En grøn omstillingsproces i Nørre Dalby

Transkript

1 En grøn omstillingsproces i Nørre Dalby Ida Køster TekSam Roskilde Universitet K3 projekt i forbindelse med praktik Januar 2016 Vejleder: Tyge Kjær

2 ABSTRACT Due to the global warming and climate change the world is experiencing, it is urgent to convent our energy system from using fossil fuels to renewable energy instead. This will reduce the GHG- emissions and stop the temperature from rising. The Danish Government has made it an objective to reduce these green house gases by 40% before 2020 in regards to the level in Therefore, this project examines how a small town called Nørre Dalby in Køge municipality can convert their oil- fired boiler to district heating. The report is based on my internship this semester, in an organization in Køge called The Green House. As a result of this, the focus will primarily be on the initiation process of a converting project, and examine how Køge municipality and The Green House plays a part in this process. This will be answered through analyses of the municipalities tasks, kay stakeholder analysis and capacity building. The report concludes that The Green House plays an important part in the converting process I Nørre Dalby, but also that there is a need for a better planning in the municipality, which could be achieved through the use of a strategic energy plan. 2

3 Indholdsfortegnelse ABSTRACT INDLEDNING... 4 PROBLEMFELT... 4 PROBLEMFORMULERING... 6 ARBEJDSSPØRGSMÅL METODE... 7 EMPIRI... 7 CASE... 8 BACKCASTING... 9 TEORI... 9 AFGRÆNSNING RAPPORTENS OPBYGNING PRÆSENTATION AF NØRRE DALBY KAPITEL DET GRØNNE HUS ROLLEFORDELING Staten og kommunens opgaver VARMEPLANLÆGNINGEN STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG TIL FORBEDRINGER AF REGULERINGEN DELKONKLUSION KAPITEL PLANLÆGNING OG DELTAGELSE PROCESSEN I NØRRE DALBY Interesseskabelsesproces Stakeholdere Samlet vurdering af stakeholderne Stakeholderne og deres relationer RESTEN AF OMSTILLINGSPROCESSEN DELKONKLUSION KAPITEL KAPACITETSOPBYGNING ELLER - UDVIKLING DET GRØNNE HUS OG KOMMUNENS ROLLER DELKONKLUSION KONKLUSION LITTERATURLISTE

4 1. INDLEDNING Problemfelt I 1988 oprettede FN klimapanelet Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), hvis opgave er at vurdere og sammenstille klimaændringerne, deres virkninger og de samfundsmæssige konsekvenser (IPCC, 2014a). Dette var en følge af udgivelsen af Brundtland- rapporten året før, hvor den globale opvarmning og de mange klimaforandringer den medfører for alvor kom i fokus. Det er siden blevet et meget omdiskuteret emne, der i takt med at forandringerne begynder at vise sig, kommer højere og højere op på den globale politiske dagsorden. IPCC konkluderede i 2014 at: Human influence on the climate system is clear, and recent anthropogenic emissions of greenhouse gases are the highest in history. Recent climate changes have had widespread impacts on human and natural systems (IPCC, 2014b). Der hersker dermed ingen tvivl om at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at dette er et seriøst problem, som kræver handling nu. Hvilket også kunne ses på dette års COP- møde i Paris, hvor en historisk klimaaftale endelig blev lavet. For hvis ikke der bliver fortaget store ændringer i måden hvorpå vi producerer og forbruger jordens ressourcer, vil det få alvorlige og måske uoprettelig konsekvenser for os og fremtidens generationer verden over. EU har derfor i 2014 besluttet at reducere drivhusgasudledningen med 40% i 2030 og 80-95% i 2050 i forhold til 1990 niveauet (Klima-, Energi- og bygningsministeriet, 2015). På et mere nationalt plan har den danske regering med Energiaftalen fra 22. marts 2012 opsat et mål om at reducere drivhusgasudledningen med 40% i 2020 i forhold til niveauet i 1990 (Regeringens Klimaplan, 2013). Ydermere melder Regeringens Klimaplan fra 2013, at Danmark skal være fossil fri i En omstilling af vores energisektor fra fossil til vedvarende energi er en afgørende faktor for at nå disse mål. Det store spørgsmål er, hvordan en så omfattende omstilling kan/skal ske. Her spiller landets kommuner en stor rolle ift. at støtte op omkring disse nationale målsætninger, da kommunerne er tættere på der hvor store dele af den grønne omstilling skal ske. Derved har de nogle fordele som staten ikke har. For at fremme denne omstilling i kommunerne har Danmarks Naturfredningsforening lavet en aftale med 76 ud af landets 98 kommuner om at reducere deres 4

5 CO 2 - udledning med mindst 2% om året, disse kaldes Klimakommuner (Danmarks Naturfredningsforening, 2015). Denne aftale skal være med til at hjælpe kommunerne med at igangsætte initiativer som gavner klimaet (ibid.). Ydermere har flere kommuner også forpligtet sig til at reducere deres CO 2 - udledning med 20% i 2020 i forhold til niveauet i 2008, ved at underskrive EU's klimapagt, kaldet Borgmesterpagten (Borgmesterpagten.eu). En kommune som både er Klimakommune og har underskrevet Borgmesterpagten, er Køge Kommune. De er derved en af de kommuner som aktivt biddrager til den nationale grønne omstilling. Et godt værktøj til at identificere hvor der er mulighed for at reducere kommunens CO 2 - udledning og hvilke indsatser det kræver, er en strategisk energiplan. Denne er en helhedsorienteret og langtidsorienteret plan, som har til formål at fremme den grønne omstilling gennem et samspil mellem energibehovet og energiforsyningen i kommunen (KL & Energistyrelsen, 2013:19). Ud af hele kommunens varmeforsyning, står olie for 31.3%, hvilket derved er den næststørste varmekilde i kommunen, næstefter naturgas (49,5%) (Kjær, 2015). Derfor er der en stor udledning af drivhusgasser på dette område, hvor olieopvarmningen alene står for ca tons/år ud af kommunens samlede udledning fra varmeforsyningen på ca tons/år (Kjær, 2014). Der er derved også et stort reduceringspotentiale på dette område. Det stadig store forbrug af olie, skyldes dels at fjernvarmen først er kommet sent til Køge by. Det var først i 2012 at VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) påbegyndte anlægsarbejdet for fjernvarmen, som forventes færdigt i 2025 (Kjær, 2010:13). Dette udgør en udfordring i forhold til den grønne omstilling, da rørnettet stadig er begrænset, hvilket bl.a. gør det svære og mere tidskrævende at udvide. En anden af Køge Kommunes udfordringer i forhold til de grønne omstilling er, at der er syv såkaldte olielandsbyer i kommunen, hvilket er forholdsvis mange. En olielandsby er et mindre bysamfund, hvis varmeforsyning overvejende er baseret på oliefyr. Selvom olielandsbyerne ikke har den helt store betydning for kommunernes CO 2 reduktion (se bilag 1), er det stadig en interessant udfordring at undersøge, da det kan give nogle gode erfaringer med omstillingsprocesser, særligt i forhold til hvilken rolle kommunen og de lokale skal have i en sådan omstillingsproces samt hvordan de skal samarbejde. Samtidig skal oliefyr udfases (må ikke installeres i eksisterende bygninger fra 2016), så det er også nødvendigt for beboerne at omstille 5

6 deres varmeforsyning, f.eks. til fjernvarme eller varmepumper. Som nævnt er der ikke de helt store CO 2 reduktioner at hente ved at omstille olielandsbyerne, men en omstilling af dem alle vil dog trods alt hjælpe på den samlede drivhusgasreduktion, da de i 2013 udledte tons (Roskilde Universitet, 2015). På nuværende tidspunkt er Køge Kommune i samarbejde med Det Grønne Hus (beskrivelse af huset kommer senere), ved at udarbejde deres strategiske energiplan, hvori en af initiativerne netop er at omstille disse olielandsbyerne til vedvarende energi. En af de byer, som har potentiale for at få omstillet varmeforsyningen til fjernvarme, er Nørre Dalby, da Borup Varmeværk viste en interesse i at udvide deres fjernvarme hertil (Kjær, 2010:13). Nærværende rapport vil undersøge hvilke udfordringer der er i en sådan omstilling samt hvordan disse kan overkommes. Problemformuleringen lyder derfor som følgende: Problemformulering Hvordan kan en omstillingsproces fra olie til en VE varmeforsyningsløsning igangsættes i Nørre Dalby? Arbejdsspørgsmål For at besvare problemformuleringen har jeg opstillet en række arbejdsspørgsmål, som der gennem dette projekt vil arbejdes ud fra. Disse giver et overblik over rapporten og er med til at danne dens stuktur. Spørgsmålene er følgende: 1. Hvad er det grønne hus og hvordan ser rollefordelingen ud ift. en omstillingsproces i en kommune? 2. Hvordan kan en omstillingsproces fra oliefyr til VE igangsættes i et lokalsamfund? 3. Hvilken rolle spiller Det Grønne Hus og Køge Kommune i en sådan proces? 6

7 2. METODE Dette afsnit vil redegøre for de metodiske overvejelser jeg har haft gennem projektforløbet. Selve den metodiske proces for udformningen af projektet har været en iterativ proces, hvor projektets opbygning har ændret sig i takt med at jeg tilegnede mig ny viden. Dog havde jeg fra start af en ide til grundstrukturen, da projektets hovedproblemstilling og ønsket om at undersøge den proces der skal igangsættes for at omstille en olilandsby til VE, ikke ændrede sig gennem forløbet. Empiri I dette semester har jeg været i praktik i den selvejende institution Det Grønne Hus (DGH), som ligger i Køge. Dette hus er bl.a. med til at fremme den grønne omstilling i Køge Kommune, hvilket vil blive beskrevet nærmere senere i rapporten. Gennem denne praktik har jeg arbejdet med forskellige emner inden for miljøet, bl.a. affald og energi. En af mine store arbejdsopgaver var at deltage i udarbejdelsen af den strategiske energiplan for Køge Kommune. Gennem dette opnåede jeg en bred viden omkring hvordan en omstillingsproces forgår i kommunen samt hvad en institution, som Det Grønne Hus, kan bidrage med. Derfor vil en stor del af den anvendte empiri stamme fra den viden jeg har tilegnet mig gennem dette praktikforløb både i forhold til de opgaver og projekter jeg har lavet, men også ud fra de observationer jeg har gjort i min daglige færden i Det Grønne Hus. Ud over den viden som jeg har tilegnet mig gennem praktikken, har jeg også søgt viden i forskellige rapporter og planer. Derudover har jeg fortaget et interview med lederen af Det Grønne Hus, Jacob Skjødt Nielsen. Dette var for at opnå en mere konkret viden omkring husets opgaver samt hvordan han mener, at det kan biddrage til Køge Kommunes grønne omstilling. Jeg valgte at lave et semistruktureret interview, hvor jeg kun havde forberedt nogle få overordnede spørgsmål, for at give plads til at Jacob kunne snakke frit, men samtidig holde det relevant for mit projekt. 7

8 Case Jeg har valgt at arbejde case- orienteret i dette projekt, for at få en mere konkret viden i forhold til problemstillingen. Derfor tager jeg udgangspunkt i en olielandsbyen Nørre Dalby i Køge Kommune, som skal omstille deres varmeforsyning (oliefyr) til en alternativ varmekilde, som fjernvarme eller varmepump (selve casen bliver præsenteret senere). Valget om at fokusere lige netop på Nørre Dalby kommer sig af, at der tidligere har været fokus på at omstille Nørre Dalby til fjernvarme i forbindelse med udvidelsen af Borup Varmeværk. Dette projekt er dog imidlertid gået i stå. Derfor synes jeg at det er interessant at undersøge hvordan en omstilling kan igangsættes og forgå samt at undersøge relationen mellem kommunen, Det Grønne Hus og de lokale i en sådan omstillingsproces. Ydermere er det også mere overkommeligt først, at gennemføre omstillingen i et mindre samfund for at få erfaringer, som evt. kan overføres til større områder. Derfor kan casen opdeles i tre forskellige del- cases, dels en case på hvordan en omstilling kan ske i tilsvarende byer, dels en case på hvordan processen kan forgå i Nørre Dalby og til sidst en case på hvilken rolle kommunen, de lokale og Det Grønne Hus spiller i en omstillingsproces. Jeg vil i dette projekt primært have fokus på de sidste to del- cases. Dette er illustreret i figuren nedenfor (figur 1). Dog har alle tre dele af casen en tæt relation til hinanden, da de alle omhandler den grønne omstilling i Køge Kommune. Figur 1 De tre cases 8

9 Backcasting En strategisk energiplanlægning er baseret på det metodiske middel/værktøj backcasting, da der af staten er opsat nogle bestemte målsætninger for Danmarks omstillingsproces til VE. Det er nemlig dette backcasting metoden går ud på, idet der opsættes/forestilles en ideel fremtid (som de nationale klimamål), hvorefter man bevæger sig skridt for skridt baglænds fra denne fremtid, for at finde ud af hvad der skal ske for at kunne opnå denne ideale fremtid (tekst 2). Det er derfor et godt værktøj at anvende, når der arbejdes med langtidssigtet planlægning. I og med at backcasting dermed er et grundprincip når der arbejdes med strategisk energiplanlægning, er nærværende projekt også en del af denne metodiske fremgangsmåde. Det at lave en planlægningshorisont ved at anvende backcasting, sætter også nogle rammer for hvad der kan gøres, da tiltagene skal indgå i en større omstillingsproces. Så det er ikke altid den letteste løsning, som findes lige nu og her, der altid er den bedste. Teori Det kan diskuteres hvad teori er og hvordan det kan anvendes. Det kan enten ses som et udsagn om hvordan verden hænger sammen eller som en systematik til at undersøge verden nærmere. Dette projekt anser teori som sidstnævnte, hvor der er søgt inspiration inden for tre teorifelter. Det første felt er multi- level governance, da rollefordeling mellem kommunen og staten handler om de forskellige beslutningsniveauer og relationen mellem dem. Det andet teorifelt er hvordan de forskellige stakeholdere kan identificeres, når en omstillingsproces skal igangsættes. Og det tredje felt er kapacitetsopbygning i forhold til hvilken rolle staten, Køge Kommune og Det Grønne Hus bør spille i en grøn omstillingsproces. De forskellige teorifelter eller deres implikationer vil blive præsenteret løbede i rapporten. Dermed vil der ikke nødvendigvis være en fuld detaljeret beskrivelse af hvert enkelt teori felt, da de kun anvendes som en inspirationskilde til at belyse problemstillingen. Derved er det kun de dele af teorifelterne, der er relevant i denne sammenhæng, som vil blive beskrevet. Eksempelvis vil hele det teoretiske grundlag for multi- level governance ikke blive beskrevet, da det hovedsageligt er rollefordelingen på beslutningsniveauerne, der er fokus på i rapporten. Her skal det nævnes, at denne rollefordeling dermed anses for en del af det første teori felt, da det omhandler beslutningsforløbene på de forskellige niveauer i multi- level governance. 9

10 Afgrænsning Jeg har valgt at lave en geografisk afgrænsning i dette projekt, således at det kun er en omstillingsproces i Nørre Dalby, der er fokus på. Dette mener jeg er en nødvendig afgrænsning, både fordi det er mere overskueligt at undersøge et mindre område først, men også fordi der er forskellige forhold i olielandsbyerne. Derfor kan der ikke kun laves en standard model for omstillingsprocessen, da de forskellige forhold kan ændre processen. Et omstillingsprojekt (Nørre Dalby projektet) kan deles op i tre faser; prefeasability (1-2 år), udbud (1/2 år) og anlæg (1/2 år), som vist nedenfor (figur 2). Figur 2 De tre faser i en projektudvikling (Kjær, 2013) Denne rapport vil hovedsageligt beskæftige sig med den første fase og afgrænser sig derved fra at gå i dybden med de to andre faser. Dette har jeg valgt at gøre, da jeg mener at dette er den vigtigste fase, da den er afgørende for om de to efterfølgende faser bliver en realitet. Rapportens opbygning Denne rapport er inddelt i tre hovedkapitler, som hver især vil besvare et arbejdsspørgsmål, for til sidst at kunne besvare problemformuleringen. Analysen og diskussionen vil dermed være 10

11 inkorporeret i de tre kapitler. Inden dette vil den anvendte metode samt casen blive præsenteret. Dette er illustreret i projektdesignet neden for (figur 3). Figur 3 - projektdesign 11

12 3. PRÆSENTATION AF NØRRE DALBY Nørre Dalby er en af de syv olielandsbyer som ligger i Køge Kommune. Der er 217 registrerede boliger, hvoraf 142 anvender oliefyr som varmekilde, hvilket svarer til 64%. Det forventede årlige nettoforbrug er MWh, hvor det gennemsnitlige varmeforbrug er beregnet til 129 kwh pr. m 2 (Kjær et al., 2014:7). Som det fremgår af nedenstående billede er el- opvarmning den anden mest udbredte varmekilde (58 boliger). Det er både de huse som anvender olie og el til opvarmning, som skal omstilles til fjernvarme eller varmepumper. Borup er en fjernvarme by som ligger ca. 3 km fra Nørre Dalby. Her blev der allerede etableret et fjernvarmeværk i 1960 erne, som siden hen er vokset sig stort og levere varme til over 900 bygninger. I 2013 blev der lavet et projektforslag til udbygning af Borup Varmeværk, så det også kunne levere varme til Kimmerslev og Nørre Dalby. Dette projekt er imidlertid gået i stå, bl.a. fordi der ikke var 12

13 en høj nok tilslutning, hvilken er beregnet til skulle være minimum 100 boliger (Kjær et al., 2014:1). Derfor har Bioenergi Sjælland i samarbejde med RUC udviklet et alternativt projektforslag. Dette forslag indebærer at der enten bliver etableret en fællesforsyning eller individuelle løsninger i Nørre Dalby. Den fællesforsyning kan være i form af mindre varmeanlæg eller et større fjernvarmeanlæg. Disse kan enten være baseret på halm, træflis eller træpiller. Ved den individuelle løsning vil enten et pillefyr, ombygning af eksisterende kedelanlæg til bioolie eller varmepumpe være blandt de mest oplagte muligheder. Ved varmepumpeløsningen er det især jordvarme og luft- til- vand varmepumper som kan anvendes (Kjær et al., 2014:3). Selvom det er blevet vurderet at dette projekt vil være både teknisk og økonomisk muligt, er projekt dog desværre også gået i stå, da der ikke er nogen som er gået videre med projektforslaget. Dette bevidner at en af de største udfordringer ved en sådan omstilling, er selve igangsættelsen af processen samt hvordan den skal forgå, for at et projekt kan blive gennemført. Denne rapport vil derfor undersøge hvordan en omstillingsproces kan forgå i Nørre Dalby/hvilke faktorer er skal være tilstede for at en sådan omstillingsproces kan lykkedes. 13

14 KAPITEL 1 Dette kapitel vil besvare arbejdsspørgsmål 1, som lyder: Hvad er Det Grønne Hus og dets funktion i relation til Køge Kommune? Det Grønne Hus Det Grønne Hus ligger i Køge og er en selvejende institution med egen bestyrelse, bestående af ni medlemmer (Det Grønne Hus, 2015a). Huset beskæftiger sig overordnet set med bæredygtighed inde for en masse emner som energi, miljø, natur, affald, transport, vand og byudvikling. Formålet er at kunne biddrage til den grønne omstilling i Køge Kommune inde for alle disse emner ved at forsøge at skabe sammenhæng mellem de lokale, kommunale og regionale projekter. Ydermere har de et særligt fokus på borgerinddragelses aspektet i projekterne (Det Grønne Hus, 2015b). Det er en politisk vedtaget institution, som skal hjælpe politikere, de forskellige forvaltninger og borgerene i Køge Kommune med at blive inspireret til at gennemføre en grøn omstilling inde for de forskellige områder, samt at give eksempler på hvordan dette kan gøres (interview, Nielsen, 2015). De skriver selv at vores mål er at inspirere og finde innovative løsninger samt engagere og motivere til handling (Det Grønne Hus, 2015b). For at gøre dette holder huset også en masse forskellige events, der skal inddrage de aktører, som er relevante for denne omstilling. Men disse events kan også have til formål at videregive viden omring forskellige emner inde for bæredygtighed videre til de interesseret borgere. Et eksempel på dette er at der bliver holdt Folkekøkken en gang om måneden, hvor borgerne inviteres på mad efterfulgt af forskellige foredrag. Disse events holdes ofte i den café som også er en del af Det Grønne Hus. Her sælges klimavenlig (vegansk) mad, kage og kaffe, hvor formålet er at oplyse og fungere som et samlingssted for borgere, der er interesseret i miljø og bæredygtighed. Ydermere udlejer huset også kanoer om sommeren, og der er også mulighed for at låne et par høns med hjem for at teste hvordan det er, hvis man overvejer at at anskaffe sig nogle selv. Ifølge Det Grønne Hus leder, Jacob Skjødt Nielsen, er en af husets vigtigste opgaver at fungere som mediator mellem det der sker på det politiske- og kommunale plan og borgerne (Nielsen, interview, 2015). 14

15 ROLLEFORDELING Dette afsnit vil præsentere den opgavefordeling der er mellem staten og kommunen, for at give et overblik over hvilken rolle disse to, på nuværende tidspunkt, spiller i en omstillingsproces samt inden for hvilke rammer det sker. Ydermere vil den strategiske energiplanlægnings fordele og ulemper blive præsenteret. Staten og kommunens opgaver Staten og kommunen har forskellige opgaver inden for den omstillingsproces, Danmark er ved at gennemgå for at nå klimamålene. På energiområdet er det staten, som fastsætter de nationale energimål samt rammer for sektor- og fysiskplanlægning, økonomiske rammevilkår og indgåelsen af nationale aftaler med forskellige dele af energisektoren (KL og Energistyrelsen, 2013:14). Det er efterfølgende kommunerne, der selv skal initiere projekter til opfyldelsen af energimålene og udføre de forskellige opgaver, der ligger inden for de førnævnte rammer. Denne rollefordeling er en del af multi- level governance syringsformen, hvor den hierarkiske styringsform er fjernet, til fordel for et mere dynamisk styringsforløb, der afhænger meget af de lavere niveauers (kommunen og de lokale) initiativer. Kommunernes funktion kan deles op i fem forskellige hovedfunktioner, disse er: 1. Statens repræsentant 2. Mulige ejere (kollektiv forsyning) 3. Energiforbrugere 4. Kommunalt selvstyre 5. Infrastruktur/fysisk planlægning Inde for disse fem hovedfunktioner arbejder kommunen primært med tre forskellige opgavetyper, som omfatter regel/forvaltning, planlægning og projekter. I og med at kommunerne dermed har ansvaret for en række opgaver, som har en stor betydning for drivhusgasudledningerne, energiforbruget og miljøet, kan de bidrage væsentligt til at opfylde de nationale klimamålsætninger (KL og Energistyrelsen, 2010). Kommunerne har samtidig også ofte bedre forudsætninger for at gennemføre en grøn omstilling end staten har, da: - De er tættere på de lokale borgere og virksomheder 15

16 - De er ansvarlige for planlægningen i kommunen (kommune- og lokalplaner, varmen og vand, trafik, affald, agenda 21 osv.) - Der er myndighed i miljøbeskyttelse-, varmeforsyning- og byggebehandlingssager - Der er ansvarlige for at vejlede borgere og virksomheder i en række sager - De kan i nogle tilfælde agere som energiselskab (varme) (KL og Energistyrelsen, 2013:15) Varmeplanlægningen Kommunens mange opgaver inden for energiområdet, kan inddeles i tre forskellige kategorier; skal- opgaver, få lovhjemmel til- opgaver og kan- opgaver. Inden for skal- opgaverne kan varmeplanlægningen i kommunen nævnes, da det er dem, der er varmeplanmyndighed. Dette område er anderledes fra planlægningen i andre dele af energisystemet, hvor det er de relevante aktører inden for energisektoren, som vælger hvilke energiløsninger der skal gennemføres. På varmeområdet er der, med hjemmel i varmeforsyningsloven og dens projektbekendtgørelse, fastlagt regler for forsynings- og produktionsform, brændselsanvendelse på varmeværkerne, forbud mod bestemte opvarmningsformer samt regler for tilslutning af bygninger til kollektive varmeforsyningsanlæg. Inden for disse rammer, som er bestemt af staten, er det kommunens opgave at planlægge og gennemføre de samfundsøkonomiske mest rentable løsninger (KL og Energistyrelsen, 2013:15). Så overordnet set skal projektforslagene bidrage til at opfylde varmeforsyningslovens formålsbestemmelser, der omfatter at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til opvarmning og forsyning med varmt vand (KL og Energistyrelsen, 2010:27). Men som reguleringen ser ud i dag, er det op til kommunerne selv at vurdere hvor ofte de vil foretage en helhedsvurdering af energiforsyningen samt hvorvidt de vil initiere nye varmeprojekter (KL og Energistyrelsen, 2010:4). En udfordring ved denne måde som varmeplanlægningen forgår på i dag, er at projektgodkendelserne ikke nødvendigvis sikre en sammenhængende planlægning for større geografiske områder, da der ikke bliver lavet en overordnet helhedsvurdering af kommunens energiforsyning. Derved risikerer kommunen, at basere en forsyning på en begrænset ressource eller anvende en ressource, som kunne have større effekt et andet sted. Dette kan medvirke til, at 16

17 de forskellige projekter eller kommuner modarbejder hinanden, og derved ikke bidrager effektivt til opnåelsen af de nationale energimålsætninger (KL og Energistyrelsen, 2010:4). Strategisk energiplan Et planlægningsværktøj, der med fordel kan anvendes til at forhindre denne usammenhængende energiplanlægning i kommunerne, er en strategisk energiplan. Dette er en langtidssigtet plan, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem med henblik på at potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelse udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssige mest energieffektive (KL og Energistyrelsen, 2010:7). Den strategiske energiplan skal dermed være med til at sikre, at det fremtidige energisystem både er energieffektivt og fleksibelt. Dette skal ske ved, at der i planlægningen sammentænkes flest mulige elementer i kommunens energiplaner samt at energiplanlægningen koordineres med kommuneplanerne og forsyningssikkerheds- og klimastrategierne. Ved at kommunerne planlægger i forhold til hele energikæden, og ikke kun fokuserer på varmeplanlægningen, kan der opnås et bedre samspil mellem energibehovet og forsyningen, således at ressourcerne kan udnyttes optimalt (ibid.). Udarbejdelsen af en strategisk energiplan hører dog ikke under kommunernes skal- opgaver, men er derimod en kan- opgave, og ligger dermed inden for den kommunale selvstyringsfunktion. Dette kan ses som en barrierer, i forhold til kommunernes bidrag til opnåelsen af de nationale klimamål, da kommunerne ikke er forpligtet til at lave en strategisk energiplan. Dermed er der ikke noget som forhindre, at en usammenhængende energiplanlægning fortsætter i kommunerne. Og de kommuner, som alligevel tager initiativ til at lave en strategisk energiplan, kan støde på nogle praktiske barrierer, der gøre det vanskeligt at gennemføre, eksempelvis manglende beføjelser samt ift. kortlægning af data og en oprettelse af tværkommunalt samarbejde. Forslag til forbedringer af reguleringen I samarbejde med Energistyrelsen udarbejdede KL i 2010, et oplæg, som havde til formål at beskrive hvad der kan styrke kommunens muligheder for at initiere projekter, der kan reducere drivhusgasudledningen ved at øge anvendelsen af vedvarende energi i forsyningen eller nedbringe 17

18 energiforbruget (KL og Energistyrelsen, 2010:5). Et væsentligt problem som kommunerne selv peger på er, at der mangler nogle mere klare rammer fra statens siden, i forhold til hvordan planlægningen skal forgå. Et forslag til hvordan dette kunne ske, er at rykke den frivillige udarbejdelse af den strategiske energiplan fra kommunens selvstyre, til at være en skal- opgave, hvor staten sætter krav til udarbejdelse og indhold. Dette kunne være med til at give kommunen flere beføjelser inden for energiområdet og dermed også mere indflydelse. Så selvom multi- level governance kan have mange positive elementer i forhold til planlægningen, så er der stadig et behov for nogle klare reguleringsrammer, så hele omstillingen ikke hviler på kommunernes evne til at tage initiativer og sammentænke energiplanlægningen på egen hånd. Mere konkret forslår KL, at der inden for den kommunale energiplanlægning ændres i varmeforsyningsloven, således at den understøtter de nationale målsætninger og fremmer den fossilfrie og fleksible omstilling samt energibesparelser (KL og Energistyrelsen, 2010). Ydermere forslår de også at kommunen ikke altid skal vælge det samfundsøkonomiske bedste projekt, men i stedet får mulighed for selv at vælge mellem flere gode samfundsøkonomiske alternativer (ibid.). Ved at staten laver nogle tydeligere rammer og krav til omstillingen i kommuner, bliver der også skabt en klargøring af rollefordelingen og det kan tænkes at multi- level governance koordinationen dermed kommer til at fungerer bedre. Delkonklusion Ud fra dette kapitel kan det konkluderes, at en strategisk energiplan er et godt redskab til at gennemføre en sammenhængende grøn omstilling i kommunerne. Men det er op til kommunerne selv at bestemme om de vil udarbejde denne energiplan, hvilket kan udgøre en udfordring i forhold til at opnår de nationale klimamål. Derfor er der behov for, at der bliver opstillet nogle mere klare krav til kommunerne fra statens side, således at opgavefordelingen i Danmarks omstilling også bliver klargjort. 18

19 KAPITEL 2 Dette kapitel vil besvare arbejdsspørgsmål 2, som lyder: Hvordan kan en omstillingsproces fra oliefyr til VE igangsættes i et lokalsamfund? For at gøre dette vil selve planlægningsaspektet kort blive belyst samt hvorfor deltagelsen af lokalbefolkningen er så vigtig i omstillingsprocesser. Derefter vil, hvordan omstillingsprocessen i Nørre Dalby kan forgå, blive undersøgt, hvor fokusset hovedsageligt vil være på hvordan processen igangsættes. Her undersøges også hvordan de stakeholdere, som er vigtige for processen, bliver identificeret. Planlægning og deltagelse Planlægning er som udgangspunkt et meget vidt begreb, som afhænger af hvilken kontekst den udføres i. Men det kan dog siges at den udspiller sig på alle niveauerne i multi- level gorvenance, fra EU til de lokale, og at den er forankret i praksis (Andersen et al., 2007). Begrebet planlægning indeholder både politiske, sociale, intellektuelle og administrative forandringspraksisser og strategier. Derved forstås det både som lovbestemmelser inden for de offentlige institutioner og som samfundsmæssige aktiviteter, hvor der arbejdes mod en fremtidig udvikling. Derfor kan det siges at planlægningen afspejler de involverede aktørers interesser, mål og samfundssyn. Dette er derfor også ofte årsag til at der opstår konflikt imellem de forskellige interesser og aktører, omkring hvad den bedste planlægning er (ibid.). Der er udviklet forskellige definitioner på hvad planlægning er, men fælles for dem alle, er at de giver udtryk for et ønske om kollektiv menneskelig handling og indgriben i forhold til samfundsudviklingens retning og former (Andersen et al., 2007:6). Da planlægningen sker på både på det statslige såvel som kommunale og lokale niveauer, berører den også mange mennesker, specielt på det lokale niveau, hvor planlægningen bliver til handling. Det er derfor vigtigt at inddrage disse mennesker, så de kan deltage i planlægningen. Denne deltagelse ses ofte som essentiel for et projekts gennemførsel, da lokalbefolkningen kan bidrage positivt. Omvendt kan en manglende deltagelse hurtigt sætte en stopper for et omstillingsprojekt (GTZ, 2007). 19

20 PROCESSEN I NØRRE DALBY Køge Kommune er i samarbejde med Det Grønne Hus ved, at udarbejde en strategisk energiplan, som vi ud fra kapitel 1 ved er et godt planlægningsværktøj for, at gennemføre en grøn omstilling og reducere CO 2 - udledninger. I denne strategiske energiplan er de nødt til, at indtænke omstillingen af kommunens syv olielandsbyer, hvis de nationale mål om fossilfrihed skal opnås. Ydermere er udsigterne til at denne omstilling sker, uden hjælp fra kommunen og/eller Det Grønne Hus, ikke er så gode. En af indsatserne i den strategiske energiplan omhandler derfor, at omstille Nørre Dalby fra oliefyr til en vedvarende energikilde (fjernvarme eller varmepumper). Der har, som tidligere nævnt, før været vist interesse for at lave en sådan omstilling, i forbindelse med Borup Varmeværks udbygning i Dette blev dog ikke til noget, og et forsøg på at initiere et projekt, hvor Nørre Dalby, fik deres eget fjernvarmeværk, er heller ikke blevet til noget, endnu. Interesseskabelsesproces Vi ved at deltagelse fra lokalbefolkningens side er vigtig for, at et projekt kan gennemføres. Men hvordan sikres denne deltagelse? Dette er en af de vigtige spørgsmål at besvare i en omstillingsproces. Her er det vigtig at huske at Nørre Dalby tidligere har forhandlet med nabobyen Borup om at blive tilsluttet deres fjernvarmeværk, men denne tilslutning er strandet. Derved har de været i gang med interesseskabelsesprocessen tidligere, som var ført af Borup. Dette førte ikke til et resultat, da Borup valgte ikke at gå videre med projektet. Derfor er dem i Nørre Dalby tilbage til der hvor processen skal startes forfra. Deres interesse for projektet skal dermed vækkes igen, for at få dem til at deltage i det nye omstillingsprojekt. En metode til dette er, at lokalbefolkningen fra start af bliver involveret i hele beslutning- og planlægningsprocessen, så de har mulighed for at komme med indvendinger og så svar på spørgsmål. Denne involvering kan ske på flere måder, hvor det i starten af et projekt kan være ved at der holdes borgermøder med de lokale i Nørre Dalby. På disse møder kan projektet blive præsenteret, som i dette tilfælde ville omhandler omstillingen fra oliefyr til fjernvarme. Her er det vigtigt at borgerne bliver så oplyste omkring projektet som muligt og kan få svar på deres 20

21 spørgsmål. Det er ofte det økonomiske aspekt eller den fysiske etablering, som giver anledning til spørgsmål og kan skabe både interesse og konflikt. Det er derfor vigtig at alle dele af projektet bliver præsenteret åbent samt at det indebærer tilbud om forskellige alternative varmeløsninger, f.eks. både fjernvarme og varmepumper. Således kan projektet bedre tilpasses de lokales forskellige behov. Det kan tænkes at der, i en by som Nørre Dalby, vil være et økonomisk incitament for at støtte op omkring etableringen af fjernvarme, da dette er billigere end oliefyr og er for mange også lettere varmeløsning (intet oliefyr som skal vedligeholdes). Ydermere kan det også tænkes at den begrænsede tidshorisont for oliefyr, er med til at skabe en motivation for at finde en alternativ varmekilde. Dette er med til at skabe en vis interesse i projektet fra lokalborgerne. Og det er netop denne interesseskabelse, som er en af de aller første skridt i en omstillingsproces og samtidig også en af de vigtigste. For det er først når interessen er skabt, at der vil være en aktiv deltagelse i projektet fra de lokale, og det er, som sagt, denne deltagelse der ofte er afgørende for om et projekt bliver gennemført. Specielt når projektet omhandler etableringen af et fjernvarmenet, da dette kræver en vis tilslutningsprocent for at det kan blive økonomisk rentabelt. Stakeholdere Når interessen er skabt hos lokalbefolkningen, er det vigtigt at føre processen videre, så projektet ikke går i stå. Det er derfor nødvendigt at finde nogle nøgle stakeholdere, som kan holde processen i gang. Dette skal også ske i opstartsfasen af projektet, og kan bl.a. også ske på fællesmøder med lokalbefolkningen og repræsentanter for projekt (kommunen eller Det Grønne Hus). Disse kan eksempelvis være ildsjæle blandt de lokale eller andre relevante aktører f.eks. VEKS. For at identificere nøgle stakeholderne i Nørre Dalby, anvendes et analyseværktøjet Identifying key stakeholders, som er udviklet af den tyske regering i forbindelse med et projekt kaldet Mainstreaming participation (GTZ, 2007). Denne analyse går ud på at forskellige aktører, som dukker op hen af vejen, bliver indsat i det nedestående skema (se figur 4), hvorefter deres indflydelse på omstillingen bliver vurderet, i forhold til om den er stærk, medium eller svag. De forskellige stakeholderes roller bliver vurderet inden for tre forskellige fokus områder. Det første er legitimitet, som indebærer en institutionel position for den pågældende. Legitimitet defineres her som formel legitimitet, dvs. regler som fastsætter opgaver og forpligtelser. Det andet er 21

22 ressourcer, som indebærer viden, erfaring og evner samt materielle ressourcer. Det tredje er forbindelser, hvilket indebærer forhold og relationer til andre aktører (GTZ, 2007:12). For at identificere de vigtigste stakholderne i Nørre Dalby, har jeg indsat de aktører, som kan være relevante for omstillingsprojektet, i skemaet og vurderet deres rolle ud fra de tre fokusområder. Figur 4 Stakeholderanalyse (GTZ, 2007:13) Stakeholder 1: Borgerne i Nørre Dalby Legitimitet: Her vurderes borgernes rolle at være svag, da de ikke har nogen formel legitimitet, da de ikke har en institutionel position. Det kan dog tænkes, at der er er en eller flere borgere i Nørre Dalby, som er medlem af en institution, f.eks. et kommunalt udvalg, og dermed har en vis formel legitimitet. Ressourcer: Her vurderes deres rolle til at være svag til medium, for selvom de ikke har ressourcer eller den store viden omkring fjernvarme, så har de en viden omkring området og de forskellige beboer, som kan bidrage til at udvikle omstillingen, så den passer til lige netop deres by. Her kan det dog også tænkes, at der er en eller flere beboer i Nørre Dalby, som har en faglig baggrund og derved kan bidrage til processen. Forbindelser: Her vurderes borgernes rolle til at være medium til stærk, da de har indbyrdes relationer til hinanden og kan dermed også påvirke hinanden til at støtte op omkring projektet 22

23 eller det modsatte. Det kan eksempelvis tænkes, at hvis en af beboerne på vejen starter med at ville have fjernvarme, så er chancen for, at resten af beboerne også gerne vil have det større, da de snakker med hinanden og dermed dele informationer omkring hvilke fordele (og ulemper) det kan have. Det er derfor yders vigtigt, at få borgerne til at se fordele i en omstilling, da det kan være ødelæggende for processen, hvis de kun fokusere på ulemperne, som i denne sammenhæng ofte er midlertidige (f.eks. opgravning af haverne). Stakeholder 2: Køge Kommune Legitimitet: Her vurderes kommunens rolle til at være medium, da de som kommune har en vis legitimitet i forhold til spørgsmål om varmeforsyning i kommunen, da det er dem som skal godkende projekter til kollektiv forsyning i Køge Kommune. De kan derfor hurtigt sætte en stopper for omstillingen til fjernvarme, hvis de ud fra projektbekendtgørelsen vurdere, at det ikke er den samfundsøkonomiske mest rentable løsning. Modsat kan de selv være med til at initierer omstillingen, da det jo er nødvendigt for kommunen at få omstillet olielandsbyerne, og kan dermed komme til at spille en vigtig rolle i opstartsfasen. Ressourcer: Her vurderes kommunens rolle til at være medium til stærk, da de har en bred viden omkring omstillinger samt ressourcer til at skaffe den nødvendige viden og data omkring varmeforbrug mm. i Nørre Dalby. Ydermere har de også ressourcerne til økonomisk at støtte projektets igangsættelse. Forbindelser: Her vurderes deres rolle til at være medium, da de er i kontakt med mange aktører inde for energiområdet og har dermed muligheder for at lave aftaler med eller udarbejde projekter i samarbejde med relevante energi eller varmeselskaber, f.eks. VEKS. Dog kan en kommunes forbindelse til lokalsamfundet, i visse tilfælde, være belastet af at der, af andre grunde, er opstået mistillid. Stakeholder 3: Det Grønne Hus Legitimitet: Her vurderes Det Grønne Hus rolle som svag, trods at de har en vis formel legitimitet, da de er etableret af kommunen. Dette er dog ikke nødvendigvis lig med at de betragtes som legitim af borgerne i Nørre Dalby. 23

24 Ressourcer: Her vurderes deres rolle til at være medium, da de har mange ressourcer i form af en bred viden omkring bæredygtig udvikling blandt medarbejderne. Samtidig har de også erfaring med at samarbejde med lokalbefolkningen og kan dermed også bidrage til hvordan en interesseskabelsesproces bedst kan igangsættes. De har dog ikke de økonomiske ressourcer en omstilling kræver. Forbindelser: Her vurderes deres rolle til at være medium til stærk, da de, som nævnt, har arbejdet tæt sammen med både borgerne og andre udviklingsaktivister, i andre sammenhæng og derigennem har skabt nogle forbindelser til lokalsamfundet. Derved kan det også tænkes, at de vil have lettere ved at udpege aktører, som kan være vigtige for omstillingen. Ydermere kan det også tænkes at de lokale har mere tillid til Det Grønne Hus end til Køge Kommune, da de handler uafhængige af en bestemt politisk agenda. Samlet vurdering af stakeholderne Nøgle stakeholderne i omstillingsprocessen i Nørre Dalby er, ud fra denne analyse, alle tre, da de alle har hver deres rolle, som har indflydelse på forskellige dele af processen. Borgerne i Nørre Dalby er vigtige fordi det er dem omstillingen berører, det derfor afgærende for omstillingen at de er med i processen. Køge Kommune har både den formelle legitimitet, ressourcer til at lave de nødvendige forundersøgelser af bl.a. varmebehovet i Nørre Dalby og mulighed for at skabe kontakt til de relevante energiaktører. Det Grønne Hus er også en vigtig aktør, da de har en god forbindelse til lokalbefolkningen og kan bidrage med en bred viden omkring en grøn omstilling. Stakeholderne og deres relationer Udover at identificere nøgle stakeholderne, er det en fordel også at undersøge relationerne mellem dem og de andre aktører i omstillingsprocessen. Disse forbindelser og relationer kan have en stor betydning for processen, da aktørerne kan have stor indflydelse på hinanden. Ved at undersøge disse relationer, kan der skabes et overblik over hvilke forskellige forhold, nøgle stakeholderne eller de andre aktører, har til hinanden. Dette kan være med til at identificerer mulige alliancer eller problematiske forhold blandt de lokale. Ved at være opmærksom på disse gode eller dårlige relationer fra projektets start af, kan samarbejder hurtigere etableres eller 24

25 eventuelle problemer mellem aktørerne tackles hurtigere og dermed forhåbentlig afværges (GTZ, 2007:14). Resten af omstillingsprocessen Ovenstående har undersøgt hvordan den første del af en omstillingsproces startes gennem en interesseskabelse, som får lokalbefolkningen til at ville være en del af projektet. Denne opstartsfase er det primære fokus i nærværende rapport, men resten af omstillingsprocessen vil her også bliver beskrevet kork. Dette er for at give et billede af hvordan processen kan forløbe, fra start til slut. Når interessen er skabt og de vigtigste nøgle stakeholdere er identificeret, starter en ny proces, som her kaldes forpligtelsesprocessen. For det er ikke nok at lokalbefolkningen i Nørre Dalby er interesseret i at få omstillet deres oliefyr til fjernvarme, det kræver også en forpligtelse før projektet kan komme videre. Dette skyldes at der er behov for en vis garanti for at projektet økonomiske kan betale sig at gennemføre, hvilket kræver at der er en vis tilslutningsprocent. Dette kan ske ved at de interesserede borgere underskriver en kontrakt. Det er også her i processen at der skal tages beslutninger omkring ejer formerne i projektet. Når denne forpligtelse er sikret, kan projektet bevæge sig over den sidste fase, som er beslutnings- og byggefasen. Her skal de nærmere detaljer for projektet besluttes og det skal derefter i udbud. Først herefter kan den fysiske etablering af projektet gå i gang. Delkonklusion Ud fra dette kapitel kan det konkluderes, at det er vigtig at have lokalbefolkningen i Nørre Dalby med i omstillingsprocessen, da kommunen ikke kan gennemtvinge et projekt uden deres godkendelse og deltagelse. Det er derfor vigtigt at nøgle stakeholderne bliver identificeret i projektets startfase, så de kan inddrages i processen. For det er blandt andet ved hjælp af deres deltagelse, at projektet holdes i gang. Samtidig kan det også være dem, der kan sætte en stopper for projektet. Det kan f.eks. tænkes, at en af de lokale i Nørre Dalby som kan have en fremtrædende rolle i lokalsamfundet, er imod projektet og gennem sine relationer kan få flere til at dele hans holdning, hvilket kan resultere i at den nødvendige opbakning ikke bliver skabt. Det er derfor også vigtigt, at forsøge at identificere disse mennesker, og gennem dialog forsøge at finde 25

26 en fælles løsning, som kan få person ombord i projektet. Det er derfor også vigtig ikke at undervurdere lokalbefolkningen eller enkelte personer i Nørre Dalbys indflydelse på hvorvidt en omstillingsproces bliver gennemført. Ydermere kan det tænkes, at de erfaringer der skabes i løbet af igangsættelsen og den eventuelle gennemførelse af omstillingen i Nørre Dalby, kan anvendes når andre områder skal omstilles i Køge Kommune. En af de elementer i processen, som er vigtig, uanset hvilket omstillingsprojekt der skal gennemføres, er interesseskabelsesprocessen. Det kan dog være forskelligt fra by til by, hvordan denne interesse og deltagelse i projektet skabes, da forholdene og lokalbefolkningen aldrig vil være helt de samme. Derfor kan man ikke regne med at nøgle stakeholderne vil være af samme type, det derfor vigtigt at lave en ny vurdering hver gang et projekt skal igangsættes. 26

27 KAPITEL 3 Dette kapitel vil besvare arbejdsspørgsmål 3, som lyder Hvilken rolle spiller Det Grønne Hus og Køge Kommune i en sådan proces? For at gøre dette vil begrebet Kapacitetsopbygning først blive beskrevet. Herefter vil kommunen og Det Grønne Hus rolle blive analyseret ud fra dette begreb og den viden der er erfaret i de to forgående kapitler. Kapacitetsopbygning eller - udvikling Capacity refers to the ability og individuals and institutions to make and implement decisions and perform functions in an effective, efficient and sustainable manner (UNDP, 2000:1). Kapacitetsopbygning eller - udvikling kan udspille sig på tre forskellige niveauer; systemisk, institutionel og individuel kapacitet. Den systemiske kapacitet omhandler de overordnede politiske rammer, derved er multi- level governance systemet en del af denne kapacitet. Den institutionelle kapacitet omhandler en institutions organisering og funktion samt dens evne til at udvikle sig. På det individuelle niveau omhandler kapaciteten udviklingen og brugen af den enkeltes kompetencer og viden (UNDP, 2000). Den systemiske kapacitet er en vigtig forudsætning for kommunerne, da den er med til at danne de overordnede rammebetingelser. I forhold til dette projekt, kan der argumenteres for at kapaciteten på det systemiske niveau er mangelfuld eller helt fraværende, da der er nogle centrale beføjelsesproblematikker i forhold til at kunne gennemføre en grøn omstilling (diskuteret i kapitel 1). Dette er bl.a. fordi der ikke er opsat et krav om at udarbejde en strategisk energiplan i kommunerne og at projektbekendtgørelsens beregningsforudsætninger ofte fordre naturgasprojekter. Derfor er det nødvendigt med en modernisering af de politiske rammer inden for multi- level gorvernance systemet, således at de er i overensstemmelse med statens klimamålsætninger. En institution er en enhed som fungerer i kraft af dens forbindelser, dette gælder også for en kommune. Generelt set er en kommune bureaukratisk struktureret, hvor opgaverne bliver løst inden for nogle bestemte regler (statens repræsentant), hvilket gør at en kommune er god til at 27

28 træffe beslutninger i forhold til de forskellige opgaver eller projekter. Samtidig er det også nødvendigt med denne meget systematiske arbejdsproces, for at sikre at alle projekter bliver behandlet ligeligt, men også for at undgå total kaos i kommunens arbejde. Det er som sagt derfor nødvendigt med denne transitive magtstruktur, men dette har også begrænsninger. Disse begrænsninger omhandler primært, at kommunen ikke kan være dynamisk, i og med at den bliver låst i sine regler. Det kan derfor være en fordel at etablere en institution, som ikke på samme måde er underlagt denne bureaukratiske arbejdsform og dermed også mere uafhængig af de regler det skaber. Denne institution skal dog stadig have en vis forbindelse til kommunen, så de kan samarbejde om at løse opgaver. Det kan derfor siges at den institutionelle kapacitet, i projektets sammenhæng, omhandler at være frigjort fra de faste rammer som eksisterer i kommunen, for at kunne agere mere frit når der er tale om en omstillingsproces. I Køge Kommune kan Det Grønne Hus ses som denne uafhængige institution. Den individuelle kapacitet udspiller sig både i kommunen og Det Grønne Hus, i form af medarbejderenes kompetencer til at uddelegere og løse opgaverne inden for den grønne omstilling i kommunen. Der er dog forskel på hvilke kompetencer der eksisterer i hhv. Køge Kommune og Det Grønne Hus, bl.a. kan det tænkes at medarbejderne i sidst nævnte har bedre kompetencer i forhold til at gå ud og snakke med lokalbefolkningen. Hvorimod dem i kommunen kan have en større viden ift. selve projektgodkendelses processen. Det grønne hus og kommunens roller Der kan argumenteres for at både Køge Kommune og Det Grønne Hus har en vigtig rolle i omstillingsprocessen i Nørre Dalby. De er to institutioner, som har meget forskellig logik og organisering, men der er behov for begge dele. Følgende vil diskutere hvilken betydning deres forskellige roller har for en omstillingsproces i Nørre Dalby, men samtidig også for hele den grønne omstilling i Køge Kommune. Køge Kommune Køge Kommune spiller en vigtig rolle på grund af deres formelle legitimitet, særligt i forhold til diverse godkendelser, som er nødvendige for at eksempelvis et fjernvarmeanlæg kan etableres. 28

29 Ydermere kan de også spille en væsentlig rolle, da de har nogle vigtige ressourcer i form af viden og kontakter til relevante aktører. Derved kan de skaffe den fornødne data omkring Nørre Dalby samt har mulighed for at indgå aftaler med varmeselskaber, f.eks. VEKS. Samtidig kan Køge Kommune også være med til at initierer projekter inden for den grønne omstilling, da disse projekter er nødvendige for at opnå kommunens CO 2 - reduceringsmål. Dog kan kommunen ikke gennemtvinge en omstilling, derfor er der ingen garanti for at et projekt, som de initierer, bliver gennemført. Derudover er kommunen, som tidligere nævnt, en bureaukratiske organiseret institution, hvilket betyder at de er underlagt mange regler, og kan derfor have svært ved at tænke i nye baner. Dette kan udgøre en barrierer i forhold til hvor stor deres rolle i omstillingsprocessen kan være. Det kan dog tænkes, at de kunne komme til at spille en større rolle, både i forhold til omstillingen i Nørre Dalby, men også i forhold til hele den grønne omstilling i Køge Kommune, hvis der fra statens side kom nogle mere klare rammer for rollefordelingen samt en forpligtigelse til at udarbejde en strategisk energiplan. Derved kan det tænkes at kommunen bliver tvunget til at tænke nyt, for at skabe en sammenhængende omstilling i hele kommunen. Det Grønne Hus Det Grønne Hus er, modsat Køge Kommune, en politisk uafhængig institution, da de ikke er underlagt de samme myndighedskrav og bureaukratiske arbejdsform. Derved har de mulighed for at agere mere frit og tænke i andre baner i forhold til den grønne omstilling. Som Jacob Skjødt Nielsen (leder af huset) også siger; det fremmer måske innovation og kreativ tænkning når man gør det på denne her måde (Nielsen, 2015, interview, 11:05). Det er derfor en stor fordel i forhold til kommunes grønne omstilling, at de kan samarbejde og søge rådgivning i en institution som Det Grønne Hus. Det kan også tænkes, at denne mere frie arbejdsmetode samt husets fokus på bæredygtig udvikling, kan medføre at de selv initierer grønne projekter i kommunen, hvilket kan biddrage til den samlede grønne omstilling. I forhold til omstillingsprocessen i Nørre Dalby, har Det Grønne Hus gode forudsætninger for at facilitere projektet, da de, som sagt, har et godt kendskab til de lokale og samarbejde med andre relevante aktører. Dermed kan det tænkes, at huset, i kraft af denne praktiske viden, har lettere ved at få igangsat den vigtige interesseskabelsesproces. Både fordi de fra start af kan udpege 29