Sjælen på tastaturet. Et fagligt løft. Mødet med krænkeren. Man deler da børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sjælen på tastaturet. Et fagligt løft. Mødet med krænkeren. Man deler da børn"

Transkript

1 11. november årgang Dansk Psykolog Forening 19 Sjælen på tastaturet Terapi via internettet rykker. Et engelsk terapiprogram er lige nu under oversættelse og ikke mindst kulturel tilpasning til danske forhold. Side 4 Mødet med krænkeren Efter incest: For børnene er det vigtigste, at deres krænker giver dem en undskyldning. SIDE 8 Et fagligt løft Psykologer skal nu træne og rehabilitere hjerneskaderamte efter skærpede faglige retningslinjer. SIDE 14 Man deler da børn Skilsmissebørn havner nu ofte i deleordninger. Er det den bedste løsning for barnet? SIDE 16

2 11. november årgang Dansk Psykolog Forening Efter incest: For børnene er det vigtigste, at deres krænker giver dem en undskyldning. SIDE 8 Terapi via internettet rykker. Et engelsk terapiprogram er lige nu under oversættelse og ikke mindst kulturel tilpasning til danske forhold. SIDE 4 Psykologer skal nu træne og rehabilitere hjerneskaderamte efter skærpede faglige retningslinjer. SIDE Skilsmissebørn havner nu ofte i deleordninger. Er det den bedste løsning for barnet? SIDE 16 LEDER Det er tilbage til blækregningen og de nonverbale røde stregers tid. Læring på et universitært niveau kommer der ikke ud af et sådant samspil. Mødet med krænkeren Sjælen på tastaturet Et fagligt løft Man deler da børn Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening studiepladser R egeringen sætter handling bag ordene og forøger bevillingen bag øget studenteroptag på de videregående uddannelser. I det ny finanslovsforslag må man glæde sig over, at det afsættes en mia. kr. over de næste to år, og målsætningen er, at der skal ske en øgning med studiepladser på universiteterne frem mod Der er gode grunde til at hilse dette budskab velkomment. Skal Danmark gøre sig gældende som videnssamfund og hvad er alternativet? så er ambitionen nødvendig. Men vi må have skabt en anden forståelse af incitamentstrukturen og en mere sammenhængende forståelse for, hvordan den studerendes ønsker og ambitioner er skruet sammen. Tanken om, at reducere på SU, hvis ikke alle fag inden for et givet semester bestås, kan bedst sammenlignes med filosofien om, at man kan straffe folk ind på arbejdsmarkedet. Med til glæden over de afsatte finanslovskroner hører imidlertid, at der er tale om en efterbevilling. Kærkommen, men forventet. Pengene rækker kun til at dække det meroptag på samlet 10 procent, der er sket i indeværende år. Længe har vi modtaget horrible beretninger fra vores studerende om utilstrækkelige undervisningslokaler og pladsforhold, der nemt trækker et indre billede af en minkfarm frem. Smalhans udstrækkes også til den utålelige mangel på afsat tid og ressourcer til tilbagemeldinger på opgaverne til de studerende. Det er tilbage til blækregningen og de nonverbale røde stregers tid. Læring på et universitært niveau kommer der ikke ud af et sådant samspil. Det forventer vi, der bliver gjort noget ved. Sammen med løftet om flere studiepladser må vi i al stilfærdighed bede om en 2020-plan for fremadrettet finansiering af de videregående uddannelser. Huller kan man lappe i Storstrømsbroen og det holder som bekendt heller ikke. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Jobannoncer 2011 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2011: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 21 19/11 7/ /12 13/ /1 27/1 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Vi får nyt medlemssystem! I disse uger arbejder Dansk Psykolog Forenings sekretariat med overgangen fra et gammelt medlemssystem og et nyt. Arbejdet skrider planmæssigt frem så planmæssigt som nu en kæmpemæssig omlægning af den helt centrale del af foreningens it-system kan foregå. Der vil senere blive orienteret om den praktiske betydning for dig som medlem, både på og i Psykolog Nyt. I en kort periode indebærer omlægningen visse gener udadtil. Psykolog Nyt op mod jul Bemærk: Årets sidste blad bliver Psykolog Nyt 21/2011, som udkommer 9. december Til denne udgave er deadline den 21. november. Det er altså sidste chance inden årsskiftet for at annoncere arrangementer, indrykke annoncer osv. I 2012 udkommer Psykolog Nyt første gang den 13. januar. Deadline hertil er den 12. december Red. Fx kan adresseændringer mv. ikke træde i kraft øjeblikkeligt, men først med op til en måneds forsinkelse. Det gælder både ændringer via ændringsblanketten, på www. psykologeridanmark.dk og på Psykolog Forum, når medlemssystemet i løbet af november 2012 er implementeret og oppe i fulde omdrejninger. Sekretariatet håber på din forståelse og arbejder på højtryk for at få det hele til at fungere. nl & jc Hvad blev der af kollegierne? - Hvad blev der egentlig af kollegierne? Vi boede på kollegium og havde venner der, og studiekammerater tog rundt til de andre på studiet, som også boede på kollegier. Er det alle de unge, hvis forældre har købt boliger til de unge, fordi det da er alt for sølle at bo i et lille værelse, der nu føler sig ensomme? Man havde et værelse på kvm, eget toilet/bad, og fælles køkken. Hvis nogen ikke havde det godt, var der altid andre, som lagde mærke til det. Måske er lejlighedsluksus for dyrt betalt med ensomhed. (Læserbrev, Fyens.dk) Betragtningen er en af mange reak tioner på en ny Djoef-undersøgelse, der viser, at stress eller ensomhed er hverdagen for størstedelen af de studerende på en række samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Undersøgelsen viser blandt andet, at 72 % af de studerende er stressede eller oplever stort pres fra studiet, og at 46 % af de studerende i en eller anden grad føler sig ensomme på studiet. Uddannelsesminister Morten Østergaard mener, at de studerende bør gribe i egen barm: - Når tre ud af fire Djøf-studerende siger, at de er stressede eller ensomme, må der være gået inflation i begreberne. Det skal være hårdt at gå på universitetet, og jeg vil opfordre de studerende til at tage sig selv lidt i nakken og også selv tage ansvar for deres uddannelse, siger han til Politiken. jc Kurser i 2012 Også 2012 bliver et spændende kursusår i Dansk Psykolog Forening. Det vil fremgå af Psykolog Nyt 20/2011, hvor den sædvanlige kursusoversigt er med som bilag. Oversigten henviser til foreningens hjemmeside, hvor kurserne vil være fyl- digt beskrevet, og hvorfra man kan tilmelde sig. De fuldstændige kursusbeskrivelser vil kunne ses på fra onsdag 23. november Fra samme dato vil man kunne tilmelde sig. gje & jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 modelfotos: Colourbox SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 ONLINE Internetbaseret terapi i Danmark Et teknologisk felt rører på sig i udlandet og så småt også i Danmark. Et engelsk terapiprogram danner basis for et dansk projekt med mange udfordringer. Internetbaserede programmer til behandling af psykiske lidelser bliver mere og mere udbredte. Det er oftest psykologer, der udvikler disse, og der knytter sig mange psykologfaglige, etiske og praktiske opgaver til at oversætte, teste og implementere dem. Det fordrer stor opmærksomhed og omhu af vores stand. Nogle former for internetbaserede terapiprogrammer har et stort potentiale, og det er vigtigt, at psykologer tager del i udviklingen og implementeringen af dem. At anvende computere i psykoterapi er ikke nyt; den idé er lige så gammel som computeren selv. Allerede i begyndelsen af 1960 erne udviklede J. Weizenbaum et computerprogram, ELIZA, som var modelleret efter Carl Rogers (Weizenbaum 1966). Dette program simulerede en psykoterapeut og det endda med så forbløffende stor overbevisning, at hans eget personale som selv havde været med til at skrive og opsætte programmet endte med at sidde fordybet i timelange samtaler af meget personlig karakter. Weizenbaum har senere fortalt, at han engang blev bedt om at forlade sit kontor, fordi sekretæren ønskede at få tid alene med ELIZA! Disse begivenheder forskrækkede Weizenbaum i en sådan grad, at han resten af sin karriere advokerede mod computersimuleret psykoterapi og denne forskningsgren er nu også stort set forladt. Computere anvendes i dag på en række områder inden for klinisk psykologi: - Indsamling og systematisering af patientdata. Dette ses både på hospitalsafdelinger, i privat praksis og i forskning. - Assistance ved psykologiske test. Kendes fra WAIS-test, Rorschach-test etc. - Assistance til terapien. Her udleveres fx en cd-rom, eller der henvises til en side på internettet. Her kan ses demonstrationer af øvelser, andre der fortæller om deres oplevelser, psykoedukation etc. Der gennemføres altså et almindeligt psykoterapeutisk forløb, som suppleres med materiale. - Simuleret terapeutisk samtale. Denne kategori hører Weizenbaums program til. Dette forskes der ikke meget i, men på Sidney Universitet udvikler man på et program, som involverer kunstig intelligens (Helgadóttir, Menzies et al. 2009). - Synkron terapeutisk samtale. Her foregår terapi stort set som sædvanligt, men den foregår via internettet synkront i tid, fx via Skype med lyd, billede eller chat. - Selvhjælp. Her foregår hovedvægten af interventionen via en computer (typisk via internettet), mens der er begrænset kontakt til en støttende person. Computerbaseret selvhjælp Det er i den sidste kategori, den største udvikling sker. Her er der typisk mulighed for at gennemføre 9-12 sessioner, hvor der logges på én gang ugentligt og laves hjemmeopgaver i tiden imellem. Hver gang der logges på, leveres psykoedukation enten i tekst eller via video, og der instrueres i øvelser som regel med nogen grad af interaktivitet. Løbende igennem programmet er der kontakt med en støtteperson enten via telefon eller . Mængden af denne kontakt varierer meget fra omkring en time i alt til flere timer eller fra få mails til ugentlige. Disse programmer bygger stort set alle på en kognitiv protokol og benævnes computerbaseret kognitiv adfærdsterapi eller C-KAT. PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 Baggrund Det beskrevne projekt består af versionering og afprøvning af det engelske program FearFighter. Det gennemføres på Klinik for OCD og Angstlidelser ved Aarhus Universitetshospital, Risskov, med artiklens forfatter som projektleder, og klinikleder Nicole Rosenberg som projektansvarlig. Desuden er både interne medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere involveret. Den kliniske afprøvning af den danske version af FearFighter udføres gennem efteråret 2011, og resultaterne forventes publiceret i De første programmer af denne type er udviklet af tre forskellige forskergrupper i 1998/1999 på universiteter i Australien, Sverige og England. Siden har interessen spredt sig, og der forskes i og udvikles i dag på denne type programmer mange steder i verden. Oprindelig udvikledes de til enkelte angstlidelser, men de findes nu til panikangst, agorafobi, socialfobi, tvangslidelse, PTSD, depression, søvnforstyrrelser og spiseforstyrrelser. Der er efterhånden publiceret mange effektundersøgelser af disse programmer, og de viser generelt en overraskende god effekt. I en metaanalyse fra 2010 af 22 randomiserede, kontrollerede studier findes en gennemsnitlig effektstørrelse på.88 (Hedges g), og det konkluderes, at:... computerized CBT, with clinician or technician assistance which can be as brief as one hour per patient, can work as well as face-to-face CBT. (Andrews, Cuijpers et al. 2010) Projekt, udfordringer og potentiale Her i landet har der gennem årene været flere tilløb til udvikling af programmer. De fleste tilløb er dog skrinlagt, fordi niveauet af SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 omkostninger og arbejdsmængde involveret i at udvikle den slags programmer har været undervurderet. Desuden vil denne type projekter naturligt støde på en vis form for konservatisme og faglige betænkeligheder. I Danmark har vi holdt os afventende i nogle år over for denne form for hjælp, men der er nu sat flere større projekter i gang, hvoraf FearFighter-projektet er det største. På Klinik for OCD og Angstlidelser laves en dansk version af det engelske program FearFighter, som herefter testes i klinisk praksis. FearFighter er oprindelig udviklet af den britiske psykiater Isaac M. Marks, som især er kendt for sine studier af angstlidelser. FearFighter er udviklet til at behandle panikangst og fobier og er godkendt af National Institute for Health and Clinical Excellence i Storbritannien, hvor det anvendes i en såkaldt stepped-care model i den nationale behandlingsstrategi med nedenstående fire trin. 1. På første trin opdages og erkendes lidelsen, og første assessment og management foretages. 2. Andet trin består af lavintensitets psykosocial intervention. Det er på dette trin, at FearFighter er et af behandlingstilbuddene. 3. Ved manglende respons på andet trin tilbydes højintensitets psykologisk intervention, eventuelt kombineret med medicin. 4. Opnås heller ikke respons på tredje trin, henvises til specialklinikker eller indlæggelse. Det igangværende danske projekt består overordnet af tre faser: 1. Produktion. a. Modernisering af protokol og manuskript. b. Kulturelle tilpasninger. c. Film- og fotoproduktion. d. Programmering. 2. Klinisk test. a. Der gennemføres en randomiseret, kontrolleret undersøgelse, hvor der trækkes lod blandt ventelistepatienter på Klinik for OCD og Angstlidelser mellem at få tilbudt den danske version af FearFighter-programmet eller almindelig venteliste som kontrolgruppe. b. Der gennemføres en kvalitativ interviewundersøgelse med et udpluk af patienterne fra FearFighter-gruppen. c. Der foretages en undersøgelse af, hvilke emner der bliver talt om i de støttende telefoniske samtaler, som tilbydes seks gange undervejs i programmet. d. Endelig laves en samfundsøkonomisk undersøgelse i samarbejde med Aalborg Universitet. 3. Offentliggørelse af resultater. a. Resultater fra alle disse undersøgelser vil blive offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. b. Der vil blive udarbejdet en omfattende rapport til den fond under Finansministeriet, som har støttet projektet økonomisk. Første fase afsluttedes i sommeren 2011, og anden fase er påbegyndt. Der er indtil videre rekrutteret 30 forsøgsdeltagere. De nødvendige tilpasninger En af projektets mere underfundige opgaver har været kulturel tilpasning. Almindeligvis tilpasses selv standardiserede terapiformer nationale og regionale forhold gennem den stil, terapien udføres med af terapeuten. Men i dette format forekommer denne tilpasning ikke, fordi alt er videofilmet på forhånd. Terapien vil dermed ikke blot være standardiseret, men identisk alle steder, hvor den implementeres. Derfor er det nødvendigt at lave en kulturel tilpasning og ikke bare en oversættelse. Som eksempel på den kulturelle tilpasning, som er gennemført i FearFighter programmet, kan jeg nævne den visuelle: Det første og mest åbenbare kulturelt betingede problem var udseendet på psykologen i programmet og de omgivelser, hun befandt sig i. Hun lignede simpelt hen en sælger, og omgivelserne var kunstige med kunstige planter. Dette vurderedes at mindske troværdigheden. Der er derfor i den danske version anvendt en skuespiller, der er lidt ældre end den oprindelige, og som har et udseende og en fremtoning, der i højere grad lægger vægt på et humanistisk indtryk kombineret med balanceret autoritet. En anden tilpasning er af sproglig art: Der forekom til tider i det engelske program lidt for simple forklaringer med lidt for mange gentagelser. Vi vurderede, at brugerne af programmet ville kunne føle sig talt ned til. Der forekom også lidt for firkantede udtalelser om, hvor effektfuldt programmet er, hvad der ville mindske programmets troværdighed. Den danske version indeholder derfor nogle steder lidt mere uddybende forklaringer, og der er anvendt flere psykologfaglige udtryk på steder, hvor det vurderes, at det oprindelige manuskript kan høres som nedvurderende af brugeren. Udtalelserne om effekt er også nedtonet til et niveau, som mere rimeligt afspejler forskningen på området. Sådanne tilpasninger illustrerer meget godt, hvilke kulturelle forskelle der kan være på selv så relativt nært beslægtede kulturer som den engelske og den danske. Der vil fremover være behov for forskning i kulturel tilpasning af denne type programmer, da de vil blive oversat til flere og flere forskellige kulturer. Muligvis kan denne forskning endda bidrage til forståelsen af kulturelle forskelle i psykoterapi generelt! Kim Mathiasen, cand.psych., Klinik for OCD og Angstlidelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov Referencer Andrews, G., Cuijpers, P. et al. (2010). Computer therapy for the anxiety and depressive disorders is effective, acceptable and practical health care: a meta-analysis. PloS one 5(10): e Carlbring, P., Ekselius, L. et al. (2003). Treatment of panic disorder via the Internet: a randomized trial of CBT vs. applied relaxation. J Behav Ther Exp Psychiatry 34(2): Gega, L., Marks, I. et al. (2004). Computer-aided CBT self-help for anxiety and depressive disorders: experience of a London clinic and future directions. Journal of clinical psychology 60(2): Helgadóttir, F.D., Menzies, R.G. et al. (2009). Online CBT I: Bridging the gap between Eliza and modern online CBT treatment packages. Behaviour Change 26(4): Klein, B., Richards, J.C. (2001). A brief internet-based treatment for panic disorder. Behavioural and Cognitive Psychotherapy 29(1): Weizenbaum, J. (1966). ELIZA a computer program for the study of natural language communication between man and machine. Communications of the ACM 9(1): PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 MEDIATION Barnets stemme Stedet er Sct. Stefans Rådgivningscenter i København, hvor man i incestbehandlingen arbejder med mediation mellem krænker og barn. modelfotos: Colourbox SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 I behandlingen af seksuelle overgreb på børn er der lavet en del undersøgelser af, hvad der er best practice, og hvad voksne incestoverlevere retrospektivt tænker havde været godt eller skidt for dem, hvis overgrebene var blevet opdaget. Der er imidlertid ikke mange undersøgelser, der belyser barnets perspektiv i den terapeutiske proces. Vi besluttede derfor på Sct. Stefans Rådgivningscenter i København at evaluere effekten af vores offer-krænker-mediation som terapeutisk redskab, ud fra barnets perspektiv. Hvordan oplever barnet at møde den person, der har overskredet dets grænser seksuelt? Hvad er barnet optaget af? Hvad synes barnet er vigtigt og svært, og hvordan kan vi række ud af det terapeutiske rum og bygge bro til den dagligdag, som barnet skal forholde sig til efter afsløringen af seksuelle overgreb begået i familien? I virkelighedens verden møder barnet måske sin krænker på gaden, der skal måske være samvær i en eller anden form, eller man kan støde på hinanden ved forskellige lejligheder i familien. Hvordan står man ansigt til ansigt med den, man har sladret om eller måske fået sat i fængsel, og som man måske holder af eller er rædselsslagen for at møde igen eller begge dele? Tanken bag mediationen Som overbygning på det familieterapeutiske tilbud på Sct. Stefans Rådgivningscenter introducerede man i begyndelsen af 1990 erne Det konfronterende møde, en mediation mellem offer og krænker, i behandlingen af seksuelle overgreb på børn (Andersen, Larsen, Mogensen og Mogensen, 2006). Tanken bag mediationen er, at barnet får mulighed for at bygge bro mellem den psykiske og fysiske virkelighed, som det har skullet forholde sig til i det terapeutiske rum, og den realitet, der venter barnet som del af en familie, der skal starte forfra ude i den virkelige verden. Rent terapeutisk introducerer mediationen en kontrolleret ramme, hvori barnet kan få bekræftet den virkelighed, der fandtes mellem barnet og det krænkende familiemedlem, få placeret ansvar og skyld, få afmystificeret overgrebene og aflivet truslerne. At få en stemme i det, som ofte har været ordløst. I mødet mellem offer og krænker øjnede man muligheden for at hele nogle psykiske sår, som ellers var vanskelige at arbejde med terapeutisk. Inspirationen til at arbejde på denne måde kom fra erfaringer med restorative justice eller VORP-programmerne i USA og Canada (Zehr, 1995). I det kliniske arbejde på Sct. Stefan tager det terapeutiske arbejde udgangspunkt i parallel behandling af børn og forældre. Fokus for det terapeutiske arbejde er at finde ud af, hvor barnet befinder sig i forhold til det skete, og hvad det er optaget af. Forældrene støttes i at rumme og forholde sig anerkendende til, hvad barnet er optaget af. Offer-krænker-mediationerne på rådgivningscentret står aldrig alene, men indføres, hvor det vurderes relevant, og efter indledende stabilisering af familien samt grundig evaluering af krænkers evne til at anerkende og tage ansvar for barnets oplevelse. Mødet med krænkeren For at belyse børnenes perspektiv på en nuanceret måde har vi udfærdiget et semistruktureret interview bestående af to spørgeskemaer, som barnet udfylder med assistance fra sin terapeut. På skemaerne beskriver to børn på henholdsvis 6 og 11 år, hvordan de havde oplevet det konfronterende møde, og om de følte, at det havde været en god idé og en hjælp. Det ene skema indeholdt fire åbne spørgsmål, mens barnet på det andet skema rater mødet på en skala fra 0 til 4 ud fra forskellige parametre. Her børnenes historie og vurdering af mediationen: Maria på 6 år Maria har efter en seksuel grænseoverskridelse fra faderens side været bange for sin far og for at se ham igen. Maria fortæller, at hun var glad for, at mødet blev holdt. Det vigtigste for hende på mødet var, at far fik sagt undskyld til både hende og til mor. Det havde også været en lettelse, at han ikke var sur på hende. Maria følte sig tryg under mødet og var ikke bange. Hun følte sig ikke truet af far, men det var synd for far, at han græd. Hun følte i høj grad, at det var terapeuterne, der styrede mødet. Hun følte, at hun fik sagt de ting og spurgt om de ting, som hun gerne ville. Hun var glad for de svar, faderen gav hende. Hun følte ikke, PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Baggrund Sct. Stefans Rådgivningscenter hører under Socialforvaltningen i Københavns Kommune og er et gratis tilbud til familier med børn mellem 0 og 13 år. Se at hun var ansvarlig for overgrebene og er ikke længere bange for far. Hun følte, at mødet gav hende en afslutning på det, der var sket, og at de havde fået muligheden for at få en ny begyndelse. Maria føler, at hun har fået det bedre, i form af at hun ikke længere tænker på det, der er sket, og at hun ikke har savnet far. Sammenfatning af Marias besvarelse: Sammenlagt fremgår det af barnets besvarelse, at hun var angst for at møde sin far i forbindelse med mediationen, men at hun på trods af sin ængstelighed havde et udbytte af, at mødet fandt sted, selv om der var mange følelser involveret, både hos barn og krænker. Hun sagde efterfølgende, at hun var glad for, at mødet blev holdt. Barnet har ikke følt sig traumatiseret eller truet under mødet og beskriver, at hun er blevet i stand til at slippe tankerne om det skete. Hun er ikke længere ængstelig for at skulle møde krænkeren igen og føler, at hun har fået mulighed for at få en passende relation til sin far i fremtiden. Anna på 11 år Anna var været udsat for overgreb fra sin storebror over en årrække. Hun føler sig truet af ham og forventer ikke at blive hørt, hvis hun skulle på at sige fra over for ham. Storebror er to år ældre og har en ADHD-diagnose. I Annas behandling blev der afholdt to konfronterende møder. Nærværende artikel er blevet til på basis af et mere omfattende arbejde en artikel med titlen Offer-krænker-mediation. Den fulde tekst findes på Første møde: Efter det første møde beskrev Anna, at det ikke havde været et godt møde. Hendes storebror havde ikke været sød. Hun græd efter mødet og følte sig utryg og truet af sin bror, selv om hun følte, at terapeuterne havde styringen over mødet og passede på hende. Hun fik ikke sagt det, hun gerne ville sige, og hun brød sig ikke om de svar, hun fik fra krænkeren. Hun følte ikke, at han var ærlig eller virkelig mente det, han sagde. Hun følte ingen lettelse i sin skyld- og ansvarsfølelse i forhold til det, der var sket imellem dem. Hun følte ikke, at hun havde fået det bedre efter mødet, og hun var stadig væk bange for at møde sin bror igen. Hendes angstniveau var ikke faldet, og hun følte ingen form for afslutning på det, der var sket, eller at familien havde fået mulighed for at tage hul på en ny start i deres liv. Behandlerne noterer sig, at krænker før mødet virkede nervøs, men samtidig med en overlegen holdning til det, han skal igennem. Annas spørgsmål handlede overvejende om, hvorfor han havde gjort det og om han kunne finde på at gøre det igen. Under mødet svarer SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Hvordan står man ansigt til ansigt med den, man har sladret om eller måske fået sat i fængsel, og som man måske holder af eller er rædselsslagen for at møde igen eller begge dele? han på spørgsmålene og giver hende en undskyldning, men ikke så udførligt som under forberedelsen. Han svarer på en hoverende og afvisende facon. Han afviser derudover et af Annas spørgsmål, hvad der ifølge behandlerne forstyrrer processen. Andet møde: Andet møde blev afholdt efter to samtaler med Anna om det, der er sket ved første møde, og om hendes angst for broderen. Anna giver udtryk for at være ængstelig og bange for at være sammen med sin bror. Hun er ikke overbevist om, at han ikke kan finde på at krænke hende igen. På andet møde er der fokus på den ængstelse, broderen vækker i Anna, og hvordan hun havde oplevet hans adfærd ved foregående møde. Krænker forberedes til at tage ansvar for sin adfærd under første møde. Efter andet møde svarer Anna, at hun er glad for, at mødet blev holdt igen. Det havde føltes ok, at være der denne gang, og hun følte, at det, hun gerne ville sige, blev sagt. Hun var tilfreds med måden, broderen svarede på, og følte sig ikke truet eller afvist i kontakten denne gang. Det, Anna beskriver som det vigtigste ved dette møde, var: At han sagde undskyld, og at han mente det, han sagde. Hun fik sat ord på, hvad hans tilstedeværelse gør ved hende, og hvad hun ikke bryder sig om. Hun var også glad for, at de fik lavet nogle aftaler for fremtiden om, hvad han ville gøre, hvis hun følte sig utryg ved hans tilstede værelse. Hun beskrev, at hun havde fået det bedre efter mødet, og at det havde lettet hende for skyldfølelser og angst. Hun var ikke længere bange for at møde sin bror igen. Hun beskriver, at hun kan mærke, at hun har fået det bedre på, ved at hun ikke længere tænker så meget på det. Sammenfatning af Annas besvarelse: Ved første møde føler An na sig utryg og truet på grund af nonverbale signaler i kommunikationen med krænkeren. Hun føler ikke, at mødet har været hende til gavn, måske tværtimod. Efter andet møde, hvor der hersker en anden stemning hos krænkeren, får barnet et helt andet udbytte. Hun føler sig ikke truet og manipuleret af krænker, men føler at han oprigtigt kan stå inde for sin undskyldning. Efter mødet får hun det mærkbart bedre. Hun Byg dit eget juleværksted sammen med Shane. Hver dag får du nye dimsedutter og dingenoter, som du skal bruge til at bygge dagens figur. Du får også et nyt kapitel af historien om Mixit og alle hans venner i værkstedet. Kan købes på redbarnetshop.dk, Panduro Hobby, Nettorvet.dk og i udvalgte Coop butikker. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 Krænker skal være motiveret for at give barnet lindring på trods af et dårligt møde, ellers er der ikke grundlag for opfølgende mediationer. kan slippe sin angst forbundet med krænkeren samt følelser af ansvarlighed for overgrebet. Hun føler, at der er kommet en afslutning, og at familien i fællesskab kan indgå præventive aftaler for fremtiden. Hun begynder at have overskud til at tage sig af sit udseende. Selv om første møde var utilfredsstillende og angstfremmende, vurderer hun sammenlagt efter andet møde, at hun er glad for, at mødet blev holdt. Undskyldningen det vigtigste Det ovenstående casestudie bekræfter vores tanker om, at en vellykket mediation kan give barnet en mulighed for at aflive hypoteser (fx Er far vred på mig, eller er det min skyld? ) og få en anerkendelse af, at det, barnet har oplevet, kan genkendes af krænkeren, både følelsesmæssigt og faktuelt. Det er sket i virkeligheden, det er ikke en fantasi eller en drøm. De vellykkede mediationer giver barnet en oplevelse af afslutning og muligheder for at træde ud i den virkelige verden, som ofte indebærer en eller anden kontakt til krænker. Casestudiet illustrerer imidlertid også, at der er en vis risiko forbundet med offer-krænker-mediationer, også selv om der er gjort et grundigt forberedelsesarbejde. Man kan diskutere, om man kunne have afbødet den negative effekt ved Annas første møde, hvis mødelederen havde interveneret ved tidlige tegn på dårlig stemning hos krænker. Hvis man havde kaldt time out i dette tilfælde, kunne ubehaget have været minimeret. Fordelen ved at mødet indgår i en terapeutisk ramme, er imidlertid den, at der er tid og plads til at arbejde med det ubehag, der opstår ved første møde, og at dette ubehag, som også relaterer til det spændingsforhold, der generelt er mellem offer og krænker, kan konfronteres, bevidnes og arbejdes med som genstand i sig selv. Dette betyder imidlertid ikke, at man bare skal lade angsten få frit spil. De professionelle, der styrer mediationen, skal hele tiden være opmærksomme på, om magtbalancen forskyder sig under mødet. Krænker skal være motiveret for at give barnet lindring på trods af et dårligt møde, ellers er der ikke grundlag for opfølgende mediationer. Muligheden for at samle en skæv mediation op forefindes ikke, når man laver isolerede offer-krænker-mediationer uden opfølgning. Når man spørger børnene selv, hvad der var det vigtigste ved mødet, så svarer de begge, at det vigtigste var: at deres krænker gav dem en undskyldning. Undskyldningens betydning er imidlertid kontroversiel. Nogle behandlere advokerer for, at undskyldningen ikke må have en central placering, idet det kan presse barnet til at acceptere eller forklejne det skete og hermed underminere barnets egen oplevelse eller i værste fald legitimere nye overgreb (McNevin, 2010; Cossin, 2008). Alligevel står undskyldningen som det vigtigste for begge børn. Set i lyset af, at undskyldninger er det redskab, som børn generelt opdrages til at løse konflikter og misforståelser med i dagligdagen, er det måske ikke så mærkeligt, at det er det, der betyder noget for barnet. Hvis man skal følge barnets behov, kan man antage, at det er legitimt, at krænker giver en undskyldning, så længe man sikrer, at barnet ikke skal formulere en tilgivelse eller accept. Tilgivelsen eller accepten er i denne ramme barnets egen indre proces. Et trin på vejen til at forlige sig med det skete. Sophie Iuel-Brockdorff, psykolog, Sct. Stefans Rådgivningscenter Referencer Andersen, L.A.; Larsen, A.C.; Mogensen, U. & Mogensen, M. (2006). Seksuelle overgreb mod børn og unge En antologi om forebyggelse og behandling. København. AKF forlaget. Red. Jill Mehlbye og Anette Hammershøi. Zehr, H. (1995). Changing Lenses. Scottdale: Herald Press. McNevin, E. (2010). Applied Restorative Justice as a Complement to Systemic Family Therapy: Theory and Practice Implications for Families Experiencing Intra-Familial Adolescent Sibling Incest. The Australian and New Zealand Journal of Family Therapy, vol (1) Tschudi, F., Reichelt, S.(2004). Conferencing When Therapy is Stuck. Journal of systemic Therapies vol 23, (1) SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 Få bedre råd STUDIE FORSIKRING 2010 Med en Studieforsikring hos RUNA er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter: Indboforsikring - 50% rabat Rejseforsikring Verden - 50% rabat Ulykkesforsikring - 25% rabat Flere fordele: Har du en Studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring Spar 8% ved at betale én gang om året Studieforsikringen koster mellem 341 og 451 kr. pr. kvartal (indeks 2010) alt efter, hvor i landet du bor. RUNA FORSIKRING A/S - Tlf.: PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 REHABILITERING modelfotos: Colourbox Bedre rehabilitering efter hjerneskade Fremover skal psykologer og andre fagfolk træne og rehabilitere hjerneskaderamte efter faglige retningslinjer, der sikrer den bedste indsats på et evidensbaseret grundlag Når man bliver indlagt på hospital og fx skal have kemobehandling for kræft, så har læger pligt til at tilbyde den optimale, evidensbaserede kemobehandling, som er beskrevet i kliniske retningslinjer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. På samme måde er der nu lagt op til, at SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 psykologer og andre fagfolk fremover skal følge nogle faglige, centralt fastsatte retningslinjer, når de skal træne og rehabilitere hjerneskaderamte, sclerosepatienter og spastikere. Ideen er at sikre den bedst mulige genoptræning efter de nyeste og evidensbaserede metoder. - Arbejdet med de nye retningslinjer går i gang i løbet af efteråret, fortæller afdelingslæge Bente Møller, Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har netop fået fire mio. kroner til at udarbejde nye faglige retningslinjer, foreløbig for fem områder. Det drejer sig om træning af patienter med henholdsvis cerebral parese (spastisk lammelse), sclerose og apopleksi (blodprop og hjerneblødning), og for rehabilitering mere præcist: udredning, behandling og rehabilitering af personer med mentale følger efter hjerneskade og udredning og behandling af børn og unge, der har en psykiatrisk lidelse som konsekvens af eller inden de fik en hjerneskade. - Sundhedsstyrelsen sætter sig for bordenden, men vi har ikke den faglige ekspertise. Derfor inviterer vi primært fagpersoner fra de faglige selskaber med ved bordet, siger Bente Møller. Brug for mere uddannelse En af dem, der får en invitation, er ledende neuropsykolog Hysse Forchhammer, Glostrup Sygehus neurologiske afdeling. Hun har spillet en central rolle i den Medicinske Teknologi Vurdering, som dannede grundlag for de nye forløbsprogrammer, der netop er kommet med en række anbefalinger til indsatsen på hjerneskadeområdet. Hysse Forchhammer er medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Apopleksi, som er det selskab, der tegner sig for flest patienter med neurologiske sygdomme, der kræver rehabilitering. - Vi har behov for en oprustning af uddannelsesniveauet i alle faggrupper, ikke kun på de specialiserede tilbud. Hjerneskaderamte har ofte brug for hjælp fra flere forskellige dele af den offentlige sektor. Derfor er det nødvendigt, at ansatte mange steder i kom- munerne og på hospitalsafdelinger, hvor man diagnosticerer og behandler mennesker med hjerneskade, får et højere niveau af neurofaglig viden, siger Hysse Forchhammer. Hun mener, at neuropsykologers viden er helt afgørende for, at kommuner og regioner de kommende år kan løfte arbejdsopgaven med at rehabilitere hjerneskaderamte. Fx lægger forløbsprogrammerne op til, at kommunerne skal ansætte hjerneskadekoordinatorer for at sikre et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der let kan involvere mellem 20 og 30 forskellige fagfolks indsats. I det hele taget kalder den kommunale rehabilitering på mere neurofaglig viden i kommunerne. Ny uddannelse på vej - Der bliver en øget efterspørgsel efter neuropsykologisk viden i løbet af de næste 5-10 år. Der er brug for flere psykologer, der har viden om, hvordan man genoptræner specifikke funktioner efter en hjerneskade, hvordan man arbejder terapeutisk med at skabe en ny identitet efter en hjerneskade, og hvordan man gennemfører udviklingsarbejde og effektforskning inden for rehabilitering. For det vil typisk blive neuropsykologer, der står med de opgaver, siger Hysse Forchhammer. Dansk Psykolog Forening er i gang med at beskrive, hvordan en ny offentligt finansieret og anerkendt specialistuddannelse i neuropsykologi kan se ud. Senest har foreningen i samarbejde med Danske Regioner fået etableret en specialistpsykologuddannelse for psykologer ansat i psykiatrien, og den vil på nogle områder danne model for den nye neuropsykologiske specialpsykologuddannelse. Hysse Forchhammer mener, at Dansk Psykolog Forening, i lyset af den politiske udvikling på rehabiliteringsområdet, bør sikre, at rehabiliteringselementer vægtes højt i det kommende udspil til en specialpsykologuddannelse i neuropsykologi. Else Marie Andersen, journalist Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, DPSP ONLINE RÅDGIVNING COACHING TERAPI Aftenmøde i København: 18. november 2011 kl Yderligere på PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 FAMILIEFORM I centrum af kludetae Børn af skilsmisseforældre havner oftere end før i deleordninger. Det er i overensstemmelse med det moderne syn på forældrerollen, men ofte et vanskeligt farvand at navigere i for barnet. T idligere var det sådan, at moderen fik langt den overvejende del af samværet med børnene i forbindelse med en skilsmisse og næsten altid den fulde forældremyndighed. I dag er det anderledes. Som en konsekvens af mange års udvikling, samt en ny lovgivning Lov om forældreansvar og samvær har langt de fleste forældre efter en skilsmisse nu fælles forældremyndighed, ligesom fordelingen af samvær er blevet mere lige. En netop offentliggjort undersøgelse fra SFI, Børn i deleordninger. En kvalitativ undersøgelse, viser således, at godt 17 procent af samtlige skilsmissebørn nu lever i en såkaldt deleordning, hvor de bor lige meget, men på skift, hos de to forældre. I en tilsvarende undersøgelse 2004 var tallet omkring 4 procent. Altså er der sket lidt mere end en firedobling på blot syv år. Udtrykt på en anden måde: Hvert sjette skilsmissebarn lever i en såkaldt 7/7-deleordning. Dette er en markering af, at opfattelsen af børns trivsel og velfærd har gennemgået en radikal ændring. Det hedder ikke længere, at børn har behov for ét stabilt hjem, én primær omsorgsgiver med en mere eller mindre sekundær, men dog i bedste fald stabiliserende indflydelse fra den anden og sekundære forælders familie. I stedet er synspunktet nu, at børn har behov for begge de biologiske forældre. Det kan der være megen sund logik i: Far er mere på banen, og jo mere samvær med begge forældre, des bedre vil tilknytningen til begge forældre vel blive? Det interessante ved denne relativt nye opfattelse af børns trivsel og velfærd er, at barnets behov nu så ganske åbenbart i mindre grad er defineret som behov for daglig stabil omsorg med én fast bopæl. I stedet er SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR modelfoto: Colourbox

17 ppet fokus lagt på det, de ikke har, eller får ved tidligere tiders form for samværsfordeling: En ægte og tæt relation til begge de biologiske forældre etableret gennem mere og mere samvær til det, man tidligere kunne kalde samværsforælderen, typisk faderen. Antagelsen er, at den smerte, som skilsmissen kan påføre børn, lindres ved at etablere en særlig form for forældreskab: det delte. Forældrene skal prioritere børnenes trivsel ved sammen at deltage i den daglige omsorg og opdragelse, samt uselvisk etablere et tæt samarbejde om omsorgen for og opdragelsen af børnene. Skilsmisse er dermed blevet omdefineret som et, om end smertefuldt, stadium i kernefamiliens nu udvidede forløb: To-kernefamilien Ønsket om at høre til Den tilstand, vi nu befinder os i med hensyn til samvær og forældremyndighed, har som konsekvens, at børn skal kunne navigere i de vidt forskellige processer, der hersker i to forskellige familiesystemer. Børn, der vokser op i en ikke-skilt familie, befinder sig almindeligvis i et relativt sammenhængende og entydigt sæt af normer: Hvad man må og ikke må, hvordan man samtaler, om man skal hjælpe til eller ej, og hvilke oplevelser man i øvrigt har. Alt sammen noget, som er med til at skabe forudsigelighed og tryghed for barnet og som dermed har afgørende indflydelse på barnets adfærd og udvikling. Dette intakte normsystem bliver som minimum svækket, nogle gange forsvinder det helt, når familien bryder sammen. Nu har forældrene ikke på samme måde, som da familien var sammen, mulighed for umiddelbart at afstemme normerne omkring børnene. Ud over princippet om en tæt tilknytning til begge forældre er der også et andet princip, man bliver nødt til at tage mere alvorligt end hidtil nemlig princippet om barnets ønske om at høre til, føle, at hér er mit hjem. Og dilemmaet er jo klart, for de to principper er i klar strid med hinanden: 9/5 eller 7/7 er her lige meget, for det betyder, at børnene skal pendle mellem to miljøer. Konsekvensen af disse synspunkter er ikke, at en 7/7-ordning ikke kan være en god løsning, for det viser den omtalte undersøgelse, at den kan. Men undersøgelsen fortæller også, at langt fra alle forældre er villige til på længere sigt at forpligte sig på de bindinger, som en sådan ordning indebærer. Forældrene aftaler selv i langt de fleste tilfælde, ofte i den vildfarelse, at det vil være det mest retfærdige for alle parter. Men de overser, at det er det gode samarbejde og de praktiske forhold, der skal bære værket. En jeg er færdig med dig og det liv. vi havde sammen -holdning kan under ingen omstændigheder forenes med en 7/7-ordning. Børn som kommer og går hos begge forældre, bliver til stadighed mindet om den oprindelige familie. De ønsker at have forhold til begge forældre og at bevare loyaliteten til begge, men ikke for Antagelsen er, at den smerte, som skilsmissen kan påføre børn, lindres ved at etablere en særlig form for forældreskab: det delte. enhver pris. En mere eller mindre åben konflikt mellem forældre, som har en 7/7-ordning, er en voldsom og langvarig belastning for børn og dybest set en pseudoløsning for forældrene. Ingen ideel løsning Den norske psykolog Kirsti Haaland Ramfjord omtaler i sin undersøgelse Familien etter skilsmissen erfaringer med delt omsorgsordning (2002) nogle centrale forudsætninger for en fuld deleordning: a) Kort afstand mellem forældrenes boliger, så barnet kan bevare sit øvrige netværk: skole, børnehave, kammerater mv., uanset hos hvilken af forældrene de bor. b) Jævnlig og tæt kontakt mellem forældrene, så man reelt deles om omsorgen. c) Fast boform, dvs. at der skal være faste rutiner for, hvornår barnet er hos hver af forældrene. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 foto: scanpix Den ny undersøgelse Se Mai Heide Ottosen, Sofie Stage, Hanne Søndergaard Jensen: Børn i deleordninger. En kvalitativ undersøgelse, SFI Undersøgelsen kan frit downloades fra d) Ordningen skal være fleksibel, så at den tilpasses den aktuelle situation herunder barnets alder. Selv om vi endnu ikke har sikker viden om, hvorvidt deleordninger på længere sigt er gunstige eller ej for børns udvikling og trivsel, peger erfaringer fra praksis i Statsforvaltningerne på, at i hvert fald ikke alle forældre, der vælger en deleordning, ønsker eller kan leve op til krav som de ovenstående. En deleordning holder kun, når det er til barnets bedste. Og hvad der komplicerer hele sagen: Det kan være til barnets bedste at være i en deleordning, når og hvis ellers forudsætningerne er til stede og omvendt kan det også være barnets bedste med én fast bopæl hos den ene forælder og måske kun weekendsamvær med den anden. Ikke mindst når der er mange manifeste konflikter mellem forældrene. Det betyder så en mindre tilknytning til besøgsforælderen, men der er jo ingen ideel løsning. I centrum af kludetæppet Hvordan afgør man, hvornår det ene er mere rigtigt end det andet? Det er i virkeligheden her, de svære valg skal træffes. Valg, der ligger langt ud over forældres umiddelbare ønsker om en retfærdig fordeling af samværet. DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer? Vi har åbnet for debat på > Aktuelt > Aktuelle temaer. Det er muligt at give et bud ud fra barnets alder, udvikling, robusthed og ikke mindst grad af tilknytning til hver af forældrene. Og buddene: 7/7-ordning, 2/12-ordning og alt derimellem skal bygge på et børneperspektiv, hvor vi som ansvarlige voksne forsøger at tage det ansvar, der skal være funderet i barnets situation og en dybtgående forståelse af det enkelte barns behov og resurser. Som det er nu, er der børn, der betaler en høj pris. Hver af skilsmisseforældrene ser måske sig selv som en amputeret eneforsørgerfamilie, men dog forankret i egen bolig og på vej mod et nyt liv. Anderledes for børnene, der med god ret kan se sig selv i centrum af et kludetæppe med deres egen sociale forankring bundet op på flere lokaliteter og en søskendeflok, de mere eller mindre er nært beslægtede med. (SFI 2010, Børn og Unge i Danmark ) John Aasted Halse, aut. psykolog, Tidl. formand for Børns Vilkår og medlem af Børnerådet SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 KLUMME Respektbalancen A lle former for professionelt arbejde med mennesker bør forudsætte respekt. Ikke sådan at forstå, at man nødvendigvis skal respektere alle de valg, et menneske foretager, eller alle de handlinger, det udfører. Det er umuligt. Respekt for mennesker drejer sig snarere om at respektere dem som personer. Mennesker har i kraft af selve deres humanitet en vis værdighed og kan derfor ikke reduceres til ting eller til midler for vores interesser. De er og bør være mål i sig selv, hvilket eksempelvis Immanuel Kant gjorde til grundstenen i sin moralfilosofi. Det modsatte af respekt er despekt, hvilket kan indebære en misanerkendelse af folks personstatus. Despekt er altså en form for ringeagt, og den form for despekt, vi oftest er opmærksomme på i psykologien, er den, hvor man presser folk mere, end de kan bære. I arbejdet med mennesker er det populært sagt udtryk for despekt at sparke til folk, der ligger ned. Når man sparker folk, der er faldet, skaber man let afmægtighed eller indlært hjælpeløshed. Konkurrencestatens hjælpesystemer kommer ofte til at fungere på denne måde, når der kræves mere af mennesker i vanskeligheder, end de er i stand til at honorere. Den depressive arbejdsløse, der sendes for tidligt i aktivering, kunne være et eksempel. Der er imidlertid andre former for despekt, som vi (både som individer og profession) efter min mening er dårligere til at få øje på. Jeg tænker her ikke på, når der bliver sparket til folk, der i forvejen ligger ned, men når vi aer folk, stryger dem på håret, når de er faldet. Mens sparket risikerer at skabe hjælpeløshed, er risikoen ved at ae folk for meget, at de bliver gjort til ofre og klienter. Hvis man aer folk, der er faldet, så bliver de liggende som en bekendt har udtrykt det for det er jo så rart at blive aet. Hvis man altid ser mennesker som ofre for omstændigheder, hvad enten det er ydre omstændigheder i miljøet eller indre i hjernen, får de svært ved at tænke om sig selv som myndige personer, der er aktører i eget liv. Hvis man bygger en terapi- og bekymringskultur op rundt om menneskers liv, spejler de sig i den bekymring, hvilket kan svække deres handlekraft og tro på fremtiden. Den hjælpende hånd Det gælder om at finde respektbalancen mellem disse to former for despekt. Det gælder om at balancere mellem den hårde despekt (at sparke folk) og den bløde despekt (at ae folk), og det gælder frem for alt om at erkende, at begge ubalancer er former for despekt. Psykologien er både i teori og praksis disponeret for at falde i den bløde despekts grøft, fordi vi er så gode til at se mennesker som ofre for deres omstændigheder. Billedligt talt gælder det hverken om at sparke eller ae folk, men om at tilbyde dem en hjælpende hånd. Den hjælpende hånd udtrykker et ønske om at hjælpe, men kræver samtidig, at modtageren af hånden gør sit til at rejse sig. Det gælder om at tro på menneskers muligheder, for at de kan spejle sig i den tro og lade den få betydning i deres liv. Men tror vi for meget, giver vi dem et ansvar, de ikke kan magte (hvad enten det er voksne eller børn, der gives ansvar for egen læring ). Og tror vi for lidt, gør vi dem mindre, end de kunne blive. Ingen diagnosesystemer, ingen manualer og ingen skræddersyede hjælpeprogrammer kan give os respektbalancen. Det er kun dygtige professionelle med tilstrækkeligt menneskekundskab, der kan det, og som kan vurdere, hvor megen tro det er befordrende at have på netop dette menneskes muligheder i denne situation. Derfor kan vi aldrig komme uden om menneskelig erfaring og dømmekraft som det centrale i arbejdet med andre mennesker. Svend Brinkmann, cand.psych. professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 ANMELDELSE Recepten på lykke Enhver er sin egen lykkes smed eller må i hvert fald finde sin egen vej til lykken. På næsten 400 sider er der anvisninger nok at hente i lægen og sexologen Jesper Bay-Hansens recept. J eg har været på en indre rejse igennem Jesper Bay-Hansens nye lykkebog på hele 364 sider. Og det har på alle måder været en spændende rejse. Recepten på lykke bygger bro mellem psykologi, den brede medicin, sexologi, kognitiv terapi og coaching dette er både nyt og originalt, og det gøres en levende måde, så man på én og samme tid bliver både beriget og gladere. Bogens titel refererer til, at man som læser skal finde sin egen personlige recept på lykke. Der er ikke kun én opskrift på lykke, og dette budskab kommer tydeligt frem. Bogen er gennemsyret af et rummende, holistisk menneskesyn, som vækker alt fra sund forundring, tro, håb og glædesfølelser hos læseren det gjorde den i hvert fald for mit vedkommende. Den positive psykologi er en rød tråd i bogen, som udmærker sig ved at kunne læses af både sundhedspersoner, klienter og ja faktisk alle. Bogens opbygning I bogens første del bliver læseren introduceret til lykkebegrebet, lykkemodeller og aspekter ved danskernes lykke. Den nyeste viden om lykkefølelsens betydning for vores helbred og kognitive funktioner beskrives også, og der er et glimrende kapitel om hjernens plasticitet. I bogens anden del gennemgås tolv lykkeaktiviteter som konkrete bud på, hvordan glæden og lykken kan øges, også mere varigt. Det store spørgsmål er dog stadig, om lykken kan øges permanent, for dette er vanskeligt at dokumentere for alle tolv lykkeaktiviteter. Som læser kan man læse om lykkeaktiviteterne i den rækkefølge, man har lyst til, så der er faktisk lidt opslagsbog eller inspirationskatalog over specielt bogens anden del. Lykkeaktiviteterne er beskrevet ud fra videnskabelige artikler og publikationer, men omsat til et læsevenligt sprog. Bogens tredje del beskriver tendenser i tiden, vi lever i. Fokus er her på mulige psykologiske mekanismer, der kan stresse og angribe vores lykke. Det er forfatterens bud på oplagte og måske lidt kontroversielle tendenser, der kan øge stressniveauet i samfundet som helhed og være en del af forklaringen på, hvorfor vi i dag ser så mange danskere med stress, depression og manglende seksuallyst. Har taget budskaberne til sig Efter at have læst bogen har jeg som psykolog og sexolog i særlig grad fået øjnene op for sundhedsværdien i at beskæftige sig med lykke. Det har på mange måder været en øjenåbner for mig. Jeg er også blevet inspireret til at tænke i lykkeaktiviteter og videregive konkrete øvelser til mine klienter med stress, depression eller manglende lyst eller til mennesker i krise eller mennesker, der ufrivilligt står uden arbejde. Det er de redskaber, som vores klienter hele tiden efterlyser. Bogen er derfor i særlig grad velegnet som biblioterapi for mennesker, der konsulterer en psykolog, en sexolog eller hvilken som helst anden terapeut. Faktisk er jeg sikker på, at Recepten på lykke vil give alle mennesker et eller andet. Det undrede mig derfor på ingen måde, da jeg hørte, at første oplag af bogen blev udsolgt fra forlaget på få dage. Det er vel en anmeldelse i sig selv, for bogen henvender sig både til fagpersoner og mennesker med interesse for glæden i livet, herunder ikke mindst vores klienter. Derudover består originaliteten ved bogen i, at den i stor stil er baseret på videnskabelige publikationer, som der refereres til bagest i bogen, at den fokuserer på danskernes lykke, og at den kommer med konkrete bud på redskaber, der har potentialet til at vække glædesfølelser. I modsætning til mange udenlandske lykkebøger lægges der heller ikke skjul på, at intimitet og sex også er lykkeaktiviteter SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

Barnets stemme MEDIATION

Barnets stemme MEDIATION MEDIATION Barnets stemme Stedet er Sct. Stefans Rådgivningscenter i København, hvor man i incestbehandlingen arbejder med mediation mellem krænker og barn. modelfotos: Colourbox SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR.

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Definition af I-KAT a therapy that is based on self-help books, guided by an identified therapist which gives feedback and answers

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Hvad er Internetpsykiatri? Internetpsykiatrien er et nyt behandlingsformat til at levere psykologisk behandling til depression

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

En håndsrikning til forældre = En gave til barnet. Et tilbud til børnefamilier. Center for

En håndsrikning til forældre = En gave til barnet. Et tilbud til børnefamilier. Center for En håndsrikning til forældre = En gave til barnet Et tilbud til børnefamilier Folkekirkens Familiestøtte En håndsrækning til forældrene = En gave til barnet. Herning Nordre og Søndre Provsti Den 4. februar

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Skriftlig deltagerinformation

Skriftlig deltagerinformation Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut.

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 22.9.2017 Anden evaluering september 2017 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere