Fokus på telemedicin: KOL-patienter indlagt i eget hjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på telemedicin: KOL-patienter indlagt i eget hjem"

Transkript

1 Fokus på telemedicin: KOL-patienter indlagt i eget hjem nr Danmarks Lungeforenings medlemsblad temanummer: Telemedicin Rejseforsikring for kronisk syge Årsmøde 2007 Inkontinens rammer blandt lungesyge

2 Indhold Leder 3 Tema: Telemedicin til lungepatienter 4-9 Inkontinens blandt lungepatienter Kort nyt Årsmøde Rejseforsikring Spørg os 0 Nyt fra Alfa-1 foreningen 21 Nyt fra lokalforeningerne Brev fra et medlem 3 Tilmeld kontingent til Betalingsservice 4 Design og tryk: Elbo Grafisk A/S Fredericia. Forsidefoto: Morten Linnemann Danmarks Lungeforening Administration Danmarks Lungeforenings hovedkontor er åbent mandag-torsdag kl , fredag kl Telefonen er åben alle hverdage mellem Telefon Fax: Herlufsholmvej 37, 2720 Vanløse Giro: Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V Forstander: dorte Kristensen Telefon Fax: Lokalforeninger: Lokalforeningen for Hovedstaden Formand: Nina Berrig Syvhøjvænge 133, 2625 Vallensbæk. Telefon Lokalforeningen for Nordjylland Formand: Carl Nielsen Frederikshavn-Skagen Sygehus, Medicinsk afdeling, 9900 Frederikshavn Lokalforeningen for Storstrøm Formand: Edvard Traberg Sullerupvej 12, Sullerup, 4850 Stubbekøbing. Telefon Lokalforeningen for Sønderjylland Formand: Birte Thyssen Mariavænget 2, 6520 Toftlund. Telefon Lokalforeningen for Vejle Formand: Mette Thyssen Nørrekær 32, 7100 Vejle. Telefon Lokalforeningen for Århus Formand: Eva Ryberg Ålundsvej 14, 8250 Egå. Telefon PU alluutinik AKiuiniaqatigiiffik (Grønlands Lungeforening) Formand: Redaktør, fagkonsulent Abia Abelsen Tuapannaguit 52, 3900 Nuuk. Telefon (299) Fax: (299) (arb.) Føroya Lungnafelag (Færøsk Lungeforening) Formand: Landsstyrekvinde Helena Dam a Neystabø Børkugøta 29, FO-100 Tórshavn Danmarks Sarkoidosenetværk Formand: Brian Kalleshave Tibirkegade 13. st. th., 2200 København N. Telefon LTX- VEST Lungetransplantationsnetværk i Vestdanmark Sygeplejeske, Louise Brink Christensen Tlf LTX -ØST Lungetransplantationsnetværk i Østdanmark Formand: Bjarne Sørensen Tlf LUNGENYT nr

3 Fremtiden er her allerede Telemedicin er et eksempel på, hvad fremtiden bringer. Ordet betyder ikke, at man skal ringe for at bestille sin medicin, men derimod, at man som patient kommunikerer med læge eller sygehus via særligt computer- og video-udstyr, som man har i sit eget hjem. Allerede nu er der gode eksempler på, hvordan telemedicin kan hjælpe bl.a. KOLpatienter. På Fyn tester et team af sygeplejersker og læger et nyt system, som gør det muligt at indlægge KOL-patienter i deres egne hjem. Patienten kommunikerer med sygehuset via særligt videoudstyr, som betyder, at hjælpen ikke er længere væk end et tryk på en knap. Vi sætter i dette nummer af Lungenyt fokus på de fynske forsøg, og hvad de kan gøre for KOL-patienter fremover. Danmarks Lungeforening ser store og spændende perspektiver i de nye kommunikationsformer. For det første fordi en del personer med svær KOL desværre ender med at blive svingdørspatienter, der ryger ind og ud af sygehusene. Det er hårdt for patienterne og dyrt for sygehusene. Hvis vi kan hjælpe denne gruppe ved i et vist omfang at lade kontrol og behandling foregå fra patientens eget hjem, vil vi bestemt bakke op om det. Set i et bredere perspektiv er det desuden alarmerende gang på gang at høre, at mange sygehuse i dag mangler uddannede sygeplejersker som aldrig før. Visse steder hører vi om, at selv vikarer siger nej til at komme på en afdeling, fordi andelen af fast personale, der kender til patienter og arbejdsgange, er for lav. Det fører allerede nu til færre sengepladser, og på sigt er der fare for dårligere kvalitet i behandlingen. Derfor kan der være en ide i at foretage behandlingen på nye måder, som frigiver de specialuddannede ressourcer til de steder, hvor der virkelig er behov for en særlig viden, og som samtidig sikrer, at patienten får en optimal behandling. Patienten skal ikke være dårligere stillet end i dag. Telemedicin som for eksempel det fynske KOL-projekt er netop et godt eksempel på, hvordan vi kan være med til at effektivisere behandlingen, så begge dele er imødekommet. Det er altafgørende, at de nye teknologier skal være et fremskridt for patienterne. Det vigtigste for Danmarks Lungeforening er, at patienterne oplever det som trygt og sikkert at bruge de nye kommunikationsformer i forbindelse med behandling af deres sygdom. De foreløbige meldinger fra det fynske projekt viser heldigvis stor tilfredshed blandt patienterne. Teknologi er i dette tilfælde ikke ensbetydende med besvær, da teamet bag projektet har gjort meget ud af, at det skal være brugervenligt for alle uanset teknisk snilde. Det ser ud til at være lykkedes. Danmarks Lungeforening ser frem til, at erfaringerne fra det lille projekt på Fyn kan bruges til nye projekter over hele landet. Venlig Hilsen Charlotte Fulgsang LUNGENYT nr

4 Telemedicin til lungepatienter Hvad er telemedicin? Af Morten Linnemann KOL-Fyn-projektet er et eksempel på telemedicinsk behandling. Det vil sige, at patient og behandler bruger video, billeder, lyd og måleresultater til at kommunikere med hinanden fordi patienten ikke fysisk er til stede der, hvor diagnostik og behandling foregår f.eks. sygehuset. KOL-patienter i video-konsultation i eget hjem På Sygehus Fyn tester de et nyt system, hvor KOL-patienter fra egen dagligstue kan foretage video-samtaler med sygeplejerske eller læge på sygehuset. Patienten kan selv måle sin lungefunktion og iltmætning i blodet. Håbet er, at KOLpatienterne i fremtiden får en tryggere hverdag med færre indlæggelser på sygehuset. Patienten sidder i sit hjem i Faaborg. Sygeplejersken sidder på sygehuset i Svendborg. Alligevel kan de både se og høre hinanden via hver sin computer-skærm. Det nyopstartede projekt kaldes KOL-Fyn, og det skal gøre det danske sundhedsvæsen klogere på mulighederne i teknologi, der kaldes telemedicin. Baggrunden for projektet er, at KOL-patienter med svær KOL i gennemsnit er indlagt 3-4 gange om året. Hver gang ligger de ofte 6-8 dage på sygehuset. Det er hårdt for patienterne, og det er dyrt for sygehuset. KOL-Fyn projektet vil udskrive patienterne tidligere og herefter kontrollere dem løbende via videokonsultationer, hvor patientens tilstand måles og vurderes i 14 dage efter indlæggelsen. Kan selv måle tilstanden - Patienten kan selv måle iltmætningen i blodet og foretage lungefunktionstest via noget simpelt udstyr, der følger med systemet, fortæller Anne Sorknæs, som er forskningssygeplejerske og daglig leder af KOL-Fyn projektet på Sygehus Fyn. - Samtidig kan jeg se på patienterne via skærmen og vejlede i, om de tager medicinen rigtigt, eller hvordan de laver et stød, så slimen kommer op af lungerne, fortsætter hun. Resultaterne fra patientens egne målinger bliver straks sendt til den elektroniske patientjournal på sygehuset og til sygeplejerske eller læge, som med det samme kan vurdere patientens tilstand. Patienterne har 24 timer i døgnet mulighed for at ringe alarm til sygehuset, hvis de pludselig får det dårligt. Målet med projektet er i første omgang at se, om man kan undgå genindlæggelser af KOL-patienter, og om patienterne er tilfredse med at bruge video-konsultationerne. Kun én knap at trykke på Patienten får udleveret en såkaldt patientkuffert, hvor alt udstyr er monteret i. Anne Sorknæs pointerer, at systemet er meget enkelt at betjene: - For mig var det enormt vigtigt, at systemet Anne Sorknæs er daglig leder af KOL- Fyn projektet. Foto: Morten Linnemann skulle være utroligt simpelt at bruge. Det kan jo ikke nytte, at der sidder en patient med svær åndenød, og som så skal trykke på 20 forskellige knapper inden han kan få forbindelse, så går der nemt panik i den, fortæller hun. Derfor har apparatet kun én knap, fortæller Kurt Christensen, der er direktør i firmaet GITS, der har udviklet systemet. - Vi har taget hensyn til, at brugerne ikke er it-brugere og samtidig syge. De skal føle sig trygge ved kufferten, så der er kun én knap. Så hvis man vil i kontakt med lægen, så trykker man på den ligesom når man ligger i sin sygehusseng og hiver i snoren, så kommer der en sygeplejerske, siger han til fagbladet Ingeniøren. Fremtidens lægekonsultation? Lige nu er KOL-Fyn projektet kun på teststadiet, men håbet er, at man om nogle år kan 4 LUNGENYT nr

5 Hvad er telemedicin? bruge video-konsultationerne som en fast del af behandlingen af KOL-patienter. Cheflæge Peder Jest fra Sygehus Fyn mener, at der er store potentialer i video-konsultationerne: Patienten får udleveret en patientkuffert, hvor der kun er én knap af trykke på og en skærm, hvor man kan se læge eller sygeplejerske. Via satellit kommer video-samtalen fra patientkufferten til en computer på sygehuset. Figuren er venligst udlånt af Global IT Systems (GITS). - Vi kan med indførelsen af denne teknologi spare et væld af indlæggelser og samtidig forbedre behandlingskvaliteten, siger han til fagbladet Ingeniøren. Han skønner samtidig, at Region Syddanmark kan spare 180 mio. kr. årligt alene på færre indlæggelsesdage ved at indføre teknologien i fremtiden. Samarbejde med kommunen Projekt KOL-Fyn fungerer som et samarbejde mellem Sygehus Fyn, Svendborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Det betyder, at hvis en sygeplejerske skønner det nødvendigt, kan hun bede en af kommunens sundhedsmedarbejdere tage ud og se til patienten for at sikre, at alt er ok. Kort om KOL-Fyn projektet Projektet dækker Svendborg Kommune og Faaborg - Midtfyn Kommune Indtil videre er der knapt 10 patienter med i projektet, men inden 30. juni forventes der at være 50 deltagere De patienter, der udvælges, har alle været indlagt på sygehuset og udvælges af sygehuset ud fra en række kriterier Patienterne i KOL-Fyn får udstyret med hjem i 14 dage efter indlæggelsen, hvor de har daglig kontakt med sygehuset via systemet Der har tidligere været forsøg med telemedicin til KOL-patienter på Frederiksberg Hospital LUNGENYT nr

6 Telemedicin til lungepatienter Af Morten Linnemann. Foto: Morten Linnemann Det føles meget betryggende Man behøver ikke være computerekspert for at kunne bruge udstyret i videokonsultationerne i projekt KOL-Fyn. Det viser en video-samtale mellem sygeplejerske Anne Sorknæs og den 80-årige KOL-patient Elisabeth Sølvhjelm, som Lungenyt fik lov at overvære. Goddag, fru Sølvhjelm, hvordan går det?, spørger sygeplejerske Anne Sorknæs foran sin computer på Sygehus Fyn, Svendborg. Billedet af den ældre dame vises klart og tydeligt på sygeplejerskens skærm, og på få sekunder er samtalen mellem de to i fuld gang. Fru Sølvhjelm sidder i sit hjem i Faaborg, og er en af de godt 10 patienter, der indtil nu er kommet med i projekt KOL-Fyn. Hun har fået udstyret med sig hjem efter indlæggelse på sygehuset, og det er via dette, at hun de næste 14 dage skal kommunikere med sygehuset. Tryghed via en skærm - Det vi håber at opnå, er større tryghed for patienterne. Det er typisk, at hvis man får et anfald af åndenød, så bliver man også utryg eller angst. Vi håber, at hvis patienterne ved, at de kan få kontakt med os via systemet her, så kan det give en tryghed, fortæller Anne Sorknæs. Anne Sorknæs var selv skeptisk, da ideen om video-konsultationer med patienterne første gang blev bragt på banen. - Umiddelbart tænkte jeg, at telemedicin duer ikke til KOL-patienter. Det ville være for svært for dem at finde ud af at bruge det. Men det fungerer fint, og jeg er forbavset over, at man kan formidle så meget tryghed og behandling via en skærm. Der bliver jo skabt et fælles rum, hvor man er sammen med patienten, fortæller Anne Sorknæs. Som om, at vi var sammen KOL-patienten Elisabeth Sølvhjelm har aldrig set en computer før, men har ikke problemer med at være med i projekt KOL-Fyn: - Jeg synes egentlig, det er fint. Det føles meget betryggende faktisk, siger hun via computerskærmen. - Jeg får lidt at vide og kan spørge, hvis der er noget. Det betyder ikke noget, at vi ikke er i samme rum, for det er da som om, at vi er sammen alligevel. Og man bliver ikke forstyrret af andre ting, når man snakker sådan her, fortæller hun. Fru Sølvhjelm har skrantet lidt de sidste par dage, og Anne Sorknæs mener, at systemet allerede har sparet hende for 2 indlæggelser, fordi de i stedet har kunnet ændre hendes medicin og følge hende nøje via video-konsultationerne. Tester selv lungerne Anne Sorknæs beder Fru Sølvhjelm om at måle sin iltmætning via den lille fingerklemme, der er monteret på apparatet. Bagefter måler hun også selv sin lungefunktion, mens sygeplejersken ser til, at det går rigtigt for sig. - Flot, Fru Sølvhjelm, så henter jeg lige målingerne ind, siger Anne Sorknæs, og med et tryk på et par knapper kan hun nu se resultaterne fra iltmålingen og lungetesten på sin skærm. Patienten har også foretaget samme test tidligere på dagen, da hun ikke var i kontakt med Anne Sorknæs, og disse målinger kan sygeplejersken også se og bruge til sammenligning. Ingen fysisk kontakt Men selvom både patient og sygeplejerske er godt tilfredse med systemet, er der selvfølgelig også begrænsninger ved video-konsultationerne. Anne Sorknæs nævner, at man ikke kan holde patienterne i hånden, og man kan heller ikke tælle deres vejrtræknings-frekvens via skærmen. Men hvis man f.eks. skal vejlede en patient, så er systemet et stort fremskridt, mener Anne Sorknæs: - Jeg må sige, at der er altså himmelvid forskel på at snakke i telefon med en patient, og så det her system, hvor jeg kan se hendes ansigt, og hun kan se mig. Det giver en meget bedre kontakt, siger hun. Samtalen med Fru Sølvhjelm er ved at være slut, og Anne Sorknæs vurderer, at den 80- årige dame skal prøve at tage sin Foradil inden hun går i seng for at afhjælpe åndenøden. Fru Sølvhjelm skriver beskeden ned på et papir, og takker for hjælpen. Så trykker hun på sin knap, og video-konsultationen er slut. 6 LUNGENYT nr

7 LUNGENYT nr

8 Telemedicin til lungepatienter Elektronisk plaster kan overvåge KOL-patienter Et dansk firma er ved at udvikle et elektronisk plaster, der potentielt kan øge livskvaliteten blandt mange af de kronisk syge danskere blandt andet patienter med astma og den udbredte sygdom KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Det skriver Berlingske Tidende. Plasteret kan blandt andet måle puls, iltindhold i blodet samt kropstemperatur og sende målingerne til brugerens mobiltelefon, så patienterne kan få et overblik over deres helbred og dermed øge trygheden hos den enkelte. Fra mobiltelefonen kan oplysningerne automatisk sendes videre til hospitalet eller direkte ind i patientjournalen. - Det revolutionerende er, at man ikke længere behøver at ligge på hospitalet og være overvåget for en hel masse, når vi kan måle de samme ting med et plaster. I stedet kan du gå rundt hjemme, dyrke sport eller foretage daglige gøremål, siger lektor på Danmarks Tekniske Universitet Erik Vilain Thomsen til Berlingske Tidende. Han arbejder på at udvikle de små censorer, der skal måle puls og iltindhold i blodet. Skal være nemt og diskret Et af målene er at gøre plastrene så små, at de ikke bliver mere end tre til fire millimeter tykke: - Det skal være en nem og diskret løsning. Det betyder meget for folk, at de ikke går rundt med en klods om armen. I dag er der også mange mennesker, der går rundt med små høreapparater, som du næsten ikke kan se, siger Erik Vilain Thomsen til Berlingske Tidende. Plasteret skal også bruges om natten og derfor indrettes det, så man kan ligge på det, uanset hvor på kroppen, det placeres. Projektet støttes af Videnskabsministeriet, og de første danskere vil kunne tage plastrene i brug inden for tre til fem år, vurderer folkene bag firmaet. Få en påmindelse på SMS, før du skal på sygehuset Allerede til næste år vil du kunne få en sms-besked på din mobiltelefon, som minder dig om, at du skal opereres, eller inden du skal til ambulant behandling på et sygehus. Det skriver Politiken. Det vil regeringen sætte i system med et projekt NemSMS, som skal være en del af den kommende kvalitetsreform. Projektet bliver tidligst sat i værk i Baggrunden for projektet er, at omkring mennesker hvert år udebliver fra operationer, undersøgelser og ambulante behandlinger i det danske sundhedssystem. Det tal mener rapporten kan reduceres med op til , og det kan dermed spare det offentlige for omkring 90 millioner kroner om året. Besparelserne skal vise sig, når borgerne efter en sms-påmindelse husker at komme til aftalte undersøgelser og hospitalsoperationer. 8 LUNGENYT nr

9 Af Morten Linnemann Nyt organdonationscenter skal ligge på Skejby Sygehus Efter flere måneders politiske forhandlinger ser der nu ud til at være en aftale på plads om det kommende organdonationscenter, som vi omtalte i Lungenyt i februar Detaljerne i aftalen er dog ikke klarlagt. De skal fastlægges af Skejby Sygehus i samarbejde med styregruppen, som Sundhedsstyrelsen er formand for, og hvor Danmarks Lungeforening også er repræsenteret. Organdonationscentret bliver fysisk placeret på Skejby Sygehus, og herfra skal centermedarbejderne overvåge og indberette en række oplysninger om organdonation i Danmark. Som noget nyt bliver der oprettet et korps af erfarne læger, som kan rykke ud til sygehuse og hjælpe med det praktiske omkring en donation eller helt overtage opgaven. Det drejer sig blandt andet om at konstatere, at den afdøde er hjernedød og at tage den svære snak med de pårørende til den afdøde donor. Det vil givetvis især være de mindre sygehuse, der har få hjernedøde patienter om året, der vil have glæde af den nye ordning, men ordningen er et tilbud til alle hospitalsafdelinger i landet. Desuden skal centret koordinere lægers og sygeplejerskers uddannelse i at håndtere et organdonationsforløb. Centret skal også selv være opsøgende overfor sygehusene og sørge for, at sygehusene har fokus på organdonation i deres daglige aktiviteter. Der har i mange år været nøglepersoner på alle danske sygehuse, der har særlige opgaver i forbindelse med organdonation. Disse nøglepersoner skal som led i de nye planer styrkes og tildeles flere ressourcer til at finde potentielle organdonorer og sætte organdonationsforløb i gang. Nøglepersonerne har også mulighed for at kontakte korpset af erfarne læger, der så vil komme og hjælpe til. Kilde: Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og sundhedsministeriet, Nyreforeningen. Ny folder om kost og lungesygdom Danmarks Lungeforening har udarbejdet en folder om kost til lungepatienter, som nu kan bestilles via vores hjemmeside eller ved at kontakte sekratariatet. Folderen giver konkrete råd til, hvad du skal spise, hvis du vejer for lidt eller for meget. Vi har desuden revideret og genoptrykt følgende foldere: - KOL-bogen: Patienthåndbog til personer med KOL, og deres pårørende - Iltbehandling i hjemmet en patientvejledning - Træningsøvelser for lungepatienter: Lille folder med træningsøvelser Bestilling af pjecer Sygehuse, sundhedscentre, kommuner og andre organisationer, der ønsker flere eksemplarer tilsendt, skal fremover bestille via ikke via telefonen. Under punktet Patientinfo findes nu en simpel bestillings-seddel, som man skal udfylde og sende via hjemmesiden. Medlemmer kan også benytte hjemmesidens bestillingsside, men er også velkomne til at ringe til os. Kost til lungepatienter En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening LUNGENYT nr

10 Inkontinens blandt lungepatienter Af Birthe Bonde, specialist i musculoskeletal fysioterapi, uroterapeut og sexolog. Inkontinens - et problem blandt lungepatienter Lungepatienter, der hoster meget, har øget risiko for at udvikle inkontinens det vil sige, at man har svært ved at holde på vandet. Men mellem % af patienterne med inkontinens kan hjælpes. Kender du frygten for et hosteanfald, når du nu lige vil vise dig fra den pæneste side? Frygten handler ikke om hosten, men den handler om, at du ikke kan holde tæt. Så håber du bare, at bindet suger al urinen, så du kan nå toilettet og få skiftet inden det går ud over det pæne tøj. Måske tror du bare, det er dig, der har problemet med ikke at kunne holde tæt. Men det er det ikke. Det er faktisk en diagnose. Det kaldes urininkontinens, og danskere lider af dette. Kraftig og langvarig hoste er en af de hyppigste årsager til urin-inkontinens, og derfor er lungepatienter med fx KOL i risikogruppen. Grunden til at hoste kan medføre inkontinens er det store tryk, der kommer i kroppen under et host. Hvad sker der i kroppen ved inkontinens? Den muskelgruppe, der lukker kroppen nedadtil, er bækkenbunden. Den støtter underlivsorganerne og er hovedansvarlig for, at man kan holde på vandet og afføringen. Mandens bækkenbund er meget mindre end kvindens, da mandens bækken er mindre end kvindens. Derfor har mænd generelt lettere ved at holde tæt under host, end kvinder har. Kan man træne musklerne op igen? Svag bækkenbund er en vigtig årsag til urin-inkontinens. Optræning af bækkenbunden kan mindske eller helt afhjælpe inkontinensen. Rigtigt mange har forsøgt "knibeøvelser" eller bækkenbundsøvelser. De har som regel gjort deres bedste: Spændt balder, løftet op i bækkenet og suget maven ind. Alt sammen i den tro, at de trænede bækkenbundsmusklerne. Effekten udeblev, for det var faktisk alt andet end bækkenbundsmusklerne, der blev trænet. Bækkenbundsmusklerne er små muskler. Svarer i tykkelse til en læbe. En muskelsammentrækning i bækkenbunden (et knib) er derfor aldrig noget vildt og voldsomt. Det svarer nærmest til at lukke munden. Bare i den anden ende. Bækken-bundsmusklerne kan hverken løfte bagdelen eller samle benene. Det eneste musklerne skal gøre er at danne prop/knæk i bunden af kroppen før og under et host. Så er man tæt. Lukker man samtidig med hostet eller bagefter hostet, så lukker man for sent, og så er man utæt. Området omkring endetarmsåbningen er et godt pejlingsområde for knibning. Her har bækkenbunden mest muskelfylde, og her man kan mærke mest, når man kniber. Et knib skal derfor fornemmes som en lukning af endetarmen, skønt det er urinen, man skal holde på. Hvor får man hjælp ved inkontinens? Mellem 60-70% med inkontinens kan hjælpes, så det er bare med at komme ud af busken. Det bedste, man kan gøre, er at opsøge sin læge og få en grundig undersøgelse. Lægen kan henvise til relevant behandler, så man kan få hjælp. En specialuddannet fysioterapeut kan måle bækkenbundens aktivitet. Her kan man også få et træningsprogram til bækken-bunden. Lykkes optræningen ikke, kan en lille operation være en løsning. Der genopretter man bækkenbundsknækket med en lille snor udenom urinrøret. Man kan læse mere om bækkenbunden på og 10 LUNGENYT nr

11 Af Flemming Justesen, Alfa-1-patient, transplanteret, fra Aalborg Daglig træning hjalp mod inkontinens Man møder naboen og bliver nervøs, hiver efter luften - og så går det galt. Jeg trænede mig ud af bleen. - Du kan godt, Flemming. Knib sammen 6 gange om dagen - og så får du atter kontrol over din vandladning, og kan måske slippe for bleen, sagde distriktsergoterapeut Ane Marie Jensen fra Hjemmeplejen. Det er løgn, tænkte jeg. Det virker ikke! Men, Ane var ikke sådan at slå af pinden. Du kan godt, sagde hun. Men du skal træne for at nå et resultat. Den besked fik jeg i februar 2003 før min transplantation, hvor Ane Marie var på hjemmebesøg hos mig og min kone Jytte. På grund af min dårlige lungefunktion på det tidspunkt havde jeg længe måttet bruge ble og havde holdt mig indendørs derhjemme. Det var godt nok træls, som vi siger på nordjysk. Ved bare den mindste anstrengelse, stress eller forvirring tissede jeg i bukserne. Jeg skammede mig, og mit selvværd kunne ligge på et meget lille sted. Jeg var dog trods alt en voksen mand, og kunne ikke holde på vandet, når jeg blev nervøs over ikke at kunne få vejret. Tabu Inkontinens kan isolere en lungepatient. Man flygter fra situationer, der kan være stressende eller anstrengende. Det kan være noget så enkelt som at være på vej ind fra bilen og møde naboen. Han taler til dig, du kan ikke få vejret og kæmper for at få låst entredøren op for at komme ind på toilettet. Det når man ikke, og kommer til at tisse i bukserne; det løber ned af benene og ud på gulvet - foran den forlegne nabo. Ny situation Jeg fik en rollator. Men det var psykisk belastende at se sig selv både med rollator og ble. Det var en helt ny situation, og svært at sluge både for mig og mine omgivelser. Men nu kunne jeg nå at sætte mig ned, inden "det gik galt". Så blev jeg henvist til Aalborg Kommunes optræningscenter Solsiden, og kom under professionel behandling af fysioterapeuterne Runa og Bente, der startede med at indøve nogle bækkenbundsøvelser med mig 3 gange om ugen. Kun langsomt fik jeg fornemmelsen af at have en bækkenbundsmuskel, jeg selv kunne styre. Men det krævede en stærk koncentration og megen træning. Efter 3 måneder var jeg så vidt, at jeg kunne holde mig og nå på toilettet uden uheld, og bleerne ligger nu på en hylde i badeværelset. Synet af dem fik mig til at huske den daglige træning. En herlig oplevelse var det at kunne gå en tur uden ble og med min rollator. Bundproppen Runa lærte mig, at vi alle har en bækkenbundsmuskel. Den er vores 'bundprop' og skal især for lungepatienter være i toptræning. Så man både kan få luft og undgå ufrivillig vandladning. Bækkenbundsmusklen består af små tynde muskler i tykkelse som en læbe. En muskelsammentrækning i bækkenbunden (en knibeøvelse) er derfor ikke noget voldsomt og vildt. Det kan sammenlignes med at lukke munden. Musklerne skal holde dig tæt. Daglig træning Jeg har øvet mit 15 minutters program 6 8 gange om dagen for at holde min bækkenmuskel så stærk som mulig og har indført gode toiletvaner og regler. Tømmer altid blæren og tarm inden anstrengelse, og før jeg bevæger mig ud. Jeg håber, at mit eksempel kan hjælpe andre lungesyge mænd, der døjer. Mit råd er at søge faglig hjælp - og så selv træne. Sådan trænede jeg Knibet starter ved endetarmsåbningen. Det skal højst holdes i 6-8 sekunder ad gangen (tæl til ti) uden brug af andre muskler (mavemuskler, inderlårs muskler og baldemuskler). Pauserne mellem knibene skal være dobbelt så lange, ellers bliver bækkenmusklen træt. I øvrigt kan man få en folder ved en fysioterapeut, der hedder "Husk bækkenbunden". LUNGENYT nr

12 Kort Nyt Drik Vand I sommervarmen er det ekstra vigtigt, du husker at drikke tilstrækkeligt med væske. Hvis du ikke drikker nok, kan du opleve at få hovedpine og måske svimmelhed. Kuren er ganske simpel: Drik vand! Nogle - især ældre - føler sig ikke tørstige på samme måde, som andre. Derfor skal du huske at drikke rigeligt med væske, selvom du måske ikke føler tørst. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne danskere drikker mellem halvanden og to liter væske hver dag. Danmark har noget af verdens bedste grundvand, så drik rigeligt med vand. En del af dagens to liter væske kan dog med fordel være f.eks. et glas juice, en halv liter magert mælkeprodukt og højst et par kopper kaffe. Kød-konservering kan måske medvirke til KOL Pølser, leverpostej, bacon og pålæg kan måske medvirke til udvikling af KOL. Synderen er ikke selve kødet, men konserveringsmidlet nitrat, der findes i stort set alle pålægsprodukter og andet forarbejdet kød. Det viser et amerikansk studie ifølge Metroxpress. Det er forskere fra det amerikanske universitet Columbia University, som har undersøgt sammenhængen mellem forarbejdet kød og den uhelbredelige lungesygdom KOL en sygdom, som ellers i 85% af tilfældene skyldes rygning amerikanere deltog i studiet. De blev delt i to grupper, hvor kun den ene gruppe spiste forarbejdet kød mindst 14 gange om måneden. Gruppen med den kødtunge kost havde 78% større risiko for at udvikle KOL. Studiet tyder dermed på, at der er en sammenhæng mellem nitrat i kød og udvikling af KOL, men forskerne ved ikke, hvorfor nitrat skulle kunne medvirke til KOL. Nitrat kendes på emballagen som E-numrene 249, 250, 251 og 252, og det findes ikke i økologiske kødprodukter. 12 LUNGENYT nr

13 Husk at melde flytning Som medlem af Danmarks Lungeforening er det vigtigt, at du husker at melde flytning til os. På den måde kan vi sikre, at når vi sender breve og Lungenyt, så havner det på den rigtige adresse. Tak for hjælpen. Nikotintyggegummi mindre skidt end rygning De danske apoteker solgte i ,18 millioner pakker nikotintyggegummi en lille stigning i forhold til 2006, skriver bladet Helse. En mindre del af nikotin-brugerne ender med at blive langtidsbrugere, og bruge nikotintyggegummi længere end de maksimale 6 måneder, der er anbefalet. Danmarks Lungeforening anbefaler alle rygere, hvad enten de har konstateret en lungesygdom eller ej at påbegynde et rygestop. Mange rygere klarer et rygestop helt uden hjælpemidler, men hvis du har behov for hjælp, så tal med din læge om mulighederne. Det er dog stadig mindre skadeligt at tygge nikotintyggegummi end at fortsætte med at ryge, siger Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse til Helse: - Står valget mellem at ryge eller at tygge nikotintyggegummi, så er tyggegummiet klart at foretrække. Men bagsiden ved nikotinerstatning er risikoen for afhængighed, siger han. EU bør opfatte tobaksrøg som dårligt arbejdsmiljø Er tobaksrøg på arbejdspladsen dårligt arbejdsmiljø? Ja, mener Danmarks Lungeforening, der har givet sin holdning til kende i et høringssvar til EU. I høringssvaret opfordrer Lungeforeningen til en ændring i direktivet om arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, så tobaksrøg fremover også tæller med som skadeligt stof. Det er Danmarks Lungeforenings vurdering, at tobaksrygning på mange arbejdspladser ikke opfattes som en risiko på lige fod med kemiske agenser og andre farlige stoffer. Foreningen håber, at en ændring i EU-direktivet vil gøre det nemmere at skabe røgfri arbejdspladser i hele EU. LUNGENYT nr

14 Årsmøde 2007 Medlemmerne valgte 3 bestyrelsesmedlemmer ved årsmøde Danmarks Lungeforening holdt i år sit årsmøde for medlemmer hos Danske Regioner på Østerbro i København. Der var omkring 75 fremmødte til mødet, hvor der blandt andet skulle stemmes om de 3 bestyrelsesmedlemmer som medlemmerne hvert andet år vælger ind i foreningen. Der var 5 kandidater til de 3 pladser i bestyrelsen: Nina Berrig, der tidligere har siddet i bestyrelsen udpeget af danske regioner. Eva Borg, bestyrelsesmedlem valgt ind af medlemmerne i Ole Wayland-Hansen, bestyrelsesmedlem valgt ind af medlemmerne i Peter Kastoft-Christensen, tidligere bestyrelsesmedlem udpeget af Frederiksberg Kommune. Og endelig Mette Thyssen, lokalforeningsformand i Vejle. Resultatet blev, at Eva Borg og Ole Wayland Hansen blev genvalgt til bestyrelsen, og at Nina Berrig blev den tredje, der kom ind i bestyrelsen. Formand Johannes Flensted-Jensen holdt sin mundtlige beretning om det forgangne år og påpegede, at foreningen er inde i en god udvikling med et højt aktivitetsniveau både fra sekretariatet og lokalforeningerne. Alfa-1 behandling til debat Efter formandens beretning bragte bestyrelsesmedlem i Alfa-1-foreningen, Michael Frisch-Jensen, et spørgsmål til debat om behandling af alfa-1 patienter med Prolastin. Linda Thomsen fra sekretariatet og revisor Lars Søndergaard tæller stemmer 14 LUNGENYT nr

15 Han bad formanden svare på, om han var på patienternes side i sagen om at få indført behandling med Prolastin. Formanden forklarede, at Sundhedsstyrelsen ikke pt. anbefaler brug af Prolastin, og Dansk Lungemedicinsk Selskab, hverken anbefaler eller afviser brug af Prolastin. Men så snart de faglige anbefalinger peger på behandlingen, vil Danmarks Lungeforening også presse på for at få behandlingen implementeret. Formand Johannes Flensted-Jensen (t.v.) ønsker overlæge Martin Iversen tillykke med den bevilling, han har fået fra Danmarks Lungeforenings Fond til et projekt om lungetransplantation. Tuberkulose i Mongoliet og forskning i lungetransplantationer Lægerne Kaj Viskum og Niels Seersholm holdt oplæg fra deres tur til Mongoliet i Der var mange gode og sjove billeder fra turen, der skulle styrke tuberkuloseindsatsen i landet. Desuden modtog overlæge Martin Iversen kr. fra Danmarks Lungeforenings Fond til et forskningsprojekt om lungetransplantation. Han holdt et interessant oplæg om projektet. Genoptræning halter i aftale mellem regioner og kommuner Regioner og kommunernes har i midten af juni forhandlet en aftale om økonomi. Aftalen kan være et skridt til at opspore lungesygdomme tidligere, mens genoptræning af lungepatienter stadig halter. Danmarks Lungeforening konstaterer, at der ikke er sket det løft indenfor genoptræning, som man kunne håbe. Mange lun-gesyge med KOL får ikke den rehabilitering, de har brug for. Der er for mange variationer henover landet og adgangen til genoptræning/rehabilitering bærer præg af vilkårlighed, som især gavner de stærke patienter. I aftalen fremgår det, at genoptræningsområdet skal undersøges nærmere, men det kræver mere end det, mener direktør Charlotte Fuglsang: - Vi konstaterer, at behovet for en handlings- plan på lungeområdet er yderst påtrængende. Der er brug for at forpligte parter-ne i sundhedsvæsenet til en bedre indsats, og ikke blot at analysere. Foreningen håber at analysearbejder vil sikre en klar arbejdsdeling mellem kommuner og regioner og ikke mindst, at de rigtige patienter får den rigtige genoptræning, og at den faglighed der er begge steder kommer patienterne til gavn. Danmarks Lungeforening mener desuden, at der burde satses mere på tidlig opsporing og på nye behandlingsformer: - I dag går mange rundt med f.eks. KOL uden at vide det, fordi de ikke får målt deres lungefunktion regelmæssigt. Nye behandlingsformer er også et fokusområde, og det vil f.eks. være en stor gevinst for mange kronikere, hvis der her kan af-prøves mulighed for telemedicinske redskaber, der betyder, at patienterne kan behandles i eget hjem. Det kan spare dyre indlæggelser og sikre større patienttilfredshed, siger direktør Charlotte Fuglsang. LUNGENYT nr

16 Rejseforsikring Hvad dækker forsikringen, hvis man bliver syg på rejsen? Der gælder særlige forsikringsregler for kronisk syge, der vil ud at rejse. En del lungesyge er usikre på, om de er ordentligt dækket af forsikring, når de tager på ferie. Socialrådgiver Susanne Hertz fortæller om de forskellige muligheder her. Allerede når du planlægger din ferie, bør du undersøge, hvordan du er dækket af forsikringen, hvis du skulle blive syg på ferien. Det vil være så trist at bestille en rejse og bagefter opdage, at du ikke kan tegne en rejseforsikring med fuld dækning, eller at du ikke er dækket via Den Offentlige Rejsesygesikring. Det er især en risiko for personer med kroniske sygdomme. Det gælder, uanset om du skal på almindelig sommer- eller vinterferie, om ferien er kort eller lang, et studieophold eller forretningsrejse om du skal Susanne Hertz af sted i få dage eller mange uger/måneder om du skal til lande i eller udenfor Europa. For det første er det vigtigt at skelne mellem Den Offentlige Rejsesygesikring og privat rejseforsikring: Den Offentlige Rejsesygesikring: I Danmark har vi alle en basisforsikring gennem Den Offentlige Rejsesygesikring - det gule sygesikringsbevis, som vi også bruger ved alle henvendelser til sundhedsvæsnet. Denne forsikring gælder for ferierejser i Europa i op til 30 dage. Det gælder også for kronisk lungesyge. Dog skal man være opmærksom på, at man med en kronisk sygdom i baggagen skal tage visse forholdsregler: Den Offentlige Rejsesygesikring dækker både udgifter til lægehjælp, udgifter til lægeordineret medicin, lægeordineret sygehusbehandling og lægeordineret hjemtransport. DOG ikke hvis udgifterne skyldes behov for behandling af kronisk sygdom, som var til stede før afrejsen, og som med rimelighed kunne forventes at ville medføre behov for behandling. Det er Europæiske Rejseforsikring, som vurderer om det er / var forventeligt, at du fik et behandlingsbehov dvs, at det hverken er din egen eller din praktiserende læge/sygehuslæges vurdering, der er afgørende. Europæiske vil se på, om din sygdom inden for de sidste to måneder har medført hospitalsindlæggelse eller ændring i behandling eller medicinering. Sørg for at få et forhåndstilsagn Da der kan være forskellig opfattelse af, om det var forventeligt, at du blev syg, og hvad ændring af behandling eller medicinering er, vil det være en god ide at henvende sig til Europæiske eller dit private forsikringsselskab og få et skriftligt, bindende forhåndstilsagn på dækning, hvis der er sket den mindste ændring i behandling eller medicinering. Med dette tilsagn er du omfattet af den pågældnede forsikring for din lungesygdom altså får du dækket dine udgifter. Udover de lægelige vurderinger er det også rejsemålet og varigheden, der tages med i vurdering. De oplysninger din læge bliver bedt om at give til brug for vurderingen er: - diagnose - art og omfang af given behandling - sygehusindlæggelser i forbindelse med sygdommen inden for de sidste 2 måneder før afrejsen - aktuel medicinsk behandling. Ændringer i medicineringen inden for de sidste 2 måneder. - er der planlagt undersøgelser eller behandling. Du skal selv betale de udgifter, der er i forbindelse med, at lægen skal samle oplysningerne og sende dem til Den Offentlige Sygesikring eller det private forsikringsselskabs lægekonsulent. Du skal være opmærksom på, at Den Offentlige Rejsesygesikring kun dækker ophold på almindelige sygehusklasser i det pågældende land. Dette hænger sammen med, at der i udlandet ofte kan vælges mellem flere hospitalsklasser. I det tilfælde, at du bliver indlagt på hospital i en højere sygehusklasse, kan det medføre en ekstraudgift på f.eks kr. pr. dag, som du selv må betale. De private forsikringsselskaber dækker hospitalsophold i Europa og resten af verden. Her kan der også være forskel på selskaberne. Nogle dækker ligesom Den Offentlige Rejsesygesikring kun almindelig sygehusklasse, mens andre giver frit valg. Nogle private forsikringsselskaber vil forsøge at finde det bedste hospital til dig i det område, hvor du er. Den Offentlige Rejsesygesikring administreres på statens vegne af Europæiske Rejseforsikring (der også sælger private rejseforsikringer). Det gule sygesikringsbevis skal erstattes af det blå EU-sygesikringsbevis hvis man skal rejse på ferie i mere end 30 dage i EU, på forretningsrejse eller udstationeres i et EU-land. Hvis du rejser til et EU-land uden et forhåndstilsagn, er du efter EU-reglerne med det blå sygesikringskort sikret en behandling svarende til den, det pågældende lands borgere får. 16 LUNGENYT nr

17 Tegning af privat forsikring Ønsker du dækning udover hvad Den Offentlige Sygesikring dækker, eller skal du rejse til et land uden for Europa, f. eks USA eller Thailand, kan du tegne en privat forsikring i et af de mange forsikringsselskaber, der sælger rejseforsikringer. Det er imidlertid helt op til forsikringsselskabet, om de ønsker at tilbyde en forsikring til kronisk lungesyge. Der er forskel på de forskellige selskabers forsikringsdækning, så det er vigtigt at undersøge de forskellige tilbud. Afklar hvad du ønsker dækket og undersøg, hvad der tilbydes, evt. via selskabernes hjemmesider. Det kan f.eks. være, at du ønsker en erstatningsrejse, at du ønsker ledsager med ved evt. hjemtransport, mulighed for at pårørende kan blive under et forlænget ophold grundet hospitalsindlæggelse osv. På samme måde som med Den Offentlige Sygesikring, er det vigtigt, at du får et forhåndstilsagn fra det private rejseselskab især hvis du bliver indlagt eller får ændret medicin et par måneder før du skal rejse. Det er det enkelte forsikringsselskab, som afgør, om de vil tegne en forsikring, som giver dig dækning. De vil altid foretage en individuel bedømmelse af din situation, og den vil ske på baggrund af lægelige oplysninger, som du har indsendt. De kan tilbyde dig at tegne en forsikring, som giver fuld dækning eller begrænset dækning, de kan tage forbehold for dækning af udgifter i forbindelse med behandling af din kroniske sygdom eller helt afvise at tegne en rejseforsikring for dig. Den Off. Forsikr. privat tegnet privattegnet det gule rejseforsikring i fam.forsikr. i Europa op til 1 md. og udenfor Europa - lægehjælp - alt hvad den offentlige - baggage - lægeordineret medicin rejsesygeforsikring dækker - ansvar - lægeordineret sygehusophold - ledsagelse - retshjælp osv. og behandling på almindelig - erstatningsrejse sygehusklasse - ødelagt ferie - lægeordineret hjemtransport - ulykkesdækning til DK kun patienten - udgift til tlf. mv. til kontakt med Europæiske Rejseforsikring Den Offentlige Rejsesygesikring dækker IKKE når: - du rejser uden for Europa - er på forretningsrejse - er på studieophold - må tage hjem på grund af sygdom i nærmeste familie - tilkalder pårørende hvis du bliver syg - ønsker erstatningsrejse, hvis du er blevet syg - familien skal følge dig på hjemtransport gr.undet sygdom - hvis det var forventeligt, at du fik behov for behandling af eksisterende / kronisk sygdom LUNGENYT nr

18 Rejseforsikring Vores forsikring dækkede ikke - Spørgsmål fra et medlem til Danmarks Lungeforening "At rejse er at leve" - det er simpelthen dejligt når man har den frihed, men som lungepatient temmelig besværligt. Min hustru Annie og jeg har haft 8 dejlige uger i Thailand. Undervejs kom vi ud for at Annies VPAP maskine brændte af, og den kan hun absolut ikke undvære. Vi kontaktede Ålborg Sygehus, Lungeafdelingen, som kunne henvise til et firma i Bangkok, som kunne hjælpe med en ny maskine, mens den gamle blev repareret. Vi havde også kontakt til vores forsikringsselskab for at forhøre os om, hvordan vi skulle forholde os. Vedkommende kunne desværre ikke komme med noget konkret, hvorfor vi blev enige om at kontakte forsikringsselskabet, når vi kom hjem. Da vi efter hjemkomst kontaktede forsikringsselskabet igen, afslog de at dække noget. Vores udgifter til reparation, leasing og rejseomkostninger for at hente maskinen beløb sig til 5858 kr. Vi var lidt usikre på, om forsikringen ville dække, men det er for så vidt ikke det værste. Under telefonsamtalen kom det frem, at de slet ikke kunne dække, hvis man kom på sygehuset på grund af en kronisk sygdom, selvom man ikke har været indlagt og under behandling indenfor de sidste 4 måneder. Jeg finder, at vores forsikringsselskab direkte har vildledt os i den sammenhæng. De 5800,- er kun et lille problem, men havde vi været i situationen hvor Annie skulle hospitalsindlægges, havde det sandsynligvis fået alvorlige økonomiske konsekvenser for os. Når jeg læser i forsikringsbetingelserne tolker jeg det som om, at vi er dækket, men forsikringsselskabet henviser til de nederste 5 linier: "Forsikringen dækker ikke kontrol og behandling, herunder medicin, til at holde en kronisk eller eksisterende sygdom stabil og velreguleret. Forsikringen dækker ikke et før afrejsen kendt behandlingsbehov. Her er det, at filmen knækker, for ingen lungepatienter vil i så fald være dækket ind med deres sygdom. Med venlig hilsen Jørgen O. Petersen Kære Jørgen O. Petersen Dit brev beskriver især to problemstillinger, som jeg her vil komme med nogle kommentarer til. Vedr. VPAP Jeg går ud fra, at det drejer sig om en maskine, der er udleveret af hospitalet, som led i Annies behandling. Behandlingsredskaber er ikke dækket af rejseforsikringer derfor har I fået afslag. Vedr. behandling. Behandling blev jo heldigvis ikke aktuelt, og I havde en dejlig ferie. Da I har været i Thailand har I ikke været dækket af den offentlige sygesikring og I har tegnet en privat rejseforsikring, da den offentlige syge(rejse)forsikring jo ikke dækker uden for Europa og nogle få andre lande. Privattegnede rejsesygeforsikringer kan have meget forskellige dækningsbetingelser, så mit svar kan kun blive meget generelt. Rejseforsikringer dækker udgifter til de akutte, Mere information: uventede behandlingsbehov. Derfor dækkes ikke udgifter til kontrol og behandling af den stabile kroniske lidelse. Hvis du derimod er dækket af det gule eller det blå sygesikringskort, er dækningen større, idet du f.eks. med det blå under ophold i et EU-land kan få dækket nødvendig kontrol af din kroniske lidelse. Hvis det inden afrejsen var tydeligt, at der ville opstå et behov for behandling af den kroniske lidelse, betragtes behovet ikke som uventet eller akut og det dækkes derfor ikke. Det er alene forsikringsselskabet, der afgør, om en behandling var uventet. I de fleste selskabers forsikringsbetingelser kan man se, hvilke forhold, der indgår i denne vurdering. Det er f.eks.: Har der været hospitalsindlæggelse?, er der sket en ændring af behandlingen?, er der henvist til ny undersøgelse eller ny behandling inden for de seneste måneder? Forsikringsselskaberne har fastsat forskellig længde på perioden uden ændringer, de medtager i deres vurdering. Af dit brev kan man lære: Skal du ud at rejse kort eller langt få altid et skriftligt bindende forhåndstilsagn fra forsikringen. Med det i hånden vil du få dækket dine udgifter, hvis uheldet er ude, og du uventet får behov for behandling. Med venlig hilsen Socialrådgiver Susanne Hertz I pjecen Rejsesygesikringen fortælles om den offentlige rejsesygesikring og det gule sygesikringsbevis. Der gives klar besked om kroniske syges rejsesygesikring. Den kan rekvireres hos Danske Regioner på telf eller findes på Nyttige hjemmesider: - (udenrigsministeriet) - (indenrigsministeriet) LUNGENYT nr

19 Det gule og det blå sygeforsikringskort Efter en TV-udsendelse fornylig har der været megen debat, om Det Gule eller Det Blå sygesikringskort gav bedst dækning under rejse. Vi kender alle det almindelige gule sygesikringskort, der dækker for rejser i Europa. Det Blå er EU-sygesikringskortet, som er et supplement til Det Gule også kun indenfor Europa. Det vil dog sjældent være aktuelt, at man skal bruge Det Blå. Lungeforeningen har altid rådet til at få et skriftligt bindende forhåndstilsagn fra den offentlige sygesikring dvs. Europæiske eller fra det private forsikringsselskab. Med dette er du sikret dækning af udgifter til en uventet behandling af din kroniske sygdom. Som kronisk syg, er du bedst stillet med Det Gule, og et forhåndstilsagn, men hvis du ikke kan få et forhåndstilsagn og alligevel ønsker at rejse, er Det Blå et supplement til Det Gule, idet du med det i hånden er sikret samme behandling, som det pågældende EU-opholdsland giver sine borgere. Det vil sige, at du f.eks. kan komme ud for at blive afkrævet en egenbetaling hos læge eller på sygehus, betaling for medicin, og at du ikke kan få udgifter til hjemtransport til Danmark dækket. Yderligere information om de to kort kan du få på bl.a. og hvor der begge steder er lavet et tema om den offentlige rejsesygesikring (Det Gule) vs. EU-sygesikringskortet (Det Blå). Ilt for livet Lokal kompetence international styrke detlillebureau.dk Danmarks førende leverandør af ilt til hjemmepatienter Moderne og fl eksibelt iltudstyr Landsdækkende service VitalCard til ilt i Europa LUNGENYT nr

20 Spørg os Overlæge Thomas Ringbæk Hvidovre Hospital Skriv til Spørg Os Har du et spørgsmål til Spørg Os, så skriv et brev til Husk at skrive dit navn og adresse. Kære Spørg Os Vil bare lige høre om LAM er i familie med sygdommen Birt Hogg Dube? Min mor og jeg er ved at blive testet for Birt Hogg Dube. Min mors søster og bror har fået diagnosen Birt Hogg Dube. Min mor og jeg er begge blevet lungeopereret. Med venlig hilsen Susanne Tingleff Svar: Kære Susanne BHD syndrome (Birt Hogg Dube) er ligesom LAM (LymphAngioleioMyomatosis) en meget sjælden lidelse, og de viser sig begge ved talrige cyster = blærer i lungerne, der let kan briste og kan føre til sammenklappet lunge (pneumothorax). Men de to lidelser har ellers intet med hinanden at gøre. BHD optræder i familier med en såkaldt autosomal dominant arvegang, dvs. halvdelen af ens børn vil få sygdommen, og sygdommen er ikke relateret til enten piger eller drenge. De fleste (men ikke alle) får cyster i lungerne. Man kan således sagtens have lidelsen uden at have lungegener. På Rigshospitalet kan man lave en gentest for at finde ud af, om du og din mor har denne lidelse. Hvis I også har hud-forandringer, er der stor sandsynlighed for, at det er BHD. Med venlig hilsen Thomas Ringbæk Moderne hjemmeiltbehandling med pat i e n t e n i c e n t r u m Vil du vide mere, kontakt venligst Linde Gas Therapeutics på: Telefon eller besøg Vores hjemmeside: 20 LUNGENYT nr

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

KROP FYSIK. Bækkenbunden

KROP FYSIK. Bækkenbunden KROP & FYSIK Bækkenbunden Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde tæt. Heraf er omkring 50.000 børn, ca. 150.000

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning Patientvejledning Træningsprogram - bækkenbund Blære- og bækkenbunds træning Bækkenbunden er den muskelgruppe der lukker bækkenet nedadtil. Mandens bækkenbund er mindre end kvindens, da mandens bækken

Læs mere

tissetrangen Guide Sådan kommer du af med Inkontinens - et tabu sider Sådan træner du tissetrangen væk

tissetrangen Guide Sådan kommer du af med Inkontinens - et tabu sider Sådan træner du tissetrangen væk Foto: Iris Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Inkontinens - et tabu Sådan kommer du af med tissetrangen Sådan træner du tissetrangen væk INKONTINENS INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER

Læs mere

Der er følgende bilag: - Skematisk oversigt over de centrale ydelser, dækket under det gule og det blå kort.

Der er følgende bilag: - Skematisk oversigt over de centrale ydelser, dækket under det gule og det blå kort. Nr. 1, maj 2007 TEMA-NUMMER OM DEN OFFENTLIGE REJSESY- GESIKRING VS. EU-SYGESIKRINGSKORTET Foranlediget af de sidste dages presseomtale udsendes dette Nyhedsbrev om international social sikring som et

Læs mere

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge

Læs mere

Jørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S

Jørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S Jørgen Thomsen Head of Department Medisat A/S GITS A/S - Medisat A/S Start 1. marts 2002 GITS A/S Søster selskab 36 49 2008-2009 4 Ansatte 14 25 Antal medarbejdere 2 2002 2003 2004 2006-7 2010 Kontor Odense

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Bækkenbundstræning for mænd. Patientvejledning

Bækkenbundstræning for mænd. Patientvejledning Bækkenbundstræning for mænd Patientvejledning BÆKKENBUNDSTRÆNING EFTER PROSTATA-OPERATION Ved en prostataoperation bliver urinrørets indre lukkemekanisme ofte beskadiget. Dette bevirker at, man kan få

Læs mere

En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning

En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning 0 Brug os Danmarks Lungeforening har flere forskellige tilbud og rådgivning, som du og dine patienter kan benytte

Læs mere

Bindeleddet. Velfærdsteknologi til sundhedsvæsen. Brugerdreven innovation Sygehusene - kommunerne

Bindeleddet. Velfærdsteknologi til sundhedsvæsen. Brugerdreven innovation Sygehusene - kommunerne GITS A/S - Medisat A/S Jørgen Thomsen Head of Department Medisat A/S Start 1. marts 2002 GITS A/S Søster selskab 49 36 25 2008-2009 4 Ansatte 14 2 Antal medarbejdere 2002 2003 2004 2006-7 2010 Kontor Odense

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Lungeforenlngen og Matas l kampen mod lungesygdomme 600.000 danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Tjek lungerne, før det er for sent

Læs mere

Info om forsikringsforhold for elever under skolerejser med Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Info om forsikringsforhold for elever under skolerejser med Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. - REJSEFORSIKRING Info om forsikringsforhold for elever under skolerejser med Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. VGIE har tegnet en skolerejseforsikring for skolens elever. Rejseforsikringen er tegnet

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT LÆS OM PROJEKTET OG DINE MULIGHEDER FOR DELTAGELSE PATIENTINFORMATION TELECARE NORD

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Deltagere: Daniella, Lone, Jytte, Rie, Dorthe. Afbud: Brian. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat af

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Information om behandling med ilt i hjemmet

Information om behandling med ilt i hjemmet Information om behandling med ilt i hjemmet Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Lungeklinikken 2 Hvorfor iltbehandling? Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i blodet er vedvarende

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Årsmøde i BKF-Region Midt lørdag d. 21. februar 2015 i Trøjborg Medborgerhus

Årsmøde i BKF-Region Midt lørdag d. 21. februar 2015 i Trøjborg Medborgerhus Årsmøde i BKF-Region Midt lørdag d. 21. februar 2015 i Trøjborg Medborgerhus ad 1: Valg af dirigent: Ole C. Hansen ad 2: Valg af referent: Rigmor Bak Frederiksen ad 3: Valg af stemmetællere: Ole Gjermandsen,

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort. Tid og sted: Torsdag den 21. juni 2007 kl. 10.00, vær.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort. Tid og sted: Torsdag den 21. juni 2007 kl. 10.00, vær. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 625 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundhedsudvalg Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort

Læs mere

RYKs seminar d. 1.3.2009. Rejseforsikring - 2

RYKs seminar d. 1.3.2009. Rejseforsikring - 2 RYKs seminar d. 1.3.2009 Den sikre rejse... Forsikringsrådgiver i 18 år, både med privatog erhvervforsikringer. 38 år og med et medfødt handicap. Ansat på ordinære vilkår tidligere i flexjob.. Sidder i

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR. 2017 KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN Til stede var: Bestyrelsen Der var mødt 37 medlemmer op til generalforsamlingen. Henry bød velkommen. Morten Fabrin

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Patientinformation. Bækkenbundstræning. Terapiafdelingen

Patientinformation. Bækkenbundstræning. Terapiafdelingen Patientinformation Bækkenbundstræning Terapiafdelingen Indholdsfortegnelse Information om bækkenbunden side 2 Venepumpeøvelser side 5 Begynderprogram side 8 Videre træning side 9 Rejse/sætte sig side 10

Læs mere

Dagsorden og referat

Dagsorden og referat Dagsorden og referat D. 23. februar 2012 kl. 17.00 Ortenvej 180, 6800 Varde Fraværende: Birthe 1. Godkendelse referat fra sidste møde Godkendt 2. Pårørendenetværk. Drøftelse af pjece samt indhold i øvrigt.

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN Til stede var: Bestyrelsen undtaget Ib Nielsen der er sygemeldt. Der var afbud fra begge suppleanter Kristian Legaard

Læs mere

Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011

Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011 Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Oktober 2011 Projektets formål er at eftervise, at det er muligt, at opnå følgende fordele

Læs mere

Håndbold Foreningen MORS

Håndbold Foreningen MORS Håndbold Foreningen MORS CVR. NR. 15171294 www.hfmors.dk hf@mors.dk Referat fra generalforsamlingen i HF Mors mandag den 28. marts 2011 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer

Læs mere

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010 Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010 Mødet blev afholdt kl. 19.00 i Samlingssalen, H. C. Andersens vej 24, Næstved. Formand Jesper Poulsen bød velkommen til

Læs mere

Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart

Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart Formanden Lise Petersen bød velkommen til årets generalforsamling. Valg af dirigent: Lise foreslog på bestyrelsens

Læs mere

Patientinformation. TeleCare Nord

Patientinformation. TeleCare Nord Patientinformation TeleCare Nord patientinformation TeleCare Nord TeleCare Nord er et telemedicinsk projekt for KOL-patienter i Nordjylland. Projektet baserer sig på gode resultater fra tidligere telemedicinske

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

Grundejerforeningen i Lodshaven

Grundejerforeningen i Lodshaven Dato 21. marts Side 1 af 7 Referat fra generalforsamling 18. marts 2010 Mødested Fælleshuset Referent: Per Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning. søg råd og vejledning. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune

SUNDHEDSAFDELINGEN. Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning. søg råd og vejledning. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune SUNDHEDSAFDELINGEN Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning søg råd og vejledning - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune Har du problemer med ufrivillig vandladning? Over 400.000 kvinder og mænd,

Læs mere

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,

Læs mere

Generalforsamling i VBK

Generalforsamling i VBK Generalforsamling i VBK Referat af ordinær generalforsamling d. 24.11.2015 1. Valg af dirigent samt referent og 2 stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning formand Per Nørgaard Klaus Rasmussen blev valgt

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Personaer af patienter

Personaer af patienter Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Sphincterruptur. Patientvejledning.

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Sphincterruptur. Patientvejledning. Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Sphincterruptur Patientvejledning www.koldingsygehus.dk En sphincterruptur er en hel eller delvis bristning af endetarmsmusklen i forbindelse med fødslen. Da der samtidig

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Velkommen til afdeling 242

Velkommen til afdeling 242 Information til patienter og pårørende Velkommen til afdeling 242 Kardiologi, Endokrinologi og Nefrologi Marts 2010 Medicinsk afd. 242 Ris eller ros modtager vi gerne: VELKOMMEN Med denne pjece vil vi

Læs mere

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Terapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning

Terapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning Terapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Indhold Bækkenbunden side 3 Gener ved en svag bækkenbund side 3 Bughulen side 4 Venepumpe øvelser side

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Patientvejledning. Inkontinens. Træning af blæren (blæretræning )

Patientvejledning. Inkontinens. Træning af blæren (blæretræning ) Patientvejledning Inkontinens Træning af blæren (blæretræning ) Hvis du er generet af hyppige og små vandladninger, kan træning af blæren hjælpe dig med at genvinde kontrollen over blæren, og med at nedsætte

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010 Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010 45 haver var repræsenteret på generalforsamlingen på pladsen, hvor formand Kurt Bisgaard (have 64) bød velkommen. Kurt anmodede om et øjebliks stilhed,

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere