Nr. 2 juli 2003 MAGAZINET, STOR. Tema: Kunstig befrugtning Enklere dosering af medicin Fakkeltog i København Forsikring, piller og rejse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 2 juli 2003 MAGAZINET, STOR. Tema: Kunstig befrugtning Enklere dosering af medicin Fakkeltog i København Forsikring, piller og rejse"

Transkript

1 Nr. 2 juli 2003 MAGAZINET, STOR Tema: Kunstig befrugtning Enklere dosering af medicin Fakkeltog i København Forsikring, piller og rejse

2 Indhold Vi har ret til børn 3 Vi fi k vores søn i Kunstig befrugtning på Skejby 6 Kunstig befrugtning i Italien 8 Enklere dosering af medicin 10 Fakkeltog mod aids i København 12 Rygestopkursus 15 Anders Røges 10 års jubilæum 15 Forsikring og rejse 16 Rejse og piller 17 Summary 18 Nyt layout på vej af redaktionen Hiv-Danmarks medlemsblad er ved at ændre form. Efter 3 år med den samme opsætning vover vi nu springet og introducerer i 2003 et nyt layout på medlemsbladet. Dette nummer er en forsmag, hvor vi prøver ny teknologi af. Som læser vil du nok mere lægge mærke til den ændrede grafi k end Deltag i sorggruppe ved Sct. Maria Hospice i Vejle! Sorggruppen er et tilbud til hiv-smittede, pårørende, voksne børn og efterladte. Hvis du ønkser at deltage i sorggruppen, kan du rette henvendelse til Rådgivning Vest på tlf AktHIVhuset holder lukket over sommerferie i ugerne 30, 31 og 32. AktHIVhuset - Vestergade Århus C - tlf Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli 2003 den ændrede teknik bag produktionen af Hiv-Danmarks medlemsblad. Vi har ønsket at øge læsbarheden med smallere spalter, men hvor der til gengæld er skrevet tættere. Vi håber, at vi med Magazinet, STOR nr. 3 kan præsentere det nye layout. - Tag godt imod dette nummer! Rådgivning Vest Fyn og Jylland Vestergade 5, 2., 8000 Århus C Henvendelse på tlf , hverdage mellem kl Rådgivning Øst Sjælland og Øerne Skindergade 44, 1., 1159 Kbh. K Henvendelse på tlf , hverdage mellem kl Et sted for folk berørt af hiv og aids ÅBNINGSTIDER K A F E Onsdag Torsdag K N U D Fredag Skindergade K - tlf KOLOFON MAGAZINET Skindergade 44, København K Tlf.: Fax REDAKTION Bent Hansen, ansvarshavende Morten Eiersted, redaktør/foto Tina Bruun, journalist Erling Skov Madsen, journalist Redaktionen modtager gerne indlæg. Ønsker du at være anonym, er det i orden. Redaktionen skal blot kende dit navn. Vi tager ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret til os. Vi forholder os ret til at redigere indsendt materiale. Indlæg modtages gerne på diskette eller . LAYOUT Hiv-Danmark TRYK Jannerup offset a/s ISSN Trykt i eksemplarer DEADLINES FOR MAGAZINER Lille nr. 6 udkommer 1. august, deadline for indlæg: 23. juli. Lille nr. 7 udkommer 1. september, deadline: 20. august. STOR nr. 3 udkommer 1. oktober, deadline: 10. september. MEDLEMSSKAB Enkeltmedlem: 120 kr. om året. Støttemedlem: 200 kr. om året. Medlemsforeninger betaler mellem 250 kr. og 1000 kr. om året. Støttefi rmaer/-foreninger betaler min kr. om året. Ønsker du kun at modtage Magazinet, lille og Magazinet, STOR koster det 250 kr. om året. Skriv venligst på girokortet, hvilket medlemsskab du betaler for. Vi vil gerne kende antallet af hiv-smittede medlemmer. Det er en hjælp for os, når vi skal søge midler til foreningens arbejde. Al post udsendes i anonyme kuverter. Forsiden: Humlebi og blomst. Hvis andre ikke er krediteret, tilhører fotografi erne Hiv-Danmark.

3 Vi har ret til børn af Brit Nielsen, Hiv-Danmark I disse år tænkes der meget i økonomi, når talen falder på sundhedsvæsenet. Det er derfor svært at være en patientforening, hvis primære fokus er hiv-smittede i Danmark, og markere sig på et område, der mere angår livskvaliten for hiv-smittede og ikke den livsnødvendige behandling af hiv-infektionen. Det er tilfældet for hiv-smittedes mulighed for behandling med kunstig befrugtning. Med kunstig befrugtning, insemination, er det i dag muligt at nedsætte risikoen for smitteoverførsel fra mand til kvinde og til foster. Frem til i dag er der ved insemination ikke sket overførsel af smitte. Børn er ikke livsnødvendige for et godt liv. Alligevel vil de fl este kunne argumentere for, at børn er en vigtig del af livet. Hiv-smittede er afskåret fra at få børn ad naturlig vej, fordi der er en risiko for, at hiv smitter ved ubeskyttet sex. Det afholder langt de fl este fra overhovedet at gøre sig tanker om at få børn. I dette nummer af Magazinet behandler vi temaet om kunstig befrugtning. Vi omtalte i årsberetningen for 2002 om Sundhedsstyrelsens godkendelse af insemination i februar I godt og vel 1½ år har hiv-smittede mænd haft mulighed for at blive fædre. Det er muligt ved at sæden vaskes, så blodlegemer og sædvæske sorteres fra. Sædcellerne, der ikke bærer hiv, kan derved benyttes ved insemination. Dette tilbud gælder dog kun for par med forskellig hiv-status. Par, hvor begge er hiv-smittede, kan i dag ikke komme i betragtning til kunstig befrugtning. For hiv-smittede kvinder er det i dag blot muligt at blive insemineret ved, at sæden lægges op i skeden. Reagensglasbefrugtning, hvor ægget befrugtes uden for kvindens livmoder, er endnu ikke muligt i Danmark. Afvisningen af at behandle hiv-smittede par og hiv-smittede kvinder med reagensglasbefrugtning rører ved forskellige problematikker. Betragtninger om livs-prognose og risikoen for at overføre smitte fra den gravide kvinde til fosteret har indtil videre gjort sit til, at vi Danmark kun tilbyder sædvask og insemination. Som patientforening ønsker vi at kæmpe for, at alle hiv-smittede får mulighed for at gøre sig overvejelser om at blive forældre. Hiv-Danmark mener, at det må være det enkelte pars beslutning, om de ønsker at få børn. Som alle andre har vi ret til at få børn. Vores største problem er, at vi ikke kan få børn ad naturlig vej. Reagensglasbefrugtning og insemination af hiv-smittede par er muligheder, som bør tilbydes hiv-smittede, der ønsker at sætte børn i verden. Leder

4 Tema Vi fi k vores datter i 1998 af Tina Bruun, projektleder Eva og Claus ligner til forveksling ethvert andet ungt par. Vi er i et parcelhuskvarter uden for en større jysk by. Eva har topmave på og skal snart føde, parret sidder i hjørnesofaen og omkring dem løber 5-årige Sarah. Men Claus har været hiv-smittet siden Da Eva og Claus blev gift vidste Eva, at Claus var smittet med hiv. Hvilke tanker havde I gjort jer hver for sig om børn, før I mødte hindanden? - Så længe jeg husker, har jeg altid gerne ville have haft børn, fortæller Claus. Men da jeg fi k at vide, at jeg var hiv-smittet, havde jeg mere eller mindre afskrevet muligheden. - Jeg havde ikke gjort mig særlig mange tanker om at få børn. I hvert fald inden jeg mødte Claus. - Men efter at jeg havde mødt Claus vidste jeg, at ham ville jeg gerne have børn med. - Jeg vidste jo også godt, selvom jeg havde lyst til at få børn med Claus, at dette ikke var muligt. I vidste at Claus var smittet. Hvordan kom de mere konkrete overvejelser om at få børn ind i billedet? - Jeg tror, at lysten til at få børn fi k overtaget. Vi begyndte at at søge informationer om muligheden for at få hjælp til dette, besvarer Eva. - Men det skulle være en mulighed, hvor risikoen for Eva skulle være så minimal som mulig, uddyber Claus. Hvor henvendte I jer? - Vi var meget ihærdige i forhold til at søge information. Vi søgte gennem vores egen læge og ved at henvende os til private fertilitetsklinikker i Danmark, men der er ingen, der rigtigt vidste, hvad og hvem der kunne hjælpe os videre, forklarer Claus. - Til sidst blev vi henvist til en klinik i Italien. Her ville det være muligt, at få foretaget sædvasken og en insemination, beretter Eva. - Vi skulle selv betale for behandlingen med sædvask, og den efterfølgende inseminationeskulle også foregå der, uddyber Claus. - Men så blev jeg også gravid ved første insemination og fødte en rask og velskabt pige, smiler Eva. Hvad var det for en klinik? - Vi havde grundigt undersøgt klinikkens troværdighed, som den ansvarlige læges troværdig. Resultater, som de havde offentliggjort i videnskabelige artikler viste, at risikoen for at Eva kunne blive smittet var ekstrem lille, fortæller Claus. - Da vi henvendte os, havde klinikken i Italien insemineret omkring 1500 kvinder. Ingen af kvinderne var blevet smittet. - Beslutningen om at blive kunstig insemineret blev faktisk ikke så svær. Dels havde klinikken et godt ry, og dels fi k vi meget støtte fra læger herhjemme i Danmark til at tage beslutningen om at lade Eva blive insemineret, kommenterer Claus. Hvorfor valgte I sædvask og insemination? Gjorde I jer ikke andre overvejelser? - Vi var af danske læger blevet foreslået at blive insemineret med fremmed sæd. Men dette var en utænkelig tanke, for hvis Claus gik hen og døde, så ville jeg stå tilbage med et barn, hvis far hun ikke vidste hvem var, forklarer Eva. - Og jeg ønskede at få barn med Claus og ikke med en fremmed mand. - Men Claus er jo også i medicinsk behandling, og er rask. For mig virker hiv som en meget fjern sygdom, uddyber Eva. - Så længe jeg har kendt Claus, har han altid været rask, og jeg har aldrig set meget syge aids-patienter. Skræmmebillederne i forhold til hiv er fraværende i mit liv, pointerer Eva.. Eva, Claus og Sarah er opdigtede navne, ligesom stedet, de kommer fra. Personerne bag interviewet er kendt af redaktionen, men har ønsket at være så anonyme som muligt. 4 Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli 2003

5 - Vi har dog oplevet en del misforståelser i systemet. Det var primært, om Eva kunne smitte sit barn, og det på trods af, at hunhavde fået en negativ hiv-test, uddyber Claus. - Og ved fødslen, var fødeklinikken ikke sikre på, om ikke der skulle tages særlige hensyn, og laves særlige foranstaltninger, indskyder Eva. Det gik jo godt. Har I ikke lyst til at stå frem med denne historie? - Vi er blevet spurgt fl ere gange, om vi ville dele vores erfaringer med andre, besvarer Claus. F.eks. ved at holde foredrag. - Men vi har valgt at være anonyme i det offentlige rum. Det skyldes primært, at vi ønsker at beskytte vores barn, forklarer Eva. Hvad sagde I til jeres omgivelser? - Vi havde ikke fortalt vores nærmeste familie, at vi var i gang med dette projekt, indleder Claus. - Det var ikke fordi, vi var bange for deres reaktion om en mulig hiv-smitte af både mig og det kommende barn, supplerer Eva, men fordi vi ikke kunne holde ud hele tiden at blive spurgt, om det var lykkedes. - Særligt, hvis nu ikke Eva blev gravid, forklarer Claus. - Men det var den fedeste oplevelse at blive gravid, indskyder Eva. Jeg tænkte ikke ret meget over min risiko for hiv-smitte. Det dukkede dog op en gang imellem. - Angsten var stor, og jeg havde svært ved at sove om natten, da hiv-testen skulle tages efter de tre måneder, fortæller Eva. Hvordan forløb graviditeten ellers? - Vi var lidt nervøse for, om vi ville blive behandlet anderledes, men vi har ikke oplevet den store modstand i behandlersystemet, fortæller Claus. Nu er Eva gravid igen. Har I gjort jer nogle anderledes overvejelser end første gang? - Efter Sarah var vi meget i tvivl, om vi ønskede at få fl ere børn, siger Eva. - Vi havde stort set besluttet os for ikke at få fl ere, for det var gået rigtigt godt første gang, uddyber Claus. Det var et stort mirakel, men ville det nu gå godt næste gang. Turde vi tage chancen en gang til. - Men vi blev på et tidspunkt spurgt, om det ikke ville være godt for vores datter, at hun havde en søster/bror. Spørgsmålet var tænkt ud fra den situation, hvis Claus skulle dø, eller når han dør, forklarer Eva. - Det spørgsmål forandrede totalt vores holdning, og vi besluttede at forsøge at få et barn mere, fortæller Claus. - Denne gang vidste vi, at man på Skejby Sygehus tilbød sædvask, og vi henvendte os til lægerne. Selvom man i Danmark ikke har lang erfaring med sædvask, var vi alligevel ret sikre på, at man kun ville tilbyde denne form for behandling i Danmark, hvis metoden var sikker, siger Claus. Efter at Eva var blevet gravid, og efter tre måneders ventetid meldte den samme angst og bekymring for om hun var blevet smittet. Men Eva er ikke blevet smittet med hiv, og de forventer at nedkomme om en måneds tid. Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli

6 Tema Kunstig befrugtning på Skejby af Morten Eiersted, informationsmedarbejder Jakob Ingerslev fra Skejby Sygehus er en af de danske læger, der står bag tilbudene om inseminationer til par, hvor den ene part er hiv-smittet. I Danmark begyndte man på de første inseminationer i foråret 2002 efter at Sundhedsstyrelsen i februar 2002 godkendte, at inseminationer kunne foretages hos par med forskellig hiv-status, de såkaldte serodiskordante par. I Milano, Italien, har det siden 1992 været muligt for par med forskellig hiv-status at få foretaget kunstig insemination. Hiv-Danmark har mødt Jakob Ingerslev fra Skejby Hospital. Hvad førte til, at vi I Danmark fi k tilbuddet om kunstig insemination? - Det er vanskeligt at sige helt, hvad der satte processen i gang. Vi fi k nogle henvendelser og begyndte at læse på sagen. Der blev herpå etableret et møde mellem Dansk Fertilitetsselskab og Dansk Selskab for Infektionsmedicin. Her besluttede man fagligt at støtte, at der etableredes et tilbud til hiv-smittede. Herpå lavede Sundhedsstyrelsen i februar 2002 et notat, hvor man godkendte behandling mod barnløshed for par med forskellig hiv-status. - De overvejelser, der i Danmark har været gjort, har berørt mange områder, herunder problemstillinger om, at sædvask hos den hiv-smittede mand aldrig kan give en 100% sikkerhed (men næsten), det livsforkortende ved en hiv-diagnose, den konkrete smitterisiko fra mor til barn (foster) og hvorvidt medicin mod hiv vil påvirke fosteret. - I ubehandlet tilstand er hiv en dødelig sygdom. Ved ubeskyttet sex mellem mand og kvinde er risiko for smitte 0,1-0,2 %. Ved manglende behandling af hiv-smittet kvinde er risikoen for at overføre hiv-infektionen til fosteret 15-30% - Med et optimalt behandlingstilbud er prognose for hiv en levetid på mindst år; vi ved endnu ikke hvor lang den faktisk bliver med de nye medicinske behandlinger. - Smitterisikoen mellem mand og kvinde kan i princippet elimineres. Risikoen for overførsel af hiv-smitte fra den gravide og til fosteret er i dag sat til under 2 %. Ved erkendt hiv-smitte hos kvinden har der ved den efterfølgende graviditet ikke været tilfælde af hiv-smitte fra mor til barn. - I Danmark er der indtil videre tale om et skønnet antal på ca. 50 børn af erkendte hiv-smittede kvinder. Ingen af disse børn er blevet infi ceret med hiv. - Kombinationsbehandlingen skønnes næppe at udgøre en risiko for fosterskader. Der mangler dog større undersøgelser, der kan bekræfte dette skøn. Fakta om insemination Ved sædvask foretages en sortering, en koncentrering og en aktivering af sæden. I tilfælde af hiv-smittet mand undersøges sædvæsken herefter for hiv-virus. Metoden kan påvise ned til viruspartikler. Så få partikler kan i praksis ikke smitte en anden person. Kvinden gives eventuelt en hormonstimulation som er tilpasset tidspunktet for kvindens ægløsning. Hiv-smittede kvinder instrueres på fertilitetsklinikken i, hvordan de kan foretage en insemination i hjemmet. Hvis det ikke er et alternativ, kan hivsmittede kvinder få insemineret sæden fra deres ikke smittede partner på klinikken. 6 Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli 2003

7 Jakob Ingerslev (ill. ) er overlæge og chef på Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus. Han har beskæftiget sig med barnløshedsproblemer og behandling i 25 år. Han er 53 år og far til fi re børn. Foto: Privat, Jakob Ingerslev Hvordan foretages kunstig befrugtning? - Hos en hiv-smittet mand fi ndes hiv i sædvæske og i celler i væske, men ikke på sædcellerne. Man vasker derfor sæden i en centrifuge, hvor væske og blodlegemer sorteres fra, og man opsamler derefter sædcellerne. Man lægger derefter sæden op i livmoderen. Sædvasken foregår i et laboratorium uden for fertilitetsklinikken. Efter sædvasken testes sæden for hiv-virus med en såkaldt PCR teknik, som er følsom, men meget dyr og besværlig. Derfor kan behandlingen kun fortages på Skejby, Rigshospitalet eller Odense Hospital. - I forhold til en hiv-smittet kvinde anbefaler vi, at man først selv forsøger insemination i hjemmet. Hvis det ikke fører til graviditet kan behandlingerne fortsætte på fertilitetsklinikken. Vi instruerer parret i, hvordan de kan foretage det hjemme. Hvis det ikke hjælper, kan vi tilbyde insemination på fertilitetsklinik med hormonbehandling. Lige nu kan der ikke tilbydes ægtransplantation til hivsmittede i Danmark, da det kræver et specielt laboratorium. Der arbejdes i øjeblikket på at få et sådant laboratorium indrettet på Skejby Sygehus. Hvad er erfaringerne med kunstig insemination? - Der er blevet meddelt lidt over 2000 inseminationer på 800 kvinder på verdensplan. Der er til d.d. født lidt over 400 raske børn. Og det vides, at de lidt over 800 kvinder ikke er smittet. Hvorfor skal man tilbyde hiv-smittede muligheden for kunstig insemination? - Med insemination, hvor kvinden er hivsmittet, har vi mulighed for at eliminere risikoen for at smitte fra kvinde til mand. Vi tror, at det er en god ting for tilliden til sundhedsvæsenet, at der er dette tilbud. Det betyder også, at de hiv-smittede kvinder er inde i systemet, når de bliver gravide. De får derved den optimale behandling fra starten, og det er vigtigt for at undgå smitte til fostret. - Betragtet lidt mere overordnet, gør det, at vi viser respekt for problematikken, at chancen for passende og rettidig behandling af den hiv-smittede kvinde øges. - Det er vigtigt for mig at understrege, at konsekvenserne af en reduceret prognose for overlevelse må drages af parret selv. Der gælder den samme problematik som ved andre kroniske sygdomme. Det kan ikke være samfundets afgørelse. Hvis tilbudet ikke eksisterer, kan man være bange for, at nogle vil prøve selv og tage risikoen for at smitte den raske partner ved ubeskyttet samleje. Men som på så mange andre områder, er hiv og kunstig insemination de små skridts politik. Hvad med risikoen for fosteret? Risikoen for smitte fra kvinde til foster er meget lille. I Danmark er der endnu ikke født hiv-smittede børn af hiv-smittede kvinder, der var kendt hiv-smittede før de blev gravide. Det er vigtig at fremhæve, at der ved kunstig insemination altid er knyttet en risiko ved selve behandlingen. F.eks. giver kunstig insemination risiko for tvillinger, hvilket øger risikoen lidt for for tidligt fødte børn. Man kan så også overveje, om det er klogt med en kronisk sygdom at skulle have den store belastning at få to børn på én gang. Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli

8 Spørgeskema på Skejby om ønsket om kunstig befrugtning I forbindelse med det nye tilbud til hivsmittede om at få hjælp til at blive gravide har vi på Skejby Sygehus taget initiativ til at lave et spørgeskema til alle hivsmittede i Danmark. Spørgeskemaet skal give os en ide om, hvor mange hiv-smittede, der egentlig ønsker hjælp til at blive gravide. Samtidig skulle det gerne belyse hiv-smittedes holdninger til det at få børn, når man er smittet. Gennem 1½ år har det været muligt for hivsmittede at få hjælp til at blive gravide på Fertilitetsklinikken Skejby Sygehus. Herved opnår man en væsentlig risikoreduktion for både partner og barn. Tilbuddet er strikket sammen via et samarbejde mellem Infektionsmedicinsk afdeling Q og Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus. Et team bestående af infektionsmedicinske specialister og læger, der beskæftiger sig med barnløshedsbehandling og en hiv-rådgiver har fulgt patienterne. Det er dette team, der nu vil undersøge, hvormange hiv-smittede, der ønsker hjælp, hvem de er og se på generelle holdninger blandt hiv-smittede til det at få børn og være smittet. Medierne har flittigt taget emnet op, og mange henvender sig og spørger til emnet. Derfor vil teamet omkring de smittede med fertilitetsbehov foretage en brugerundersøgelse blandt de smittede selv. Når undersøgelsen er færdig står vi forhåbentlig med et statistisk, men anonymt materiale, som kan bruges til at gøre tilbuddet bedre og afsætte de nødvendige ressourcer fremover. Når du som hivsmittet i sommermånederne (fra juli til slutningen af oktober) skal til kontrol på Skejby Sygehus, vil du blive bedt om at udfyl- de et spørgeskema om disse emner. Uanset om du er til mænd eller kvinder, selv vil have børn eller ej, vil vi i hiv-fertilitetsteamet blive meget glade for at høre dine meninger. Jo højere svarprocent, jo bedre materiale og pålidelighed vil spørgeskemaet få. Spørgeskemaet er selvfølgelig anonymt og ganske frivilligt at deltage i. I det nye år vil svarene blive bearbejdet og være klar til offentliggørelse i foråret Skulle du have spørgsmål til ovennævnte, er det muligt at rette henvendelse på til Med venlig hilsen og på forhånd tak for hjælpen Hiv-fertilitetsteamet, Skejby Sygehus Overlægerne Astrid Højgaard og Jakob Ingerslev, adm. overlæge Lars Østergaard, reservelæge Ulrik Kesmodel & hiv-rådgiver Tinne Laursen 8 Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli 2003

9 Dr. E. Semprini fremlægger den 29. juni 2003 sine seneste data om kunstig befrugtning og hiv-smitte på et møde i Madrid i ESHRE, den europæiske sammenslutning for fertilitetslæger. Er der blandt hiv-smittede interesse for at høre mere om muligheden for insemination, kan han kontaktes på Foto: Privat, A.E. Semprini. Kunstig befrugtning i Italien af Morten Eiersted, informationsmedarbejder I 1987 henvendte et par fra Padova, Italien, sig til fertilitetslægen E. Semprini, fordi de ønskede at få et barn. Manden var hiv-smittet. Parret gik til undersøgelser hos Semprini. Semprini fandt ud af, at man ved almindelig sædvask kunne fjerne hiv-virus fra sæden. Han publicerede sine resultater i I 1989 foretog han den første insemination, som førte til, at der samme år blev født en dreng. Han var ikke hiv-smittet og bliver nu 14 år. I 1992 gennemførte Semprini det første større forsøg. Han publicerede sine resultater i the Lancet 1992; 340: Det omfattede 25 inseminationer, som har resulteret i 10 babyer. Ingen af de nyfødte var hiv-infi ceret. På verdernsplan er der nu foretaget mere end 3000 kunstige befrugtninger. Det fordeler sig på 2500 sædvask og 500 reagensglasbefrugtninger. Sædvask benyttes, når manden er hiv-smittet, og reagensglas benyttes, hvis den hiv-smittede kvinde har problemer med at undfange. Det kan f.eks. skyldes dårlige æggeledere hos kvinden, eller at hendes partner har en dårlig sædkvalitet. Reagensglasbefrugtning, hvor ægget tages ud af kvinden, befrugtes for derefter at lægges op i kvinden igen, har først været mulig at foretage siden Det foretages i lande som England og Schweiz. Det er endnu ikke muligt i Danmark, Italien og en række andre lande. Semprini arbejder derfor som konsulent på Chelsea & Westminster Hospitalet i London og kan herved foretage reagensglasbefrugtning. Semprini gennemfører i snit 100 inseminationer om året, hvor den ene part er hivsmittet. Semprini har siden starten kunne følge op på omkring 1000 patienter. Ingen af de 1000 tilfælde peger på, at der er overført smitte mellem partnere pga. den kunstige befrugtning. På baggrund af data fra sædprøver og DNA fra kvinderne vurderer Semprini derfor, at der er en begrænset risiko for smitteoverførsel ved insemination. De største udfordringer i Semprinis arbejde har mere været den politiske end den videnskabelige. Det har berørt problematikken om hiv-smittedes ret til at få børn. Men med kombinationsbehandlingen har de politiske argumenter/bekymringer veget tilbage. Problematikken om at inseminere hivsmittede kvinder står dog stadig tilbage og deler vandene. Man regner med, at der i dag er 1% risiko for smitteoversførsel mellem den gravide og fosteret. Tema

10 Medicin Enklere dosering af medicin af Morten Eiersted, informationsmedarbejder er vejen frem for at overholde tidspunkter for indtagelse af medicin og derved undgå resistens. Hiv-Danmark var inviteret med til to workshops, som medicinalfi rmaerne Merck Sharp og Dohme og Bristol-Myers Squibb afholdt. Begge workshops berørte problemstillingen med at få patienterne til at overholde doseringen af medicin mod hiv. Begge workshops belyste forskellige sider af problematikken om udviklingen af resistens. Den manglende evne til at holde mængden af virus nede kan føre til, at behandlingen slår fejl ved, at der udvikles resistens. Patienters manglende overholdelse af tidspunkter for indtagelse af medicin ses som den hyppigste årsag til, at behandlingen slår fejl. Der kan være mange årsager til dette. Glemsel, overfølsomhed over for medicinen, ubelejlige tidspunkter for indtagelse af piller og mange piller er hyppige årsager til, at patienter ikke overholder doseringen af medicinen. I studiet foretaget af Gifford et al (JAIDS 2000; 23: ) blev 133 patienter interviewet om, hvorfor de ikke kunne overholde tidspunkter for indtagelse af piller. 52% angav, at de ikke havde overholdt doseringen, fordi de havde haft for travlt, 46% fordi de ikke havde været hjemme og 45% fordi der havde været en ændring af deres daglige rutine. Dr. Graeme Moyle, Chelsea & Westminster Hospital, London, har i denne forbindelse fremsat påstanden om, at de fl este mennesker har nemmere ved at have et enkelt fi kspunkt på dagen frem for fl ere. Det gælder derfor om at tilbyde en kombinationsbehandling, der kun skal indtages en gang om dagen. I de sidste 3 måneder har 70% af dem, der begynder på behandling, været sat på en gang daglig dosering og de næste tre måneder ville Dr. Graeme Moyle sætte 80-85% på en gang daglig dosering. Hvilken medicin egner sig? Der er siden 2000 foretaget en række forsøg. I det medicinske tidsskrift Clinical Infectious Diseases (CID) 2003:36:1188 (1 May) bliver forsøgene gennemgået. Til dags dato er følgende kombinationer af dosering en gang om dagen undersøgt: Videx, Coviracil og Stocrin Videx, Epivir og Stocrin Videx, Epivir, Crixivan og Norvir Videx, Stocrin og Viramune Videx, Epivir, Invirase og Norvir Retrovir, Epivir og Stocrin Retrovir, Epivir og Viramune I artiklen i tidskriftet CID konkluderes det, at kombinationen Videx, Coviracil og Stocrin eller kombinationen Videx, Epivir og Stocrin synes at være mindst lige så effektive som den traditionelle kombinationsbehandling. Det diskuteres hvor generelle anbefalinger, der kan gives på baggrund af de kliniske forsøg med endags dosering. Men det bemærkes, at den enkle sammensætning af tabletter øger patienternes motivation til at overholde indtagelse af medicinen. Forfatterne bag artiklen ser dog et potentiale for at øge medicinens effekt ved at overveje dosering en gang om dagen i det tilfælde, hvor indtagelse af tabletter bliver administreret eller i de tilfælde, hvor personer har en meget uregelmæssig livstil. Godkendt medicin til dosering en gang om dagen I øjeblikket er Stocrin, Videx, Viread, Epivir og Agenerase godkendt til engangsdosering. De amerikanske myndigheder har udstedt en særlig tilladelse for Zerit og overvejer i øjeblikket, om Coviracil kan anbefales til dosering en gang om dagen. Selv om Viramune allerede i dag indgår i doseringer en gang om dagen, undersøges Viramune stadig ved forsøg for at blive godkendt til dosering en gang om dagen. Andre medicinprodukter, som kan komme i betragtning, er Ziagen, Reyataz (atazanavir) og T Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli 2003

11 Brugen af dosering en gang om dagen, hvor proteasehæmmere indgår, har indtil videre den ulempe, at mængden af tabletter vil stige til mellem 7 og 10 tabletter for det enkelte præparat. Crixivan, Invirase, Agenerase og Kaletra i kombination med Norvir indgår i øjeblikket i forsøg med engangsdosering. Brugen af engangsdosering i Danmark Herhjemme er den mest anvendte kombinationsbehandling Combivir og Stocrin, hvor Combivir er doseret til indtagelse 2 gange i døgnet.. - Dosering en gang om dagen har været praktisk muligt i et halvt år, udtaler læge Thomas Benfi eld fra Rigshospitalet. - Det er en mulighed, men vi ved stadigvæk ikke, hvor effektivt endags dosering er på lang sigt i forhold til den eksisterende behandling. Den synes at være lige så effektiv. - Vi mangler med andre ord viden, om det på sigt kan holde virus nede, om patienterne kan blive ved med at tage det uden for store bivirkninger mv. Kombinationerne af medicin til endagsdosering er ikke undersøgt i forhold til kombinationer som f.eks. Combivir og Stocrin. - I Danmark er lidt under 20 personer sat i endags dosering. Det har vi valgt at gøre i tilfælde, hvor medicinen skal administreres af andre end patienten selv, eller hvor patienten har haft svært ved at overholde medicineringen. - Med de nye kombinationer til endags dosering er der stadig en række begrænsninger i forhold til indtagelse af medicin i forhold til mad og det anbefalede tidspunkt på dagen for indtagelse. Det gør, at den eksisterende behandling med 2 gange daglig doseret medicin stadig kan være at foretrække. - Økonomien spiller også ind i den forstand, at vi nødigt vil skifte til en behandling, som er dyrere, men hvor vi endnu ikke ved, om den er mere effektiv på sigt, afslutter Thomas Benfi eld. AIDS-Linien ønsker kontakt til personer, der er blevet smittet med hiv under studieophold Sundhedsstyrelsen har bevilget midler til at iværksætte en hivforberedende undervisning til de seminariestuderende, der skal i udlandspraktik. Formålet er at gøre den enkelte opmærksom på - og handle kompetent i forhold til - den stærkt forøgede risiko, der kan være for at blive smittet mange steder i udlandet. AIDS-Linien skal de næste 12 måneder søsætte dette projekt. AIDS-Linien ønsker derfor at komme i kontakt med personer, der er smittet med hiv i forbindelse med studieophold i udlandet. Ønske om anonymitet vil selvfølgelig blive respekteret. Kontakt: Anders Dahl - tlf mobil Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli

12 Fakkeltog mod aids i København af Morten Eiersted, informationsmedarbejder Søndag den 25. maj 2003 blev der afholdt fakkeltog mod aids i København, Århus, Odense og Hjørring. Hiv-Danmark beretter her fra fakkeltoget i København. I København blev der afholdt fællesbøn i Helligaandskirken inden Fakkeltoget skulle begynde kl. 21. Som noget nyt blev AIDS-Fondets prisuddeling en del af selve Fakkeltoget. Forrige år havde det ligget som et mere separat arrangement på en cafe i byen, men i år begyndte Fakkeltoget med prisuddelingen. Der blev uddelt tre priser: En forskerpris til Anders Fomsgaard fra Statens Seruminstitut, en informationspris til 40 informatører under Training, Information & Counceling Center (TICC) og patientprisen blev overrakt Ingrid Meilbøg, Ole Grau Christensenog Nina Sabinsky fra Hiv-Pensionatet for deres mangeårige indsats. 12 Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli 2003 Klaus Bondam var blevet opfordret til at være konferencier, og han førte forsamlingen gennem de mange indslag på selve aftenen. Der var inviteret 4 talere: Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokratiet, som sidder i Folketingets Sundhedsudvalg, Peace Kabushenga fra TICC, Gertrud fra Brugergruppen på Rigshospitalet og Carina Wøhlk, Aidspræst ved Helligaandskirken. Musikken blev leveret af Etta Cameron, Randi Laubek (ill.) og Andy Johansen. Fakkeltoget blev afholdt for 17. gang i træk. AIDS-Fondets prisuddeling lå i første afdeling. Fakkeltoget bevægede sig lidt før kl. 22 gennem indre by. Først fra Frue Plads og hen til Rådhuspladsen over Gammel Strand for at returnere til Frue Plads. Før arrangementet blev afsluttet med»that s what friends are for«holdt aidspræst ved Helligaandskirken, Carina Wøhlk, en mindetale for dem, der er døde af hiv/aids.

13 Randi Laubek havde takket ja til at medvirke til Fakkeltoget. Hun fremførte»the Wedding of All Things«fra sit nye album og en stille ballade om det at miste. Foto: PDA, Per Morten Abrahamsen. Talerne ved fakkeltoget Vi bringer her et uddrag af talerne ved fakkeltoget. Sophie Hæstorp Andersen rettede i sin tale opmærksomheden på diskrimination. Hun sagde bl.a.: - Hiv-smittede eller aidssyge kæmper stadigvæk med stemplet»anderledes«. Omgivelserne er stadigvæk bange for de syge og de smittede. Selvom en positiv hiv-test ikkelængere er ensbetydende med en dødsdom, lever mange hiv-smittede stadigvæk i frygt for omgivelsernes fordømmelse og frygten for social udelukkelse. Hun fremdrog sin forundring over, at verden effektivt har kunne bekæmpe SARS, men til stadighed ikke kan håndtere hiv og aids. - Manglende viden og fordomme blandt verdens regeringsledere og religiøse ledere har nu i mange år gjort, at kampen mod aids er fortvivlende svag. Og hun bemærkede, at: - Den danske regering er ingen undtagelse. Der mangler midler til forskning, og der mangler midler til forebyggelse. - Ingen kan heller være stolt af en historie om, at der har hobet sig et overskud op ovre i Sundhedsstyrelsen på mellem mio. kr. de sidste par år, når man samtidig ved, at organisationer, der arbejder for bedre vilkår til aidssyge og for at sikre en endnu bedre forebyggelse, må slås om bare 17 mio. kr. om året. Hun afsluttede sin tale ved at pointere vigtigheden af fortsat at bekæmpe diskrimination og fortsat at oplyse om hiv og aids. Peace Kabushenga var inviteret for at tale om vigtigheden i indsatsen over for de etniske minoriteter. Hun er projektleder i det nye etniske projekt, Training, Information & Counselling Center, TICC, som er en videreførelse af INDsams gamle hiv/aids projekt, rettet mod afrikanere, bosiddende i Danmark. Hos TICC uddannes informatører med anden etnisk baggrund end dansk i kommunikation, rådgivning og hiv-forebyggelse mv. Fakkeltog Peace Kabushenga opfordrede i sin tale sundhedsvæsenet, amter, hiv/aids-organisationerne m.fl. til at gøre brug af disse informatører i arbejdet med hiv/aids blandt afrikanere ude i lokalsamfundene i Danmark. Peace Kabuhenga fortalte sin egen historie om, hvordan hun som ikke-smittet ikke har kunnet lade være med at forholde sig til hiv og aids. Aids har taget så mange af hendes familiemedlemmer fra hende, at hun ikke kan sige sig fri fra at være berørt af hiv og aids og stadig vil kæmpe mod sygdommen. Gertrud fra Brugergruppen ved Rigshospitalet fortalte om den lange tid, det har taget hende at stå frem og fortælle, at hun er hiv-smittet. - Det siger selvfølgelig noget om mig, men endnu mere om den sygdom, jeg lever med. Havde det været en anden sygdom, er jeg sikker på, at jeg havde stået her for længe siden. Der er mange gode hiv-positive folk, der har hjulpet mig til at kunne stå her idag. Og fl ere af dem savner jeg! Gertrud gik længe og holdt sin sygdom skjult. Hun var bange for at blive afvist af venner, familie og kolleger. - Denne selvcensur var dog ikke grebet ud af den blå luft. Selv i dag - efter at Danmark har levet med hiv/aids i over 20 år - står det meget godt til med fordommene, udstødelsen og menneskers ønske om at skubbe denne sygdom fra sig. Gertrud pegede på, at Vilstrupundersøgelsen fra 2001, at knap halvdelen af de adspurgte er bange for offentlige toiletter eller tror, at spyt kan overføre smitte. Hun udtrykte sin bekymring for, at den nye medicin mod hiv/aids udgør en fare for, at sygdommen bliver glemt. - Konsekvensen af glemselen er altså faren for fl ere smittede, og at den enkelte hivpositive bliver mere isoleret. Det er både farligt og dyrt at ignorere denne sygdom - bl.a. fordi den smitter. Gertrud kaldte på solidaritet med resten af verdens hiv-smittede. Den livsforlængende medicin er i dag kun tilgængelig for 10% af verdens hiv-smittede. - Vi skal have penge til aids - ikke til krig. Hvis der var olie-rigdomme dér, hvor de fl este hiv-positive bor, så er jeg sikker på, at vi ville sende Olfert Fischer derned! Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli

14 Fakkeltog AIDS-Fondets Forskerpris 2003 Anders Fomsgaard har siden 1989 været optaget af forskning i hiv og har de sidste 6-7 år arbejdet intensivt med muligheden for at udvikle en hiv-vaccine. Det har været et emne med meget modvind, dels allehånde teoretiske betænkeligheder, men også økonomiske og praktiske vanskeligheder. Anders Fomsgaard har stædigt fastholdt en overbevisning om at en vaccine er mulig og at et dansk forskerbidrag kunne være et led i tilvejebringelsen af vaccinen. - Prisen afspejler, ud over en anerkendelse af Anders Fomsgaards uhyre vigtige arbejde, samtidig AIDS-Fondets internationale indsatsområde, nemlig forskning i forebyggende teknologier, fortæller direktør i AIDS-Fondet, Henriette Laursen. - Vi tror på at udviklingen af en vaccine er et uhyre vigtigt våben i kampen mod den globale katastrofe vi i dag er vidne til. AIDS-Fondet tildeler 40 afrikanske informatører årets Informationspris AIDS-Fondet har i år valgt at give årets Informationspris til i alt 40 personer med afrikansk baggrund. De 40 networkere er et led i en informations- og forebyggelsesindsats overfor etniske grupper i Danmark. Informatørerne har gennemgået et uddannelsesforløb i hiv/aids, der sluttede i marts i år. De skal gennem oplysning og rådgivning til andre herboende afrikanere være med til at styrke og forny den hidtidige indsats på hiv og aids området.»de tre fra Hiv-Pensionatet«modtager årets Patientpris Hundrede af hiv-smittede og aids-syge har haft glæde af et ophold på Hiv-Pensionatet. Her kan de komme til kræfter igen, få den nødvendige omsorg, rådgivning og støtte til at klare de svære problemer, der følger af hiv-infektionen. Patientprisen går derfor til Ingrid Meilbøg, Ole Grau Christensen og Nina Sabinsky fra Pensionatet for deres mangeårige indsats.

15 Rygestop af Preben Rehr, psykosocial rådgiver Det er svært, men det kan lade sig gøre! Er man ryger, hiv-smittet og i kombinationsbehandling er der grund til at være mere opmærksom på følgesygdomme ved rygning. Undersøgelser fra DAD-studiet viser nemlig, at personer i kombinationsbehandling har en øget risiko for at få en blodprop i hjertet. Risikoen stiger jo længere, man er i behandling. Kombinationsbehandlingen kan føre til ændret fedtfordeling på kroppen, forhøjet kolesteroltal og blodsukker. Det kan på lidt længere sigt føre til diabetes 2. Risikoen for blodprop kan derfor mindskes kraftigst ved, at man lægger cigaretterne på hylden. Rygestopkursus Det er svært, men det kan lade sig gøre at holde op med at ryge. Erfaringer viser, at det ofte først er efter fl ere forsøg, at det lykkes at kvitte tobakken for bestandigt. På et rygestopkursus får man blandt andet hjælp til at planlægge sit personlige rygestopforløb, samt personlig støtte fra øvrige gruppedeltagere og fra rygestopinstruktøren. Hiv Danmark har i foråret taget initiativ til at uddanne sin egen rygestopinstruktør, som i efteråret vil udbyde et 6 til 8 uger langt rygestopkursus. Det svarer til ca. 8 møder af 1½ til 2 timers varighed og foregår i en gruppe på ca. 5 til 10 personer. Det sker Jubilæum Anders Røge fejrer 10 års jubilæum hos Hiv-Danmark den 1. august. Grete Albeck fra Aids Info på Fyn knytter følgende ord til Anders Røge: - Anders og jeg har delt kontor i Aids Info for omkring år siden, hvor Anders startede HIV-NETtet op som koordinator i 1½ år. HIV-NETtet er vores besøgsvennetjeneste her på Fyn. - Anders er én af de mest behagelige kolleger, jeg har haft, og ikke mindst morsomme. Sjældent er der blevet grinet og fniset så meget, men vi har også haft dybe og alvorlige samtaler. Han har en god evne til at kunne holde tingene adskilt på den rigtige måde. Han kan om nogen på sin jydske facon vise en medfølelse, som ikke er for meget og for omklamrende. - Det husker jeg især, da en besøgsven blev syg, og jeg næsten ikke kunne klare presset mere. Med en lille bemærkning formåede han at vise sin medfølelse. - Vi ses jo stadig med spredte mellemrum, fordi han arbejder med klienter her i Odense, og det glæder mig hver gang. Hiv-Danmark fejrer 10 års jubilæet for Anders Røge og Hiv-Danmarks Rådgivning på Fyn fredag den 1. august, kl ved Aids Infos lokaler i Jernbanegade 16, 2. i Odense. Alle skal være så hjertelig velkommen til at komme forbi og fejre Anders Røge. Rygestopkurset henvender sig til hivsmittede rygere. I et begrænset omfang kan nærtstående pårørende, der er rygere, også deltage. Det skal dog aftales med kursuslederen. For yderligere oplysninger og evt. tilmelding til rygestopkurset kan du rette henvendelse til psykosocial rådgiver Preben Rehr, Rådgivning Vest, på tlf eller på Der afholdes en informationsaften, torsdag den 23. oktober i AktHIVhuset, Vestergade 5, Århus, hvor tilmelding også kan fi nde sted. Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli

16 Rejse Forsikring og rejse af Morten Eiersted, informationsmedarbejder Hvilke forsikringsbestemmelser er gældende for hiv-smittede, der bliver syge i udlandet. Rejser du inden for Europas grænser og i landene omkring Middelhavet, er du omfattet af rejsesygeforsikringen. Hvis du rejser uden for sygesikringens område, er det klogt at tegne en rejseforsikring, der dækker sygdom og hjemtransport. Reglerne i forbindelse med hiv og aids er forskellige under de to forsikringsområder. Sygesikringsbeviset (det gule kort) For at være dækket som hiv-smittet eller aids-patient, må du ikke de sidste to måneder før afrejsen have været indlagt på hospitalet og/eller have fået ændret din medicin. Sygesikringen dækker ikke, hvis du ikke har søgt læge, selvom lidelsen var behandlingskrævende eller væsentligt forværret inden afrejsen fra Danmark. Sygesikringen dækker heller ikke, hvis du har opgivet behandling eller afslået behandling i Danmark. Hvis du har været indlagt eller fået ændret på medicinen inden for de seneste to måneder, vil du alligevel normalt være dækket, hvis det ikke med rimelighed kan forventes, at der vil opstå et behandlingsbehov under ferien. Som nyligt indlagt hiv-smittet eller aidspatient har du derfor brug for en lægelig vurdering af, hvor stor sandsynligheden er for at skulle have behandling. Hvis du har været indlagt eller fået ændret medicin og er i tvivl om, hvorvidt du er dækket, bør du tale med hospitalet om det. Du kan derefter søge bindende forhåndstilsagn fra Europæiske for at være sikker på at være dækket. Det sker ved helst to uger inden afrejsen at indsende brev med oplysninger om udrejsedato, rejsemål, rejsens varighed, samt udførlige lægelige oplysninger fra hospitalet. Rejseforsikring Sygesikringen dækker ikke uden for Europa. Derfor vil det være klogt at tegne en rejseforsikring. Hos Europæiske vil man ikke forsikre folk med aids-diagnosen. Det betyder, at du ikke er dækket på rejsen, heller ikke, hvis du bliver syg af noget, som ikke er aidsrelateret. Hos Gouda Rejseforsikring kan du tegne en rejseforsikring. De dækker, hvis skaden ikke er aids-relateret. Der er mange andre undtagelsesbestemmelser, som ikke er specielt relevante for hiv-smittede. Man kan læse mere i Europæiske Rejseforsikrings brochure. Gouda Rejseforsikring Hiv-smittede betragtes som raske og er dækket af en rejseforsikring i samme omfang og med samme begrænsninger og undtagelser som alle andre raske forsikringstagere. Hvis rejsen varer mere end én måned, er kriteriet for nedenstående seks måneder før; hvis rejsen er under én måned, er kriteriet to måneder: 1) Man må ikke have været indlagt på hospitalet de seneste seks/to måneder før afrejsen. 2) Man må ikke have fået behandling de seneste seks/to mdr. før afrejsen, men må godt have taget medicin og gået til kontrolbesøg. 3) Man må ikke have haft øgede kontrolbesøg eller fået ændret sin medicin de seneste seks/to måneder før afrejsen. 4) Man er ikke dækket, hvis man har snydt for kontrolbesøg eller ikke har søgt læge for sin lidelse, selvom den oplagt var behandlingskrævende. 5) Man må ikke have afslået eller opgivet behandling. Kilde: Uddrag fra AIDS-LIniens folder om forsikring og rejse. Rejsesygeforsikringen administreres af Europæiske Rejseforsikring, tlf Gouda Rejseforsikring, tlf Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli 2003

17 Rejse og piller af Erling Skov Madsen, Internationalt Udvalg. De fl este hiv-smittede er bekendt med, at mange lande har rejseog opholdsrestriktioner for hiv-smittede. Men det kan være svært at fi nde ud af, hvilke restriktioner der gælder hvor og hvornår. Den tyske organisation Deutsche AIDS- Hilfe har udarbejdet et lille opslagsværk, som de kalder»quick Reference«. Den giver et hurtigt overblik over indrejse- og opholdsrestriktioner for hiv-smittede i 169 lande og indeholder gode råd for hiv-smittede, der skal ud at rejse, I 104 lande er der oplyst restriktioner for indrejse for hiv-smittede. Der er begrænsninger i forhold til udstedelse af: Turistvisa (kortere eller længere ophold). Længere tid/permanent opholdstilladelse. Arbejdstilladelse. Studerende i udlandet og personer som returnerer fra udlandet. Fra 90 lande oplyses det, at der er indført obligatorisk hiv-test og 24 lande udviser hivsmittede. Danske rejsende For de fl este danskere vil problematikken om visa ikke udgøre et reelt problem. Danskere (og vesterlændinge generelt) behøver ikke visa til langt den overvejende del af rejsedestinationerne. Mere problematisk bliver det eksempelvis til lande, hvor der skal udfyldes indrejsedokumenter om personlige data. Det er tilfældet i USA, hvor man ved indrejse skal oplyse, om man bl.a. bærer på en smitsom sygdom. Hvis du som hiv-smittet ikke inden din afrejse til USA har ansøgt og fået bevilget speciel tilladelse til indrejse, som f.eks. til en sundhedsrelateret konference, gør du dig skyldig i dokumentfalsk, og opholder dig herefter reelt illegalt i landet. Et andet område, du bør være opmærksom på, er overensstemmelsen mellem de afgivne oplysninger til immigrationsmyndighederne og det faktiske forhold, når du medbringer (store mængder af) medicin. Medicinen vil i givet fald afsløre din hivstatus. Et godt råd vil altid være at medbringe lægelig dokumentation og dosis ligesom eventuelle recepter på engelsk. Mange foretrækker dog at sende medicin i forvejen, og så lade bureaukrati være bureaukrati med de risici, det kan indebære. Vaccination Der kræves vaccination ved indrejse til bestemte områder eller lande. For nogle vaccinationers vedkommende er dette ganske uproblematisk. For andre vaccinationers, som f.eks. vaccinen mod gul feber, udgør det en direkte sundhedsrisiko, hvis man er hiv-smittet. Et godt råd forud for en rejse til et vaccinepligtig område (anbefalet vaccine område) vil altid være at diskutere vaccination med din læge. For yderligere information: (incl. engelsk tekst) søg: Quick Reference. (tysk tekst) (fransk tekst) (US State department). (US site) (Australsk PLWHA site) Har du ikke adgang til internettet, men alligevel gerne vil have en kopi af Quick Reference, er du altid velkommen til at kontakte Erling Skov Madsen i Hiv-Danmark på telefon Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli

18 Summary Insemination In 1987 a couple from Padova in Italy turned to Dr. E. Semprini because they wanted a child. The man was hiv-infected. The couple was treated by Semprini, who found that HIV could be removed from the semen. In 1989 he did the fi rst insemination and a boy was born later that year. He wasn t infected and is now turning 14. In 1992 Semprini conducted the fi rst series of 25 inseminations and it was reported in Lancet 1992; 340: It resulted in 10 babies, of which none was infected. Around the world 3000 inseminations has been conducted with washed semen and 500 in vitro. Washed semen is used when the male is infected and in vitro when the woman has diffi culties with conceiving. In vitro has been used since 1997 on hivinfected women in England and in Switzerland. In vitro is not possible in Denmark, Italy and other countries. On the basis of a follow up on 1000 inseminations, HIV hasn t been detected. Since February 2002 it has been possible to receive treatment for serodiscordant couples, couples with different HIV status. That is, insemination and washed semen is part of the offer for hiv-infected, who are considering having a child. Yet we have still just taken the fi rst steps. Hiv-Danmark thinks that in vitro and washed semen should be available to all HIVinfl icted couples, serodiscordant or not. Pregnancy is a decission the parents should be allowed to take themselves. So far the largest problems on insemination has been political rather than scientifi c. But with the introduction of HAART, the arguments against insemination have curtailed. Today, the ethical dilemma rests on in vitro because of the 1% risks of transmission from the pregnant to the foetus. Never the less, so far in Denmark 50 HIV-infl icted women has given birth, where HIV was detected and treatet along the pregnancy. None of these cases has lead to the transmission of HIV from the pregnant and on to the foetus. Once-a-day (QD) dosing a head Once-a-day dosing helps patient adhere to their medication. Recent studies show that it s possible to combine a regimen for QD that is as effective as excisting HAART. The combination of drugs like Didanosin, Lamivudin and Efavirenz or drugs like Didanosin, Emtricitabine and Efavirenz have shown this effi cacy. In London, at the Chelsea & Westminster Hospital. the doctors are now prescribing QDs to nearly 80% of the treatment naïve patients. Similar data from experiences with QD around the world will soon enlighten us even more. Poor adhenrence is linked to different causes. Heavy pill burdens is one of the obvious ones. Much deeper lies the trouble of conducting you every day life, when you have to adhere to fi xed times and perhaps reveal your identity as an HIV-infl icted. 18 Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli 2003

19 Besøg også og Hiv-Danmarks bestyrelse Henrik Arildsen, formand Niels Pedersen, 1. næstformand Brit Nielsen, kasserer Peer D. Aagaard Jane Bjerregaard Suppleanter Jens Gru Næste bestyrelsesmøde Rådgivning Øst, lørdag den 9. august, kl ADRESSER Hiv-Danmark Sekretariatschef Bent Hansen Skinderg. 44, Kbh K, Tlf (daglig 11-15) Fax Formand Henrik Arildsen Træffes via Hiv-Danmark på tlf Rådgivning Øst, København Bodil Moseholm, Solveig Roth Allan Sørensen og Karin Westh Tlf (daglig 10-14) Sekretær Marianne Ambus Rådgivning Vest, Jylland og Fyn Sekretær Karen Skinnerup Vesterg. 5, Århus C. Tlf (daglig 9-14) Vejle og Ribe Amt Winnie Rønnow Psykosocial rådgivning Blegbanken Vejle Tlf Fyns- og Sønderjyllands Amter Anders Røge Psykosocial rådgivning Jernbaneg Odense C. Tlf Kafe Knud Onsdag til fredag kl Ane Lillegaard - Tlf AktHIVhuset Vestergade 5, 2., 8000 Århus C Tlf Fax: MEDLEMSFORENINGER Brugergruppen/Hvidovre Hospital Afd. 144 v/ Gitte Agner Kettegårds Allé Hvidovre. Tlf Brugergruppen/Skejby Hospital Afd. Q v/ Tinne Laursen Brendstrupgårdsvej Århus N. Tlf Brugergruppen/Odense Sygehus Nedergade 36, 5000 Odense C Tlf Brugergruppen/Rigshospitalet Afd. M/afsnit 5112 v/ Bitten Konradsen (bedst kl ) Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf.: eller på Fletværket Spurvevej 20, 2630 Tåstrup Tlf Mobil: Kvindegruppen i AktHIVhuset Vesterg. 5, Århus C Tlf Fax: Navneprojektet Skinderg Kbh K Tlf (Torsd ) Positivgruppen Tesdorpfsvej Frederiksberg C Tlf Fax: Solstrålerne c/o Positivgruppen Tesdorpfsvej Frederiksberg C Tlf (ml ) ANDRE ADRESSER AHASG African Hiv/Aids Support Group v/ Ali Talib Tlf AIDS-Fondet Carl Nielsens Alle 15 A 2100 København Ø Tlf Giro: Aids Info Center for seksualoplysning Jernbanegade Odense Tlf Hiv-gruppen i Åbenrå Mødes hos Mødrehjælpen v/ Lotte Juul Andersen Odense Universitetshospital, Tlf: HivInfo Hiv-Pensionatet Antoinettevej 1, 2500 Valby Tlf InitHIV-Gruppen Nørregade 1, 3770 Allinge Tlf (Sønd. kl og torsd. kl ) Vi mødes fast sønd. i hver måned kl i Folkets Hus, Nørregade 25, Allinge. Kvindeliv og Hiv, København Tlf Kvindegruppen og Mandegruppen for heteroseksuelle mænd Odense Universitetshospital v/ socialrådgiver Kirsten Misser Tlf og kontaktrådgiver Lotte Juul Andersen, Tlf Sex & Samfund Præventions- og Rådgivningsklinik Skindergade 28A, 2.sal 1159 København K Tlf Fax Specialinstitutionen Forchammersvej Forchammersvej Frederiksberg C Tlf Nordjylland og Viborg Amt Preben Rehr Aalborg Sygehus Syd Tlf Ringkøbing Amt Solvej Sangild Vesterg. 5, Århus C. Tlf Århus Amt Solvej Sangild, Preben Rehr og Winnie Rønnow Vesterg. 5, Århus C. Tlf Brugergruppen ved Aids Info Kontakt gennem Aids Info, Center for Seksualoplysning Danmarks Bløderforening Frederiksholms Kanal 2, København K Tlf Fax: Hiv-gruppen i AktHIVhuset Vestergade 5, Århus C Tlf.: (tirs ) Fax Bøssegruppen Træffes via Karen Skinnerup, tlf AIDS-Linien Skindergade 27, København K Tlf hverdage kl weekend kl Aids præst Carina Wøhlk Tlf Den Folkekirkelige Aidstjeneste Foreningen af 1. dec til fordel for hivsmittede c/o Positivgruppen Postboks Frederiksberg C STOP AIDS Bøssernes hiv-organisation Postboks 190, 1006 Kbh K Tlf Fax: TAWA The African Women Aids Awarenes v/peace Kabushenga Tlf: TICC Training, Information & Councelling Center LL. Kirkestræde København K Tlf Hiv-Danmark - Magazinet STOR - Juli

20 Kontaktannoncer Ferielukket Rådgivning Vest holder ferieluket i uge 28 og uge 29 ( , begge dage inkl.) AktHIVhuset holder lukket fra uge 27 til uge 30 ( , begge dage inkl.) Kafe Knud holder lukket fra uge 30 og til uge 32 ( , begge dage inkl.) Forret fra kr. 25, hovedret kr. 55 og dessert fra kr. 20 Der serveres brød og salat til alle retter. Onsdag 2.7 Hamburgryg m/kold kartoffelsalat Vegetar: Oste gratinerede fyldte peberfrugter Torsdag 3.7 Marokkansk kylling m/ingefærmar. gulerødder Vegetar: Spinatlasagne med laks Fredag 4.7»tre retters menu«, bordet dækkes til kl. 19 Tilmelding senest onsdag er nødvendigt Onsdag 9.7 Musaka Vegetar: Stegte grøntsager m/ris Torsdag 10.7 Farsbrød m/gorgonzola, hasselnød & bacon Vegetar: Bønnegryde med majs og feta Fredag 11.7 Hjemmelavede hamburgers med det hele Vegetar: Bønnegryde med majs og feta Onsdag 16.7 Roastbeef m/kold kartoffelsalat Vegetar: Løgtærte Torsdag 17.6 Salviekylling m/ris Vegetar: Grøntsagsomelet Fredag 18.7 Fiskefrikadeller m/kaperssauce Kafe Knud kan lånes/lejes til forskellige formål. Pressemøder, kurser, receptioner, møder og selskabe M/M - Storkbh/hele landet 51/183/73, velholdt maskulin mand, hiv positiv, frisk og rask, åben, udadvendt, fuldtidsjob, mange interesser bl.a. musik, natur, rejser, teater, samvær med godt netværk. Savner kæreste til med og modspil, hvor nøgleord er nærhed, ømhed, tolerance, respekt, plads til vækst sammen og hver især. Humor er bestemt ingen hindring. Alder ca år, skriv et brev og lad os fi nde ud af om kemien passer, svar garanti. Bill.mrk. 020/07 M seeks W - East Zealand I am a single, open, loving person. I am looking for a nice woman between years. The woman I am looking for has to be HIV+. I am a black man in my 30s, 175 cm high, weight 80 kg. I am working full time and having a good life. I understands and speaks a little Danish. I am HIV positive but well and look younger than my age. I am open, loving, honest, independent and mature. My interests are travelling, music, dance, work out, food, movies and much more. Lets meet. Bill.mrk. 021/07 Veninde søges 30 årig kvinde søger veninde til at tale med og gå i byen med. Jeg bor sammen med min kæreste, som ikke er smittet. Mine interesser er bowling, badminton, læse, høre god musik, fodbold, være sammen med min niece og nevø. Glæder mig til at høre fra dig. Bill.mrk. 022/07 Udstillingen»Fragmenter og Momenter«i juli og august måned er af Lotte Preisler.

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Hiv-Danmark [info=hiv-danmark.dk@mail182.wdc02.mcdlv.net] på vegne af Hiv-Danmark [info@hiv-danmark.dk] Sendt: 1. oktober 2015 12:38 Til:

Hiv-Danmark [info=hiv-danmark.dk@mail182.wdc02.mcdlv.net] på vegne af Hiv-Danmark [info@hiv-danmark.dk] Sendt: 1. oktober 2015 12:38 Til: Morten Eiersted Fra: Hiv-Danmark [info=hiv-danmark.dk@mail182.wdc02.mcdlv.net] på vegne af Hiv-Danmark [info@hiv-danmark.dk] Sendt: 1. oktober 2015 12:38 Til: Morten Rye Eiersted Emne: Nyt fra Patientforeningen

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler HIV, liv & behandling Rejser, forsikringer, love og regler Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om nogle af de praktiske og juridiske problemer, der kan være i forbindelse

Læs mere

HIV og kontaktopsporing

HIV og kontaktopsporing HIV og kontaktopsporing Erfaringer fra Danmark. Kolding Fjord, maj 2011. Intensiveret rådgivning og kontaktopsporing i DK. Tinne Laursen Hanne Sørensen Sexual intercourse forbidden, duty appointment Tinne

Læs mere

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

Bedst eller billigst? Medicin til hiv-smittede i Danmark

Bedst eller billigst? Medicin til hiv-smittede i Danmark Bedst eller billigst? Medicin til hiv-smittede i Danmark Thomas R. Kristensen, bestyrelsesmedlem i AIDS-Fondet, Danmark Mange muligheder Huxi Bach, satiriker og ikke hiv-smittet, og Thomas Buttenschön,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Hver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt

Hver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt Hver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt Selvom de fleste af os godt ved, at det ikke kan lade sig gøre, så er hver fjerde dansker usikker på, om man kan blive smittet med hiv gennem tårer eller ved at

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

OBS: Denne annonce er kun et lille eksempel - Denne annonce er kun et lille eksempel

OBS: Denne annonce er kun et lille eksempel - Denne annonce er kun et lille eksempel Læs annoncer Kærester - Venner - Sex - og meget mere... Mærke 00 Den optimistiske fyr OBS: Denne annonce er kun et lille eksempel - Denne annonce er kun et lille eksempel Jeg er en optimistisk hiv-smittet

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN

Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN Hvad er aids! Aids er en yderst alvorlig sygdom, som skyldes et virus, der kaldes hiv (human immundefekt virus). Dette virus ødelægger organismens

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende anonym donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand kan også vælge denne

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

Insemination efter daglige hormonindsprøjtninger

Insemination efter daglige hormonindsprøjtninger Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Din Medicin som tekst

Din Medicin som tekst Din Medicin som tekst Din Medicin Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids. Indhold 3Velkommen 4 Håb og mirakler 5 Immunforsvar hiv og

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE ONSDAG D. 01.02.2017 NETE RAML-HANSEN FERTILITETSUDREDNING OG ETISKE DILEMMAER Velkommen til en super aften! NETE RAML-HANSEN 3 DISPOSITION

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

E-Journal. Oktober 2011 21. årgang Patientforeningen Hiv-Danmarks medlemsblad. Oktober 2011. E-Journal

E-Journal. Oktober 2011 21. årgang Patientforeningen Hiv-Danmarks medlemsblad. Oktober 2011. E-Journal 21. årgang Patientforeningen Hiv-Danmarks medlemsblad POSITIV DIALOG ÅBENHED OM HIV? BUNDET AF PILLERNE VI GØR EN FORSKEL, DET GIVER MENING FOR MIG MEDICINSK NYT PAUSER, RESISTENS OG MEDICIN HIV OG DINE

Læs mere

Seksuel sundhed for hiv smittede og MSM (mænd der har sex med mænd) behov og muligheder for en kommunal indsats

Seksuel sundhed for hiv smittede og MSM (mænd der har sex med mænd) behov og muligheder for en kommunal indsats Seksuel sundhed i Danmark 2009 2013 National konference, Nyborg 20. 21. april 2009 Seksuel sundhed for hiv smittede og MSM (mænd der har sex med mænd) behov og muligheder for en kommunal indsats Jakob

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Patient information Insemination med partners sæd - IUIH 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik E-mail: copenhagen@nordica.org Insemination med partners sæd - IUIH 2 Insemination Insemination

Læs mere

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden Tidlig opmærksomhed

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kort eller lang reagensglasbehandling?

Kort eller lang reagensglasbehandling? Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Inseminationsbehandling

Inseminationsbehandling Inseminationsbehandling Inseminationsbehandlung Formålet med inseminationsbehandling Ved inseminationen bliver sædcellerne sprøjtet direkte ind i livmoderen. Derfor er vejen ud i æggelederen kortere, og

Læs mere

P-pille/mini-pille KLAR BESKED

P-pille/mini-pille KLAR BESKED P-pille/mini-pille K L A R B E S K E D Hvad er p-piller? P-piller er tabletter, der indeholder to hormoner, østrogen og gestagen. Sådan virker p-piller P-piller forhindrer ægløsning ved at blokere for

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning

3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning LIVET MED HIV 3 Indledning 5 Facts om hiv og aids 17 At leve med hiv 29 Hiv og jura 37 Information og rådgivning Indledning Denne pjece indeholder information om hiv og aids og giver indsigt i sygdommen

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere