PCVD giver anledning til store produktionsmæssige- og økonomiske tab i alle lande med intensiv svineproduktion (Allan og McNeilly, 2006).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PCVD giver anledning til store produktionsmæssige- og økonomiske tab i alle lande med intensiv svineproduktion (Allan og McNeilly, 2006)."

Transkript

1 Sammendrag I denne case-report beskrives et 1-årigt rådgivningsforløb i en slagtesvinebesætning. I rådgivningsforløbet indgår et vaccinationsforsøg med en Porcine Circovirus type 2 (PCV2) vaccine. Det praktiske vaccinationsforsøg udgør grundlaget i selve case-reporten. Herudover belyses processen i rådgivningen samt andre interventioner såsom foderskift og skift af smågriseleverandør. I rådgivningsforløbet ses en fremgang i besætningens produktionsresultater samt en reduktion af kliniske symptomer på Porcin Circovirus disease (PCVD) i besætningen. Vaccinationsforsøget viser ikke signifikant forskel (p=0,42) på den gennemsnitlige tilvækst i gruppe A og B ved ensidet t- test. Den gennemsnitlige daglige tilvækst i gruppe A (n=45) blev beregnet til 894 gram med en spredning på 90 gram. I gruppe B (n=42) blev den gennemsnitlige daglige tilvækst beregnet til 890 gram med en spredning på 74 gram. Det kan dog ikke afvises at vaccinationen har haft en positiv effekt på andre parametre end den daglige tilvækst i besætningen. Ud over vaccination af et begrænset antal grise er andre interventioner såsom skift af foderblanding, skift af smågriseleverandør samt generel rådgivning gennemført. Samlet set kan der ud fra produktionsresultater og de kliniske observationer konkluderes, at interventionerne har givet en produktionsfremgang og en forbedret sundhed i besætningen. Hvilken betydning, der bør tillægges de enkelte interventioner kan dog ikke med sikkerhed fastslås. Indledning PCV2 bliver associeret med en del forskellige sygdomskomplekser, som i den internationale litteratur har fået fællesbetegnelsen Porcin Circovirus diseases (PCVDs) eller Porcin Circovirus associated disease (PCVAD) (Allan og McNeilly, 2006; Segales, 2006). Blandt disse sygdomme hører først og fremmest Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS). PCV2 er ubikvitær forekommende i grisen, og kan findes i besætninger med og uden PCVD. PCVD giver anledning til store produktionsmæssige- og økonomiske tab i alle lande med intensiv svineproduktion (Allan og McNeilly, 2006). Sygdomsforekomsten i problembesætninger er typisk 3 % til 30 % (og helt op til 60 %), mens dødeligheden kan variere fra 4 % til 20 % (Segales og Domingo, 2002). I litteraturen beskrives kliniske symptomer som øget dødelighed, nedsat tilvækst, i svære tilfælde afmagring, bleghed, respirationsvejsproblemer, diarré og ikterus samt forekomst af mavesår (Harding og Clark, 1997; Clark, 1997; Rosell et al., 1999; Harding, 2004; Kim et al., 2003). Typiske obduktionsfund på lungerne hos PCVD afficerede grise er forstørrede lunger af gummiagtig konsistens. Histiologisk ses interstitiel pneumoni med peribrochial fibrosis og fibrøs brochiolitis (Segales et al. 2004). Forekomsten af PCVD bliver forbundet med en PCV2 viræmi i grisen som kan estimeres ved kvantitativ PCR i ustabiliserede blodprøver (Olvera et al., 2004). Ligeledes kan specifikke PCV2 antistoffer måles og PCV2 kan påvises i væv ved såvel kvantitativ PCR som ved immunhistiokemisk undersøgelse. 1

2 Aktiveringen af immunsystemet er en afgørende faktor i PCVD s patogenese (Karkowka et al., 2001). PCV2 effekt på grisens immunsystem er ikke fuldt ud belyst, men det beskrives at monocytter og makrofager samt antigen præsenterende dentritiske celler er det primære sted for virusreplikation (Darwich et al., 2004). Segales, 2009, skitserer PCVD s patogenese således: Virusreplikationen indledes. På dette stadie er det svært at detektere PCV2 i væv, men der ses en svag begyndende viræmi. Infektionen er i sit subklinisk eller præklinisk stadie og det innate immunsystem påvirkes. I den 2. og 3. uge efter den indledende virusreplikation følger den viræmiske fase, hvor PCV2 kan findes i væv og i blodet. Immunsystemet indleder et specifikt respons mod PCV2. Infektionen er stadig i et subklinisk stadie. For sygdommens videre forløb er det afgørende om det specifikke immunsvar er tilstrækkeligt. I så fald at immunsvaret mod PCV2 ikke er tilstrækkeligt fortsætter virusreplikationen og der sker en alvorlig påvirkning af immunsystemet med immunosuppression til følge. Ses derimod et tilstrækkeligt immunsvar, kontrolleres infektionen og viræmien aftager. Immunsystemet påvirkes i mindre omfang og skaderne er reversible. Der er således to faktorer som er afgørende for udviklingen og forløbet af PCVD. Den ene er initieringen af virusreplikation. Den anden er grisens evne til at respondere på virusreplikationen med et sufficient og specifikt immunsvar. En række infektiøse og non-infektiøse faktorer er i stand til at udløse og initiere PCV2 replikationen i PCV2 inficerede dyr. Dog er kun en del af disse faktorer bekræftet under eksperimentelle forhold. Det har således været svært at fremprovokere PCVD under eksperimentelle forhold (Allan og McNeilly, 2006) Med hensyn til et specifikt og sufficient immunsvar er der i løbet af de seneste år udviklet PCV2 vacciner. Den første vaccine som blev introduceret på det danske marked var en so-vaccine. For nyligt blev også PCV2 vacciner til vaccination af smågrise og slagtesvin introduceret. Specifikke behandlingsmuligheder eller forebyggende tiltag har således ikke været tilgængelige indtil for nyligt. Fokus i PCVD kontrol har været begrænset til tiltag indenfor grisens forhold såsom management, hygiejne og reduktion af co-infektioner. PCV2 vaccination som interventionstiltag har på kort tid fundet stor tilslutning blandt svinedyrlæger i Danmark. Denne fagdyrlægeopgave er en casereport, der beskriver et 1-årigt rådgivningsforløb i en slagtesvinebesætning. I rådgivningsforløbet indgår et vaccinationsforsøg med en PCV2 vaccine. Det praktiske vaccinationsforsøg udgør grundlaget i selve case-reporten. Herudover belyses processen i rådgivningen samt andre interventioner såsom foderskift og skift af smågriseleverandør. Denne case-report er et forsøg på at inddrage den tilegnede viden fra fagdyrlægeuddannelsen i den daglige rådgivning og omsætte faglighed til rådgivning under motto et: faglighed frem for fornemmelser. Baggrund Besætningen bliver besøgt for første gang i januar 2008 med det formål at udtage årlige SPF statusblodprøver. 2

3 Besætningsejeren har ikke tidligere indgået nogen rådgivningsaftale og har ikke kendskab til sundhedsrådgivning. Årlige SPF statusblodprøver er hidtil blevet udtaget af den lokale praktiserende dyrlæge. Denne ønsker dog ikke at udføre arbejdet mere og har anbefalet besætningsejeren at tilkalde en specialiseret svinedyrlæge. Slagtesvinebesætningen har 700 stipladser og er deklareret i SPFsystemet som blå besætning med AP12. De årlige statusblodprøver udtaget i januar 2008 viser ingen tegn på reinfektion med Mykoplasma hyopneumonia, AP2, AP6 og PRRS. Under blodprøveudtagningen i januar bliver besætningens generelle sundhed og produktionsresultater diskuteret. Ved gennemgang af produktionskontrollen viser det sig, at besætningen har meget dårlige produktionsresultater. Andelen af døde og kasserede grise ligger på 11,2 %, foderforbruget pr. kg tilvækst ligger på 3,27 FE, kødprocenten er 57,2 % og besætningen har en gennemsnitlig daglig tilvækst på 891 gram pr. gris. Et overslag over tab i forbindelse med disse produktionsresultater i forhold til sammenlignelige besætninger viser, at besætningsejeren rundt regnet taber 100 kr. pr. produceret slagtesvin med de givne produktionsresultater. I slutningen af februar 2008 bliver der indgået en sundhedsrådgivningsaftale med besætningen. Formålet er via rådgivningen at nedbringe dødeligheden og foderforbruget samt at øge arbejdsglæden hos producenten. Indsatte dyr Produktionsgrundlaget i besætningen er renracede Landrace og Yorkshire galtgrise, som bliver modtaget fra en nærliggende avlsbesætning. Dyrene bliver handlet med et fast afslag på 50 kr. på den beregnede notering. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt i 1. kvartal 2008 ligger på 34 kg. Der indsættes små partier på dyr hver 14. dag. Dyrene har en stor vægtspredning ved ankomst (25 kg - 50 kg). Staldanlægget Besætningens 700 stipladser er fordelt på 200 stipladser til ungsvin på kg og 500 stipladser til slagtesvin på kg. Staldanlægget er opdelt i to sektioner, således at ungsvin og slagtesvin går adskilt i hver sin sektion. Staldanlægget er af ældre dato, men er løbende renoveret. Der er undertryksventilation med tosidet luftindtag via vægventiler i slagtesvinesektionen, mens der er undertryksventilation med ensidet luftindtag via vægventiler i ungsvinesektionen. Gulvet i begge sektioner udgøres af ¾ fast- og ¼ spaltegulv. Staldanlægget er velfungerende og vurderes til at kunne danne basis for en god sundhed og produktivitet. Foder og fodring Indkøbt pelleteret færdigfoder bliver tildelt ad libitum via rørfodringsautomater. I samråd med besætningens landbrugskonsulent fodres såvel ungsvin og slagtesvin med en ungdyrsblanding. Denne foderblanding er mere energitæt og har en højere protein- og aminosyreandel end gængse blandinger til slagtesvin. Sundhed Ved gennemgang af besætningen ved det 2. formelle rådgivningsbesøg konstateres en øget andel af dødsfald i besætningen. Gennemgangen af dyrene i stalden viser, at der er en stor andel af stier med diarré på spalterne. Tillige ses en større andel stærkt utrivelige grise med indsunkne 3

4 flanker og bleghed. Der høres enkelte spredte host i stalden. Obduktioner af såvel selvdøde som utrivelige aflivede grise viser konsoliderede lunger og bronkopneumoni, mavesår samt tyk- og tyndtarmsbetændelse med gulligt indhold i tarmene på flere af grisene. På denne baggrund indføres der i tilslutning til besøget betinget status for mykoplasma-lungesyge i besætningen. Den øgede mængde diarré, den store andel af dødsfald samt fund af tyktarmsbetændelse med gulligt indhold giver mistanke om klinisk salmonellose. Til afklaring indsendes der diagnostisk materiale af lunger og tarm til Veterinærinstituttet. I starten af maj 2008 bliver der udtaget opfølgende blodprøver til afklaring af status for mykoplasma-lungesyge i besætningen. Blodprøverne viser at besætningen ikke er reinficeret. Det indsendte diagnostiske materiale fra Veterinærinstituttet viser ingen forekomst af Influenza virus eller Mycoplasma hyopneumonia, men massiv forekomst af Porcint Circovirus type 2 (PCV2) ved undersøgelse for luftvejsinfektioner ved PCR. Undersøgelse af tarme og lymfoide organer viser moderat forekomst af PCV2 i de lymfoide organer på to ud af tre af tarmene, mens der påvises lavgradig forekomst af PCV2 i to ud af tre tarme. Der påvises ikke Salmonella i tarmene. Tarmene bliver ikke undersøgt for andre tarmpatogener end Salmonella og PCV2. Ligeledes bliver indsendte lunger kun undersøgt for ovenstående nævnte luftvejspatogener. Sammenfattende er det kliniske billede en høj dødelighed, en øget andel af utrivelige og blege grise, grise der hoster, fund af konsoliderede lunger, fund af mavesår og tarmbetændelse. Diagnostiske undersøgelser viser massiv forekomst af PCV2 i lungevæv samt moderat forekomst af PCV2 i lymfoide organer. Ud fra disse fund stilles sandsynlighedsdiagnosen PCV2 associeret sygdom. Interventionsforslag Mulige interventioner bliver drøftet med besætningsejeren. Konkret fremlægges tre prioriterede interventionsforslag. Som det første anbefales forsøg med vaccination af dyrene med PCV2 vaccine ved ankomst. Som det andet anbefales skift af foderblanding til en mindre energitæt og mindre proteinrig blanding, som er mere skånsom og er mere strukturfyldt. F.eks. ved at tilsætte 10 % valset korn udenom det pelleterede foder. Som den tredje og højst prioriterede intervention anbefales skift af smågriseleverandør med indkøb af LY-D krydsningsdyr og produktion via alt ind/alt ud på staldniveau. I samråd besluttes at afprøve vaccination og skift af foderblandingen. Skift af smågriseleverandør forkastes i første omgang af besætningsejeren. Denne beslutning bliver dog omgjort senere. Primo august bliver der uden tomgangsperiode indsat krydsningsdyr fra en produktionsbesætning med samme sundhedsstatus til fortsat kontinuert produktion. Foderblandingen skiftes omgående til en mindre energitæt og mindre proteinrig blanding, der indeholder 20 % oprevet hvede samt 10 % maltspirer. Denne blanding er ifølge producenten rig på struktur og fremmer mavetarmsundheden. I det følgende lægges der hovedvægt på det praktiske vaccinatinonsforsøg med PCV2 vaccine ved indsættelse af 100 dyr. 4

5 Interventionen blev gennemført i perioden 28. maj 2008 til den 12. september Samtidigt følges rådgivningsforløbet frem til årsskiftet 2008/2009. Materiale og metode Den 28. maj 2008 modtager besætningen 100 grise fra leverandøren. Alle grisene bliver individuelt vejet ved indsættelse på en standard slagtesvinevægt med digital vægtindikator. Vægten måler med 1000 gram s nøjagtighed. Efter vejningen mærkes dyrene med individuelt nummererede AllFlex øremærker i venstre øre. Grisene bliver herefter matchet vægtmæssigt i to grupper (gruppe A og gruppe B), således at hver gruppe á 50 grise indeholder en jævn vægtmæssig fordeling af grise. Til aktiv immunisering mod PCV2 modtager grisene i gruppe A herefter en intramuskulær injektion af 1 dosis (1 ml) Ingelvac CircoFLEX injetionsvæske, Bohringer Ingelheim Vetmedica. Efter vaccination af dyrene i gruppe A bliver grisene fra hhv. gruppe A og gruppe B blandet og indsat i to ungsvinestier. Besætningsejeren får udleveret registreringsskemaer til registrering af dødsfald og behandlinger. Samtidigt bliver han anvist at ringe hver gang en af de øremærkede grise dør, således at disse obduceres af dyrlægen. Besætningsejeren har ikke kendskab til hvilke dyr, der er vaccineret eller uvaccineret. Flytning, pasning og management indtil slagtning bliver foretaget uden ændringer og efter besætningens sædvanlige procedurer. afsluttet den 12. september 2008, femten uger efter indsættelse af grisene. Dyr der ikke er leveret på dette tidspunkt udgår fra forsøget. Data bliver registreret og analyseret i et Excel regneark. Resultater Ud af de 100 grise blev 87 grise leveret til slagteriet indenfor 15 uger efter indsættelsen. Fem grise døde, mens 8 af grisene udgik fra forsøget, idet de først blev leveret 15 uger efter indsættelsen i stalden. Dødelighed og obduktioner Ud af de 50 grise i gruppe A (vaccinerede grise) døde 2 grise. Obduktioner viste hhv. tegn på universel tarmblødning og blodforgiftning efter infektion fra øremærkning. Tre af grisene i gruppe A blev ikke leveret indenfor 15 uger. Disse grise havde en indsættelsesvægt på hhv. 24 kg, 27 kg og 27 kg. Ud af de 50 grise i gruppe B (uvaccinerede grise) døde 3 grise. Obduktioner viste tegn på utrivelighed, mavesår og konsoliderede lunger på to af grisene, mens obduktionsfundet hos den tredje gris pegede på universel tarmblødning som dødsårsag. Fem af grisene i gruppe B blev ikke leveret indenfor 15 uger. Disse grise havde en indsættelsesvægt på hhv. 30 kg, 31 kg, 31 kg, 36 kg og 38 kg. Gennemsnitlig daglig tilvækst Den gennemsnitlige daglige tilvækst for 87 inkluderede slagtesvin blev beregnet til 892 gram med en spredning på 82 gram. I figur 1 ses fordelingen af tilvæksten. Dagen før levering til slagteri bliver dyrene vejet og den individuelle slagtevægt noteret. Vejningerne bliver 5

6 Hyppighed af observationer Interval (gram dagl. tilvækst) Figur 1. Histogram over fordelingen af den daglige tilvækst i gram. Den gennemsnitlige daglige tilvækst i gruppe A (n=45) blev beregnet til 894 gram med en spredning på 90 gram. I gruppe B (n=42) blev den gennemsnitlige daglige tilvækst beregnet til 890 gram med en spredning på 74 gram, se figur 2. Der var ikke signifikant forskel (p=0,42) på den gennemsnitlige tilvækst i gruppe A og B ved ensidet t-test. Gns. daglig tilvækst (gram) gruppe B gruppe A gruppe B / gruppe A gruppe A gruppe B Figur 2. Diagram over den daglige tilvækst i hhv. gruppe A og gruppe B. I figur 3 ses fordelingen af den gennemsnitlige daglige tilvækst i forhold til grisenes vægt ved indsættelse i gruppe A og gruppe B. De mindste grise ved indsættelse i gruppe A (vægtinterval 28 kg 33 kg, n=16) havde en gennemsnitlig daglig tilvækst på 929 gram, mens de største grise ved indsættelse i gruppe A (vægtinterval 34 kg 51 kg, n=29) havde en gennemsnitlig daglig tilvækst på 874 gram. De mindste grise ved indsættelse i gruppe B (vægtinterval 26 kg 33 kg, n=17) havde en gennemsnitlig daglig tilvækst på 916 gram, mens de største grise ved indsættelse i gruppe B (vægtinterval 34 kg 51 kg, n=25) havde en gennemsnitlig daglig tilvækst på 872 gram. Gns. daglig tilvækst (gram) Indsættelsesvægt gruppe A gruppe B Figur 3. Gennemsnitlig daglig tilvækst i forhold til grisenes vægt ved indsættelse i gruppe A og gruppe B. Leveringsfrekvens Den gennemsnitlige levendevægt ved levering lå på 111 kg i begge grupper. Ligeledes sås en ensartet leveringsfrekvensen i forhold til fedetiden hos grisene i begge grupper, se figur 4. Antal leverede slagtesvin Antal fedeuger gruppe A gruppe B Figur 4. Antal leverede slagtesvin pr. uge i hhv. gruppe A og B i forhold til dyrenes fedetid i stalden. Produktionsresultater 1 Besætningens produktionsresultater ifølge produktionsrapport for perioden 06. august 2008 til 16. oktober 2008 kan fremvise en begrænset forbedring af resultaterne. Den gennemsnitlige daglige tilvækst ligger på 880 gram, andelen af døde og kasserede grise ligger på 9,9 %, foderforbruget pr. kg tilvækst på 3,13 FE og kødprocenten ligger på 58,2 %. 6

7 Mht. daglig tilvækst og andelen af døde grise kunne de dyr, der indgik i forsøgsgrupperne, således fremvise bedre produktionsresultater end resten af besætningen. Kliniske observationer i stalden og behandlingsregistreringer Det kliniske billede i stalden forandrede sig under interventionsperioden. Frekvensen af utrivelige og blege grise falder markant, således at der ved besætningsbesøg ved udgangen af perioden ikke mere ses stærkt utrivelige og blege grise i stalden. Grisene har fast afføring igennem hele fedeperioden. Ved obduktioner af selvdøde og aflivede grise kan der ikke længere findes konsoliderede lunger, mavesår og tarmbetændelse. Tillige kan der ikke mere høres host i stalden. Ud fra behandlingsregistreringer ses, at der i perioden er udført tre gange flere enkeltdyrsbehandlinger end tidligere. Tillige bliver efternølere og ukurante grise nu indsat og behandlet i aflastnings- og sygestier. Produktionsresultater 2 I slutningen af 2008 bliver der lavet en ny produktionsrapport. Produktionsresultaterne for perioden 17. oktober 2008 til 01. januar er væsentligt forbedrede i forhold til tidligere produktionsresultater. Den gennemsnitlige daglige tilvækst ligger i denne periode på 982 gram, andelen af døde og kasserede grise ligger på 3,8 %, foderforbruget pr. kg tilvækst er 2,97 FE og kødprocenten ligger på 60,5 %. I opgørelsen af denne periode indgår grise fra såvel ny som gammel smågriseleverandør. I tabel 1 ses besætningens produktionsresultater gennem hele rådgivningsforløbet i perioden 02. januar 2008 til 01. januar Gns. daglig tilvækst FE pr. kg tilvækst Produktionsresultater 0 Produktionsresultater 1 Produktionsresultater 2 891gram 880 gram 982 gram 3,27 FE 3,13 FE 2,97 FE %døde 11,2 % 9,9 % 3,8 % Kød% 57,2 % 58,2 % 60,5 % Tabel 1. Besætningens produktionsresultater for hhv. daglig tilvækst, foderforbrug, dødelighed samt kødprocent i perioden (produktionsresultater 0), (produktionsresultater 1) og (produktionsresultater 2). Diskussion Ud fra besætningens produktionsresultater ses en fremgang ad to tempi. Der ses en beskeden fremgang efter vaccinationsforsøg og foderskift, mens der ses en markant fremgang efter skift af smågriseleverandør. Selve vaccinationsforsøget viser igen forbedring af den daglige tilvækst hos vaccinerede grise. Med baggrund i den lille mængde af grise, der indgår i interventionen og heraf følgende begrænset stikprøvestørrelse, har det ikke været muligt, at foretage statistiske beregninger på dødeligheden, men kun på den daglige tilvækst alene. Stikprøvestørrelsen har været designet til at detektere en forskel på 44 gram daglig tilvækst i de to grupper. Tidligere undersøgelser har vist, at dette er en realistisk forbedring af den daglige tilvækst hos vaccinerede grise i besætninger med PCVD problemer (Kixmoeller et al., 2008; Fachinger et al., 2008). Årsagen til, at der ikke ses nogen forskel mellem grupperne kan være mangfoldige. For det første baseres diagnosen PCV2 associeret sygdom på en sandsynlighedsdiagnose, der ikke er 7

8 verificeret via påvisning af PCV2 viræmi i grisene. Yderligere er differentialdiagnostiske muligheder som PRRS og eventuelle tarmpatogener ikke udelukket. Det anses dog for meget usandsynligt, at grisene har været inficeret med PRRS og årlige statusblodprøver udtaget i januar 2009 bekræfter, at besætningen ikke er reinficeret med PRRS. Med hensyn til andre differentialdiagnostiske muligheder som f.eks. tarmpatogener som Lawsonia intracellularis eller Brachysprira spp. ses der hos disse sygdomme kun dele af de observerede kliniske symptomer. For det andet skal vaccinationen med PCV2 vaccine foretages før virusreplikation og viræmi, således at det specifikke immunsvar er præsent i grisen. Idet viræmien i dette forsøg ikke er verificeret, er der således ingen garanti for, at grisene på vaccinationstidspunktet allerede befinder sig i det subkliniske stadie og at vaccinationen dermed foretages for sent. For det tredje kan der drages tvivl om vejningernes nøjagtighed i forsøget. Som tidligere anført blev alle grise vejet med en standard digital slagtesvinevægt med 1000 gram s nøjagtighed. Idet der i resultaterne dog sigtes efter værdier på gram niveau, vil resultaterne være behæftet med en fejlmargin. Yderligere må der for de overordnede produktionsresultater tages i betragtning, at kun en meget lille andel af grisene på staldniveau har været vaccineret. I andre vaccinationsforsøg som f.eks. mod Mykoplasma hyopneumonia ses først en gennemgribende effekt af vaccinationen, når alle dyr på stald er vaccinerede. Med baggrund i PCVD s patogenese er det dog uvist om de samme forhold også gør sig gældende ved PCVD. Andre vaccinationsforsøg med PCV2 vaccine har vist god effekt ved vaccination af mindre dyregrupper (Kixmoeller et al., 2008). På trods af, at der ikke kunne eftervises en statistisk forskel i tilvæksten på vaccinerede og uvaccinerede dyr, oplevede besætningsejeren en fremgang i besætningen. Dette kunne bekræftes gennem de kliniske observationer i stalden. Det kan ikke afvises, at vaccinationen har haft andre effekter i besætningen end lige netop en øgning i den daglige tilvækst. Kliniske symptomer på PCVD blev reduceret igennem hele perioden. I slutningen af 2008 kan de kliniske symptomer på PCVD ikke genfindes i stalden. Der er i perioden iværksat forskellige interventioner ud over vaccinationsforsøget. Tidligt i forløbet blev foderblandingen skiftet og senere hen blev smågriseleverandøren skiftet, således at der blev indsat krydsningsdyr i stalden. Tillige med disse to interventioner, er der en anden faktor, som gør sig gældende i perioden. Besætningsejeren har i perioden modtaget løbende intensiv rådgivning, sparring og opfølgning via besætningsdyrlægen. Samtidigt har besætningsejeren haft mulighed for enkeltdyrsmedicinering af syge dyr, hvilket han ikke har haft tidligere. Aktiveringen af grisens immunsystem er en afgørende faktor i PCVD s patogense. Initieringen af virusreplikationen og grisens evne til at respondere med et sufficient, specifikt immunsvar er afgørende for udviklingen af sygdommen. En række faktorer er i stand til at udløse og initiere PCV2 replikationen herunder også foder og andre belastninger af grisen. Renracede dyr er erfaringsmæssigt mere følsomme overfor fedeperiodens udfordringer end krydsningsdyr. 8

9 Ud fra fremgangen i besætningens produktionsresultater og reduktionen af de klinisk observationer i besætninger kan betydningen af de forskellige interventioner diskuteres men ikke eftervises. Det er dog meget sandsynligt at alle tre interventioner (foderskift, skift af smågriseleverandør og rådgivning) har haft hver deres andel i fremgangen. Et kig på cost-benefit overslag i forbindelse med interventionerne afslører, at rentabiliteten nøje skal overvejes, når vaccination mod PCV2 iværksættes. I dette rådgivningsforløb øgedes producentens dækningsbidrag fra minus 50 kr. til minus 34 kr. i første periode til plus 94 kr i anden periode. Over den samlede periode faldt foderprisen med 50 øre og den gennemsnitlige basisnotering steg med 1 kr. Smågriseprisen blev øget med 170 kr. Konklusion Samlet set ses en fremgang i besætningens produktionsresultater og sundhed igennem rådgivningsforløbet. Der er iværksat forskellige interventioner i processen herunder et vaccinationsforsøg med PCV2 vaccine. Vaccinationsforsøget viser ikke signifikant forskel (p=0,42) på den gennemsnitlige tilvækst i gruppe A og B ved ensidet t- test. Den gennemsnitlige daglige tilvækst i gruppe A (n=45) blev beregnet til 894 gram med en spredning på 90 gram. I gruppe B (n=42) blev den gennemsnitlige daglige tilvækst beregnet til 890 gram med en spredning på 74 gram. Det kan dog ikke afvises at vaccinationen har haft en positiv effekt på andre parametre i besætningen. Ud over vaccination af et begrænset antal grise er andre interventioner såsom skift af foderblanding, skift af smågriseleverandør samt generel rådgivning gennemført. Samlet set kan der ud fra produktionsresultaterne og de kliniske observationer konkluderes, at interventionerne har givet en produktionsfremgang og en forbedret sundhed i besætningen. Hvilken betydning, der bør tillægges de enkelte interventioner kan dog ikke med sikkerhed fastslås. Litteratur Allan G., McNeilly F. (2006): PMWS/PCVD diagnosis, disease and control. What do we know? Proceedings of the 19 th International Pig Veterinary Society Congress 2006, p Clark E.G. (1997): Post-weaning multisystemic wasting syndrome. Proceedings of the 28 th Annual Meeting og the American Association of Swine Practitioners p Darwich L., Segales J., Mateu E. (2004): Pathogenesis of postweaning multisystemic wasting syndrome caused by PCV2; an immune riddle. Arch. Virology, 145, 5, p Fachinger V., Bischoff R., Jedidia B.S., Saalmueller A., Elbers K. (2008): The effect of vaccination against PCV2 in pigs suffering from porcine respiratory disease complex. Vaccine, 26, p Harding J.C.S., Clark E.G. (1997): Recognising and diagnosing postweaning multisystemic wasting syndrome (PMWS). Journal of Swine Health and Production, vol. 5, p Harding J.C. (2004): The clinical expression and emergence of porcine circovirus type 2. Veterinary Microbiology 2004, 98, p Karkowka S., Ellis J.A., McNeilly F., Ringler S., Rings D.M., Allan G. (2001): Activation of the immunesystem is the pivotal event in the production og wasting disease in pigs infected with PCV2. Veterinary Pathology. Vol. 30, 1, p Kim J., Chung H.K., Chea C. (2003): Association of porcine circovirus 2 with porcine respiratory disease complex. Veterinary Journal 2003, November (3), p Kixmoeller M., Ritzmann M., Eddicks M., Saalmueller A., Elbers K., Fachinger V. (2008): Reduction of PMWS-associated clinical signs and co-infections by vaccination against PCV2. Vaccine, 26, p

10 Olvera A., Sibila M., Calsamiglia M., Segales J., Domingo M. (2004): Comparison of porcine circovirus type 2 load in serum quantified by real time PCR in postweaning multisystemic wasting syndrome and porcine dermatitis and nephropathy syndrome naturally affected pigs. Journal og Virological Methods 2004, 117, p Rosell C., Segales J., Plana-Duran J., Balasch M., Rodriguez-Arrioja G.M., Kennedy S., Allan G.M., McNeilly F., Domingo M. (1999): Pathological, immunohistological and in-situ hybridization studies of natural cases of postweaning multisystemic wasting syndrome (PMWS). Journal of Comparative Pathology, 1999, 120, p Segales J. Domingo M. (2002): Postweaning multisystemic wasting syndrome (PMWS) in pig. A review. Veterinary Quarterly, vol. 24, p Segales J., Rosell C., Domingo M. (2004): Pathological findings associated with naturally acquired porcine circovirus type 2 associated disease. Veterinary Microbiology 2004, vol. 98, p Segales J. (2006): Update on prevalence, severity and distribution of PMWS cases in Europe. Proceedings of the 37 th Annual Meeting og the American Association of Swine Practitioners 2006, p Segales J. (2009): Lecture: The brutal facts og PCV2. History and pathogenesis. Boehringer Ingelheim PCV2 symposium. 24. februar 2009, Ringsted 10

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Dagens program Motivation Diagnosen Cost / benefit Handling eller ej med nogle cases som eksempler! Dagens program

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i

Læs mere

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en

Læs mere

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE

RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Ingelvac CircoFLEX injektionvæske, suspension til grise 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En dosis à 1 ml inaktiveret vaccine indeholder: Aktivt

Læs mere

PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER

PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og

Læs mere

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph. Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

BETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER

BETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER Støttet af: BETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1908 I denne undersøgelse så PCV2 ikke ud til at være det store problem i danske sobesætninger,

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Producent-info 9-2014 [26.09.14]

Producent-info 9-2014 [26.09.14] 1. Reguleringen af noteringen stopper pr. slagtedag torsdag/fredag d. 25-26. september 2014 2. Opkrævning til Sikringsfonden (Gumboro og kassation) og Salmonella 3. Danpo får ny hjemmeside 4. Gumboro-situationen

Læs mere

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via

Læs mere

Hvorfor vaccinerer vi?

Hvorfor vaccinerer vi? Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke

Læs mere

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002 Anders Mikkelsen Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002 Motivation - økonomi Typisk vaccinationsstrategi i en besætning Søer Coli/tarmbrand Rødsyge/PPV 17 kr. x 2,35 kuld/år = 40 kr 15 kr. x 2,35 kuld/år = 35

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Evaluering for sygdomsfrihed

Evaluering for sygdomsfrihed 1 Evaluering for sygdomsfrihed Fagdyrlægeogave Kjetil Johansen FD-2006 Formål med opgaven: At forstå nogle af de epidemiologiske begreber og værktøjer der bruges til at evaluere diagnostiske tests. At

Læs mere

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar

Læs mere

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Sanering og saneringsøkonomi Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Emner Hvorfor sanere? Hvilke sygdomme kan man sanere for? Risikoen for gensmitte Hvordan sanere?

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen

Læs mere

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Mutant stamme af PCV2 opdatering af tilgængelig viden

Mutant stamme af PCV2 opdatering af tilgængelig viden Mutant stamme af PCV2 opdatering af tilgængelig viden Professor Lars Erik Larsen, Sektion for Virologi Seniorrådgiver Charlotte Hjulsager, Sektion for Diagnostik, Beredskab og Myndighedsbetjening Opdateret

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) 02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) Spørgsmål 4. En ejendomsmægler ønsker at undersøge om hans kunder får mindre end hvad de har forlangt, når de sælger deres bolig. Han har regisreret følgende:

Læs mere

Vaccination med. haugegaard, J. 1 ASTRUP, P. 1 haugegaard, S. 2 LARSEN, C.B. 3 hjulsager, C.K. 4 OG LARSEN, L.E. 4. oe-vet, Bøgevang 12, 4871 horbelev

Vaccination med. haugegaard, J. 1 ASTRUP, P. 1 haugegaard, S. 2 LARSEN, C.B. 3 hjulsager, C.K. 4 OG LARSEN, L.E. 4. oe-vet, Bøgevang 12, 4871 horbelev Resume I to besætninger med forekomst af Porcint Circovirus type 2 (PCV2) og lette kliniske symptomer på Porcin Circovirus Disease (PCVD) blev vaccination med Porcilis PCV gennemført ved injektion af 2

Læs mere

Vejehold Trimmer produktionen

Vejehold Trimmer produktionen Vejehold Trimmer produktionen Af Dyrlæge Michael Agerley Gainmax.Svinevet.dk 9 Svinedyrlæger Pia Conradsen Lise-Lotte Pedersen Kristian Havn Jan Andersen Anne-Sofie Karkov Michael Agerley Peter Gram Susanne

Læs mere

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011

Læs mere

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Historikken I efteråret 2014 begyndte vi i at se flere mavesårsproblemer hos producenterne

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen

Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen - Målsætning efterår 2016 - Målsætning efterår 2018 - Hvordan gør vi tingene idag - Hvilke værktøjer bruger vi Hos I/S Feldthusen V. Bjarne

Læs mere

hyo foder og vand side 22-25 Det vigtigste er Mange danske søer præsterer for dårligt Gør plads til en halv gris mere Plasma i stedet for antibiotika

hyo foder og vand side 22-25 Det vigtigste er Mange danske søer præsterer for dårligt Gør plads til en halv gris mere Plasma i stedet for antibiotika hyo l o g i s k Løssa lg k r. 7 september 211 k y r t r Sæ Til f rem t idens svi neproducent Det vigtigste er foder og vand side 22-25 Mange danske søer præsterer for dårligt side 6 Gør plads til en halv

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Porcilis PCV, injektionsvæske, emulsion til svin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver dosis af 2 ml indeholder: Aktivt stof Porcint circovirus

Læs mere

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere