Den lille Levnedsmiddeltabel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den lille Levnedsmiddeltabel"

Transkript

1 Den lille Levnedsmiddeltabel

2

3 Den lille levnedsmiddeltabel 4. reviderede udave Erlin Saxholt Sisse Fat Jeppe Matthiessen Tue Christensen Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet

4 Den lille levnedsmiddeltabel 4. udave, 1. opla, 2010 Copyriht: DTU Fødevareinstituttet ISBN: Eftertryk tilladt med kildeanivelse Opla: 4000 eksemplarer Grafisk bearbejdnin: Susanne Carlsson Repro o tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Pris: 90 kr. inkl. moms Ved sal af 10 eller flere eksemplarer 75 kr. pr. stk. inkl. moms Forsidebillede: Colourbox Den lille levnedsmiddeltabel købes på Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Byade Søbor Tlf Fax

5 Indhold Om forsiden 6 Forord 6 Hvilke oplysniner indeholder tabellen 7 Eneri 8 Enerifordelin 9 Nærinsstoffer 13 Protein 13 Fedt 13 Kulhydrat 13 Alkohol 14 Vand 14 Vitaminer 14 Mineraler 15 Fysisk aktivitet 25 Anbefaliner for fysisk aktivitet 26 Nærinsdeklarationer 28 Nærinsdeklaration ud fra tabelværdier 28 Om at brue nærinsdeklarationer 28 Bru data med omtanke 29 Tabeller 31 Referencer o supplerende litteratur 86 Fødevarerupperne 16 Mælk o mælkeprodukter 16 Kød o kødprodukter 16 Økoloi 16 Hvor nøjatie er tallene? 17 Analysemetoder 19 Nærinsstofanbefaliner 19 Anbefaliner o manel 24 5

6 Om forsiden Forsiden prydes af en bakke lækre jordbær. Jordbærsæsonnen er i juni o juli. På hjemmesiden AltOmKost.dk kan man blandt meet andet se en kalender over årstidens frut o rønt. En række oranisationer inden for mad o sundhed støtter op om kampanen 6 om daen, der opfordrer til at spise masser af fruter o røntsaer. Se mere på hjemmesiden 6omdaen.dk. Forord Levnedsmiddelstyrelsen udav i 1983 de første officielle levnedsmiddeltabeller. Arbejdet med levnedsmiddeltabeller var i en årrække allokeret til Fødevaredirektoratet (det nuværende Fødevarestyrelsen) o har i de sidste par år haft til huse i DTU Fødevareinstituttet. Gennem årene har det tilrundliende datamateriale udviklet si meet både med hensyn til antallet af fødevarer o antallet af indholdsstoffer i de enkelte fødevarer. Som et af ernærinsvidenskabens rundlæende redskaber har en levnedsmiddeltabel mane anvendelser. Den brues i den offentlie administration o i fødevareindustrien, bl.a. i forbindelse med berenin af indtaelsen af nærinsstoffer. Desuden brues den ved kostundersøelser, til planlænin af kost o til berenin af sammensatte fødevarers nærinsindhold. Endeli anvendes den ved forsknin o undervisnin på fødevareområdet samt af den individuelle borer, der ønsker en struktureret o valideret viden om fødevarernes indhold af nærinsstoffer. Den meet brede bruerskare, en levnedsmiddeltabel har, stiller store krav til, at levnedsmiddeltabellerne er tidssvarende. Vore fødevarer underår hele tiden forandriner, for eksempel ændret sammensætnin på rund af anvendelse af andre råvarer, ophævelse eller indførelse af tilsætnin af nærinsstoffer til fødevarer o.s.v. Dette kræver en løbende undersøelse af vore fødevarer o opdaterin af levnedsmiddeltabeller. Den lille levnedsmiddeltabel udkommer nu i sin 4. udave. Datarundlaet til denne udave svarer til de data, der danner rundla for Fødevaredatabanken version 7.01, marts 2009 (www.foodcomp.dk). Den lille levnedsmiddeltabel henvender si til blandt andre skoleelever, studerende, diætister o interesserede forbruere. 6

7 Hvilke oplysniner indeholder tabellen Den lille levnedsmiddeltabel er en oversit over indholdet af nærinsstoffer i næsten 600 af de mest anvendte fødevarer i den danske kost. Den indeholder 23 oplysniner for hver fødevare. Ønsker man oplysnin om variationsbredde o kildehenvisnin henvises til Tabellen kan brues som opslasværk, når man f.eks. vil vide, hvor meet C- vitamin der er i et æble. Tabellen kan oså brues ved planlænin af kosten. Her vil nærinsstofindholdet så vurderes i forhold til ældende nærinsstofanbefaliner. Det indledende afsnit iver uddybende oplysniner om tallene, o hvordan de kan brues. I afsnittet er der oså vist eksempler på, hvordan man udrener enerifordelinen i enkelte fødevarer eller i kosten. Den lille levnedsmiddeltabel indeholder et udtræk af Fødevaredatabanken version Udvælelsen af data er foretaet udfra et skøn over, hvilke oplysniner der er mest bru for i dalidaen. Tabellen har værdier for eneri, protein, fedt (herunder mættet, monoumættet o polyumættet fedt), cholesterol, kulhydrater (herunder tilsat sukker o kostfiber) samt alkohol o vand. Der er samtidi værdier for følende vitaminer o mineraler: A- o D-vitamin, thiamin, riboflavin, B 6 -vitamin, folat, C-vitamin, calcium, jern, zink, jod o natrium. Det er nødvendit at samle de mane oplysniner for hver fødevare fra mane forskellie kilder. Hvis man ønsker at se disse datakilder, henvises til fødevaredatabanken på internettet (www.foodcomp.dk). Da tallene er samlet fra flere kilder, bør tabellernes værdier ikke brues som absolut målestok for indhold i de konkrete fødevarer, man har for si. Værdierne skal derimod opfattes som en vejledende oplysnin, der iver det bedst mulie skøn over den påældende fødevares indhold af nærinsstoffer, baseret på analyser af forskellie prøver af levnedsmidlet. Tabellens fødevarer er inddelt i følende rupper: Mælk, is o mælkeprodukter side 32 Ost o osteprodukter side 34 Brød, korn, ryn o mel side 36 Grøntsaer side 44 Fruter o nødder side 52 Kød o kødprodukter side 58 Fisk o fiskeprodukter side 66 Fjerkræ o æ side 72 Fedt, olie o fede produkter side 74 Sukker, slik, snacks o krydderier side 76 Drikkevarer side 82 Inden for hver ruppe er fødevarerne ordnet alfabetisk. Alle indholdsanivelser er anivet pr. 100 netto af den spiselie del af varen. Data for en fødevare er vist i én linje fordelt over 2 sider. Et nul (0) i indholdsanivelsen betyder, at det påældende nærinsstof ikke findes i levnedsmidlet eller kun findes i ubetydeli mænde. En manlende værdi betyder, at der ikke er fundet tal for det påældende nærinsstof. For alle nærinsstofferne er det valt at vise tallene med et fast antal decimaler. Det betyder, at de fleste oriinale data er afrundet. Fødevarerne er som nævnt udvalt, således at tabellen skønsmæssit repræsenterer de mest almindelie danske fødevarer. I nole tilfælde er mere specielle fødevarer medtaet af pædaoiske runde. Det ælder f.eks. i tilfælde, hvor en fødevare findes i flere udaver - en almindeli udave o en maer udave (f.eks. fedtreduceret). I forhold til fødevaredatabanken er der foretaet nole forenkliner af nole af fødevarenavnene oftest af pladshensyn på papiret. Desuden er nole af fødevarerupperne slået sammen. En række fødevarer har flere synonyme navne. Disse fødevarer findes under det, der skønnes at være det mest brute. Nole fødevarer har desuden sammensatte navne. Disse findes såvidt mulit under det udelte navn. Kikærter findes således under dette navn o ikke under Ærter, kik-. 7

8 Fødevarerne er som nævnt inddelt i rupper, hvilket kan være nyttit i mane sammenhæne. En sådan ruppeopdelin er imidlertid ikke entydi, o derfor er det nødvendit at knytte et par bemærkniner til den foretane opdelin. Brød, ryn o mel indeholder ud over eentlie kornprodukter oså kaer o andet baværk. Grøntsaer indeholder udover røntsaer oså bælfruter o kartofler. Oså fødevarer, der ikke strent botanisk er røntsaer, er placeret her, såfremt de funktionelt kan betenes som røntsaer. Kød o kødprodukter indeholder kødudskæriner, indmad o kødprodukter som f.eks. kødpålæ. Fedt, olie o fede produkter indeholder udover fedt o olier bl.a. produkter med højt fedtindhold f.eks. mayonnaise o remoulade. Generelt ælder det, at hvis man ikke finder en vare i en ruppe, må man prøve at slå den op i en anden ruppe, hvor den loisk set kunne tænkes at være. Finder man eksempelvis ikke en bestemt krydderurt under Sukker, slik o krydderier, kunne det tænkes, at den findes i røntsasruppen. Eneri Eneriindholdet anives i enheden kilojoule (kj) pr. 100 spiseli del af varen. 1 kilojoule = 0.24 kilokalorie (kcal) 1 kcal = 4.2 kilojoule (kj) Eneriindholdet berenes på rundla af oplysniner om indhold af henholdsvis protein, fedt, tilæneli kulhydrat, kostfibre o alkohol. Ved forbrændin i kroppen omdannes disse nærinsstoffer til følende enerimænder: 1 protein iver 17 kj 1 fedt iver 37 kj 1 tilæneli kulhydrat iver 17 kj 1 kostfiber iver 8 kj 1 alkohol iver 29 kj Da tabelsidernes opbynin o pladsen på siderne kun efterlader plads til en kulhydratværdi, har vi valt at vise indholdet af tilæneli kulhydrat. Skal man brue værdien af total kulhydrat berenes det som total kulhydrat = tilæneli kulhydrat + kostfibre De her anvendte faktorer er en af de væsentliste ændriner i forhold til 3. udave, der anvendte de enerelle Atwater faktorer 17, 38, 17 o 30 kj/ for henholdsvis protein, fedt, totalt kulhydrat o alkohol. Bereninsmåden fremår af de nyeste Nordiske Nærinsstofanbefaliner 2004 [1] o er yderliere beskrevet i FAO Food and Nutrition Paper, Food enery - methods of analysis and conversion factors [2]. Bereninsmåden taer hensyn til, at ikke alle kostfibre kan omsættes i den menneskelie oranisme. 8

9 Disse enerifaktorer er vejledende værdier for en ennemsnitskost. Enerifaktoren 17 kj/ for kulhydrat er baseret på det tilænelie kulhydratindhold som ikke omfatter kostfibre. En korrekt berenin af eneri involverer anvendelsen af specifikke enerifaktorer for både protein, fedt o kulhydrat for hver enkelt fødevare. Ser man på bereninen af eneriindholdet i den enkelte fødevare, vil enerifaktorerne være afhænie af biotilæneliheden af levnedsmidlets protein, fedt o kulhydrat. Det betyder, at de faste enerifaktorer strent taet ikke kan anvendes på enkelte fødevarer. Vand o aske bidraer ikke med eneri. Der er derfor i alt 54.4 eneriivende nærinsstoffer. Resten (47.1 ) er vand o aske. Dette burde teoretisk set ive 100, men den opmærksomme læser opdaer let, at det iver En mindre afvielse fra den teoretiske sum på 100 kan ikke undås, når data er hentet fra forskellie kilder. Vi tilstræber at afvielsen ikke overstier plus eller minus 2. Grafisk kan dette illustreres som vist i fiur 1. Når både vi o andre allievel benytter disse faste enerifaktorer til eneriberenin, skyldes det, at der ikke er fundet en bedre måde at berene enerien på. Anvendelsen af specifikke enerifaktorer vil i øvrit komplicere bereninerne betydelit, ikke mindst med hensyn til berenin af enerifordelinerne. Det skal derfor påpees, at tabellernes enerianivelser kun må betrates som vejledende værdier. Eneriindholdet anives som et ikke afrundet heltal af hensyn til enerifordelinsbereninen. Enerifordelin Udfra oplysniner om levnedsmidlets indhold af protein, fedt, kulhydrat, kostfiber o alkohol kan enerifordelinen berenes. I en fødevare som f.eks. mørkt rubrød kan sammensætninen udtrykkes i vætprocent o i eneriprocent. 100 mørkt rubrød indeholder således: 5.7 protein 1.3 fedt 38.8 tilæneli kulhydrat 8.6 kostfibre 0.0 alkohol 47.1 vand + aske 9 Fiur 1. Sammensætnin af mørkt rubrød efter væt Ud fra et ernærinsmæssit synspunkt er den vætmæssie sammensætnin af levnedsmidlet ikke så interessant, fordi den ikke direkte viser noet om eneribidraet af de enkelte stoffer. Hvis man vil se på enerien i levnedsmidlet, kan oplysninerne anvendes til at udrene enerifordelinen af levnedsmidlet. Nærinsstofferne bidraer med følende mænder af eneri. Protein 5.7 * 17 kj/ = 96.9 kj Fedt 1.3 * 37 kj/ = 48.1 kj Total kulhydrat 38.8 * 17 kj/ * 8 kj/ = kj Alkohol 0 * 29 kj/ = 0.0 kj Samlet enerimænde: kj

10 Enerifordelinen udrenes ved at finde hvert af nærinsstoffernes procentvise andel af den samlede enerimænde: 96.9 / *100 = 11.1 % eneri fra protein 48.1 / *100 = 5.5 % eneri fra fedt / *100 = 83.4 % eneri fra kulhydrat I eksemplet med mørkt rubrød er bereninerne simple. I et måltid eller en daskost med mane fødevarer er bereninerne straks mere omfattende. Lad os udrene enerifordelinen for en kost bestående af en skive solsikkerubrød (50, Kode 1315 Softrubrød med fedtrie frø o hele kerner) med smør (5, Kode 269), ost 45% (20, Kode 767) o et las appelsinjuice (2 dl = 200, Kode 355). Det kan måske lette forståelsen at se på de nævnte fødevarer i tabellen, som findes på siderne 42, 76, 36 o 52. I tabellen oplyses det, at der er 0.5 protein i 100 smør. For at udrene, hvor meet protein der er i 5 smør, må der renes om ved at dividere de 0.5 med 100 o ane med 5. Proteinindholdet i solsikkerubrødet, ost o juice udrenes på samme måde som smør. Brød 6.9 * 50 / 100 = 3.4 protein Smør 0.5 * 5 / 100 = protein Ost 27.0 * 20 / 100 = 5.4 protein Juice 0.6 * 200 / 100 = 1.2 protein Fiur 2. Sammensætnin af mørkt rubrød efter eneri I alt protein Ved at sammenline de to lakaediarammer i fiur 1 o 2 kan man se, at der er tydeli forskel på, om man rener i vætprocent eller eneriprocent. Denne forskel skyldes bl.a. at: en stor del af alle fødevarer er vand, som ikke bidraer med eneri. 1 fedt indeholder over dobbelt så meet eneri som 1 kulhydrat eller 1 protein. Derved bidraer selv mindre mænder fedt med forholdsvis meet eneri. For fedt o kulhydrat foretaes de samme udreniner. Brød 6.5 * 50 / 100 = 3.25 fedt Smør 81.4 * 5 / 100 = 4.07 fedt Ost 27.9 * 20 / 100 = 5.58 fedt Juice 0.1 * 200 / 100 = 0.2 fedt I alt 13.1 fedt 10

11 Brød 34.5 * 50 / 100 = tilæneli kulhydrat Smør 0.6 * 5 / 100 = 0.03 tilæneli kulhydrat Ost 0.9 * 20 / 100 = 0.18 tilæneli kulhydrat Juice 9.7 * 200 / 100 = 19.4 tilæneli kulhydrat I alt tilæneli kulhydrat Brød 7.5 * 50 / 100 = 3.75 kostfibre Juice 0.2 * 200 / 100 = 0.4 kostfibre I alt 4.15 kostfibre Nærinsstofferne bidraer med følende mænde eneri: Protein * 17 kj/ = kj Fedt 13.1 * 37 kj/ = kj Tilæneli kulhydrat * 17 kj/ = kj Kostfibre 4.15 * 8 kj/ = 33.2 kj Samlet enerimænde: Enerifordelinen er: kj / * 100 = 13% eneri fra protein / * 100 = 37% eneri fra fedt / * 100 = 48% eneri fra tilæneli kulhydrat 33.2 / * 100 = 3% eneri fra kostfibre % eneri fra total kulhydrat Fiur 3. Enerifordelinen i reneeksemplet Når hele daens/alle daes kost skal berenes, føles samme model. Listen over fødevarer bliver blot lænere. For at lette dette arbejde kan det betale si at stille bereninerne systematisk op. En måde at øre dette på er vist i efterfølende skema. Det er et stort arbejde, men man kan oså brue et edb-baseret kostbereninsproram. En skematisk fremstillin af dette ses i fiur 3. 11

12 Tabelværdier Spist Fødevare Spist ram Protein /100 Fedt /100 Tilæneli kulhydrat /100 Fibre /100 Protein ram Fedt ram Tilæneli kulhydrat ram Fibre ram MORGEN Appelsinjuice Solsikkerubrød Ost etc Smør 5 etc. FROKOST Rubrød etc. Leverpostej Asie Hvedebrød Marmelade MELLEMMÅLTID Æble Wienerbrød AFTENSMAD I alt Kostbereninsskema: Skemaet viser, hvorledes et skema til kostberenin kan se ud. 12

13 Nærinsstoffer I det følende beskrives, hvorledes de enkelte nærinsstofdata fremkommer for de enkelte fødevarer. For nole af stofferne beskrives oså, hvilke analysemetoder der er anvendt. Protein Indholdet af protein er berenet udfra levnedsmidlets totale indhold af kvælstof anet med en proteinomreninsfaktor. For de fleste fødevarer er denne faktor 6.25, men er afhæni af proteinsammensætninen i levnedsmidlet. Dette er ennemået i detaljer i fødevaredatabanken. Proteinindholdet anives i pr. 100 spiseli del. Fedt Det totale fedtindhold anives sammen med tal for mættede, monoumættede o polyumættede fedtsyrer samt cholesterolindholdet. Fedtindholdet er li med den samlede mænde lipider. Det samlede fedtsyreindhold kan aldri overstie ca. 95% af det totale fedtindhold, men kan ofte udøre en mindre del af fedtindholdet - helt ned til 50%. Det skyldes, at fedtsyrerne kun udør en del af det totale fedtindhold. Fedt- o fedtsyreindhold anives med enheden /100 af den spiselie del, mens cholesterolindholdet anives i m/100 af den spiselie del. Kulhydrat Det totale kulhydratindhold er berenet ved den såkaldte differensmetode. Det vil sie: Tabellen iver oplysniner om følende dele af kulhydratindholdet: Tilænelit kulhydrat er en ny kolonne i denne 4. reviderede udave. Den erstatter kolonnen Kulhydrat, total i de forrie udaver. Tilænelit kulhydrat berenes som Tilænelit kulhydrat = total kulhydrat - kostfibre Tilsat sukker er ikke en klart defineret term. Hvis en inrediens tilsættes til et produkt p..a. sit sukkerindhold o søde sma, sier vi at det sukker der hermed tilsættes er tilsat sukker. Der ælder således raffineret eller industrielt fremstillet saccharose o andre sukkerarter, eventuelt i form af en inrediens i en anden fødevare. Oså honnin som inrediens, invertsukker o andre søde inredienser vil være tilsat sukker i et produkt. Det naturlit forekommende sukker i frut, røntsaer, mælk etc. indrenes ikke i dette tal. Da det derfor ikke er mulit at analysere tilsat sukker, opøres mænden af tilsat sukker ud fra emballaen eller andre tekniske oplysniner. I nole tilfælde vil mænden af tilsat sukker være skønnet ud fra sådanne oplysniner. Kostfiber findes der inen standarddefinition på. Kostfiberværdierne er afhænie af, hvilken analysemetode der anvendes. Nyere danske kostfiberværdier er baseret på en metode udarbejdet af Association of Official Analytical Chemists (AOAC), som er den eneste officielt anerkendte kostfiberanalysemetode. Andre kostfiberværdier er baseret på flere forskellie analysemetoder, hvorfor nole værdier skal anvendes med varsomhed. For mere specifikke oplysniner henvises til Alle kulhydratværdier er opivet med enheden /100 spiseli del. Totalt kulhydrat = tørstof - (protein + fedt + aske) Tørstofindholdet findes ved tørrin til konstant væt v.h.a. standardiserede metoder. 13

14 Alkohol Oplysninererne for alkohol (udtrykt som ren alkohol) er anivet med enheden /100. Alkohol er deklareret på varen som volumen-%. Denne volumen-% kan omrenes til /100 som alkohol (/100 ) = volumen-% * / varens densitet (/cm 3 ) hvor er alkohols densitet (/cm 3 ). En del men ikke alle alkoholiske drikkevarer har en densitet tæt på 1.0 /cm 3. Et højt indhold af sukker, alkohol o fedt iver densitet forskelli fra 1.0. Vand Tabel 1. Vitaminer, betenelser o enheder Vitamin Anives som Enhed Fedtopløselie A-vitamin Retinolækvivalenter RE/100 D-vitamin Cholecalciferol (D 3 ) µ/100 Vandopløselie Thiamin Thiamin m/100 Riboflavin Riboflavin m/100 Folat Folat µ/100 B 6 -vitamin Pyridoxin m.m. m/100 C-vitamin Askorbinsyre o dehydroaskorbinsyre m/100 Vand er fundet som tørstofindholdet o er herefter berenet som vand (/100 ) = tørstof (/100 ) Vandindholdet anives med enheden /100 spiseli del. Vitaminer Der er i da 13 kendte vitaminer, som er nødvendie for mennesket. Det er vitamin A, D, E, K, C o B-vitaminerne: thiamin (B 1 ), riboflavin (B 2 ), folat, pantothensyre, biotin, B 6 -vitamin o B 12 -vitamin. Vitaminerne deles op i de fedtopløselie (vitamin A, D, E o K) o de vandopløselie vitaminer (Bvitaminerne o C-vitamin). Tabellen medtaer de vitiste vitaminer. Hvis kostens indhold af disse vitaminer er tilstrækkeli i forhold til anbefalinerne, så er der stor sandsynlihed for, at indholdet af de andre vitaminer oså er i orden. Vitaminer o deres enheder fremår af tabel 1. 14

15 A-vitamin Der er flere stoffer i kosten udover A-vitamin (retinol), som kan ive A-vitamin-virknin. Det vitiste stof er ß-caroten, o den totale A-vitamin-virknin berenes ud fra retinolindholdet o ß-caroten. ß-Caroten iver ikke så stor A-vitamin-virknin som retinol. Der skal 12 ane så meet ß-caroten til at ive samme A-vitamin-virknin som retinol. Når man skal opive den samlede A-vitamin-virknin, omrener man derfor ß-carotenmænden til, hvad det svarer til i retinolmænde o udtrykker dette i de såkaldte retinolækvivalenter: 1 retinolækvivalent = 1 µ retinol = 12 µ ß-caroten Disse faktorer er tilnærmede værdier, der ælder for en ennemsnitskost. Den totale A-vitamin-virknin anives som retinolækvivalenter (RE), der svarer til µ/100 retinol. D-vitamin Der er flere stoffer, der har D-vitaminaktivitet. Naturlit forekommer D 3 (cholecalciferol) o 25-hydroxy D 3 (25-hydroxycholecalciferol) som har en højere D-vitamin aktivitet end D 3 samt erocalciferol (D 2 ) o 25-hydroxy D 2. D-vitamin er berenet som: B 6 -vitamin anives som summen af de tre naturlit forekommende B 6 -vitaminaktive stoffer: Pyridoxin, pyridoxal o pyridoxamin samt deres fosfater o andre forbindelser. B 6 -vitamin anives som pyridoxinhydrochlorid med enheden m/100 spiseli del. Mineraler De opivne værdier for mineraler o sporelementer er totalindhold. Indholdet af calcium, jern, zink o natrium anives med enheden m/100 spiseli del, mens jod anives i enheden µ/100 spiseli del. For omrenin fra mænden af natrium til mænden af salt skal der anes med 2.5. Hvis der f.eks. er 512 m natrium i 100 mørkt rubrød, svarer denne mænde til (2.5 * 512) = 1280 m eller ca. 1.3 salt pr. 100 rubrød. For omrenin fra mænden af salt til mænden af natrium skal der anes med 0.4. Hvis der f.eks. er tilsat 2 salt til en portion risenrød på 200, svarer denne mænde til (2 * 0.4) = 0.8 natrium pr. 200 risenrød. D-vitamin = D x 25-OHD 3 Der findes endnu kun meet få data på D 2 varianterne hvorfor de ikke indår i bereninerne på nuværende tidspunkt. D-vitamin anives i enheden µ/100 spiseli del. Folat eller folater er en samlebetenelse for en række forbindelser, der har ernærinsmæssie eenskaber o kemisk struktur fælles med folsyre. Folat anives med enheden µ/100 spiseli del. 15

16 Fødevarerupperne Mælk o mælkeprodukter Indholdet af fedtopløselie vitaminer (A- o D-vitamin) i mejeriprodukter er berenet på rundla af produkternes mælkefedt o repræsenterer et årsennemsnit. Indholdet af cholesterol i mælkeprodukterne føler indholdet af mælkefedt, idet der do skal taes hensyn til fremstillinsmåden. Produkter, der har underået en separerin (skummetmælk) indeholder en forholdsmæssi større mænde cholesterol end useparerede produkter. På rundla af undersøelser foretaet i USA er der fundet den viste sammenhæn mellem indholdet af mælkefedt o cholesterol i mælkeprodukter (se tabel 2). Tabel 2. Sammenhæn mellem cholesterol o mælkefedt Produkt m cholesterol pr. mælkefedt Sødmælk o letmælk 4 Skummetmælk 11 Ost o fløde 3.3 Skummetmælkspulver 25 Sødmælkspulver 4 Kød o kødprodukter For de rene kødudskæriner er der en direkte sammenhæn mellem indholdet af protein, fedt o cholesterol, således at cholesterolindholdet i disse fødevarer kan berenes på rundla af indholdet af fedt o protein. I det omfan der ikke findes specifikke analyseværdier er cholesterolindholdet berenet på rundla af nedenstående bereninsformel. cholesterol [m/100] = protein [/100] * x + total fedt [/100]*y hvor x er 2.6 m/ protein for svinekød 2.65 m/ protein for oksekød 3.25 m/ protein for lam, får o y er 1 m/ fedt for alle kødtyper For kødudskæriner har vi berenet indholdet af D vitamin ud fra fedt. Bereninerne er foretaet i det omfan der ikke findes aktuelle analyseværdier for varen. Bereninsmåden er fundet ud fra analyseresultater af linende kødprøver af okse o svin: Oksekød: D vitamin [µ/100] = totalt fedt [/100] * Svinekød: D 3 cholecalciferol [µ/100] = totalt fedt [/100] * Svinekød: 25-hydroxycholecalciferol [µ/100] = totalt fedt [/100] * Økoloi Fødevarestyrelsen undersøer nærinsstofindholdet i både økoloiske o ikke-økoloiske varer. Hvis der findes en væsentli forskel i nærinsstofindholdet i en vare o den tilsvarende økoloiske vare vil dette oså fremå af tallene i levnedsmiddeltabeller. Sådan en tydeli forskel i nærinsstofindholdet mellem en økoloisk vare o den tilsvarende ikke-økoloiske vare har vi indtil videre kun fundet for indholdet af jod i mælk. Indholdet af jod i økoloisk mælk er for tiden tydelit lavere end i ikke økoloisk mælk. Mælkens jodindhold afhæner af flere faktorer i køernes foder, herunder foderets indhold af jod o af stoffer, der hæmmer udnyttelsen af jodet. Mælkens indhold af jod kan derfor ændre si med ændriner i fodersammensætninen. 16

17 Hvor nøjatie er tallene Alle tal skal betrates som værdier, der aniver niveauer af de enkelte nærinsstoffer i fødevarerne. Tallene er ennemsnitstal. I vurderinen af tallene skal man derfor tae følende forhold i betratnin: Årstidsvariation. Grøntsaers o fruters indhold af vitaminer o mineraler varierer med, hvornår de er høstet. Tallene i tabellen repræsenterer et årsennemsnit, med mindre andet er nævnt. Larin. Under larin af fruter o røntsaer kan der navnli ske tab af vitaminer. Dette taer tabellen ikke højde for, idet den så vidt mulit ælder for friske råvarer. Tilberednin. Ved snitnin, haknin, iblødsætnin, stenin, banin, konin, varmholdnin m.m. sker der vitamin- o/eller mineraltab. Disse tab må man selv være opmærksom på, idet tabellen som nævnt oftest har data for de friske råvarer. Tilberednin vil især påvirke indholdet af B- o C- vitaminer. I forbindelse med konin af f.eks. kartofler kan C-vitamintabet være op til 50%. Ved varmholdnin sker det største vitamintab som reel inden for de første 1-2 timer. Disse forhold er vitie at tae hensyn til, hvis man ønsker at berene en varmholdt rets vitaminindhold eller planlæe en kost på basis af anbefalinerne. Lad os som eksempel se på nole udvalte nærinsstoffer for blomkål. Her er protein anivet til 2.4 /100. Der kan for den sas skyld lie så odt være 1.4 eller 3.4 protein i 100 blomkål. Den variation vi ser er nemli fra 1.3 til 4.2 protein pr. 100 blomkål. Vitaminet folat varierer mellem 86 o 226 µ/100 på 50 undersøte prøver o natrium varierer i det rå blomkål mellem 8 o 55 m/100 på 6 undersøte prøver. Disse eksempler viser noet om hvordan tallene i tabellen skal forstås som ennemsnitsværdier. Det aktuelle blomkål du står med i hånden kan let indeholde andre mænder af nærinsstofferne end ennemsnitstallet i tabellen. Men vil do oftest holde si inden for variationsbredden som kan ses i tabellerne på internettet (foodcomp.dk). De vitiste vitamintab ved forskellie tilberedninsmetoder fremår af tabel 3. Fruter o røntsaers vitamin- o mineralindhold varierer med sort, dyrkninssted, samt hvornår de er høstet. Hvor der forelier danske analyser for danske fødevarer, er disse anvendt. Der er do oså medtaet data for udenlandske produkter om nødvendit. Tallene i tabellen repræsenterer et ennemsnit af vitamin- o mineralindholdet i fruter o røntsaer dyrket forskellie steder. I forbindelse med dyrkninsforhold har der i de seneste år været en diskussion om udpinin af den danske jord, således at afrødernes indhold af vitaminer o mineraler skulle være blevet lavere. Påstanden om faldende vitamin- o mineralindhold er ikke bevist. Fødevarestyrelsen o Danmarks Tekniske Universitet samarbejder om en løbende undersøelse af vitaminer o mineraler i danske afrøder, o over tid er der indtil nu intet, der tyder på et fald i indholdet af vitaminer o mineraler. 17

18 Tabel 3. Oversit over tab af nærinsstoffer ved konin, stenin o banin Vitamin Tab i % ved Konin Stenin Banin Undtaelser A-vitamin % ved stenin af kød, fisk o æ. 2 50% ved stenin af fedtstoffer. 3 5% ved banin af kød. D-vitamin Vitaminet er varmestabilt o dermed sker der rine tab ved tilberednin. Thiamin, B Rine tab for mælk o ost. 40% for blad- o stænelrønt. 6 60% ved konin af æ o banin af kornprodukter. Riboflavin, B % for blad- o stænelrønt. 8 5% ved konin af æ o banin af kornprodukter. Folat Ca. 20% for mælk, ost, fisk o æ. B 6 -vitamin % for mælk, ost, kød, fjerkræ, fisk o æ % ved banin af kornprodukter. C-vitamin % for kød, fjerkræ o fisk. Mineraler Meet rine tab. 18

19 Analysemetoder Da analysemetoderne for de forskellie indholdsstoffer alle er forskellie, er analysernes nøjatihed oså forskellie. Lieledes er nole fødevarer o nærinsstoffer vanskeliere at analysere end andre. Da værdierne for de enkelte nærinsstoffer er anivet med et bestemt antal decimaler, vil nole værdier være mere nøjatit anivet, end det i virkeliheden er mulit at analysere dem. Eksempelvis kan man komme frem til forskellit indhold af f.eks. A-vitamin i den samme ulerod, alt efter hvilken metode man bruer. Forskerne er do for de fleste nærinsstoffers vedkommende enie om, hvilke analysemetode, der iver det bedste udtryk for fødevarens indhold af et ivet nærinsstof. Til dato er de anvendte analysemetoder derfor det bedste bud på, hvad indholdet af nærinsstoffer i forskellie fødevarer er. Nærinsstofanbefaliner Nærinsstofanbefalinerne iver ernærinsmæssie retninslinier for en kost, som danner rundla for en enerelt od sundhedstilstand. Retninslinierne omfatter de eneriivende nærinsstoffer som fedt, protein o kulhydrat (o hermed anbefaliner for kostens enerifordelin) samt de ikke-eneriivende nærinsstoffer som vitaminer o mineraler. Retninslinierne kan udformes efter forskellie kriterier, som defineres for hvert enkelt nærinsstof. Kriterierne er ikke endeyldie, men kan ajourføres, revideres o evt. udvides, når ny viden kræver det. Derfor må nærinsstofanbefalinerne betrates som retninslinier, der revideres fortløbende. Anbefalinerne ælder primært for raske mennesker med lav til moderat fysisk aktivitet o anvendes først o fremmest ved planlænin af kost til rupper. Til planlænin af kost til sye mennesker kan Anbefaliner for den danske institutionskost anvendes (se reference baest i tabellen). Ved bru af anbefalinerne er det vitit at vide, at anbefalin er ikke det samme som behov. Anbefalinen for et ivet nærinsstof er ikke li med behovet for nærinsstoffet. Når man skal finde frem til behovet for det enkelte nærinsstof, sker dette udfra en på forhånd fastsat definition for sundhed. Der anvendes forskellie definitioner til fastsættelse af et behov. Man kan sie, at behovet for et nærinsstof er den mænde, man skal indtae, for at der ikke opstår manelsymptomer. Eller man kan sie, at behovet er den mænde, der skal indtaes for at opretholde tilfredsstillende kropsreserver. Der er lidende overane fra manelsymptomer ved lav indtaelse til toksiske (iftie) virkniner ved høj indtaelse. 19

20 Tabel 4. Anbefalet dali indtaelse af udvalte nærinsstoffer anivet pr. person o da a. Uddra fra: Nordic Nutrition Recommendations 2004 Alder År BØRN A RE c D d µ Thiamin m Riboflavin m B 6 m < 1/2 b / KVINDER l j 15 l l / 9 m k >= k GRAVIDE n AMMENDE MÆND j Folat µ C m Calcium >= m Jern h m Zink i m Jod µ 20

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den lille levnedsmiddeltabel

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den lille levnedsmiddeltabel Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den lille levnedsmiddeltabel Den lille levnedsmiddeltabel 3. reviderede udgave Udarbejdet af Erling Saxholt Sisse Fagt Anders Møller

Læs mere

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik 1 Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den

Læs mere

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre 2 INDLEDNING........................................ 4 TIDLIG LOKAL SYGDOM...............................

Læs mere

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar Informationshæfte fra Nordic Sugar 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull.

Læs mere

Små skridt til vægttab der holder

Små skridt til vægttab der holder Små skridt til vægttab der holder forudsætninger for, at de små skridt virker 1. Du er overvægtig. 2. Du har vejet det samme gennem længere tid. 3. Du har haft den gamle vane i længere tid. 4. Du bliver

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse.

Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse. Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse. Indhold Formålet med undervisningsmaterialet... 5 Undervisningsmaterialets indhold og opbygning... 5 De officielle kostråd... 6 Spis varieret,

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger "This project arises from the project Periscope which has received funding from the E U, in the framework of the Public Health Programme" Næringsstofanbefalinger Vores mad indeholder en lang række stoffer,

Læs mere

Potentiel effekt af at spise Nøglehulsmærkede produkter. - fokus på indtag af næringsstoffer og fuldkorn

Potentiel effekt af at spise Nøglehulsmærkede produkter. - fokus på indtag af næringsstoffer og fuldkorn Potentiel effekt af at spise Nøglehulsmærkede produkter - fokus på indtag af næringsstoffer og fuldkorn Den potentielle effekt af at spise Nøglehulsmærkede produkter på næringsstofindtag og indtag af

Læs mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere 10 veje til vægttab Forudsætninger for, at de små skridt virker I bogen kan du se, hvad hvert et lille skridt teoretisk set vil føre til af vægttab i løbet af de første 12 måneder hvis du i øvrigt lever

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år

Læs mere

Vejledning til næringsdeklaration af opskrifter

Vejledning til næringsdeklaration af opskrifter Vejledning til næringsdeklaration af opskrifter 0 0 0 0 Vejledning til næringsdeklaration af opskrifter 0 0 0 0 Vejledning til næringsdeklaration af opskrifter Grafisk design og produktion: Christensen

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Mad til lungepatienter

Mad til lungepatienter Mad til lungepatienter En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Indhold Kend din vægt Kend din vægt...

Læs mere

Cøliaki og mad uden gluten

Cøliaki og mad uden gluten Cøliaki og mad uden gluten 2 HVAD ER CØLIAKI OG HVOR MANGE HAR SYGDOMMEN? 3 Hvor findes gluten? 8 Kostråd 11 ideer til dagens måltider 14 Hjemmebagt brød 16 I køkkenet og på indkøb 18 Varedeklarationer

Læs mere

Fedt i kosten - hvordan?

Fedt i kosten - hvordan? E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2011 Fedt i kosten - hvordan? Af Niels Lyhne Andersen og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 Baggrund Den danske kost

Læs mere

ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN. en håndbog for sundhedspersonale

ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN. en håndbog for sundhedspersonale 2015 ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale Ernæring til spædbørn og småbørn en håndbog for sundhedspersonale

Læs mere

Hvad har du i posen? Nøglehullet nemt at vælge sundere

Hvad har du i posen? Nøglehullet nemt at vælge sundere Et annoncetillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen Mad Mad && Nøglehullet nemt at vælge sundere Sundhed Sundhed Hvad har du i posen? Det nye nøglehulsmærke gør det nemmere at finde de

Læs mere

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 81 Sund By Netværket 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk

Læs mere

DANSKERNES FORSTÅELSE AF DE OTTE KOSTRÅD

DANSKERNES FORSTÅELSE AF DE OTTE KOSTRÅD DANSKERNES FORSTÅELSE AF DE OTTE KOSTRÅD INGE HUMMELSHØJ HANSEN, KRISTINA AACHMANN, LIISA LÄTHEENMÄKI OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 022 MAJ 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation

Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation Statusrapport ved afslutning af fase 1, januar 2014 Deltagere fra respektive organisationer: Partnere fra Måltidspartnerskabet Fødevarestyrelsen: Dagny Løvoll

Læs mere

Mange gode råd Staten blander sig mere og mere i, hvad vi skal spise. Er det OK? Vi har spurgt en filosof. SIDE 4

Mange gode råd Staten blander sig mere og mere i, hvad vi skal spise. Er det OK? Vi har spurgt en filosof. SIDE 4 Nøglehullet breder sig Nøglehullsmærkede produkter solgte sidste år for mere end 4 milliarder kroner nu er der Nøglehuller på mere end 1045 produkter. SIDE 8 Nøglehullet hæver standarden Det er sundere

Læs mere

Skolemad et måltid i skolen

Skolemad et måltid i skolen Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen Undervisningsmateriale Skolemad et måltid i skolen Udviklet af: Hanne Hyldgaard Langager og Jette Ørntoft Uddannelsescenteret

Læs mere

Ernæring og aldring Ernæring og aldring

Ernæring og aldring Ernæring og aldring Ernæring og aldring Ernæring og aldring En rapport fra Ernæringsrådet af Jette Ingerslev Anne Marie Beck Kirsten Schroll Bjørnsbo Ib Hessov Lars Hyldstrup Agnes N. Pedersen Ernæring og aldring Grafisk

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet

Læs mere

NIKKELALLERGI OG MAD

NIKKELALLERGI OG MAD NIKKELALLERGI OG MAD 2 03 // Nikkel i maden giver ikke allergi 03 // De første 1-2 måneder med nikkelfattig kost 06 // Hvis du fortsat skal spise nikkelfattigt 07 // Spørgsmål og svar 09 // Eksempler på

Læs mere

Fødevarernes klimaaftryk, sammenhæng mellem kostpyramiden og klimapyramiden, samt omfang og effekt af fødevarespild

Fødevarernes klimaaftryk, sammenhæng mellem kostpyramiden og klimapyramiden, samt omfang og effekt af fødevarespild Lisbeth Mogensen 1, Ulla Kidmose 2, John E. Hermansen 1 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø og 2 Institut for Fødevarekvalitet 15. juni

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet FRA MÅLSÆTNING TIL HANDLING 2 Målsætninger for en sund kantinedrift 3 Server frugt og grønt til måltider og møder 5 Server fisk eller fiskepålæg hver dag 7 Server kartofler, ris eller

Læs mere

Hvordan holder du pause?

Hvordan holder du pause? Forebyggelse & Dokumentation Kræftens Bekæmpelse Hvordan holder du pause? EN ANTROPOLOGISK UNDERSØGELSE AF PAUSEKULTUREN BLANDT (U)FAGLÆRTE MÆND METTE KNUDSEN GRØNNEGAARD Hvordan holder du pause? En antropologisk

Læs mere