Nr. 20 Oktober RUCs demokrati. Billeder fra årsfest. RUC-studerende blander sig i kommunalpolitik. Ny rektor: Vi skal ha et studenterhus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 20 Oktober 2009. RUCs demokrati. Billeder fra årsfest. RUC-studerende blander sig i kommunalpolitik. Ny rektor: Vi skal ha et studenterhus"

Transkript

1 Nr. 20 Oktober 2009 Billeder fra årsfest RUC-studerende blander sig i kommunalpolitik Ny rektor: Vi skal ha et studenterhus RUCs demokrati

2 Indhold RUC indefra Uddannelsesreformen - den nye reform møder kritik...04 Billeder fra årsfesten...06 Frit Forum svigter arbejdet i Akademisk Råd...08 Ny rektor: Vi skal ha et studenterhus...08 RUC-Cup 09: Ninjaerne løb med sejren...09 Idealisme: ind i uddannelsen, ud af universitetet...10 Udefra Københavns kommune skal ind i boligkampen...13 Den skarpe pen: Right city wrong date...14 Klima Shut it down: Civil ulydighed mod global opvarmning...16 Tema Topstyring gør studienævnsarbejdet surt...18 Valg på RUC...19 RUC-studerende blander sig i kommunalpolitik...20 Studenterorganisationer: Stem, det er din ret...22 Videnskab Fortællingen om de glade glasforskere...26 Redaktionen Redaktionen arbejder kollektivt. Alt arbejde i forbindelse med HippoCampus udføres ulønnet med undtagelse af layout og tryk. Indsendte artikler og debatindlæg redigeres udelukkende i forhold til layoutmæssige og journalistiske kriterier, og det indholdsmæssige står derfor altid til skribentens egen regning. Artiklerne i HippoCampus er altså ikke udtryk for en samlet redaktionel linje. Debatindlæg kan bringes anonymt i HippoCampus, under forudsætning af, at skribentens navn er redaktionen bekendt. Fra redaktionens side forbeholder vi os retten til at forkorte debatindlæg på over 3000 anslag. Vi vil, så vidt det er muligt, få forkortelser godkendt af debattøren. Debatindlæg skal være debatterende, altså give udtryk for debattørens holdning og tage et emne op til debat. De må ikke have karakter af annoncer el.lign. HippoCampus er uafhængigt af organiserede økonomiske, politiske og religiøse interesser. Magasinet finansieres via annoncer og bidrag fra forskellige foreninger, organisationer og enkeltpersoner, men ingen bidrag medfører indflydelse på hverken indhold eller form. Tak for donationer Tusinde tak til alle der har støttet os og således medvirket til, at vi fortsat kan være økonomisk uafhængigt af diverse institutioner og interesser. Støt HippoCampus og den fri presse på RUC, ved at indsætte et beløb efter evne på Konto: www Husk at holde øje med HippoCampus hjemmeside. Den bliver løbende udbygget. Foto Forside: Maria Bordorff Deadline 12. november 2009 Kolofon Redaktion...hippocampus@ruc.dk Laurids Hovgaard...laho@ruc.dk Mads Phillipsen, Internationale Udviklingsstudier...maph@ruc.dk Kristine Jensen, Historie...krijens@ruc.dk Helga Mathiassen, TekSam...hema@ruc.dk Peter Schwarz-Nielsen, Internationale Udviklingsstudier...peterni@ruc.dk Atlan Jensen, Humbas...atlan@ruc.dk Sanne Arildsen, Miljøbiologi...saar@ruc.dk Anne Louise Fink, Socialvidenskab...alfink@ruc.dk Klaus Enborg...kenborg@ruc.dk I dette nummer ansvarlig for loven: Kristine Jensen...krijens@ruc.dk Layout: Mads Lou Bendtsen...madslb@gmail.com Trykt af: Uberkant 2500 stk...bjarne@uberkant.dk Side HippoCampus 2009

3 Leder RUC på vej ud af krisen og ind i fremtiden På Folketingets åbningsdag gik elever og studerende i hele landet på gaden for at give Helge Sander og Bertel Haarder et spark i røven under overskriften Ud af krisen Ind i fremtiden. Gymnasiebesættelser og demonstrationer mod nedskæringer på uddannelsesområdet er efterhånden blevet en tradition på folketingets åbningsdag. Men det er der også god grund til. For det er en lige så fast tradition, at regeringen vender det døve øre til protesterne. De sidste mange år er det danske uddannelsessystem blev udsultet økonomisk. En undersøgelse fra Finansministeriet har vist, at der mangler kr per studerende om året på Humaniora og samfundsvidenskab. Det er mange penge, og det rækker langt fra når Helge Sander lover kr. ekstra per studerende, da han besøgte RUC den 24. september. Men på RUC er vi også på vej ud af krisen og ind i fremtiden. De sidste år har været turbulente krisetider på RUC med nedskæringer på både budgetter og demokratisk indflydelse. Vi slap af med den lidt for enevældige rektor Poul Holm sidste år. Siden da har RUC s bestyrelse ledt efter en ny rektor. Et år og to jobopslag senere er det endelig lykkedes. Vi har som studernede og ansatte ikke ret meget indflydelse på, hvem der leder RUC, alligevel tegner det godt med valget af Ib Poulsen som ny rektor. Han kender RUC indefra og har klart meldt ud, at han vil inddrage de studerende og ansatte i ledelsen af RUC. Det må vi håbe, at han lever op til. På den festlige front er vi allerede godt på vej ud af krisen. I år var årsfesten igen gratis for RUC-studerende. Det var vi mange der var glade for. Tak for dét og tak til de seje folk i Kammarillaen, der endnu engang knoklede for at give os alle sammen en fantastisk årsfest. Efteråret er fyldt med valg både RUC-valg og Kommunalvalg. På RUC er der valg til Bestyrelsen, Akademisk Råd og alle de forskellige udvalg og nævn. Er du en smule forvirret og hvem der kan stemmes på og hvor mange krydser du skal sætte, så er der hjælp at hente i dette nummers tema, der stiller skarpt på det RUCske demokrati. Nyd efteråret! Redaktionen Indhold og leder Side 03

4 Den nye reform møder kritik På trods af en ellers bred opbakning til den nye uddannelsesreform møder den kritik fra en række studieledere. De frygter, at den faglige kvalitet på bachelorfagene må vige til fordel for sociale hensyn og at de små fag vil drukne i den nye struktur. Af Mads Philipsen, Internationale Udviklingsstudier Kritikken kommer fra studieledere fra flere institutter, der i et fælles brev til rektoratet utrykker deres bekymring for konsekvenserne af uddannelsesreformen, hvis det forslag som Studenterrådet i store træk har udarbejdet vedtages. Især fagligheden og undervisernes motivation er under angreb: Der vil komme en gevaldig opsplitning af de faglige kurser. Vi frygter, at underviserne vil miste deres tilhørsforhold til fagene, hvilket kan virke demotiverende og i sidste ende forringe undervisningen, udtaler Karsten Pedersen, der er lektor på Kommunikation og medunderskriver på brevet til rektoratet. Opsplitningen af de faglige kurser vil ligeledes forringe de studerendes muligheder for et sammenhængende studieforløb: Modellen forhindrer således skabelsen af fokuserede studiemiljøer med en studiemæssig hverdag i tæt tilknytning til de faglige miljøer i og på tværs af institutterne, lyder det i brevet. En del af reformen vil formentlig indebære en treårig tilknytning til husene på RUC, der ifølge kritikerne sker på bekostning af tilknytningen til de institutter bachelorfagene ligger indenfor: De studerende tilbydes et opsplittet studieforløb med løsrevne studieaktiviteter baseret på en husorganisering uden (tvær)fagligt indhold. De små fag drukner i kaos Et andet element i kritikken er, at studielederne frygter, at RUCs kombinationsstruktur, hvor man i dag har 291 mulige fagkombinationer, vil undermineres. Det skyldes, ifølge Karsten Pedersen, at der ikke er givet nogle praktiske anvisninger i reformen for hvordan de studerende skal vælge bachelorfag: Det jeg personligt er bange for ved denne struktur er, at vi uden at sige det, er i gang med at lukke for RUCs kombinationsstruktur. Sådan som reformen er beskrevet lige nu, er det svært at kombinere alle fag med hinanden. Det vil betyde, at de mindre fag, der ikke kan udbydes i alle semestre vil ligge oven i hinanden og at flere studerende vil søge mod de større fag. Dette frygter Karsten Pedersen vil medføre et uoverskueligt bureaukrati, der vil skabe manglende sammenhæng mellem bachelor- og kandidatuddannelse: Vi er alvorligt bekymrede for at den foreslåede administration af bachelor og relationen mellem bachelor- og kandidatstudier, vil blive et administrativt kaos. Hvad blev der af dialogen? Endelig er de ti studieledere stærkt utilfredse med hele forløbet omkring udarbejdelsen af den nye reform: Diskussionen er tilsyneladende overstået, idet rektoratet efter en indledende proces med et vist mål af dialog med de faglige miljøer i og på tværs af institutterne nu har sadlet om. Karsten Pedersen håber dog, at de kommende høringssvar vil genåbne debatten: Man kan være bange for at løbet er kørt, men vi håber på at få rektoratet i tale og få gang i dialogen igen. Det er rektoratet åbne overfor: Debatten bliver selvfølgelig genåbnet når høringen er færdig. Høringssvarene skal jo bruges aktivt til at forbedre uddannelsesreformen. Så ingen skal være bekymrede for at reformen bliver gennemført hen over hovedet på nogen. udtaler rektor Ib Poulsen. Du kan læse hele brevet til rektoratet ( RUC under omvæltning ) på HippoCampus.ruc.dk Uddannelsesreformen WTF? Den nye uddannelsesreform er ved at være på plads. Hippo- Campus giver her et overblik over den nye struktur og konsekvenserne for de studerende. Af Mads Philipsen, Internationale Udviklingsstudier I løbet af det sidste år har repræsentanter for RUCs styrende organer arbejdet intenst med at udarbejde en ny uddannelsesreform, der skal sikre at vores uddannelsesforløb matcher de internationale krav. Det forslag, der arbejdes ud fra, er grundlæggende udarbejdet af Studenterrådet (SR), og der er hidtil bred opbakning til forslaget fra bestyrelse, rektorat og store dele af det videnskabelige personale på de enkelte institutter. SR er glade for den store tilslutning, de har fået til en række af deres mærkesager: Det har været vigtigt for os at sikre den sociale sammenhængskraft samtidig med, at vi sikrer de specifikke faglige kompetencer som vi studerende traditionelt har erhvervet os ved at tage en uddannelse på RUC, forklarer Casper Christiansen, der er SRs repræsentant i Akademisk råd. Krav til den nye reform Udkastet er bygget op omkring en række centrale værdier: Bevarelsen af projektarbejdet, sikring af den forskningsbaserede undervisning, tværfaglighed, det kvalificerede studievalg og et nyt bachelor-studienævn, der skal dække alle tre bachelor-år. Samtidig har det været nødvendigt at tage hensyn til de krav, der stilles fra international side som en konsekvens af Bolognaprocessen. Det betyder, at universiteterne skal følge nogle internationale standarder, der gør det nemmere at sammenligne uddannelser på tværs af landegrænser. For RUC betyder det bl.a. at bacheloruddannelsen skal styrkes, så de faglige kompetencer, der erhverves med en bachelor kan anvendes på arbejdsmarkedet uden en kandidatgrad. Farvel til basis Et af de springende punkter i den nye uddannelsesreform er det toårige basisstudium. Allerede ved reformen af RUCs struktur i 2005 var længden på basis oppe til debat. Her stod diskussionen om, hvorvidt man skulle indføre ét års basisuddannelse eller bevare den toårige basisstruktur. Som bekendt valgte man at bibeholde den toårige basisstruktur, der er gældende nu. Det karakteristiske ved den nuværende basisstruktur er, at der er ét studienævn for basisstudiet og ét for hver af bachelorfagene og at de studerende har en tilknytning til et basishus i de to år. Studieforløbet er opbygget af en toårig bred basisuddannelse, et etårigt bachelorstudium Side HippoCampus 2009

5 og en toårig kandidatuddannelse. Med den nye uddannelsesreform vil den toårige basis og den etårige bachelor erstattes af et treårigt bachelorforløb. Det treårige bachelorforløb - RUBAC Det nye treårige bachelorstudium (RUBAC) skal fortsat være delt op i de fire studieretninger: NAT, SAM, HUM og TEK. Der skal dog ikke som tidligere være et separat studienævn for overbygning og basis, men et samlet bachelorstudienævn, der dækker de tre år på bacheloruddannelsen. Som studerende får man derved en bachelorgrad inden for én af de fire retninger. På hvert semester skal der indtjenes 30 ECTS-point ved deltagelse i kurser og projektskrivning. Et kursus giver 7,5 point, mens projekter giver 15 ECTS. Det første år vil bestå af fælleskurser og to projekter, så der er intet nyt under solen her. Forskellen ligger i andet og tredje år, hvor den studerende skal lave projekter, tage metodekurser og deltage i specialkurser inden for to fagområder. To årig Kandidat 10. Semester 9. Semester 8. Semester 7. Semester Tre årig Bachelor 6. Semester 5. Semester Speciale Speciale Kursus (A) Kursus (B) Projekt (A eller B) Kursus (B) Kursus (A) Metodekursus eller praktikforløb Special kursus (A) Bachelor seminar 2,5 ects Special kursus (B) Projekt (B) Projekt (A) Bachelorprojekt - 20 ects (A + evt. B) Projekt - 15 ects (B) Tredje semester vil derved bestå af to valgfri kurser (A+B), hvoraf det ene skal ligge inden for den valgte studieretning og suppleres af et valgfrit projekt. Fjerde semester fokuserer på et projekt, der ligger inden for det specialkursus, der falder inden for studieretningen (A). Derudover udbydes der praktik og metodekurser (X). På femte semester skrives projekt, der ligger inden for det andet fagkursus (B). Derudover er der kurser i de to specialkurser (A+B). Sjette semester står i bachelorprojektets tegn (20 ECTS-point), der skal indeholde elementer fra specialkurset, der ligger inden for studieretningen. Der suppleres med kurser i metode eller praktikforløb og derudover et bachelorseminar. 4. Semester 3. Semester 2. Semester 1. Semester Metodekursus eller praktikforløb Specialkursus (A) Fælleskurser Fælleskurser Metodekursus eller praktikforløb Specialkursus (B) Fælleskurser Fælleskurser Projekt - 15 ects (A) Projekt - 15 ects Projekt - 15 ects Projekt - 15 ects Der er endnu ikke enighed om den konkrete udformning af bachelorforløbet. Det er blandt andet uklart, om det bliver muligt at tage en etfagsbachelor. Dette vil blive afgjort efter en række høringer, hvilket kan ende med, at man afskaffer dem, men derimod dropper kombinationsforbuddene. Det toårige kandidatforløb Kandidatforløbet på RUC (RUCAND) kan enten foregå som en kombineret uddannelse mellem to forskellige fag eller som en uddannelse inden for ét fagområde. De er dog begge toårige. Vælger man kombinationsuddannelsen er det første år sat af til kurser i de to valgte fag, hvor man tager et kursus hvert semester og skriver projekt indenfor det valgte kursus. På tredje semester forløber de to kurser sideløbende, mens der skrives projekt inden for ét af fagene. Uddannelsen afsluttes med et speciale, der skrives i et af de to fag eller som en kombination af begge. Etfagskandidaten består af et år med kurser og projekter inden for fagområdet, et åbent semester med mulighed for f.eks. praktik og et afsluttende speciale. Fælleskurser Specialkurser Projekter Der er stadig mange men er angående den nye struktur, men dette er et forsimplet udkast til det forslag, der blev gennemgået ved bestyrelsesmødet den 24 august Den fulde grafik kan findes på RUC s hjemmeside. Hvad er nyt? Det er hovedsageligt strukturen på basis, der har været størst problemer med at få på plads. Der har været bred enighed om, at den nuværende basisuddannelse efterfulgt af et bachelorforløb har været for fragmenteret, både hvad angår det faglige og det sociale. Derudover har mange studerende løbet ind i bachelorhegnet, der betyder at studerende har været tvunget til studieforlængelse, på grund af krav om, at bacheloren skal afsluttes før kandidaten kan startes: Med den nye struktur sikrer vi de brede indgange til studiet (NAT, SAM, HUM og TEK) samtidig med, at vi giver plads til et mere kvalificeret studievalg. Bachelor-studienævnet gør det muligt at skabe en mere sammenhængende uddannelse i RUCs ånd. udtaler Casper Christiansen. Det er endnu ikke afgjort, hvilken rolle husene kommer til at spille i den nye struktur, men vi forestiller os, at de er det sociale omdrejningspunkt på hele bacheloren. fortsætter han. Hvordan gruppedannelsen kommer til at foregå på det treårige bachelorstudie er endnu meget usikkert, men muligvis vil grupperne blive dannet i projektbazarer, hvor studerende fra flere huse mødes til nogle projektdage. Den endelige beslutning om RUCs nye struktur forventes at blive truffet ved et bestyrelsesmøde i december og træder i kraft i efteråret RUC Indefra Side 0

6 Årsfesten 2009 Årsfesten 2009 var i år gratis for RUC ere. Der var derfor flere penge til øl, hvilket HippoCampus hurtigt erfarede. Efter et besøg i Sensation-teltet blev alting en smule sløret og aldrig det samme Side HippoCampus 2009

7 Er du magister in spe? Få svaret på og vind kloge præmier Som studentermedlem af DM har du adgang til faglige tilbud og kontante fordele. Du kan fx tegne en super studieforsikring, der dækker: ulykke indbo ansvar rejseforsikring Meld dig ind nu. Som studerende på første år får du medlemskabet til en rund 20 er for de første seks måneder. Derefter er kontingentet 130 fradragsberettigede kroner pr. kvartal. Vil du vide mere om DM s mange faglige og kontante tilbud, kan du læse mere på dm.dk foto: Nina Liv Brøndum

8 Frit Forum svigter arbejdet i Akademisk Råd Frit Forums repræsentant har kun været til to ud af fem møder i Akademisk Råd i denne valgperiode. Det er problematisk, at de optager et mandat uden at sikre de studerende mere indflydelse, mener Studenterrådet. Frit Forum afviser, at det er et problem. Af Mads Philipsen, IU og Helga Mathiassen, Teksam I den forløbne valgperiode, der trådte i kraft i februar 2009, har Frit Forum kun deltaget i to ud af fem møder i Akademisk Råd. Studenterrådets fem medlemmer er mødt op til alle møder eller har i tilfælde af fravær sendt en suppleant. Frit Forums ene repræsentant er hverken mødt op eller sendt en suppleant til tre af møderne. Formand for Studenterrådet, Toke Høiland-Jørgensen, mener, at det er meget problematisk: Jeg synes selvfølgelig ikke det er i orden, hvis man ikke kommer til de møder, man er valgt til. Når man sidder med et mandat fra de studerende, er det er vigtig at varetage deres interesser, siger han og uddyber De optager jo et mandat, som nogle andre studerende kunne have brugt til at få indflydelse. Frit Forum: Møder er ikke det vigtigste Max Genske, der er indsupleret i Akademisk Råd for Frit Forum beklager, at Frit Forum ikke er mødt op til alle møderne. Vi er en forening med begrænsede ressourcer, både økonomisk og i forhold til aktive studerende, forklarer han. Vi går ikke så meget op i præcis hvor mange møder vi har været til. Vi laver jo også mange andre ting ved siden af, som for eksempel at skrive læsebreve eller lave debatarrangementer. Max Genske mener ikke, at det er et problem, at Frit Forum stiller op til bestyrelsen og Akademisk Råd, selvom de ikke har ressourcer til at komme til alle møderne. Vi varetager de studerendes interesser vi har begrænsede ressourcer og vi må gøre det på bedst tænkelige måde ud fra de ressourcer vi har, siger han. Toke Høiland-Jørgensen mener dog, at det svækker de studerendes mulighed for indflydelse, hvis man optager et mandat i Akademisk Råd uden reelt at bruge det: Der sker nogle rigtig vigtige ting i Akademisk Råd. Det har stor betydning for, hvad de studerende får af indflydelse om alle kommer. Hvert mandat tæller og der er i forvejen flere VIP ere (videnskabeligt personale) i Akademisk Råd end studerende. Udvalgene er lavt prioriteret Når det kommer til udvalgsarbejdet er det dog både Studenterrådet og Frit Forum, der har skulket. Nogle af de studerende, der sidder i Akademisk Råd, sidder også enten i Uddannelsesudvalget (UDDU) eller Forskningsudvalget (FOU). I Uddannelsesudvalget har Frit Forums ene repræsentant kun været til stede ved to ud af fem møder, mens Studenterrådets to repræsentanter har været til samtlige møder. I Forskningsudvalget har Studenterrådets repræsentant kun være til et ud af tre møder. Ny rektor: Vi skal ha et studenterhus RUC har efter et års jobsøgning ansat professor Ib Poulsen fra CIUD-instituttet. Han lægger op til dialog med de studerende. Af Laurids Hovgaard, Socialvidenskab Ib Poulsen er 60 år og har været på RUC siden 2002 og siden 2006 har han været institutleder på Institut for Kultur og Identitet. Allerede dagen efter udnævnelsen startede Ib Poulsen som rektor. Ib Poulsen er professor i dansk sprog og medievidenskab og er en ofte brugt medieforsker i pressen. Hvordan skal de studerende og ansatte inddrages i beslutningerne på RUC? Alle vigtige sager skal vendes med de studerende og ansatte. I en så stor sag som uddannelsesreformen er det vigtigt at lytte til de studerende. Det kan ske gennem åbne debatmøder og Studenterrådet. Vi skal i dialog med hinanden, så alle bliver hørt og taget alvorligt. Vi kan ikke blive enige om alt, men vi skal forsøge. Hvad vil du gøre for at skabe et bedre studiemiljø på RUC? Uddannelsesreformen skal meget gerne sikre forbedringer på de enkelte fag. Jeg synes personligt, at vi aktivt skal arbejde for at få realiseret ideen om et studenterhus på RUC, hvor studerende kan mødes på tværs af fag. Generelt skal vi blive bedre til at bruge vores smukke campusområder og ikke bare tage toget til og fra RUC, når der er forelæsninger. I nogle af de nye sambasishuse er der ikke plads til alle studerende, hvad vil du gøre? Jeg kender ikke til konkrete eksempler, men håber at studieleder, Thyge Enevoldsen vil kontakte mig hvis der er problemer med de fysiske rammer og så må vi finde en løsning, for der skal være ordentlige arbejdsvilkår for alle. Hvordan vil du sikre en fri debat på RUC? Jeg synes faktisk, at debatten på RUC er blevet bedre på det sidste. Men vi skal alle blive bedre til at have tillid til hinanden. Som rektor vil jeg gerne stå for åbenhed og gennemsigtighed og det håber jeg kan være med til at skabe en god fri debat. RUCs nye rektor Ib Poulsen mener, at campus skal bruges mere. Han vil blandt andet gerne have et studenterhus på RUC Side HippoCampus 2009

9 Ninjaerne løb med sejren til sidst Efter en utroligt spændende finalerunde hvor flere hold var tæt på at nuppe pokalen kunne Bakunins Ninjas fra hus K1.2 trække sig sejrrigt ud af dette års udgave af den prestigefyldte Ruc-Cup. Hold Målscore Point Bakunins Ninjas King Kong ENSPACer røv Rudi Völlers Lieblings Hum-tekker-lækker Af Klaus Emborg Traditionen tro blev der afholdt fodboldturnering på RUC s plæner i ugen op til årsfesten. Grønsværen bag ved psykologi, med tilnavnet Stadio Comunale, husede i år den 25. udgave af den traditionsrige Ruc-Cup. 30 hold var på forhånd tilmeldt turneringen. Ud af disse kvalificerede 5 sig fra de indledende runder til finaleturneringen om fredagen, hvor de skulle spille om den ultimative ære. Selve finaledagen blev et fodboldmæssigt drama værdigt for Ruc-Cuppens jubilæum. På en dag hvor alle slog hinanden indbyrdes var intet afgjort før den sidste kamp var spillet. Til sidst blev det dog Bakunins Ninjas der trak det længste strå, idet de vandt turneringen på bedre målscore end King Kong, som ellers længe lignede turneringens vindere. Fra græsrodsfodbold til Ruc-Cup Denne gang var det ninjaerne fra hus K 1.2. der løb med sejren, men hvad er egentlig historien bag RUC s legendariske fodboldturnering? Af Klaus Emborg For 25 år siden tog en række studerende initiativ til at starte en fodboldturnering på RUC. Det var især mandlige elever fra de store institutter, som forvaltning, geografi og socialvidenskab der var ivrige efter at teste deres fodboldmæssige egenskaber, og vinde hæder for deres fag. Før i tiden blev RUC-Cuppen afgjort mellem de store fag som Forvaltning og HA. Nu er det i højere grad Sam-Bas husene der har taget over og dominerer turneringen, fortæller turneringsansvarlig Søren Bitsch. Efter at turneringen i nogle år havde været græsrodsbaseret, tog Jacob Magnussen i 1987 initiativ til at gøre det til en officiel RUC-turnering. Det betød at der kom flere tilmeldte hold, og at holdene jævnligt trænede sammen for at være klar til turneringen. Den gang lå planerne om RUC s nuværende fodboldbane, det storslåede Stadio Comunale, stadig langt ude i fremtiden, og man måtte nøjes med det noget mere primitive New Swamp bag ved hus Bakunins Ninjas i duel mod Rudi Völlers Lieblings i en kamp der endte og 20. Ifølge Søren Bitsch, som de seneste år har været ansvarlig for turneringen gjorde dette dog ikke turneringen mindre prestigefuld. Der kunne være flere hundrede tilskuer til finalen på New Swamp. Det var uddannelsernes ære der stod på spil Op igennem 90 erne blev RUC-Cuppen anerkendt af universitets centerets ledelse. Dette medførte støttekroner til afholdelsen af turneringen og opførelsen af Stadio Comunale. Sidenhen har opmærksomheden omkring turneringen dog været dalende. Holdene træner ikke længere sammen, og der er kommet færre af dem. Med dette års 30 tilmeldte hold er der dog vendt om på denne kedelige tendens. Roskilde Universitets Studenter Idræts Sektion (RUSIS), som overtager ansvaret for turneringen fra næste år, vil arbejde på at genskabe et stærkt fodboldmiljø på RUC. RUC Indefra Side 09

10 Idealisme: ind i uddannelsen, ud af universitetet Din egen mentor, forelæsninger med kendisser eller på Skype, og undervisning med afrikanske unge der vil gøre noget ved klimaforandringer. Det kunne måske være RUC, men er det ikke. Kun et lille antal universitetsstuderende i Danmark benytter sig af muligheden for at opgradere deres uddannelser med private kurser. Selvom fænomenet er relativt nyt sætter udviklingen spørgsmålstegn ved det offentlige universitets position som eneudbyder af akademisk uddannelse. Hippocampus har set nærmere på fænomenet og de diskussioner de alternative uddannelsestilbud rejser. Af Anne Louise Fink, Socialvidenskab Undervisningen er ikke specielt objektiv, men det ved jeg heller ikke om den er på RUC, mener Josefine Kofoed Christiansen som var elev på Cepos Universitetet sidste år. Ind i idékampen med et solidt fagligt fundament Både den liberale tænketank Cepos, og centrum venstre platformen Cevea udbyder meritgivende kurser for universitetsstuderende. Kurser der hver i sær skal ruste de studerende til at blive aktører i den politiske debat i Danmark. Også Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har i dette semester budt ind på uddannelsesområdet. Som endnu et supplement til det traditionelle vidensudbud på universiteterne. Siden foråret 2006 har Cepos uddannet 150 studerende i neoliberal kritisk sans. Lanceringen af kurserne, som har det selverklærede mål at udbrede frimarkedstænkning, affødte fra starten en debat om hvordan faglighed og ideologi kan gå i spænd på universitetet. Josefine Kofoed Christiansen læser sambas på tredje semester og var indskrevet på et kursus hos Cepos sidste semester. Hun mener ikke Cepos går på kompromis med fagligheden, selvom undervisningen er politisk, og mener i øvrigt ikke kurset var hverken mere eller mindre objektivt end et kursus på RUC. Det kursus Josefine deltog i var filosofisk orienteret og introducerede liberale tænkere Josefine ikke regner med at hun vil støde på, på RUC. Udover at være Sambas studerende er Josefine partipolitisk aktiv i de Konservative og for hende var det ideologiske boost et godt supplement til hendes politiske engagement udenfor universitetet. Et engagement som lige nu er centreret omkring at skaffe konservative stemmer til kommunalvalget. Hun har på intet tidspunkt været nervøs for at det faglige niveau ikke har været højt nok og har fået meget ud af kurset, som hun dog har valgt ikke at søge merit for. Vi var 24 studerende, og undervisningsformen gav mulighed for at stille spørgsmål på en helt anden måde. Klasseundervisningen gør også at de studerende lærer hinanden bedre at kende. Derudover har kurset har været med til at udvide mit netværk, og det er også en stor del af det for mig. Universitet på markedsvilkår Udbuddet af de private kurser har fået, måske ikke uventede, men i hvert fald utraditionelle aktører ind på uddannelsesområdet. Cepos universitetet er sponsoreret af den liberale provobank Saxo bank og Ceveas primære støtte er LO. Mellemfolkeligt Samvirkes Globale Platform skiller sig ud, uden pengestærke allierede. Her koster et kursusforløb mellem femten og femogtyve tusinde for et semester, hvori en måneds rejse til Kenya eller Sydafrika er inkluderet. Da Marie Friborg startede på Mellemfolkeligt Samvirkes Globale Platform var det velvidende at hun senere må tage en pause fra studierne for at kunne betale det kurset koster. Alligevel er hun glad for sit valg. Det er selvfølgelig langt fra optimalt at det koster penge. Men jeg ville ikke have ladet være alene af den grund, for vi lærer nogen ting her, vi ikke lærer på RUC. Vi har forelæsninger på Skype, vi lærer at facilitere workshops. Uddannelsen er meget nytænkende Der er ligesom fokus på man ikke skal falde i søvn. Susan Wright, professor i pædagogisk antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitet har i Side HippoCampus 2009

11 mange år forsket i udviklingen på universitetsområdet i Danmark og England. Hun beskriver en konkurrencepræget universitetsverden i USA og England hvor private firmaer udbyder uddannelse på universitetsniveau. For egen vinding eller for ungdommens dannelse, alt afhængigt at øjnene der ser. Det skal man være opmærksom på, mener hun. For når private sponsorer betaler for uddannelsen skal man ikke være blind for at der er interesser på spil. Hendes analyser dokumenterer at der lige nu sker en markedsliggørelse af uddannelsessystemet i hvert fald på europæisk plan, som ganske givet også vil ramme Danmark. Spørgsmålet er om det er det der er ved at ske i Danmark nu, når private organisationer byder ind på uddannelsesområdet? Kurserne omtalt her er ikke de eneste der udbydes udenom universitetet. På lægestudiet på Københavns universitet er det mere reglen end undtagelsen at studerende på nogen semestre tager ekstra kurser for at bestå eksamen. Kurser udbudt af et privat firma, mod betaling. Susan Wright problematiserer tendensen men slår også fast at fremtiden på det her område ikke er givet på forhånd. Hun lægger vægt på at udviklingen kan styres med politiske tiltag og hun kaster bolden over til universiteterne selv. De danske universiteter har et godt omdømme, og de må i fremtiden argumentere for både at beskytte den gratis universitetsuddannelse og for at beholde deres andel af markedet. Universiteterne må gøre det attraktivt for de studerende at gå der Spørgsmålet om det er noget vi skal være bekymrede for afhænger i høj grad af universiteternes reaktion på udviklingen. De danske universiteter har et godt omdømme, og de må i fremtiden argumentere for både at beskytte den gratis universitetsuddannelse og for at beholde deres andel af markedet. De må vedholde det gode omdømme de har, siger Susan Wright. Som led i kurset på MS skal Marie Friborg en måned til Kenya og prøve nogle af de praktiske redskaber af hun lærer under forløbet. Kurset skal også munde ud i en kampagne til Klimatopmødet i København. Marie fortæller at undervisningen egentlig ligger i tråd med de idealer hun mener kendetegner RUC: Samarbejde og tværfaglighed. Men hvor gruppearbejdet på RUC ofte bliver meget ad hoc og hektisk, er der på den globale platform mere tid til arbejde med gruppeprocesserne. For både Josefine Kofoed Christainsen og Marie Friborg komplimenterer de kurser de har fulgt hos Cepos og MS deres studier på RUC, men kurserne giver dem også kompetencer de kan bruge ud over studierne. De slår bro mellem den akademiske faglighed og de aktiviteter de laver i deres fritid. Ifølge Sudan Wright handler det om at universiteterne, hvis de vil blive ved med at udbyde den bedste uddannelse, fortsat må gøre det attraktivt for de studerende at gå der. Universiteterne må holde fast i deres rolle som det sted der udvikler kritisk tænkning som et mål i sig selv, samtidig med at de skal udstyre de studerende med konkrete kompetencer de kan bruge på arbejdsmarkedet. Socialnomics Erik Qualman Pris: 169,- kr. Hvordan påvirker de nye sociale medier vores adfærd som forbrugere og på samfundsøkonomien? Why Iceland? Ásgeir Jónsson Pris: 159,- kr. Hvad gik galt på Island? Her er historien om Islands økonomiske optur og fald. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl slbooks.dk RUC Indefra Side 11

12 DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD De studerende mangler boliger UNGDOMSBOLIGER.NU

13 Københavns Kommune skal ind i boligkampen Studerende forsøger at sætte ungdomsboliger på dagsordenen til kommunalvalget i København. Af Laurids Hovgaard, Socialvidenskab I sidste nummer kunne man læse, at studerende er den gruppe i samfundet, der har de mest usikre boligforhold og at der inden for de næste ti år kommer til at mangle ungdomsboliger, alene i København. Studenterbevægelsen har nu taget konsekvensen af de dystre fremtidsudsigter og forsøger at gøre ungdomsboliger til et valgkampstema op til kommunalvalget den 17. november. Det sker i initiativet Ungdomsboliger NU. Laura Toftegaard, som er med i Ungdomsboliger NU siger: Vi skal have politikerne til at forstå, at hvis de ikke reagerer nu, så kommer tusindvis af studerende til at sove i telte og på hostels om ti år. Laura fortsætter: Vi vil invitere politikerne ud på uddannelsesstederne for at diskutere boligspørgsmålet, de skal ikke have lov til at gemme sig på Rådhuset og glemme de studerendes manglende boliger. Umiddelbart ser missionen ud til at lykkes for Ungdomsboliger NU. På de næste sider kan du læse om to RUC ere der stiller op til kommunalvalget og som netop vil prioritere flere og bedre ungdomsboliger i København. Ungdomsboliger NU Et initiativ startet af Danske Studerendes Fællesråd. Gennem paneldebatter, aktioner og humoristiske plakater prøver de at sætte ungdomsboliger på dagsorden til kommunalvalget og få politikerne til at bygge nye ungdomsboliger. Læs mere på eller bliv fan på facebook.com. Kampagne-kickoff den 22.oktober kl.17 på Studenterhuset med sandwiches, fadøl og diskussion. Christian, Geografi og Søren, Performancedesign Hvad husker du bedst fra Årsfesten? Vi er enige om at det klart var kl.23 ved scenen foran hus 5.1. Der spillede SMULD, et forholdsvis ukendt RUC-band, men de leverede varen og var for nice. Vi så ikke andet live-musik den aften. Husk SMULD... Hvordan kan man gøre Årsfesten bedre til næste år? Søren: man skal fjerne basisteltene og kun gøre festen for RUC ere, festen er lidt for diffus nu. Vi kræver mere intimitet. Christian: Jeg er ikke helt enig, Årsfesten er med skabe RUC et godt ry. Søren: et godt ry? RUC er da mere end bare druk og gruppearbejde. RUC Udefra Side 13

14 Right city wrong date Den skarpe pen Vi ruc ere bruger vores fritid forskelligt. Elisabeth Happel fra miljøbiologi bruger en stor del af sin i en organisation, der smider sten på havbunden og laver bannerdrops, når Obama kommer til byen. Af Sanne Arildsen, Miljøbiologi Da Obama kom til København for at reklamere for Chicago som OL-by, valgte Elisabeth Happel fra RUC at bruge sin dag på at kravle rundt i lygtepæle. Sammen med andre frivillige fra Greenpeace tog hun ned til den Sorte Diamant, hvor de hængte et banner op med teksten: Obama, right city, wrong date. HippoCampus kontaktede Elisabeth for at høre, hvad dét skulle gøre godt for. Hvorfor tror du, at det gør en forskel for Obama, at I kravler rundt i lygtepæle? Det første håb var, at han kunne se de bannere vi havde lavet og at han ville forstå budskabet og komme tilbage til december, når der er klimatopmøde. Jeg tror ikke han fik set dem, men forhåbentligt hører han om det. Det er rigtig vigtigt, at han kommer til klimatopmødet, så han kan være med til at gå foran, så der kan blive lavet en ambitiøs plan. Vi valgte at hænge et banner op, fordi det er en anden måde at gøre opmærksom på noget, der er rigtig vigtigt. Jeg mener det her var en god måde at gøre det på, hvis vi fx bare havde sendt et brev, var det nok bare havnet i en bunke. Det skete også meget pludseligt, at vi hørte, han kom til København og på den måde var det en måde vi kunne reagere på hurtigt. Burde du ikke koncentrere dig om dit studie, nu hvor du bor i et land, hvor man får gratis uddannelse? Jeg synes også, at jeg koncentrerer mig om mit studie, fordi når jeg er til stede gør jeg det bedste jeg kan. Samtidig er det virkelig vigtigt, at der bliver lavet en god klimaaftale til december og derfor prioriterer jeg også at bruge tid på det. Jeg forsøger at gøre begge dele samtidig og selv om jeg har ret travlt til tider, får jeg det til at hænge sammen. Mange andre har jo også travlt med arbejde og andre former for frivilligt arbejde. Er Greenpeace ikke et 70 er fænomen, som ikke rigtig har noget at gøre i dag? Da Obama besøgte København hængte Elisabeth og andre frivillige fra Greenpeace et banner op med teksten: Obama, right city, wrong date. Foto: Erik Albertsen/Greenpeace Når man kigger på de problemer, der er i verden i dag, så er det det desværre ikke. Jeg ville ønske, at vi ikke var nødt til at gå ud og lave de aktioner, vi gør, men det er nødvendigt, når man ser på alle problemerne i forhold til klima, fældning af skov, de kemikalier der omgiver os osv. Greenpeace er måske lidt mere proaktive i forhold til at gøre noget ved tingene end andre organisationer. Det der har haft betydning for mig, da jeg skulle finde et sted at gøre noget, var at Greenpeace er gode til at få budskabet ud. Mange andre taler bare, mens vi også gør noget direkte. For eksempel har vi lagt nogle store sten på marine Natura 2000 områder. De sten forhindrer så at der kan blive fanget med bundtrawl så fiskebestanden kan blomstre op igen. Den skarpe pen I hvert nr. stiller HippoCampus tre spørgsmål til en ruc er, der har gjort sig særlig bemærket. Side HippoCampus 2009

15 BYTTE BYTTE KØBMAND LØRDAG D. 5. DECEMBER KL. 16 OG 20 I ROSKILDE-HALLERNE. PRIS: 295/320 KR. BILLETTER VIA ROSKILDEBILLETTEN.DK Stand-up, som du aldrign har oplevet det før. EFTERÅRETS COMEDY PÅ GIMLE OPEN-MIKE MED THOMAS WIVEL SOM VÆRT FBI KLUBTOUR: GEO + MICHAEL CHRISTIANSEN OPEN-MIKE MED RASMUS OLSEN SOM VÆRT FBI KLUBTOUR: CHRISTIAN FUHLENDORFF, MICHAEL SCHØT OG CARSTEN ESKELUND OPEN-MIKE Gratis kopiservice for studerende! REGIONALT SPILLESTED - koncerter, natklub, café, comedy, børnearrangemnter, lørdags jazz... HELLIGKORSVEJ 2, 4000 ROSKILDE - Er du studerende på Roskilde Universitet, så kan du tage gratis kopier hos os i Trekroner Centret ved Trekroner Station. Kom ind og vis os dit studiekort. Du får gratis kopipapir af os - maks. 50 stk. Herefter kan du gratis anvende kopimaskinen. Dennis Sejling, souschef Louise Jørgensen, kunderådgiver Skal du bruge mere end 50 kopier pr. uge, taler vi om det. Trekroner Centervej Roskilde tlf trekroner@spks.dk - glade kunder siden 1825

16 Bliv klar til klimakonferencen med HippoCampus Til December skal Danmark være vært for FNs 15. klimakonference, COP15. Klimapolitik er de senere år begyndt at fylde mere og mere i mediebilledet, hvor nogle advarer mod en klimakrise, mens andre prøver at mane til ro. Ligemeget hvordan man vælger at tage stilling til klimaproblematikken, kan man ikke komme uden om, at der er tale om et af tidens mest omdiskuterede emner. Dette gælder også på universitetsplan. Derfor vil HippoCampus bringe en serier af artikler omhandlende miljø- og klimaspørgsmålet frem mod klimatopmødet I København. Civil ulydighed mod global opvarmning Med Shut it down-initativet forsøgte aktivister at lukke Vattenfall-kraftværket på Amager. Beredte med stiger, armbeskyttere og gasmasker begav aktivister sig mod kraftværket for at protestere mod kulkraft. HippoCampus var med på aktion! Af Kristine Jensen, Historie Lørdag eftermiddag den 26. september er Christianshavns Torv fyldt med mennesker. En gammel alkoholiker er tydeligvis sur over at han ikke kan få torvet for sig selv. Hvorfor helvede går I ikke bare hjem råber han og sjatter lidt øl efter nogle drenge. Men på trods af enkelte negative ytringer fra de lokale på bænken, så er stemningen god og der bliver spillet høj hiphop fra demovognen. Dagens mål er at demonstrere mod kulkraft og problemet med den globale opvarmning ved at komme ind på Vattenfalls Kulkraftværk og lukke ned for produktionen. Når vi når frem til kraftværket er der to forskellige blokke, der skal ind på kraftværket. Den lilla blok skal gå i kæder og bryde politiets afspærringer, den grønne blok er lidt mere mobil og skal kravle over eller klippe sig gennem hegn og andre forhindringer. Jeg har hvid malerdragt på ligesom den forreste del af lilla blok. Hjelme, gasmasker og... citron? Lilla blok er forrest i demonstrationen og allerede kort efter afgangen fra Christianshavns Torv er mange demonstranter begyndt at maskere sig. Flere yngre aktivister har det helt store arsenal af armbeskyttere og gasmasker med og det giver demonstrationen et lidt overdrevent militant udtryk. Men taget i betragtning af at politiet ikke plejer at være sippet med at bruge tåregas, er det måske en god idé. Eller også er det bare et stunt til ære for alle de pressefotografer, der er dukket op. Velforberedte aktivister gør klar til at rykke ind på kraftværket Den officielle demonstration stopper lidt væk fra Kraftværket og grøn og lilla blok går hver sin vej. I lilla blok går vi i kæder ned mod kraftværket, hvor Vattenfall har sat et kæmpe banner op med teksten Åben for dialog. Indgangen er til gengæld spærret af kampklædt politi. Da vi nærmer os politiet væder jeg ligesom alle andre i forreste blok mit tørklæde med citronsaft for hvis politiet bruger tåregas, hjælper det efter sigende. Træk kniplerne Der er en anspændt stemning, da vi bevæger os ned mod kraftværket. Det virker som om mange er helt sikre på, at politiet vil gå amok og smide tåregas, men da vi når ned til afspærringen er der blot en stemme i megafonen, der meddeler, at demonstrationen officielt er opløst og at alle bør gå tilbage. Men sådan går det ikke og lilla blok deler sig op i to. Den ene går frem mod politiets afspærring og den anden blokerer for en stor gruppe kampklædte betjente. Politiet er dog hurtigt ude på række og efter lidt skubben og masen bliver ordren træk kniplerne givet. Demovognen meddeler, at hele blokken vender om og slutter sig til grøn blok. Et sidste forsøg Da vi når frem til grøn blok er det tydeligt, at politiet er i overtal, men helt håbløst er det ikke, for flere steder er hegnet ind til kraftværket blevet klippet over og der står en stor gruppe mennesker inde på området, der tilhører forbrændingsanlægget. Der bliver gjort mange forsøg på at nå længere ind på kraftværket, men hver gang blokerer politiet med kniplerne. Stemningen er mat og der er ikke nok aktivister til at bryde politiets kæde. På et tidspunkt løber en stor gruppe ind på en mark og prøver at komme tættere på kraftværket. Her omringer politiet aktivisterne og anholder 150 og aktionen slutter. Dermed slutter den første store demonstration, der protesterer mod den globale opvarmning. Flere organisationer og initiativer har varslet flere demonstrationer og aktioner, så det bliver spændende at se, hvilken vej det fører. Shut it down-initiativet var nok mest forbeholdt forberedte aktivister, der var klar på konfrontation med politiet, men hvordan vil demonstrationerne før og under Klimatopmødet i Bellacenteret i december forløbe? Et er sikkert: HippoCampus følger sagen! Shut It Down var en ikke voldelig civil ulydig masseaktion der den 26. september forsøgte at lukke ned for produktionen på kulkraftværket Vattenfall på Amager. Mere info på Side HippoCampus 2009

17 Da dansk kulkraft kom på verdenskortet Det vagte opsigt da hundredevis af unge med klimaaktionen Shut It Down forsøgte at lukke Vattenfalls kulkraftværk i København. RUC er og miljøaktivist, Carlos Garcia kigger tilbage på aktionen med en udefraståendes øjne: Det sender en vigtig besked til omverdenen, at unge i Danmark er parate til at gøre noget aktivt for miljøet. Af Peter Schwarz-Nielsen, IU Carlos Garcia fra Mexico betragtede den nu overståede aktion Shut It Down (SID) med spænding. Shut It Down kan være med til at inspirere andre mennesker og samtidig lægge et pres på beslutningstagerne for at få en mere demokratisk proces, hvad i dette tilfælde angår vores energiforsyning, siger han til HippoCampus. Han er ved at færdiggøre sin uddannelse på TekSam og har været aktiv i forskellige miljøorganisationer, bl.a. Friends of the Earth. Vi skal være med til at bestemme Carlos Garcia ser positivt på, at demonstranterne der deltog i SID tog sagen i egen hånd og gjorde noget for at blive hørt: Verdens befolkning har generelt set ikke noget at skulle have sagt, når det drejer sig om, hvilken energiforsyning de ønsker. Det er jo ikke verdens indbyggere, der i fællesskab er blevet enige om, at deres biler skal køre på benzin og vores elektricitetsforsyning skal komme fra kul. Det er ikke noget, vi har besluttet, men noget der er blevet os pålagt. Shut It Down sendte i det lys en vigtig besked om, at vi i højere grad bliver nødt til at have befolkningen involveret i beslutningsprocesser, der vedrører vores energiforsyning og en besked om, at vi ikke ønsker kul, fordi det ødelægger vores planet. Carlos Garcia tror samtidig, at det sender en vigtig besked til omverdenen, at unge i Danmark er parate til at gøre noget for miljøet, selvom de umiddelbare klimakatastrofer ikke er noget, der kommer til at berøre Danmark direkte. Danmark bliver set og hørt Som mexicaner er jeg blevet bombarderet med information om, hvor godt tingene bliver gjort i Danmark. I alle debatter om miljø er Danmark altid det Som mexicaner er jeg blevet bombarderet med information om, hvor godt tingene bliver gjort i Danmark. Hvis det ikke var for civilsamfundet for tredive år siden var Danmark ikke hvor de var i dag med hensyn til vindenergi Verdens befolkning har generelt set ikke noget at skulle have sagt, når det drejer sig om, hvilken energiforsyning de ønsker. Det er jo ikke verdens indbyggere, der i fællesskab er blevet enige om, at deres biler skal køre på benzin og vores elektricitetsforsyning skal komme fra kul. første mønstereksempel på, hvordan tingene burde gøres. Særligt hvad angår vindenergi. Nu hvor jeg selv er her, kan jeg se, at der er mange mennesker her, der faktisk ikke har nogen idé om, hvor stor en indflydelse de har andre steder i verden, siger Carlos Garcia. SID blev bl.a. omtalt i udenlandske medier såsom de amerikanske aviser New York Times og Daily Press. Det undrer ikke Carlos Garcia. Når der bliver gjort noget i Danmark bliver det set og hørt andre steder i verden. Derfor kan denne form for aktioner have stor gennemslagskraft uden for landets grænser, selvom det var en forholdsvis lille aktion. Af samme årsag var jeg meget glad for, at aktionen forløb uden vold fra demonstranternes side. Carlos Garcia beskriver Shut It Down som en symbolsk aktion, der fik sendt en besked om, at kul er dårligt for miljøet. På den måde var det et udmærket første skridt på vejen mod at lægge det nødvendige pres på energiselskaberne, der fyrer med kul og regeringen, således at kul bliver afskaffet som energikilde. Men han understreger det er del af en større proces: Det er også vigtigt, at det ikke bare bliver et spørgsmål om at være for eller imod kul, men at det i stedet bliver en måde at åbne op for en mere overordnet debat om, at civilsamfundet burde have meget mere at skulle have sagt i disse miljøspørgsmål. Mange former for aktivisme Carlos Garcia påpeger desuden, at denne form for civil ulydighed langt fra er den eneste måde at vise handling på: Man skal passe på med at se aktivisme som noget, der kun har noget at gøre med at konfrontere politiet. Derfor er det vigtigt ikke at se denne form for civil ulydighed som den eneste mulige måde at handle på, forklarer han. Der er mange andre måder er være aktiv på og engagere sig i civil ulydighed. Det er vigtigt, at man bevarer en åbenhed og kreativitet. For mig at se er det også aktivisme at sige, at man aldrig vil købe en bil, fordi det forurener eller skifte elselskab til selskaber, der ikke fyrer med kul. Og det tror jeg ikke bliver anset for at rigtig aktivisme blandt mange af dem, der kalder sig selv aktivister eller bliver kaldt det af medierne. Åbenheden gælder også politikerne, forklarer Carlos Garcia og understreger vigtigheden af et stærkt civilsamfund: Der er brug for foraer, hvor civilsamfundet kan blive hørt i langt højere grad end det er tilfældet i dag. Hvis det ikke var for civilsamfundet for tredive år siden var Danmark ikke hvor de var i dag med hensyn til vindenergi. Miljø og klima Side 17

18 Tid til demokrati Da vores videnskabsminister besøgte RUC den 24. september, fejede han al kritik af gruppeeksamens afskaffelse af bordet med den flotte vending demokratiet har sejret. Det kan godt være, at Helge Sanders opfattelse af demokrati begrænser sig til 179 stemmer i folketinget, men som dette tema viser, handler demokrati på universitetet om meget mere end det. Det på trods af, at demokratiet på universiteterne har haft trange vilkår de sidste år. Det skyldes ikke kun, at Universitetsloven fra 2003 har indskrænket studerende og ansattes indflydelse betydeligt. Det skyldes også, at demokrati tager tid, og vi studerende har mere travlt end nogensinde. Vi skal blive færdige med studierne i huj og hast, helst på normeret tid, så vi ikke mister SU og vi skal have tid til det studierelevante job, som ser godt ud på CV et. Forudsætning for et sundt og levende demokrati på RUC er, at fagudvalg, husmøder og studienævn fungerer godt, og det gør de kun, hvis der er ordentlige rammer for det og hvis der rent faktisk er mulighed for indflydelse. Som du kan læse i dette tema, betyder regeringens detailstyring af universiteterne, at arbejdet i studienævnene i nogle tilfælde bliver reduceret til administration og diskussioner om forhold, der alligevel ikke kan ændres. Ikke desto mindre er der mange RUCere, der deltager i beslutningsprocesserne omkring de forhold på universitetet, som det stadig er muligt at få indflydelse på. Fagudvalgene er i fremgang og stemmeprocenten til vaglene til Bestyrelsen og Akademisk Råd på RUC stiger i disse år. Der er snart valg både her på RUC, hvor der skal vælges repræsentanter til Bestyrelsen, Akademisk Råd, studienævn og en række andre udvalg. Men der er også et kommunalvalg på vej, og også her er der RUCere på banen. HippoCampus tager i dette nummer temperaturen på de demokratiske strukturer på RUC og snakker med RUCere, der deltager i RUC-valg og kommunalvalg. God læselyst Redaktionen Topstyring gør studienævnsarbejdet surt Topstyring fra ministeriet og fra RUC giver for meget administrativt arbejde i studienævnene og giver for lidt plads til at lægge visioner for studiet. Flere af de vigtige beslutninger burde lægges ud til studienævnene. Det mener en tidligere studienævnsrepræsentant. Af Helga Mathiassen, teksam Der er for meget administrativt arbejde i studienævnene og for lidt tid til at snakke om visioner for uddannelserne. Det skyldes ifølge tidligere studienævnsrepræsentant på teksam Rasmus Burmeister, at der er alt for meget detailstyring med uddannelserne. Både fra ministeriet og igennem RUCs fællesregler og fællesadministration. Min tid i studienævnet bar præg af, at jeg arbejdede med, hvad andre ville med min uddannelse i stedet for at arbejde med, hvad jeg selv synes der skulle ske med uddannelsen. På den måde blev jeg bare gratis arbejdskraft, fortæller han. Der var simpelthen for lidt tid til at kvalitetssikre og snakke om visioner for uddannelsen, for vi brugte al tiden på at implementere beslutninger, der kom oppefra. Yvonne Skov Grønlund, der sidder i studienævnet på historie, kender også problemet med at have for lidt tid til at lægge visioner for uddannelsen, fordi der kommer beslutninger ovenfra. Men hunmener samtidig, at man som studerende har meget indfly- delse i studienævnet. Jeg synes faktisk vi som studerende har ret meget at sige, og der bliver lyttet til os, men der er jo mange af de store beslutninger, som vi ikke kan gøre noget ved, siger hun. Det er vigtigt at diskutere visioner for, hvordan studiet skal udvikle sig, men det er der ikke så meget plads til. Flere beslutninger bør tages ude på fagene Rasmus Burmeister sad i studienævnet på teksam i to år. Han efterlyser, at der bliver lagt flere beslutninger ud på fagene, i stedet for at det hele bliver besluttet i ministeriet eller fra centralt hold på RUC. Kompentencen til at beslutte ting som eksamensformer, praktik og studiestruktur, burde i højere grad ligge hos studienævnet, siger han. Ting som afskaffelse af gruppeeksamen og nye fællesregler som kræver ny studeordning tærer på studienævnets kræfter. Det er for eksempel ikke indflydelse at sidde og bruge tid på at gøre indsigelser for studerende som ikke må blive overført til ny studieordning, selvom de har krav på det. Overførsel mellem studieordninger foretages og behandles af fællesadministration. Det er både synd for de studerende og spild af tid at studienævnene skal strides internt med RUCs ledelse om sager som burde være løst fra centralt hold til fælles bedste for alle. Studienævnet er stadig vigtigt Rasmus Burmeister mener dog stadig, at det er vigtigt der sidder studerende i studienævnet. Der er selvfølgelig stadig nogle vigtige beslutninger, der går gennem studienævnet, siger han Men mange af beslutningerne kunne man ligeså godt lægge ud til større husmøder på studiet, så endnu flere stu- Studienævnets centrale opgaver er at: Udarbejde studieordninger, herunder forslag til eller ændringer i studieordninger. Godkende undervisningsplaner og tildele undervisere (allokering). Godkende planer for tilrettelæggelse af eksamensformer eller andre former for bedømmelser. Komme med forslag til optagelsesregler til uddannelsen. Fastsætte regler for merit og behandling af konkrete meritansøgninger. Kvalitetssikre og kvalitetsudvikle undervisningen og uddannelsen i samarbejde med institutleder. Lave evalueringer af uddannelsen og undervisningen m.v.. Behandle klagesager m.v.. derende fik indflydelse på dem. Der går også en informationsstrøm gennem studienævnet, og det er vigtigt, der er nogle studerende, der ved hvad der foregår. Så studienævnsarbejdet er ikke ligegyldigt, men der kunne være behov for at evaluere måden de studerende bliver inddraget i nævnene på for at sikre interessen herfra om studienævnene fremover. Side HippoCampus 2009

19 Valg på RUC Den november er der valg til alle RUCs organer, dvs. bestyrelsen, akademisk råd, institutråd, studienævn, ph.d. udvalg og styregruppen for masteruddannelser. De studerende har mulighed for at vælge andre studerende, mens vip ere og tap ere vælger henholdsvis vip ere og tap ere. De studerende vælges for et år ad gangen, mens vip ere og tap ere sidder i tre eller fire år, alt afhængigt af hvilket organ de sidder i. Mens de studerende har to lister, Studenterrådet og Frit Forum, at vælge mellem, stiller personalet op som enkeltpersoner. Læs om de forskellige udvalg og hvordan du stemmer her på siden. Akademisk Råd (AR) Akademisk Råd er et rådgivende organ, der består af 16 medlemmer. Det er sammensat af seks demokratisk valgte studerende og 10 demokratisk valgte videnskabelige medarbejdere. Dertil er der tre tap ere, der har såkaldt observatørstatus, hvilket betyder, at de er tilstede men ikke har stemmeret. Akademisk Råd har to underudvalg Uddannelsesudvalget (UDDU) og Forskningsudvalget (FOU). Medlemmerne af Akademisk Råd vælger hvem der sidder i udvalgene. Formålet med Akademisk Råd er at rådgive Universitetsbestyrelsen og Rektor i de beslutninger, der skal træffes. På RUC er der tradition for, at Akademisk Råd bliver hørt i mange forskellige henseender og for, at man følger rådets indstillinger. Det er fx Uddannelsesudvalget, der har lavet forslaget til uddannelsesreformen. Universitetsbestyrelsen (UB) Bestyrelsen er RUCs øverste beslutningsmyndighed og består af 9 medlemmer. To pladser repræsenterer de studerende, én plads det videnskabelige-instruktive personale (VIP) og én plads det teknisk-administrative personale (TAP). De resterende fem medlemmer er udpeget af bestyrelsen selv og er eksterne medlemmer. De eksterne medlemmer er ikke på valg. Bestyrelsen varetager universitetets overordnede interesser, som bl.a. økonomi og budget. De laver overordnede uddannelses- og forskningsstrategiplaner og har til ansvar at ansætte RUCs ledelse, heriblandt rektor. Akademisk Råd (AR) 10 (3) 6 Ph.D. Udvalg Seks udvalg Mellem og Universitetsbestyrelsen (UB) Styregruppen for masteruddannelser 9 stk Institutråd (IR) På RUC er der seks Institutråd et for hvert institut på universitetet. Institutrådene fungerer, ligesom Akademisk Råd, som en rådgivende instans. De rådgiver institutlederen, som varetager den daglige ledelse inden for de rammer, som er sat af RUCs bestyrelse og ledelse. Institutsråd (IR) Seks råd Studienævn (SN) 26 Nævn Mellem og Farvekoder Hvid betyder eksterne medlemmer Blå betyder VIP (Videnskabeligtinstruktivt personale) Rød betyder TAP (Teknisk-administrativt personale) Grøn betyder studerende Tallene viser hvor mange der sidder i de enkelte organer. De tal, der er med fed og understreget, er de pladser, der er valg til Studienævn, Ph.D. udvalg og Styregruppen for Masteruddannelser Studienævn, ph.d. udvalg og styregruppen for Masteruddannelser har til opgave at implementere RUCs politik i studieordningen eller i administrationen af det enkelte fag. Studienævnene varetager de almindelige studerendes forhold, mens ph.d. udvalg og styregruppen for Masteruddannelser er for henholdsvis Ph.D. og masterstuderende. Det betyder også, at det kun er Ph.D. og masterstuderende, der kan stille op til og stemme på disse to organer. I alle tre organer er de studerende og det videnskabelige personale (VIP erne) repræsenteret ligeligt, dvs. at der fx sidder to studerende og to vip ere eller fem studerende og fem vip ere. Hvis der i et studienævn er plads til fire af hver og der er to studerende og fire vip ere, der stiller op, bliver fordelingen skæv. Hvis der er en skæv opstilling, betyder det ikke, at vip erne får skåret antallet af deres pladser. Der er i alt 26 Studienævn, heraf fire basisstudienævn, og seks Ph.D. udvalg. Sådan stemmer du. 1. Åbn din web-browser, fx. Firefox eller Safari. 2. Gå til Portalino. 3. Gå til Aktuelt og tryk evalg. Herefter dukker valgsystemet op. Husk at afslutte stemmeafgivningen i feltet Send stemmeseddel. Det er muligt at afgive blank stemme. Afstemningen slutter den 27. november kl Det er muligt at ændre sin stemme indtil afslutningen. Tema: RUCs demokrati Side 19

20 RUC-studerende blander sig i kommunalpolitik i København To RUC ere vil i Borgerrepræsentationen for at få indflydelse på boligpolitikken og den offentlige transport. Af Laurids Hovgaard, Socialvidenskab Cafe Under Konstruktion på Nørrebro bobler af hygge og småsnak. Her mødes Hippocampus med Allan Ahmad og Jonas Bjørn for at høre hvorfor de håber at blive valgt i Borgerrepræsentationen til kommunalvalget den 17. november. Allan stiller op for Enhedslisten og Jonas for Socialdemokratiet. RUC er klart medskyldig For begge kandidater har RUC haft en indflydelse på, at de to stiller op til kommunalvalget. Allan valgte således SAMBAS på RUC netop på grund af sit politiske engagement, mens det for Jonas var mere omvendt, her var det et konkret projekt som fik hans øjne op for kommunalpolitik. Jonas siger: På 4. semester skrev jeg et projekt om elendig borgerinddragelse på Nørrebro og det gav mig lysten til at ændre på lokalpolitik i København. Jonas fortsætter: Det er et problem at så få deltager i borgerhøringer og byens demokrati. Jeg vil gerne være med til at åbne Rådhuset op og ændre den røvsyge og kedelige høringsform som eksisterer i dag. Begge kandidater nævner også evnen til at gå kritisk og problemorienteret til det politiske arbejde. De håber også at de mere konkrete faglige kompetencer kan komme i spil på Rådhuset, hvis de bliver valgt ind. Jonas forklarer: Helt konkret har jeg på Kommunikation lært, at bruge Photoshop til at lave mine valgmaterialer og så kan mit geografistudie bruges til bedre at gennemskue byplanlægningsprocesser. Allans kurser i organisation og offentlig styring på Offentlig Administration og projekter på Arbejdslivsstudier om offentligt ansattes forhold i kommunerne håber han at bruge til at forbedre Kommunens ansattes arbejdsvilkår. Kedelig kommunalpolitik? Kommunalpolitikere er ofte kendte som bureaukratiske og anonyme mennesker man kun hører om ved budgetbesparelser og skandaler. Hvorfor ikke være politisk aktiv på RUC? Allan siger: Jeg er også politisk aktiv på mit studie på RUC. Jeg har været med til at kæmpe for gruppeeksamen, bedre SU og mod de nedskæringer, som bestyrelsen har gennemført. Jeg tror det er vigtigt at være aktiv i sin hverdag. Det er det samme med Jonas Bjørn er 23 år og læser Kommunikation og Geografi på Bachelordelen. (Socialdemokraterne) kommunalpolitik. Det er i København jeg bor og har min hverdag og derfor vil jeg gerne ændre på den hverdag. Jonas er lidt mere tøvende og forklarer: Jeg synes studenterpolitik er fedt, men det er noget andet. Og så synes jeg der er langt til RUC, i forhold til at lægge mit politiske engagement der. Jonas fortsætter: Kommunalpolitik handler om folks hverdag. Derfor tager jeg gerne kampene til lange kedelige udvalgsmøder, hvis jeg kan se, at jeg rent faktisk gør en forskel for folks hverdag. Ungdomsboligerne der blev glemt Allan og Jonas har begge boligpolitik som en af deres kæpheste. For Jonas er det også lidt af et sats, da Socialdemokraterne og Ritt Bjerregaards største fiasko i de seneste år må siges at være løfterne om nye boliger i København. Jonas smiler og siger: Som socialdemokrat er det et lidt farligt område at begynde at love noget. Men jeg har selv oplevet hvor svært det er at finde en bolig i København til SU-priser. Jeg har overvejet at få mine forældre til at købe en lejlighed til mig, men jeg synes ikke at ens sociale baggrund skal være afgørende for ens bolig. Jonas foreslår, at hver gang der bygges nyt i København, skal der være ungdomsboliger iblandt og hver gang der skal byfornyes skal ungdomsboligerne også fornyes. Jonas fortsætter: Øresundskollegiet er sgu slidt og trist, det vil jeg gerne have byfornyet. Allan er dog ikke sikker på, at Jonas krav til flere ungdomsboliger er så lette at indfri. Allan siger: Som det er nu kan kommunen ikke selv bygge nye boliger, da regeringen ikke tillader kommunale boligforeninger. Jeg synes. vi skal lave et kommunalt oprør og bygge nye billige ungdomsboliger centralt i København. Københavns Kommune skal ikke bare Side HippoCampus 2009

Bestyrelsesmøde. 7. september 2010 kl 16-20 på RUC. Dagsorden og bilag, 4. september 2010. Dagsorden 2

Bestyrelsesmøde. 7. september 2010 kl 16-20 på RUC. Dagsorden og bilag, 4. september 2010. Dagsorden 2 Bestyrelsesmøde 7. september 2010 kl 16-20 på RUC Dagsorden og bilag, 4. september 2010 Indhold Dagsorden 2 Referat af bestyrelsesmøde d. 10. august 2010 3 Bilag 1: Budget for efterårets kampagne 6 Dagsorden

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra:September 2010 Til:December 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN UDDANNELSE

FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN UDDANNELSE FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN UDDANNELSE Velkommen i Studienævnet Studenterrådet ved RUC 03 04 06 08 10 INDHOLD Velkommen i Studienævnet Sådan får du indflydelse på din uddannelse Kom godt i gang STUDU De studerendes

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 6. maj 2009 Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Mødet vil finde sted d. 13 maj, 2009 i lokale 407 på studenterhuset. Tidspunktet for mødestart vil være klokken

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Arbejdsplan 2015. Politiske fokusområder

Arbejdsplan 2015. Politiske fokusområder Arbejdsplan 2015 Indledning Året der er gået har været rigtig vildt for Studenterrådet. Det gælder både vores organisation, der er blevet større med flere aktive såvel som aktiviteter. Vi har reageret

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Det juridiske Studienævn 3. maj 2013

Det juridiske Studienævn 3. maj 2013 Referat af 3. møde 2013/2014 i Det juridiske Studienævn fredag den 3. maj kl. 10.15 i mødelokale 247 i bygning 1410. Til stede: Fraværende: Desuden deltog: Lektor, studieleder for jura Anne-Dorte Bruun

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Sæsonen 2009/2010 nærmer sig nu hastigt afslutningen. Det har været en sæson med blandet følelser og jeg vil derfor i denne beretning over seniorernes

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Bestyrelsesmøde 28. november 2011

Bestyrelsesmøde 28. november 2011 Bestyrelsesmøde 28. november 2011 1. Formalia Dirigent: Toke Referent: Marie Viuff Stemmeberettigede: 11. Fraværende med afbud: Torben, Esben, Laurids, Sofie, Emilie. Fraværende uden afbud: Jakob Harboe.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Referat af studienævnsmødet, Sociologi den 4. november 2015

Referat af studienævnsmødet, Sociologi den 4. november 2015 Referat af studienævnsmødet, Sociologi den 4. november 2015 Referatet skal godkendes på det næstkommende studienævnsmøde d. 16. december 2015. Til stede: Trond Beldo Klausen, Jakob Skjøtt-Larsen, Anja

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Studentersamfundet - For alle studerende

Studentersamfundet - For alle studerende Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 16. december 2010 Møde i Uddannelsespolitisk Forum Den 13. december 2010 kl. 17.00 Lokale 407, Studenterhuset Revideret dagsorden 1.Formelt (B) [10 min] 2. SU (O)

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Aftagerpanelmøde den 13. februar Aftagerpanelmøde. Forum. Møde afholdt: Den 13. februar Institut for Psykologi. Sted:

Aftagerpanelmøde den 13. februar Aftagerpanelmøde. Forum. Møde afholdt: Den 13. februar Institut for Psykologi. Sted: I N S T I T U T F O R P S Y K O L O GI K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelmøde den 13. februar 2014 M Ø D E R E F E R A T 25. MARTS 2014 Forum Aftagerpanelmøde INSTITUT FOR PSYKOLOGI

Læs mere

Fraværende: Dorte Kousholt, Lene Myong, Iram Khawaja (suppleant), Tea Berg Skailand, Lene Mejer Frederiksen

Fraværende: Dorte Kousholt, Lene Myong, Iram Khawaja (suppleant), Tea Berg Skailand, Lene Mejer Frederiksen Møde den: 23. oktober 2015 A 011 Uddannelsesnævnsmøde Pædagogisk psykologi Referat Til stede: Charlotte Mathiassen, Simon Nørby, Kristine Kousholt, Anne Maj Nielsen (afdelingsleder), Tanja Louise Rasmussen,

Læs mere

Udlandssemester på The University of Queensland

Udlandssemester på The University of Queensland Udlandssemester på The University of Queensland Info: Alex Amâsa Olsen 23 år Studieretning: Maskin Ingeniør på DTU Bor: Kgs. Lyngby, Danmark ( skrivende stund i praktik I Sydney, Australien) Hvad: Udvekslingssemester

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

INSTITUT FOR LÆRING DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET REFERAT

INSTITUT FOR LÆRING DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET REFERAT Møde den: 21. januar 2011 D 120 Studienævnsmøde Institut for Læring REFERAT Til stede: Charlotte Ringsmose, Eva Viala, Anne Morin, Malou Juelskjær, Kirstine Louise Mei Petersen, Bue Bohr, Lise Lefevre

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t

S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t Arbejdsplan 2009 forår Arbejdsplanen er et vigtigt redskab for SR, idet den tydeliggør, hvad organisationen arbejder med. Frem for, som før set, at lave en detaljeret plan, der beskæftiger sig med alt

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Statsrådsmøde. Torsdag den 9/ klokken 16:15 i lokale

Statsrådsmøde. Torsdag den 9/ klokken 16:15 i lokale Statsrådsmøde Torsdag den 9/9 2010 klokken 16:15 i lokale 1330-126 Fremmødte: Anna, Maria, Jesper, Oluf, Rasmus, Troels, Jonas. Desuden er der mødt en masse nye ansigter op, referenten ikke kender navnene

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Bestyrelsesmøde. Dagsorden og bilag. Indhold 20-05-2009 18:00 21:30 RUC. Studenterrådet v. Roskilde Universitet. Dagsorden... 2

Bestyrelsesmøde. Dagsorden og bilag. Indhold 20-05-2009 18:00 21:30 RUC. Studenterrådet v. Roskilde Universitet. Dagsorden... 2 Bestyrelsesmøde Dagsorden og bilag 20-05-2009 18:00 21:30 RUC Studenterrådet v. Roskilde Universitet Indhold Dagsorden... 2 Bilag 1: Ranking hot or not!... 4 Bilag 2: DSF... 5 Bilag 3: Mødeplan... 6 Bilag

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent:

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent: I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnsmøde den 27. juni 2012 M Ø D E R E F E R A T 27. JUNI 2012 Forum Studienævnet

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 DAGENS MATCH: (No. 1: 2 ks. Manneklubbolde/No. 2: 4 fl. vin/no. 3: 4 Manneklubtrøjer) No. 1: Allan Hansen, Mogens Lundh, Kaj Mortensen (31 point), Svend Skiby 103 point No. 2: Torben

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle!

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle! Aarhus den 24. februar 2013 Kære idéhistoriske alumne Der sker ting og sager i miljøet omkring Idéhistorie. En forening, der vedrører dig, ser snart dagens lys. Nærmere bestemt den 5. april, hvor vi afholder

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Til d. 16. juni 2010 20. november 2013 Formalier:

Til d. 16. juni 2010 20. november 2013 Formalier: Formalier: 1. Valg af dirigent & referent Dirigent: Michael Referent: Dennis 2. Tilstede Michael, Richard, Halvor, Christian, Lasse V. (V for Vendetta), Sven, Bro, Camilla, Shum, Fisker, Thomas 68, Jens

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Året med de mange ad hoc udvalg. Da jeg satte mig for at skrive bestyrelsens beretning, fandt jeg alle referaterne frem

Læs mere

Som en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i

Som en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i 1 Som en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i mit daglige arbejde, men de tre som jeg har valgt at

Læs mere

REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn onsdag den 28. januar kl i lokale U49e

REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn onsdag den 28. januar kl i lokale U49e Dato: 24. februar 2015 Reference: J.nr.: REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn onsdag den 28. januar kl. 9.30 i lokale U49e Medlemmer af studienævnet: Formand professor Poul Nielsen (FKF),

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var generelt tilfreds med opholdet, selvom jeg i nogle af mine forventninger til universitetet blev skuffet

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var generelt tilfreds med opholdet, selvom jeg i nogle af mine forventninger til universitetet blev skuffet Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bacheloruddannelsen på Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University College London Land: England Periode: Fra:september 2011 Til:juni

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Orientering fra Studienævnets formand

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Orientering fra Studienævnets formand Møde den: 10. juni, 2014, kl. 10.00-12.00 Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT Lokaler: Aarhus: Værkstedet, Sygepleje Emdrup: 1. sal indgang B8 Deltagere: Studieleder Kirsten Frederiksen, lektor Bente

Læs mere