Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)
|
|
- Helle Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARBEJDSNOTAT 6. oktober 2014 ARH Baggrund Denne skrivelse er en opsamling på et indlæg vedr. trafikale tal og tendenser, som Via Trafik præsenterede på Byplanlaboratoriets arrangement, 2. netværksmøde den 21. august Fokus er byer med indbyggere udenfor vækstområder - i det følgende anvendes betegnelsen "provinsbyer". Biltrafik Provinsbyer er i konkurrence med hinanden om oplandene. Biladgangen er en vigtig konkurrenceparameter. Det skal man holde fast i. Bilvenlig kan godt harmonere med god for lette trafikanter. Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)
2 Beboernes gennemsnitlige daglige transport og daglige kørsel i bil afhænger af boligbebyggelsens beliggenhed. Både den samlede transport og bilkørslen vokser markant og lineært med boligbebyggelsens afstand fra centrum. I nyere boligbebyggelser er den gennemsnitlige samlede transport typisk dobbelt så stor i byernes periferi som i bymidten. For bilkørsel er det en faktor 2½ til 4. Disse sammenhænge gælder også når der alene sammenlignes beboere med samme indkomstforhold. I hovedstadsområdet kører beboere i en stationsnær bebyggelse dagligt 25% færre kilometer i bil end beboere i en ikke-stationsnær boligbebyggelse i samme afstand fra byregionens centrum. (Miljøministeriet, 2004) I hovedstadsområdet ligger periferien i en afstand af ca km fra centrum. Der kan således iagttages en købstadseffekt, dvs. at også en lokalisering nær større sekundære centre i hovedstadsområdet har en effekt. I stor-århus ligger periferien i undersøgelsen omkring 20 km fra centrum, og i de mellemstore provinsbyer omkring 5-6 km fra centrum. (Miljøministeriet - Naturstyrelsen, 2012) Tommelfingerregler om sammenhæng mellem boliglokalisering og transport i Hovedstadsregionen, store og mellemstore provinsbyer. Kilde: (Miljøministeriet, 2004) Side 2
3 Kollektiv trafik Kollektiv trafik har ikke de samme præmisser i provinsbyen som i storbyen. Få pendler til/fra arbejde med bussen. Personkilometre og transportmiddel. Kilde: (Tetraplan & Incentive Partners, 2011) Buspassagerernes beskæftigelse. Kilde: (Tetraplan & Incentive Partners, 2011) Der er en udbredt konsensus om, at det ikke er realistisk med rimelige midler at øge bilisternes brug af busser i bl.a. provinsbyer. Dette eksemplificeres i områder, hvor lave passagertal gør det meget urentabelt at opretholde mange busafgange. Erfaringsmæssigt er her pengene bedre brugt på målrettede investeringer til gavn for eksisterende brugere og deres behov. F.eks. Midttur, Flextrafik eller Flextur, som er et kommunalt støttet supplement til den kollektive trafik, som tilbydes af Trafikselskaberne Movia og Midttrafik m.fl. Flexture køres af taxaer og liftvogne, men er ikke taxakørsel, da man ofte kører sammen med andre, der også har bestilt kørsel. Prisen for en Flextur afspejler, at ordningen er støttet af offentlige midler, og forbedrer de kollektive trafikanters serviceniveau på en omkostningseffektiv måde. Side 3
4 Flere undersøgelser konkluderer, at der er ingen trafikal effekt (transportmiddelvalg) af stationsnær lokalisering af kontorarbejdspladser ved busterminaler eller busstoppesteder (og i øvrigt også ved lokalbanestationer). Dette bekræftes bl.a. af en undersøgelse, som Tetraplan gennemførte for HUR i 2004: "Afstandseffekt af busknudepunkter - betydning for transportmiddelvalg i boligarbejdsstedsrejser". I Tetraplans undersøgelse indgår 29 busknudepunkter beliggende såvel i tætbyen, håndfladen, byfingrene som uden for fingerbyen. Bl.a. indgår Gladsaxe Trafikplads, Rødovre Centrum, Hørsholm Midtpunkt og Nærum station i undersøgelsen. Der indgår også busknudepunkter i København, bl.a. Trianglen, Sundbyvester Plads, Ålholm Plads. Der er gennemført interviews. Hypotesen, der dannede grundlag for udredningen var: "God kollektiv trafikbetjening - i form af terminaler eller busknudepunkter med højklassede og højfrekvente busser - har effekt på de ansattes valg af transportmiddel. Effekten er mere begrænset end omkring togbetjente stationer og aftager hurtigere med afstanden." Hypotesen kunne imidlertid ikke bekræftes. Undersøgelsen konkluderer således: "Der har ikke kunnet bekræftes, at god kollektiv transport i form af højklassede og højfrekvente busser har betydning for ansattes valg af transportmiddel". Konklusionen gælder for de undersøgte busknudepunkter såvel i tætbyen, håndfladen, byfingrene som uden for fingerbyen. Cykel og gang Cyklen anvendes hyppigt på ture inde i provinsbyen (se figuren nedenfor, "Internt i mindre byer"). Her er der en overraskende lighed med storbyerne. Der cykles faktisk en del i provinsbyer, og det bør man understøtte i planlægningen. At det forholder sig således hænger generelt sammen med byernes begrænsede udstrækning med mange funktioner placeret indenfor relativ kort indbyrdes afstand - f.eks. "cykelsafstand". Side 4
5 Cykelafstand sættes i ofte til 5 km. Dette baseres på DTUs Transportvaneundersøgelse, som bl.a. fastslår, at der er mest cykling på ture under 5 km. (DTU Transport, 2013) Kilde: (DTU Transport, 2013) "Gangafstand" er et mere nuanceret emne. Hvis gang ikke kombineres med andre transportmidler er der mest transport til fods på ture under 2 km. (DTU Transport, 2013). Det afspejler dog ikke bilisters villighed til at gå fra parkering til rejsemål/f.eks. butik. En tommelfingerregel er at parkeringspladser skal ligge under 500 meter fra rejsemål for at være attraktive i bilisters øjne. Trafikstruktur og parkeringstrategi En veltilrettelagt trafikstruktur og parkeringsstrategi vil typisk gøre brug af de ovenfor omtalte tendenser, til at understøtte eller modvirke trafikanters adfærd. Herunder nogle af de overvejelser, tiltag og foranstaltninger, som ofte bringes i spil: Provinsbyer skal opretholde biltilgængelighed til midtbyen. Oplande skal køre ind til dem. Eksempelvis biladgang til midtbyen fra den ene side af byen, mens den modsatte side fredeliggøres. Gågaden kan blive for tom. For at modvirke dette kan gågader omdanne til sivegader med langsomtkørende biltrafik, hvilket samtidig kan understøtte ønsket om god biltilgængelighed. Hensigtsmæssigt valg af belægninger og byinventar vil ofte i tilstrækkelig grad kunne reducere hastigheder og sikre et afbalanceret trafikmiljø. Parkering i byudviklingen: Perifer placering fredeligere bymiljø, men kan begrænse lysten til at gå ind til bykernen. Central placering bidrager til bylivet, mulighed for dobbeltudnyttelse, men giver mere trafik ind gennem bykernen. Side 5
6 Spredt placering tæt på individuelle mål, attraktivt for bilisten, vanskeliggør dobbeltudnyttelse, større søgetrafik 1. Inspirerende parkeringsløsninger: Parkeringshuse med grønne anlæg på tag. Parkeringspladser med belægninger og belysning som bidrager til bymiljø. Højteknologiske løsninger, som minimerer pladsforbrug og sikrer mod tyveri/hærværk. Grønne elementer i parkeringen generelt, mulighed for LAR-løsninger som del af klimatilpasning. Parkeringstyper: på, under eller over terræn. Anlægsøkonomi og drift/vedligeholdelse se tabel herunder. Kilde: (Realdania, 2014). 1 "Søgetrafik" er en betegnelse, som dækker over den bilkørsel ved og omkring destinationen, som kun har til hensigt at finde en ledig parkeringsplads. Typisk forekommer dette i spidsbelastningsperioder, når der er få ledige parkeringspladser ved hoveddestinationen - f.eks. bymidten. Side 6
7 Parkeringsbehov Det skal pointeres, at der uanset dimensioneringsmetode også bør indgå andre overvejelser end de rent beregningsmæssige i fastlæggelsen af et parkeringsanlægs størrelse. Det kan dreje sig om miljøhensyn, snævre arealforhold eller trafikpolitiske overvejelser om at benytte parkeringsrestriktioner som overordnet styringsmiddel. Sidstnævnte betyder, at der træffes principiel beslutning om en af følgende: Tilgang A: Understøtte behovet. Tilgang B: Påvirke behovet. Parkeringsrestriktioner er et vigtigt styringsmiddel for kommunerne til regulering af transportens omfang og sammensætning. Påvirkningen af parkeringsbehovet kan bl.a. omfatte: Begrænsning af udbuddet Parkeringsafgifter Tidsrestriktioner Licenser f.eks. beboerlicenser. Parkeringsregulering indgår i en kompleks sammenhæng med andre politikområder i kommunen. Tidsrestriktioner er den mest anvendte form for regulering og benyttes både på offentligt og privat ejede parkeringspladser. Herved kan man eksempelvis gennem omdannelse fra langtids- til korttidspladser begrænse pendlere i at parkere. Tidsbegrænsninger under en time kan betyde, at butikskunder vælger et andet transportmiddel eller et andet sted at handle. Parkeringsafgifter kan anvendes, hvor man ønsker at styre efterspørgslen efter parkering. Efter en tilvænningsperiode vil butikskunder dog ofte vende tilbage, mens længerevarende parkering f.eks. af pendlere reduceres permanent. Afgifter kan også begrænse den tid, den enkelte bilist benytter pladsen, idet opholdstiden falder, når prisen stiger. Endelig kan man gennem licenser påvirke, hvem der anvender pladserne. (Vejdirektoratet, 2011) I provinsbyer vil flere af ovenstående midler til parkeringsregulering typisk være uhensigtsmæssige, hvis de ikke planlægges med omhu. Når de anvendes målrettet kan bruges til at anvise og understøtte en hensigtsmæssig trafikstruktur til fordel for både bilister og byliv. Forudsætningen er, at det gældende parkeringsbehov er fastlagt inden man begynder at diskutere parkeringsregulering. Vurdering af parkeringsbehovet tager typisk afsæt. Følgende proces kan anvendes, når parkeringsbehovet for en nybygning eller ombygning fastsættes: Side 7
8 1. Først fastsættes størrelsen af nybyggeriet eller ombygningen samt hvilke funktioner, den skal indeholde. 2. Derefter fastlægges parkeringsbehovet med udgangspunkt i tallene Vejreglernes generelle erfaringstal, som er baseret på en række tællinger og analyser. 3. Dette udgangspunkt bør yderligere kvalificeres, da tællingerne viser en meget stor variation i parkeringsbehovet indenfor en given funktion. (...) 4. Det vurderes, om der er mulighed for dobbeltudnyttelse af parkeringspladserne f.eks. hvis området både omfatter bolig og erhverv. (...) (Vejdirektoratet, 2011) Reducerede parkeringsnormer Dobbeltudnyttelse af parkeringspladser giver mulighed for at sikre tilstrækkelig parkeringskapacitet ved etablering af færre parkeringspladser end f.eks. parkeringsnormen anviser. Det kan lade sig gøre, f.eks. hvis man lader boliger og kontorvirksomheder deles om at benytte en parkeringsplads. Dobbeltudnyttelsen kan lade sig gøre fordi boliger har det største parkeringsbehov om aftenen/natten, mens kontorer har det modsatte behov. Figur 1. Reduktion af parkeringsbehov afhængig af andel parkeringsbehov til boliger i forhold til det samlede parkeringsbehov til boliger og kontorer, hvis der er mulighed for dobbeltudnyttelse. (Vejdirektoratet, 2011). Maksimale reduktioner; op til 30% ved kombination af bolig/erhverv; op til 20% ved bolig/handel; op til 20% ved handel/erhverv. (Realdania, 2014). Side 8
9 Figur 2. Reduktionsfaktorer afhængig af boligparkeringens andel af det samlede parkeringsbehov til boliger og butikker, hvis der er mulighed for dobbeltudnyttelse. (Rambøll, 2009). Figur 3. Reduktionsfaktorer afhængig af kontorparkeringens andel af det samlede parkeringsbehov til kontorer og butikker, hvis der er mulighed for dobbeltudnyttelse. (Rambøll, 2009). Anvendelsen af reducerede parkeringsnormer kræver politisk opbakning/godkendelse. Typisk vil dette forudsætte dokumentation i form af en analyse af de eksisterende parkeringsforhold - kortlægning af parkeringspladser og belægningsgrader på hverdage og weekender. Hvis der kan påvises et overskud af parkeringspladser vil det kunne bane vejen for at opstille reduktionsfaktorer, der er passende for det pågældende område. Side 9
10 Litteratur DTU Transport Faktaark om biltransport i Danmark [Online] // DTU - Institut for Transport August DTU Transport Faktaark om cykeltrafik i Danmark [Online] // DTU - Institut for Transport August DTU Transport Faktaark om transport til fods i Danmark [Online] // DTU - Institut for Transport August DTU Transport TU-rapport om danskernes transportvaner 2012 [Online] // DTU - Institut for Transport Oktover August Miljøministeriet - Naturstyrelsen naturstyrelsen.dk/media [Online] // Naturstyrrelsen Januar August df. Miljøministeriet Håndbog om Miljø og Planlægning boliger og erhverv i byerne [Rapport] Rambøll Vejdirektoratet - Parkeringsbehov [Rapport]. - Virum : Rambøll, Rambøll Vejledning om anvendelse af shared space [Rapport]. - Købenahavn : Rambøll, Realdania Parkering og bykvalitet - Eksempelsamling [Bog]. - København : Realdania, Realdania Parkering og bykvalitet - Inspirationshæfte [Bog]. - København : Realdania By, Tetraplan & Incentive Partners Flere buspassagerer Hvad skal der til? [Rapport]. - [s.l.] : Danske Regioner, KL, Trafikselskaberne i Danmark, Tetraplan naturstyrelsen.dk/media [Online] // Naturstyrelsen Januar August og%20transportforbrug.pdf. Vejdirektoratet Byernes Trafikarealer - Hæfte 9 - Anlæg for parkering og standsning i byer [Rapport]. - [s.l.] : Vejdirektoratet, Wass-Danielsen Maria Parkeringsnormer [Artikel] // Dansk Vejtidsskrift. - September s Side 10
Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereParkeringsstrategi for Roskilde Bymidte
Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte Vedtaget af Roskilde Byråd den 19. marts 2013 Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 2. maj 2013 Parkeringsstrategien er led i et samlet udviklingsprogram for Roskilde
Læs mereParkeringsstrategi for Køge bymidte
Parkeringsstrategi for Køge bymidte 2012 Parkeringsstrategi for Køge bymidte 2012 Teknik- og Miljøforvaltningen Køge Kommune Torvet 1 4600 Køge Tlf. 56 67 67 67 tmf@koege.dk 2 Behovet for en parkeringsstrategi
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereP a rk ering i S v end b org
P a rk ering i S v end b org P a rk ering sstruk tur og p a rk ering sp olitik U d a rb ejd et a f S v en A lla n J ensen a s for S v end b org Kom m une Version 2.0 / TKL 1 I d e t fø lg e n d e e r d
Læs mereEt brugerperspektiv på Parker og Rejs
TRANSPORTPLANLÆGNING Et brugerperspektiv på Parker og Rejs Når den tætte og trængselsplagede by skal forbindes med et spredt opland, der har varierende adgang til offentlig transport, er Parker og Rejs
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereHvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen
Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereTRAFIKKEN OG STRUKTUREN
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN
Læs mereDet overordnede mål er at fredeliggøre
KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereParkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm
Parkeringsnorm Haderslev Kommune Teknik og Miljø Vej og Trafik Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 23 00 Fax 74 34 23 34 www.haderslev.dk 23. september 2013 Sagsident:13/17781 Sagsbehandler: Per Fogh
Læs mereCykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen
Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs merebaggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen
Notat Til: Kommuner med Flextur Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 21. april 2016 baggrundsnotat til kommunebreve
Læs mereParkér & Rejs i Hovedstadsområdet
Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet af Mette Haas, Trafikplanlægger, DSB og Andreas Røhl, Trafikplanlægger, Banestyrelsen Begrebet Parkér & Rejs (herefter P&R) dækker over kombinationen af bil og kollektiv
Læs mereGennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.
Bilag 14 Bilag til byrådsindstilling af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereByplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereReferat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering
Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Bethesda, Rømersgade 17, torsdag d. 5. februar 2015 kl. 17-19 Cirka 30 borgere og interessenter deltog i mødet. Pointer om ønsker og behov ift. parkering
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereRoskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).
Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen
Læs mereFrederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,
AFTALE OM NY PARKERINGSORDNING PÅ FREDERIKSBERG 1. Indledning Borgerne på Frederiksberg har gennem de senere år oplevet et øget pres på byens parkeringspladser. Det er blevet stadig vanskeligere for borgerne
Læs mereUDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA
UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige
Læs mereHvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?
Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med
Læs mereParkeringsanalyse for Ballerup Bymidte
Parkeringsanalyse for Ballerup Bymidte August 2005 Rambøll Nyvig as - helhedsorienteret trafik- og byplanlægning 1 Indledning Rambøll Nyvig har i 1990 foretaget en parkeringsanalyse i Ballerup Bymidte.
Læs mere130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING
130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Transport og bæredygtig byudvikling Af seniorforsker Thomas A. Sick Nielsen, adjunkt Maria Josefina Figueroa og seniorforsker Henrik Gudmundsson TRANSPORT OG BÆREDYGTIG
Læs mereBredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik
VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereVedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår.
Kbh. den 30. september 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan Rådet for Bæredygtig
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereBæredygtig trafik i Køge Kyst
1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter
Læs mereFlextur, fordi Danmark er mere end København. Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk november 2014
Flextur, fordi Danmark er mere end København Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk november 2014 Flextur, fordi Danmark er mere end København Movia er Danmarks største trafikselskab og har hovedstaden
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereStrukturbillede 2030
Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland (Sjællandsprojektet) Region Skånes release den 23. juni 2011 i Kristianstad af rapporten Flerkärnighet i Skåne Axel Thrige Laursen -
Læs mereKommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen
14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mereHelhedsplanlægning Sammentænkning af byudvikling, erhvervsudvikling og infrastruktur
NOTAT Projekt Røde Port Kunde CbH Notat nr. 2, ver. 2 Dato 2010-05-31 Tidspunkt Til Fra Claus B. Hansen Søren Hansen 1. Trafikal vision for Røde Port Dato 31-5-2010 Der er de seneste år rettet stor opmærksomhed
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat
Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereParkeringsnormer 2018
UDKAST Glostrup Kommune 12.11.2018 chs/tvo Parkeringsnormer 1 Indledning Glostrup Kommune fik i 2014 udarbejdet en parkeringspolitik og parkeringsstrategi for hele kommunen. Parkeringspolitikken indeholdt
Læs mereEt planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi.
Et planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi. Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet, 1998 Af Thomas Alexander Sick Nielsen, Center for Alternativ Samfundsanalyse,
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereEKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS
EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To
Læs mereGlostrup Kommune Parkeringsstrategi Parkeringsnormer
Parkeringsstrategi Parkeringsnormer NOTAT 12. marts 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Parkeringskrav... 4 2.1 Funktioner... 4 2.2 Erfaring... 5 2.3 Parkeringsnormer... 6 3 Stationsnærhed...
Læs mereBRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt
BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereMobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST
Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereBilag 6. Nr. og beskrivelse henviser til Parkeringsnotat udredning af muligheder og udfordringer af 22. juni 2015
Bilag 6. Nr. og beskrivelse henviser til Parkeringsnotat udredning af muligheder og udfordringer af 22. juni 2015 Hornbæk 1 Ingen forslag Ingen forslag Espergærde 2 Afskaffe 3 timers parkeringen Kondrup
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereHvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen
Læs mereBYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE
BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 1 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE "Politikerne skal sikre indbyggerne i landets yderområder gode forhold, men man kan ikke
Læs merePARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER
PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk
Læs mereBorgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter
Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg
Læs mereTrafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer
Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Nyvig as mtm@nyvig.dk Og: Afdelingsleder Martin Fischer Aalborg
Læs mereParkeringskontrol. www.ballerup.dk
Parkeringskontrol www.ballerup.dk Indhold Baggrund for forslag om parkeringskontrol Parkeringskapacitet generelt og i Ballerup Bymidte Forslag om parkeringskontrol 2 Baggrund Politiet har neddroslet kontrolopgaven
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVurdering af parkeringsforholdene i Faaborg
Vurdering af parkeringsforholdene i Faaborg Parkeringsanalyse November 8 COWI A/S Thulebakken 34 Aalborg Telefon 99 36 77 Telefax 99 36 77 1 wwwcowidk Vurdering af parkeringsforholdene i Faaborg Parkeringsanalyse
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereSammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport
Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008
Læs mere(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)
Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring
Læs mereTransportvaner i Odense Kommune
Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning
Læs mereParkeringstiltag i de mindre kommuner - muligheder og effekter
Parkeringstiltag i de mindre kommuner - muligheder og effekter Af Civilingeniør Anette Enemark Transportrådet/TetraPlan A/S Parkeringstiltag er tilsyneladende er et meget følelsesbetonet og samtidig meget
Læs mereErhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011
Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling
Læs mereBoliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland
Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereOplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.
Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk
Læs mereHÅNDBOG OM TRAFIKTERMINALER
HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE HÅNDBOG OM TRAFIKTERMINALER Oktober 2014 HØRINGSBOG Indhold 1. Gennemførelse af høringen 3 1.1 Høringsbrev 4 1.2 Høringsparter 6 2. Resultater af høringen 7 Høringssvar
Læs merePARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015
PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015 INTRODUKTION 2 Baggrund og formål Frederiksberg Kommune ønsker at udnytte parkeringsmulighederne bedst muligt til glæde for borgere og besøgende. Derfor har Frederiksberg
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereINVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
Læs mereForslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse
Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereDet medfører et samlet krav om at etablere 207 parkeringspladser på området.
UDKAST Arkitema Udvikling af Lygten Vurdering af parkeringsbehov NOTAT 13. december 2017 TVO/JKD 1 Indledning DSB Ejendomme og Bispebjerg Kollegie påtænker at udvikle det ubebyggede område ved Lygten til
Læs mereUDKAST. Frederiksborg Amt. Mikkelborg Strandpark Vurdering af mulig udvidelse. NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa
UDKAST Frederiksborg Amt Mikkelborg Strandpark NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa Indholdsfortegnelse...1 1 Sammenfatning og konklusion...3 2 Indledning...4 2.1 Baggrund...4 2.2 Projektbeskrivelse...4 2.3 Analyser
Læs mereHvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten?
Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten? Af Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Forskningscentret for Skov & Landskab Baggrund og formål På Forskningscentret
Læs mereReferat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Referat Side 1 af 8 Til: Mødedeltagere Dato: 25. februar 2016 Sted: Aarhus Kunsthal Intern workshop om Trafik- og Mobilitetsplanen for Aarhus Midtby I nærværende notat beskrives de emner, som blev diskuterede
Læs mereEn række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art
Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt
Læs mere