leskealder BRIEF L E N G E SIDE^\
|
|
- Karl Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 u il leskealder SIDE^\ L E N G E BRIEF DL
2 L if^l
3
4
5
6
7 ,^JLJ.5
8 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto
9 NOGLE TRÆK AF LlYET I KJØBENHAVN FOR EN MENNESKEALDER SIDEN. AF J. PLENGE. ^ KJØBENHAVN. FOKLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL. G. S. WIBES BOGTRYKKERI
10 nitk
11 In dliol d. Pag. Indledninji: 1 I. Kjøbenhavn i (Byen og dens Forstæder. Butiker og Udsalgssteder. Færdsel paa Gaderne.) II. Huslig Indretning og daglig Levemaade (Huslejliglied. INIøblement. Levemaade. Klædedragt. Huslighed. Klubber. Børneopdragelse. Tyende. Prisen paa Livsfornødenheder.) III. Selskabelige Adspredelser og offentlige Forlystelser 81 (Aftenselskab. Bal. -- Theatret. Kanekjørsel. Frederiksberg. Skovture. Sommerlejlighed. Rejser.) IV. Politiske og religiøse Tilstande. Kunst og Videnskab. Forskjellige sociale Forhold (Provindsialstænderne. Røret ved Frederik den Sjettes Død. Trykkefrihed. Tallotteriet. Christeligt Familieliv. Kirkegang. Konfirmation. Ligbegængelse. Digtekunst. Musik. Maler- og Billedhuggerkunst. Studenterlivet. Handel og Industri. Penge-Instituter. Postvæsen. Dagblade.)
12
13 Jun Menneskealder Inilken uoverskuelig lang Tid synes det ikke for Mange! og dog, du unge sextenaarige Pige med de bølgende Lokker ned ad Nakken, der s^dnger dig saa let i Dandsens Hvirvler og føler dig saa ung som den»nyfødte Sol, der i østen gløder«, du har allerede gjennemlevet en halv Menneskealder uden at tænke derpaa, og kan snart som en moden Jomfru skue tilbage paa en hel. Thi se, en hel Menneskealder er jo dog, naar Alt kommer til Alt, kun omtrent 33 Aar, elleiganske nøjagtig: 33 Aar 4 Maaneder og 8 Timer, og det er da ingen E^^ghed. Vi Mænd, som nu ere i vor kraftigste Manddomsalder, vare jo blomstrende Ynglinge for en Menneskealder siden, og hin endnu saa frisk udseende Moder, der sidder i Stilhed og glæder sig over sine opvoxende Døttre, kan uden at rødme tænke sig ligesaa langt tilbage i Tiden. Men naar nu en Menneskealder er saa kort en Tid, der saa snart gjennemløbes, hvad er det da Umagen værdt at fremmane Billeder fra en saa nær-
14 liggende Periode, der vel neppe kan være saa meget forskjellig fra den nærværende Tid, end sige frembyde nogen grel Modsætning til den. Og dog er dette Tilfældet med hvad vi her ville tale om. Livet i Kjøbenhavn i 1873 er saa gjennemgaaende fbrskjelhgt fra Livet der i , at den unge opvoxende Slægt vil ved at læse en Skildring af det sidste tro sig hensat i længst forsvundne Tider, om hvilke kun en eller anden gammel Oldemoder kunde have en dunkel Erindring. Grunden hertil er let at finde, nemlig, at fra Slutningen af Aaret 1839 og med Begyndelsen af 1840 gryede som en ny Dag og et nyt Liv over Danmark og fremfor Alt over dets Hovedstad. Da Frederik den Sjette lukkede sine -Øjne den tredie December 1839, skrinlagdes»den gode gamle Tid«, og en ny Æra begyndte for Danmark med de første Dage af 1840, hvilken bragte en saa rask fremskridende Udvikling med sig i borgerlig, pohtisk, kommerciel, agronomisk, social og religiøs Henseende, at alle Forhold synes ligesaa meget forandrede i de sidste 33 Aar, som ellers i et helt Aarhundrede. Der kunde derfor synes nogen Anledning til netop nu, netop i 1873, at kaste Bhkket tilbage paa Forholdene for en Menneskealder siden, saadan ved det Lag henad 1840, thi saa ganske Ujøje paa Dage eller Uger kommer det heller ikke an ved en saadan Betragtning. De efterfølgende lette, flygtige Skizzer kunne maaske for de Ældre opfriske kjære Minder fra Ungdommens
15 Dage, og give de Yngre et Begreb om en Tid, der dog liggcm- dem saa nær. Til deres rette Forstaaelse og Bedommelse er det nodvendigt at erindre, at de kun omtale Livet i Kjobenhavns Middelstand: den velstaaende Borgerklasse og tarvelig aflagte Embedsstand. Nu er Indledningen forbi, derfor til Sagen!
16 I. Kjøbenliavn i Livet i en By staaer i en saa mangfoldig Vexelwkning med Byen selv, at det bliver njødvendigt her at kaste et flygtigt Blik paa Kjøbenliavn, som den saa ud for en Menneskealder siden. Vi \dlle da se en paafaldende Forandring fra Nutidens By. For omtrent 30 Aar siden var Kjøbenhavn en lille afsidesliggende Hoved- og Eesidensstad af 9de eller 10de Rang, der kæmpede en Kamp pa^ Liv og Død mod de allevegne optrædende, maaske meget hensigtsmæssige, men forbistret kostbare kommunale Forbedringer. Med Undtagelse af den polytechniske Anstalts ensomme Lygte var Gas ukjendt, og Byen oplystes tarveligt, men ret net, ved en Del Tranlamper, der ilsomt slukkedes, naar Maanen traadte frem eller dog ifølge den gode Professor Olufsens Amdsning burde vise sig. Vi hentede vort Vand i Spande nede fra Opstanderen i Gaarden og fyldte en Gang daglig dermed den i ethvert velordnet Kjøkken uundværuge Vandtønde. Vandet var koldt og friskt nok om Vinteren, om Sommeren derimod mildt tempereret og undertiden frembydende for det forbavsede ^je underlige Sø- og Landuhyrer
17 i gronno Draf^tcr; do kom nok fra de lange Trærer, hvori Vandet ledtes ind Ira Danilnisswen o. a. St. Brolægningen var langtfra at være god ; man kjendte den Gang endnu ikke de nettilhiiggede, firkantede Brostene med liade Hoveder, og sparede meget paa Flisestene. Fortovene vare forsynede med en enkelt Række af disse, der fulgte langs med en ofte temmelig dyb Kendesten, fuld af noget underligt, sortegraat, flydende Stof blandet med faste Partikler af Halm, Kartoft'elskrællinger, gamle Stovlesaaler 0. s. V., h\is hastige Bevægelser fulgtes med stor Interesse af Datidens Gadedrenge. Disse nu forsvundne Smaastromme dækkedes enkelte Steder, f. Ex. paa ^^stergade af fortløbende Planker, meget velsete af ømme Fødder, og nødvendiggjorde Brugen af en stor Mængde større og mindre Rendestensbrædter foran alle Porte og Døre. De lugtede ikke godt, allermindst om Aftenen, naar Garverne oppe ved Volden og Koholderne omkring i Byen lode deres Spildevand have frit Afløb; de kunde bhve helt faruge, naar et voldsomt Regnskyl pludlig fyldte dem og Strømmen satte Rendestensbrædterne i Bevægelse for snart efter at gaae over sine Bredder og paa de lavere Steder, som i Pilestræde, Gothersgade o. s. v. oversvømme Gaden og trænge ned i Kjælderne. Der var i hin Tid ingen saa fremtrædende Kunstudstilhnger eller videnskabehge Samhnger i Kjøbenhavn, at de ret kunde tiltrække fremmede
18 Rejsende, allermindst da Byen ikke ved Jernbane og Dampskibe stod i Forbindelse med det øvrige Kontinent. Handelen med Udlandet laa ogsaa i Dvale eller gik over Hamborg og kunde kun lokke en Slump tydske»probenreutere«ind over Grændsen. Hvor ganske anderledes dog nu saa faa Aar efter! Kjøbenhavn er nu en smuk, livlig Hoved- og Residensstad med benved 200,000 Indvaanere, i daglig god Forbindelse med det hele Udland, vel beliggende paa Ruten baade til Stokholm og Petersborg, og i direkte Handelsforbindelse ved ugentlige Dampskibe med Europas første Handelspladser. Gaderne ere vel oplyste ved Gas, Vand er i rigelig Mængde overalt i Husene, Brolægningen er god, Afsivningen gjennem Kloaker fortrinlig; Byen har i det Mindste to Kiyistsamlinger at byde, der ikke finde deres Lige i den hele Verden, og et Forlystelses-Etablissement saa godt som neppe nogen anden Hovedstad. Videnskabehge Møder kunne nu samle Lærde her fra hele Europa og lade dem befinde sig saa vel som kun faa andre Steder, medens en international Udstilhng for nyhg tildrog sig Opmærksomhed nær og fjern, og en Verdens -Telegraf har sit Centralpunkt her. Og dog er der underhg nok kun faa synlige Spor af denne Forvandling at se indenfor Volden i den egenthge gamle By, der seer ud nu omtrent som for 30 Aar siden. Gaa vi Ældre igjennem Frederiksberggade, over Gammel Torv, kastende et Blik oj) ad Nørregade og ned ad Raadhusstræde,
19 \idoro ijtjoiiiieiii Vininiclskaflot mod <lots Sidc^gador, ad Ostcrgade eller Lille Kongensgade med deres Omgivelser lige til Gothersgade og Holmens Kanal, over Kongens Nytorv ud ad Store Kongensgade, Bredgade eller Amaliegade, føle vi os ganske som hjemme; det er med en enkelt Undtagelse de gode, gamle, os saa vel bekjendte Huse, hvis Nederdele vel ere en hel Del omkalfatrede til Butiker og Udsalg, men hvis Overdele ere de ægte gamle i den saa yndede tarvelige Chiffouniere-Stil uden Udsmykning eller Forziring paa, hdt Maling nær. Med Undtagelse af Universitets- Firkanten med dens nye Museum og Bibliotheksbygning, er det eneste egentlig Nye, der møder øjet i den gamle By, Kvarteret mellem Knippelsbro og Nyhavn, men det er rigtignok ogsaa tilgavns forandret. Her søge \i forgjæves efter den gamle Bankbygning mellem Børsen og Kancelli bygningen; og den bagved samme hggende forfaldne Slotholms-Yagt og sumpige Børsgrav; her lede vi forgjæves efter vor gamle Ven, den rigtige Knippelsbro, der som alle andre uartige Børn blev os saa kjær netop ved de mange Bryderier den voldte os, naar vi pludselig standsedes i vor Fart ved dens opladte Klapper, indtil en kjedsommehg lang Skonnert lykkelig og vel var halet igj ennem, ikke at tale om den Ængstelse, hvoraf xi lede, naar vi vare nødte til at passere den tilvogns, at den skulde synke sammen under os. Her ere vi helt vildfarende, naar vi istedetfor Kanalen, der gik op til Theatret og paa hvis anden Side et langt
20 8 gult Pakhus skjulte Holmens Værksteder og frodige Græsmarker, finde det stolteste Kvarter af hele Hovedstaden, saa storartet og smukt, at selv den største By kunde være det bekjendt. Men naar saaledes den gamle By paa en enkelt Undtagelse nær har for største Delen bevaret sit gamle Fysionomi, saa er Forandringen desto mere iøjnefaldende, saasnart man blot gaaer hdt ud af Porten, som vi sagde i vor Ungdom, men som nu ingen Mening har. Udenfor Voldene er Forvandlingen saa gjennemgaaende, at Ingen vilde tro den fuldført i den korte Tid af 30 Aar. Den Unge vil maaske anse det som en Legende fra Kong Hanses Tid, naar vi ville beskrive ham en Spadseretur ud af Vesterport i Aaret Halmtorvet var dengang udadtil aflukket ved den høje Vold, der ikke her tillod anden Udgang end gjennem den dybe, om Natten forsvarligt tillukkede Vesterport, fra Toppen af hvilken vi sang det sidste Farvel til sahg Kong Frederik den Sjette, da han i sin Kiste førtes til sit sidste Hvilested. Lige indenfor Porten var et gammelt forfaldent Vagthus, til hvis kommanderende Underofficer enhver Postillon havde at afgive en Liste over sine Passagerer, hvilken om Aftenen bragtes tilhgemed Portnøglen op til den gamle Konge, at han kunde kontrollere de notable Kejsende, der besøgte hans By, og undertiden gjøre sine underlig bogstaverede Bemærkninger derved. Saasnart man ad det yder-
21 9 lig smalle Fortov var koiiiinon lykkelig igjenneni Porteu med dens vældige sinnbeslagiie Flojdore, fandt man sig indesluttet al" et Par lave Mure forsynede med Skydeskaar og to Gitterdøre ind til Kirsebærgangen, der var tilgængelig for Enhver, der yiiåe lose Tegn dertil, Inilket Ingen gjerne vilde uden dem, der havde en Flok Barn at sole der. I Snirkelgang førtes man nu ad Vindelbroer over den ydre og indre Grav, begge omgivne af de træbevoxede Voldskrænter og dannende tilsammen et meget smukt Terrain. Det eneste ikke Fæstningsagtige, man mødte paa denne Strækning, var det lange lave Hus, hvorfra Accisebetjentene lurede paa deres tilfods, tilhest eller tilvogns forbipasserende Bytte, og udenfor h\ilket de stakkels Fragtmænd maatte baade ved Ud- og Indgaaende aflæsse og atter paalæsse deres taarnhoje Læs, sammensatte af de forskjelligste baade levende og døde Ingredienser. Skraas overfor laa et allerkjæreste Bomhus med en god forsvarhg Landevej sbom, hvor Enhver, der paa en Søndag eller Helligdag eller paa en Hverdagsaften vovede sig ud tilvogns, maatte erlægge en ret anselig Tribut! H\41ket prægtigt Greb man dog havde dengang paa at spærre Folk inde! Naar man endelig vel havde passeret alle disse paa en ganske kort Strækning anbragte levende og døde Forskandsninger, udvidede Terrainet sig pludsehg; Ærestøtteji knejsede frit og stolt mellem de to dengang saa frodige Alleer, hvis totale -Ødelæg-
22 10 gelse det blev en mere kultiveret Tids Opgave planmæssig at gjennemføre ved at lægge Gas under Træernes Rødder og et stenliaardt Gruslag over dem. Tivoli og Banegaarden vare ubekj endte Størrelser i hin Tid, hvorimod Petolettis Theater, Tømmerpladsen og Klubbens Lokale med den skjønne Nattergalesang forlystede de Spadserendes øine og øren. En gammel Ven her er ogsaa Trommesalen, hvis LokaUteter den velvise Magistrat har ment det rigtigt at bevare i den samme Udstrækning nutildags, da der er en overordenthg stor Omsætning af Kvæg, som til den Tid, da al shg Handel laa stille. Derimod har Hjørnehuset ud til Vesterbro undergaaet en hel Forandring; der hvor man nu kan spise Frokost baade i Stuen og i Kjælderen, og hvor man kan glæde sig ved at beskue og maale den kæmpemæssige Jomfrus Lemmer og ved mange andre Gøglerier, der var før Vesterports officielle Accisebod. Her maatte Bønderne op i den midt paa Huset anbragte Søjlehal forigjennem en Laage i en af Vinduesruderne at angive Vægten paa deres Flæsk, Smør, 0. s. V., og betale Accisen derfor. Ja, vi Andre maatte ogsaa dertil, naar vi vilde indføre for et Par Mark af»hamburgers«bekj endte»hjerter«, hvilke dengang ansaaes for en Delikatesse, men som nu Ingen vilde røre. Fra Acciseboden til Værnedamsveien strakte sig den egentlige Vesterbro, en bred Gade temmelig vel bebygget paa begge Sider, men i Regelen kun med eenetages Bindingsværks-
23 11 huse, da man liverfc >ieblik kunde faa Ordre til at bryde dem ned, naar en indtra*no^ende Fjende stod for Do ren. De faa Huse, der havde sat sig ud over dette Skrannmebillede, var»loven,bjornsdal«, kskydebanen, Bager Pipers Sted "og Hjørnet af Værnedamsvejen med de grønne Træer udenfor, og maaske et Par flere. Der er endnu saa meget levnet paa Vesterbro i sin gamle Skikkelse, baade af de lave Huse og den ikke altid vellugtende Kosenaa og det af Jordvej og Stenbro sammensatte Fortov paa højre Side, men meget er jo rigtignok forsvundet for e\1g: ikke alene Prices Morskabstheater med sit uforlignelige Personale, men ogsaa den for Vesterbro tidligere saa ejendommelige Slagter-Trafik. Næsten gjennem alle de smaa lave Porte kunde man faa et Indblik i et Slagteris mindre behagelige Mysterier; Kendestenene vare ofte farvede røde af Blod og udbredte ligesom de i Gaarden opdyngede Uhumskheder en slem Stank, der dog var for Intet at regne mod den, som det pri^dligerede Gasværk og andre Værker nutildags forpeste Broen med. Kjørebanen befærdedes idelig af de smaa Slagtervogne med de udsøgte Travere, og Fortovene vare ofte belemrede med bloddryppende opløbne Drenge en Rædsel for os fredelige Smaafyre, naar \i kom hjem fra Skole om Aftenen. Naar imidlertid Vesterbro selv uagtet sin paafaldende Udvikling dog ikke er mere forandret, end at man nok endnu kan gjenkjende store Partier af
24 12 dens gamle Skikkelse, saa er dette ikke Tilfældet med dens Omgivelser, navnlig dem paa dens sydlige Side. Alle Gaderne her ligefra Viktoriagade til øhlenschlægersgade ere som voxede op af Jorden i de sidste 30 Aar; hvor vi Ældre i vor Ungdom fandt vidtstrakte Haver og Marker med en enkelt lille Hestemølle eller anden Bygning, har nu rejst sig en hel ny By med Tusinder af Indvaanere, og vi søge forgjæves de Steder, hvor vi nøde mangen landlig Glæde fjernt fra Byens Larm. Naar man i hine Tider havde passeret den solbeskinnede Vesterbro og var kommen til dens Ende ved Værnedamsvejen, var man ikke i Tvivl om, hvilken Vei man fremdeles skulde vælge. Koeskilde Landevej, der begyndte her, havde intet Tiltrækkende ved sig, med mindre man havde et Ærinde ud i det enlig beliggende Værtshus : Sorte-Hest, eller i det Qernere Valby, og at besøge»gamle Kehlet«paa Eosenlund paa Værnedamsvejen var jo ikke hver Mands Sag. Vandrerne valgte derfor uden nogen Betænkning den skyggefulde Alle, til hvilken Indgangen var gjennem»jernporten«. Ja, denne nutildags imaginære Jernport, der hundrede Gange om Dagen nævnes af Sporvognspassagerer som Maalet for deres Befordring, denne forunderlige Skyggeskikkelse uden nogen tilsvarende Virkelighed, den var virkelig til dengang i al sin Styrke og Herlighed. Det var den ydre Indkjørselsport til det kongelige liesidensslot Fredeiiksberg ; og Alleen, der
25 13 frrrte op til dettes Have, var ikke som nu al far Vej for al SlajTs Kjorsel, men kun aaben for Fod^i^ænoere Qcr lettere Kjoretojer. Det var en dejli<j: sky<j:^('fuld o^i; landlii^^ Spadsere^fan^ c;jennem Haver o^ indhegnede Marker med et Par ganske enkelte, mest som Sommerlej ligheder brugte Steder, hvor man kunde nyde Naturen uforstyrret af Hornmusik og skrigende Sangerinder. Ligesaa stille og maaske endnu mere stille var da Gamle Kongevej, som til den Tid var saa at sige ubeboet og ubebygget, hvilket ej var at undre over, da baade den og Alleen ofte vare i en ufremkommelig Tilstand og ikke belyste uden ved Maaneskin. Den hele lange dobbelte Husrække langs Gamle Kongevej, og det hele saa vildsomme Villa-Kvarter med dets Veje, Hoved- og Sidegader, er som groet op af Jorden i de sidste 30 Aar! Det Samme kan da siges om Nørrebro, derfra at være en Forstad med et Par Tusinde Mennesker i Lobet af den samme Tid har- svunget sig op til en By paa henved Indbyggere! Man kom i hine Dage meget lidt ud ad Nørrebro uden ved Ligbegængelser, ved Imlken Leilighed man fulgte Forstadens saa godt som eneste Gade, thi de talrige Gader, der nu findes paa begge Sider af denne, vare dengang ikke til. Til dagligdags naaede man ikke længer end til Søerne, hvor man om Vinteren fornøjede sig kostelig ved fri Skøjteløbning og de dermed forbundne Glæder, og om Sommeren ved Sej-
26 14 lads med Ro- og Sejlbaade, hvilket det var tilladt de omboende Privatfolk at holde. Stien langs Blegdammene, hvor Vægterne om Natten tudede i deres Horn, var aflukket; derimod var der dengang som nu en smuk Spadserevej langs den indvendige Side af Søerne fra Vesterbro til østerbro. Denne saa i hin Tid omtrent ud som nu, men det hele Rosenvængekvarter var dengang en herlig skyggefuld Have. Dog det er nu paa haje Tid at komme ind ad Porten igjen, inden den bliver lukket, Om ogsaa den mdre By i sine store Hovedtræk er bleven temmelig uforandret i den sidste Menneskealder, saa er der dog een Henseende, i hvilken den er undergaaet en stor Forvandling i de sidste 30 Aar, og det er med Hensyn til Butiker og Udsalgssteder. Den er bleven fra en tarvelig lille Kjøbstad til en ret anselig Hovedstad. Om endog Kjøbenhavn- i Butikernes Storhed, elegante Udstyring og rige Indhold endnu langtfra kan maale sig med Europas større Stæder, saa indtager den dog nu i Forhold til sin Størrelse en passende Plads i denne Henseende blandt Europas Byer, men hvor ganske anderledes saa det Hele ud i Slutningen af Trediverne og Begyndelsen af Fyrretyverne! Alt var dengang tarveligt og smaat hertillands, Handelen stille. Agerdyrkningen forsømt. Konjunkturerne uheldige. Kommunikationsmidlerne med Udlandet
27 15 usle. Landet var ogsaa dengang, som det altid maa være ifolge sin Naturbeskattbnlied, ret velstaaende, men der var dog ingen Penge imellem Folk, og»nu vilde vi jo Alle spare!«det var derfor intet Under, om Butikerne havde et tarveligt Udseende i hine Tider, da Fornodenhederne vare faa og simple. 1 faa andre Henseender har derfor maaske den netop siden hin Periode indtraadte almindelig forøgede Velstand vist sin kj endelige Indflydelse saa meget, som netop i den her omhandlede. Ikke alene er det gamle Butikscentrum : østergade, bleven beriget med to til tre Gange saa mange Butiker, Udsalg, Handeler, Forretningslokaler, Kontorer, Oplag, Etablissementer, o. s. v. i For- og Baghuse, Stuer, Kjeldere og hoje Sale, men fra dette Centrum udgaa jo nu Radier til alle Verdens Hjerner, helt op ad Vimmelskaftet, gjennem Nygade og Frederiksberggade, ned ad Kjøbm agergade og Pilestræde, ud ad Store Kongensgade og Bredgade, ikke at tale om de storartede Oplag i det nye Kvarter. Desuden har man gjort Alt for at gjore de smaa Rum tilsyneladende saa store som mulig: Vinduerne ere jo saa hoje og dybe og dækkede med Glasskiver af en Størrelse, at man næsten kan blive bange derfor, og fremvise en saadan Mangfoldighed af Artikler, j^at man aldrig kan blive kjed af at stirre derpaa. Alt dette var ubekjendt i hin Tid, og det unge Menneske, der i 184U forlod Kjøbenhavn og først nu kom tilbage, vilde neppe tro, at det var
28 16 den samme By. Han vilde blive glad ved at?"jenfinde Egholms gamle Butik paa Hjørnet saa temmelig uforandret, om end en hel Del stadseligere, Johansens Blanksværtebutik paa sin gamle Plads, kun vadsket og pudset, og Mitchells og Varburgs Udsalg saa aldeles uforandret de samme, som da han forlod dem i længst forsvundne Dage. Men paa disse og et Par andre enkelte Undtagelser nærr vilde han fole sig ganske fremmed overfor den hele Række elegante Udsalgssteder og ikke vide, hvor han turde henvende sig. Er der nogle Udsalg, der ligesom med en vis Nødvendighed og Berettigelse maa træde frem med en større Elegance og tiltrækkende Pragt, saa maa det da være Mode- og Manufakturhandlernes Butiker og Galanterihandlernes Udsalg. Disse ere jo beregnede paa Folk, der have lidt godt med Penge i Lommen og ikke indskrænke sig alene til Kjøbet af Livets første daglige Fornødenheder. Man havde i hin Tid ogsaa saadanne ret anselige Forretninger, men dog i en tarvelig Stil uden meget Tiltrækkende for øjet. En Dame kunde dengang baade hos Holm og Brandes kjøbe sig en fin Ulden eller en ret smuk Silke-Kjole og et kjønt Shavl, men i Vinduerne var Intet at se, der kunde lignes ved den nu udstillede Rigdom af de forskjelligste Stoffer baade i Uld, Silke og Fløjl, henlagt eller ophængt saa bedaarende for et ungt ubefæstet Kvindehjerte. Og allermindst kunde man da tænke sig
29 17 at se forskjellige Dragter opstillede lix og færdige i Vinduet. Der var intet Sted, hvor en Dame kunde liste sig ind i sin Morgendragt for et Kvarter efter at paradere ud i en stadselig Spadseredragt med Under- og Overkjole, Skjod og Skjort, eller hvor en ung Pige med friseret Hoved og hvide Balsko kunde paa Vejen til Onkels Bal holde udenfor en Kræmmer, for at gaa op og iføre sig en Balkjole, struttende af Piber og Garneringer. Nej, vi maatte i god Tid have indkjobt Stoffet, at Familiens Syjomfru kunde have nogle Dage til at lave en Dragt deraf. Der var ogsaa i hine Tider en enkelt Galanterihandler, hvem man i Regelen dog kun nærmede sig, naar man skulde kjobe en Present eller en Brudegave, og i den Anledning maatte gjøre Udvej for et Par»Specier«, hvorefter slige Ting gjerne beregnedes, men de nu saa talrige stadselige Butiker med Vinduer bovnende af Portemonnaier, Tegnebøger, Knive, Cigarholdere, og utallige andre Nips- og Brugsgjenstande, vare dengang ubekjendte, ligesaa vel som alle Udstillinger af Fotografier og dertil hørende Albummer. Naar Udsalgene af Luxusgjenstande ere simple og usmykkede i en By, saa er det intet Under, om dette er endnu mere Tilfældet med de Steder, hvor Livets daglige Fornødenheder forhandles. Her behøves jo strengt taget Intet for at fængsle vor Opmærksomhed: vor Mave skal nok fortælle os, at vi trænge til noget at spise og drikke og vort Instinkt 2
30 18 lære os, hvor det er at søge og finde. Og dog er det saa velgj ørende for -Øjet og alle Sandser, naar man seer det, man i en nær Fremtid skal ernære sig af, renlig og pyntelig opstillet og behandlet; det var som fik man endnu bedre Appetit til sine Maaltider. I den Ketning stiller unægtelig vor Tid store Fordringer til Forhandlerne af Livsfornødenheder. For en Menneskealder siden var Alt ogsaa i denne Henseende tarveligt og simpelt. Man kjendte Intet til»kolonialhandlere«, og endnu mindre til»materialister«, der saa nydelig kunne lave Stjerner af Puddersukker i dettes forskjellige Kvaliteter og saa tillokkende udstille Kejserfigen og Kongeblommer, Æsker med Sardiner og Glas med Aspargesspidser og de underligste Flasker med Gud ved hvad; nej, man nøjedes med slette og rette Urtekræmmere, der solgte Sukker og Bønner og The og Kryderier ; de havde ikke meget at stille ud i Vinduerne og nøjedes derfor med at betegne deres forskjellige Artikler ved malede Skilter, hvorpaa man kunde finde de mest naturtro Afbildninger af Sukkertoppe, Citroner, Kanelstænger, Rom-Ankere,o. s. v. Endnu tarveligere vare dog Udsalgene for de mere nærende Fødemidler, der kjøbtes hos Spækhøkerne. Disse boede i dybe Kj ældere, fulde af en varm animalsk Dunst, udgaaende fra det ophobede Forraad af Flæsk, røgede Skinker, Gjæs, Smør og Æg i Forbindelse med nogle uhyre Bundter af rigtig gammeldags Svovlstikker, næsten et Kvarter lange og
31 19 besatte med Svovl i begge Ender. Nutidens Viktualiehandlere med de dejlige Udstillinger af velsmagende, tilberedte Fodevarer, der kunne bringe Ens Tænder til at l«be i Vand, vare dengang saa godt som ubekjendte. Da Beauvais i hine Tider aabnede sin Kj ælder paa østergade, maatte der hver Aften rekvireres Politi for at holde Gaden ryddelig, saa stor var Tilstrømningen for at se en kogt Oxetunge og et Stykke Leverpostej! Bagerne havde dengang Udsalg fra Stue-Etagen i Bagergaardene uden nogen tom Stads eller Udstilling af deres Varer. Albeck havde endnu ikke foretaget sin epochegj ørende Rejse til Vien, og det hele Indhold af en Bagerbutik indskrænkede sig derfor til Rugbrød, 2 og 4 Skilhngs Fransk- og Surbrød, Tvebakker, Kommenskringler og Boller; voila tout! Disse Historier med at ville have friskt Brød tre Gange om Dagen og alle mulige Slags Sukkerbrød og Kager havde man endnu intet hørt om og var ligesaa glad ved sin friske Hvedetvebak, som nu ved et Stykke Vienerbrød eller et Horn. Kjød kjøbte man hos Slagterne i deres rødmalede Træboder omkring Ulfeldts Støtte eller ved Nikolaj Taarn, Fisk hos Kjællingerne ved Gammel Strand eller, naar det skulde være noget extra godt, i et mørkt Skur over en smudsig Gaard sammesteds; Grønt flk man hos Amagerkonen henne i den store Port. Kjølige Slagterboder, lyse Fiskehaller, sirlige Grøntudsalg var det forbeholdt vor Tid at frem- 2*
32 20 stille. Tobaksudsalgene vare uden nogen Tiltrækning, deres bedste Pryd var de store Dørskilte forestillende en Neger eller en Mulat eller en rygende Matros; Hjørkræmmerne, der mest følte sig»oplagt til Bondehandelen«, holdt sig gjerne til Byens Udkanter, de vare kj endelige paa de to opretstaaende Jernstænger og et Par velsnurrede Ruller Har udenfor Butiksdøren, der altid baade Sommer og Vinter var aaben og lod En skue ind i et mørkt, smudsigt udseende Lokale, fuldt af Sildetønder og Jern, med et stort Rum til Salt i Baggrunden; et lille Hjørne dannede et Aflukke til Kontor. Og saaledes var det med Et og Alt: den hele Udstyring var tarvelig, den hele Fremtræden simpel og fordringsfri. Hvor forandret er dog Alt blevet paa nogle faa Aar! En Byes karakteristiske Præg beroer dog ikke alene paa dens Huses særegne Bygningsstil eller dens Butikers mere eller mindre luxuriøse Udstyring, men nok saa meget paa Livet og Færdselen i dens Gader og Stræder. Ogsaa i denne Henseende har Kjøbenhavn sin Ejendommelighed, som har vexlet med de forskjelhge Tider og er en ganske anden nu end for Aar siden. Hvor mange nye Fremtoninger har vor livlige Tid ikke frembragt! Se der de om Mandagen saa hvide Bybude af alle mulige Størrelser og Aldere og fysiske og aandelige
33 21 Beskaffenheder, se dem i deres Hvile staa paa Hjornet og i deres travle Virksomhed op og ned ad Gaderne med Pakker paa Armene eller dragende Trækvogne fulde af Kasser og Kister, eller følgende gamle Tanter hjem om Aftenen fra Kasino! Og hvilken Skare af netmalede Smaavogne, udsendte af Bagere, øltappere, Mineralvandsfabriker, Kaffebrænderier, Utografiske Anstalter o. s. v. Og saa denne Vrimmel af Droschker, der synes evig paa Farten, af Sporvogne med og uden Spor, af Omnibusser og alle andre Befordringsmidler. Det er Altsammen Nyheder for den gamle Kjøbenhavner, voxede op af Jorden som Paddehatte. Vi kjendte Intet af det i vor Ungdom og løjerligt nok savnede det ikke heller. Man havde ikke saa mange Pakker og Ting at sende omkring, og hvis man havde noget at sende, lod man sit eget Tyende besørge det; var det for svært at bære, maatte man laane Urtekræmmerens tunge Trillevogn eller lade to Mænd bære det paa en Bærebør, thi Smaavogne til 4 Skilling Timen fandtes ikke. Man tog selv med sig hvad man kjøbte hos Kræmmeren eller lod sin Pige hente det i den store Torvekurv, for dengang havde de stakkels Tjenestepiger da endnu Lov at gaa paa Gaden i deres lovlige Ærinde; deres arrigste Fjender vare de graadige Toldbodhunde, der ikke undsaa sig ved at æde dem op, naar de kunde faa fat paa dem. 1 hine gode gamle Tider kjøbte hver FamiUe sit Brød hos nærmeste Bager og denne
34 22 havde intet Udsalg at forsyne paa andre Steder i Byen, saa at han kunde spare de kostbare Transportmidler. Man fik sit lille Træ med hvidt Q\ hver ottende eller fjortende Dag og havde sjelden Brug for aftappet 01, end sige for Bayersk do, som man kun kjendte af Navn; Soda- og Seltservand vare ukj endte Rariteter, og behøvede derfor ikke at slæbes omkring i store Kvantiteter. Og saaledes med alt Andet! Især er dog det hele indenbyes Befordringsvæsen undergaaet en total Forandring i den sidste Menneskealder. Man havde ogsaa tidligere en hel Del Droschker, der navnlig havde Stade paa Byens Torve, men de vare ofte meget simple og brugtes forholdsvis meget lidt, dels paa Grund af at man følte sig meget mere oplagt til at gaa i hine Tider, dels fordi man, naar man endelig skulde kjøre til Bal, Komedie, Lig, Bryllup o. s. v., foretrak at leje en Karret, der kun var otte Skilling dyrere, og dog var et ganske anderledes herskabeligt Befordringsmiddel. Den Tanke at lade Vogne glide henad Spor, nedlagte i Gaderne, var endnu ikke opkommen i nogen Mands Hjerne, hvorimod en Vognmand i Møntergade havde Mod nok til at lade en kuglerund Omnibus, kaldet Solen, vise sig i Gaderne for de forbavsede Kjøbenhavneres Blik. Den forsvandt snart igjen fra Firmamentet, men Ideen optoges og udførtes i en lidt forandret Skikkelse, og det varede ikke ret længe, før man kunde et
35 23 Par Gani^c om Dagen kjore i Omnibus til Frederiksberg! dermed var et stort Savn fuldstændig udfyldt; hvor nøjsomt dog! Der er visse staaende Typer saa ejendommelige for Kjobenhavii, at man slet ikke kunde tænke sig Byen uden dem ; de have bestaaet i umindelige Tider og ville som saa mange andre Ting i denne forgængelige Verden bestaa»til evige Tider«. Man bebover jo blot at tænke paa de kjære Ladegaardslemmer, der danne denne morke trevne Flok, naar de om Hverdagen kommanderes til Arbejde kolonnevis, men ere de lystigste Fyre, naar de om Søndagen sendes ud i spredt Fægtning, fra hvilke de saa sikkert vende hjem med en ny Blyhat, men ofte uden Ladegaardens gamle Skjorte. Der er endvidere Mælkekudskene, der endnu den Dag idag fortsætte deres Aarhundreder gamle Hverv i deres smaa Enspændere at drage omkring fra Hus til Hus for at forsyne hver Familie med landlig Mælk ud af de store, klodsede, gammeldags Træbeholdere med Jernbaand om, og med»fløde-' af de smaa uskurede Blikdunke eller de forseglede Flasker, endnu som altid tilforn skammelig mistænkte for at bringe deres hvide Varer til at strække sig videre, end deres Husbonde havde tænkt sig. Og saa have vi vore egne Skraldemænd, samlende ved deres melodiøse Instrument alle Gadens Piger midt om Dagen for at udtømme deres Askespande og Skarnbøtter med Halvdelen i den uformelige Kolos af
Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereen mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her
Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over
Læs mereDen standhaftige tinsoldat
Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød
Læs mereVE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE
VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereLAURITS CHRISTIAN APPELS
VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereDer kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk
Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor
Læs mereFølger af forbuden Kjærlighed
Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»
Læs meretil lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved.
Over havet De vender alle sammen ryggen til os. Her må være tusinder af mennesker. Vi står på stranden, men jeg kan ikke se havet. Der er for mange rygge. Jeg har aldrig set havet. Jeg ved bare, at vi
Læs mereSøndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereEn lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns)
En lille tur Helle Helle, 2000 (5,4 ns) Det er sommer, og min mor har lavet en aftale med mig. Vi skal mødes på banegården i min frokostpause, hun 5 ankommer med en rutebil lidt over tolv og skal først
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger
Læs mere3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereAtter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det
Læs merePludselig hører jeg en velkendt lyd. Hestehove i stenbroen udenfor mejeriet. Det må være Rasmus Mælkekusk, for han er den eneste af mælkekuskene, der
1. december Morgen 1. DECEMBER Det er morgen og jeg er endnu ikke helt vågen. Jeg har tændt min Ole Lukøje-lampe over sengen, og den kaster nu et varmt rødt skær over mit værelse. Ved siden af mig ligger
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereMilton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står
1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereEnøje, Toøje og Treøje
Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed
Læs mereDen flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839
Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men
Læs mereMathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.
SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter
Læs mereGildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]
Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»
Læs mereDe Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereNorden i Smeltediglen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereStøverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mereOdense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereRøvergården. Evald Tang Kristensen
Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han
Læs mereKristendom og Krig: Kaj Munks Svar
Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs mereRosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue
Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,
Læs mereI et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:
I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke
Læs mereDen liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDen liden graa Høne II
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJuledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merebilleder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget
Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mereHungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.
Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mere20.s.e.trin. I 2017 Bejsnap
Kim Larsen har skrevet en sang, der hedder festen. Den handler om at gå rundt en kold nat og få øje på et sted, hvor der er fest. Omkvædet til sangen lyder: Da jeg bankede på, var der en, der åbnede døren
Læs mereBrorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr
Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen
Læs merewww, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn
Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men
Læs mereTeksten i bokselskap.no følger førsteutgaven fra 1890 og er. basert på xml-fil mottatt fra Henrik Ibsens skrifter, UiO.
Henrik Ibsens skrifter/bokselskap.no 2012 Henrik Ibsen: Hedda Gabler Teksten i bokselskap.no følger førsteutgaven fra 1890 og er basert på xml-fil mottatt fra Henrik Ibsens skrifter, UiO. Teksten er transkribert
Læs mereLight Island! Skovtur!
Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem
Læs mereDe vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereMan kan kun se rigtigt, med hjertet!
Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I
Læs mereAllehelgens dag,
Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereHver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004
Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2
Læs merePå Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.
1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereDen lille dreng og den kloge minister.
Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,
Læs mereTryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen
Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han
Læs merePrædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere
PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereVi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.
1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser
Læs mereDEN LANGE lange søvn. Dybt nede under jordens overflade langt fra Isfolkets bopladser i Norden åbnede den onde Tengel sine ældgamle øjne.
1. DEN LANGE lange søvn. Dybt nede under jordens overflade langt fra Isfolkets bopladser i Norden åbnede den onde Tengel sine ældgamle øjne. Det gik langsomt og kostede ham stort besvær at løfte øjenlågene,
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs mereJa, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde
PRÆDIKEN PÅSKEDAG DEN 16. APRIL 2017 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 118,19-29; 1. Kor. 5,7-8; Mark. 16,1-8 Salmer: 218,233,238,241,234 Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs merebroch-lips@mail.dk / 53 58 09 88
historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det
Læs mereTeksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet
bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,
Læs mereDe røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)
De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den
Læs mereFor hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen
For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven
Læs mereWallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015
Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder
Læs mereMindegudstjenesten i Askov
Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev
Læs mereStop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed
Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,
Læs mereOmvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev
1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der
Læs mere2. søndag efter Helligtrekonger
2. søndag efter Helligtrekonger Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 448: Fyldt af glæde 441: Alle mine kilder skal være hos dig 369: Du som gir os liv og gør os glade 29: Spænd
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mere-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø
-144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det
Læs mereDen gamle kone, der ville have en nisse
1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det
Læs mereMENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3
MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og
Læs mereFinal. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]
Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen
Læs mere25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er
25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.
side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.
Læs meremen det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter
Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele
Læs mere