Hvidbog : November KULTUR OG BYUDVIKLING Hvidbog fra NCN seminar i Aarhus November

Transkript

1 Hvidbog : November 2010 KULTUR OG BYUDVIKLING Hvidbog fra NCN seminar i Aarhus November

2 Chairman for Nordic City Network: Christer Larsson Urban planning director Malmö city tel Nordic City Network Secretariat: Per Riisom, Gehl Architects tel Louise Kielgast, Gehl Architects tel: Sidsel Jensen, Gehl Architects tel Gehl Architects: Gehl Architects - Urban Quality Consultants gl. kongevej 1, 4. tv. dk-1610 copenhagen v cvr-nr.: tel.: fax: mail@gehlarchitects.dk SIDE 2 :

3 Indholdsfortegnelse Deltagere ved NCN seminar i Aarhus s 5 Forord s 7 Kultur og byudvikling - nogle sammenhænge s 9 Nordiske kundskabsbyer Kulturinstitutioner og -aktiviteter Social bæredygtighed Demokrati og fællesskab Dannelse Samarbejdskultur og lederskab Erhvervsliv Kultur og byudvikling i medlemsbyerne - nogle eksempler.... s 13 En kulturel smeltedigel Bazar Vest i Aarhus Kultur for samarbejde i universitetsbyen Trondheim pilotprojekt Platform 4 i Aalborg VisualiseringscenterC i Norrköping Kulturelle byrum i Malmö og Aarhus pilotprojekter Kultur og byplanlægning i Stavanger Lillestrøm Kulturhus 'At lege er at leve' i Odense Platform for inspiration og netværk LYNfabrikken i Aarhus Kultur og byudvikling i NCN fremover s 21 Program for NCN seminar i Aarhus s 24 : SIDE 3

4 Engagerede diskussioner og værdifulde indspil fra deltagerne ved seminaret i Aarhus. SIDE 4 :

5 Deltagere ved NCN seminar i Aarhus Karin Niemann Christensen Uffe Bjerregaard Keld Vestergaard Uffe Steiner Per Riisom Kjersti Hagen Sidsel Jensen Christer Larsson Patrik Widerberg Ewa Sundström Planchef, Plan og Byg, Fredericia Planlægger, Plan & Byg, Fredericia Idrætschef, Kultur & Fritid, Fredericia tidligere borgmester Gehl Architects, København Gehl Architects, København Gehl Architects, København Stadsbygnadsdirektør, Malmø Göran Rosberg Malmö Stad Lotta Hansson Malmö Stad Cecilia Hansson Malmö Stad Philip Tanimura Malmö Stad Elisabeth Lundgren Dag Johansson Linda Apelgren Jannik Nyrop Nicolai Frank Nille Hedegaard Tone Lassen Jan Teksum Lasse Rune Eriksen Tor Inge Guttelvik Rolf Jansen Nils Gunnerud Lars Otto Ullereng Andreas Bjørnnes Lise Muurholm Storås Gatukontoret/Streets and Parks Department, Malmö Stad Gatukontoret/Streets and Parks Department, Malmö Stad Kulturdirektør, Malmö Stad Stadsarkitekt, Norrköping Norrköpings Chefarkitekt, Bystrategisk Stab, Odense Kulturkonsulent, Kulturafdelingen, Odense Planlægger, Bystrategisk Stab, Odense Projektleder, Kulturregion Østjysk Vækstbånd, Randers Avdelingssjef, Kultursektoren, Skedsmo Kulturformidler, Kultursektoren, Skedsmo Kommunaldirektør teknisk, Skedsmo Sjefsarkitekt, Planavdelingen, Skedsmo Rådgiver kultur, Skedsmo Daglig leder Lillestrøm Kultursenter Skedsmo Kultur og Byutvikling, Stavanger Halvor S. Karlsen Thommas Bjerga Maren S. Thorstensen Erling Kjeldsen Erik Øwre Eduardo da Silva Morten Wolden Kjersti Lerseth Ulrika Wallin Johansen Anne Reinton Magnus Heide Westerberg Carl Arnö Isabella Forsgren Karin Åkerblom Thomas Birket Smith Peter Mikkelsen Rie Malling Erik Møller Per Frølund Anni Greve Kim Guldvad Svendsen Anne Mette Boye Trevor Davies Direktør Kultur og byutvikling, Stavanger Seniorrådgiver, Kultur og Byutvikling, Stavanger Planlegger, Byutvikling/ plan, Tromsø Kulturrådgiver, Tromsø Byutviklingschef, Tromsø Komitéleder Byutvikling, Tromsø Kommunaldirektør for Kultur og Næring, Trondheim Rådgiver, Trondheim Rådgiver, Trondheim Rådgiver, Kultur og Næring, Trondheim Spesialrådgiver, Trondheim Projektchef, Umeå Kommun Planeringschef, Stadsledningskontoret, Umeå Kommun Processledare Stadsutveckling, Kommunledningskontoret, Uppsala Arkitekt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Plan&Byg, Aalborg Afdelingsleder, Teknikog Miljøforvaltningen, Plan&Byg, Aalborg Arkitekt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Plan&Byg, Aalborg Planlægger, Teknik- og Miljøforvaltningen, Plan&Byg, Aalborg Gellerupsekretariatet, Århus Sociolog og forsker ved RUC Afd.leder, Natur og Miljø, Århus Partner, Metopos, Århus Sekretariatschef, Århus : SIDE 5

6 SIDE 6 :

7 Forord : SIDE 7

8 SIDE 8 :

9 KULTUR OG BYUDVIKLING - NOGLE SAMMENHÆNGE : SIDE 9

10 Kultur & byudvikling - nogle sammenhænge Nordiske kundskabsbyer Den nordiske samfundsmodell bygger blandt andet på kulturelle værdier som tillid, åbenhed og demokrati. Disse værdier er vigtige i udviklingen af kundskabsbyer, da de understøtter vidensdeling, kreativitet, innovationsprocesser, samarbejde og socialt samvær. Velfungerende netværk og relationer mellem mennesker kræver en kultur baseret på en høj grad af tillid og åbenhed. Kulturelle byrum I industrisamfundet blev byrummene i høj grad reduceret til praktiske formål, så som trafikafvikling. Byrummenes betydning for det menneskelige fællesskab var ikke i fokus. I udviklingen af kundskabsbyer er denne grundlæggende betydning af byrummet igen ved at komme i fokus. Kultur er - i tillæg til attraktion og innovation - en central dimension i de nordiske kundskabsbyer. Kultur Kundskabsbyer bygger på stærke relationer og networking er vigtigere end nogensinde. - Christer Larsson, Malmø Kundskabsbyen Attraktivitet Innovation Ill.: Kundskabsbyers tre centrale dimensioner. Kultur drejer sig om at forstå og udnytte de mange kulturelle og sociale ressourcer, der findes i den enkelte by. Attraktivitet drejer sig om at skabe gode rammer for mennesker at færdes, opholde sig og tage del i byen. Innovation handler om at skabe rum for videns- og erfaringsudveksling. Kulturinstitutioner og -aktiviteter Byen fungerer som ramme for kulturinstitutioner og -aktiviteter så som teater, musik og dans. Byrum er en viktig arena hvor kunstneriske udtryk møder offentligheden og fællesskabet. Kunstnere og kulturfolk har særlige fagligheder og kompetencer som kan bruges i planlægningsprocesser. F.eks kan kompetencer inden for kreative processer bidrage til at give inspiration og skabe nye ideer og måder at tænke på i planlægningen. Tokyo er både en megacity og en liveable city - hvordan det lade sig gøre at kombinere? Fælles koder for civil høflighed - for hvordan man møder hinanden i øjenhøjde - er afgørende. - Anni Greve, sociolog SIDE 10 :

11 Social bæredygtighed Kultur omfatter aspekter som social inklusion, tolerance og åbenhed med andre ord social bæredygtighed. I de nordiske lande fylder diskussioner af samfundets sammenhængskraft og kulturmøder til tider meget i den offentlige debatt. I Danmark var f.eks diskussionen af ghettoplaner højt på den politiske dagsorden i efteråret Hvordan kan planlægning, organisering og udformning af vore byer understøtte socialt bæredygtige byer og byområder? Bazar Vest i Aarhus er et eksempel på et byudviklinginitiativ hvor man udforsker denne sammenhæng. I Bazar Vest er et mulikulturelt marked drivkraft i udviklingen af området. Dannelse Byrum er en viktig arena for menneskers dannelse som sociale væsener. Identitetsudvikling er en vigtig moderne drivkraft for udvikling af samfundet. Individets dannelse indebærer at opbygge en forståelse af sig selv i relation til fællesskabet - og byrum er en vigtig ramme for mødet mellem individer og fællesskabet. Erhvervsliv Kultur bruges på flere måder i erhvervslivet. Kulturoplevelser betragtes ofte som et medarbejdergode og kan indgå som del i at skabe en attraktiv arbejdsplads. Kultur kan også indgå som led i branding af virksomheder. Kulturplanlægning dreier sig om at mobilisere det kulturelle DNA - de ressourcer og kvaliteter der er distinkte for den enkelte by. - Lia Ghilardi, kulturplanlægger Ill: Bazar Vest præsenteres af Per Frølund fra Gellerupssekretariatet. Demokrati og fællesskab Byen er en viktig ramme for demokratiet og for at finde løsninger, debattere og udvikle samfundet i fællesskab. Byrum er en arena for demokratiske ytringer. F.eks var Tahrir-pladsen i Kairo et centralt mødested i det folkelig oprør i Egypten i januar Efter Franco-regimets fald gennemførte Barcelona en byrumsstrategi med sigte på at styrke rammerne for demokratiet. Under diktaturet var det forbudt at samles mere end 3-4 personer på et offentlig sted. Den nye strategi skabte byrum som opmuntrede mennesker til at mødes, og bidrog på den måde til at (gen)oplære borgerne i demokrati. : SIDE 11

12 Kulturbyer En række byer bruger kulturby-initiativer som strategisk virkemiddel i byudviklingen. Det kan blandt andet dreje sig om at skabe fokus på - og skaffe ressourcer til - at udvikle byen og byrum som arena for kulturliv og kreative miljøer. Processer forbundet med ansøgning om at blive kulturby kan bruges til at styrke kulturlivet og udvikle byen. Samarbejdskultur og lederskab Byudvikling kræver i stigende grad et udstrakt samarbejde inden for, og på tværs af, organisationer - og det kræver et samarbejde om komplekse problemstillinger. Byer har behov for (at udvikle) en stærk samarbejdskultur, præget af tillid og gensidig forståelse mellem partene. Et stærkt politisk lederskab er vigtigt i udviklingen af vore byer. Processer for at blive - og være - kulturby involverer et bredt spekter af aktører. Det gælder både internt i kommunen, afdelinger i mellem, og mellem kommunen og eksterne aktører. De tværgående processer og forankring af kulturby-initiativer kan være en særlig udfordring da det på mange måder befinder sig mellem civilsamfundet (kulturaktørene) og de lokale myndigheder. Det er derfor behov for at fokusere på sociale processer og at skabe nye mind sets. Et enig byråd og smadderdygtige medarbejdere kan flytte verden. Politisk lederskab kræver en masse kaffemøder. - Uffe Steiner Jensen, byrådsmedlem Fredericia Aarhus søger om at blive kulturby i Umeås ansøgning om at blive kulturby i 2014 havde sloganet Curiosity and passion. Ill: Kulturby 2014 præsenteres af Carl Arnö fra Umeå SIDE 12 :

13 Hvad kan byen gøre for kulturen - og hvad kan kulturen gøre for byen? Input fra kulturlivsrepræsentanter. NCNs kulturelle ambassadør ved seminaret: Magnus H Westerberg. : SIDE 13

14 SIDE 14 :

15 KULTUR OG BYUDVIKLING I MEDLEMSBYERNE - NOGLE EKSEMPLER : SIDE 15

16 Kultur og byudvikling i medlemsbyerne En kulturel smeltedigel - Bazar Vest i Aarhus I en gammel kedelfabrik i Århus-forstaden Gellerup, åbnede byggeselskabet Olav De Linde i 2006, Bazar Vest. Hovedidéen bag bazarprojektet var et ønske om at tilføre anderledes beskæftigelses- og integrationsmuligheder for beboerne i det udsatte område. Basaren har i årenes løb blevet væsentligt videreudviklet, opgraderet og udbygget. Den har udviklet sig fra den eksotiske handelsplads til også at blive både et regionalt trækplaster med stor turismetilstrømning, og til en katalysator for det positive kulturmøde. Basaren har ca besøgende ugentligt, hvor ca. 200 mennesker er beskeftiget i ca. 110 butikker. Et demokratisk valgt Brugerråd sørger for at lejere af stadepladser har medbestemmelse i basarens videre udvikling. Bazar Vest spiller også en central rolle i Brabrand Boligforening og Aarhus `s Helhedsplanen for Gellerup, hvor en kommerciel bygade skal etableres fra Bazar Vest til inkøbscenteret City Vest. Samarbejde i universitetsbyen Trondheim pilotprojekt I Trondheim har man startet samarbejde om en fælles masterplan for at udvikle supercampus - et byområde der omfatter universitet, højskole, studenterhus og universitetsygehus. Masterplanen skal bidrage til at styrke kultur for innovation og vidensdeling mellem partene i supercampus. I tillæg er masterplanen i sig selv et redskab for at styrke kulturen for at samarbejde om en fremtidsrettet by- og campusudvikling. Studenterhuset Samfundet er lokaliseret i hjertet af supercampus, og er en afgørende drivkraft i byens studenterkultur og -frivillighed. Masterplanen skal bidrage til at styrke disse aspekter. Samarbejdet i Trondheim kan ses i lys af en international tendens i byudvikling, hvor et mangfold af aktører i stigende grad samarbejder på tværs af organisationer. Denne form for samarbejde kræver en stærk samarbejdskultur, høj grad af tillid og et fælles lederskab. Trondheim har værdifulde erfaringer og samarbejdsarenaer som danner et godt udgangspunkt for viderudvikling. SIDE 16 :

17 Platform 4 i Aalborg Platform 4 er et elektronisk multihus beliggende i en gammel industribygning på Østre Havn i Aalborg, hvor digitale kunstarter og nye spirende virksomheder har fået mulighed for at udvikle sig i et kreativt miljø. Der er tale om et midlertidigt projekt, hvor Platform 4 fungerer som katalysator for en længerevarende udvikling af området. Stedet fungerer som en brugerdrevet blanding af netværkscentrum, kunsthal, eksperimentarium og erhvervsinkubator, og det er brugerne kunstnerne, de studerende og virksomhederne, der primært har defineret rammerne for stedet. Lige nu kører Platform 4 på non-profit basis, men målet er, at det på sigt bliver selvkørende og selvfinansierende. Stedet huser i dag en multihal, en café og en række værksteder. VisualiseringscenterC i Norrköping I 2010 åbnede VisualiseringscenterC i Norrköping, som er resultatet af en stor politisk satsning i de senere års byudvikling. Visualiseringscenteret fungerer som et udstillingssted med en stor visualiseringssal, og huser derudover bl.a. en restaurant. Netop visualiseringsteknikker er et af Linköping Universitet, Campus Norrköpings specialeområder, og derfor er der en stærk forbindelse til netop universitetet, og centeret har således undervisnings- og forskningsfaciliteter, som universitetet kan benytte. Etableringen af visualiseringscenteret er et godt eksempel på et kulturelt mødested i byen, der kan skabe synergi og nye samspil mellem forskellige sektorer, og samtidig bidrager centeret til at sætte fokus på det særegne og betydningsfulde i Norrköping. : SIDE 17

18 Kulturelle byrum i Malmö og Aarhus pilotprojekter Malmö og Aarhus er i gang med et fælles pilotprojekt, der udforsker forholdet mellem kultur og byrum. Udgangspunktet for projektet er byrums grundlæggende betydning for blandt andet udvikling af fællesskab, demokrati, samfundsværdier, hvordan vi omgås hinanden og den enkeltes dannelse. Fokus er derfor ikke så meget på byrum som ramme for kulturinstitutioner og -aktiviteter, men på hvordan byrum kan fungere som kulturelle dannelsesrum både for fællesskabet og for den enkelte. Kultur og byplanlægning i Stavanger I Stavanger er der etableret en fælles kommunal afdeling for kultur og planlægning, og publikationen Stavanger fortid, nutid og fremtid er et af de fælles produkter, der er kommet ud af dette samarbejde. Publikationen blev udarbejdet i 2008 i forbindelse med, at Stavanger var europæisk kulturhovedstad, og er en lettilgængelig fremstilling af Stavangers udvikling som bysamfund. Det er ikke en traditionel historiebog, men er et katalog der bredt viser byens udvikling, herunder inden for arkitektur, planlægning, kultur og andet. Projektet inddrager tværvidenskabelig forskning (sociologi, identitietsforskning mm) og konkrete case studier. Analyser af Mølleparken og Musikhusparken i Aarhus og Folkets Park, Sundspromenaden i Bo01 og Bokalerne i Malmö ser på sammenhænge mellem hvordan byrummene er indrettet og hvordan de fungerer som rammer for dannelse. SIDE 18 :

19 Lillestrøm Kulturhus I 2006 fik Lillestrøm et nyombygget Kulturhus. Bygningen husede tidligere en biograf, men Lillestrøm Kulturforum så muligheden for en ny og spændende anvendelse, der kunne få betydning for hele byen. Kulturhuset er blevet et samlingssted i byen ikke bare for traditionelle kulturelle aktiviteter såsom musik og film, men det er også et sted, hvor der afholdes konferencer og vises udstillinger. Eksempelvis har der her været en udstilling om plan og STRAKKS projektet. På den måde fungerer Kulturhuset også som et sted for debat. Gennem etableringen af et kulturhus har Lillestrøm opnået at skabe mere liv i byen, og Kulturhuset har også dannet ramme om nye partnerskaber i byen. Når vejret tillader det udgør pladsrummet med cafeen et velbesøgt mødested i byen. At lege er at leve i Odense I 2008 vedtog Byrådet i Odense visionen At lege er at leve, der sætter fokus på leg, læring og innovation som temaer, der allerede har klangbund i Odense, men som der samtidig skal arbejdes endnu mere med at styrke. Selve overskriften at lege er at leve er en omskrivning af H.C. Andersens bon mot at rejse er at leve. På den måde knytter visionen tråde mellem Odenses fortid, nutid og fremtid, hvor leg, kreativitet og innovation er centrale værdier for Odenses udvikling. Visionen fungerer både som et branding redskab ud ad til, men også identitetsskabende ind ad til i byen og kan dermed ses som et væsentligt kulturelt dokument i byen. At lege er at leve er blevet et klart pejlemærke for byens udvikling og har inspireret mange forskellige tiltag både i forhold til udformningen af nye byrum, men også andre type af initiativer såsom udarbejdelsen af et digitalt skattekort over byen, der giver et overblik over skæve og spøjse steder i Odense, som ikke nødvendigvis er alment kendte byens hemmelige steder. : SIDE 19

20 Platform for inspiration og netværk - LYNfabrikken i Aarhus LYNfabrikken består af en butik, en kaffebar og et kontorhotel, beliggende i en gammel fabriksbygning i midten af Århus. Stedet opleves som et kreativt hybrid space. LYNfabrikken blev startet op i 2002 af Jeppe Vedel og Lasse Schuleit som et anderledes kontorhotel, hvor kreativitet, netværk og mennesker var, og stadigvæk er, nøgleordene. Lejerne af kontorhotellets 30 arbejdspladser nævnte muligheden for tværfaglige samarbejder og gode mødefaciliteter, som et særlig plus for sin virksomhed. Kaffebaren giver muligheder for et uformelt møde med potentielle kunder, hvor salg af mad og designprodukter, bidrager til fornemmelsen af den kreative atmosfære. Men også kaffebarens almindelige gæster har mulighed til at nyde mere end deres kaffe; Vi vil gerne have at folk møder hinanden. Derfor har vi forsøgt at bygge butik og kaffebar op sådan, at rummet signaliserer, at man gerne må blive hængende. Når folk sidder her i længere tid, så begynder de nemlig at tale sammen, og det har vi oplevet mange få gode kontakter af, fortæller Jeppe Vedel. LYNfabrikken har også et eget vinduesgalleri som bringer dens vision ned til gadeplan, samt en aktiv hjemmeside hvor foredrag afholdt på LYNfabrikken publiceres i sin fulde længde helt gratis. På den måden fortsætter fortsætter en af Århus`s vigtigste kreative inkubator at udvide sit netværk langt udenfor byens grænser. SIDE 20 :

21 Vidensdeling, kundekontakt og sociale møder på LYNfabrikkens cafe i Aarhus. : SIDE 21

22 SIDE 22 :

23 KULTUR OG BYUDVIKLING I NCN FREMOVER : SIDE 23

24 SIDE 24 :

25 Kultur og byudvikling i NCN fremover Ved seminaret var der stor interesse for at komme dybere ned i temaet kultur og byudvikling. NCN kan være en motor i udvikling af ny viden inden for temaet og arbejde med at omsætte denne viden til udviklingen af medlemsbyerne. Hvordan kan vi tage temaet med videre i Nordic City Network regi? Her er nogle forslag. Studietur? Kultur og byudvikling kan indgå som del af en NCN studietur. Montreal i Canada kan være interessant at studere nærmere. Montreal har meget at byde på i kulturkontekst: Den er yderst multikulturel, har mange kreative, har formuleret en kulturel bystrategi og arbejder med ideen om et byborgerskab. På denne måde favner byen vores tema bredt og kan være et godt udgangspunkt for en rigtig interessant tur. NCN seminar i Odense Som aftalt ved Aarhusseminaret, planlægges det at afholde et NCN seminar om kulturel og social bæredygtighed i Odense i I ordets brede forstand omfatter kultur aspekter som social inklusion, tolerance og åbenhed med andre ord social bæredygtighed. I de nordiske lande såvel som andre dele af verden diskuteres paralelle samfund og sammenhængskraft. I Danmark er ghettoplaner højt på den politiske dagsorden lige nu. Den såkaldte ghetto Vollsmose i Odense er et af områderne der drøftes i den sammenhæng. Hvordan og i hvilken grad kan byudvikling bidrage til at skabe socialt bæredygtige byområder og samfund? Denne type spørgsmål kan indgå i debatten ved NCN seminaret i Odense. kan f.eks gøres ved at medlemmerne skriver en sammenfatning af en interessant artikkel som kan lægges ud på hjemmesiden. Kultur vil være et tema på NCNs hjemmeside ( se under Resources ) og medlemmerne opfordres til at bidrage og holde øje med denne side i den kommende tid. NCN formanden og sekretariatet vil meget gerne have medlemmernes indspil til og synspunkter på forslagene. Andre ideer til hvordan vi kan videreføre temaet kultur og byudvikling fremover modtages også gerne. Pilotprojekt-workshop? Der kan afholdes en pilotprojekt-workshop med kultur som tema. Hvordan kan kultur bruges til at videreudvikle eksisterende pilotprojekter og kan der etableres nye pilotprojekter med kultur som tema? Ved en sådan workshop kan der indhentes relevant kompetence udefra, f.eks kulturplanlæggere eller lignende. Vidensdeling! NCN medlemmerne opfordres til at dele viden om literatur og cases som er relevante for temaet. Det : SIDE 25

26 Program for NCN seminar i Aarhus Mandag den PART 1: Kulturelle ressourcer & kultur som strategi Kultur som tema i NCN introduktion v. Per Riisom Temaet Kultur i Kundskabsbyen udvikling af NCN s teser (cultural planning, kunst og det kreative, det almene kulturel og social innovation) Kulturelle kundskabsbyer i Nordic City Network hvad er det? Århus som kulturby hvilken betydning har det for byudviklingen generelt? Præsentation af kulturel kortlægning, analyser og visionsseminar v./ Trevor Davies, Århus Umeå som kulturby Spørgsmål/diskussion Det (inter)kulturelle som driver i byudvikling Århus: Bazar West del af en ny bydel. Historie og betydning for implementeringen af Helhedsplan for Gellerup. v/ Per Frølund, Gellerupsekretariatet, Århus Paneldebat med kulturrepræsentanter Korte indlæg fra vores inviterede gæster fra kulturlivet hvilken sammenhæng ser de mellem kultur og byudvikling? Cultural Planning Metode for kortlægning af kulturelle ressourcer. Foredrag v. Lia Ghilardi, cultural planner, Noema Research & Planning Plenumdiskussion PART 2: Byrummets kulturelle betydning Om byrummets kulturelle betydning. Oplæg v. Anni Greve, Sociolog og forsker ved RUC Kultur og byrum - et pilotprojekt i Nordic City Network: Strategi om byrum i Malmø v. Patrik Widerberg Præsentation af pilotprojekt i Malmø og Århus: Byrumsanalyser & Symposium teser Strategier for kulturelle byrum: gruppearbejde: Udgangspunkt for diskussion er pilotprojektet Præsentation af udvalgte byrum stråk Feed back på teser Plenumdiskussion Middag, Nordens Folkekøkken PART 2b: Oplevelsesbyen: Kulturlivet i Århus LIVE! Vi går sammen ud og oplever Århus by Night. SIDE 26 :

27 Tirsdag den PART 3: Det næste tema (seminar i Norrköping): Politisk lederskab Kundskabsbyen og det politiske lederskab Erfaringer med politisk lederskab v. viceborgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia Signalement af kundskabsbyen Norrköping, v. Norrköping, NCN Pilotprojektbørs Medlemsbyer præsenterer projekt(ideer), f.eks.: STRAKKS (opfølgning på Bergen seminar og midtvejskonference i Lillestrøm) Trondheim (opfølgning på tema om universitet og byen) (Dette punkt giver alle byer mulighed for at præsentere ideer og eventuelt danne partnerskaber med andre medlemsbyer) NCN i det videre forløb. Strategi v. formand Christer Larsson PART 4: Tæt på den kulturelle by Ud og se på Århus - rundvisning v. Trevor Davies Vi går sammen ud og oplever kulturelle miljøer i Århus. Vi møder kulturelle aktivister og hører om deres aktiviteter og syn på byen. Præsentationer og anden information fra seminaret kan du finde på : SIDE 27

28