Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
|
|
- Michael Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur. Forholdene kan inddeles i tre perioder, der skal ses i perspektiv af Hjarbæk Fjords historie. 5.1 Perioden før 1966 Før Virksunddæmningens opførelse i 1966 var Hjarbæk Fjord en del af den salte Limfjord. Bundvegetationen i fjorden bestod af ålegræs i fjordens nordlige områder, mens søsalat Ulva lactuta og trådalger Cladophora dominerede den sydlige del af Hjarbæk Fjord [Petersen, 1994]. Før dæmningen blev etableret, var det sjældent, at fjordens vande var lagdelte. Med dæmningens opførelse blev tilførelsen af saltvand stoppet og Hjarbæk Fjord blev i realiteten til en ferskvandssø. 5.2 Perioden 1966 til 1991 Da saltvandsindstrømningen blev afbrudt, døde den eksisterende flora og fauna, idet den var tilpasset brakvandsforhold. Den nye vandsituation i fjorden betød, at den eksisterende flora og fauna blev erstattet med en, der var karakteristisk for en lavvandet hyper eutrofieret sø. I 1950 erne og 1960 erne intensiveredes landbrugsdriften i Danmark betragteligt, idet nye metoder og produkter kom på markedet. Specielt anvendelsen af kunstgødning og intensiveringen i arealanvendelsen, f.eks. dræning af enge i ådalene, så de kunne anvendes til agerbrug medførte at vandløb, søer og marine farvande er blevet eutrofieret i større eller mindre grad siden 1950 erne. En af årsagerne til at bygge Virksund-dæmningen var netop landbrugets krav om sikring mod oversvømmelse af de lavtliggende marker. 23
2 Kapitel Perioden efter 1991 og til i dag Slusen blev genåbnet i 1991 og målet med dette var, at tilstanden fra før dæmningens opførsel hurtigt skulle reetableres. Ved åbningen af slusen og dermed tilførsel af saltvand blev den eksisterende ferskvands flora og fauna slået ihjel. Det betød, at floraen og faunaen på ny skulle til at etableres i fjorden. Det blev dog hurtigt klart, at fjorden ikke vendte tilbage til sin oprindelige tilstand. Årsagerne er flere. Først skal nævnes, at fjorden i begyndelsen af 1990 erne modtog større mængder af næringsstofferne fosfor (P) og kvælstof (N) end den gjorde før Desuden var der store mængder af fosfor bundet i sedimentet, der langsomt blev frigivet, hvilket var med til at forøge belastningen. Fosfor frigivelsen fra sedimentet er i dag ophørt [Jensen et al., 1994]. Bundvandet i Hjarbæk Fjord udskiftes gennemsnitlig hver 6. dag i sommerhalvåret, men da iltmængden ofte bruges på ca. 3 dage, opstår der ofte iltfrie forhold på bunden [Jensen et al., 1994]. Genetablering af floraen og faunaen i Hjarbæk Fjord begyndte med slusens åbning i 1991 og processen forløber stadigvæk her 11 år efter. Succession og etablering af den marine fauna afhænger af en række faktorer: Salinitet, iltforhold, fysiske forhold, rekrutteringsmuligheder og kolonisationsdistance. Faktorerne vil blive nærmere gennemgået herunder. Salinitet Saliniteten er af væsentlig betydning for artssammensætningen og kompleksiteten af makrosamfundene i et estuarium som f.eks. Hjarbæk Fjord [Petersen, 1994]. Salinitetsforskellene, jf. kapitel 3, betyder, at der i den nordlige del af fjorden findes et bunddyrssamfund, der er typisk for en dansk lavvandet fjord uden bundvegetation, mens der i den sydlige del af fjorden er et fattigt bunddyrsmiljø med relativt få arter, der hver især kun findes i et lille antal. Iltforhold Tilstedeværelsen af rigelige mængder af ilt i hele vandfasen er grundlaget for en genetablering af floraen og faunaen. Dette er et problem i Hjarbæk Fjord, idet der er ofte opstår situationer, hvor der er iltfri forhold på de dybere dele af fjorden. Fysiske forhold De fysiske forhold i forbindelse med genetablering af de biologiske forhold er dybde, strømningsforhold og områdets størrelse. Strømningerne afhænger af vandspejlsforskellene i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, men disse har mest indflydelse på den nordlige del af fjorden. Det er et forholdsvis stort område på 24 km 2, hvor floraen og faunaen har skulle genetableres, hvilket har medført at genetableringen ikke er fuldført endnu. Rekrutteringsmuligheder og kolonisationsdistance Disse to faktorer er tæt forbundne, idet den eneste tilstrømning af saltvand til fjorden er fra Lovns Bredning. Det betyder, at rekrutteringsmulighederne er begrænsede og kolonisati- 24
3 Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord onsdistancen stiger med afstanden fra dæmningen. Den lavere salinitet i Hjarbæk Fjord betyder, at der ikke er mange arter der er tilpasset den meget lave salinitet i den sydlige del af Hjarbæk Fjord, og derfor vil dette område tage længst tid om at reetableres. Desuden er det den sydlige del af af fjorden, der har den længste kolonisationsdistance. 5.4 Floraen og faunaen i dag Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) undersøgte i perioden Hjarbæk Fjord med henblik på reetableringen af den marine markofauna. De konstaterede, at efter 2½ år var det primært de lavvandende dele over haloklinen i den nordlige af fjorden, der havde fået en fauna, der svarende til en typisk brakvandsfauna. Sandmuslingen Mya arenaria var indvandret i stort tal og har vist stort potentiale for bl.a. biomasseopbygning. [Petersen, 1994] Faunaen er stadig meget sparsom i den sydlige del af fjorden, hvilket sandsynligvis skyldes, der ikke er samme salinitetsforhold i rekrutteringsområdet som i kolonisationsområdet. Artsdiversiteten er begrænset, og der findes kun få arter på vanddybder over 2 m. I den nordlige del af fjorden dominerer tolerante salt- og brakvandsarter af børsteorme og krebsdyr [Krog, 1996]. Det er stadigvæk forskellige arter af dansemyg, der dominerer i den sydlige del af fjorden. Undervandsvegetationen har meget dårlige vækstbetingelser, og undersøgelser har vist, at der i 1995 kun fandtes vegetation ud til 0,6 m dybde. Den observerede vegetation bestod kun af få arter og dækkede kun en lille del af bunden. Det har vist sig, at det er forskellige arter, der dominerer fra år til år, sandsynligvis pga. skiftende salinitet i blomstringsperioden. Af dominerende arter har der været vandkrans, havgræs og børstebladet vandaks. [Krog, 1996] Udviklingen i fiskebestanden har fulgt floraen og bundfaunaens, idet alle ferskvandsfisk forsvandt da fjorden blev til et brakvandsområde. En undtagelse er aborren, der stadig kan fanges. Fiskebestanden i Hjarbæk Fjord er i dag meget lille og der findes kun få arter, som følge af effekterne af den stærke eutrofiering. [Petersen, 1994] Projektgruppen observerede i september 2002 bl.a. meget lave secchi-dybder på under 1 m i september, næsten ingen vegetation og det generelle indtryk stemte overens med de forhold, der er beskrevet i Kapitel 6. Hvis der ønskes en rigere og mere varieret flora og fauna i Hjarbæk Fjord, er det vigtigt at tilførslen af næringssaltene kvælstof og fosfor reduceres således eutroficeringsgraden reduceres, mængden af planteplankton reduceres, og der skabes en dybere fotisk zone. Det vil medføre mulighed for at f.eks. ålegræs kan genetableres. I disse år arbejdes der på en række af vandmiljøplaner, der har til formål at sikre et levedygtig vandmiljø i fremtiden. Indgrebene kan få stor betydning for Hjarbæk Fjord, idet reduktion af gødskning i landbruget er et af hovedindgrebene i Vandmiljøplan II, jf. afsnit
4 Kapitel 5 Miljøet omkring Hjarbæk Fjord har ligeledes oplevet en forringelse. Området var indtil 1970 erne en vigtig fældnings og overvintringsplads for fugle, men pga. at den stigende eutrofiering medførte en forringelse i fuglenes fødegrundlag har det resulteret i en stor tilbagegang i antallet af arter og antal fugle. Området er udpeget til EU fugleområde og EU habitatområde, jf. Kapitel 2.3. Slusens åbning i 1991 har ikke medført store ændringer i fuglebestanden, der stadig er fåtallig og artsfattig. 5.5 Næringsstoffer i Hjarbæk Fjord Koncentrationsniveauerne af kvælstof (N) og fosfor (P) i en fjord som Hjarbæk Fjord er afgørende for fjordens eutrofieringsgrad. Hjarbæk Fjord modtager næringsstoffer fra følgende kilder: - Åerne Simested Å, Skals Å, Fiskbæk Å og Jordbro Å - Direkte udvaskning fra de omkringliggende jorde - Deponering fra luften - Frigivelse fra sedimentpuljen - Fra indstrømmende vand fra Lovns Bredning - Punktkilder som f.eks. renseanlæg I det videre forløb afgrænses der til at se på næringsstoftilførslen fra de fire åer, Lovns Bredning, punktkilderne og den frigivelse der sker fra sedimentet i fjorden. De resterende næringsstofkilder antages at være små i forhold til de fire udvalgte Fosfor i Hjarbæk Fjord Kombinationen af tilførsel af saltvand fra Lovns Bredning med et højt sulfatindhold og risikoen for lange perioder med iltfri forhold formodes at stimulere sedimentets næringssaltfrigivelse på flere måder. Der kan ske en frigivelse af sedimentets jernbundne fosforpulje ved en øget sulfattilførsel i kombination med iltfrie forhold. Sulfatkoncentrationen i bundvandet er steget ca. 30 gange siden slusens åbning. O 2 tilførsel Fe tilførsel PO -3 4 adsorption FeS FeOOH PO 3-4 frigivelse SO -2 4 tilførsel Organisk C tilførsel FeS FeS 2 Figur 5.1 Interaktioner mellem jern (Fe), Svovl (S) og fosfor (P) i sedimentet. Frit efter Jensen et. al,
5 Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Sulfatreduktionen begrænses oftest kun af mængden af organisk stof der kan mineraliseres. Hvis der som i Hjarbæk Fjord er stagnerede iltfrit bundvand i kombination med tilførslen af rigelige sulfatmængder kan der forventes en frigivelse af den jernbundne fosforpulje der er bundet i sedimentet. Det betyder, at der siden 1991 er sket en løbende frigivelse af fosfor fra sedimentet og den forventes at være tæt på nul i dag [Viborg Amt, 1998]. I de senere år er det lykkedes at reducere tilledningen af fosfor til Hjarbæk Fjord med ca. 65% fra ca. 110 tons til 40 tons pr. år, hvilket betyder, at der tilføres mindre fosfor i dag end der blev i 1950 [Viborg Amt, 1998]. Årsagen er, at hovedtilførslen af fosfor kom fra udledninger fra dambrug og rensningsanlæg, og ved at skærpe kravene til disse er det lykkedes at reducere fosfortilførslen betragteligt. Fosforen er den begrænsende faktor for planteplanktonet i forårsmånederne, mens det er er kvælstof der er begrænsende i sensommeren. Det betyder, at kvælstofniveauet skal sænkes yderligere for at opnå en mere klarvandet fjord Kvælstof i Hjarbæk Fjord I de senere år er det ikke lykkedes at begrænse tilførslen af kvælstof i samme omfang som fosfor. Hovedkilden til kvælstof er landbruget omkring fjorden i og oplandet til de fire store åer, der munder ud i fjorden. Den overvejende kilde til kvælstof er landbruget i åernes opland der, jf. Tabel 4.1, bidrager med mere end 90% af kvælstoftilførslen [Viborg Amt, 1998]. Kvælstoftilførslen til Hjarbæk Fjord svarer til landsgennemsnittet på ca. 20 kg N/ha/år. Til sammenligning er den naturlige kvælstoftilførsel på ca. 0,5 kg N/ha/år, så det vil kræve en kraftig reduktion i tilførslen hvis Hjarbæk Fjord skal tilbage til sin oprindelig tilstand svarende til den tilstand fjorden havde ved år Ved lave iltkoncentrationer reduceres den koblede denitrifikation/nitrifikationsprocess og det medfører, at der fjernes mindre kvælstof og dermed frigives mere i vandfasen i form af ammonium, jf. Figur 5.2. N 2 Denitrifikation - NO 3 N-fiksering Nitrifikation N-assimilering NH 3 NH+ 4 Ammonifikation N-assimilering Org. N Figur 5.2 Skematisk oversigt over kvælstofomdannelser. Frit efter Sand-Jensen, Næringsstoffernes reaktioner og disses betydning for vandkvaliteten behandles ikke yderligere i dette afsnit, men beskrives i kapitel
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereTEMA-rapport fra DMU 42/2002
19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereFosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs merevæk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.
Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt 151 18 13 307 I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov
Læs mereFysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord
3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene
Læs meresøerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3
Læs mereBrakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereRent vand i Mølleåsystemet Resumé
Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs mereVærebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.
rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereUsserød Å projektet 1995-2002
Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som
Læs mereTeknisk Forvaltning Klostermarken 12
Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereKortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereSammenfatning og vurdering af de indkomne bidrag fra høringsfasen
Bilag D Sammenfatning og vurdering af de indkomne bidrag fra høringsfasen Naturstyrelsen har gennemgået samtlige de indsendte bidrag fra høringsfasen. Bidragene er vedlagt som bilag E. Bidragene har givet
Læs mereNaturgasledning mellem Ørum og Bjerringbro
Tillæg nr. 79 til Regionplan 2000-2012 Naturgasledning mellem Ørum og Bjerringbro Viborg Amtsråd Januar 2005 VIBORG AMT - Miljø & Teknik J.nr. 8-52-6-2-10-03 Tillæg nr.79 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet
Læs mereFeltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord
Feltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord For at få indblik i hvordan forholdene er i Hjarbæk Fjord har projektgruppen i uge 38,, foretaget en række feltundersøgelser i fjorden. I dette kapitel beskrives formål,
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereHarre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereThyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereDe undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet
Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereVådområdeprojekt Svenstrup Å
Fig. 1. Projektområdet i.h.t. tekniske forundersøgelser af Orbicon Leif Hansen Baggrundskort: Kort- og Matrikelstyrelsen 1 : 25.000 Forundersøgelser for genetablering af vådområde ved Svenstrup Å Konklusion:
Læs mereGodkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk
Skanderborg Kommune Nur & Miljø Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.: 87 94 70 00 www.skanderborg.dk Nur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Do: 23/11 2015 Sagsnr.: 14/68119 inspirion se 08/55280
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereBadevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger
Læs mereBadevandsprofil Bøgebjerg
Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereDriftsplan for Vejlerne
Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning
Læs mereMIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord
1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereBadevandsprofil Assens Næs Strand
Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereKonsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (
Læs mereNæringsstoffer, græsning og natur
Næringsstoffer, græsning og natur Hvorfor er næringsstoffer et problem? Hvor stort er problemet? Hvor og hvordan kommer næringsstofferne derud? Tålegrænser Kan græsning afhjælpe problemet? Politik og viden
Læs mereRapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande
Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, marts 2014. 1 Indhold Forord:... 3 Sammendrag:... 4 Beskrivelse af Østersø-systemet... 5 Strømsystemet...
Læs mereKvælstof i luften, på land og til vands
kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereMuslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden
Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til
Læs mereBadevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Klitmøllervej (rute
Læs mereMed venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning
Læs mereNaturen sætter en grænse
34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereLyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereKAPITEL I VANDRAMMEDIREKTIVET OG KVÆLSTOFREGULERING
KAPITEL I VANDRAMMEDIREKTIVET OG KVÆLSTOFREGULERING I.1 Indledning Vandkvalitet giver værdi Indsats gennem mange år Status for økologisk tilstand i overfladevande Nødvendigt at regulere N-udledning En
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereFiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen
Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mere