Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord"

Transkript

1 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur. Forholdene kan inddeles i tre perioder, der skal ses i perspektiv af Hjarbæk Fjords historie. 5.1 Perioden før 1966 Før Virksunddæmningens opførelse i 1966 var Hjarbæk Fjord en del af den salte Limfjord. Bundvegetationen i fjorden bestod af ålegræs i fjordens nordlige områder, mens søsalat Ulva lactuta og trådalger Cladophora dominerede den sydlige del af Hjarbæk Fjord [Petersen, 1994]. Før dæmningen blev etableret, var det sjældent, at fjordens vande var lagdelte. Med dæmningens opførelse blev tilførelsen af saltvand stoppet og Hjarbæk Fjord blev i realiteten til en ferskvandssø. 5.2 Perioden 1966 til 1991 Da saltvandsindstrømningen blev afbrudt, døde den eksisterende flora og fauna, idet den var tilpasset brakvandsforhold. Den nye vandsituation i fjorden betød, at den eksisterende flora og fauna blev erstattet med en, der var karakteristisk for en lavvandet hyper eutrofieret sø. I 1950 erne og 1960 erne intensiveredes landbrugsdriften i Danmark betragteligt, idet nye metoder og produkter kom på markedet. Specielt anvendelsen af kunstgødning og intensiveringen i arealanvendelsen, f.eks. dræning af enge i ådalene, så de kunne anvendes til agerbrug medførte at vandløb, søer og marine farvande er blevet eutrofieret i større eller mindre grad siden 1950 erne. En af årsagerne til at bygge Virksund-dæmningen var netop landbrugets krav om sikring mod oversvømmelse af de lavtliggende marker. 23

2 Kapitel Perioden efter 1991 og til i dag Slusen blev genåbnet i 1991 og målet med dette var, at tilstanden fra før dæmningens opførsel hurtigt skulle reetableres. Ved åbningen af slusen og dermed tilførsel af saltvand blev den eksisterende ferskvands flora og fauna slået ihjel. Det betød, at floraen og faunaen på ny skulle til at etableres i fjorden. Det blev dog hurtigt klart, at fjorden ikke vendte tilbage til sin oprindelige tilstand. Årsagerne er flere. Først skal nævnes, at fjorden i begyndelsen af 1990 erne modtog større mængder af næringsstofferne fosfor (P) og kvælstof (N) end den gjorde før Desuden var der store mængder af fosfor bundet i sedimentet, der langsomt blev frigivet, hvilket var med til at forøge belastningen. Fosfor frigivelsen fra sedimentet er i dag ophørt [Jensen et al., 1994]. Bundvandet i Hjarbæk Fjord udskiftes gennemsnitlig hver 6. dag i sommerhalvåret, men da iltmængden ofte bruges på ca. 3 dage, opstår der ofte iltfrie forhold på bunden [Jensen et al., 1994]. Genetablering af floraen og faunaen i Hjarbæk Fjord begyndte med slusens åbning i 1991 og processen forløber stadigvæk her 11 år efter. Succession og etablering af den marine fauna afhænger af en række faktorer: Salinitet, iltforhold, fysiske forhold, rekrutteringsmuligheder og kolonisationsdistance. Faktorerne vil blive nærmere gennemgået herunder. Salinitet Saliniteten er af væsentlig betydning for artssammensætningen og kompleksiteten af makrosamfundene i et estuarium som f.eks. Hjarbæk Fjord [Petersen, 1994]. Salinitetsforskellene, jf. kapitel 3, betyder, at der i den nordlige del af fjorden findes et bunddyrssamfund, der er typisk for en dansk lavvandet fjord uden bundvegetation, mens der i den sydlige del af fjorden er et fattigt bunddyrsmiljø med relativt få arter, der hver især kun findes i et lille antal. Iltforhold Tilstedeværelsen af rigelige mængder af ilt i hele vandfasen er grundlaget for en genetablering af floraen og faunaen. Dette er et problem i Hjarbæk Fjord, idet der er ofte opstår situationer, hvor der er iltfri forhold på de dybere dele af fjorden. Fysiske forhold De fysiske forhold i forbindelse med genetablering af de biologiske forhold er dybde, strømningsforhold og områdets størrelse. Strømningerne afhænger af vandspejlsforskellene i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, men disse har mest indflydelse på den nordlige del af fjorden. Det er et forholdsvis stort område på 24 km 2, hvor floraen og faunaen har skulle genetableres, hvilket har medført at genetableringen ikke er fuldført endnu. Rekrutteringsmuligheder og kolonisationsdistance Disse to faktorer er tæt forbundne, idet den eneste tilstrømning af saltvand til fjorden er fra Lovns Bredning. Det betyder, at rekrutteringsmulighederne er begrænsede og kolonisati- 24

3 Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord onsdistancen stiger med afstanden fra dæmningen. Den lavere salinitet i Hjarbæk Fjord betyder, at der ikke er mange arter der er tilpasset den meget lave salinitet i den sydlige del af Hjarbæk Fjord, og derfor vil dette område tage længst tid om at reetableres. Desuden er det den sydlige del af af fjorden, der har den længste kolonisationsdistance. 5.4 Floraen og faunaen i dag Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) undersøgte i perioden Hjarbæk Fjord med henblik på reetableringen af den marine markofauna. De konstaterede, at efter 2½ år var det primært de lavvandende dele over haloklinen i den nordlige af fjorden, der havde fået en fauna, der svarende til en typisk brakvandsfauna. Sandmuslingen Mya arenaria var indvandret i stort tal og har vist stort potentiale for bl.a. biomasseopbygning. [Petersen, 1994] Faunaen er stadig meget sparsom i den sydlige del af fjorden, hvilket sandsynligvis skyldes, der ikke er samme salinitetsforhold i rekrutteringsområdet som i kolonisationsområdet. Artsdiversiteten er begrænset, og der findes kun få arter på vanddybder over 2 m. I den nordlige del af fjorden dominerer tolerante salt- og brakvandsarter af børsteorme og krebsdyr [Krog, 1996]. Det er stadigvæk forskellige arter af dansemyg, der dominerer i den sydlige del af fjorden. Undervandsvegetationen har meget dårlige vækstbetingelser, og undersøgelser har vist, at der i 1995 kun fandtes vegetation ud til 0,6 m dybde. Den observerede vegetation bestod kun af få arter og dækkede kun en lille del af bunden. Det har vist sig, at det er forskellige arter, der dominerer fra år til år, sandsynligvis pga. skiftende salinitet i blomstringsperioden. Af dominerende arter har der været vandkrans, havgræs og børstebladet vandaks. [Krog, 1996] Udviklingen i fiskebestanden har fulgt floraen og bundfaunaens, idet alle ferskvandsfisk forsvandt da fjorden blev til et brakvandsområde. En undtagelse er aborren, der stadig kan fanges. Fiskebestanden i Hjarbæk Fjord er i dag meget lille og der findes kun få arter, som følge af effekterne af den stærke eutrofiering. [Petersen, 1994] Projektgruppen observerede i september 2002 bl.a. meget lave secchi-dybder på under 1 m i september, næsten ingen vegetation og det generelle indtryk stemte overens med de forhold, der er beskrevet i Kapitel 6. Hvis der ønskes en rigere og mere varieret flora og fauna i Hjarbæk Fjord, er det vigtigt at tilførslen af næringssaltene kvælstof og fosfor reduceres således eutroficeringsgraden reduceres, mængden af planteplankton reduceres, og der skabes en dybere fotisk zone. Det vil medføre mulighed for at f.eks. ålegræs kan genetableres. I disse år arbejdes der på en række af vandmiljøplaner, der har til formål at sikre et levedygtig vandmiljø i fremtiden. Indgrebene kan få stor betydning for Hjarbæk Fjord, idet reduktion af gødskning i landbruget er et af hovedindgrebene i Vandmiljøplan II, jf. afsnit

4 Kapitel 5 Miljøet omkring Hjarbæk Fjord har ligeledes oplevet en forringelse. Området var indtil 1970 erne en vigtig fældnings og overvintringsplads for fugle, men pga. at den stigende eutrofiering medførte en forringelse i fuglenes fødegrundlag har det resulteret i en stor tilbagegang i antallet af arter og antal fugle. Området er udpeget til EU fugleområde og EU habitatområde, jf. Kapitel 2.3. Slusens åbning i 1991 har ikke medført store ændringer i fuglebestanden, der stadig er fåtallig og artsfattig. 5.5 Næringsstoffer i Hjarbæk Fjord Koncentrationsniveauerne af kvælstof (N) og fosfor (P) i en fjord som Hjarbæk Fjord er afgørende for fjordens eutrofieringsgrad. Hjarbæk Fjord modtager næringsstoffer fra følgende kilder: - Åerne Simested Å, Skals Å, Fiskbæk Å og Jordbro Å - Direkte udvaskning fra de omkringliggende jorde - Deponering fra luften - Frigivelse fra sedimentpuljen - Fra indstrømmende vand fra Lovns Bredning - Punktkilder som f.eks. renseanlæg I det videre forløb afgrænses der til at se på næringsstoftilførslen fra de fire åer, Lovns Bredning, punktkilderne og den frigivelse der sker fra sedimentet i fjorden. De resterende næringsstofkilder antages at være små i forhold til de fire udvalgte Fosfor i Hjarbæk Fjord Kombinationen af tilførsel af saltvand fra Lovns Bredning med et højt sulfatindhold og risikoen for lange perioder med iltfri forhold formodes at stimulere sedimentets næringssaltfrigivelse på flere måder. Der kan ske en frigivelse af sedimentets jernbundne fosforpulje ved en øget sulfattilførsel i kombination med iltfrie forhold. Sulfatkoncentrationen i bundvandet er steget ca. 30 gange siden slusens åbning. O 2 tilførsel Fe tilførsel PO -3 4 adsorption FeS FeOOH PO 3-4 frigivelse SO -2 4 tilførsel Organisk C tilførsel FeS FeS 2 Figur 5.1 Interaktioner mellem jern (Fe), Svovl (S) og fosfor (P) i sedimentet. Frit efter Jensen et. al,

5 Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Sulfatreduktionen begrænses oftest kun af mængden af organisk stof der kan mineraliseres. Hvis der som i Hjarbæk Fjord er stagnerede iltfrit bundvand i kombination med tilførslen af rigelige sulfatmængder kan der forventes en frigivelse af den jernbundne fosforpulje der er bundet i sedimentet. Det betyder, at der siden 1991 er sket en løbende frigivelse af fosfor fra sedimentet og den forventes at være tæt på nul i dag [Viborg Amt, 1998]. I de senere år er det lykkedes at reducere tilledningen af fosfor til Hjarbæk Fjord med ca. 65% fra ca. 110 tons til 40 tons pr. år, hvilket betyder, at der tilføres mindre fosfor i dag end der blev i 1950 [Viborg Amt, 1998]. Årsagen er, at hovedtilførslen af fosfor kom fra udledninger fra dambrug og rensningsanlæg, og ved at skærpe kravene til disse er det lykkedes at reducere fosfortilførslen betragteligt. Fosforen er den begrænsende faktor for planteplanktonet i forårsmånederne, mens det er er kvælstof der er begrænsende i sensommeren. Det betyder, at kvælstofniveauet skal sænkes yderligere for at opnå en mere klarvandet fjord Kvælstof i Hjarbæk Fjord I de senere år er det ikke lykkedes at begrænse tilførslen af kvælstof i samme omfang som fosfor. Hovedkilden til kvælstof er landbruget omkring fjorden i og oplandet til de fire store åer, der munder ud i fjorden. Den overvejende kilde til kvælstof er landbruget i åernes opland der, jf. Tabel 4.1, bidrager med mere end 90% af kvælstoftilførslen [Viborg Amt, 1998]. Kvælstoftilførslen til Hjarbæk Fjord svarer til landsgennemsnittet på ca. 20 kg N/ha/år. Til sammenligning er den naturlige kvælstoftilførsel på ca. 0,5 kg N/ha/år, så det vil kræve en kraftig reduktion i tilførslen hvis Hjarbæk Fjord skal tilbage til sin oprindelig tilstand svarende til den tilstand fjorden havde ved år Ved lave iltkoncentrationer reduceres den koblede denitrifikation/nitrifikationsprocess og det medfører, at der fjernes mindre kvælstof og dermed frigives mere i vandfasen i form af ammonium, jf. Figur 5.2. N 2 Denitrifikation - NO 3 N-fiksering Nitrifikation N-assimilering NH 3 NH+ 4 Ammonifikation N-assimilering Org. N Figur 5.2 Skematisk oversigt over kvælstofomdannelser. Frit efter Sand-Jensen, Næringsstoffernes reaktioner og disses betydning for vandkvaliteten behandles ikke yderligere i dette afsnit, men beskrives i kapitel

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord 3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU 42/2002

TEMA-rapport fra DMU 42/2002 19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Sammenfatning og vurdering af de indkomne bidrag fra høringsfasen

Sammenfatning og vurdering af de indkomne bidrag fra høringsfasen Bilag D Sammenfatning og vurdering af de indkomne bidrag fra høringsfasen Naturstyrelsen har gennemgået samtlige de indsendte bidrag fra høringsfasen. Bidragene er vedlagt som bilag E. Bidragene har givet

Læs mere

væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.

væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor. Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt 151 18 13 307 I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

KAPITEL I VANDRAMMEDIREKTIVET OG KVÆLSTOFREGULERING

KAPITEL I VANDRAMMEDIREKTIVET OG KVÆLSTOFREGULERING KAPITEL I VANDRAMMEDIREKTIVET OG KVÆLSTOFREGULERING I.1 Indledning Vandkvalitet giver værdi Indsats gennem mange år Status for økologisk tilstand i overfladevande Nødvendigt at regulere N-udledning En

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Vådområdeprojekt Svenstrup Å

Vådområdeprojekt Svenstrup Å Fig. 1. Projektområdet i.h.t. tekniske forundersøgelser af Orbicon Leif Hansen Baggrundskort: Kort- og Matrikelstyrelsen 1 : 25.000 Forundersøgelser for genetablering af vådområde ved Svenstrup Å Konklusion:

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Ilt- og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord

Ilt- og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Ilt og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord Modelopsætning og scenarier Faglig rapport fra DMU, nr. 417 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier

de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier Effekt af Næringssaltsreduktioner på Miljøtilstanden i de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier Landbrug & Fødevarer Rapport 05-2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME... 1 2 MÅL OG BAGGRUND... 3 3 METODE...

Læs mere

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk Skanderborg Kommune Nur & Miljø Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.: 87 94 70 00 www.skanderborg.dk Nur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Do: 23/11 2015 Sagsnr.: 14/68119 inspirion se 08/55280

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Naturgasledning mellem Ørum og Bjerringbro

Naturgasledning mellem Ørum og Bjerringbro Tillæg nr. 79 til Regionplan 2000-2012 Naturgasledning mellem Ørum og Bjerringbro Viborg Amtsråd Januar 2005 VIBORG AMT - Miljø & Teknik J.nr. 8-52-6-2-10-03 Tillæg nr.79 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008. Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning

Læs mere

Naturen sætter en grænse

Naturen sætter en grænse 34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, marts 2014. 1 Indhold Forord:... 3 Sammendrag:... 4 Beskrivelse af Østersø-systemet... 5 Strømsystemet...

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune Amtsgården Skørping Kommune Skørpingvej 7 9575 Terndrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 1.

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

28 5/2007 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ

28 5/2007 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ Furesø har en klang af storhed og eksklusivitet som får mange danskere, og i hvert fald de fleste nordsjællændere og københavnere, til at spidse øren. Er der nyt om

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Næringsstoffer, græsning og natur

Næringsstoffer, græsning og natur Næringsstoffer, græsning og natur Hvorfor er næringsstoffer et problem? Hvor stort er problemet? Hvor og hvordan kommer næringsstofferne derud? Tålegrænser Kan græsning afhjælpe problemet? Politik og viden

Læs mere

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere