Pumpe-børn får mere frihed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pumpe-børn får mere frihed"

Transkript

1 Nr. 1: 2011 Bladet for alle, der interesserer sig for diabetes Tema Pumpe-børn får mere frihed Medicin Egenkontrol giver mere viden til patienten Livet med diabetes Rejs ud i verden også med diabetes DBU s kommunikationschef Lars Berendt Jeg vidste ikke, hvad sukkersyge var

2 Leder Af Mia Fuglsang Holm Foto istock Aktuelt Indhold 6 Aktuelt 3-4 Nyheder Tema: Insulinpumpen 6 Pumpe-børn får mere frihed 8 Diabetessygeplejerske: Man kan næsten glemme sygdommen? Fokus 9 Diabetes en global sygdom Medicin 10 Skema kan forbedre din blodsukkerregulering Interview 12 Lars Berendt: Take off med insulin i bagagen Klumme 12 Rejser du også med våben? Mad og drikke 16 Opskrift på krydderkage Kære ACCU-CHEK Klubmedlem Vi er meget interesserede i at høre, hvad du synes om Accu-Chek KlubNyt. Hvis du har ris, ros eller forslag til forbedringer af bladet, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan fange os på telefon eller Kære læsere Først og fremmest tusind tak for alle de henvendelser vi har modtaget fra jer læsere, der har været fyldt med gode historier, ideer til emner, temaer, tips, opskrifter og ikke mindst interviews. Bliv endelig ved med det, for på den måde kan I være med til at sætte jeres præg på bladet. Netop på baggrund af alle disse opfordringer har vi i denne udgave valgt at sætte fokus på børn og insulinpumper. Vi bringer fra Regionshospitalet i Randers en pumpe-reportage, hvor vi følger 11-årige Johan Hornbæk Thomsen (type 1 diabetes) der for første gang skal have en insulinpumpe på. Johan har valgt insulinpumpesystemet Accu-Chek Combo og vi er med til den indledende undervisning, hvor diabetessygeplejerske Betina Skipper og Product Specialist fra Roche Bente Nielsen står for undervisningen. Læs hele reportagen på side 6-7. Henriette Q. Eriksen beretter også, i interviewet på side 8, om de erfaringer hun har gjort sig med børn og insulinpumper, og hendes konklusion er ikke til at tage fejl af: børnene oplever en større frihed. Mød også DBU s kommunikationschef Lars Berendt der beretter om kunsten at kombinere et hektisk arbejdsliv og rejsekalender, med håndteringen af diabetes. Som diabetiker er planlægning alfa omega, og med over 100 flyrejser om året er Lars Berendt en mester i at håndtere dette. Læs det spændende interview og få nogle gode tips til rejsen. Deltag også i konkurrencen om et styks eksklusiv landsholdstrøje på og bestil samtidig din Accu- Chek Rejseguide helt gratis. Hold også øje med eventkalenderen på side 4 i bladet og på som altid byder dette år på mange spændende arrangementer, bl.a. JDRF Walkfestival, landsindsamlingen til fordel for børn og unge arrangeret af Diabetesforeningen og meget mere. Rigtig god læselyst. Krestina Flyger, produktchef hos Roche Ansvarshavende redaktør: Krestina Flyger Udgives af: Roche Diagnostics A/S, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, telefon , telefax , Omslagsfoto: Das Büro Forsidemodel: Lars Berendt Tekst, Produktion, Layout & Tryk: Aller Client Publishing Fokus på D-vitamin I den nye D-vitaminanbefaling fra Sundhedsstyrelsen slås det fast, at der ikke er behov for rutinemæssigt at måle diabetikere for D-vitamin-mangel, da der ikke er dokumentation for, at tilskud af D-vitamin har en positiv effekt på sygdommen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det kun er børn op til to år og ældre over 70, år der får et dagligt tilskud af D-vitamin. Den nye D-vitaminanbefaling kommer efter at udgifterne til D-vitaminanalyser fra praktiserende læger er tidoblet på blot fem år. Ifølge Sundhedsstyrelsen skyldes den voldsomme stigning, at der i medierne har været stor fokus på D-vitaminmangel. Kilde: Sundhedsstyrelsen Tid til handling På blot én generation er antallet af diabetikere syvdoblet fra 30 millioner i 1985 til over 230 millioner diabetikere på verdensplan i dag. Tallet forventes at stige til 350 millioner på mindre end 20 år, hvis ikke der bliver gjort noget. Kilde: WHO Mange flere diabetikere Antallet af danskere, der har diabetes, er steget med over personer gennem de sidste 13 år, så der i dag er omkring danskere med diabetes. Det fremgår af en ny opgørelse fra Det Nationale Diabetesregister. Noget af stigningen skyldes, at behandlingen af diabetikere er blevet bedre, og dermed lever diabetikere længere. Desuden er lægerne blevet bedre til at diagnosticere diabetespatienterne tidligere i sygdomsforløbet, med andre ord, så opdages diabetes tidligere hos den enkelte patient end for år tilbage. Flere diabetikere på Grønland Antallet af personer, der får konstateret diabetes på Grønland, er i kraftig stigning. En undersøgelse lavet tilbage i 1962 viste, at under 0,1 procent af den grønlandske befolkning havde diabetes. Det tal er nu oppe på omkring 10 procent, og alt tyder på at tallet fortsætter med at stige voldsomt. Det er stort set kun type 2 diabetes, der konstateres på Grønland. Kilde: Ugeskrift for læger Pas på dine fødder Op til 10 procent af personer, der lider af diabetes, udvikler i løbet af deres liv diabetiske fodsår. Det er derfor vigtigt, at man som diabetiker forebygger fodsår ved regelmæssigt at få fødderne undersøgt hos en statsautoriseret fodterapeut, på et diabetesambulatorium eller i et diabetescenter. KlubNyt 3

3 Aktuelt Livet med diabetes Stor forskel på kommunerne Der er meget stor forskel på, hvor mange borgere, der har diabetes i de enkelte kommuner. Der er flest diabetikere i de kommuner, der har mange ældre, og hvor indbyggerne har et lavt uddannelsesniveau. De to kommuner, der har flest diabetikere, er Langeland Kommune og Norddjurs Kommune. Her er der mellem 81 og 85 diabetikere pr indbyggere. De to kommuner med færrest diabetikere er Allerød Kommune og Københavns Kommune med omkring 35 diabetikere pr indbyggere. Generelt kan man sige, at de kommuner, der har flest diabetikere, ligger på Syd- og Vestsjælland, Fyn og i Sydjylland. Mens Midt- og Nordjylland har forholdsvis få diabetikere, dog med Norddjurs Kommune som en undtagelse. Drømmen om rampelyset Diabetes er ingen grund til ikke at forfølge drømmen om en karriere i rampelyset. Adskillige kendte fra underholdningsindustrien har diabetes. Af danskere kan nævnes: tv-fænomenet bonderøven (Frank Erichsen), modehandler Birger Christensen, skuespiller Ditte Gråbøl og stand-up-komikeren Michael MC Christiansen. Af udenlandske kendisser med diabetes er sangeren Elvis Presley, Mick Fleetwood fra gruppen Fleetwood Mac, skuespilleren Halle Berry og tv-show værten Larry King. Sæt kryds i kalenderen Gå for en god sag JDRF Walk 2011 København Søndag 15. maj kan du gå for en god sag, når JDRF Fonden endnu engang afholder JDRF Walk. Gåturen er i år på ca. 4 kilometer, og går fra Tøjhusmuseet omkring Christiansborg og retur til museet. Fonden har i år valgt temaet behandling der betaler sig, og overlæge Birthe Olsen og overlæge Kirsten Nørgaard vil indlede turen med at præsentere de samfundsøkonomiske fordele ved forbedrede behandlingsmetoder. JDRF Fonden forventer at omkring 1000 personer vil deltage i JDRF Walk 2011 og dermed markere et skridt for en bedre diabetesbehandling. Ligesom sidste år har du mulighed for at tilmelde dig Accu-Chek holdet og gå turen sammen med andre Accu-Chek Klubmedlemmer ganske gratis, se mere her: Støt børn med diabetes Diabetesforeningen arrangerer igen i år en landsindsamling til fordel for børn og unge med diabetes. Landsindsamlingen foregår den 29.maj 2011, og pengene går blandt andet til rådgivning for børn, unge og deres familier, der har et stort behov for løbende støtte, uddannelse og rådgivning. Man kan melde sig som indsamler og læse mere på Diabetesforeningens hjemmeside: Mød en diabetes-professor Sidste år åbnede verdens største forskningscenter for type 2 diabetes på Odense Universitetshospital. Centeret hedder Dansk Center for Strategisk Forskning i type 2 diabetes (DD2), og den 12. maj 2011 kan man høre et foredrag ved centerets bestyrelsesformand professor Henning Beck-Nielsen. Det foregår i Skive, hvor professoren blandt andet vil fortælle om behandlingen af både type 1 og type 2 diabetes samt fortælle nyt om fremtidens behandlingsformer og stamcelleforskning. Foredraget er arrangeret af Skive Lokalforening under Diabetesforeningen. God rejse med diabetes Der er ingen grund til at lade en kronisk sygdom hindre gode rejseoplevelser bare husk de vigtige forberedelser. Af Mia Fuglsang Holm Foto istock H. C. Andersen opdagede det for 150 år siden: at rejse er at leve. Uanset om man er til storbyferie og cafe latte, alper og vandrestøvler eller varme og hvide sandstrande, så er rejselivet et frirum, vi alle har brug for. At rejse som diabetiker kræver dog lidt mere forberedelse, så start med at planlægge i god tid, og noget af det, der kan tage længst tid, er at få rejseforsikringen på plads. En diabetiker kan sagtens få en rejseforsikring. Men det er vigtigt, at man fortæller, hvad man lider af, og man må aldrig tilbageholde oplysninger, siger konsulent Riccardo Krogh Pescatori ved Forsikringsoplysningen ved Forsikring og Pension, der er forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers brancheorganisation. Når man skal starte med rejseforsikringen i god tid skyldes det, at man kan opleve at skulle indhente yderligere dokumentation fra sin praktiserende læge. Det gælder for alle rejsende, at en rejseforsikring som udgangspunkt kun dækker sygdom, der opstår på stedet, det vil sige ikke en sygdom, der handler om en igangværende sygdom som for eksempel diabetes. Dog dækker forsik- ringen, altid ved akut opstået sygdom, forværring eller tilskadekomst. Ifølge Riccardo Krogh Pescatori skal man være meget opmærksom på, at man skal være inde i stabil god fase med hensyn til sin sygdom. Det betyder, at man i to måneder op til rejsens begyndelse ikke må have været i kontakt med sin praktiserende læge for at modtage behandling. Der må heller ikke være sket ændringer i medicineringen, og der må ikke forelægge planer om yderligere undersøgelse, behandling eller hospitalsindlæggelse. Hvis man ikke kan opfylde disse krav, er det dog fortsat muligt at få en rejseforsikring, dog vil forsikringsselskabet kræve ekstra dokumentation i form af forhåndstilsagn. Som diabetiker kan man altså sagtens få en rejseforsikring, blot man forbereder sig på, at det kan tage tid at få den oprettet. Pak med omhu Når forsikring, rejsebilletter og hotel er klar og rejsedagen nærmer sig, så er det en god ide at gennemgå den mængde medicin, man har liggende. Måske skal der hentes ekstra forsyninger på apoteket, for det anbefales at medbringe dobbelt så meget medicin, som man regner med at skulle bruge. Husk sygesikringskortene Det gule i 2008 blev der ændret i det gule sygesikringskorts dækningsområde. Det betyder, at man ved akut sygdom ikke længere får dækket hjemtransporten af det offentlige, og samtidig blev det geografi ske dækningsområde indskrænket. Det blå EU-sygesikringskortet, også kaldet det blå sygesikringskort, dækker ved kronisk sygdom i alle EU-lande, og skal derfor medbringes på alle rejser indenfor EU. Kortet bestilles gennem Borgerservice. Bestil rejseguide Du kan få fl ere gode rejseråd i Accu-Chek s rejseguide Bad bare videre... Rejs uden bekymring. Den kan bestilles via eller på telefonnummer Gratis Begrænset oplag Når kufferten skal pakkes så vær omhyggelig med insulinen, da den kan nedbrydes ved forkert opbevaring. Insulin tåler ikke temperaturer over 37 grader eller frost grader, som der for eksempel kan forekomme i et flys lastrum. Under alle omstændigheder må man ikke bruge insulin, som har ændret udseende. Ved rejser gennem flere tidszoner skal man være særlig opmærksom på sin insulinindtagelse, da det vil kræve en justering af insulinmængden. En tommelfingerregel siger, at man skal øge sit insulinindtag ved rejser mod vest (dagen bliver længere), og man skal reducere sit insulinindtag ved rejser mod øst (dagen bliver kortere). Under alle omstændigheder er det en rigtig god ide at måle blodsukkeret ekstra mange gange de første dage på ferien, så man undgår hypoglykæmi. Når så man er fremme ved sit rejsemål er sidste gode råd, at huske at nyde ferien. Afslapning og forkælelse har alle brug for. 4 KlubNyt KlubNyt 5

4 Tema Pumpe-reportage Med en lille nål i maven En dag med saltvand, pumpe og en lille nål i maven. Sådan introduceres diabetesfamilier til et nyt liv med insulinpumpe. Af Mia Fuglsang Holm Foto Poul Madsen 11-årige Johan Hornbæk Thomsen er nu gammel nok til selv at styre pumpen og blodsukkerapparatet. Faktaboks: Accu-Chek Combo systemet kombinerer et intelligent blodsukkerapparat med en pålidelig insulinpumpe. Systemet tilbyder alt, hvad der er nødvendigt for en nem, hurtig og fuldstændig diskret diabetesbehandling. Forbindelse via Bluetooth trådløs teknologi blodsukkerapparatet fungerer som en fjernbetjening for insulinpumpen. DET STORE OVALE BORD midt i lokalet er fyldt med små tekniske apparater, brochurer, ampuller, slanger, batterier, teststrimler og computere. Det kunne ligne et forsøgslokale, men det hele skal faktisk gøre livet lidt nemmere for to diabetesbørn på syv og elleve år. Vi er på børneambulatoriet på Regionshospitalet Randers, og denne morgen kommer to familier for at få fem timers undervisning i brugen af insulinpumpen Accu-Chek Combo, der består af en insulinpumpe, og et blodsukkerapparat der kan styre pumpen. Anne og Henrik Hornbæk Thomsen har deres 11-årige søn Johan Hornbæk Thomsen med, for han er gammel nok til, når rutinen er kommet, selv at styre pumpen og blodsukkerapparatet. Begge forældrepar er tydelig spændte og lidt overraskede over det store set up med maskiner og tilhørende remedier, men 11-årige Johan Hornbæk Thomsen sætter sig straks ned og kan næsten ikke holde fingrene fra det lille apparat, der ikke er meget større end en mobiltelefon. Intro til pumpen Dagens undervisere er Bente Nielsen, Produkt Specialist fra Roche Diagnostics, og diabetessygeplejerske Betina Skipper. De er begge klar over, at med introduktionen til insulinpumpen følger en masse spørgsmål og usikkerhed fra familierne. Men de tager sig god tid, og Johan Hornbæk Thomsens far er fortrøstningsfuld. Det er jo intet sammenlignet med første gang, man kommer ind i systemet og står med et sygt barn. Der er man helt uforberedt. Vi har på fornemmelsen, at det kommer til at gå nemt med Johan. Han har den fordel, at han er så gammel, at han selv kan styre det. Nu måler han sig selv og regner også selv ud, hvad han skal have. Men der er selvfølgelig lige det med at huske målingerne, dem skal han af og til mindes om, siger Henrik Hornbæk Thomsen. En normal insulinpumpe består kun af en pumpe, men Accu-Chek Combo har et helt unikt system, der består af insulinpumpe samt et blodsukkerapparat der styrer pumpen, ligesom en fjernbetjening. Pumpen forsyner brugeren med insulin døgnet rundt, og er så lille at den kan ligge i en lomme eller sidder fast i et bælte. Fra pumpen går der en tynd slange op til maven, hvor insulinen føres ind i huden Undervisningen er en uundværlig del af introduktionen til brugen af insulinpumpen. Insulinpumpe Insulinpumpen blev første gang taget i brug i 1970 erne, men kom først til Danmark i 1980 erne. Behovet for insulin falder med op til 20 procent, når man får insulinpumpe. Både fordi der næsten intet spild af insulin er i selve pumpe-systemet, og fordi insulinen kan doseres langt mere præcist. Insulinpumper tilbydes kun til diabetikere med type 1 diabetes. Find mere information på KIlde: gennem en lille nål. Hele døgnet rundt fører pumpen gennem slangen små doser insulin ind i kroppen. Ved måltider kan man så tilføre ekstra insulin ved hjælp af en knap på blodsukkerapparatet, der via Bluetooth sender besked til pumpen. Det giver en høj grad af diskretion, idet man ikke skal hive pumpen op af lommen. En nål i maven Efter en teknisk gennemgang af pumpen er det blevet tid til at montere nålen med slangen i maveskindet. Underviser Bente Nielsen hiver op i sin trøje, placerer et lille indskydningsapparat på maven og udløser knappen. Der lyder et klik og nålen sidder i maven. Så er det familiernes tur til at prøve. Johan Hornbæk Thomsen vil gerne, men helst i et andet rum sammen med mor. Johan Hornbæk Thomsen kommer tilbage med mor, og de har begge fået en nål i maven uden problemer. Undervisningen i brugen af insulinpumpe kan variere og hospitalerne kan have forskellige måder at gøre det på. Men hos Regions Hospitalet i Randers, foregår det således at familierne får pumpen med hjem i 14 dage. Ikke med insulin i, men med saltvand i. Så har de mulighed for at lege med pumpen og finde ud af, hvordan den virker. Uden at det går ud over den daglige insulinbehandling. Rundt om bordet sidder de nu alle med Begge forældrepar er tydelig spændte og lidt overraskede over det store set up med maskiner og tilhørende remedier, men 11-årige Johan sætter sig straks ned og kan næsten ikke holde fingrene fra det lille apparat. de små ampuller med saltvand. Pumpen skal fyldes, som var det insulin. Johan Hornbæk Thomsen sidder længe koncentreret og kæmper med luftbobler i den lille saltvandsampul, mens sygeplejerske Betina Skipper følger ham med øjnene og smiler. Modsat de voksne, som lytter koncentreret og prøver sig forsigtigt frem, så kaster den 11-årige sig ud i alle forhindringerne uden tøven. Børnene imponerer gang på gang, de trykker bare og prøver sig frem, konstaterer Bente Nielsen. Med nålen i maven og den første nysgerrighed stillet sidder Johan Hornbæk Thomsen nu og hænger ved bordet. Kinderne er røde og blikket er blevet ufokuseret. Trætheden har meldt sig. Det bliver rutine, bare rolig, siger Synkroniseret system interaktiv tovejskommunikation mellem insulinpumpen og blodsukkerapparatet. Indbygget bolusguide, der hjælper dig med at udregne bolus og opnå en bedre blodsukkerkontrol. Elektronisk dagbog lagrer vigtige informationer på blodsukkerapparatet. Information om Accu-Chek Combo kan findes på eller ved at ringe til Accu-Chek kundeservice på telefon Bente Nielsen fortrøstningsfuldt til de to familier. Johan Hornbæk Thomsen rejser sig, ivrig efter at komme ud, og hans far er ikke i tvivl om, at det var rigtigt at sige ja til at få en pumpe til sønnen. Vores forventning går helt klart på at få en bedre regulering af Johan. Han har også glædet sig til i dag, men den glæde er først kommet i de sidste par dage. Det har været meget fremmed for ham, men nu er det vist livet. Han synes tydeligvis, at det er spændende, og han kan da også se, at visse ting bliver lettere, siger Henrik Hornbæk Thomsen. 6 KlubNyt KlubNyt 7

5 Tema Pumpe-reportage Fokus Diabetessygeplejerske: Man kan næsten glemme sygdommen Diabetessygeplejerske Henriette Q. Eriksen er vant til at sætte insulinpumper på børn, og hun kan tydeligt mærke, at pumpen betyder meget for børnenes frihed. Af Mia Fuglsang Holm Foto Poul Madsen Hvordan reagerer børn, når de bliver præsenteret for pumpen første gang? Vi har lige sat en pumpe på en 3-årig, og det er en svær alder, for de forstår ikke helt, hvad der foregår. Men de accepterer den meget hurtigt. Der er heller ikke nogen af børnene, der er kede af at få Betina Skipper demonstrerer her Accu-Chek Combo systemet. målt deres blodsukker, som de jo skal gøre ofte som pumpebruger. Men de aller yngste er de sværeste, for de forstår som sagt ikke hvorfor, de skal have pumpen på. Det interessante er dog, at der aldrig er nogen af børnene, der forsøger at rykke pumpen ud. Jeg havde en dreng på et tidspunkt, der fik en pumpe på, og da jeg mødte ham et stykke tid efter, sagde han: nu har jeg næsten ikke diabetes mere. Hvad kan være det sværeste ved at gå over til pumpe? For de ældre børn er det det med, at det pludselig bliver synligt for alle, man kan jo ikke helt skjule pumpen. Der er flere teenagere, der ikke vil have pumpe, med den begrundelse. Det mærkelige er bare, at de har ikke noget imod at have en mobiltelefon, som har samme størrelse som en pumpe, liggende i den anden lomme. For de yngste kan det være svært første gang, de skal have nålen skudt ind i maven. Men det er en rigtig god ting, at de får pumpen med hjem i 14 dage, bare med saltvand i. For det har en stor pædagogisk effekt. Når de så kommer tilbage efter to uger, så er de helt klar. For forældrene kan det sværeste være de pludselige udsving i blodsukkertallene, som barnet kan få. Det skal man lige lære, og det kan være en udfordring, og en frustrerende overgang. Hvilken forskel oplever du hos børn, der går fra pen til pumpe? De siger alle, at det er blevet nemmere henne i skolen. De kan diskret styre insulinen gennem pumpen, og skal ikke længere sidde og stikke sig i maven. På pen skal man hele tiden tælle sammen og regne ud, men når man er på pumpe, så regner den selv mængden af insulin ud. Børnene slipper for alle de regnestykker, for pumpen gør det hele for en. På den måde fylder sygdommen ikke helt så meget for dem. Det er svært at måle på frihed, men der er ingen tvivl om, at børnene oplever en større frihed. Hvilke tilbagemeldinger får du fra børn og forældre, efter de har brugt pumpen i et stykke tid? De siger, at hverdagen kører bedre, at det er blevet nemmere. Selvfølgelig skal man have kørt en rutine ind med at få målt blodsukkeret ofte, men de får følelsen af, at de næsten kan glemme sygdommen. BØRNEAMBULATORIET PÅ REGIONSHOSPITALET RANDERS Ambulatoriet har 115 diabetesbørn tilknyttet, heraf er de 60 pumpebrugere. Afdelingen har 20 børn på venteliste til insulinpumpe. På ambulatoriet tilbydes børn mellem 0-7 år, der får konstateret diabetes, en pumpe fra begyndelsen. Lige nu er den yngste pumpebruger på børneambulatoriet en dreng på 10 måneder. Kilde: Henriette Q. Eriksen Diabetes en global sygdom Flere og flere mennesker får diabetes og forskerne ved stadig ikke hvad der skal til for at bremse udviklingen. Af Mia Fuglsang Holm Foto Privat DET GÅR KUN ÉN VEJ, når det gælder antallet af diabetestilfælde og det er op. Jeg tror, at den bedste måde at beskrive diabetessituationen på verdensplan er ved at sige, at der er ikke noget sted, hvor sygdommen er stabil eller antallet af tilfælde falder. Eneste forskel er hvor hurtigt antallet af nye tilfælde sygdommen stiger med. Det siger Maximilian de Courten, der er professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Stigningen er mindre i Europa end mange andre steder, til gengæld er stigningen af tilfælde høj i udviklingslandene, for eksempel i Bangladesh, hvor diabetes ellers generelt har været et sjældent fænomen. Den stigning, der har været i antallet af diabetikere i Danmark og den vestlige verden, har traditionelt været tilskrevet vores livsstil, med for lidt motion og for meget og for fed mad. Men helt så enkelt er det ikke, forklarer professoren. Det handler om, at diabetes udløses af mange forskellige faktorer, og én af dem er mad, og en anden faktor er manglende fysisk aktivitet, og begge dele har selvfølgelig noget at gøre med den ændring, der har været i vores livsstil. Det er også derfor, at stigningen i antallet af diabeti- LANDE MED FLEST ANTAL DIABETIKERE: Indien 50,8 millioner Kina 43,2 millioner USA 26,8 millioner Rusland 9,6 millioner Brasilien 7,6 millioner De to områder, hvor antallet af diabetikere stiger hurtigst udregnet i antallet af procent af befolkningen, er USA og Mellemøsten. Kilde: Sygdommen er ude af kontrol forstået på den måde, at ingen kan stoppe den, og ingen ved helt, hvordan vi kan stoppe den. Men det afhænger selvfølgelig af, hvem man spørger. kere er så stor i for eksempel Kina, hvor der er kommet en masse nye kontorjob, og befolkningen er blevet mindre fysisk aktiv. Men der er også andre faktorer, der spiller ind. Helt ny forskning viser, at forurening kan have en betydning, og man ved også, at lav fødselsvægt betyder noget for senere udvikling af diabetes. I krig mod diabetes Præsidenten for International Diabetes Federation (IDF) Professor Jean Claude Mbanya fra Cameroun har udtalt, at diabetesepidemien er ude af kontrol, og professor Maximilian de Courten er ikke uenig i den beskrivelse. Sygdommen er ude af kontrol forstået på den måde, at ingen ved hvordan, vi kan stoppe den siger Maximilian. Diabetes er ligeledes en meget dyr sygdom for verdenssamfundet, og det er også en meget bekostelig sygdom for de enkeltpersoner, der rammes, og deres familier. Derfor ser man også flere og flere diskussioner, som går på hvordan vi i fremtiden betaler for den byrde, det er. Der er dog ifølge Maximilian de Courten en stigende anerkendelse af at kroniske sygdomme, som for eksempel diabetes, kan udvikle sig til et omfattende globalt problem. Ikke kun som et sundhedsmæssigt problem, men også som et økonomisk problem, og det har fået FN til at indkalde til et topmøde i september 2011 under emnet kroniske sygdomme. Professor Maximilian de Courten kan ikke umiddelbart fremhæve et land, som et godt eksempel på hvordan man håndterer og begrænser udbredelsen af diabetes, og det viser meget godt, hvor svært det reelt er, at standse sygdommens udbredelse. Han fortæller, at der har været perioder, hvor man har registreret fald i antallet af diabetesudbrud, som for eksempel under 2. Verdenskrig eller i det lille ø-rige Nauru i Stillehavet. Her kollapsede økonomien fuldstændig, og resultatet var mangel på mad. Men som Maximilian de Courten påpeger, så er hverken krig eller økonomisk kollaps brugbare redskaber i kampen mod diabetes. Maximillian de Courten er professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. 8 KlubNyt KlubNyt 9

6 Medicin Medicin Skema kan forbedre din blodsukkerregulering Et simpelt skema giver diabetespatienter en hjælp til øget egenomsorg. Den erfaring har en diabetessygeplejerske, efter hun har arbejdet med intensiv egenkontrol. Af Mia Fuglsang Holm Foto Privat En sund livsstil kan være et svært begreb ikke mindst i praksis. Diabetessygeplejerske Anne Dorthe Muurholm har i sin undervisning af diabetespatienter brugt et skema, der har gjort den sunde livsstil mere visuel for diabetikerne. Og det har været effektivt. Mange vil gerne have noget konkret at forholde sig til, når de skal arbejde med sund livsstil, og derfor var det her en øjenåbner, siger Anne Dorthe Muurholm. Hun har brugt papirredskabet Accu- Chek 360 View blodsukkeranalysesystem. Det er et skema, som man skal udfylde hen over tre dage, og via oplysninger om blandt andet måltidsstørrelser og aktivitetsniveau sammenholdt med målinger af blodsukkeret viser det, hvor eventuelle større eller mindre udsving ligger hen over dagen. Diabetessygeplejersken brugte papirredskabet for første gang denne vinter på et hold diabetikere. Hun underviser på diabetesskolen på Sygehus Himmerland, og på holdet var der syv elever i alderen år, alle med relativ nyopdaget type 2 diabetes. Jeg spurgte, om de ville være med for det kræver mange målinger og registreringer at udfylde skemaet. Jeg tvivlede lidt på, om de ville måle så mange blodsukkerværdier, men de var helt med på det, og jeg kunne se som ugen gik, at de blev Det blev til meget snak om livsstil. Jeg kunne for eksempel høre, at mange syntes, at deres aktivitetsniveau var højt, men når vi gik i detaljer, så virkeligheden noget anderledes ud. Anne Dorthe Muurholm Diabetessygeplejerske Anne Dorthe Muurholm er ansat på Sygehus Himmerland i Farsø. Hun har arbejdet med diabetespatienter i otte år, og er også KRAM-rådgiver. KRAM står for kostrøg-alkohol-motion. mere og mere ivrige. De kunne jo pludselig se, hvad der skete, når de indtog et måltid. Det blev tydeligt, hvordan det påvirkede deres blodsukker, så det er et rigtig godt pædagogisk redskab, siger Anne Dorthe Muurholm om papirredskabet. Kun to kartofler Ifølge diabetessygeplejersken var det især de små ting i hverdagen, som holddeltagerne fik øjnene op for. De kunne via skemaet se, hvordan de simple kulhydrater i deres kost, som for eksempel kage eller hvidt brød, påvirkede deres tal i negativ retning. Til gengæld kunne de også se, hvordan en 20 minutters gåtur med hunden efter aftenmåltidet påvirkede deres tal i en mere gunstig retning. I papirredskabet bliver ens måltider og aktivitetsniveau ganske enkelt visuelt, og det gav nogle nyttige diskussioner på diabetesholdet hos Anne Dorthe Muurholm. Det blev til meget snak om livsstil. Jeg kunne for eksempel høre, at mange syntes, at deres aktivitetsniveau var højt, men ACCU-CHEK 360 VIEW BLODSUKKERANALYSESYSTEM Over tre dage skal man på skemaet registrere følgende: Blodsukkerværdier før og efter måltid Klokkeslæt for måltidet Måltidets størrelse Ens eget energiniveau (motion-/aktivitetsniveau) når vi gik i detaljer, så virkeligheden noget anderledes ud. I skemaet skulle de også forholde sig til størrelsen af deres måltider, og det gav også gode diskussioner. Vi opfordrer generelt til mindre men hyppigere måltider, men vores kultur er desværre sådan, at vi spiser tre store måltider om dagen. Samtidig er portionerne stille og roligt blevet større og større igennem årene. Eftermåltidsmålinger Især måling af blodsukkerniveauet to timer efter hvert måltid lærte diabeteseleverne noget om indholdet af deres måltider. For eksempel overraskede det mange, hvor meget fedtindholdet i maden påvirker blodsukkeret negativt. Resultaterne i skemaet gav nogle gode diskussioner på holdet om netop måltidsstørrelse og energifordelingen i maden, for pludselig kunne de jo se graferne i skemaet stige eller falde. Det vigtige er her, at man i skemaet også måler blodsukker efter måltidet, og det giver et rigtig godt billede. Som behandler har hun også fået meget ud af at bruge papirredskabet, for hun oplevede, at netop fordi skemaet er så detaljeret, så gav det nogle andre diskussioner på holdet, end hun var vant til. Når næste hold diabetikere kommer på diabetesskolen på Sygehus Himmerland, så har Anne Dorthe Muurholm igen skemaet liggende. Det inviterer til en snak om livsstil, fordi det bliver så tydeligt. Det var en meget positiv oplevelse at bruge det på holdet, og jeg har også efterfølgende anbefalet det til enkelte patienter. Jeg synes faktisk, at alle diabetikere kan bruge redskabet, især i perioder hvor man gerne vil optimere behandlingen. Skemaet viser tydeligt, hvor vigtige de enkelte elementer er i dagligdagen for diabetikeren, og vi må konstatere, at eftermåltidsmålinger af blodsukker har stor betydning, og det får man indsigt i ved at bruge skemaet. NYT STUDIE VISER, AT ACCU-CHEK DIABETES- VÆRKTØJ FORBEDRER DEN GLYKÆMISKE KONTROL* Et nyligt publiceret studie viser, at der i diabetesbehandlingen er en fordel ved at anvende Accu-Chek 360 View blodsukkeranalysesystem, hvor man foretager en struktureret blodsukkermåling 7 gange på bestemte tidspunkter over 3 dage. Studiet demonstrerer, at brugen af værktøjet i tæt samarbejde med diabetesbehandleren giver ikke-insulinbehandlede personer med type 2 diabetes følgende fordele: Et signifikant fald i HbA1c En klar forbedring i den glykæmiske kontrol Optimering af diabetesbehandlingen Læs alt om studiet på (Udgave:February 2011; 34 (2) ) *Polonsky WH, et al. Structured self-monitoring of blood glucose significantly reduces A1c levels in poorly controlled, noninsulin-treated type 2 diabetes: results from the Structured Testing Program study. Diabetes Care. 2011;34(2): KlubNyt KlubNyt 11

7 Jeg vidste ikke, hvad sukkersyge var. Jeg kendte kun ordet, men absolut intet til symptomerne. Lars Berendt Take off med insulin i bagagen Med 100 flyrejser om året er DBU s kommunikationschef Lars Berendt en erfaren flypassager. At han samtidig har diabetes med i bagagen, har dog aldrig givet ham problemer som rejsende. Af Mia Fuglsang Holm Foto Das Büro VIND Vi udlodder et styk eksklusiv landsholdstrøje. Deltag i konkurrencen på Lars Berendt Er 51 år, født i Søborg Kommunikationschef i Dansk Boldspil-Union (DBU) siden 1991 Har flere gange været brugt i gruppen af pressechefer for det internationale fodboldforbund, FIFA, i forbindelse med VM-slutrunder Forfatter til bogen Soccer fodbold i USA og Canada, forlaget Storm IKKE MEGET ADSKILLER Lars Berendt, kommunikationschef i DBU, fra andre flyrejsende, når han står i check-in køen i Københavns Lufthavn. Men der er altid en ekstra toilettaske i kufferten, og håndbagagen fylder en lille smule mere. De fleste kender Lars Berendt som den mørkhårede mand, der aldrig står langt fra fordboldlandsholdets træner Morten Olsen. Jobbet kom kommunikationschef for DBU betyder da også adskillige flyrejser, omkring 100 gange om året går Lars Berendt ind og ud af et fly, og derfor er han efterhånden ganske godt fortrolig med at pakke sin rejsetaske. Når hans bagage så fylder lidt ekstra, er det fordi, at der, uanset rejsens længde, altid er insulin, måleapparat, batterier og teststrimler, der fylder ekstra op i rejsetaskerne. Det startede for 13 år siden, hvor sygdommen langsomt kom snigende. Først som træthed og tanker om, at det nok bare var alderen, der var begyndt at genere. På det tidspunkt var Lars Berendt blot 38 år gammel. Jeg troede, jeg var begyndt, at blive gammel før tid, fordi jeg pludselig skulle op og tisse om natten. Og så var der kramperne i benene, fortæller Lars Berendt. Tanken om, at det kunne være fordi han var syg, strejfede ham ikke. Jeg vidste ikke, hvad sukkersyge var. Jeg kendte kun ordet, men absolut intet til symptomerne. Mange rejser Hans tilstand stod på hen over nogle måneder, og det var først på en rejse med ligafodboldlandsholdet til Thailand, at det gik op for Lars Berendt, at der var noget helt galt. Under løbetræningen kunne han tydeligt mærke, at han ikke kunne løbe så meget, som han plejede, og til sidst var der en kollega, der foreslog ham at gå til læge. Han fik hurtigt diagnosen og måtte nu skifte fast food ud med grøntsager og regelmæssige måltider. Jeg tjekker mit blodsukker mere end minimum, for jeg kan ikke helt sige, at mine tal ligger på idealet, men jeg er velreguleret, og jeg er meget disciplineret. Jeg har altid haft sygdommen under kontrol, men jeg måler mig ret ofte, ikke kun i forbindelse med måltider, men også inden jeg skal løbe eller før længerevarende møder, fortæller Lars Berendt. Om kort tid går turen til Norge med landsholdet, der skal spille EM-kvalifikationskamp mod Norge, og senere på Jeg har altid haft sygdommen under kontrol, men jeg måler mig ret ofte, ikke kun i forbindelse med måltider, men også inden jeg skal løbe eller før længerevarende møder. sommeren skal Lars Berendt en tur til Canada, hvor han ofte er, fordi han har familie derovre. Herefter venter der en rejse til Rio de Janeiro i august, hvor han skal overvære lodtrækningen til VM-kvalifikationspuljerne. Selvom bagagen er fyldt med kanyler, måleapparat og medicin i forskellige former, så har det aldrig givet Lars Berendt forsinkelser på rejserne. Jeg har aldrig oplevet, at min medicin Når Lars Berendt rejser, er det altid med en ekstra toilettaske til sin diabetesmedicin i bagagen. >> 12 KlubNyt KlubNyt 13

8 Lars Berendt Livet med diabetes >> eller måleudstyr gav problemer i sikkerhedstjekket. Måske er det fordi, at personalet er meget veluddannet. Jeg har heller aldrig oplevet noget generende, når der har været narkohunde i lufthavnen. Og det gælder, uanset hvor i verden jeg har været. I mine identitetspapirer står der, at jeg har diabetes, og jeg sørger for at gøre det synligt for personalet, så de er klar over det, men jeg siger ikke noget direkte til dem. Personalet holder øje Som diabetiker er det vigtigt at sørge for, at ens rejsekammerater ved, at man har diabetes, og i Lars Berendts tilfælde ved alle kollegerne det. Men mange af flyrejserne foretager han alene, og der sørger han altid for, lidt diskret som han siger, at signalere til flypersonalet, at han er diabetiker. I mine identitetspapirer står der, at jeg har diabetes, og jeg sørger for at gøre det synligt for personalet, så de er klar over det, men jeg siger ikke noget direkte til dem. For år tilbage var jeg passagerchef i Københavns Lufthavn, og jeg ved fra dengang, at personalet er meget opmærksomme på at tolke passagererne. De aflæser deres opførsel for at afgøre, om en bestemt handlemåde skyldes flyskræk, for stort et alkoholindtag eller for eksempel diabetes eller epilepsi. Så de er meget trænede, og de har en meget høj grad af opmærksomhed omkring passagererne. Når rejsetaskerne skal pakkes, så sørger Lars Berendt altid for at have ekstra medicin i håndbagagen i tilfælde af, at kufferterne ikke når frem. Desuden sørger han for, at den insulin, han lægger i kufferten, ligger inde i midten godt pakket ind med tøj omkring. Det sikrer både medicinen mod slag men også mod de store temperaturforskelle, der kan være på en flyrejse. Når insulinen skal indtages om bord på flyet, så har Lars Berendt også fået oparbejdet en rutine. Lars Berendt på hjemmebane i Parken, København. Jeg har altid været meget opmærksom på hygiejne, så jeg indtager altid min medicin i flysædet. Jeg går aldrig ud på toilettet i flyet, for jeg tænker, at der må være langt flere bakterier. Men jeg tager altid min medicin meget diskret, så ingen bemærker det. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet, at nogen har kommenteret på det. Festglade bavianer Når Lars Berendt så er kommet frem til hotelværelset, så er der ét sted, han altid starter. I minibaren. Desværre, kan man måske sige, så har minibaren fået en helt anden betydning. Den bruger jeg til at opbevare min insulin køligt. Som værnepligtig har alligevel jeg prøvet at sove under åben himmel og i bivuakker, så efter jeg har fået sukkersyge, er jeg helt færdig med at campere. Nu går jeg altid efter rejsemål og indkvartering, der er bekvemme og dermed hensigtsmæssige i forhold til min diabetes. En fyldt minibar kan dog også betyde besøg af uventede gæster. Det oplevede Lars Berendt, da han var i Sun City i Sydafrika forud for VM-slutrunden i Da han kom op på sit værelse efter et møde for at måle blodsukker og tage insulin, var der to sikkerhedsfolk og to stuepiger i gang med at jage fire bavianer ud af hans hotelværelse. Dyrene havde simpelthen tømt minibaren for chokolader, chips og peanuts og smidt rundt med øl- og sodavandsdåser og, ifølge Lars Berendt, danset samba i sengen at dømme ud fra alle deres fodaftryk på sengetøjet. Men insulinen i minibaren havde de ikke rørt, måske lugtede den ikke så godt som de søde sager i køleskabet. Lazy baboons, sagde en af stuepigerne undskyldende. Men Lars Berendt var godt tilfreds med bavianernes manglende interesse for insulin. Tips til rejsen! Er du i insulinbehandling og ønsker et diskret blodsukkerapparat, så skulle du prøve Accu-Chek Mobile. 50 tests på et langt bånd Intet affald efter hver måling Kontakt Accu-Chek s kundeservice og hør mere om Accu-Chek Mobile på Telefon: eller besøg www. accu-chek.dk Rejser du også med våben? Af Britt Nørbak Foto privat Det gik heldigvis smertefrit, selvom jeg blev kropsvisiteret på grund af det suspekte antal nåle i min håndbagage. UGEN EFTER TERRORANGREBET på World Trade Center d. 11. september 2001 skulle jeg ud at rejse. Jeg skulle til Rom og var en anelse utryg. Ikke fordi jeg frygtede, at flyet ville blive kapret af terrorister, men fordi jeg skulle igennem en hysterisk sikkerhedskontrol i lufthavnen, der efter terrorangrebet anså neglefile og vandflasker for potentielle våben. Hvordan skulle det lykkes at få mine insulinpenne og blodsukkerapparat der tilsat en god portion paranoia lignede en tidsindstillet bombe med i håndbagagen? Det gik heldigvis smertefrit, selv om jeg blev kropsvisiteret på grund af det suspekte antal nåle i min håndbagage. Desuden så det også underligt ud med alt det druesukker i lommen. Det kunne knuses og pustes i øjnene på kabinepersonalet! Udover, at føle mig mistænkeliggjort i lufthavnen kan det også føles besværligt bare at skulle en tur over Storebæltsbroen, for jeg har proviant med til noget, der ligner et ufrivilligt ophold i Andesbjergene. Uanset om jeg flyver eller kører bil, har jeg så meget våbenlignende diabetesudstyr med, at det ser ud som om, jeg skal på en længere rejse. Jeg skal faktisk sjældent ud over landegrænsen, men min diabetes skal der være styr på, uanset om jeg skal til Rhodos eller Ringsted. For hvis jeg nu skulle beslutte mig for at tage på pensionistsafari om 40 år, skal min diabetes være så velreguleret som muligt. Tænk at blive jagtet af vilde dyr på savannen og ikke kunne løbe fra dem. Godt jeg også som pensionist har druesukker i lommen, som kan knuses og pustes i øjnene på dyrene! Britt Nørbak Freelance journalist Britt Nørbak fik type 1 som 12-årig. Hendes kæreste har også type 1, og hendes svigerfar og farmor har type 2. Her kommenterer hun hverdagens pudsige diabeteshistorier. Britt er også den glade bruger af Accu-Chek Mobile. 14 KlubNyt KlubNyt 15

9 Mad og drikke Opskriften på krydderkagen er fra bogen Spis maven flad, der indeholder 111 opskrifter på retter, der skulle være særlige gavnlige, når det kommer til kampen mod fedtet på maven. Bogen er skrevet af diætist Charlotte Hartvig og Majbritte L. Engell, der er professionsbachelor i ernæring og sundhed. De har sammensat en diæt, der er optimal til bekæmpelsen af mavedeller, og her er det, ifølge forfatterne særligt kulhydrater, man skal undgå, for kulhydrater får fedt til at samle sig i mave-regionen. Krydderkage 10 stykker Næringsindhold Energi pr. person* Energi pr. portion: 108 kcal / 454 kj Alkohol: 0 g Fedt: 71 g Kulhydrater: 70 g Protein: 35 g Kostfi bre: 37 g Ingredienser 100 g mandler 25 g Isis Perfekt Strø 2 æggehvider 50 g fl ydende Kærgården 2 dl skummetmælk eller minimælk 3 tsk. kanel 1 tsk. stødt nellike ½ tsk. fi ntrevet frisk ingefær 1 spsk. fl ydende sødemiddel 1½ strøget tsk. bagepulver 100 g rugmel Tilberedning Blend mandlerne til mel i en kaffekværn, foodprocessor eller med en nøddehakker. Æggehvider piskes stive med strøsukker. Flydende Kærgården tilsættes sammen med mælk, krydderier, fi ntrevet ingefær samt fl ydende sødemiddel. Bland bagepulver, rugmel og mandelmel og rør det i dejen. Hældes i en smurt form. Bages ved 175 grader i ca. 45 minutter. en glasur. Smør glasuren på den afkølede kage og drys med ristede hasselnødder. Pynt 30 g hasselnødder 1-2 spsk. Sukrin fl ormelis vand Pynt Hak hasselnødderne groft og rist dem på en tør pande. Rør Sukrin fl ormelis med vand, så det bliver 16 KlubNyt *energifordeling udregnet af Slankedoktoren.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Fase 4 afslutningsfase

Fase 4 afslutningsfase Fase 4 afslutningsfase 2-4 uger Fase 4 er magen til fase 2 og så må du spise et ugentligt alt-jeg-kan-spise-måltid. Det er vigtigt, at du ikke følger fase 3 længere end 4 uger. Du må gerne gentage fase

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ring dig til en bedre livskvalitet 4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

64% af type 1 diabetikere i insulinbehandling er meget bange for at få insulinchok, mens 21% siger, de er lidt bange. Diabetes Foreningen

64% af type 1 diabetikere i insulinbehandling er meget bange for at få insulinchok, mens 21% siger, de er lidt bange. Diabetes Foreningen 31.10.13 64% af type 1 diabetikere i insulinbehandling er meget bange for at få insulinchok, mens 21% siger, de er lidt bange. Diabetes Foreningen 66% af type 1 diabetekere i insulinbehandling har ladet

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes Hvordan skal du som leder eller medarbejder forholde dig, når der er et barn med type 1-diabetes i din daginstitution eller skole? Undersøgelser

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Fantastiske dessertopskrifter fra os til dig

Fantastiske dessertopskrifter fra os til dig Ekstravagant Ris á l amand Til risengrøden: (laves dagen før) 1½ liter letmælk fordi minimælk giver for lidt fylde og sødmælk for meget 200 g grødris Ris og ros i julen Til cremen: ½ l fløde1 vanillestang

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Madværksted, uge 45. Dagens opskrifter

Madværksted, uge 45. Dagens opskrifter Madværksted, uge 45 Mine noter TEMA: Bag med sødemidler Dagens opskrifter Kransekage Squash-æblemarmelade Hjemmebagt kanelknækbrød Citronmåne Lagkagebunde Citronroulade med flødeost Stegte æbler med nødder

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Julen står for døren sådan holder du blodsukkeret stabilt i julen og juleflæsket på sidebenene væk

Julen står for døren sådan holder du blodsukkeret stabilt i julen og juleflæsket på sidebenene væk Julen står for døren sådan holder du blodsukkeret stabilt i julen og juleflæsket på sidebenene væk Af Klinisk Diætist Jeanette Kyster, Frk Skrump Kost Klinik, www.frkskrump.dk og www.netslank.dk Det bugner

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

sunde muffins der smager magisk!

sunde muffins der smager magisk! Magic Muffin - sunde muffins der smager magisk! Hvem elsker ikke lækre hjemmebagte muffins? Nu kan nyde dem med virkelig god samvittighed - for de er uden kornprodukter, mælk og sukker. Til gengæld er

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Let & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet

Let & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Let & Lækkert 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Nyd den rene søde smag i Hermesetas SteviaSweet. Steviol Glykosid som er et udtræk fra Steviaplanten produceres for Hermesetas

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Dominika I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2012 JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Diagnosen type 1-diabetes kan komme som et chok og kan føre til mange spørgsmål,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb Patientinformation Nyopdaget Diabetes Patientforløb Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken SUKKERSYGE, DIABETES MELLITUS TYPE 1. Beskrivelsen omhandler den akutte indlæggelse på Børne- og ungeklinikken,

Læs mere

Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet.

Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Af: Anne Hermansen, foto: Peter Nørby JEANET KLEVANG Fakta: 43 år.

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Dagligdagen i Minihøj

Dagligdagen i Minihøj Dagligdagen i Minihøj Der er naturligvis ikke to dage, der er ens, men for alligevel at give jer et indtryk af en normal dags forløb, har vi beskrevet en sådan med ca. tidspunkter. 06.30 Institutionen

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud?

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud? Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009 LipidNyt på nettet LipidNyt kan læses på Aalborg Sygehus hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: lipidnyt.aalborg-sygehus.dk. LipidNyt

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere