Pumpe-børn får mere frihed

Transkript

1 Nr. 1: 2011 Bladet for alle, der interesserer sig for diabetes Tema Pumpe-børn får mere frihed Medicin Egenkontrol giver mere viden til patienten Livet med diabetes Rejs ud i verden også med diabetes DBU s kommunikationschef Lars Berendt Jeg vidste ikke, hvad sukkersyge var

2 Leder Af Mia Fuglsang Holm Foto istock Aktuelt Indhold 6 Aktuelt 3-4 Nyheder Tema: Insulinpumpen 6 Pumpe-børn får mere frihed 8 Diabetessygeplejerske: Man kan næsten glemme sygdommen? Fokus 9 Diabetes en global sygdom Medicin 10 Skema kan forbedre din blodsukkerregulering Interview 12 Lars Berendt: Take off med insulin i bagagen Klumme 12 Rejser du også med våben? Mad og drikke 16 Opskrift på krydderkage Kære ACCU-CHEK Klubmedlem Vi er meget interesserede i at høre, hvad du synes om Accu-Chek KlubNyt. Hvis du har ris, ros eller forslag til forbedringer af bladet, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan fange os på telefon eller dk.accuchek@roche.com Kære læsere Først og fremmest tusind tak for alle de henvendelser vi har modtaget fra jer læsere, der har været fyldt med gode historier, ideer til emner, temaer, tips, opskrifter og ikke mindst interviews. Bliv endelig ved med det, for på den måde kan I være med til at sætte jeres præg på bladet. Netop på baggrund af alle disse opfordringer har vi i denne udgave valgt at sætte fokus på børn og insulinpumper. Vi bringer fra Regionshospitalet i Randers en pumpe-reportage, hvor vi følger 11-årige Johan Hornbæk Thomsen (type 1 diabetes) der for første gang skal have en insulinpumpe på. Johan har valgt insulinpumpesystemet Accu-Chek Combo og vi er med til den indledende undervisning, hvor diabetessygeplejerske Betina Skipper og Product Specialist fra Roche Bente Nielsen står for undervisningen. Læs hele reportagen på side 6-7. Henriette Q. Eriksen beretter også, i interviewet på side 8, om de erfaringer hun har gjort sig med børn og insulinpumper, og hendes konklusion er ikke til at tage fejl af: børnene oplever en større frihed. Mød også DBU s kommunikationschef Lars Berendt der beretter om kunsten at kombinere et hektisk arbejdsliv og rejsekalender, med håndteringen af diabetes. Som diabetiker er planlægning alfa omega, og med over 100 flyrejser om året er Lars Berendt en mester i at håndtere dette. Læs det spændende interview og få nogle gode tips til rejsen. Deltag også i konkurrencen om et styks eksklusiv landsholdstrøje på og bestil samtidig din Accu- Chek Rejseguide helt gratis. Hold også øje med eventkalenderen på side 4 i bladet og på som altid byder dette år på mange spændende arrangementer, bl.a. JDRF Walkfestival, landsindsamlingen til fordel for børn og unge arrangeret af Diabetesforeningen og meget mere. Rigtig god læselyst. Krestina Flyger, produktchef hos Roche Ansvarshavende redaktør: Krestina Flyger Udgives af: Roche Diagnostics A/S, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, telefon , telefax , dk.accuchek@roche.com Omslagsfoto: Das Büro Forsidemodel: Lars Berendt Tekst, Produktion, Layout & Tryk: Aller Client Publishing Fokus på D-vitamin I den nye D-vitaminanbefaling fra Sundhedsstyrelsen slås det fast, at der ikke er behov for rutinemæssigt at måle diabetikere for D-vitamin-mangel, da der ikke er dokumentation for, at tilskud af D-vitamin har en positiv effekt på sygdommen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det kun er børn op til to år og ældre over 70, år der får et dagligt tilskud af D-vitamin. Den nye D-vitaminanbefaling kommer efter at udgifterne til D-vitaminanalyser fra praktiserende læger er tidoblet på blot fem år. Ifølge Sundhedsstyrelsen skyldes den voldsomme stigning, at der i medierne har været stor fokus på D-vitaminmangel. Kilde: Sundhedsstyrelsen Tid til handling På blot én generation er antallet af diabetikere syvdoblet fra 30 millioner i 1985 til over 230 millioner diabetikere på verdensplan i dag. Tallet forventes at stige til 350 millioner på mindre end 20 år, hvis ikke der bliver gjort noget. Kilde: WHO Mange flere diabetikere Antallet af danskere, der har diabetes, er steget med over personer gennem de sidste 13 år, så der i dag er omkring danskere med diabetes. Det fremgår af en ny opgørelse fra Det Nationale Diabetesregister. Noget af stigningen skyldes, at behandlingen af diabetikere er blevet bedre, og dermed lever diabetikere længere. Desuden er lægerne blevet bedre til at diagnosticere diabetespatienterne tidligere i sygdomsforløbet, med andre ord, så opdages diabetes tidligere hos den enkelte patient end for år tilbage. Flere diabetikere på Grønland Antallet af personer, der får konstateret diabetes på Grønland, er i kraftig stigning. En undersøgelse lavet tilbage i 1962 viste, at under 0,1 procent af den grønlandske befolkning havde diabetes. Det tal er nu oppe på omkring 10 procent, og alt tyder på at tallet fortsætter med at stige voldsomt. Det er stort set kun type 2 diabetes, der konstateres på Grønland. Kilde: Ugeskrift for læger Pas på dine fødder Op til 10 procent af personer, der lider af diabetes, udvikler i løbet af deres liv diabetiske fodsår. Det er derfor vigtigt, at man som diabetiker forebygger fodsår ved regelmæssigt at få fødderne undersøgt hos en statsautoriseret fodterapeut, på et diabetesambulatorium eller i et diabetescenter. KlubNyt 3

3 Aktuelt Livet med diabetes Stor forskel på kommunerne Der er meget stor forskel på, hvor mange borgere, der har diabetes i de enkelte kommuner. Der er flest diabetikere i de kommuner, der har mange ældre, og hvor indbyggerne har et lavt uddannelsesniveau. De to kommuner, der har flest diabetikere, er Langeland Kommune og Norddjurs Kommune. Her er der mellem 81 og 85 diabetikere pr indbyggere. De to kommuner med færrest diabetikere er Allerød Kommune og Københavns Kommune med omkring 35 diabetikere pr indbyggere. Generelt kan man sige, at de kommuner, der har flest diabetikere, ligger på Syd- og Vestsjælland, Fyn og i Sydjylland. Mens Midt- og Nordjylland har forholdsvis få diabetikere, dog med Norddjurs Kommune som en undtagelse. Drømmen om rampelyset Diabetes er ingen grund til ikke at forfølge drømmen om en karriere i rampelyset. Adskillige kendte fra underholdningsindustrien har diabetes. Af danskere kan nævnes: tv-fænomenet bonderøven (Frank Erichsen), modehandler Birger Christensen, skuespiller Ditte Gråbøl og stand-up-komikeren Michael MC Christiansen. Af udenlandske kendisser med diabetes er sangeren Elvis Presley, Mick Fleetwood fra gruppen Fleetwood Mac, skuespilleren Halle Berry og tv-show værten Larry King. Sæt kryds i kalenderen Gå for en god sag JDRF Walk 2011 København Søndag 15. maj kan du gå for en god sag, når JDRF Fonden endnu engang afholder JDRF Walk. Gåturen er i år på ca. 4 kilometer, og går fra Tøjhusmuseet omkring Christiansborg og retur til museet. Fonden har i år valgt temaet behandling der betaler sig, og overlæge Birthe Olsen og overlæge Kirsten Nørgaard vil indlede turen med at præsentere de samfundsøkonomiske fordele ved forbedrede behandlingsmetoder. JDRF Fonden forventer at omkring 1000 personer vil deltage i JDRF Walk 2011 og dermed markere et skridt for en bedre diabetesbehandling. Ligesom sidste år har du mulighed for at tilmelde dig Accu-Chek holdet og gå turen sammen med andre Accu-Chek Klubmedlemmer ganske gratis, se mere her: Støt børn med diabetes Diabetesforeningen arrangerer igen i år en landsindsamling til fordel for børn og unge med diabetes. Landsindsamlingen foregår den 29.maj 2011, og pengene går blandt andet til rådgivning for børn, unge og deres familier, der har et stort behov for løbende støtte, uddannelse og rådgivning. Man kan melde sig som indsamler og læse mere på Diabetesforeningens hjemmeside: Mød en diabetes-professor Sidste år åbnede verdens største forskningscenter for type 2 diabetes på Odense Universitetshospital. Centeret hedder Dansk Center for Strategisk Forskning i type 2 diabetes (DD2), og den 12. maj 2011 kan man høre et foredrag ved centerets bestyrelsesformand professor Henning Beck-Nielsen. Det foregår i Skive, hvor professoren blandt andet vil fortælle om behandlingen af både type 1 og type 2 diabetes samt fortælle nyt om fremtidens behandlingsformer og stamcelleforskning. Foredraget er arrangeret af Skive Lokalforening under Diabetesforeningen. God rejse med diabetes Der er ingen grund til at lade en kronisk sygdom hindre gode rejseoplevelser bare husk de vigtige forberedelser. Af Mia Fuglsang Holm Foto istock H. C. Andersen opdagede det for 150 år siden: at rejse er at leve. Uanset om man er til storbyferie og cafe latte, alper og vandrestøvler eller varme og hvide sandstrande, så er rejselivet et frirum, vi alle har brug for. At rejse som diabetiker kræver dog lidt mere forberedelse, så start med at planlægge i god tid, og noget af det, der kan tage længst tid, er at få rejseforsikringen på plads. En diabetiker kan sagtens få en rejseforsikring. Men det er vigtigt, at man fortæller, hvad man lider af, og man må aldrig tilbageholde oplysninger, siger konsulent Riccardo Krogh Pescatori ved Forsikringsoplysningen ved Forsikring og Pension, der er forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers brancheorganisation. Når man skal starte med rejseforsikringen i god tid skyldes det, at man kan opleve at skulle indhente yderligere dokumentation fra sin praktiserende læge. Det gælder for alle rejsende, at en rejseforsikring som udgangspunkt kun dækker sygdom, der opstår på stedet, det vil sige ikke en sygdom, der handler om en igangværende sygdom som for eksempel diabetes. Dog dækker forsik- ringen, altid ved akut opstået sygdom, forværring eller tilskadekomst. Ifølge Riccardo Krogh Pescatori skal man være meget opmærksom på, at man skal være inde i stabil god fase med hensyn til sin sygdom. Det betyder, at man i to måneder op til rejsens begyndelse ikke må have været i kontakt med sin praktiserende læge for at modtage behandling. Der må heller ikke være sket ændringer i medicineringen, og der må ikke forelægge planer om yderligere undersøgelse, behandling eller hospitalsindlæggelse. Hvis man ikke kan opfylde disse krav, er det dog fortsat muligt at få en rejseforsikring, dog vil forsikringsselskabet kræve ekstra dokumentation i form af forhåndstilsagn. Som diabetiker kan man altså sagtens få en rejseforsikring, blot man forbereder sig på, at det kan tage tid at få den oprettet. Pak med omhu Når forsikring, rejsebilletter og hotel er klar og rejsedagen nærmer sig, så er det en god ide at gennemgå den mængde medicin, man har liggende. Måske skal der hentes ekstra forsyninger på apoteket, for det anbefales at medbringe dobbelt så meget medicin, som man regner med at skulle bruge. Husk sygesikringskortene Det gule i 2008 blev der ændret i det gule sygesikringskorts dækningsområde. Det betyder, at man ved akut sygdom ikke længere får dækket hjemtransporten af det offentlige, og samtidig blev det geografi ske dækningsområde indskrænket. Det blå EU-sygesikringskortet, også kaldet det blå sygesikringskort, dækker ved kronisk sygdom i alle EU-lande, og skal derfor medbringes på alle rejser indenfor EU. Kortet bestilles gennem Borgerservice. Bestil rejseguide Du kan få fl ere gode rejseråd i Accu-Chek s rejseguide Bad bare videre... Rejs uden bekymring. Den kan bestilles via eller på telefonnummer Gratis Begrænset oplag Når kufferten skal pakkes så vær omhyggelig med insulinen, da den kan nedbrydes ved forkert opbevaring. Insulin tåler ikke temperaturer over 37 grader eller frost grader, som der for eksempel kan forekomme i et flys lastrum. Under alle omstændigheder må man ikke bruge insulin, som har ændret udseende. Ved rejser gennem flere tidszoner skal man være særlig opmærksom på sin insulinindtagelse, da det vil kræve en justering af insulinmængden. En tommelfingerregel siger, at man skal øge sit insulinindtag ved rejser mod vest (dagen bliver længere), og man skal reducere sit insulinindtag ved rejser mod øst (dagen bliver kortere). Under alle omstændigheder er det en rigtig god ide at måle blodsukkeret ekstra mange gange de første dage på ferien, så man undgår hypoglykæmi. Når så man er fremme ved sit rejsemål er sidste gode råd, at huske at nyde ferien. Afslapning og forkælelse har alle brug for. 4 KlubNyt KlubNyt 5

4 Tema Pumpe-reportage Med en lille nål i maven En dag med saltvand, pumpe og en lille nål i maven. Sådan introduceres diabetesfamilier til et nyt liv med insulinpumpe. Af Mia Fuglsang Holm Foto Poul Madsen 11-årige Johan Hornbæk Thomsen er nu gammel nok til selv at styre pumpen og blodsukkerapparatet. Faktaboks: Accu-Chek Combo systemet kombinerer et intelligent blodsukkerapparat med en pålidelig insulinpumpe. Systemet tilbyder alt, hvad der er nødvendigt for en nem, hurtig og fuldstændig diskret diabetesbehandling. Forbindelse via Bluetooth trådløs teknologi blodsukkerapparatet fungerer som en fjernbetjening for insulinpumpen. DET STORE OVALE BORD midt i lokalet er fyldt med små tekniske apparater, brochurer, ampuller, slanger, batterier, teststrimler og computere. Det kunne ligne et forsøgslokale, men det hele skal faktisk gøre livet lidt nemmere for to diabetesbørn på syv og elleve år. Vi er på børneambulatoriet på Regionshospitalet Randers, og denne morgen kommer to familier for at få fem timers undervisning i brugen af insulinpumpen Accu-Chek Combo, der består af en insulinpumpe, og et blodsukkerapparat der kan styre pumpen. Anne og Henrik Hornbæk Thomsen har deres 11-årige søn Johan Hornbæk Thomsen med, for han er gammel nok til, når rutinen er kommet, selv at styre pumpen og blodsukkerapparatet. Begge forældrepar er tydelig spændte og lidt overraskede over det store set up med maskiner og tilhørende remedier, men 11-årige Johan Hornbæk Thomsen sætter sig straks ned og kan næsten ikke holde fingrene fra det lille apparat, der ikke er meget større end en mobiltelefon. Intro til pumpen Dagens undervisere er Bente Nielsen, Produkt Specialist fra Roche Diagnostics, og diabetessygeplejerske Betina Skipper. De er begge klar over, at med introduktionen til insulinpumpen følger en masse spørgsmål og usikkerhed fra familierne. Men de tager sig god tid, og Johan Hornbæk Thomsens far er fortrøstningsfuld. Det er jo intet sammenlignet med første gang, man kommer ind i systemet og står med et sygt barn. Der er man helt uforberedt. Vi har på fornemmelsen, at det kommer til at gå nemt med Johan. Han har den fordel, at han er så gammel, at han selv kan styre det. Nu måler han sig selv og regner også selv ud, hvad han skal have. Men der er selvfølgelig lige det med at huske målingerne, dem skal han af og til mindes om, siger Henrik Hornbæk Thomsen. En normal insulinpumpe består kun af en pumpe, men Accu-Chek Combo har et helt unikt system, der består af insulinpumpe samt et blodsukkerapparat der styrer pumpen, ligesom en fjernbetjening. Pumpen forsyner brugeren med insulin døgnet rundt, og er så lille at den kan ligge i en lomme eller sidder fast i et bælte. Fra pumpen går der en tynd slange op til maven, hvor insulinen føres ind i huden Undervisningen er en uundværlig del af introduktionen til brugen af insulinpumpen. Insulinpumpe Insulinpumpen blev første gang taget i brug i 1970 erne, men kom først til Danmark i 1980 erne. Behovet for insulin falder med op til 20 procent, når man får insulinpumpe. Både fordi der næsten intet spild af insulin er i selve pumpe-systemet, og fordi insulinen kan doseres langt mere præcist. Insulinpumper tilbydes kun til diabetikere med type 1 diabetes. Find mere information på KIlde: gennem en lille nål. Hele døgnet rundt fører pumpen gennem slangen små doser insulin ind i kroppen. Ved måltider kan man så tilføre ekstra insulin ved hjælp af en knap på blodsukkerapparatet, der via Bluetooth sender besked til pumpen. Det giver en høj grad af diskretion, idet man ikke skal hive pumpen op af lommen. En nål i maven Efter en teknisk gennemgang af pumpen er det blevet tid til at montere nålen med slangen i maveskindet. Underviser Bente Nielsen hiver op i sin trøje, placerer et lille indskydningsapparat på maven og udløser knappen. Der lyder et klik og nålen sidder i maven. Så er det familiernes tur til at prøve. Johan Hornbæk Thomsen vil gerne, men helst i et andet rum sammen med mor. Johan Hornbæk Thomsen kommer tilbage med mor, og de har begge fået en nål i maven uden problemer. Undervisningen i brugen af insulinpumpe kan variere og hospitalerne kan have forskellige måder at gøre det på. Men hos Regions Hospitalet i Randers, foregår det således at familierne får pumpen med hjem i 14 dage. Ikke med insulin i, men med saltvand i. Så har de mulighed for at lege med pumpen og finde ud af, hvordan den virker. Uden at det går ud over den daglige insulinbehandling. Rundt om bordet sidder de nu alle med Begge forældrepar er tydelig spændte og lidt overraskede over det store set up med maskiner og tilhørende remedier, men 11-årige Johan sætter sig straks ned og kan næsten ikke holde fingrene fra det lille apparat. de små ampuller med saltvand. Pumpen skal fyldes, som var det insulin. Johan Hornbæk Thomsen sidder længe koncentreret og kæmper med luftbobler i den lille saltvandsampul, mens sygeplejerske Betina Skipper følger ham med øjnene og smiler. Modsat de voksne, som lytter koncentreret og prøver sig forsigtigt frem, så kaster den 11-årige sig ud i alle forhindringerne uden tøven. Børnene imponerer gang på gang, de trykker bare og prøver sig frem, konstaterer Bente Nielsen. Med nålen i maven og den første nysgerrighed stillet sidder Johan Hornbæk Thomsen nu og hænger ved bordet. Kinderne er røde og blikket er blevet ufokuseret. Trætheden har meldt sig. Det bliver rutine, bare rolig, siger Synkroniseret system interaktiv tovejskommunikation mellem insulinpumpen og blodsukkerapparatet. Indbygget bolusguide, der hjælper dig med at udregne bolus og opnå en bedre blodsukkerkontrol. Elektronisk dagbog lagrer vigtige informationer på blodsukkerapparatet. Information om Accu-Chek Combo kan findes på eller ved at ringe til Accu-Chek kundeservice på telefon Bente Nielsen fortrøstningsfuldt til de to familier. Johan Hornbæk Thomsen rejser sig, ivrig efter at komme ud, og hans far er ikke i tvivl om, at det var rigtigt at sige ja til at få en pumpe til sønnen. Vores forventning går helt klart på at få en bedre regulering af Johan. Han har også glædet sig til i dag, men den glæde er først kommet i de sidste par dage. Det har været meget fremmed for ham, men nu er det vist livet. Han synes tydeligvis, at det er spændende, og han kan da også se, at visse ting bliver lettere, siger Henrik Hornbæk Thomsen. 6 KlubNyt KlubNyt 7

5 Tema Pumpe-reportage Fokus Diabetessygeplejerske: Man kan næsten glemme sygdommen Diabetessygeplejerske Henriette Q. Eriksen er vant til at sætte insulinpumper på børn, og hun kan tydeligt mærke, at pumpen betyder meget for børnenes frihed. Af Mia Fuglsang Holm Foto Poul Madsen Hvordan reagerer børn, når de bliver præsenteret for pumpen første gang? Vi har lige sat en pumpe på en 3-årig, og det er en svær alder, for de forstår ikke helt, hvad der foregår. Men de accepterer den meget hurtigt. Der er heller ikke nogen af børnene, der er kede af at få Betina Skipper demonstrerer her Accu-Chek Combo systemet. målt deres blodsukker, som de jo skal gøre ofte som pumpebruger. Men de aller yngste er de sværeste, for de forstår som sagt ikke hvorfor, de skal have pumpen på. Det interessante er dog, at der aldrig er nogen af børnene, der forsøger at rykke pumpen ud. Jeg havde en dreng på et tidspunkt, der fik en pumpe på, og da jeg mødte ham et stykke tid efter, sagde han: nu har jeg næsten ikke diabetes mere. Hvad kan være det sværeste ved at gå over til pumpe? For de ældre børn er det det med, at det pludselig bliver synligt for alle, man kan jo ikke helt skjule pumpen. Der er flere teenagere, der ikke vil have pumpe, med den begrundelse. Det mærkelige er bare, at de har ikke noget imod at have en mobiltelefon, som har samme størrelse som en pumpe, liggende i den anden lomme. For de yngste kan det være svært første gang, de skal have nålen skudt ind i maven. Men det er en rigtig god ting, at de får pumpen med hjem i 14 dage, bare med saltvand i. For det har en stor pædagogisk effekt. Når de så kommer tilbage efter to uger, så er de helt klar. For forældrene kan det sværeste være de pludselige udsving i blodsukkertallene, som barnet kan få. Det skal man lige lære, og det kan være en udfordring, og en frustrerende overgang. Hvilken forskel oplever du hos børn, der går fra pen til pumpe? De siger alle, at det er blevet nemmere henne i skolen. De kan diskret styre insulinen gennem pumpen, og skal ikke længere sidde og stikke sig i maven. På pen skal man hele tiden tælle sammen og regne ud, men når man er på pumpe, så regner den selv mængden af insulin ud. Børnene slipper for alle de regnestykker, for pumpen gør det hele for en. På den måde fylder sygdommen ikke helt så meget for dem. Det er svært at måle på frihed, men der er ingen tvivl om, at børnene oplever en større frihed. Hvilke tilbagemeldinger får du fra børn og forældre, efter de har brugt pumpen i et stykke tid? De siger, at hverdagen kører bedre, at det er blevet nemmere. Selvfølgelig skal man have kørt en rutine ind med at få målt blodsukkeret ofte, men de får følelsen af, at de næsten kan glemme sygdommen. BØRNEAMBULATORIET PÅ REGIONSHOSPITALET RANDERS Ambulatoriet har 115 diabetesbørn tilknyttet, heraf er de 60 pumpebrugere. Afdelingen har 20 børn på venteliste til insulinpumpe. På ambulatoriet tilbydes børn mellem 0-7 år, der får konstateret diabetes, en pumpe fra begyndelsen. Lige nu er den yngste pumpebruger på børneambulatoriet en dreng på 10 måneder. Kilde: Henriette Q. Eriksen Diabetes en global sygdom Flere og flere mennesker får diabetes og forskerne ved stadig ikke hvad der skal til for at bremse udviklingen. Af Mia Fuglsang Holm Foto Privat DET GÅR KUN ÉN VEJ, når det gælder antallet af diabetestilfælde og det er op. Jeg tror, at den bedste måde at beskrive diabetessituationen på verdensplan er ved at sige, at der er ikke noget sted, hvor sygdommen er stabil eller antallet af tilfælde falder. Eneste forskel er hvor hurtigt antallet af nye tilfælde sygdommen stiger med. Det siger Maximilian de Courten, der er professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Stigningen er mindre i Europa end mange andre steder, til gengæld er stigningen af tilfælde høj i udviklingslandene, for eksempel i Bangladesh, hvor diabetes ellers generelt har været et sjældent fænomen. Den stigning, der har været i antallet af diabetikere i Danmark og den vestlige verden, har traditionelt været tilskrevet vores livsstil, med for lidt motion og for meget og for fed mad. Men helt så enkelt er det ikke, forklarer professoren. Det handler om, at diabetes udløses af mange forskellige faktorer, og én af dem er mad, og en anden faktor er manglende fysisk aktivitet, og begge dele har selvfølgelig noget at gøre med den ændring, der har været i vores livsstil. Det er også derfor, at stigningen i antallet af diabeti- LANDE MED FLEST ANTAL DIABETIKERE: Indien 50,8 millioner Kina 43,2 millioner USA 26,8 millioner Rusland 9,6 millioner Brasilien 7,6 millioner De to områder, hvor antallet af diabetikere stiger hurtigst udregnet i antallet af procent af befolkningen, er USA og Mellemøsten. Kilde: Sygdommen er ude af kontrol forstået på den måde, at ingen kan stoppe den, og ingen ved helt, hvordan vi kan stoppe den. Men det afhænger selvfølgelig af, hvem man spørger. kere er så stor i for eksempel Kina, hvor der er kommet en masse nye kontorjob, og befolkningen er blevet mindre fysisk aktiv. Men der er også andre faktorer, der spiller ind. Helt ny forskning viser, at forurening kan have en betydning, og man ved også, at lav fødselsvægt betyder noget for senere udvikling af diabetes. I krig mod diabetes Præsidenten for International Diabetes Federation (IDF) Professor Jean Claude Mbanya fra Cameroun har udtalt, at diabetesepidemien er ude af kontrol, og professor Maximilian de Courten er ikke uenig i den beskrivelse. Sygdommen er ude af kontrol forstået på den måde, at ingen ved hvordan, vi kan stoppe den siger Maximilian. Diabetes er ligeledes en meget dyr sygdom for verdenssamfundet, og det er også en meget bekostelig sygdom for de enkeltpersoner, der rammes, og deres familier. Derfor ser man også flere og flere diskussioner, som går på hvordan vi i fremtiden betaler for den byrde, det er. Der er dog ifølge Maximilian de Courten en stigende anerkendelse af at kroniske sygdomme, som for eksempel diabetes, kan udvikle sig til et omfattende globalt problem. Ikke kun som et sundhedsmæssigt problem, men også som et økonomisk problem, og det har fået FN til at indkalde til et topmøde i september 2011 under emnet kroniske sygdomme. Professor Maximilian de Courten kan ikke umiddelbart fremhæve et land, som et godt eksempel på hvordan man håndterer og begrænser udbredelsen af diabetes, og det viser meget godt, hvor svært det reelt er, at standse sygdommens udbredelse. Han fortæller, at der har været perioder, hvor man har registreret fald i antallet af diabetesudbrud, som for eksempel under 2. Verdenskrig eller i det lille ø-rige Nauru i Stillehavet. Her kollapsede økonomien fuldstændig, og resultatet var mangel på mad. Men som Maximilian de Courten påpeger, så er hverken krig eller økonomisk kollaps brugbare redskaber i kampen mod diabetes. Maximillian de Courten er professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. 8 KlubNyt KlubNyt 9

6 Medicin Medicin Skema kan forbedre din blodsukkerregulering Et simpelt skema giver diabetespatienter en hjælp til øget egenomsorg. Den erfaring har en diabetessygeplejerske, efter hun har arbejdet med intensiv egenkontrol. Af Mia Fuglsang Holm Foto Privat En sund livsstil kan være et svært begreb ikke mindst i praksis. Diabetessygeplejerske Anne Dorthe Muurholm har i sin undervisning af diabetespatienter brugt et skema, der har gjort den sunde livsstil mere visuel for diabetikerne. Og det har været effektivt. Mange vil gerne have noget konkret at forholde sig til, når de skal arbejde med sund livsstil, og derfor var det her en øjenåbner, siger Anne Dorthe Muurholm. Hun har brugt papirredskabet Accu- Chek 360 View blodsukkeranalysesystem. Det er et skema, som man skal udfylde hen over tre dage, og via oplysninger om blandt andet måltidsstørrelser og aktivitetsniveau sammenholdt med målinger af blodsukkeret viser det, hvor eventuelle større eller mindre udsving ligger hen over dagen. Diabetessygeplejersken brugte papirredskabet for første gang denne vinter på et hold diabetikere. Hun underviser på diabetesskolen på Sygehus Himmerland, og på holdet var der syv elever i alderen år, alle med relativ nyopdaget type 2 diabetes. Jeg spurgte, om de ville være med for det kræver mange målinger og registreringer at udfylde skemaet. Jeg tvivlede lidt på, om de ville måle så mange blodsukkerværdier, men de var helt med på det, og jeg kunne se som ugen gik, at de blev Det blev til meget snak om livsstil. Jeg kunne for eksempel høre, at mange syntes, at deres aktivitetsniveau var højt, men når vi gik i detaljer, så virkeligheden noget anderledes ud. Anne Dorthe Muurholm Diabetessygeplejerske Anne Dorthe Muurholm er ansat på Sygehus Himmerland i Farsø. Hun har arbejdet med diabetespatienter i otte år, og er også KRAM-rådgiver. KRAM står for kostrøg-alkohol-motion. mere og mere ivrige. De kunne jo pludselig se, hvad der skete, når de indtog et måltid. Det blev tydeligt, hvordan det påvirkede deres blodsukker, så det er et rigtig godt pædagogisk redskab, siger Anne Dorthe Muurholm om papirredskabet. Kun to kartofler Ifølge diabetessygeplejersken var det især de små ting i hverdagen, som holddeltagerne fik øjnene op for. De kunne via skemaet se, hvordan de simple kulhydrater i deres kost, som for eksempel kage eller hvidt brød, påvirkede deres tal i negativ retning. Til gengæld kunne de også se, hvordan en 20 minutters gåtur med hunden efter aftenmåltidet påvirkede deres tal i en mere gunstig retning. I papirredskabet bliver ens måltider og aktivitetsniveau ganske enkelt visuelt, og det gav nogle nyttige diskussioner på diabetesholdet hos Anne Dorthe Muurholm. Det blev til meget snak om livsstil. Jeg kunne for eksempel høre, at mange syntes, at deres aktivitetsniveau var højt, men ACCU-CHEK 360 VIEW BLODSUKKERANALYSESYSTEM Over tre dage skal man på skemaet registrere følgende: Blodsukkerværdier før og efter måltid Klokkeslæt for måltidet Måltidets størrelse Ens eget energiniveau (motion-/aktivitetsniveau) når vi gik i detaljer, så virkeligheden noget anderledes ud. I skemaet skulle de også forholde sig til størrelsen af deres måltider, og det gav også gode diskussioner. Vi opfordrer generelt til mindre men hyppigere måltider, men vores kultur er desværre sådan, at vi spiser tre store måltider om dagen. Samtidig er portionerne stille og roligt blevet større og større igennem årene. Eftermåltidsmålinger Især måling af blodsukkerniveauet to timer efter hvert måltid lærte diabeteseleverne noget om indholdet af deres måltider. For eksempel overraskede det mange, hvor meget fedtindholdet i maden påvirker blodsukkeret negativt. Resultaterne i skemaet gav nogle gode diskussioner på holdet om netop måltidsstørrelse og energifordelingen i maden, for pludselig kunne de jo se graferne i skemaet stige eller falde. Det vigtige er her, at man i skemaet også måler blodsukker efter måltidet, og det giver et rigtig godt billede. Som behandler har hun også fået meget ud af at bruge papirredskabet, for hun oplevede, at netop fordi skemaet er så detaljeret, så gav det nogle andre diskussioner på holdet, end hun var vant til. Når næste hold diabetikere kommer på diabetesskolen på Sygehus Himmerland, så har Anne Dorthe Muurholm igen skemaet liggende. Det inviterer til en snak om livsstil, fordi det bliver så tydeligt. Det var en meget positiv oplevelse at bruge det på holdet, og jeg har også efterfølgende anbefalet det til enkelte patienter. Jeg synes faktisk, at alle diabetikere kan bruge redskabet, især i perioder hvor man gerne vil optimere behandlingen. Skemaet viser tydeligt, hvor vigtige de enkelte elementer er i dagligdagen for diabetikeren, og vi må konstatere, at eftermåltidsmålinger af blodsukker har stor betydning, og det får man indsigt i ved at bruge skemaet. NYT STUDIE VISER, AT ACCU-CHEK DIABETES- VÆRKTØJ FORBEDRER DEN GLYKÆMISKE KONTROL* Et nyligt publiceret studie viser, at der i diabetesbehandlingen er en fordel ved at anvende Accu-Chek 360 View blodsukkeranalysesystem, hvor man foretager en struktureret blodsukkermåling 7 gange på bestemte tidspunkter over 3 dage. Studiet demonstrerer, at brugen af værktøjet i tæt samarbejde med diabetesbehandleren giver ikke-insulinbehandlede personer med type 2 diabetes følgende fordele: Et signifikant fald i HbA1c En klar forbedring i den glykæmiske kontrol Optimering af diabetesbehandlingen Læs alt om studiet på (Udgave:February 2011; 34 (2) ) *Polonsky WH, et al. Structured self-monitoring of blood glucose significantly reduces A1c levels in poorly controlled, noninsulin-treated type 2 diabetes: results from the Structured Testing Program study. Diabetes Care. 2011;34(2): KlubNyt KlubNyt 11

7 Jeg vidste ikke, hvad sukkersyge var. Jeg kendte kun ordet, men absolut intet til symptomerne. Lars Berendt Take off med insulin i bagagen Med 100 flyrejser om året er DBU s kommunikationschef Lars Berendt en erfaren flypassager. At han samtidig har diabetes med i bagagen, har dog aldrig givet ham problemer som rejsende. Af Mia Fuglsang Holm Foto Das Büro VIND Vi udlodder et styk eksklusiv landsholdstrøje. Deltag i konkurrencen på Lars Berendt Er 51 år, født i Søborg Kommunikationschef i Dansk Boldspil-Union (DBU) siden 1991 Har flere gange været brugt i gruppen af pressechefer for det internationale fodboldforbund, FIFA, i forbindelse med VM-slutrunder Forfatter til bogen Soccer fodbold i USA og Canada, forlaget Storm IKKE MEGET ADSKILLER Lars Berendt, kommunikationschef i DBU, fra andre flyrejsende, når han står i check-in køen i Københavns Lufthavn. Men der er altid en ekstra toilettaske i kufferten, og håndbagagen fylder en lille smule mere. De fleste kender Lars Berendt som den mørkhårede mand, der aldrig står langt fra fordboldlandsholdets træner Morten Olsen. Jobbet kom kommunikationschef for DBU betyder da også adskillige flyrejser, omkring 100 gange om året går Lars Berendt ind og ud af et fly, og derfor er han efterhånden ganske godt fortrolig med at pakke sin rejsetaske. Når hans bagage så fylder lidt ekstra, er det fordi, at der, uanset rejsens længde, altid er insulin, måleapparat, batterier og teststrimler, der fylder ekstra op i rejsetaskerne. Det startede for 13 år siden, hvor sygdommen langsomt kom snigende. Først som træthed og tanker om, at det nok bare var alderen, der var begyndt at genere. På det tidspunkt var Lars Berendt blot 38 år gammel. Jeg troede, jeg var begyndt, at blive gammel før tid, fordi jeg pludselig skulle op og tisse om natten. Og så var der kramperne i benene, fortæller Lars Berendt. Tanken om, at det kunne være fordi han var syg, strejfede ham ikke. Jeg vidste ikke, hvad sukkersyge var. Jeg kendte kun ordet, men absolut intet til symptomerne. Mange rejser Hans tilstand stod på hen over nogle måneder, og det var først på en rejse med ligafodboldlandsholdet til Thailand, at det gik op for Lars Berendt, at der var noget helt galt. Under løbetræningen kunne han tydeligt mærke, at han ikke kunne løbe så meget, som han plejede, og til sidst var der en kollega, der foreslog ham at gå til læge. Han fik hurtigt diagnosen og måtte nu skifte fast food ud med grøntsager og regelmæssige måltider. Jeg tjekker mit blodsukker mere end minimum, for jeg kan ikke helt sige, at mine tal ligger på idealet, men jeg er velreguleret, og jeg er meget disciplineret. Jeg har altid haft sygdommen under kontrol, men jeg måler mig ret ofte, ikke kun i forbindelse med måltider, men også inden jeg skal løbe eller før længerevarende møder, fortæller Lars Berendt. Om kort tid går turen til Norge med landsholdet, der skal spille EM-kvalifikationskamp mod Norge, og senere på Jeg har altid haft sygdommen under kontrol, men jeg måler mig ret ofte, ikke kun i forbindelse med måltider, men også inden jeg skal løbe eller før længerevarende møder. sommeren skal Lars Berendt en tur til Canada, hvor han ofte er, fordi han har familie derovre. Herefter venter der en rejse til Rio de Janeiro i august, hvor han skal overvære lodtrækningen til VM-kvalifikationspuljerne. Selvom bagagen er fyldt med kanyler, måleapparat og medicin i forskellige former, så har det aldrig givet Lars Berendt forsinkelser på rejserne. Jeg har aldrig oplevet, at min medicin Når Lars Berendt rejser, er det altid med en ekstra toilettaske til sin diabetesmedicin i bagagen. >> 12 KlubNyt KlubNyt 13

8 Lars Berendt Livet med diabetes >> eller måleudstyr gav problemer i sikkerhedstjekket. Måske er det fordi, at personalet er meget veluddannet. Jeg har heller aldrig oplevet noget generende, når der har været narkohunde i lufthavnen. Og det gælder, uanset hvor i verden jeg har været. I mine identitetspapirer står der, at jeg har diabetes, og jeg sørger for at gøre det synligt for personalet, så de er klar over det, men jeg siger ikke noget direkte til dem. Personalet holder øje Som diabetiker er det vigtigt at sørge for, at ens rejsekammerater ved, at man har diabetes, og i Lars Berendts tilfælde ved alle kollegerne det. Men mange af flyrejserne foretager han alene, og der sørger han altid for, lidt diskret som han siger, at signalere til flypersonalet, at han er diabetiker. I mine identitetspapirer står der, at jeg har diabetes, og jeg sørger for at gøre det synligt for personalet, så de er klar over det, men jeg siger ikke noget direkte til dem. For år tilbage var jeg passagerchef i Københavns Lufthavn, og jeg ved fra dengang, at personalet er meget opmærksomme på at tolke passagererne. De aflæser deres opførsel for at afgøre, om en bestemt handlemåde skyldes flyskræk, for stort et alkoholindtag eller for eksempel diabetes eller epilepsi. Så de er meget trænede, og de har en meget høj grad af opmærksomhed omkring passagererne. Når rejsetaskerne skal pakkes, så sørger Lars Berendt altid for at have ekstra medicin i håndbagagen i tilfælde af, at kufferterne ikke når frem. Desuden sørger han for, at den insulin, han lægger i kufferten, ligger inde i midten godt pakket ind med tøj omkring. Det sikrer både medicinen mod slag men også mod de store temperaturforskelle, der kan være på en flyrejse. Når insulinen skal indtages om bord på flyet, så har Lars Berendt også fået oparbejdet en rutine. Lars Berendt på hjemmebane i Parken, København. Jeg har altid været meget opmærksom på hygiejne, så jeg indtager altid min medicin i flysædet. Jeg går aldrig ud på toilettet i flyet, for jeg tænker, at der må være langt flere bakterier. Men jeg tager altid min medicin meget diskret, så ingen bemærker det. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet, at nogen har kommenteret på det. Festglade bavianer Når Lars Berendt så er kommet frem til hotelværelset, så er der ét sted, han altid starter. I minibaren. Desværre, kan man måske sige, så har minibaren fået en helt anden betydning. Den bruger jeg til at opbevare min insulin køligt. Som værnepligtig har alligevel jeg prøvet at sove under åben himmel og i bivuakker, så efter jeg har fået sukkersyge, er jeg helt færdig med at campere. Nu går jeg altid efter rejsemål og indkvartering, der er bekvemme og dermed hensigtsmæssige i forhold til min diabetes. En fyldt minibar kan dog også betyde besøg af uventede gæster. Det oplevede Lars Berendt, da han var i Sun City i Sydafrika forud for VM-slutrunden i Da han kom op på sit værelse efter et møde for at måle blodsukker og tage insulin, var der to sikkerhedsfolk og to stuepiger i gang med at jage fire bavianer ud af hans hotelværelse. Dyrene havde simpelthen tømt minibaren for chokolader, chips og peanuts og smidt rundt med øl- og sodavandsdåser og, ifølge Lars Berendt, danset samba i sengen at dømme ud fra alle deres fodaftryk på sengetøjet. Men insulinen i minibaren havde de ikke rørt, måske lugtede den ikke så godt som de søde sager i køleskabet. Lazy baboons, sagde en af stuepigerne undskyldende. Men Lars Berendt var godt tilfreds med bavianernes manglende interesse for insulin. Tips til rejsen! Er du i insulinbehandling og ønsker et diskret blodsukkerapparat, så skulle du prøve Accu-Chek Mobile. 50 tests på et langt bånd Intet affald efter hver måling Kontakt Accu-Chek s kundeservice og hør mere om Accu-Chek Mobile på Telefon: eller besøg www. accu-chek.dk Rejser du også med våben? Af Britt Nørbak Foto privat Det gik heldigvis smertefrit, selvom jeg blev kropsvisiteret på grund af det suspekte antal nåle i min håndbagage. UGEN EFTER TERRORANGREBET på World Trade Center d. 11. september 2001 skulle jeg ud at rejse. Jeg skulle til Rom og var en anelse utryg. Ikke fordi jeg frygtede, at flyet ville blive kapret af terrorister, men fordi jeg skulle igennem en hysterisk sikkerhedskontrol i lufthavnen, der efter terrorangrebet anså neglefile og vandflasker for potentielle våben. Hvordan skulle det lykkes at få mine insulinpenne og blodsukkerapparat der tilsat en god portion paranoia lignede en tidsindstillet bombe med i håndbagagen? Det gik heldigvis smertefrit, selv om jeg blev kropsvisiteret på grund af det suspekte antal nåle i min håndbagage. Desuden så det også underligt ud med alt det druesukker i lommen. Det kunne knuses og pustes i øjnene på kabinepersonalet! Udover, at føle mig mistænkeliggjort i lufthavnen kan det også føles besværligt bare at skulle en tur over Storebæltsbroen, for jeg har proviant med til noget, der ligner et ufrivilligt ophold i Andesbjergene. Uanset om jeg flyver eller kører bil, har jeg så meget våbenlignende diabetesudstyr med, at det ser ud som om, jeg skal på en længere rejse. Jeg skal faktisk sjældent ud over landegrænsen, men min diabetes skal der være styr på, uanset om jeg skal til Rhodos eller Ringsted. For hvis jeg nu skulle beslutte mig for at tage på pensionistsafari om 40 år, skal min diabetes være så velreguleret som muligt. Tænk at blive jagtet af vilde dyr på savannen og ikke kunne løbe fra dem. Godt jeg også som pensionist har druesukker i lommen, som kan knuses og pustes i øjnene på dyrene! Britt Nørbak Freelance journalist Britt Nørbak fik type 1 som 12-årig. Hendes kæreste har også type 1, og hendes svigerfar og farmor har type 2. Her kommenterer hun hverdagens pudsige diabeteshistorier. Britt er også den glade bruger af Accu-Chek Mobile. 14 KlubNyt KlubNyt 15

9 Mad og drikke Opskriften på krydderkagen er fra bogen Spis maven flad, der indeholder 111 opskrifter på retter, der skulle være særlige gavnlige, når det kommer til kampen mod fedtet på maven. Bogen er skrevet af diætist Charlotte Hartvig og Majbritte L. Engell, der er professionsbachelor i ernæring og sundhed. De har sammensat en diæt, der er optimal til bekæmpelsen af mavedeller, og her er det, ifølge forfatterne særligt kulhydrater, man skal undgå, for kulhydrater får fedt til at samle sig i mave-regionen. Krydderkage 10 stykker Næringsindhold Energi pr. person* Energi pr. portion: 108 kcal / 454 kj Alkohol: 0 g Fedt: 71 g Kulhydrater: 70 g Protein: 35 g Kostfi bre: 37 g Ingredienser 100 g mandler 25 g Isis Perfekt Strø 2 æggehvider 50 g fl ydende Kærgården 2 dl skummetmælk eller minimælk 3 tsk. kanel 1 tsk. stødt nellike ½ tsk. fi ntrevet frisk ingefær 1 spsk. fl ydende sødemiddel 1½ strøget tsk. bagepulver 100 g rugmel Tilberedning Blend mandlerne til mel i en kaffekværn, foodprocessor eller med en nøddehakker. Æggehvider piskes stive med strøsukker. Flydende Kærgården tilsættes sammen med mælk, krydderier, fi ntrevet ingefær samt fl ydende sødemiddel. Bland bagepulver, rugmel og mandelmel og rør det i dejen. Hældes i en smurt form. Bages ved 175 grader i ca. 45 minutter. en glasur. Smør glasuren på den afkølede kage og drys med ristede hasselnødder. Pynt 30 g hasselnødder 1-2 spsk. Sukrin fl ormelis vand Pynt Hak hasselnødderne groft og rist dem på en tør pande. Rør Sukrin fl ormelis med vand, så det bliver 16 KlubNyt *energifordeling udregnet af Slankedoktoren.dk