Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med"

Transkript

1 Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med tilførsler fra atmosfæren, Sverige, Tyskland og tilstødende havområder, dvs. Østersøen og Skagerrak. Gennemgangen er udarbejdet, fordi der i pressen har været artikler og læserbreve hvori det påstås, at DMU har tilbageholdt denne information. Vi ønsker hermed at dokumentere, at det ikke har været tilfælde. Allerede i 80erne var det daværende Havforureningslaboratorium (forløberen for DMUs marine afdeling) opmærksom på at de indre danske farvande blev påvirket af næringssalttilførsler ude fra. Det fremgår således i den beretning som lå til grund for vandmiljøhandlingsplan I, at en generel forbedring af miljøtilstanden i de åbne dele af de indre danske farvande kun kunne opnås ved en koordineret indsats fra en række lande. På det tidspunkt var der ikke data tilgængelige til at kvantificere problemet. Så snart DMU fik tilstrækkelig detaljerede oplysninger om tilførsler, sammenstillede DMU næringsstofbudgetter for de indre danske farvande, og præsenterede dem for offentligheden. Oplysningerne blev tilvejebragt gennem Vandmiljøplanens Overvågningsprogram der startede i 1988, samt gennem projekter under Hav90 forskningsprogrammet og Østersøkommissionens opgørelser af udledninger fra vore nabolande. Den første præsentation skete mundtligt på et møde i Ingeniørforeningen, vistnok omkring årsskiftet 1990/91. Mødet omhandlede resultaterne af det første års Vandmiljøplan overvågning. Derefter blev tallene præsenteret på Konsensuskonferencen januar/februar Siden 1989 er udledninger fra Danmark og tilførsler fra atmosfæren er opgjort hvert år i rapporteringen under Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. Det har ikke altid været muligt at få aktuelle tal for udledninger fra vore nabolande eller for vandudvekslingen med Østersøen og Skagerrak. Desuden varierer tilførslerne fra år til år af meteorologiske årsager. Det har derfor hverken været muligt eller særlig relevant at foretage årlige opgørelser af næringsstofbudgetter for de indre farvande. Efterhånden som det faglige grundlag og de nødvendige ressourcer blev tilvejebragt, har DMU intensiveret arbejdet med problemet, bl.a. blev hydrografisk modellering i 1998 en del af overvågningsprogrammet. Herved blev grundlaget for at lave disse budgetter styrket. I nedenstående referencer har DMU præsenteret de aktuelle talstørrelser for tilførsler. Disse kan bruges til at beregne den procentvise fordeling mellem de forskellige kilder. Det skal dog understreges at en sådan beregning bygger på en række forudsætningen som i såfald må defineres og diskuteres. Nedenstående referencer er ofte lavet med et andet formål, og indeholder derfor ikke altid en sådan procentvis beregning. Blandt de forudsætninger som må inddrages i en procentvis opgørelse er retention af kvælstof i fjorde, hvorvidt den tilførte kvælstof er tilgængelig for fytoplanktons vækst og dermed påvirker det biologiske system og hvordan man opgør og indregner transport af kvælstof

2 fra tilstødende havområder. De neden for angivne procenter er beregnet på baggrund af tabellernes tal., men det vil føre for vidt i denne sammenhæng at diskutere alle nødvendige forudsætninger. Der er generelt ikke i de marine rapporter angivet, hvor meget af de danske kvælstofudledninger, der kommer fra dansk landbrug. Dette er derimod opgjort i DMUs årlige rapporter om Kilder og vandløb, som også er en del af rapporteringen under Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. Undervisningsministeriet Forskningsafdeling Rapport fra konsensuskonference 31. januar, 1. og 4. februar Kvælstof, fosfor og organisk stof i jord og vandmiljøet. Side 16-5, tabel Tabellen angiver den gennemsnitlige tilførsel af total kvælstof, uorganisk kvælstof, biotilgængeligt kvælstof, total fosfor, uorganisk fosfor og biotilgængeligt fosfor til de indre danske farvande i 1980 erne fra atmosfæren, Østersøen, Danmark, Sverige og Tyskland, samt den gennemsnitlige eksport til Skagerrak af de samme stoffer i samme tidsrum. Tallene er nettotransporter, hvorved udvekslingen med Skagerrak bliver en eksport fra Kattegat. Her udgør den danske andel henholdsvis 28% og 37% af tilførslerne af total kvælstof og biotilgængeligt kvælstof. Tabel 16.1 (1991) Kvælstof Fosfor Kilder Total Uorganisk Omsættelig Total PO 4 Omsættelig Østersø ,7 2,2 8,6 Skagerrak ,6 4,7-5,3 Atmosfære n ,5 0,5 0,5 Danmark ,8 5,0 5,0 Sverige ,6 0,6 0,6 Tyskland ,6 2,0 2,0 Total ,6 15,0 11,4 Side B-28, tabel 4. Tabellen viser ekspertpanelets vurdering af bruttotilførslerne baseret på DMUs tal, samt de skønnede usikkerheder på tallene. Her er ikke taget hensyn til, hvad der transporteres fra de indre farvande til henholdsvis Østersøen og Skagerrak. Det danske bidrag til de åbne indre farvande udgør 7% for total kvælstof og 12,5% for uorganisk kvælstof af de samlede bruttotilførsler fra Danmark, Sverige, Tyskland, atmosfæren, Skagerrak og

3 Østersøen. Tallene er lavere end i Tabel 16.1 i samme reference, idet ekspertpanelet har indregnet et skøn over kvælstoffjernelsen i fjorde. Tabel 4 (1991) Total Uorganisk Total Uorganisk fosfor Usikkerhed kvælstof kvælstof fosfor Afstrømning Danmark ,0 4,0 ± 10% Afstrømning Sverige ,6 0,6 ± 10% Afstrømning Tyskland ,6 2,0 ± 10% Atmosfærebidrag ,5 0,5 ± 20% Skagerrak ± 30% Østersøen ± 50% Faglig rapport fra DMU, nr Side 38, tabel 4.4. Tabellen viser, at det danske bidrag af total kvælstof til de åbne indre farvande i 1990 udgjorde 23% af det samlede bidrag fra Østersøen, Atmosfæren, Danmark, Sverige og Tyskland. 57% af de samlede tilførsler blev eksporteret til Skagerrak. I disse beregninger har DMU skønnet, at 50% af det kvælstof, der tilføres fjordene omkring Kattegat, bliver tilbageholdt i fjordene og ikke når ud i Kattegat. Det er ikke alt total kvælstof der er biologisk nedbrydeligt/omsætteligt, også kaldet biotilgængeligt, i løbet af den tid, vandet opholder sig i de indre farvande. DMU har derfor også præsenteret et skøn over tilførslerne af biotilgængeligt kvælstof. Her udgjorde det danske bidrag 33%. Kronvang et al Nationwide monitoring of nutrients and their ecological effects: State of the Danish aquatic environment. Ambio 22: Side 185, tabel 6. Her har DMU præsenteret den samme tabel som i Konsensusrapporten (se ovenfor). Faglig rapport fra DMU, nr Side 40, tabel 4.3 Tabellen viser den samlede tilførsel af total kvælstof, total fosfor, uorganisk kvælstof og uorganisk fosfor i 1992 til de indre danske farvande fra Danmark, Sverige, Tyskland og atmosfæren. Her er udvekslingen med Østersøen og Skagerrak ikke medtaget, da tal for 1992 ikke var tilgængelige.

4 Havforskning fra Miljøstyrelsen nr Kvælstofreduktioners effekt på iltforhold i de indre danske farvande Side 22-23, figur 3.1 og 3.2 Kortene viser tilførslerne af total kvælstof fra de omgivende lande og atmosfæren til de indre danske farvande og Skagerrak Nordsøen i 1980erne, samt en beregning af de tilsvarende tilførsler i 1950erne. Det danske bidrag udgør i 1980erne 42%. DMU har indregnet mængden af total kvælstof der tilbageholdes i fjordene i de danske bidrag til Kattegat. Udvekslingen med Østersøen og Skagerrak er ikke medtaget. Side 64, figur 6.7. Figuren viser bruttotransporterne af uorganisk kvælstof (NU) og organisk bundet biotilgængeligt kvælstof (NP) mellem Østersøen og de indre farvande og mellem Kattegat og Skagerrak. Summen af NU og NP giver den totale mængde biotilgængeligt kvælstof. Samlet viser figuren, at der netto kommer t biotilgængeligt kvælstof fra Østersøen til de indre farvande, samt at der netto eksporteres t biotilgængeligt kvælstof til Skagerrak. Havforskning fra Miljøstyrelsen nr Havmiljøet under forandring? Side 33, tabel 4.4 Tabellen viser de samlede tilførsler af kvælstof til de indre danske farvande og til Kattegat fra Danmark, Sverige og Tyskland i hvert af årene 1990 til Bidrag fra atmosfæren og fra udvekslingen med Østersøen og Skagerrak er ikke med i denne tabel. Side 47, figur 4.12 og side 50, figur Figurerne viser henholdsvis bruttotransporter af total kvælstof og biotilgængeligt kvælstof for Kattegat. Faglige rapport fra DMU, nr Side 42, figur 3.7 fremgår: DK TN SE TN/DE TN Atm. DIN DK TP SE TP/DE TP Kattegat 28% 43% 29% 60% 40% Øresund 40% 47% 13% 85% 15% Bælthavet 49% 20% 31% 76% 24% Figuren viser den årlige gennemsnitlige udledning af kvælstof og fosfor i perioden Kvælstoffjernelsen i fjordene er trukket fra i de danske bidrag til Kattegat. I denne opgørelse indgår næringsstoffer fra Göta-elven i det svenske bidrag til Kattegat. Næringsstofferne fra Göta-elven udgør 40-50% af det svenske kvælstofbidrag (TN) og ca. 40% af det svenske fosforbidrag (TP) til Kattegat. Det er kun en mindre del af dette bidrag

5 som påvirker den biologiske omsætning i Kattegat, og den reelle effekt af den danske udledning er derfor undervurderet. I samme rapport Bilag 4 er tilførslerne fra ovennævnte kilder til de 3 farvande angivet i t/år for alle årene Desuden er bidraget fra atmosfæren og de danske bidrag til de danske dele af Nordsøen, Skagerrak og Østersøen angivet. Faglig rapport fra DMU nr. 375 Side 38, tabel 17.1 Tabellen angiver de årlige netto næringsstoftransporter fra Østersøen til Bælthavet, fra Bælthavet til Kattegat og fra Kattegat til Skagerrak i årene beregnet med Farvandsmodellen. På Baltic Sea Science Congress 2001 (Stockholm, november 2001) og det Danske Havforskermøde i Århus, januar 2002, fremførte DMU et indlæg om Næringsstoftilførsler, advektion og omsætning i de indre danske farvande, , hvis budgetberegninger kan sammenfattes som vist i nedenstående tabel: DK SE DE Atm. Østersøe Skagerra Netto n k TN, ,5 44, t TP, 1000 t 3,38 0,54 0,35 11,44-9,88 5,83 Tabellen viser det årlige gennemsnit for perioden for hele området Øresund, Bælthavet og Kattegat indtil Læsø. Næringsstoffer fra Göta-elven er således ikke med i bidraget fra Sverige i denne opgørelse. Kvælstoffjernelsen i fjordene er trukket fra i det danske næringsstofbidrag til Kattegat. Det skal bemærkes at de danske udledninger af fosfor (TP) i dag er væsentlig mindre (ca t i 2000) end gennemsnittet for perioden , samt at en stor del af kvælstofbidraget (TN) fra Østersøen ikke er biotilgængeligt, men bundet i humusstoffer (i størrelsesordenen 50-75%). Faglig rapport fra DMU, nr. 40, 61, 89, 117, 142, 213, 254, 290, 333 og 375 I alle de årlige marine vandmiljørapporter siden 1991 (undt.1997 der omhandlede fjorde) er det foregående års udledninger af kvælstof og fosfor til de 9 danske marine hovedområder opgjort, oftest på månedsbasis. Faglig rapport fra DMU, nr. 5, 34, 62, 88, 119, 140, 177, 214, 253, 292, 336 og 378 I de årlige vandmiljørapporter om Kilder og vandløb er der foretaget en kildefordeling af udledningerne fra Danmark. Konklusion Ovenstående opgørelse viser at DMU (og det tidligere Havforureningslaboratorium) siden 80erne har været opmærksom på de omliggende kilders tilførsel af kvælstof til de indre danske farvande. Endvidere dokumenteres det at der er tale om komplicerede sammenhænge, hvor datagrundlaget og den faglige viden gradvist er blevet tilgængelig

6 og forfinet. DMU har hele tiden været aktive i denne proces, og vil fortsat arbejde på at forbedre vores forståelse af denne problemstilling. Det er også klart at en meningsfuld debat om problemet kun kan foregår, hvis man definere og diskutere forudsætninger for opgørelsen af kvælstofbudgetter for de indre danske farvande.

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Nye lønsatser i kommuner og regioner

Nye lønsatser i kommuner og regioner NOTAT 15-0635 - POUL - 02.06.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Nye lønsatser i kommuner og regioner Efter at Danmarks Statistik har offentliggjort kvartalsstatistikkerne for lønudviklingen

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Kønsfordeling i de største danske virksomheder

Kønsfordeling i de største danske virksomheder 17. februar 215 Kønsfordeling i de største danske virksomheder Erhvervsstyrelsen har foretaget en ny undersøgelse af kønsfordelingen blandt de største danske virksomheder i januar 215. Det er valgt at

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.04 Juli 2000 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT x Ultimo juli 1999 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Den nye personaleomsætningsstatistik

Den nye personaleomsætningsstatistik Den nye personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistikken har (i lighed med ligestillingsstatistikken) fået sin egen placering på KRL s hjemmeside undr Statistik og tal (eller via dette link:

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

Naturen sætter en grænse

Naturen sætter en grænse 34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Landbrug & Fødevarer, Kvæg Forskningssekretariatet

Landbrug & Fødevarer, Kvæg Forskningssekretariatet Landbrug & Fødevarer, Kvæg Forskningssekretariatet 15. november 2011 Vejledning vedrørende skabelon for Projektbeskrivelse for 2013 projekt Der bedes udfyldt og indsendt en skabelon for hvert projekt.

Læs mere

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal

Læs mere

Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999.

Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Resume Nr. 18 oktober 2000 Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Historiske lav pris- og lønudvikling. 13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

tilførselsdata til og med 2014 AARHUS AU UNIVERSITET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 07. marts 2016

tilførselsdata til og med 2014 AARHUS AU UNIVERSITET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 07. marts 2016 Vurdering af overholdelse af danske reduktionskrav til kvælstof- og fosfortilførsel til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø i henhold til Østersøhandlingsplanen (BSAP) baseret på tilførselsdata

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport

Læs mere

de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier

de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier Effekt af Næringssaltsreduktioner på Miljøtilstanden i de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier Landbrug & Fødevarer Rapport 05-2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME... 1 2 MÅL OG BAGGRUND... 3 3 METODE...

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Marine Ingredients Denmark: Danske Fiskeauktioner: Pelagisk

Læs mere

Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet

Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Virksomhedernes ansvar... 3 3. Case-by-case kontrollen...

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

DMU Danmarks Miljøundersøgelser . M I L J Ø M I N I S T E R I E T Kommenteret dagsorden for mødet i NOVANA-styringsgruppen for marine områder den 9. februar 2005 hos Miljøstyrelsen DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip

Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip 151 Risikoanalyse Olie- og kemikalieforurening i danske farvande Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip Kattegat Syd Øresund Storebælt Møn Øresund

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Nettoomsætningen steg 11 % i 2005

Nettoomsætningen steg 11 % i 2005 Forlagsstatistikken 2005 Nettoomsætningen steg 11 % i 2005 Stigningen på 11 % er målt i løbende priser. I faste priser er stigningen på ca. 9 % i 2005 mod 3 % i 2004, mens de fem foregående år havde konstant

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del). Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.

Læs mere

Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse

Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Formål og målsætninger... 2 2.1 Konkret... 2 2.1.1 Kundskab om efterlevelse af Nøglehulsreglerne...

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og det tilhørende

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, marts 2014. 1 Indhold Forord:... 3 Sammendrag:... 4 Beskrivelse af Østersø-systemet... 5 Strømsystemet...

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Status for EUkommissionens. guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen

Status for EUkommissionens. guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Status for EUkommissionens guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Kommissionen forslår Fælles metoder for at beregne andelen af det såkaldte

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere