Registreringsskema (arter, antal og længde-fordeling).
|
|
- Anna Maria Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag. 2 Registreringsskema (arter, antal og længde-fordeling). Lokalitet: Position N: Garn synk: Dybde: Garn flyd: Bundtype: Feltnr.: Position Ø: Ruse: Vegetation: Dato: Yngeltrawl: TV3-trawl: Vejr: Strøm: ART: cm Længde Vægt Længde Vægt Længde Vægt Længde Vægt Længde Vægt Længde Vægt cm ART: 15 Længde Vægt Længde Vægt Længde Vægt Længde Vægt Bemærkninger: Udfyldt af:
2 Bilag 3 Udkast til metode for indsamling og oparbejdning af fiskeæg, fiskelarver og gopler. Udarbejdet for: Teknikergruppen Udarbejdet af: Bio/consult, Johs. Ewalds Vej 42-44, 8230 Åbyhøj Tekst: Kirsten Engell-Sørensen Redigering: Lone Jacobsen
3 2
4 Indholdsfortegnelse 1. Formål Idé Materialer og metoder Prøvetagning Planlægning af prøvetagningstidspunkt Valg af nettype Valg af maskevidde Faktorer, der bør tages hensyn til ved prøvetagningen Selve prøvetagningen Eventuel konservering Udregning af filtreret vandvolumen Oparbejdning af prøver Beregning af goplernes filtrationsrater og græsningsrater Referencer...6 3
5 1. Formål Formålet med at skulle overvåge større planktonorganismer i de danske kystnære farvande er først og fremmest er opnå mere viden om de indre danske farvandes potentiale som gydeområde for fisk og opvækstområde for fiskelarver. Større zooplankton indgår i det pelagiske økosystem både som bytte og som græssere. Overvågningen af større planktonorganismer kan derfor gennem spatial og temporal variation i forekomst (antal og biomasse) bringe større viden omkring den rolle større zooplankton såsom larver af fisk, krebsdyr, salper, halesalper, smågopler og ephyra-stadier af storgopler har i det pelagiske økosystem. 2. Idé Rekrutteringen til fiskebestandene i de danske farvande kan være grundet i: 1 Mængden af rogn- og larvemateriale, enten tilført fra andre farvande eller gydt i lokale farvande. 2 Overlevelsesvilkårene for fiskeæg herunder fysisk/kemiske parametre og samt predation på æg. 3 Overlevelsesvilkårene for klækkede fiskelarver, herunder adgangen til føde, fysisk/kemiske parametre samt predation på fiskelarver. Ideen med dataopsamlingen er at fremskaffe et grundlæggende kendskab til årsager til de manglende fiskebestande i visse danske farvande, samt begrunde tilstedeværelsen af fiskeæg og fiskelarver i andre danske farvande for herfra om muligt at beskrive de forhold, som er af betydning for en god overlevelse hos fiskelarverne. Der transporteres automatisk nyt rognmateriale fra nogle arter ind i de indre danske farvande, f.eks. til Limfjorden eller Østersøen med vandmassernes bevægelse. F.eks. vil en bestand af rødspætter i Limfjorden formodentligt være et resultat af æg og larver, der er ført med strømme ind fra Nordsøen, ligesom en bestand af torsk i den vestlige Østersø vil kunne tilføres æg og larver fra Kattegat (Westerberg, 1994). De fiskerimæssigt interessante arter skrubbe, brisling, sild og pighvar gyder i de indre danske farvande, og overlevelsen af de klækkede larver er i høj grad afhængig af planktonsammensætningen i de frie vandmasser lokalt. Hvis forekomsten af fiskeæg- og fiskelarver sammenholdes med øvrige moniterede parametre som fytoplankton og micro- og mesozooplankton kan man undersøge om der er forhold omkring plankton dynamikken, f.eks. manglende føde eller et højt græsningstryk på fiskeæg og fiskelarver, der indebærer en lille overlevelse for flere af de fiskerimæssigt interessante fiskearter i de indre danske farvande som f.eks. Limfjorden, Mariager Fjord og den vestlige Østersø. 1
6 I flere tilfælde benyttes fiskeæg og fiskelarve undersøgelser til bestands estimater (Saville, 1993). Med mindre der gennemføres prøvetagninger, der dækker både vertikale, horisontale og tidsmæssige variationer er der dog en stor usikkerhed forbundet med den type beregninger. Herudover giver en indsamlingsmetode designet til fiskeæg og larver desuden adgang til at overvåge andre zooplankton grupper i de danske farvande, der til tider kan have stor betydning for den planktoniske omsætning i de danske farvande. Det være sig f.eks. holoplankton som halesalper (larvaceaeer), planktotrofe larver af bunddyr, smågopler og tidlige planktoniske stadier af storgopler (ehyra-stadier). En høj tæthed af smågopler (f.eks. Rathkea octopunctata, Tiaropsis multicirrata, Hypocodon prolifer og Obelia spp.) samt storgopler kan f.eks. betyde en ringe overlevelse af fiskelarver af tidligt gydende fiskearter som skrubbe, torsk, rødspætte og ulk, dels på grund af et stort græsningstryk direkte på fiskeæg og -larver, dels ved et stort græsningstryk på de vandlopper, der er fiskelarvernes fødegrundlag (Purcell, 1989 og 1990, Purcell et al., 1994a og 1994b, Cowan & Houde, 1993; Arai & Hay, 1982). F.eks. kan smågoplen Rathkea octopunctata filtrere en vandmængde på ca. 8 l/dag (Matsakis & Conover, 1991) og fordøje en fiskelarve på timer og en vandloppe på 2-9 timer (Plotnikova, 1961). Vandmænd, også kaldet storgopler, er kendt for at kunne kontrollere både mængden af fiskeæg og -larver samt zooplankton i kystnære havområder (Lindahl & Hernroth, 1983; Purcell et al., 1994a og 1994b). Herhjemme er storgoplen Aurelia aurita's betydning i Kertinge Nor på Fyns østkyst undersøgt i 1991 og 1992, hvor Olesen (1995) fandt, at Aurelia aurita kontrollerede zooplankton populationen i alle tilfælde gennem sommer og tidligt forår. I øjeblikket er det kun muligt at estimere storgoplers biomasse vha. nettræk, hvilket ikke er særligt funktionelt for stadier ældre end ephyra-stadier, da de store vandmænd stopper nettet til. Der arbejdes derfor på at udvikle alternative metoder til monitering af storgopler. 2
7 3. Materialer og metoder 3.1. Prøvetagning Planlægning af prøvetagningstidspunkt Prøvetagningsprogrammet planlægges under hensyntagen til lokale forhold samt hvilke fiskearter der skal moniteres på. Eftersom de fleste fiskearter har en forholdsvis kort gydesæson anbefales prøvetagninger med korte intervaller omkring det formodede gydningstidspunkt. Tabel 1 viser eksempler på omtrentlige gydetider hos nogle udvalgte fiskearter fra de danske farvande. Tabellen skal opfattes som en ledesnor, da gydetiden vil variere med lokalitet (specielt farvand) og år. F.eks. er der hos nogle arter megen forskel på gydetiden i Kattegat og Østersøen, og gydningstidspunktet er i mange tilfælde temperaturafhængig. Gydetiden hos relevante arter kan også findes vha. en søgning på hjemmesiden Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Eksempler på formodet gydesæson hos fisk med pelagiske æg og pelagiske larver Torsk (Nordsø + Kattegat) Torsk (Østersø) Brisling Ising Skrubbe Rødspætte Hvilling Pighvar Eksempler på formodet gydesæson hos fisk med benthiske æg og pelagiske larver Sild (Nordsø) Sild (Østersø +Kattegat) Plettet tobiskonge Sand kutling Alm. ulk Kysttobis Tabel 1. Eksempler på formodet gydesæson hos udvalgte fiskearter i danske farvande. (Kilde: Muus, 1998 og 3
8 Valg af nettype Afhængigt af prøvetagningsfartøj og lokalitet vil der kunne benyttes forskellige net: Modificeret WP2 net. Et WP-2 net er en enkelt ring forsynet med et langt planktonnet (normalt et 4 meter langt net til en ring på 60 cm i diameter). Ringen er forsynet med 3 øjer, hvortil der er hæftet træksnor. Træksnoren vil til en vis grad kunne skræmme fiskelarverne, så de undslipper fangst. Nettet er let at håndtere, og kan med fordel benyttes fra mindre både og joller. Et Bongo-net har to ringe, der er svejset sammen, og træksnoren er derefter fastgjort mellem de to ringe. Bongo-nettet kan derefter forsynes med to net, evt. med forskellige maskevidder (300 µm og 500 µm). Et mini-zooplanktonnet (<60 µm) vil kunne monteres på Bongo-nettet. I midten af ringen monteres der et flow-meter (en strømmåler), uanset om det er et Bongonet eller et modificeret WP-2 net. Ved horisontale træk kan der monteres flyder og lod på nettet, så ringen står lodret og samtidigt maksimalt kan sænkes ned til en ønsket dybde Valg af maskevidde Prøver af smågopler, fiskelarver og fiskeæg kan udtages som et vertikalt eller horisontalt træk med et net med en maskevidde på µm. Nyklækkede larver af enkelte fiskearter (f.eks. brisling) vil muligvis kunne passere et net på 500 µm. Mesozooplankton mellem µm (oftest larver af bunddyr såsom rur og børsteorm) udgør dog ofte en høj biomasse og gør sorteringen af prøverne tidskrævende Faktorer, der bør tages hensyn til ved prøvetagningen Specielt hvis der eksisterer der en halo- eller thermoklin på prøvetagningsstedet kan det være relevant med et vertikalt træk, enten i bestemte vertikale lag, vertikalt trukket (nede fra og op fra et stillestående fartøj) eller skråt op gennem vandsøjlen idet prøvetagningsfartøjet er i bevægelse. Et vertikalt trukket træk fra et stillestående fartøj vil i de indre danske farvande med forholdsvis lave dybder kun repræsentere en lille del af vandsøjlen. Fangsteffektiviteten er afhængig af lysmængden. Fangsteffektiviteten af større fiskelarver er generelt højere om natten. Munk (1993) viste en sammenhæng mellem størrelsen af torskelarver, og den relative fangst-evne om dagen i forhold til natten. Dette forhold faldt lineært fra 100% fangst ved 10 mm længde til 0% ved 40 mm længde ved fangst med et net på 2 m i diameter. For mindre net vil det givetvis flytte sig - med lavere forhold for endnu mindre larver. (Munk, 1993). Desuden viser nogle fiskelarver vertikale døgnvandringer. Trækhastigheden afpasses efter, hvad man ønsker at monitere. Ønskes der opsamlet fiskeæg bør der trækkes med en hastighed på omtrent 1-2 knob, ved hvilken hastighed fiskeæggene er intakte efter prøvetagning. Ved en trækhastighed på 1-2 knob vil en del af de største (og hurtigste) pelagiske fiskelarver dog kunne undslippe trawlet Selve prøvetagningen Dato, lokalitet, tid, vanddybde, træk dybde og varighed af trækket noteres ved hver prøvetagning, ligesom strømmålerens omdrejningstal noteres før og efter trækket. Ved hver 4
9 prøvetagning bør temperatur, salinitet og ilt måles, ligesom lysmængden, fyto- og zooplankton biomassen bør vurderes, idet disse faktorer har stor betydning for tæthed, vækst og overlevelse Eventuel konservering Prøverne bør konserveres straks efter prøvetagningen. Som konserveringsmiddel kan f.eks. benyttes sprit, glutaraldehyd, formalin eller lugol. Man bør dog være opmærksom på at spritfixering af fiskelarver til dels ændrer pigmenteringen, der er en del af bestemmelsesgrundlaget ligesom alle fixeringsmidler (specielt formalin og glutaraldehyd) er sundhedsskadelige og allergifremkaldende. Er prøverne konserveret, skal man være opmærksom på, at en bestemmelse af visse fiskeæg ikke kan finde sted frem til et sent embryo stadie efter konserveringen, da selve cellestrukturen ødelægges i ægget ved konservering. Skal disse æg bestemmes kan æggene sorteres levende og derefter bestemmes ved en kombination af lysmikroskopi og gelelektroforese Udregning af filtreret vandvolumen Det filtrerede vandvolumen udregnes efter formlen: Filtreret vol. (m 3 ) = redskabsåbning (m 2 )*tilbagelagt afstand (m) Er åbningen cirkulær kan det filtrerede vandvolumen udregnes efter formlen: Filtreret vol. (m 3 ) = *netradius(m)*netradius(m)*(omdrejningstal efter -omdrejningstal før )*K K afhænger af det benyttede flowmeter Oparbejdning af prøver Smågopler, fiskelarver og fiskeæg: Identifikationen af fiskelarver og æg samt gopler udføres ved hjælp af stereolup og lysmikroskopi. Den kvantitative oparbejdning af konserverede og levende prøver af smågopler, fiskelarver og fiskeæg samt andet større mesozooplankton foretages ved anvendelse af stereolup. Hele prøven oparbejdes for fiskeæg og fiskelarver. Art, antal og størrelse (standardlængde) bestemmes. Ved store tætheder kan der dog udtages repræsentative delprøver. I de fleste tilfælde er identifikation af fiskeæg- og fiskelarver umiddelbart muligt ved lysmikroskopering af fixerede prøver. I visse tilfælde kan identifikationen dog være usikker: I tilfælde, hvor identifikation af fiskelarver og især fiskeæg kan være vanskelig sorteres prøverne ufixerede. Er en identifikation vha. morfologiske træk ikke mulig udtages ufixerede æg og fiskelarver af friske prøver og æg/larver fryses ned i 40% glucose til senere analyse/bestemmelse ved elektroforese som beskrevet i Paaver (1991). Der kan anvendes andre biokemiske analyser, f.eks. DNA-analyse til identifikationen. 5
10 Skrubbeæg, isingæg og brislingeæg har f.eks. overlappende størrelsesspekter samt overlappende gydesæson. Brislingeæggene kan adskilles fra de to førstnævnte morfologisk ved analyse af ufixerede prøver. En sikker adskillelse af isingæg og skrubbeæg i blastula stadiet eller et tidligt embryo stadie er kun mulig vha. biokemiske analyser Beregning af goplernes filtrationsrater og græsningsrater Ved beregning af goplernes potentielle græsningsrater på mesozooplankton, fiskeæg og larver bør filtrationsraten vurderes for hver enkelt art. For storgopler kan anvendes filtrationsrater fra Olesen et al. (1994), for visse smågopler kan i mangel af eksperimentelle analyser anvendes en filtrationsrate på 8 l/dag/gople, beregnet ud fra data i Matsakis & Conover (1991), hvor Rathkea octopunctata i en periode udgjorde 80% af biomassen af gopler, og gennemsnitstemperaturen var 4 C. 4. Referencer Arai, M.N. and Hay, D.E.. Predation by Medusae on Pacific Herring (Clupea harengus palllesi) Larvae. Can. J. Fish. Aquat. Sci., Vol. 30, Cowan, J.H. & Houde, E.D. Relative predation potentials of scyphomedusae, ctenophores and planktivorous fish on ichthyoplankton in Chesapeake Bay. Mar. Ecol. Prog. Ser. Vol. 95: 55-65, Lindahl, O. & L. Hernroth Phyto-Zooplankton Community in Coastal Waters of Western Sweden - An Ecosystem Off Balance? Mar. Ecol. Prog. Ser. Vol 10: Matsakis, S. & R.J. Conover Abundance and Feeding of Medusae and their Potential Impact as Predators on other Zooplankton in Bedford Bassin (Nova Scotia, Canada) during Spring. Can. J. Fish. Aquat. Sci. 48: Munk, P Describing the distribution and abundance of small 0-group cod using ringnet sampling and echo-integration. International Council for Exploration of the Seas, ICES C.M. 1993/G:40. Muus, B.J., Nielsen, J.G., Dahlstrøm, P. & Nyström, B.O Havfisk og fiskeri i Nordvesteuropa. Gads Forlag. Olesen, N.J Clearance potential of jellyfish Aurelia aurita, and predation impact on zooplankton in a shallow fjord. Mar. Ecol. Prog. Ser. 124: Olesen, N.J.; Frandsen, K og Riisgård, H.U., Popultion dynamics, growth and energetics of jellyfish Aurelia aurita in a shallow fjord.. Mar. Ecol. Progr. Ser. Vol. 105:
11 Paaver, T Elektroforetisk undersökning av romproteiner hos laxfisk. Information från Sötvattenslaboratoriet, Drottingholm (1991) 4: Plotnikova, E.D., Hydrobiological and Biological Features of Murman Seashore Waters. Akademia Nauk SSSR, Kolskii, Silial, Kirovsk (russisk). Purcell. J.E Predation on Fish Larvae and Eggs by the Hydromedusa Aequorea victoria at a Herring Spawning Ground in British Colombia. Can. J. Fish. Aquat. Sci., Vol. 46, Purcell, J.E Soft Bodied Zooplankton Predators and Competitors of Larval Herring (Clupea harengus pallasi) at Herring Sprawning Grounds in British Columbia. Can. J. Fish. Aquat. Sci., Vol. 47, p ) Purcell, J. E., J.R. White & M.R. Roman 1994a. Predation by gelatinous zooplankton and ressource limitation as potential controls of Acartia tonsa copepod populations in Chesapeake Bay. Limnol. Oceanogr. 39(2): Purcell, J.E., D.A. Nemazie, S.E. Dorsey, E.D. Houde & J.C. Gamble 1994b. Predation mortality of bay annchovy Anchoa mitchilli eggs and larvae due to scyphomedusae and ctenophores in Chesapeake Bay. Mar. Ecol. Prog. Ser. 114: Saville, A., Estimation of the abundance of a fish stock from eggs and larval surveys. Rapp. P. v. Reun. Cons. Perm. Int. Explor. Mer 155: Westerberg, The transport of cod eggs and larvae through Öresund. ICES C.M.1994/Q:4 7
12 Bilag 4. Referenceværdier for Vitellogenin koncentration og ovotestis. Målt Vitellogenin i referenceområdet Alde i England: 24 ng/ml Resultater fra England (Platicthys flesus): Floder: Signifikant forhøjede Vitellogenin konc. i de undersøgte fisk - op til 60 mg/ml. Mersey: 17 % fisk med ovotestis i 1997 og 9 % i Tyne: 7 % fisk med ovotestis i Kyster og Nordsøen: Signifikant forhøjede Vitellogenin konc. i de undersøgte fisk - op til 0,3 mg/ml. Ingen fisk fundet med ovotestis. Resultater fra Japan (Pleuronectes yokohamae): Tokyo Bugt: Hanfisk med Vitellogenin konc. mel. 25 og 2200 ng/ml. 15 % hanfisk med ovotestis. Hokkaido: Hanfisk med Vitellogenin konc. mel. 31 og 91 ng/ml. Ingen hanfisk med ovotestis. Resultater fra Danmark (Platicthys flesus): Procentvise andel af de fangede fisk som havde en Vitellogenin koncentration på henholdsvis <100, mellem 100 og 1000 og mellem 1000 og ng/ml i forskellige danske vandområder. Vtg konc. (ng/ml) < Sebbersund/Sundsholmen (2000) 100% Gabet (nov. 2000) 96% 2% 2% Århus (sept. 2000) 69% 3% Nivå (nov. 1999) 82% 18% Kerteminde (jan. 1999) 82% 7% 11% Vejle (sept. 1999) 68% 5% 27% Vejle (jan. 1999) 5% 68% 27%
13 Bilag 5. Forslag til registreringsskemaer ved brug af lokale fiskere. Overvågning af skrubbebestanden i Mariager Fjord. Skema 1 Månedlig befiskning Måned: dato: Vejr det forgangne døgn: Zone: Lokalitet: Dybde: m. Bundtype Garntype: Maskestørrelse: mm. Garnlængde: m Garn nr. 1+2 Udfyldt af: Størrelse af skrubber i nærmeste hele cm. Angiv hver fisk med en streg Øvrige arter angiv hver fisk med en streg sum Brisling 21 Sild 22 Trepigget Hundestejle 23 Nipigget Hundestejle 24 Hornfisk 25 Torsk 26 Hvilling 27 Havørred 28 Regnbueørred 29 Helt 30 Multe Ising 33 Rødspætte 34 Ål 35 Ålekvabbe 36 Ulk (Pigtudse) 37 Kutling (Smørbutte) 38 Stenbider Roskilderejer (Liter ) 41 (Lang Pande-torn) 42 Hesterejer (Liter) 43 (Kort Pande-torn) 44 Strandkrabbe 45 Søstjerne I alt
14 Overvågning af skrubbebestanden i Mariager Fjord. Skema 2 Måned: dato: Vejr det forgangne døgn: Zone: Dybde m. Bundtype: Sted angives med kryds på kortet på bagsiden Redskabstype:garn (_) ruse (_) kroge (_) glib (_) andet: Antal redskaber: Udfyldt af: Størrelse af skrubber i nærmeste hele cm. Angiv hver fisk med en streg Øvrige arter angiv hver fisk med en streg sum Brisling 21 Sild 22 Trepigget Hundestejle 23 Nipigget Hundestejle 24 Hornfisk 25 Torsk 26 Hvilling 27 Havørred 28 Regnbueørred 29 Helt 30 Tobiskonge 31 Skrubbe 32 Ising 33 Rødspætte 34 Tunge 35 Ål 36 Ålekvabbe 37 Ulk (Pigtudse) 38 Sort Kutling 39 Sandkutling 40 Spættet Kutling 41 Multe 42 Stenbider 43 Almindelig Tangnål 44 Roskilde-reje 45 (Rød Efter Kogning) I alt Hestereje (Grå Efter Kogning) Strandkrabbe Søstjerne Søsalat Fedtemøg Nedslag Af Muslingelarver Nedslag Af Rurlarver Liglagen På Redskaber/bund
15 Overvågning af fiskebestanden i Mariager Fjord. Skema 3 Vurdering af hyppigheden af de enkelte arter og tilstand. Zone : Måned: Dato: Udfyldt af: Hvor mange fisk observeres? Sæt kryds Art Færre Normalt Flere Ikke muligt at svare Brisling Sild Trepigget Hundestejle Nipigget Hundestejle Hornfisk Torsk Hvilling Havørred Regnbueørred Helt Tobiskonge Skrubbe Ising Rødspætte Tunge Ål Ålekvabbe Ulk (Pigtudse) Sort Kutling Sandkutling Spættet Kutling Multe Stenbider Almindelig Tangnål Roskilde-reje (rød efter kogning) Hestereje (grå efter kogning) strandkrabbe Søstjerne TILSTAND mindre normalt mere Søsalat Fedtemøg Nedslag Af Muslingelarver Nedslag Af Rurlarver Liglagen På Redskaber/bund
InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande
Vand & Jord 2007 nr. 3 (accepteret til trykning) InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande En i danske farvande hidtil ukendt ribbegople blev i marts 2007 observeret i Kerteminde Bugt. Ribbegoplen
Læs mereDanske Fisk. Bars. Bruskhoved
Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved
Læs mereKrog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk
September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten
Læs mereFor Fehmarn Bælt A/S
Kirsten Engell-Sørensen (Fishlab), Ian Sehested Hansen og José Antonio Arenas (DHI) og John Pedersen (Orbicon) For Fehmarn Bælt A/S Kunstner: Pootoogook Qiatsuk Havforskermøde- 20 Januar 2011 1 Tid abundans
Læs mereVVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Teknisk baggrundsrapport vedrørende fisk
VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand Teknisk baggrundsrapport vedrørende fisk Udarbejdet for: SEAS Slagterivej 25 4690 Haslev Udarbejdet af: Bio/consult Johs. Ewalds Vej 42-44 820 Åbyhøj Tekst:
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs merefisk ved kyst og hav
t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret
Læs mereFiskeæg og fiskelarver i Mariager Fjord foråret 2000
Fiskeæg og fiskelarver i Mariager Fjord foråret 2 Udarbejdet for: Århus Amt, Lyseng Alle 1, 827 Højbjerg og Nordjylland Amt, Niels Bohrs Vej 3, 922 Ålborg Ø Udarbejdet af: Bio/consult as, Johs. Ewalds
Læs mereKYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport
KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport DTU Aqua-rapport nr. 281-214 Af Josianne G. Støttrup, Henrik S. Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg
Læs mereLandinger / landings 117
Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0
Læs mereLandinger / landings 115
Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0
Læs mereTyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster
Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mereEn hjælpende hånd til torsk i Østersøen
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN
Læs mereKVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
Læs mereRedskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.
Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Læs mereTorsk og klima i Nordsøen
DTU AQUA FISK & HAV TORSK OG KLIMA Torsk og klima i Nordsøen ANNA RINDORF DTU Aqua Sektion for populationsog økosystemdynamik TORSK OG KLIMA Torsken i Nordsøen er en vigtig art for både fiskeriet og for
Læs mereFisk lægger rigtig mange æg
Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker
Læs mereMonitering af fiskebestande samt indhentning af fiskerimæssige erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af kaverneudskylning i Ll.
Carsten Krog: STATUS pr. 2. november 2012: Monitering af fiskebestande samt indhentning af fiskerimæssige erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af kaverneudskylning i Ll. Torup Gaslager Monitering
Læs mereFORHOLD MELLEM VÆGTEN AF LEVENDE OG FORARBEJDEDE DYBHAVSREJER (Pandalus borealis)
FORHOLD MELLEM VÆGTEN AF LEVENDE OG FORARBEJDEDE DYBHAVSREJER (Pandalus borealis) Udført i samarbejde mellem: DIFTA Dansk Institut for FiskeriTeknologi og Akvakultur GFLK Grønlands Fiskeri Licens Kontrol
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereDen store fjæsing. plads og overlevelsesmuligheder i fiskeriet
Den store fjæsing OLE BAGGE Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Fjæsingen er den eneste danske fisk med giftpigge. Hvis man er uheldig, kan man dø af at stikke sig på den.
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereHelle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Læs mereFisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder
Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereOpmåling af tobis forekomster på videnskabelige togter
Sør-Norges Trålerlag Haugesund 4. februar 2008 Opmåling af tobis forekomster på videnskabelige togter Henrik Jensen, Indhold Hvorfor skal der laves videnskabelig opmåling af tobisbestanden Hvilke udfordringer
Læs mereEU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote
FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereFiskebestanden i Køge Bugt
Fiskebestanden i Køge Bugt August 2001 Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium 2001 Konsulenter : Jens Peter Müller & Helle Jerl Jensen Indholdsfortegnelse 0. Sammenfatning 1 1. Introduktion
Læs mereFJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2015
FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2015 Formidling af fjordnatur i skolesommerferien 29. juni 24.juli 2015 Biologisk rigdom i og ved Fjorden Sortkutling Roskildereje Foreningen Sidesporet
Læs mereSorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereFiskelarver og gopler. i Limfjorden, forår
Fiskelarver og gopler i Limfjorden, forår 1996-1999 Udarbejdet for: Limfjordssamarbejdet, v/nordjyllands Amt, Niels Bohrs Vej 32, 92 Ålborg Øst Udarbejdet af: Bio/consult as, Johs. Ewalds Vej 42-44, 823
Læs mereFortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug
Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1
Læs mereVSF Fangstrapport for 2014
Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5
Læs mereLangø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen
Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et
Læs mereBestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua
Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd
Læs mereForekomst og udbredelse af den invasive 'dræber-ribbegople' Mnemiopsis leidyi i Limfjorden i august og september vurdering af mulige effekter
Marinbiologisk Forskningscenter, Syddansk Universitet, 25. september 2007 Forekomst og udbredelse af den invasive 'dræber-ribbegople' Mnemiopsis leidyi i Limfjorden i august og september 2007 - vurdering
Læs mereTurbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov
Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen
Læs mereTiårs tabeller / decennium statistics 193
Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
Læs mereFiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen
Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereTeknisk lovgivning for Østersøen
Teknisk lovgivning for Østersøen Indledning Siden 1. januar 2006 er forvaltningen af fiskeriet i Østersøen blevet klart forenklet. Efter en bred høring med de berørte aktører vedtog Rådet i november 2005
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereFØDE OG FØDEVALG HOS TORSKE- OG KULLERYNGEL PÅ FÆRØPLATEAUET OG FÆRØBANKE
. Introduktion FØDE OG FØDEVALG HOS TORSKE- OG KULLERYNGEL PÅ FÆRØPLATEAUET OG FÆRØBANKE Skrevet af: Gunvør à Norði og Meinhard Poulsen Extern vejleder Eilif Gaard Intern vejleder: Eyðfinn Magnussen BS-opgave
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereMarine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals
Undervisning Fiskeribetjente, uge 22-2014, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Det starter med alger Over halvdelen
Læs mereRegistreringer af fangster i indre danske farvande 2002, 2003 og 2004
Registreringer af fangster i indre danske farvande, 3 og 4 Slutrapport Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Danmarks Fiskeriundersøgelser December 5 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd.
Læs mereOpgangen af laks i Skjern Å 2011
Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereTorsk og klima. Hvordan påvirker klimaændringerne torsken i Nordsøen?
Torsk og klima Hvordan påvirker klimaændringerne torsken i Nordsøen? Indhold 3 6 10 15 20 Indledning Hvad sker der med torsken i Nordsøen, når klimaet ændrer sig? Torskens liv Havets økosystemer Torskens
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)
Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for
Læs mereLimfjorden fiskene der forsvandt
Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Limfjorden fiskene der forsvandt Bundfiskene i Limfjorden er næsten forsvundet. Fladfisk, ål, ålekvabber, ulke og sortkutlinger fiskearter
Læs mereAnsøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER
Læs mereNOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013
NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereDen grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
Læs mereBadevandsprofil Bøgebjerg
Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereCocktail effekter af pesticider i vandmiljøet
Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Nina Cedergreen, lektor i Økotoksikologi på LIFE, Københavns Universitet Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails Mere forskning i giftige
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Rødvig Øst, Rødvig. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Rødvig Øst, Rødvig Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 6.1 Fiskeundersøgelser i kystnære marine områder Jakob Strand Danmarks Miljøundersøgelser Teknisk anvisning fra DMU s Marine Fagdatacenter 6.1-1 Datablad
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mereBiodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!
Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som
Læs mereUndervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion
Undervisning Fiskeribetjente, 4/12 2012, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion Det starter med alger Over halvdelen af det organiske stof produceret på jorden
Læs mere- Nordsøen. Marine Systemer
Undervisning Fiskeribetjente, uge 23 2012, Hirtshals Marine Systemer - Nordsøen Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4% af verdensfiskeriet Danmark stå for knap halvdelen af Nordsøfangsten 80% af det danske
Læs mereKort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000.
Fiskefangst i 2007 (kg) Sild (HER) Tobis (SAN) Brisling (SPR) Reje (PRA) Sej (POK) Jomfruhummer (NEP) Andet i Danmark og Fiskeri 2007 Fangst i kg Kort FI-001 FI_001til015_fiskeri_2005-2007.WOR Fiskefangst
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereNOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006
NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:
Læs mereHavvindmøller ved Sprogø
Havvindmøller ved Sprogø Fisk og fiskeri Bidrag til VVM - redegørelse Toplettet kultling Torsk Havkaruds Sild Sund & Bælt Rapport 27. juni 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereTiårs tabeller / decennium statistics 165
Tiårs tabeller / decennium statistics 165 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks
Læs mereFiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.
Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen
Læs mereFiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014
Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb
Læs mereFISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:
39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.7 Mesozooplankton Torkel Gissel Nielsen Afdeling for Marin Økologi Flemming Møhlenberg DHI Institut for vand og miljø Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereTil Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereSkåstrup V. Revideret 2016. Side 1 af 9
Skåstrup V Side 1 af 9 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereBIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE
HVORFOR BEKYMRE SIG OM INVASIVE ARTER? 1. Invasioner ændrer økosystemer globalt 2. Invasioner udrydder arter 3. Invasioner har mange uønskede effekter resurser, økonomi, helbred 4. Forekomst og fordeling
Læs mereBlåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden
Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereAlm. Brand Stop cykeltyven
Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:
Læs mereHofmansgave. Revideret 2016. Side 1 af 9
Hofmansgave Side 1 af 9 Badevandsprofil Badevandsprofil for Hofmansgave, Østerballe Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web:
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereGrønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.
Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mere