Problemstilling Problemformulering og forskningsspørgsmål Analytiske aspekter af studiet Etiske overvejelser Litteratur...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemstilling... 1. Problemformulering og forskningsspørgsmål... 2. Analytiske aspekter af studiet... 6. Etiske overvejelser... 11. Litteratur..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Problemstilling... 1 Problemformulering og forskningsspørgsmål... 2 Studiets relevans... 3 Baggrund og setting... 5 Analytiske aspekter af studiet... 6 Design og metoder... 9 Etiske overvejelser Praktiske overvejelser Litteratur Bilag 1 Tidsplan Bilag 2 Budget for feltarbejde i New York Bilag 3 Brev fra New York Organ Donor Network... 17

2 Problemstilling På en eller anden måde føler jeg, at når han skulle rives væk på den måde, så har det ikke været forgæves. Fordi der er jo så andre, der har fået liv. Det hjælper. Sådan har jeg det i hvert fald. (Far til organdonor -DK). Dette feltarbejde omhandler organdonation og sætter fokus på de pårørende, der skal tage beslutningen om donation på vegne af deres hjernedøde slægtning og efterfølgende skal forsøge at finde mening med tilværelsen efter tabet. Danske erfaringer viser, at nogle pårørende ikke modtager den rette hjælp, information eller omsorg hverken i beslutningsprocessen eller efter selve donationen 1. Desuden får danske donorfamilier 2 ikke tilbud om opfølgende støtte i et fællesskab med andre donorfamilier, da sådanne netværk ikke eksisterer i Danmark. I USA derimod, er der indenfor de sidste 20 år fremvokset et stigende antal organisationer omkring organtransplantation, der tilbyder donorfamilier målrettet støtte, information og sociale aktiviteter efterfølgende i et fællesskab med ligesindede, samt rådgivning i den akutte situation. Denne udvikling afspejler en stigende vestlig/amerikansk tendens til konstruktion af særlige fællesskaber 3 eller såkaldte støttegrupper omkring traumatiske hændelser, og den indikerer samtidig en øget amerikansk opmærksomhed på donorfamiliernes behov. Amerikanske donorer og donorfamilier omtales ofte som helte, der har reddet andres liv, og donorerne mindes offentligt ved store ceremonier. Denne offentlige hyldest af donorfamilier i USA kan 1 Denne påstand bakkes op af diverse avisartikler samt egne interviews med tre danske donorfamilier. 2 Der vil i mit feltarbejde blive foretaget følgende sondring: Pårørende er de, der står med beslutningen om donation, og donorfamilier er de, der har truffet beslutningen om at donere. 3 Her menes organisationer, der er opstået omkring en lidelse eller et misbrug og som italesætter problemerne i et fælles forum, eksempelvis Anonyme Alkoholikere eller patient- og pårørende-foreninger for kræftsyge, HIV-smittede etc. 1

3 repræsentere grundlæggende amerikanske værdier 4 om liv og død, idet eksempelvis faldne amerikanske soldaters familier også er mål for denne eksplicitte heltedyrkelse omkring at redde andres liv. På baggrund af USA s særlige anerkendelse og organisering af donorfamilier, vælger jeg derfor at undersøge amerikanske donorfamilier i organorganisationer. Antropologiske studier har vist, at donorfamilier i en euro-amerikansk kontekst iværksætter særlige tiltag, såvel sprogligt som kognitivt, for at skabe mening med donationen og tabet af deres nærmeste. Jeg vælger i mit feltarbejde at beskrive sådanne tiltag og deres betydninger som meningsskabende strategier. De kan bl.a. indbefatte at omtale organer som gaver, ideen om donors udødelighed og følelsen af en særlig forbundethed med organmodtagerne 5 (Alnæs 2001,2001a; Gutkind 1990; Lock 2002; Sharp 1995,2000,2001). Jeg vil dog fokusere på, hvorledes disse strategier mobiliseres i samspillet mellem den enkelte donorfamilie og organ-organisationerne. Dette leder mig frem til følgende problemformulering: Problemformulering og forskningsspørgsmål Hvilke strategier mobiliserer amerikanske donorfamilier for at træffe beslutningen om donation og for at skabe mening med tilværelsen efterfølgende, og hvordan indvirker organdonationen på donorfamiliernes identitet og selvopfattelse? Hvilken betydning har det i den forbindelse for donorfamilierne at være en del af de amerikanske organorganisationers fællesskab? 4 Jeg vælger i mit feltarbejde at definere amerikanske værdier som dominerende nationale attituder. En slags grundlæggende antagelser, der er påvirket af den historiske, kulturelle og politiske virkelighed. Amerikanske værdier omfatter i dette feltarbejde primært opfattelser af liv og død, det at redde andres liv, og heltedyrkelse i den forbindelse. 5 De nævnte strategier skal anses som eksempler, idet det ikke ubetinget kan antages, at det giver mening for alle donorfamilier at omtale organer som gaver eller føle sig forbundet med modtagerne. 2

4 F1: Hvordan italesætter donorfamilierne organdonationen under såvel donationssituationen som i den efterfølgende bearbejdning af tabet? F2: Hvorledes indvirker organdonationen på donorfamiliernes opfattelse af døden, og hvilke tanker gør donorfamilierne sig om organmodtagerne og relationen til dem? F3: Hvordan påvirker beslutningen om donation donorfamiliernes tilværelse efterfølgende? F4: Hvilken betydning har det for donorfamilier at indgå i organ-organisationernes fællesskab og aktiviteter og modtage støtte fra andre donorfamilier? F5: Hvilke kollektive fortællinger omkranser organdonation i organ-organisationerne, og hvilken betydning har disse for donorfamiliernes meningsskabelse? F6: Hvordan afspejles amerikanske værdier om liv og død i organisationernes fortællinger og praksis, og hvilken betydning har dette for donorfamilierne? Studiets relevans Et studie af organdonation kan belyse kulturelle opfattelser af døden og det kontroversielle i hjernedødskriteriet, samt være udgangspunkt for en diskussion af forskellige kropsopfattelser, idet organdonation udfordrer kropslige grænser og integritet (Lock 1997,2002a). Organdonation rejser dermed også etiske dilemmaer (Etisk Råd 1998). Desuden igangsætter organdonation diskussioner om efterspørgslen af kropsdele og indskriver sig dermed i antropologiske teorier omkring vareliggørelsen af kroppen (Joralemon 1995; Kopytoff 1986,2004; Sharp 2000; Younger 1996) Organdonation reaktualiserer ligeledes klassiske antropologiske teorier om gavegivning, reciprocitet og slægtskab. Gaven er i dette tilfælde en kropsdel, og dette genererer nye former for biologisk substansforbundethed, der udtrykkes i slægtskabskategorier (Alnæs 2001,2001a). 3

5 Set fra en bredere teoretisk vinkel kan mit feltarbejde om organdonation derfor bidrage til en større antropologisk forståelse af den moderne medicinske teknologis individuelle, sociale og kulturelle implikationer. Mit feltarbejde får dog også en anvendt relevans, idet det er med afsæt i den danske håndtering af donorfamilier, at jeg har valgt at udforske USA, hvor mange donorfamilier vælger at indgå i organ-organisationernes organiserede og synlige fællesskab. Danske donorfamilier efterlyser en sådan form for bagland, idet de udtrykker behovet for at udveksle erfaringer med andre donorfamilier 6. Det skal pointeres, at jeg ikke ubetinget antager de amerikanske praksisser omkring organdonation og donorfamilier som hverken moralsk bedre eller mere anstændige. Men jeg håber, at mit feltarbejde fra en amerikansk kontekst kan bidrage til en diskussion af donorfamiliers behov og eventuelt nye ideer til den danske håndtering af donorfamilier. Behandlingen af donorfamilier diskuteres i antropologiske studier af organdonation fra en euro-amerikansk kontekst (Alnæs 2001; Sharp 1995,2001), samt i professionelle faggruppers tilgang til gruppen (Holtkamp 2002; Malony & Wolfelt 2001). Den kulturelle variation i håndteringen af donorfamilier, samt betydningen af at indgå i et erfaringsfællesskab med andre donorfamilier, er dog endnu ikke udforsket antropologisk, og mit feltarbejde kan derfor bidrage til det antropologiske vidensfelt på dette område (Hammersley & Atkinson 1995:26,27). 6 Denne viden stammer fra egne interviews med danske donorfamilier, der bruger ordet bagland til at beskrive det fællesskab omkring donationen, de synes, de mangler. 4

6 Baggrund og setting Feltarbejdet vil finde sted i organ-organisationer i New York City. New York City ligger på den amerikanske østkyst og har 8 mio. indbyggere 7. Jeg har valgt denne setting, da den er en empirisk indgangsvinkel til samspillet mellem donorfamilier og organ-organisationer og samtidig giver adgang til donorfamiliernes egne fortællinger og meningsskabende strategier, samt de ansattes erfaringer. Valget af New York bidrager desuden til en større forståelse af amerikanske holdninger til organdonation, da det promoveres eksplicit i byens medier og i gadebilledet, og dermed giver en regional kontekstualisering af mit studie. Hovedparten af mit feltarbejde vil finde sted hos New York Organ Donor Network (NYODN) (www.donatelifeny.org), hvor jeg har fået tilsagn om et research internship i deres Donor Family Services (se Bilag 3). NYODN står til rådighed for familierne med opfølgende hjælp og støtte i deres sorg, og sørger for at donorerne bliver mindet ved særlige ceremonier. De har desuden et Donor Family Advisory Council, hvor donorfamilier kan evaluere organisationens skriftlige materiale og rådgive personalet til, hvordan man bedst støtter donorfamilier, og NYODN formidler også gerne kontakt mellem donorfamilier og modtagere 8. Desuden samarbejder NYODNs personale intensivt med sygehuse i byen med det formål at øge donationsraterne, hvilket i 2004 resulterede i en stigning på 21%. Derudover skal jeg kort besøge Mothers of Donors hovedkvarter i Albany (www.mothersofdonors.org). MOD er en støtteorganisation for donorfamilier, skabt af mødre til organdonorer. Jeg planlægger desuden kortere besøg i National Donor Family Council (www.donorfamily.org), der samarbejder tæt med NYODN. NDFC har et 7 Pt. er der 7000 på venteliste til et nyt organ i hele området omkring New York, der bliver foretaget ca. 620 transplantationer om året, og der er ca. 264 organdonorer om året ud af 608 mulige, hvilket giver en donationsrate 7 på 47%, der ligger lidt under landsgennemsnittet på 55%. 8 Denne kontakt mellem donor og modtager vil derfor kunne bidrage med interessant data omkring donorfamiliers meningsskabelse og deres tanker om og forhold til modtagerne. 5

7 nyhedsbrev, samt en omfattende hjemmeside med chatrooms for donorfamilier, der vil udgøre det primære fokus for min analyse af det skriftlige materiale i dette felt. Analytiske aspekter af studiet Mine primære analytiske vinkler på dette feltarbejde bliver gavegivning, slægtskab og forbundethed, transformativ identitet og narrativitet. Antropologiske studier i Europa og USA viser, at organdonation er gennemsyret af en gaveretorik, hvor det at donere bliver omtalt som at give livets gave 9, hvilket kan fungere som en meningsskabende strategi for de pårørende (Alnæs 2001; Lock 2002; Sharp 1995,2000,2001). Som følge af den formodede empiriske anvendelse af gaveretorikken, bliver gavegivning aktuel som analytisk vinkel. Tidligere antropologiske studier af organdonation, med fokus på gavegivning, har ud fra organmodtagernes perspektiv beskrevet den umulige reciprocitet i dette felt, og derfor omtalt gaveretorikken som gavens tyranni (Fox & Swazey 1992, Siminoff & Chillag 1999). Men for donorfamilier kan det ifølge Alnæs også være en form for gengældelse at have hjulpet andre, at få viden om organmodtagerne, eller bare at få tak (Alnæs 2001, Jensen 2004,2005). Inspireret heraf, vil mit analytiske fokus være på de forskellige reciprocitetsformer, der kan opstå ved organdonation, herunder hvilke former for sociale forhold, både til organmodtagerne og andre donorfamilier, denne form for gavegivning kan afstedkomme. Dermed udvides Mauss teori om det sociale forhold mellem giver og modtager (Mauss 1990[1950]:27) til også at omfatte forholdet mellem giver og giver. Med dette analytiske blik vil jeg kunne belyse og diskutere, hvorledes organdonation italesættes og gaveretorikken giver mening (F1), tankerne om døden og organmodtagerne (F2), og hvordan organdonation kan afstedkomme en form for forbundethed (Carsten 2000) i 9 Dette kommer også til udtryk på organisationernes hjemmesider, hvor organer næsten konsekvent omtales som gaver, og det at donere som livets gave. 6

8 fællesskabet med andre donorfamilier (F4). Slægtskab og forbundethed har dermed også analytisk potentiale i tæt samspil med gavegivning. Organdonation udvider eksisterende slægtskabskategorier, idet nogle donorfamilier anser transplantationen som overførsel af slægtssubstans og definerer deres nye familiemedlemmer i slægtskabskategorier. (Alnæs 2001,2001a). Med disse analytiske vinkler, vil jeg i mit feltarbejde fokusere på de særlige former for forbundethed, organdonation mobiliserer såvel til organmodtagerne (F2) som til andre donorfamilier (F4). For at besvare, hvordan donationen påvirker donorfamiliernes tilværelse (F3), vil jeg anvende antropologen Lesley Sharps begreb om transformativ identitet, der omhandler, hvorledes organtransplantationen påvirker modtagernes identitet (Sharp 1995). Meget tyder på, at organdonation kan medføre en ny identitet for donorfamilierne og for afdøde donorer. Såvel organdonorer som donorfamilier omtales i en amerikansk kontekst som helte, og dette kan derfor medføre en transformation i deres selvopfattelse, idet de via organ-organisationernes praksis og kollektive fortællinger bliver mål for heltedyrkelse, modtager anerkendelse og medaljer, og kåres som eksempelvis Mom of the Month 10. Dermed kan transformativ identitet også afdække betydningen af organ-organisationernes fællesskab (F4), samt hvad det betyder for donorfamilier, når amerikanske værdier om at redde liv afspejles i organ-organisationernes fortællinger og praksis (F6). Som følge af den empiriske tilstedeværelse af organdonationsfortællinger, bliver narrativitet en relevant analytisk vinkel at analysere disse fortællinger med, der kan give antropologisk indsigt i forholdet mellem virkelighed, erfaring og udtryksformer (Bruner 1986:6). Jeg skelner altså i mit feltarbejde mellem fortællinger som empirisk materiale og narrativitet som et analytisk blik på denne empiri. 10 Uddelingen af medaljer til donorfamilier er en vigtig del af organisationernes Donor Recognition Ceremonies og kåringen af Mom of the Month finder hver måned sted på Mothers of Donors hjemmeside. 7

9 Når der opstår brud på vores verdensbillede, eksempelvis ved tabet af en slægtning, aktiveres fortællinger for at give mening til det, der er hændt (Horsdal 1999:44). Fortællinger er altså en proces, hvor individuel mening skabes, ved at erfaringer udtrykkes verbalt (Steffen 1997:105). Ifølge Jackson, kan individet via fortællinger, eksempelvis Gift of Life-stories 11, opretholde en følelse af agens midt i meningsløsheden (Jackson 2002:15). Fortællinger skal dog ikke anses som en direkte afspejling af virkeligheden, idet det at fortælle er en selektiv og fortolkende proces (Horsdal 1999:24,36-40). Narrativiteten kan derfor bidrage med en dybere forståelse af fortællingernes betydning. Dermed belyses donorfamiliernes meningsskabende strategier, herunder opfattelsen af døden og relationen til organmodtagerne, gennem italesættelsen af organdonationen (F1,F2). Derigennem afdækkes desuden organdonationens betydning for donorfamiliernes tilværelse (F3). Ifølge Horsdal finder vi personlig mening med vores fortællinger i dialog med de kulturelle fortællinger, der omgiver os (Horsdal 1999:94). Derfor anvender jeg også narrativiteten til at analysere forholdet mellem donorfamiliernes individuelle fortællinger og organorganisationernes kollektive fortællinger (F5), da jeg forventer at møde en slags masternarrativ eller dominerende narrativ i organ-organisationerne (Bruner 1986:19) 12. Det vil sige en fælles struktureret fortælling om organdonation, der påvirker de personlige fortællinger og dermed er med til at konstruere og manifestere dette erfaringsfællesskab i en konstant forhandling (Steffen 1997). En narrativ analyse af dette forhold kan derfor belyse betydningen af organ-organisationernes kollektive fortællinger for donorfamiliernes meningsskabende strategier (F5), samt betydningen af de amerikanske værdiers afspejling i disse fortællinger (F6). 11 Gift of Life-stories beskriver hvordan donorfamilier med deres beslutning om at donere har givet liv til andre, og er dominerende på organ-organisationernes hjemmesider. De kan anses både som personlige historier og som en slags reklame for organdonation. 12 Denne forventning bygges på nuværende kendskab til organisationens skriftlige materiale 8

10 Design og metoder Mine informanter bliver primært donorfamilier i NYODN, samt de ansatte, der beskæftiger sig med donorfamilier i hverdagen 13. Jeg er dog bevidst om, at donorfamilier, der har fravalgt organisationernes fællesskab, samt pårørende, der har sagt nej til donation, også kan bidrage med relevant data, og derfor vil jeg opsøge disse informantgrupper også. Af etiske hensyn har jeg fravalgt at være til stede på sygehuset i den akutte donationssituation. Derfor er det også en præmis for mit studie, at familiernes erfaringer fra selve donationssituationen (F1) kommer til udtryk som en reflekteret fortælling, der er påvirket af den tid, der er forløbet. Jeg vil derfor kombinere følgende metoder for at besvare mine forskningsspørgsmål: Deltagerobservation som metode kan belyse det, der ikke italesættes, afdække forholdet mellem organisationens idealer og praksis og danne udgangspunkt for senere interviews via de uformelle samtaler, der opstår i deltagelsen (Bundgaard 2003:53-55; Cohen 1984:225). Jeg vil foretage deltagerobservation i dagligdagen i NYODN og til deres særlige mindehøjtideligheder for donorer, offentlige hyldestceremonier af donorfamilier og Memory Quilt-Days 14. Dermed kan jeg belyse organ-organisationernes betydning for donorfamiliernes meningsskabelse (F4). Jeg kan ligeledes erfare, hvordan donorfamiliernes selvopfattelse påvirkes af ovenstående ceremonier (F3), samt betydningen af de amerikanske værdiers afspejling i disse organisatoriske praksisser (F6). Dagligdagen i NYODN kan også belyse, hvordan donorfamilier italesætter organdonation (F1) herunder opfattelsen af døden og relationen til organmodtagerne (F2), samt anskueliggøre hvilke kollektive fortællinger, der omkranser organdonationen, mundtligt som skriftligt (F5). 13 Denne gruppe har faglig ekspertise og omfatter læger, terapeuter, socialrådgivere, psykologer og procurement professionals, dvs. dem der har som profession at tilvejebringe organer til transplantation, 14 Memory Quilts er fælles patchwork-tæpper fyldt med minder om de afdøde donorer. Hver familie har et patch, hvor de kan indsætte billeder, digte mm om deres afdøde slægtning, hvilket som regel finder sted ved en ceremoni, i forbindelse med at tæppet kommer forbi deres by eller område. 9

11 Jeg vil udføre livshistorie-interviews med donorfamilier, dog med udgangspunkt i donationsfortællingen 15. Ved hjælp af denne metode kommer donorfamiliernes fortællinger til udtryk (Horsdal 1999: ), og dermed genereres data om, hvordan donorfamilier italesætter organdonationen både i donationssituationen og efterfølgende (F1). Metoden giver desuden indblik i opfattelsen af døden og relationen til organmodtagerne (F2) og dermed en overordnet belysning af deres meningsskabende strategier, og hvordan donationen har påvirket deres tilværelse (F3). Desuden kan jeg erfare, hvilken betydning organ-organisationernes fællesskab har i den forbindelse (F4), samt afdække de kollektive fortællingers betydning for donorfamiliernes meningsskabelse (F5). Jeg vil foretage semi-strukturerede interviews med de ansatte i NYODN. Denne metode anvendes med det formål at dække en række udvalgte temaer og spørgsmål, samtidig med at der er åbenhed overfor ændringer i overensstemmelse med informanternes svar (Kvale 1994:129). I disse interviews kan jeg få organisationens perspektiv på, hvilken betydning det har for donorfamilier at indgå i deres fællesskab (F4), samt yderligere afdække organorganisationernes kollektive fortællinger og deres betydninger (F5). Strukturen i NYODN bevirker, at der ofte opstår møder eller andre situationer, hvor donorfamilier samles, og det er muligt at udføre fokusgruppeinterviews. Denne metode giver indsigt i familiernes forskellige erfaringer og deres italesættelse og meningsskabelse (F1,F2) gennem dialog med ligesindede (Dawson 1992:3). Desuden belyses samspillet mellem familiernes og organisationens fortællinger, og betydningen af de amerikanske værdiers afspejling på disse (F5,F6). Da dokumenter kan bidrage med relevant data (Hammersley & Atkinson 1995:173), vil jeg analysere skriftligt materiale, såsom donorfamiliers dagbøger, donationsfortællinger på nettet, organisationers hjemmesider, og chatrooms for donorfamilier. Dette kan belyse 15 Selv om jeg tager udgangspunkt i donationsfortællingen, forventer jeg dog også at få belyst andre relevante aspekter af deres liv gennem denne fortælling. 10

12 såvel donorfamiliernes som organ-organisationernes fortællinger (F1,F5,F6), og fungere som et udgangspunkt for yderligere dataindsamling. Jeg vil under hele mit feltarbejde udføre deltagerobservation i New York i form af gåture i byen, besøg ved seværdigheder, samtaler med indbyggerne, cafebesøg og læsning af lokale blade og aviser. Det at være i New York i dagligdagen har stor betydning for mit feltarbejde og kan bidrage med relevante data. Byen er en arena for organorganisationernes promovering af organdonation, den udgør den kontekst, mine informanter befinder sig i, og den accentuerer den amerikanske etos i forbindelse med saving lives og offentlig artikuleret heltedyrkelse på andre områder end organdonation 16. Denne dataindsamling kan åbne op for en dybere forståelse af de amerikanske værdier, der afspejles i organ-organisationernes fortællinger (F6) og fungere som en samfundsmæssig kontekstualisering af mit feltarbejde. Etiske overvejelser Jeg skal beskæftige mig med informanter, der gennemgår en stor sorg. Som en forberedelse til mit feltarbejde, har jeg derfor interviewet danske donorfamilier for at få en større fornemmelse for og erfaring med, hvordan man bedst muligt interviewer mennesker, der har mistet deres børn. Dette pilotprojekt har bidraget til en større forståelse for den etik, feltet kræver. Jeg er bl.a. blevet opmærksom på, at det er vigtigt at skabe en afslappet atmosfære, hvor der både er rum til at grine og græde, at vise empati uden at komme til at lege psykolog, at give tydeligt udtryk for hvad man vil spørge om og bruge data til, og at anerkende og respektere at det ofte er selve tabet mere end selve organdonationen, der er det altoverskyggende hos informanten. 16 Jeg forventer at finde data om organdonation i byen, da NYODN promoverer organdonation i byen ved samarbejde med bl.a. firmaer og religiøse grupper og forskellige tiltag i medier og i bybilledet. Eksempelvis oplyses Empire State Building en gang årligt til minde om afdøde donorer. Andre former for offentlig artikuleret heltedyrkelse kunne eksempelvis være brand- og politifolk der mistede livet ved angrebene på World Trade Center 11.september 2001, og som mindes ved Ground Zero, mediedækning af Irak-krig etc. 11

13 Jeg har i mine kontaktbreve til felten været meget eksplicit om, at min adgang vil være på deres præmisser, og at jeg er bevidst om den sorg, mine informanter har gennemgået og derfor vil tage de nødvendige hensyn. Jeg har desuden kontaktet en psykolog med erfaring på området og gennemgået litteratur om at miste en nær slægtning, jeg har fået anbefalet af mine danske donorfamilier. Praktiske overvejelser Mit feltarbejde skal finde sted i New York i perioden 15.august til 15.december 2005, og jeg har opnået den adgang til felten, der er nødvendig for at gennemføre mit studie. Jeg har afsøgt det danske organdonationsfelt på nettet, via medierne, og gennem mit pilotprojekt, da jeg har fundet det vigtigt at tilegne mig så stor viden om de danske forhold som muligt, da jeg forventer, at denne viden vil være af interesse for mine amerikanske informanter og berettige min forskningsinteresse og tilstedeværelse yderligere. Jeg har desuden afholdt møde med antropologen Anne Hambro Alnæs i Oslo og planlagt møde med antropologen Lesley Sharp i New York i begyndelsen af feltarbejdet. Målet med disse møder er dels at skabe et godt netværk, dels at lære af deres mangeårige erfaringer om interaktion og interviews med donorfamilier og derigennem få en forståelse for den forskningsetik feltet kræver. Det er desuden et væsentligt led i min planlægning at tage kontakt til Sundhedsstyrelsen og Transplantationsforeningen for at præsentere dem for mit projekt, i håb om at de har interesse for min forskning. På det mere praktiske plan har jeg fundet en lejlighed på Lower Manhattan, samt ansøgt om visum, bestilt flybilletter og udlejet min egen lejlighed i perioden. Jeg har igennem mit bachelorprojekt og andre antropologiske kurser beskæftiget mig indgående med organdonation og har derfor gode teoretiske forudsætninger for at gennemføre mit feltarbejde. 12

14 Litteratur Alnæs, Anne Hambro 2001 Minding Matter. Organ Donation and Medical Modernitys difficult Decisions Dissertation submitted fro the degree of Doctor Rerum Politicarum Department and Museum of Anthropology. The Faculty of Social Sciences. University of Oslo July a Organdonasjon i slektskapets bilde. Transplantasjonsbånd - til glæde og besvær I Signe Howell og Marit Melhuus (red.) Blod tykkere end vann? Fakbokforlaget Oslo s Bruner Edward M Experience and its Expressions in The Anthropology of Experience (eds.) V.Turner and E. Bruner. University of Illinois Press, Chicago pp Bundgaard, Helle 2003 Lærlingen I K. Hastrup (red.) Ind i Verden: En Grundbog i Antropologisk Metode. København: Hans Reitzel pp Carsten, Janet 2000 Introduction: cultures of relatedness in Cultures of Relatedness. New approaches to the Study of Kinship. (ed). Carsten, Janet. Cambridge: Cambridge University Press. Cohen, A.P Informants in R.F. Ellen (eds) Ethnographic Research. London. Academic Press pp Dawson, Susan et al 1992 Introduction & Team leader focus group training in The Focus Group Manual. Methods for Social Research in Tropical Diseases no 1. Geneve: UNDP/World Bank/WHO pp Etisk Råd 1998 Giv mig dit hjerte Organdonationens etiske dilemma Essaysamling fra Etisk Råd Fox, Renee C. and Swazey, Judith P Del 1 Organ Transplantation Patterns and Issues in the 1980s I Spare Parts: Organ Replacement in American Society Oxford University Press Fulton, Fulton & Simmons 1977 The Cadaver Donor and The Gift of Life in Gift of Life: The Social and Psychological Impact of Organ Transplantation R.G.Simmons, S.D.Klein and R.L.Simmons,eds New York: John Wiley and Sons pp Hammersley, Martyn & P. Atkinson 1995 Research Design: problems, cases and samples og Documents I Etnography. Principles in Practice, 2 nd edition. London & New York: Routledge, pp og Holtkamp, Sue 2002 Wrapped in Mourning The Gift of Life and Organ Donor Family Trauma Brunner-Routledge Taylor & Francis Group New York Horsdal, Marianne 1999 Livets Fortællinger en bog om livshistorier og identitet Borgens Forlag, København Gutkind, Lee 1990 Many Sleepless Nights: The World of Organ Transplantation University of Pittsburgh Press Jackson, Michael 2002 The Politics of Storytelling: Violence, transgression and Intersubjectivity Preface pp Museum Tusculanum Press, University of Copenhagen Jensen, Anja Marie 2004 Organer som gaver? En diskussion af gaveretorikken I organtransplantation samt en nuancering af gavegivning som analytisk vinkel. 13

15 Bacheloropgave Institut for Antropologi, København Joralemon, Donald 1995 Organ wars: the battle for body parts Medical Anthropology Quarterly 9: Kvale, Steiner 1994 Interviewsituationen og Interviewets kvalitet (Kap 7 og 8) I Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag pp Kopytoff, Igor 1986 The Cultural Biography of Things: Commoditization as Process in The Social Life of Things: Commodities in Cultural Perspective. A. Appadurai, ed. New York: Cambridge University Press pp "Commoditizing Kinship in America" In Consuming Motherhood (eds) J.S.Taylor, L.L. Layne and D.F. Wozniak Rutgers University Press pp Lock, Margaret 1997 Displacing Suffering: The Reconstruction of Death in North America and Japan in Social Suffering (eds.) Arthur Kleinman, Veena Das and Margaret Lock, University of California Press Berkeley and Los Angeles, California 2002 The Social Life of Human Organs in Twice Dead: Organ Transplantation and the Reinvention of Death University of California Press pp a Inventing a new death and making it believable Anthropology & Medicine, 9(2): Malony, Raelynn & Alan D. Wolfelt 2001 Caring for Donor Families before during and after Companion Press Fort Collins Mauss, Marcel 1990 [1950] The Gift: The form and reason for exchange in archaic societies Routledge London and New York Sharp, Lesley A Organ Transplantation as a Transformative Experience: Anthropological insights into the Restructuring of the Self Medical Anthropology Quarterly 9(3): The Commodification of The Body and Its Parts Annual Review of Anthropology vol 29: Commodified Kin: Death, Mourning and Competing Claims on the bodies of Organ Donors in he United States. American Anthropologist 103(1): Siminoff, Laura A, Kate Chillag 1999 The Fallacy of the Gift of Life The Hastings Center Report Hastings-on-Hudson Nov/Dec 1999 Steffen, Vibeke 1997 Life Stories and Shared Experience Social Science and Medicine 45(1) pp Younger, SJ, Renee Fox and Laurence O Connel (eds) 1996 Organ Transplantation Meanings and Realities The University of Wisconsin Press, Madison Hjemmesider: Egen Empiri: Interview med far til organdonor, København 10.marts 2005 Interview med mor til organdonor, København 12.maj 2005 Interview med mor til organdonor, Horsens 29.maj

16 Bilag 1 Tidsplan Forberedelse Januar-Juni 2005 Februar-Maj 2005: Februar-Maj 2005 Februar-Maj 2005 Marts-Maj 2005 Marts-April April Marts-Maj 2005 Juni 2005 Juni 2005 Juli 2005 Feltarbejdet Uge 33 Uge 34 Uge Uge Uge Uge 45 Uge Uge Hele perioden: Planlagte datoer: Intensiv legatsøgning Metodekursus på 8.semester som metodisk forberedelse til feltarbejdet Gennemførelse af tema-modulkurserne Slægtskab på Spil og Reciprocitet 1 og 2 som teoretisk forberedelse til feltarbejdet Praktiske forberedelser mht. flybillet, visum, bolig i New York, fremleje af egen lejlighed i København Interviews med tre danske donorfamilier pilotprojekt om danske tilstande metodisk, etisk og analytisk forberedelse Mailkontakt til antropologerne Lesley A. Sharp og Anne Hambro Alnæs - møde med Alnæs i Oslo Kontakt til felten tilsagn om research internship i New York Organ Donor Network samt tilsagn om kortere besøg hos Mothers of Donors hovedkvarter i Albany Udarbejdelse af synopsis synopsis-workshop, læsegruppemøder og vejledermøder Aflevering af synopsis Kontakt til Sundhedsstyrelsen og Transplantationsforeningen Intensiv litteraturgennemgang af materiale om organdonation og donorfamilier i USA samt skriftligt materiale fra organisationerne. Ankomst til New York indlogering. Feltarbejde i New York Organ Donor Network påbegyndes. Indledende møder med organisationen om feltarbejdets forløb, samt møde med Lesley Sharp Deltagerobservation i New York Organ Donor Network 2-3 gange ugentligt, samt interviews med donorfamilier og ansatte. Besøg i National Donor Family Council interviews Bearbejdning af data Besøg i Mothers of Donors hovedkvarter i Albany interviews med donormødre og ansatte. Deltagerobservation i New York Organ Donor Network 2-3 gange ugentligt, samt interviews med donorfamilier og ansatte. Besøg i National Donor Family Council interviews Bearbejdning af data Pause fra feltarbejdet - besøg fra Danmark Afholdelse af fokusgrupper i NYODN samt evt. opfølgende interviews. Deltagerobservation. Feltarbejdet afrundes Hjemkomst og juleferie Analyse af skriftligt materiale på nettet og i organisationerne. Deltagerobservation ved at opholde sig i byen (jf. metodeafsnit s 10) 15.sep, 20.okt og 17nov - Møder i Donor Family Advisory Council 4.december - Deltagelse i Donor Family Luncheon I New York Specialeproces Januar 2006 Feb-Jun 2006 Juni 2006 Udarbejdelse af feltrapport Bearbejdning af data og specialeskrivning Specialet afleveres 15

17 Bilag 2 Budget for feltarbejde i New York Udgifter under opholdet: Flybillet retur til New York Forsikring gennem Europæiske Rejseforsikring Udgifter til visum Lokaltransport i New York - månedskort (4 x 500 Dkr) Husleje i New York i 4 måneder (4 x Dkr) Transport til og fra Albany Mad og øvrige leveomkostninger antaget 300 Dkr/dag (120 x 300) Udgifter til telefon og Internet Udgifter til optageudstyr, transkriberingssudstyr, samt relevant faglitteratur Gaver til informanter Husleje i Danmark under opholdet (4 x 1800) UDGIFTER I ALT kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Indtægter under opholdet: 4 måneders SU + studielån (4 x 6500) kr Bevilget støtte fra Familien Müller Geiels Legat kr Bevilget støtte fra Oticon-Fonden kr Bevilget støtte fra Frimodt-Heineke Fonden kr Bevilget støtte fra Tom Nis Faxøes Fond kr Tilskud fra Institut for Antropologis Feltarbejdspulje kr Egen opsparing kr Indtægter fra fremleje af egen lejlighed i perioden kr INDTÆGTER I ALT kr 16

18 Bilag 3 Brev fra New York Organ Donor Network 17

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

SFO-pædagogik i en reformtid

SFO-pædagogik i en reformtid PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 SFO-pædagogik i en reformtid Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Reformtid (Praksisudvikling i et organisatorisk perspektiv) Rikke Pedersen,

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Casebeskrivelse af NFBi s miniprojekt: Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Baggrund Private virksomheder og offentlige institutioner har med udgangspunkt i brugerdrevet innovation

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Engelsk C Kirsten

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer

Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer To medicinske sværvægtere, en eks-politiker og nyredonor samt en nyretransplanteret journalist, står bag ny forening, der kæmper for at fjerne ventelisterne

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER - et kursus i ledelse af fagprofessionelle Tanker bag I et videnssamfund er det at få videnspersoner til at spille godt sammen af fundamental betydning. For mange af de dagligdags

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Rapport over udlandsophold ved University of California, San Diego, forårssemester 2012 Bo Galsgaard

Rapport over udlandsophold ved University of California, San Diego, forårssemester 2012 Bo Galsgaard Persondata Rapport over udlandsophold ved University of California, San Diego, forårssemester 2012 Bo Galsgaard Stud.Ing Bo Galsgaard, elektroingeniør studerende ved Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen.

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Er der andre måder at tænke fysioterapi på?

Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Mini-fagfestival Region Sjælland -fra forskning til klinisk praksis 26. oktober 2013 Eva Hauge, Master i Sundhedsantropologi, specialist i muskuloskeletal fysioterapi,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION PÅ BAGGRUND AF ARBEJDSGRUPPENS FAGLIGE ANBEFALINGER VEDRØRENDE ORGANDONATION JULI 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund hvor langt er vi?... 5 Hvad

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007

Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Dato: 01-03-2007 Sagsnr.: 1101-317759 Dok.nr.: 2007-61763 Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Søndag d. 5. august 2007 7.00 Mødetid Københavns Lufthavn, Terminal..

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Tænkepauser: Livshistorien

Tænkepauser: Livshistorien Tænkepauser: Livshistorien I denne tekst fortæller jeg lidt om, hvilke kilder jeg har brugt til at skrive bogen. Så kan du selv dykke videre ned i den del af psykologien, som beskæftiger sig med livshistorien.

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Frydenlunds manual om litteraturlister

Frydenlunds manual om litteraturlister Frydenlunds manual om litteraturlister 2 Enhver litteraturliste skal så vidt muligt følge nedenstående retningslinjer det vigtigste er dog, at der er konsekvens i litteraturlisten! Generelt Du skal så

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d.

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Sikker mundtlig kommunikation under fødsler Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Mål I skal selv prøve at anvende relevante redskaber til sikker mundtlig kommunikation under fødsler Plan Baggrund Gruppe-diskussion

Læs mere

Det antropologiske dobbelt-blik

Det antropologiske dobbelt-blik Det antropologiske dobbelt-blik Trine Paludan (Antropologisk Rådgivning/Danmarks Designskole) Steffen Jöhnke Antropologisk Analyse Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Goddag, jeg hedder...

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

7-2 Fundament usability og designprocessen. 14-2 BEMÆRK VINTERFERIE 21-2 Hvad er usability. 28-2 Analysemetoder - heuristisk analyse

7-2 Fundament usability og designprocessen. 14-2 BEMÆRK VINTERFERIE 21-2 Hvad er usability. 28-2 Analysemetoder - heuristisk analyse 7-2 Fundament usability og designprocessen Præsentation af kursus, kursister og kursusholder. Oplæg: Usability i designproces sen. Præsentation af midtvejsprojekt: Lav en evaluering af eksisterende sites

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007

Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Dato: 01-03-2007 Sagsnr.: 1101-317759 Dok.nr.: 2007-61763 Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Søndag d. 5. august 2007 7.00 Mødetid Københavns Lufthavn,

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2006 9.-10. februar 9.-10. marts 6.-7. april 4.-5. maj 18.-19. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere