Problemstilling Problemformulering og forskningsspørgsmål Analytiske aspekter af studiet Etiske overvejelser Litteratur...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemstilling... 1. Problemformulering og forskningsspørgsmål... 2. Analytiske aspekter af studiet... 6. Etiske overvejelser... 11. Litteratur..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Problemstilling... 1 Problemformulering og forskningsspørgsmål... 2 Studiets relevans... 3 Baggrund og setting... 5 Analytiske aspekter af studiet... 6 Design og metoder... 9 Etiske overvejelser Praktiske overvejelser Litteratur Bilag 1 Tidsplan Bilag 2 Budget for feltarbejde i New York Bilag 3 Brev fra New York Organ Donor Network... 17

2 Problemstilling På en eller anden måde føler jeg, at når han skulle rives væk på den måde, så har det ikke været forgæves. Fordi der er jo så andre, der har fået liv. Det hjælper. Sådan har jeg det i hvert fald. (Far til organdonor -DK). Dette feltarbejde omhandler organdonation og sætter fokus på de pårørende, der skal tage beslutningen om donation på vegne af deres hjernedøde slægtning og efterfølgende skal forsøge at finde mening med tilværelsen efter tabet. Danske erfaringer viser, at nogle pårørende ikke modtager den rette hjælp, information eller omsorg hverken i beslutningsprocessen eller efter selve donationen 1. Desuden får danske donorfamilier 2 ikke tilbud om opfølgende støtte i et fællesskab med andre donorfamilier, da sådanne netværk ikke eksisterer i Danmark. I USA derimod, er der indenfor de sidste 20 år fremvokset et stigende antal organisationer omkring organtransplantation, der tilbyder donorfamilier målrettet støtte, information og sociale aktiviteter efterfølgende i et fællesskab med ligesindede, samt rådgivning i den akutte situation. Denne udvikling afspejler en stigende vestlig/amerikansk tendens til konstruktion af særlige fællesskaber 3 eller såkaldte støttegrupper omkring traumatiske hændelser, og den indikerer samtidig en øget amerikansk opmærksomhed på donorfamiliernes behov. Amerikanske donorer og donorfamilier omtales ofte som helte, der har reddet andres liv, og donorerne mindes offentligt ved store ceremonier. Denne offentlige hyldest af donorfamilier i USA kan 1 Denne påstand bakkes op af diverse avisartikler samt egne interviews med tre danske donorfamilier. 2 Der vil i mit feltarbejde blive foretaget følgende sondring: Pårørende er de, der står med beslutningen om donation, og donorfamilier er de, der har truffet beslutningen om at donere. 3 Her menes organisationer, der er opstået omkring en lidelse eller et misbrug og som italesætter problemerne i et fælles forum, eksempelvis Anonyme Alkoholikere eller patient- og pårørende-foreninger for kræftsyge, HIV-smittede etc. 1

3 repræsentere grundlæggende amerikanske værdier 4 om liv og død, idet eksempelvis faldne amerikanske soldaters familier også er mål for denne eksplicitte heltedyrkelse omkring at redde andres liv. På baggrund af USA s særlige anerkendelse og organisering af donorfamilier, vælger jeg derfor at undersøge amerikanske donorfamilier i organorganisationer. Antropologiske studier har vist, at donorfamilier i en euro-amerikansk kontekst iværksætter særlige tiltag, såvel sprogligt som kognitivt, for at skabe mening med donationen og tabet af deres nærmeste. Jeg vælger i mit feltarbejde at beskrive sådanne tiltag og deres betydninger som meningsskabende strategier. De kan bl.a. indbefatte at omtale organer som gaver, ideen om donors udødelighed og følelsen af en særlig forbundethed med organmodtagerne 5 (Alnæs 2001,2001a; Gutkind 1990; Lock 2002; Sharp 1995,2000,2001). Jeg vil dog fokusere på, hvorledes disse strategier mobiliseres i samspillet mellem den enkelte donorfamilie og organ-organisationerne. Dette leder mig frem til følgende problemformulering: Problemformulering og forskningsspørgsmål Hvilke strategier mobiliserer amerikanske donorfamilier for at træffe beslutningen om donation og for at skabe mening med tilværelsen efterfølgende, og hvordan indvirker organdonationen på donorfamiliernes identitet og selvopfattelse? Hvilken betydning har det i den forbindelse for donorfamilierne at være en del af de amerikanske organorganisationers fællesskab? 4 Jeg vælger i mit feltarbejde at definere amerikanske værdier som dominerende nationale attituder. En slags grundlæggende antagelser, der er påvirket af den historiske, kulturelle og politiske virkelighed. Amerikanske værdier omfatter i dette feltarbejde primært opfattelser af liv og død, det at redde andres liv, og heltedyrkelse i den forbindelse. 5 De nævnte strategier skal anses som eksempler, idet det ikke ubetinget kan antages, at det giver mening for alle donorfamilier at omtale organer som gaver eller føle sig forbundet med modtagerne. 2

4 F1: Hvordan italesætter donorfamilierne organdonationen under såvel donationssituationen som i den efterfølgende bearbejdning af tabet? F2: Hvorledes indvirker organdonationen på donorfamiliernes opfattelse af døden, og hvilke tanker gør donorfamilierne sig om organmodtagerne og relationen til dem? F3: Hvordan påvirker beslutningen om donation donorfamiliernes tilværelse efterfølgende? F4: Hvilken betydning har det for donorfamilier at indgå i organ-organisationernes fællesskab og aktiviteter og modtage støtte fra andre donorfamilier? F5: Hvilke kollektive fortællinger omkranser organdonation i organ-organisationerne, og hvilken betydning har disse for donorfamiliernes meningsskabelse? F6: Hvordan afspejles amerikanske værdier om liv og død i organisationernes fortællinger og praksis, og hvilken betydning har dette for donorfamilierne? Studiets relevans Et studie af organdonation kan belyse kulturelle opfattelser af døden og det kontroversielle i hjernedødskriteriet, samt være udgangspunkt for en diskussion af forskellige kropsopfattelser, idet organdonation udfordrer kropslige grænser og integritet (Lock 1997,2002a). Organdonation rejser dermed også etiske dilemmaer (Etisk Råd 1998). Desuden igangsætter organdonation diskussioner om efterspørgslen af kropsdele og indskriver sig dermed i antropologiske teorier omkring vareliggørelsen af kroppen (Joralemon 1995; Kopytoff 1986,2004; Sharp 2000; Younger 1996) Organdonation reaktualiserer ligeledes klassiske antropologiske teorier om gavegivning, reciprocitet og slægtskab. Gaven er i dette tilfælde en kropsdel, og dette genererer nye former for biologisk substansforbundethed, der udtrykkes i slægtskabskategorier (Alnæs 2001,2001a). 3

5 Set fra en bredere teoretisk vinkel kan mit feltarbejde om organdonation derfor bidrage til en større antropologisk forståelse af den moderne medicinske teknologis individuelle, sociale og kulturelle implikationer. Mit feltarbejde får dog også en anvendt relevans, idet det er med afsæt i den danske håndtering af donorfamilier, at jeg har valgt at udforske USA, hvor mange donorfamilier vælger at indgå i organ-organisationernes organiserede og synlige fællesskab. Danske donorfamilier efterlyser en sådan form for bagland, idet de udtrykker behovet for at udveksle erfaringer med andre donorfamilier 6. Det skal pointeres, at jeg ikke ubetinget antager de amerikanske praksisser omkring organdonation og donorfamilier som hverken moralsk bedre eller mere anstændige. Men jeg håber, at mit feltarbejde fra en amerikansk kontekst kan bidrage til en diskussion af donorfamiliers behov og eventuelt nye ideer til den danske håndtering af donorfamilier. Behandlingen af donorfamilier diskuteres i antropologiske studier af organdonation fra en euro-amerikansk kontekst (Alnæs 2001; Sharp 1995,2001), samt i professionelle faggruppers tilgang til gruppen (Holtkamp 2002; Malony & Wolfelt 2001). Den kulturelle variation i håndteringen af donorfamilier, samt betydningen af at indgå i et erfaringsfællesskab med andre donorfamilier, er dog endnu ikke udforsket antropologisk, og mit feltarbejde kan derfor bidrage til det antropologiske vidensfelt på dette område (Hammersley & Atkinson 1995:26,27). 6 Denne viden stammer fra egne interviews med danske donorfamilier, der bruger ordet bagland til at beskrive det fællesskab omkring donationen, de synes, de mangler. 4

6 Baggrund og setting Feltarbejdet vil finde sted i organ-organisationer i New York City. New York City ligger på den amerikanske østkyst og har 8 mio. indbyggere 7. Jeg har valgt denne setting, da den er en empirisk indgangsvinkel til samspillet mellem donorfamilier og organ-organisationer og samtidig giver adgang til donorfamiliernes egne fortællinger og meningsskabende strategier, samt de ansattes erfaringer. Valget af New York bidrager desuden til en større forståelse af amerikanske holdninger til organdonation, da det promoveres eksplicit i byens medier og i gadebilledet, og dermed giver en regional kontekstualisering af mit studie. Hovedparten af mit feltarbejde vil finde sted hos New York Organ Donor Network (NYODN) (www.donatelifeny.org), hvor jeg har fået tilsagn om et research internship i deres Donor Family Services (se Bilag 3). NYODN står til rådighed for familierne med opfølgende hjælp og støtte i deres sorg, og sørger for at donorerne bliver mindet ved særlige ceremonier. De har desuden et Donor Family Advisory Council, hvor donorfamilier kan evaluere organisationens skriftlige materiale og rådgive personalet til, hvordan man bedst støtter donorfamilier, og NYODN formidler også gerne kontakt mellem donorfamilier og modtagere 8. Desuden samarbejder NYODNs personale intensivt med sygehuse i byen med det formål at øge donationsraterne, hvilket i 2004 resulterede i en stigning på 21%. Derudover skal jeg kort besøge Mothers of Donors hovedkvarter i Albany (www.mothersofdonors.org). MOD er en støtteorganisation for donorfamilier, skabt af mødre til organdonorer. Jeg planlægger desuden kortere besøg i National Donor Family Council (www.donorfamily.org), der samarbejder tæt med NYODN. NDFC har et 7 Pt. er der 7000 på venteliste til et nyt organ i hele området omkring New York, der bliver foretaget ca. 620 transplantationer om året, og der er ca. 264 organdonorer om året ud af 608 mulige, hvilket giver en donationsrate 7 på 47%, der ligger lidt under landsgennemsnittet på 55%. 8 Denne kontakt mellem donor og modtager vil derfor kunne bidrage med interessant data omkring donorfamiliers meningsskabelse og deres tanker om og forhold til modtagerne. 5

7 nyhedsbrev, samt en omfattende hjemmeside med chatrooms for donorfamilier, der vil udgøre det primære fokus for min analyse af det skriftlige materiale i dette felt. Analytiske aspekter af studiet Mine primære analytiske vinkler på dette feltarbejde bliver gavegivning, slægtskab og forbundethed, transformativ identitet og narrativitet. Antropologiske studier i Europa og USA viser, at organdonation er gennemsyret af en gaveretorik, hvor det at donere bliver omtalt som at give livets gave 9, hvilket kan fungere som en meningsskabende strategi for de pårørende (Alnæs 2001; Lock 2002; Sharp 1995,2000,2001). Som følge af den formodede empiriske anvendelse af gaveretorikken, bliver gavegivning aktuel som analytisk vinkel. Tidligere antropologiske studier af organdonation, med fokus på gavegivning, har ud fra organmodtagernes perspektiv beskrevet den umulige reciprocitet i dette felt, og derfor omtalt gaveretorikken som gavens tyranni (Fox & Swazey 1992, Siminoff & Chillag 1999). Men for donorfamilier kan det ifølge Alnæs også være en form for gengældelse at have hjulpet andre, at få viden om organmodtagerne, eller bare at få tak (Alnæs 2001, Jensen 2004,2005). Inspireret heraf, vil mit analytiske fokus være på de forskellige reciprocitetsformer, der kan opstå ved organdonation, herunder hvilke former for sociale forhold, både til organmodtagerne og andre donorfamilier, denne form for gavegivning kan afstedkomme. Dermed udvides Mauss teori om det sociale forhold mellem giver og modtager (Mauss 1990[1950]:27) til også at omfatte forholdet mellem giver og giver. Med dette analytiske blik vil jeg kunne belyse og diskutere, hvorledes organdonation italesættes og gaveretorikken giver mening (F1), tankerne om døden og organmodtagerne (F2), og hvordan organdonation kan afstedkomme en form for forbundethed (Carsten 2000) i 9 Dette kommer også til udtryk på organisationernes hjemmesider, hvor organer næsten konsekvent omtales som gaver, og det at donere som livets gave. 6

8 fællesskabet med andre donorfamilier (F4). Slægtskab og forbundethed har dermed også analytisk potentiale i tæt samspil med gavegivning. Organdonation udvider eksisterende slægtskabskategorier, idet nogle donorfamilier anser transplantationen som overførsel af slægtssubstans og definerer deres nye familiemedlemmer i slægtskabskategorier. (Alnæs 2001,2001a). Med disse analytiske vinkler, vil jeg i mit feltarbejde fokusere på de særlige former for forbundethed, organdonation mobiliserer såvel til organmodtagerne (F2) som til andre donorfamilier (F4). For at besvare, hvordan donationen påvirker donorfamiliernes tilværelse (F3), vil jeg anvende antropologen Lesley Sharps begreb om transformativ identitet, der omhandler, hvorledes organtransplantationen påvirker modtagernes identitet (Sharp 1995). Meget tyder på, at organdonation kan medføre en ny identitet for donorfamilierne og for afdøde donorer. Såvel organdonorer som donorfamilier omtales i en amerikansk kontekst som helte, og dette kan derfor medføre en transformation i deres selvopfattelse, idet de via organ-organisationernes praksis og kollektive fortællinger bliver mål for heltedyrkelse, modtager anerkendelse og medaljer, og kåres som eksempelvis Mom of the Month 10. Dermed kan transformativ identitet også afdække betydningen af organ-organisationernes fællesskab (F4), samt hvad det betyder for donorfamilier, når amerikanske værdier om at redde liv afspejles i organ-organisationernes fortællinger og praksis (F6). Som følge af den empiriske tilstedeværelse af organdonationsfortællinger, bliver narrativitet en relevant analytisk vinkel at analysere disse fortællinger med, der kan give antropologisk indsigt i forholdet mellem virkelighed, erfaring og udtryksformer (Bruner 1986:6). Jeg skelner altså i mit feltarbejde mellem fortællinger som empirisk materiale og narrativitet som et analytisk blik på denne empiri. 10 Uddelingen af medaljer til donorfamilier er en vigtig del af organisationernes Donor Recognition Ceremonies og kåringen af Mom of the Month finder hver måned sted på Mothers of Donors hjemmeside. 7

9 Når der opstår brud på vores verdensbillede, eksempelvis ved tabet af en slægtning, aktiveres fortællinger for at give mening til det, der er hændt (Horsdal 1999:44). Fortællinger er altså en proces, hvor individuel mening skabes, ved at erfaringer udtrykkes verbalt (Steffen 1997:105). Ifølge Jackson, kan individet via fortællinger, eksempelvis Gift of Life-stories 11, opretholde en følelse af agens midt i meningsløsheden (Jackson 2002:15). Fortællinger skal dog ikke anses som en direkte afspejling af virkeligheden, idet det at fortælle er en selektiv og fortolkende proces (Horsdal 1999:24,36-40). Narrativiteten kan derfor bidrage med en dybere forståelse af fortællingernes betydning. Dermed belyses donorfamiliernes meningsskabende strategier, herunder opfattelsen af døden og relationen til organmodtagerne, gennem italesættelsen af organdonationen (F1,F2). Derigennem afdækkes desuden organdonationens betydning for donorfamiliernes tilværelse (F3). Ifølge Horsdal finder vi personlig mening med vores fortællinger i dialog med de kulturelle fortællinger, der omgiver os (Horsdal 1999:94). Derfor anvender jeg også narrativiteten til at analysere forholdet mellem donorfamiliernes individuelle fortællinger og organorganisationernes kollektive fortællinger (F5), da jeg forventer at møde en slags masternarrativ eller dominerende narrativ i organ-organisationerne (Bruner 1986:19) 12. Det vil sige en fælles struktureret fortælling om organdonation, der påvirker de personlige fortællinger og dermed er med til at konstruere og manifestere dette erfaringsfællesskab i en konstant forhandling (Steffen 1997). En narrativ analyse af dette forhold kan derfor belyse betydningen af organ-organisationernes kollektive fortællinger for donorfamiliernes meningsskabende strategier (F5), samt betydningen af de amerikanske værdiers afspejling i disse fortællinger (F6). 11 Gift of Life-stories beskriver hvordan donorfamilier med deres beslutning om at donere har givet liv til andre, og er dominerende på organ-organisationernes hjemmesider. De kan anses både som personlige historier og som en slags reklame for organdonation. 12 Denne forventning bygges på nuværende kendskab til organisationens skriftlige materiale 8

10 Design og metoder Mine informanter bliver primært donorfamilier i NYODN, samt de ansatte, der beskæftiger sig med donorfamilier i hverdagen 13. Jeg er dog bevidst om, at donorfamilier, der har fravalgt organisationernes fællesskab, samt pårørende, der har sagt nej til donation, også kan bidrage med relevant data, og derfor vil jeg opsøge disse informantgrupper også. Af etiske hensyn har jeg fravalgt at være til stede på sygehuset i den akutte donationssituation. Derfor er det også en præmis for mit studie, at familiernes erfaringer fra selve donationssituationen (F1) kommer til udtryk som en reflekteret fortælling, der er påvirket af den tid, der er forløbet. Jeg vil derfor kombinere følgende metoder for at besvare mine forskningsspørgsmål: Deltagerobservation som metode kan belyse det, der ikke italesættes, afdække forholdet mellem organisationens idealer og praksis og danne udgangspunkt for senere interviews via de uformelle samtaler, der opstår i deltagelsen (Bundgaard 2003:53-55; Cohen 1984:225). Jeg vil foretage deltagerobservation i dagligdagen i NYODN og til deres særlige mindehøjtideligheder for donorer, offentlige hyldestceremonier af donorfamilier og Memory Quilt-Days 14. Dermed kan jeg belyse organ-organisationernes betydning for donorfamiliernes meningsskabelse (F4). Jeg kan ligeledes erfare, hvordan donorfamiliernes selvopfattelse påvirkes af ovenstående ceremonier (F3), samt betydningen af de amerikanske værdiers afspejling i disse organisatoriske praksisser (F6). Dagligdagen i NYODN kan også belyse, hvordan donorfamilier italesætter organdonation (F1) herunder opfattelsen af døden og relationen til organmodtagerne (F2), samt anskueliggøre hvilke kollektive fortællinger, der omkranser organdonationen, mundtligt som skriftligt (F5). 13 Denne gruppe har faglig ekspertise og omfatter læger, terapeuter, socialrådgivere, psykologer og procurement professionals, dvs. dem der har som profession at tilvejebringe organer til transplantation, 14 Memory Quilts er fælles patchwork-tæpper fyldt med minder om de afdøde donorer. Hver familie har et patch, hvor de kan indsætte billeder, digte mm om deres afdøde slægtning, hvilket som regel finder sted ved en ceremoni, i forbindelse med at tæppet kommer forbi deres by eller område. 9

11 Jeg vil udføre livshistorie-interviews med donorfamilier, dog med udgangspunkt i donationsfortællingen 15. Ved hjælp af denne metode kommer donorfamiliernes fortællinger til udtryk (Horsdal 1999: ), og dermed genereres data om, hvordan donorfamilier italesætter organdonationen både i donationssituationen og efterfølgende (F1). Metoden giver desuden indblik i opfattelsen af døden og relationen til organmodtagerne (F2) og dermed en overordnet belysning af deres meningsskabende strategier, og hvordan donationen har påvirket deres tilværelse (F3). Desuden kan jeg erfare, hvilken betydning organ-organisationernes fællesskab har i den forbindelse (F4), samt afdække de kollektive fortællingers betydning for donorfamiliernes meningsskabelse (F5). Jeg vil foretage semi-strukturerede interviews med de ansatte i NYODN. Denne metode anvendes med det formål at dække en række udvalgte temaer og spørgsmål, samtidig med at der er åbenhed overfor ændringer i overensstemmelse med informanternes svar (Kvale 1994:129). I disse interviews kan jeg få organisationens perspektiv på, hvilken betydning det har for donorfamilier at indgå i deres fællesskab (F4), samt yderligere afdække organorganisationernes kollektive fortællinger og deres betydninger (F5). Strukturen i NYODN bevirker, at der ofte opstår møder eller andre situationer, hvor donorfamilier samles, og det er muligt at udføre fokusgruppeinterviews. Denne metode giver indsigt i familiernes forskellige erfaringer og deres italesættelse og meningsskabelse (F1,F2) gennem dialog med ligesindede (Dawson 1992:3). Desuden belyses samspillet mellem familiernes og organisationens fortællinger, og betydningen af de amerikanske værdiers afspejling på disse (F5,F6). Da dokumenter kan bidrage med relevant data (Hammersley & Atkinson 1995:173), vil jeg analysere skriftligt materiale, såsom donorfamiliers dagbøger, donationsfortællinger på nettet, organisationers hjemmesider, og chatrooms for donorfamilier. Dette kan belyse 15 Selv om jeg tager udgangspunkt i donationsfortællingen, forventer jeg dog også at få belyst andre relevante aspekter af deres liv gennem denne fortælling. 10

12 såvel donorfamiliernes som organ-organisationernes fortællinger (F1,F5,F6), og fungere som et udgangspunkt for yderligere dataindsamling. Jeg vil under hele mit feltarbejde udføre deltagerobservation i New York i form af gåture i byen, besøg ved seværdigheder, samtaler med indbyggerne, cafebesøg og læsning af lokale blade og aviser. Det at være i New York i dagligdagen har stor betydning for mit feltarbejde og kan bidrage med relevante data. Byen er en arena for organorganisationernes promovering af organdonation, den udgør den kontekst, mine informanter befinder sig i, og den accentuerer den amerikanske etos i forbindelse med saving lives og offentlig artikuleret heltedyrkelse på andre områder end organdonation 16. Denne dataindsamling kan åbne op for en dybere forståelse af de amerikanske værdier, der afspejles i organ-organisationernes fortællinger (F6) og fungere som en samfundsmæssig kontekstualisering af mit feltarbejde. Etiske overvejelser Jeg skal beskæftige mig med informanter, der gennemgår en stor sorg. Som en forberedelse til mit feltarbejde, har jeg derfor interviewet danske donorfamilier for at få en større fornemmelse for og erfaring med, hvordan man bedst muligt interviewer mennesker, der har mistet deres børn. Dette pilotprojekt har bidraget til en større forståelse for den etik, feltet kræver. Jeg er bl.a. blevet opmærksom på, at det er vigtigt at skabe en afslappet atmosfære, hvor der både er rum til at grine og græde, at vise empati uden at komme til at lege psykolog, at give tydeligt udtryk for hvad man vil spørge om og bruge data til, og at anerkende og respektere at det ofte er selve tabet mere end selve organdonationen, der er det altoverskyggende hos informanten. 16 Jeg forventer at finde data om organdonation i byen, da NYODN promoverer organdonation i byen ved samarbejde med bl.a. firmaer og religiøse grupper og forskellige tiltag i medier og i bybilledet. Eksempelvis oplyses Empire State Building en gang årligt til minde om afdøde donorer. Andre former for offentlig artikuleret heltedyrkelse kunne eksempelvis være brand- og politifolk der mistede livet ved angrebene på World Trade Center 11.september 2001, og som mindes ved Ground Zero, mediedækning af Irak-krig etc. 11

13 Jeg har i mine kontaktbreve til felten været meget eksplicit om, at min adgang vil være på deres præmisser, og at jeg er bevidst om den sorg, mine informanter har gennemgået og derfor vil tage de nødvendige hensyn. Jeg har desuden kontaktet en psykolog med erfaring på området og gennemgået litteratur om at miste en nær slægtning, jeg har fået anbefalet af mine danske donorfamilier. Praktiske overvejelser Mit feltarbejde skal finde sted i New York i perioden 15.august til 15.december 2005, og jeg har opnået den adgang til felten, der er nødvendig for at gennemføre mit studie. Jeg har afsøgt det danske organdonationsfelt på nettet, via medierne, og gennem mit pilotprojekt, da jeg har fundet det vigtigt at tilegne mig så stor viden om de danske forhold som muligt, da jeg forventer, at denne viden vil være af interesse for mine amerikanske informanter og berettige min forskningsinteresse og tilstedeværelse yderligere. Jeg har desuden afholdt møde med antropologen Anne Hambro Alnæs i Oslo og planlagt møde med antropologen Lesley Sharp i New York i begyndelsen af feltarbejdet. Målet med disse møder er dels at skabe et godt netværk, dels at lære af deres mangeårige erfaringer om interaktion og interviews med donorfamilier og derigennem få en forståelse for den forskningsetik feltet kræver. Det er desuden et væsentligt led i min planlægning at tage kontakt til Sundhedsstyrelsen og Transplantationsforeningen for at præsentere dem for mit projekt, i håb om at de har interesse for min forskning. På det mere praktiske plan har jeg fundet en lejlighed på Lower Manhattan, samt ansøgt om visum, bestilt flybilletter og udlejet min egen lejlighed i perioden. Jeg har igennem mit bachelorprojekt og andre antropologiske kurser beskæftiget mig indgående med organdonation og har derfor gode teoretiske forudsætninger for at gennemføre mit feltarbejde. 12

14 Litteratur Alnæs, Anne Hambro 2001 Minding Matter. Organ Donation and Medical Modernitys difficult Decisions Dissertation submitted fro the degree of Doctor Rerum Politicarum Department and Museum of Anthropology. The Faculty of Social Sciences. University of Oslo July a Organdonasjon i slektskapets bilde. Transplantasjonsbånd - til glæde og besvær I Signe Howell og Marit Melhuus (red.) Blod tykkere end vann? Fakbokforlaget Oslo s Bruner Edward M Experience and its Expressions in The Anthropology of Experience (eds.) V.Turner and E. Bruner. University of Illinois Press, Chicago pp Bundgaard, Helle 2003 Lærlingen I K. Hastrup (red.) Ind i Verden: En Grundbog i Antropologisk Metode. København: Hans Reitzel pp Carsten, Janet 2000 Introduction: cultures of relatedness in Cultures of Relatedness. New approaches to the Study of Kinship. (ed). Carsten, Janet. Cambridge: Cambridge University Press. Cohen, A.P Informants in R.F. Ellen (eds) Ethnographic Research. London. Academic Press pp Dawson, Susan et al 1992 Introduction & Team leader focus group training in The Focus Group Manual. Methods for Social Research in Tropical Diseases no 1. Geneve: UNDP/World Bank/WHO pp Etisk Råd 1998 Giv mig dit hjerte Organdonationens etiske dilemma Essaysamling fra Etisk Råd Fox, Renee C. and Swazey, Judith P Del 1 Organ Transplantation Patterns and Issues in the 1980s I Spare Parts: Organ Replacement in American Society Oxford University Press Fulton, Fulton & Simmons 1977 The Cadaver Donor and The Gift of Life in Gift of Life: The Social and Psychological Impact of Organ Transplantation R.G.Simmons, S.D.Klein and R.L.Simmons,eds New York: John Wiley and Sons pp Hammersley, Martyn & P. Atkinson 1995 Research Design: problems, cases and samples og Documents I Etnography. Principles in Practice, 2 nd edition. London & New York: Routledge, pp og Holtkamp, Sue 2002 Wrapped in Mourning The Gift of Life and Organ Donor Family Trauma Brunner-Routledge Taylor & Francis Group New York Horsdal, Marianne 1999 Livets Fortællinger en bog om livshistorier og identitet Borgens Forlag, København Gutkind, Lee 1990 Many Sleepless Nights: The World of Organ Transplantation University of Pittsburgh Press Jackson, Michael 2002 The Politics of Storytelling: Violence, transgression and Intersubjectivity Preface pp Museum Tusculanum Press, University of Copenhagen Jensen, Anja Marie 2004 Organer som gaver? En diskussion af gaveretorikken I organtransplantation samt en nuancering af gavegivning som analytisk vinkel. 13

15 Bacheloropgave Institut for Antropologi, København Joralemon, Donald 1995 Organ wars: the battle for body parts Medical Anthropology Quarterly 9: Kvale, Steiner 1994 Interviewsituationen og Interviewets kvalitet (Kap 7 og 8) I Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag pp Kopytoff, Igor 1986 The Cultural Biography of Things: Commoditization as Process in The Social Life of Things: Commodities in Cultural Perspective. A. Appadurai, ed. New York: Cambridge University Press pp "Commoditizing Kinship in America" In Consuming Motherhood (eds) J.S.Taylor, L.L. Layne and D.F. Wozniak Rutgers University Press pp Lock, Margaret 1997 Displacing Suffering: The Reconstruction of Death in North America and Japan in Social Suffering (eds.) Arthur Kleinman, Veena Das and Margaret Lock, University of California Press Berkeley and Los Angeles, California 2002 The Social Life of Human Organs in Twice Dead: Organ Transplantation and the Reinvention of Death University of California Press pp a Inventing a new death and making it believable Anthropology & Medicine, 9(2): Malony, Raelynn & Alan D. Wolfelt 2001 Caring for Donor Families before during and after Companion Press Fort Collins Mauss, Marcel 1990 [1950] The Gift: The form and reason for exchange in archaic societies Routledge London and New York Sharp, Lesley A Organ Transplantation as a Transformative Experience: Anthropological insights into the Restructuring of the Self Medical Anthropology Quarterly 9(3): The Commodification of The Body and Its Parts Annual Review of Anthropology vol 29: Commodified Kin: Death, Mourning and Competing Claims on the bodies of Organ Donors in he United States. American Anthropologist 103(1): Siminoff, Laura A, Kate Chillag 1999 The Fallacy of the Gift of Life The Hastings Center Report Hastings-on-Hudson Nov/Dec 1999 Steffen, Vibeke 1997 Life Stories and Shared Experience Social Science and Medicine 45(1) pp Younger, SJ, Renee Fox and Laurence O Connel (eds) 1996 Organ Transplantation Meanings and Realities The University of Wisconsin Press, Madison Hjemmesider: Egen Empiri: Interview med far til organdonor, København 10.marts 2005 Interview med mor til organdonor, København 12.maj 2005 Interview med mor til organdonor, Horsens 29.maj

16 Bilag 1 Tidsplan Forberedelse Januar-Juni 2005 Februar-Maj 2005: Februar-Maj 2005 Februar-Maj 2005 Marts-Maj 2005 Marts-April April Marts-Maj 2005 Juni 2005 Juni 2005 Juli 2005 Feltarbejdet Uge 33 Uge 34 Uge Uge Uge Uge 45 Uge Uge Hele perioden: Planlagte datoer: Intensiv legatsøgning Metodekursus på 8.semester som metodisk forberedelse til feltarbejdet Gennemførelse af tema-modulkurserne Slægtskab på Spil og Reciprocitet 1 og 2 som teoretisk forberedelse til feltarbejdet Praktiske forberedelser mht. flybillet, visum, bolig i New York, fremleje af egen lejlighed i København Interviews med tre danske donorfamilier pilotprojekt om danske tilstande metodisk, etisk og analytisk forberedelse Mailkontakt til antropologerne Lesley A. Sharp og Anne Hambro Alnæs - møde med Alnæs i Oslo Kontakt til felten tilsagn om research internship i New York Organ Donor Network samt tilsagn om kortere besøg hos Mothers of Donors hovedkvarter i Albany Udarbejdelse af synopsis synopsis-workshop, læsegruppemøder og vejledermøder Aflevering af synopsis Kontakt til Sundhedsstyrelsen og Transplantationsforeningen Intensiv litteraturgennemgang af materiale om organdonation og donorfamilier i USA samt skriftligt materiale fra organisationerne. Ankomst til New York indlogering. Feltarbejde i New York Organ Donor Network påbegyndes. Indledende møder med organisationen om feltarbejdets forløb, samt møde med Lesley Sharp Deltagerobservation i New York Organ Donor Network 2-3 gange ugentligt, samt interviews med donorfamilier og ansatte. Besøg i National Donor Family Council interviews Bearbejdning af data Besøg i Mothers of Donors hovedkvarter i Albany interviews med donormødre og ansatte. Deltagerobservation i New York Organ Donor Network 2-3 gange ugentligt, samt interviews med donorfamilier og ansatte. Besøg i National Donor Family Council interviews Bearbejdning af data Pause fra feltarbejdet - besøg fra Danmark Afholdelse af fokusgrupper i NYODN samt evt. opfølgende interviews. Deltagerobservation. Feltarbejdet afrundes Hjemkomst og juleferie Analyse af skriftligt materiale på nettet og i organisationerne. Deltagerobservation ved at opholde sig i byen (jf. metodeafsnit s 10) 15.sep, 20.okt og 17nov - Møder i Donor Family Advisory Council 4.december - Deltagelse i Donor Family Luncheon I New York Specialeproces Januar 2006 Feb-Jun 2006 Juni 2006 Udarbejdelse af feltrapport Bearbejdning af data og specialeskrivning Specialet afleveres 15

17 Bilag 2 Budget for feltarbejde i New York Udgifter under opholdet: Flybillet retur til New York Forsikring gennem Europæiske Rejseforsikring Udgifter til visum Lokaltransport i New York - månedskort (4 x 500 Dkr) Husleje i New York i 4 måneder (4 x Dkr) Transport til og fra Albany Mad og øvrige leveomkostninger antaget 300 Dkr/dag (120 x 300) Udgifter til telefon og Internet Udgifter til optageudstyr, transkriberingssudstyr, samt relevant faglitteratur Gaver til informanter Husleje i Danmark under opholdet (4 x 1800) UDGIFTER I ALT kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Indtægter under opholdet: 4 måneders SU + studielån (4 x 6500) kr Bevilget støtte fra Familien Müller Geiels Legat kr Bevilget støtte fra Oticon-Fonden kr Bevilget støtte fra Frimodt-Heineke Fonden kr Bevilget støtte fra Tom Nis Faxøes Fond kr Tilskud fra Institut for Antropologis Feltarbejdspulje kr Egen opsparing kr Indtægter fra fremleje af egen lejlighed i perioden kr INDTÆGTER I ALT kr 16

18 Bilag 3 Brev fra New York Organ Donor Network 17

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

DEN EFTERSPURGTE GAVE

DEN EFTERSPURGTE GAVE Institut for Antropologi, Frederiksholms Kanal 4-6, 1220 København K DEN EFTERSPURGTE GAVE -En diskussion af forholdet mellem vareliggørelse og gavegivning, deres sociale implikationer og gaveretorikken

Læs mere

Bacheloropgave i Antropologi af Anja Marie Jensen 151077-1644 ORGANER SOM GAVER?

Bacheloropgave i Antropologi af Anja Marie Jensen 151077-1644 ORGANER SOM GAVER? Bacheloropgave i Antropologi af Anja Marie Jensen 151077-1644 ORGANER SOM GAVER? - En diskussion af gaveretorikken i organtransplantation samt en nuancering af gavegivning som analytisk vinkel Af Anja

Læs mere

Når døde børn er livets gave. IUSA findes en velorganiseret. Unisex moderskab og organdonation i USA AF ANJA MARIE BORNØ JENSEN

Når døde børn er livets gave. IUSA findes en velorganiseret. Unisex moderskab og organdonation i USA AF ANJA MARIE BORNØ JENSEN 51 Når døde børn er livets gave Unisex moderskab og organdonation i USA AF ANJA MARIE BORNØ JENSEN Det er kvinder, især mødre til organdonorer, der gennem en særlig praktisering af moderskab sætter dagsordenen

Læs mere

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005 university of copenhagen University of Copenhagen Indledning Mogensen, Hanne Overgaard Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund Publication date: 2005 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation?

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Meget dårlig 1,2% 0,7% 12 8 0,7% 0,5% Dårligt 3,3% 3,5% 33 39 1,1% 1,1% Hverken godt eller dårligt 24,1% 22,1% 243 250 2,6% 2,4%

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Etnologisk Metode A. 4 Jensen, Bernard Eric: "Kritisk og kreativ kildebrug" 27 Kilde: Historie - livsverden og fag Gyldendal, 2003 ISBN:

Etnologisk Metode A. 4 Jensen, Bernard Eric: Kritisk og kreativ kildebrug 27 Kilde: Historie - livsverden og fag Gyldendal, 2003 ISBN: 1 Bundgaard, Helle: "Lærlingen den formative erfaring" 1 Kilde: Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode Hans Reitzels Forlag, 2003 ISBN: 8741224256 2 Pedersen, Marianne H.: "Making Traditions

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer 2010/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. december 2010 af Liselott Blixt (DF), Anita Christensen (DF), René Christensen (DF), Kristian

Læs mere

0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 && <1;5 1

0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 && <1;5 1 ! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-./%%&(% $ 0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ 809:# '% (6$6(%&(% ; 6 ; 6

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%*) %%$ 3$% 4 *+,5)444% 6 %' $ ' * ( %7# 7%%%*+,5 %444%7(8 % # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # 9/2//:." &$ '7#7'$%'$ (7 ;(

Læs mere

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6 ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1 !"#" #$ %"& $& "'($) *()*+,,-./,##$&# " 0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" 6$$$()*35 $222!$6!7!$ " 8-0--9,:! %# &6"6&#$&# ; 6 ; 6

Læs mere

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 819." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;) ! " #$%$ %& '$( )&( $*+&, -+,-!./01%%&(% $ 2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # '% (7$7(%&(% )7 ;)

Læs mere

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;) ! " #$%$ %& '$( )&( $*+&, -+,-!./01%%&(% $ 2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # '% (7$7(%&(% )7 ;)

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%*) %%$ 3$% 4 *+,5)444% 6 %' $ ' * ( %7# 7%%%*+,5 %444%7(8 % # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # 9/2//:." &$ '7#7'$%'$ (7 ;(

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ ; 7 ; 7 <;6 ; 2 2< 5 && <2;6 2

1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ ; 7 ; 7 <;6 ; 2 2< 5 && <2;6 2 ! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-../0.%%&(% $ 1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ 9/1//.:# '% (7$7(%&(% ; 7 ; 7

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

0)%")( %%$ 1$% 2 )*+3(222""% 4 5%' $ 5' ") 5 %6# ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 %% <1;5 1

0)%)( %%$ 1$% 2 )*+3(222% 4 5%' $ 5' ) 5 %6# ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 %% <1;5 1 !"! "#$# $% &#' %' #()%* +)*+,--./-$$%'$ # 0)%")( %%$ 1$% 2 )*+3(222""% 4 5%' $ 5' ") 5 %6# 6%%%)*+35 %222"%6"7 "% # 809-:" &$ '6#6'$%'$ ; 6 ; 6

Læs mere

1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6" 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$ " ! '6 :' ;' ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :'

1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$  ! '6 :' ;' ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :' !"#" #$ %"& '$& "()$* +)*+,--./0-##$&# " 1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6" 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$ " 8.1..9-! %# &6"6&#$&# '6 :' ;' '6 ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :' #" $#&# $$

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Ph.d.-kursus: Kvalitativ sundhedsforskning - forskningsdesign, litteratursøgning og datagenerering i praksis

Ph.d.-kursus: Kvalitativ sundhedsforskning - forskningsdesign, litteratursøgning og datagenerering i praksis Ph.d.-kursus: Kvalitativ sundhedsforskning - forskningsdesign, litteratursøgning og datagenerering i praksis 1. session Projektdesign og empirisk datagenerering 3. session Projektdesign og kvalitet af

Læs mere

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 819." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ ; 8 ; 8 <;7 ; 3 3< 6 && <3;7 3

2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ ; 8 ; 8 <;7 ; 3 3< 6 && <3;7 3 ! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-../01.%%&(% $ 2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ /2//.:# '% (8$8(%&(% ; 8 ; 8

Læs mere

SMOF symposium 29. november 2013

SMOF symposium 29. november 2013 SMOF symposium 29. november Den Bio-Psyko-Sociale model i et sundhedsantropologisk perspektiv Placebo & Kommunikation Eva Hauge, DipMDT, Master i Sundhedsantropologi (MSA) Specialist i muskuloskeletal

Læs mere

+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;) ! " #$%$ %& '$( )&( $*+&, -+,-!.//012/%%&(% $ +&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # '% (7$7(%&(% )7 ;)

Læs mere

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6 ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1 !"#" #$ %"& $& "'($) *()*+,,-./,##$&# " 0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" 6$$$()*35 $222!$6!7!$ " 8-0--9,:! %# &6"6&#$&# ; 6 ; 6

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag

Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12 Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Supervisionens hovedformål At supervisanden bliver bedre til at bidrage til behandlingen af patienten såvel den

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Roskilde Sygehus Afdelingens

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Sygehus Thy-Mors Afdelingens

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Sygehus Lillebælt, Vejle

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Sygehus Lillebælt, Kolding

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Sygehus Sønderjylland,

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Nykøbing Falster Sygehus

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Sygehus Vendsyssel,

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Sydvestjysk Sygehus,

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Odense Universitetshospital,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Udkast til procesevaluering af. Nyt Liv Nye Vaner

Udkast til procesevaluering af. Nyt Liv Nye Vaner Projektnr. 2560 Udkast til procesevaluering af Nyt Liv Nye Vaner En indsats overfor overvægtige gravide og nybagte mødre Indholdsfortegnelse 1. Formål...1 2. Design...1 3. Procesmøder...3 4. Organisation

Læs mere