Planværksted # 1 Bo i bymidten

Transkript

1 Planværksted # 1 Bo i bymidten

2 Opsamling Planværksted 1 I løbet af det næste halve år vil der blive afholdt 4 planværksteder. Planværkstedet er et værkstedsrum, hvor Nivås borgere bliver inviteret til at deltage aktivt i udviklingen af bymidten. På hvert planværksted vil der blive mulighed for at arbejde med at kvalificere specifikke temaer i planen. Planværksted 1 Formålet med Planværksted 1 er, at få input til hvordan man skal bo i Fremtidens Nivå Bymidte. Hvor højt, hvor tæt, hvilke typer af boliger og ejerforhold. Desuden skal vi finde frem til, hvordan boligerne skal relaterer sig til de fælles udendørs opholdsarealer samt flowet og trygheden i bymidten. Den viden der indsamles, skal være med til at kvalificere boligbyggefelterne i planen herunder boligtyperne og boligernes relation til fælles udendørs opholdsarealer samt flowet og trygheden i Bymidten. På de næste sider kan du læse opsamlingen på første Planværksted. På planværksted 1 var der 4 forskellige stationer, hvor der blev arbejdet med at udvikle følgende temaer: Station 1: Hvor højt vil du bo og hvor højt er højt i Nivå? Station 2: Hvilke typer boliger skal man kunne bo i? Station 3: Boligens og bymidtens udearealer Station 4: Flow, færdsel og tryghed

3

4 Station 1 Hvor højt vil du bo og hvor højt er højt i Nivå? Hvor højt og tæt kan der bygges forskellige steder i bymidten? Mod Nivåvej Mod Jernbanen Mod strøget Mod de grønne kiler Mod nabobebyggelser Højere byggeri ud mod Nivåvej og banen Langs banelegement og Nivåvej var der bred enighed på tværs af grupperne, om at der kunne bygges tre endda fire etager såfremt, der var variation i højderne og placeringerne, så byggeriet ikke fremstår som en klods eller fæstning. Det positive ved højere bygningsmasse er at det skærmede for larm fra vej og tog og giver en masse, der kan understøtte det savnede butiksliv. Mens bekymringerne kredsede om kig direkte ned i naboers haver, en slumficering af bymidten og en arkitektur, der ikke resonere med resten af Nivå. Halv-private uderum som bufferzoner Byggeriets tæthed skal endvidere også give plads til / have inkorporeret semi-private udendørs rum såsom altaner, terrasser og forhaver, så der er en følelse af liv i bymidten på tidspunkterne, hvor folk er hjemme. Forhaver skal give privatliv og trække bebyggelsen lidt væk fra vejen, dog uden at afskære beboerne i husene fra resten af byen og brugerne af de grønne områder. Den synlige bymidte På tværs af grupperne var der enighed om, at der skal skabes kig ind til byen. Flere grupper diskuterede om de højere byggerier ud mod bane og vej ikke ville gennem byen væk netop som voldene gør nu. Blandet andet blev der talt om lavere bebyggelser helt nede ved banen, så bymidten er synlig fra stationen, samt muligheder for at skabe synlighed fra Nivåvej selvom byggerier ud mod vejen er højere. En varieret bymidte Bymidten skal have variende højder og boligtyper. De varierende højder var et centralt gentagende element i alle grupper og for alle scenarier af byggefelter. Mens felterne op til eksisterende boligbyggerier gerne må spejle dem i højde og drøjde, synes mange godt at der må leges med højder og drøjder, så udtrykket ikke blive monotomt. Toetager blandet med et-plansboliger rækkehuse, dobbelthuse, parcelhuse. Udover variation i bygningsmasse, må der gerne være overraskelser i placeringerne af byggerierne og de elementer, der fylder mellemrummene mellem bygningerne ud netop for at undgå et monotomt udtryk. Tre vigtigste pointer: Variation i højden Kig ind til bymidten Højere ned mod Nivåvej og banen

5 På stationen blev der med udgangspunkt i træklodser drøftet fordele og ulemper ved forskellige bygningshøjder, og hvor der kan bygges højt og lavt. Eksemplet til venstre er et billede på den lave bymidte med bygninger i én etage og billedet til højre illustrere en variation i bygningshøjde afhængigt, hvad bebyggelsen henvender sig til.

6 Station 2 Hvilke typer boliger skal man kunne bo i? Hvilke ejerformer der skal planlægges for? Hvilke målgrupper/beboere skal vi planlægge for? Hvordan skal de forskellige beboere bo - sammen/side om side eller seperat? Hvilke typer boliger bor de forskellige målgrupper i? Hvordan skal ovenstående spørgsmål præge arkitekturen? Ejerformer Mange udtrykte ønske om at der planlægges for ejer og andelsboliger. Derudover blev det drøftet at der kan planlægges for almene boliger, men at det er væsentligt at dette sker med høj arkitektonisk kvalitet og i mindre enheder spredt over bydelen. Nivå har et relativt højt antal almene boliger i dag. Målgrupper Mange borgere udtrykte ønske om en blandet by, med mulighed for boliger til mange forskellige segmenter: børnefamilier, unge/studerende, ældre (både friske seniorer og ældre som er plejekrævende). Dette kræver også at der findes forskellige ejerformer også forskellige fællesskabsorienterede boligformer (bofællesskaber eller studieboliger for både unge og ældre). Blandet by Flere udtrykte ønske om at der inden for hvert boligfelt bliver blandede ejerformer og at der etableres boliger der henvender sig til forskellige segmenter/målgrupper. Dermed kan man inden for det samme kvarter have mange forskellige generationer samlet, hvilket kan give en god synergi. Det er dog ikke alle ældre der ønsker at bo tæt med børnefamilier hvor der kan bliver larm i forbindelse med boldspil og leg. Dette er et væsentligt opmærksomhedspunkt i planlægningen af en blandet by. Typologi, kantzoner, mv. Der blev hovedsageligt drøftet byggeri i højderne 2-3 etager. Det blev også drøftet at der mod kanten af byggefelterne kan bygges lavere, mens der i midten kan bygges højere. Boligområderne vender ansigtet ud mod omgivelserne, og mod banen kan der bygges højere. Der skal både være lejligheder (fx 3 etager få steder 4) og byhuse (fx kædehuse/rækkehuse i ca. 1-2 etager). Tage: Saddeltag mv. helst ikke for mange flade tage. Tage med tagrejsning /taghældning skal være karakteristisk for bymidten. Det liv der udspiller sig i hjemmet skal være synligt. Det skaber liv, byliv og tryghed

7 Dette referencefoto blev fremhævet som et godt ideal: Varierende bygningshøjder, spændende tage, varme facadefarver og kvalitet/ variation i facademateriale. Der er en overgang mellem det private i bygningerne og så de åbne offentlige gade. Det grønne gør byen levende og indbydende.

8 Livet mellem husene - Fællesskab Husene skal bygges og placeres således, at beboerne opfordres til udnytte de fælles arealer og faciliteter. Husene skal orienteres imod fællesskaber med naboer og brugere af bymidten. Synergi! Der kan være fælles faciliteter i de enkelte små boligområder fx skure, værksteder, forsamlingshus/fælleslokale/haver/ nyttehaver/orangeri/drivhuse. Livet i disse skal være synligt og inviterende. Samtidig skal byrummene og livet mellem husene planlægges så der også er noget intimsfære tilbage til beboerne der skal arbejdes med overgangen mellem det private og det offentlige/fælles. Det skal være trygt at kunne sende sine børn ud i gårdrummet og lege, så de ikke behøver bevæge sig helt ud af syne fra de voksne for at lege. Andet Mulighed for at drive liberalt erhverv med få ansatte i hjemmet, blev drøftet. Tegl, træ og varme materialer og farver skal være kendetegnende for bymidten. Ønske Fakta om eksisterende byggeri i Nivå. Hvor mange boliger er der f.eks. i Åtoften, Nivå Vænge mv Hvor mange bor der de respektive steder. Fakta om hvilke boligtyper findes i Nivå og hvor. Eksempel på et lille stræde, hvor der kan være tæt kontakt mellem beboerne på gaden. Gadeforløbet giver oplevelsen af en snoet bymidte hvor man kan gå på opdagelse mellem husene og opleve nye hyggelige gårdmiljøer. Der er også blevet plads til et drivhus på toppen af en bygning. Inspiration: Fredensborg, Svendborg og Dragør.

9 Her et eksempel på en mere åben bebyggelsesstruktur, hvor der er en hvis åbenhed igennem byggefeltet. Variationen i husenes højder, omfang og tagkonstruktion er karakteristisk. Det samme er de spring i facaderne som de forskellige bygningskroppe bidrager til, selv om bygningerne ligger i en mere karre-lignende struktur end på de ovenstående fotos. Små huse eller skure i midten skaber synlige og tilgængelige fælles samlingspunkter. Dette kan være essentielt ved senior bofællesskaber. Eksempel på en tæt bebyggelsesstruktur med lave og varierende bygninger. Her kan der både være plads til studieboliger, et par enfamilie/dobbelthuse. Det kan også være et seniorbofællesskab i den forreste del af pladen og studieboliger i den lange mere ensformige bygning. De små bygninger i midten kunne være fællesafciliteter. Bebyggelsesstrukturen skaber små hyggelige kroge i gårdrummene som invitere beboerne ud og så bymidtens besøgende kan se det hverdagsliv der leves i bymidten. Dette bidrager også til de små oplevelsesrige stræder hvor det private og offentlige mødes.

10 Station 3 Boligens og bymidtens udearealer Hvordan skal boligen henvende sig mod de grønne kiler? Hvad er karakteren af de grønne kiler? Hvordan skal boligens uderum mod gården formgives? Hvad er karakteren af strøget? Hvordan henvender boligen sig mod bygaden? Boligens uderum mod de grønne kiler Haver mod de grønne områder skal være åbne. De grønne kiler bør have en beplantning der tiltrækker dyr og insekter. Der bør arbejdes med klimatilpasning i de grønne kiler ved etablering af vådområder. Der bør etableres gode sti forløb også til brug for løbehjul og rulleskøjter. Boligens uderum mod gården Lille privat have Haver i varieret størrelse, afhænger af lys, skygge forhold erfaringer fra de tidlige gårdrydninger i København. Solforhold er vigtig i forhold til dybden af haven. Overgang mellem halv private og halv offentlige arealer kan ske på mange måder, og behøver ikke være be plantning. Det kan være belægningsskift, terrænspring eller andet. Der bør være fokus på læskærmende elementer. Gården bør være møbleret med bord og bænke, Ældrevenlig indretning. Gode forhold for børnefamilier. Boligens uderum mod strøget Der skal være en opholdsplads som det ser ud nu, er der er lagt op til, at strøget er et forløb Ud- og indsigt mellem gadeplan og altaner Grønt og mulighed for ophold Opvarmet bænke Bymidtefunktioner i kanten af strøget og mere rekreativ indretning i midten f.eks. mindre sø og grønne områder. Ikke en præcis kant mellem bymidtefunktionerne og de rekreative. Bekymring for at bylivet forsvinder om aftenen, hvis der kun er butikker i stueplan. Blandet butikker og boliger kan understøtte liv på gadeplan hele døgnet Skæve vinkler i bebyggelsen, der giver mulighed for at se boliger, der ikke ligger lige ud til strøget. Det skaber samtidig små pladser til ophold. Boligens uderum mod bygaden Parkering skal foregå på gadeniveau en enkelt ønskede dog parkeringskælder. Bylivet bør starte ca. 2,5 meter fra facaden. Delt parkering mellem boliger og liberalt erhverv. I dagtimerne på hverdage er det erhvervsparkering. Om aften og i weekender er det bolig parkering. Ved udlæg af 1½ parkeringsplads pr. bolig. Hvis en familie ikke har bil betyder det, at en anden familie skal have 3 biler

11 for, at alle p-pladser er i brug! Fuldt offentligt haverum mod gaden. Andet Boligerne og andre bygninger skal ligge forskudt i forhold til hinanden, så der opstår en varieret bebyggelse. Boligerne skal variere i højde og drøjde. Der skal være gennemgang og små passager mellem bebyggelsen, så der bliver mange muligheder for at sive gennem bymidten ikke kun via de store hovedstrøg. Det var der også oprindeligt i Nivå Center. Bebyggelse skal bygge videre på principperne fra de gamle landsbyer. Der skal være træer i byen - også høje træer. Det grønne skal have organiske former. Ikke stramme ensartede hække. Grønne tage og taghaver (dog spørgsmål om taghaver er i modstrid om ønsket om liv i gadeplan). Der skal aktivt arbejdes med de privat, halv privat, halv offentligt og offentligt arealer. Der skal være en helt klar ansvarsfordeling mellem de forskellige typer af arealer, så der ikke opstår tvivl om ejerforhold og ansvar for drift- og vedligeholdelse. Skolens boldbane skal bevares eller flyttes. Legepladser og uderum for både små og større børn i alle former for uderum. Et forløb af stier som også kan benyttes til rulleskøjteløb. Skaterbane. På planværkstedet blev der udviklet forskellige principper for udformning af udearealer alt afhængig af, hvordan de var placeret i forhold til boliger og i forhold til resten af bymidten. Det er vigtigt, at bymidtens udearealer tilbyder forskellige typer af oplevelser fra stille natur oplevelser til sportsaktiviteter.

12 Station 4 Flow, færdsel og tryghed Hvordan færdes vi i dag? Hvordan opleves trygheden i dag? Hvordan skal vi bevæge os i Fremtidens Nivå Bymidte? Utryghed Sti nord for centret meget øde. Manglende beskæring og belysning på stykket ved busslusen gør stien utryg. Belysningen er blevet bedre med LED på Niverødvej, men der mangler belysning på den nye cykelsti. Meget trafik ved skolen på Niverødvej utrygge krydsninger fra sideveje og stier på Niverødvej. Grupper af unge drenge er utrygsskabende Man kan godt sige noget til dem uden at de gør noget. Hashhandel? Utrygt ved stationen - Henter familie i bil fra stationen må ikke gå selv. Utrygt cykelskur vest for stationen. Utrygt i tunneller under banen ved stationen og på Nivåvej. Fravær af mennesker skaber utryghed. Bebyggelsen skal understøtte livet i bymidten og omvendt så der er flere mennesker i bymidten. Vigtige opmærksomhedspunkter Der mangler mulighed for at cykle langs Nivåvej Ønsker rekreativ sti forbindelse fra bymidten til Nivåvej, så man kan gå langs vejen. Parkering skal have gode forhold. Trafiksikre stiforbindelser for børn er vigtig i bymidten. Deltagerne placerede farvet tape på ruter: Gul tape =unge Lyserød = Børnefamilier Blå = Ældre Grøn = rekreative Deltager placerede blå sedler på utrygge steder

13 Input til projektet fra tavlen Husk sportsplads/boldbane ved skolen. Svømmehallen er meget vigtig i forhold til at kunne tiltrække borgere, og samtidig betyder den meget for alle aldersgrupper. Vi skal spille bold flere steder ikke kun på én boldbane. Prøv at se på det nye rekreative område i Islandshøjparken- et varieret område, legeplads, grillområde ect. Magnetfelter som tårn/udsigtspunkt, orangeri eller park, café og galleri. Murstenshuse med tegltage. To dagligvarebutikker, der er forskellige ikke REMA 1000/ Netto men én lavpris + en butik med et højere niveau. Teglfarver ikke REMA 1000 huse.

14 Fredensborg Kommune Rådhus, Egevangen 3B 2980 Kokkedal