Side 4. Indhold. Side Beretning side 4. Busgaden Cyklist- og fodgængertunnel??

Transkript

1 Brancheafdelingens fagblad nr. 7 Oktober år gang Busgaden Cyklist- og fodgængertunnel?? Side 4 side 4 Side Beretning 2004 Indhold LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 8 FUMLEBY s. 20 HJERNEVRIDEREN s. 22

2 Sporvejsfunktionærernes Bran cheaf deling Chr. X's Vej 56 58, 8260 Viby J, tlf Træffetid: Stationerne, mandag kl , torsdag Chr. X's Vej, mandag/torsdag kl Brancheafdelingens hjemmeside: Bestyrelse / tillidsmænd Formand (konstitueret) Johnny C. Fischer Tlf Næstformand (konstitueret) Bente Mikkelsen Tlf Bestyrelses medlem Teknisk sektor Ole Bonde Petersen Tlf Tillidsmands suppl. Syd Nord Stationsansvarlig Bendt Bendtsen Tlf Nord Jean Philip Ricard Tlf Nord Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Nord Syd Stationsansvarlig Ib Rudbjerg Tlf Syd Bent-Aage Andersen Tlf Syd 3104 Anni Lundgaard Tlf NORD: Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Sikkerhedsrepræsentanter SYD: Josef Stemborg (fridagshold 6) Tlf P. kontrollører/billetkontrollører Tillids- og sikkerhedsrepræsentant Ole Bonde Petersen Tlf NORD: Jean Philip Ricard (fridagshold 8) Tlf SYD: Ib Rudbjerg (fridagshold 7) Tlf Her er plads til dit billede! Redaktion: sporvejsnyt@bus-aarhus.dk Niels K. Kirk Tlf NORD: Bendt Bendtsen (fridagshold 6) Tlf SYD: Bent-Age Andersen (fridagshold 3) Tlf Michael Madsen Tlf Tjelevej26@privat.dk Niels Larsen Tlf Larsen@linie26.dk AUTOMATSKIFTER: Hans Henrik Pedersen Layout og tryk: OBS: Werks Offset A/S Næste nummer udkommer Tlf medio novmeber 2004 Oplag: DEADLINE: Søndag den 31. oktober 2004 kl Nr. 7 Oktober 2004

3 Chikane Hvem?Os? Lederen At buschauffører ved Århus Sporveje vælger at lade sig organisere i FOA, kalder SID for chikane. Mægleren i grænsestriden mellem SID og FOA, er tilbøjelig til at give SID ret, idet han finder det usandsynligt, at det er buschaufførernes eget ønske, at være organiseret i FOA. Sådan lyder blot dele af konklusionerne i det mæglingsforsøg, som nu er kuldsejlet, idet SID kategorisk afviser at indgå fællesoverenskomst af principielle grunde ligesom de henviser til manglende tillid til FOA på grund af den såkaldte chikane. Men mægleren, Steen Scheuer og SID tager fejl af buschauf førernes egen interesse i fællesskab og sammenhold på arbejdspladsen. Vi har strakt hånden frem med løsningsforslag. Vi har sagt ja til ideen om en fællesklub under forudsætning af, at klubben havde den fulde kompetence. Vores lokalafdeling FOA har accepteret sådan en konstellation. Vi har imidlertid stillet som krav, at grundlaget for klubbens arbejde var demokratisk, så det fortsat alene er buschaufførerne der vælger bestyrelse / tillidsrepræsentanter uden skelen til organisationstilhørsforhold, men alene med henblik på at vælge de bedste. Er det chikane? Er det chikane, at chaufførerne har en holdning til den organisation der skal varetage deres interesser? Er det chikane, at vi ikke ønsker at splitte vores arbejdsplads op i A og B medlemmer? Er det chikane, at vi vil fællesskab og sammenhold? Jeg synes tvært imod, at det er chikane, at de med vold og magt vil splitte vores arbejdsplads op i to men måske værst af det hele at SID ikke vil anerkende at buschauffører har en selvstændig holdning. Som sagt er mæglingsforsøget kuldsejlet. I den endelige rapport understreger mægleren, at det er FOA der siden 1923 har organiseret buschauffører at SID alene tjener medlemskroner med den holdning de ligger for dagen, idet de i mange år ikke har haft medlemmer på området. Med andre ord, så mister de ikke noget i forhold til hidtil, ved at udvise en større fleksibilitet og mere samarbejde. Sporvejsnyt udgives af: Sporvejsfunktionærenes brancheafdeling Chr. X's Vej Viby J Tlf.: Ansvarshavende: Johnny C. Fischer Redaktionen forbeholder sig ret til at for kor te ind læg, men det vil altid ske i samarbejde med den, der har skre vet ind læg get. Der er in gen censur. Læserbreve og indlæg er derfor ikke nødvendigvis ud tryk for Redaktionens eller Brancheafdelingens holdninger. Mægleren understreger, at det er usundt for organisationerne, at tiden og medlemskontingentet skal bruges til at strides om medlemmerne at alle parter var bedre tjent med samarbejde. Men samarbejde skal være gensidigt. Vi mener fortsat at buschauffører skal høres og tages alvorligt i vores ønsker til den fremtidige organisering af overenskomstansatte kolleger. Vi har ret til at forvente respekt om en holdning, hvor udgangspunktet er fællesskab og sammenhold uanset om vi er tjenestemænd eller overenskomstansatte. De udfordringer vi står over for blandt andet med truslen om udlicitering af vores arbejdsplads, er begrundelse nok for at stå sammen, i stedet for at sprede kræfterne. Forsiden: Busgaden, september Johnny C. Fischer Nr. 7 Oktober

4 Busgaden September 2004 Cyklist- og fodgængertunnelen Af red. Niels Larsen Det kan måske have lange udsigter, før der bliver skabt ordnede forhold i busgadeområdet. Det virker ikke, som om myndighederne helt forstår alvoren i buschaufførernes bekymring omkring trafiksikkerheden på stedet. Der skal snart være færdelsmøde. På mødet deltager kommunen og politiet. Århus Sporveje er repræsenteret ved trafikchef Frits Vittrup. På det kommende møde vil busgadeforløbet blive evalueret / diskuteret. Buschaufførernes tillidsfolk deltager ikke i færdelsmøder. Vi bringer igen i dette nummer af SporvejsNyt billeder fra busgaderne. Vi håber at billederne kan inspirere deltagerne i færdelsmødet til løsninger, der gør busgaderne til et mindre trafikfarligt sted. Fra sikkerhedsrepræsentanterne har redaktionen erfaret, at et emne, der vil blive bragt op på det næste færdelsmøde er, at busserne kører for hurtigt ud af busgaden mod Åboulevarden. 4 Nr. 7 Oktober 2004

5 Kritik af nyt direktiv om arbejdstid Af Peder Munch Hansen Fra LO s Ugebrevet a4 nr september Endnu i støbeskeen skaber EU-forslag om arbejdstid røre. Helt uacceptabelt, siger EU-parlamentariker. Et slag mod det sociale Europa, mener den europæiske fagbevægelse. OPTRAPNING Tilkaldevagter er ikke arbejdstid, med mindre lande vedtager det i en lov, eller arbejdsmarkedets parter selv aftaler det. Lønmodtagere har ikke ret til afspadsering efter dage med lange arbejdstimer, men kan vente op til tre dage med at få ekstra fri. En arbejdsuge kan være op til 65 timer, men ikke over 48 timer om ugen beregnet over op til et år. Det er noget af indholdet i et forslag til ændring af reglerne for arbejdstid, som EU-kommissionen ventes at fremsætte onsdag. Forslaget bryder med de nuværende regler på en række punkter og skaber røre, endnu inden det er fremsat. Der er tale om klare forringelser i forhold til reglerne i dag, siger generalsekretær i den europæiske fagbevægelse, EFS, John Monks. Generalsekretæren skriver i et brev til EU-kommissionens formand, Romano Prodi, at forslaget ikke kun er et slag mod lønmodtagernes rettigheder, men mod det sociale Europa. Derfor anmoder han om, at forslaget lægges i skuffen, og at det bliver der. En af de afgørende ændringer, kommissionen foreslår, gælder tilkaldevagter. Forslaget bryder således med en afgørelse ved EF-domstolen, der forrige år fastslog, at tilkaldevagter tæller med som arbejdstid, selv om lønmodtageren blot står til rådighed. Afgørelsen blev taget ilde op af især arbejdsgiverne i hospitalssektoren, hvor tilkaldevagter er almindelige, og der er generel mangel på læger og andet personale. I kommissionens ny forslag hedder det, at tilkaldevagter som udgangspunkt ikke er arbejdstid. Men lande eller arbejdsmarkedets parter kan vedtage, at vagterne tæller med. Som hovedregel gælder en maksimal arbejdsuge på 48 timer, som beregnes som et gennemsnit over fire måneder. Det ny forslag åbner for, at virksomhederne indgår aftaler med fagforeninger, de ansatte eller den enkelte ansatte om, at perioden beregnes over et år. Men den ansatte må aldrig arbejde mere end 65 timer på en enkelt uge. Endelig siger forslaget, at en lønmodtager ikke har ret til afspadsering umiddelbart efter en lang arbejdsdag. Der kan gå op til tre dage, før den ansatte har ret til kompensation for den ekstra indsats. EU-reglerne om arbejdstid har været omdiskuterede, siden det første forslag blev fremsat i begyndelsen af 1990 erne. Storbritannien fastholdt, at reglerne ikke gjaldt for briterne, fordi Storbritannien under den daværende konservative regering ikke var med i den sociale dimension af EU-samarbejdet. Siden fastslog EF-domstolen, at der var tale om regler inden for arbejdsmiljø, og de gjaldt også for briterne. For at imødekomme Storbritannien fik EU-direktivet en særlig paragraf, der gjorde det muligt for lande at stå uden for dele af direktivet. De britiske regeringer har benyttet sig af muligheden. Efter EF-domstolens afgørelse i sagen om tilkaldevagter har flere lande fulgt i briternes fodspor. Nu tordner de britiske arbejdsgivere imod, at det ny forslag ikke taler om en generel mulighed for at stå uden for reglerne. John Monks hæfter sig ved, at det aldrig har været meningen, at retten til undtagelser skulle gælde evigt. Europa- Parlamentet har da også foreslået i en betænkning, at muligheden udfases over en periode. Medlem af parlamentet, Ole Christensen (S), peger samtidig på, at det ny forslag ligger langt fra de tanker, parlamentets betænkning indeholdt. Han tror, at forslaget vil møde bred modstand. Det gælder ikke mindst virksomhedernes muligheder for at indgå aftaler med den enkelte lønmodtager. Det er jo ødelæggende for alt det, vi står for i Danmark med aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, siger Ole Christensen. Han tror også, at kvinderne i Europa- Parlamentet finder forslaget som et anslag mod dem. Det lægger jo op til lange arbejdsdage. Forslaget går imod hele tanken om et bedre forhold mellem arbejds- og familieliv. Alle taler om, at flere kvinder skal ud på arbejdsmarkedet. Heller ikke på det punkt lever forslaget op til målene. Det har fokus på konkurrenceevne og vækst, men glemmer den sociale balance, siger Ole Christensen. Nr. 7 Oktober

6 Arbejdsforhold? Hvad med fremtiden??? Af 2996 Jørgen Schakow Mennesker, som befinder sig i de laveste lag i arbejdsmarkedshierarkiet, har for vane at være alt for pæne. Kritik af arbejdsforhold m.m. er vi ikke altid så hurtige på aftrækkeren med. Vi skulle jo nødigt blive upopulære hos vores egen ledelse og måske derved skabe problemer for os selv. Det er selvfølgelig også derfor vi har nogle valgte tillidsfolk, som skal varetage vore interesser. Trafikintensiteten i Århus er målt til at omfatte en stigning på 4% pr. år. D.v.s., at der gennem de seneste 10 år har været en stigning på 48% (akkumuleret beregning). Politiets ressourcer til trafikkontrol har i samme periode været kraftigt faldende. Og færdselsmoralen, både i Århus og i resten af Danmark, er gennem de seneste år blevet helt uacceptabel dårlig. Hvem tænker på det? Og er der noget, som er rettet til, for os chauffører p.g.a. det? Vi skal - acceptere den stresspåvirkning, som den øgede trafikintensitet og dårlige færdselsmoral påfører os. - acceptere den stresspåvirkning, som den øgede vold og chikane påfører os. - yde den bedste service over for vore kunder ved bl.a. at overholde køretiderne. - yde den bedste service over for vore kunder ved også at vente på dem, når de kommer løbende hen imod bussen ved stoppestedet, selvom vi allerede er flere minutter forsinket. - overholde færdselslovens bestemmelser. - sørge for, at vi ikke bliver syge fordi så kan vi miste jobbet. Vi skal Vi skal Ja ofte er det modsatrettede krav, som vi skal opfylde. Men det kan vi jo ikke!!! Mange af kravene er uden logik, idet de er fuldstændig umulige at opfylde. Det giver stress og så bliver vi syge. I den nærmeste fremtid skal der tilsyneladende især strammes op på chaufførområdet, da det har stor indflydelse på en køreplantimepris. Det kommer derfor således til at berøre chaufførernes arbejdsforhold. Alle siger, at det er fordi vores virksomhed skal trimmes nu hvor ÅS skal i licitation. Formålet med at trimme virksomheden skal efter sigende være fordi vi skal være sikre på, at Århus Kommune selv skal vinde licitationen. (Men hvad sker der så med vore arbejdsforhold?) I den sag har vores Brancheafdeling talt med to tunger: 1) Dels har Brancheafdelingen sagt at nedskæringer betyder forringelse af kvalitet hvilket jo er rigtigt. Politikerne og ledelsen lader sig dog ikke påvirke af sådanne svage argumenter. Der skal lovstof på bordet. 2) Og dels har Brancheafdelingen også hidtil givet udtryk for, at vi skal være forstående, når der trimmes/strammes. Men de stramninger, som foretages i disse år, hvor vi nærmer os det afgørende, bliver ikke lempet efter en licitation. Hvis man tror det, så er man meget naiv. Hvis intentionerne m.h.t. stramningerne fortsætter og Århus Kommune vinder licitationen: Så har vi haft nogle dygtige politikere og ledere, som har formået at spare en masse penge. (Især på chaufførområdet). Og så får vi en kommunal arbejdsplads, som giver chaufførerne nogle helt umenneskelige arbejdsvilkår. Ingen kan nogensinde gå hjem fra sit arbejde og sige: Det var en god dag. Jeg har gjort det rigtigt godt i dag. Er det det vi vil? Og er det det, som vore forhandlere skal medvirke til? (I en orientering af den 11. september 2004, udarbejdet af ledelsen om fremtiden (indtil januar 2006), fremgår det, at grundlaget for konkurrencedygtige kontrakter skabes i et samarbejdsmiljø bestående af ledelsen og chaufførernes tillidsfolk). Efter, at alle stramningerne og besparelserne eventuelt bliver ført ud i livet (med hjælp fra vore tillidsfolk?), kan det endda lige så godt være, at en privat indbyder vinder licitationen, da det reelle budget- og omkostningsniveau i så fald lige så godt vil passe til en privat vognmand, som til kommunen. Hvis vi derimod stiller krav om fornuftige arbejdsvilkår: Så kan det måske oven i købet være, at en privat vognmand (Arriva, Connex eller?) slet ikke er interesseret i at byde på ÅSkørslen. Vi skal fastholde kravene om altid at kunne overholde gældende love og regler. Det er her vores styrke - og mulighed for ordentlige arbejdsforhold ligger. Også i fremtiden. Det er nu det gælder om ikke at vise svaghedstegn eller eftergivenhed. Politikerne og ledelsen vil givetvis forsøge at få vore tillidsvalgte til at sælge ud af vore rettigheder. Det gælder om at stå fast på det, som tjener chaufførerne bedst! Vil vore forhandlere bøje sig i støvet, fordi de har en rygrad, som en regnorm? Eller vil de vise, at det er muligt at sørge for ordentlige arbejdsforhold for chaufførerne? Jeg spørger her Brancheafdelingen: Hvad har Brancheafdelingsbestyrelsen tænkt sig at love chaufførerne? Der er nu kun ca. et år tilbage inden ÅS skal være klar til licitationen. Og i løbet af dette år kan vi såmænd også nå at sælge ud af alt, hvis ikke vore tillidsfolk er virkelig skarpe. Nu hvor det netop er allervigtigst, at vi står fast på, at vi skal have nogle ordentlige arbejdsforhold i tiden der kommer? Det tror jeg, at der er mange, som gerne vil høre. Kan vi eventuelt få det at vide på generalforsamlingen den 28. oktober? 6 Nr. 7 Oktober 2004

7 Den danske sprog er en svær en Af 2996 Jørgen Schakow Sproget er et uhyre vigtigt stykke værktøj, når en fagforening/branche afdeling skal indgå aftaler med en arbejdsgiver. Sprogets finurligheder giver mulighed for at stille sig selv bedre eller ringere end modparten alt efter, hvordan man anvender det. 1) En tekst kan være formuleret klart og tydeligt og sådan, at den ikke kan misforstås. 2) En tekst kan være formuleret sådan, at den har til formål at vildlede og således skjule fakta. 3) En tekst kan være formuleret sådan, at den har flere fortolkningsmuligheder. 4) Og endelig skal man jo også være opmærksom på, at en tekst kan have en holdningsdannende karakter sådan, at den forfører en bestemt målgruppe til at bakke op om noget, som i virkeligheden er en ulempe for denne. Derfor kræver det, at vi har nogle dygtige forhandlere, som også er dygtige til at fortolke og gennemskue en tekst, hvis vi vil have nogle fornuftige aftaler og dermed nogle ordentlige arbejdsforhold. Især nu, hvor en licitation af ÅS banker på døren, er det vigtigt, at vi ved, hvad vi gør. I vores Brancheafdeling har man lanceret et slogan: Kollektiv trafik er ikke en privat sag Intentionerne med dette slogan er helt sikkert gode nok: Vi skal bevare vores arbejdsplads, som en kommunal arbejdsplads. Hvilket jo lyder fornuftigt nok. Men man bør ikke, i sin rus over de gode hensigter, glemme, hvordan dette slogan påvirker chaufførerne: Vi hører hele tiden, hvor vigtigt det er, at der spares, trimmes og strammes op for, at Århus Kommune skal have en chance for at vinde den kommende licitation. Sloganet Kollektiv trafik er ikke en privat sag er holdningsdannende og gør alle disse sparetiltag, som rammer chaufførerne, legale. Er vores Brancheafdeling parat til at give køb på alle eksisterende aftaler, så der kan spares så meget som muligt og så vi på den måde kan bevare vores kommunale arbejdsplads? Vi skal jo netop huske på, at vore arbejdsforhold i så fald bliver forringet i en utålelig grad og stresspåvirkningen får en endnu større plads i hverdagen for os. Og de stramninger, som foretages i tiden frem til licitationen, bliver ikke lempet efterfølgende. Hvis man tror det, så er man meget naiv. Hvis vi i stedet for, at acceptere forringede arbejdsforhold, vil kræve at opnå bedre arbejdsforhold, så kan vi måske netop bevare vores kommunale arbejdsplads. Det kan nemlig således være, at det bliver uinteressant for en privat vognmand (Arriva, Connex eller?) at byde ind på licitationen. Det vigtige i denne sag er vel, at vores fagforening/brancheafdeling kæmper for vores sag? Og vores sag er vel først og fremmest, at vi har nogle ordentlige arbejdsforhold også i fremtiden? De tillidsvalgte skal kunne beherske sproget og det er for dem en uundværligt evne at besidde, hvis det faglige arbejde skal fungere efter hensigten. Pudse, pudse glorie Af Josef Stemberg 1163 Den 27. august 2004 havde jeg en fridag, hvor jeg var for doven til at lave mad, så jeg tog ud til kantinen på station Syd. Helt civilt klædt. Jeg fik min mad og satte mig ved siden af Jørgen Schakow og snakken gik. Jørgen skrev sin artikel om en tvist, som han har med Brancheafdelingen om fortolkning af paragraffer. Da kom vi ind på hans kamp, som jeg og andre kollegaer ikke forstår. Jeg sagde, tag en pause og spar på krudtet til mere alvorlige sager. Så kom snakken ind på hans og mit helbred, og kort efter sluttede vores samtale, og vi gik hvert til sit. Til min store overraskelse udkommer der en artikel om vores samtale, hvor Jørgen giver mig kasket på som sikkerhedsrepræsentant, selv om jeg var privatperson, og udstiller mig som letsindig og ikke alvorlig, men samtidig fremstiller sig selv som den dybt tænkende og alvorlige type. Det kalder jeg at pudse, pudse glorie, som selv Vatikanet kan være misundelige på. I Sporvejenes mandehørm hvor kollegaer snakker om politik, sport, kvinder og biler. Efter endt samtale går hvert til sit, så har jeg opdaget en anden verden, hvor man skriver artikel om hinanden. Her har man kun bukserne på. Her vil jeg så slutte min artikel om min person og i stedet for beskæftige os med mere fremtidsmæssige problemer. Nr. 7 Oktober

8 Hvad sker der i busserne med hensyn til chikane og vold? Af redaktionen Når vi som chauffører, kontrollører og p- vagter bliver udsat for eller indblandet i episoder med chikane og vold, kontakter vi Trafikcentralen. Foruden at bistå med hjælp og vejledning her og nu er det trafikledernes opgave efterfølgende at beskrive situationen i et notat i døgnrapporten. Døgnrapporten er bl.a. et registreret billede af, hvad chaufførerne har meldt og oplyst til Trafikcentralen i løbet af et døgn. Har en chauffør været ude for en episode af en eller anden karakter uden at kontakte Trafikcentralen, vil episoden ikke fremgå af døgnrapporten. For at vi kan få et dækkende billede af, hvad der foregår på vores arbejdsplads, er det derfor vigtigt at vi informerer Trafikcentralen om alle episoder. Store som små. Det er ligeså vigtigt at episoden bliver registreret på en oplysende måde af trafiklederne. Det tilstræbes, at der er grundig, ensartet og forpligtende procedure omkring registreringen af episoder i busserne. Det er også meget vigtigt at de forskellige skemaer og formularer, som chaufførerne skal anvende ved rapportering, findes tilgængelige på stationerne. Dette er desværre ikke altid tilfældet.???? Red.: Den opmærksomme læser, af den månedlige artikel Fra døgnrapporten i Sporvejs- Nyt, vil jo nok, ligesom redaktionen og de tillidsfolk der assisterer ved udfærdigelsen af artiklen, undre sig over at september 2004 tilsyneladende har været så rolig i og omkring Århus Sporvejes busser. Er fakta, at antallet og alvoren af tilfælde af vold, chikane, ydmygelser mm. overfor chauffører, billetkontrollører og p-vagter er faldet så markant som ovenstående viser? Hvis det er forklaringen, så Hip Hip Hurra. Eller er der eventuelt andre forklaringer på det markante fald i registrerede 0- tolerance episoder? Tema: Vold Alene 0-tolerance episoder indgår i den officielle statistik fra Århus Sporveje ang. chikane og vold. Hvis en episode ikke er meldt til Trafikcentralen, men der efterfølgende alligevel udfyldes papirer/rapport, vil episoden indgå i den officielle statistik. Hvis der undlades at udfylde papirer/rapport efter en 0-tolerance episode, der er registreret i døgnrapporten, vil den ansvarlige på Personalekontoret kontakte den ansatte og sørge for, at papirer udfyldes. Har en chauffør tvivl, om TCT vil registrere det, som chaufføren har meldt som en 0-tolerance episode, bør chaufføren aflevere en skriftlig rapport til pl-kontoret. Skemaer til dette findes i chaufførstuen. I tvivlstilfælde bør chaufføren altid kontakte sin sikkerheds- eller tillidsrepræsentant. Fremover vil der i SporvejsNyt hver måned blive bragt en oversigt, med udgangspunkt i døgnrapporten, over epi soder i og omkring busserne. Alle 0- tolerance tilfælde vil blive nævnt. Samt udvalgte diverse-tilfælde og uheldstilfælde hvis disse har relevans mht. chikane. Vi bringer ikke, når politi f.eks. er rekvireret til en billetkontrol eller fjernelse af berusere, hvis der ikke har været chikane eller vold i situationen. Når år 2004 engang er gået vil vi bringe en sammenfatning af antallet af 0- tolerance tilfælde i årets løb. Skulle der være læsere der i den følgende oversigt savner beskrivelse af en episode, som er meldt, så kontakt sikkerheds- eller tillidsrepræsentanterne. Disse vil så få opklaret, hvordan det hænger sammen. 8 Nr. 7 Oktober 2004

9 Tema: Vold September 2004 Fra døgnrapporten: Lø. 4.: Diverse: Tyveri. Ved ankomst til Brabrand konstaterer chf., at følgende mangler i bussen: 1 bagrude, 1 siderude, 1 bagsæde samt 3 enkeltsæder. Tur 15xx. Diverse: Slagsmål. Politi tilkaldt til slagsmål mellem passagerer i bus. Tur 18xx. Ti. 7.: 0-tolerance: En del unge passagerer åbner bagdør med nødåbningsknappen. Tur 16xx. Fr. 10.: Diverse: Spark på bussen. Vred passager, som har fået afgift, spytter i vogn og kalder chf. for et dumt svin. Vælter, efter udstigning, midlertidig stoppested ind i bus, og sparker stor bule i bus. Identitet kendt. Politianmeldt. Tur 04xx. Lø. 18.: 0-tolerance: Chikane. Ved ophold Grøfthøj bliver pulverslukker tømt i bussen. Tur 09xx. 0-tolerance: Chikane. En kunde og chf. bliver spyttet på. Kunde bliver også slået på. Chf. lukker døren og kører væk. Kunde politianmelder selv. Der ønskes ikke yderligere hjælp. Tur 09xx. Ma. 20.: 0-tolerance: Chikane. Chf. har haft en kontrovers med en bilist. Efterfølgende truer modpart chf. med tæsk. Chf. ok og fortsætter. Tur 12xx. On. 22.: 0-tolerance: Chikane. Unge mennesker har taget nødåbningen. Tur 17xx. To. 23.: 0-tolerance: Chikane. To drenge af anden herkomst skriver/tegner på 3 sæder og ryglæn. Chf. forsøger at få drengenes navne. Drenge virker truende og kalder chf. for racist og det, der er værre. Chf. har taget billeder af hærværk. Hvilken klasse som drenge går i på Næshøjskolen er kendt. Tur 52xx. Lø. 25.: 0-tolerance: Chikane. Passager, som ikke har billet, overfuser billetkontrollør og slår denne i skridtet. Billetkontrollør vil ikke anmelde episoden, skriver rapport. Tur 06xx. 0-tolerance: Vold. En flok drenge truer og sparker en anden kunde. Chf. ser sit snit til at lukke døre og flytte bussen fra stedet. Politi rekvireres, og får ved hjælp af TCT fat på flokken. TCT til Tilst og tale med chf. Tur 25xx. Diverse: Politi. Rekvirerer politi til kontrollører. Ballade i bus. Tur 06xx. Ti. 28.: Diverse: Politi. Politi til genstridig passager på Viby Torv. Tur 52xx. To. 30.: 0-tolerance: Chikane. Chf. føler sig truet af beruset passager. På anmodning forlader beruser bussen. TCT tager en snak med chf. Tur 06xx. Århus Sporvejes Sundhedsmedarbejder Har du problemer med Helbredet? Kollegaen? Nattesøvnen? Så brug Århus Sporvejes sundhedsfaglige medarbejder. Ordningen er gratis. Den kan benyttes af alle ansatte ved Århus Sporveje. Sundhedsmedarbejderen har tavshedspligt både i forhold til ledelse og øvrige ansatte. Hvad kan du få hjælp til? fysiske problemer, f.eks. smerter Personlige problemer på arbejdspladsen eller hjemme Stress, spændinger, hovedpine o.l. Råd og vejledning om siddestillinger, træning, udspænding mv. Siden november 2002 har jeg været ansat her hos Århus Sporveje som sundhedsfaglig medarbejder. Jeg er uddannet fysioterapeut med efteruddannelse inden for healing og samtaleterapi. Hvordan kan du få fat i mig? Du kan lave en aftale med mig ved at kigge ind, eller ringe til mig på tlf Der er telefonsvarer på, når jeg er optaget. Træffetider: Station Syd: Mandag kl Tirsdag kl Station Nord: Torsdag kl Fredag kl Nr. 7 Oktober 2004 Telefon: Hilsen Lene Ulsted 9

10 Tema: Vold Red. : Se SporvejsNyt nr.6, Fra døgnrapporten, lørdag den 28. august. Bag nogle få linier i en døgnrapport gemmer sig en episode, som chaufføren har oplevet som beskrevet i nedenstående indlæg. Vild taxakørsel ved Klostertorvet Er 0-tolerance politikken ved Århus Sporveje en gang varm luft? Af Will Horsfall, Buschauffør på linie 9 ved Århus Sporveje. Lørdag d. 28. august Jeg kom kørende med 9eren mod Grøfthøj, ind til Klostertorvet ca. kl. 18:30. Det var første lørdag i festugen, og der var mange passagerer og mange fodgængere omkring torvet. Da jeg nærmede mig stoppestedet, lagde jeg mærke til 3 ting: en linie-2 bus der holdt på den modsatte side og læssede passagerer af en lille børnefamilie der var begyndt at gå over vejen foran den holdende linie-2 bus OG, en hurtig-kørende taxavogn, der kørte i den modsatte retning, ud fra Magasins gård, mod den holdende 2er. Jeg har set det ske MANGE gange før, hvor fodgængere var ved at blive kørt ned af overhalende taxavogne på stedet af taxavogne der overhalede med høj fart over de dobbelte spærrelinier. (var det ikke pga denne faggruppes hasarderede overhalinger i Busgaden, at øen i sin tid blev bygget i midten af Busgaden???) Da det var klart for mig at taxaen ville overhale 2eren (og muligvis køre børnefamilien ned) øgede jeg farten lidt, tændte højlys børnefamilien stoppede op, og kikkede vredt på mig og jeg ku lige klare at lukke hullet. Men i stedet for at bremse op, øgede taxaen farten, og var nødt til at bremse hårdt op da det gik op for ham, at han var fanget på den forkerte side af spærrelinierne og den holdende 2er. En børnefamilie blev ikke kørt ned af en taxa den dag, og de smilede til mig, da det gik op for dem hvad det handlede om. Jeg kikkede ned på chaufføren og viftede med mine hænder, at han skulle bakke, og komme VÆK. Han sad bare der, stille og rolig, og gav mig fingeren. Jeg trak håndbremsen og gik ud af bussen. Han gik ud af taxaen. Det viste sig, at han var en mindst 2 meter høj, slank og veltrænet, model-pæn, glatbarberet og skaldet, ca. 30 årig sort mand. Jeg spurgte ham om han ku betragte sig selv som erhvervs-chauffør når han ikke vidste hvad dobbelte spærrelinier betød, og at der var en børnefamilie på vej over vejen, foran den holdende 2er, som han kunne have kørt ned. Hans svar: Hvilken børnefamilie?? F..K DIG!! (ja netop hvilken børnefamilie??) Jeg gik tilbage til min bus og satte mig. Og der var vi igen ham med fingeren og mig ingen ville give sig. Til sidst begyndte 2eren at køre. Taxaen kørte op ved siden af mig, chaufføren standsede, og sendte en stor spytklat gennem mit åbne sidevindue, som landede på min skulder!!!! Taxaen skyndte sig væk før jeg ku notere hans nummerplade. Igennem hele forløbet havde manden min opmærksomhed, og ikke hans nummerskilt. Jeg ku ikke forestille mig at tingene ville udvikle sig sådan som de gjorde. Jeg ankom til Grøfthøj, hvor jeg kaldte TCT op, for at anmelde en 0-Tolerance hændelse. Jeg fik at vide, at der IKKE var noget som TCT ku gøre noget ved, fordi jeg ikke havde noteret taxaens nummer, OG at de ikke kunne gøre noget, fordi, Vi har ikke set noget. Jeg spurgte, Hvem er VI??? Han svarede, Århus Sporveje. Jeg svarede, Nåh jeg har troet nu i 12 år, at JEG var Århus Sporveje!!! Og til sidst sagde han, Du skal selv anmelde episoden til politiet. Min sidste kommentar til ham, inden jeg lagde røret på i vrede, var: Men hvad betyder NUL-tolerance så, hvis jeg selv skal anmelde episoden UDEN nogen form for hjælp eller opbakning fra Århus Sporveje???»Handler det her bare om store ord, og et pænt regnskab af 0-tolerance hændelser, der bliver sat ind i Inform??? Begrebet 0-tolerance er bare varm luft ud af munden hvis I ingenting gør for mig, og faktisk TOLERERER det her.«nul-tolerance betyder, at VI ikke finder OS i det her, og at der ER en konsekvens til det. Hvad så hvis jeg ikke havde taxaens nummer jeg har nærmest afleveret taxachaufføren på en fad!!! Hvor mange 2 meter+ høje, model-pæne, totalt skaldede, 30- årige, sportstrænede, sorte mænd arbejder for et af Århus 2 taxaselskaber??? Det kan IKKE være svært at finde frem til manden. Hvis en passager i en af vores busser ringer til Århus Sporveje med en alvorlig 0-tolerance klage over en pæn, ca. 50-årig, engelsktalende udlænding, korthåret, med skæg omkring munden, en delfin omkring halsen, og som befandt sig ved Klostertorvet lør. d. 28. august kl.1830 ville det være så vanskeligt at finde frem til MIG??? Jeg har snakket med Johnny og Bente på Brancheafdelingen, og de fører sagen videre. Jeg fik meget støtte af dem, som jeg blev glad for. Jeg gjorde dem klar over, at det som gjorde mig vred, var IKKE spytklatten (den kan jeg leve med), men derimod TCT s ligegyldighed og manglende interesse. Jeg har også personligt henvendt mig på politigården for at anmelde taxachaufføren, som jeg blev bedt om. Der blev jeg mødt med endnu mere ligegyldighed, og Vi har så mange andre sager at behandle svar til min anmeldelse. Jeg blev nærmest frarådet at anmelde sagen, fordi det ku ende med, at JEG får en bøde, fordi jeg forhindrede taxaen i at komme ind igen på den rigtige side af spærrelinierne, og at taxachaufføren ku godt slippe helt det er påstand mod påstand, og, at vi i Danmark har demokrati til det yderste (en let skjult antydning til hans opfattelse af justits i USA, da han ku høre, at jeg var amerikaner) Han gjorde ALT for at demotivere mig og fjerne min lyst til at anmelde sagen, som ville betyde ekstra arbejde for ham. Jeg har mistet min tillid til for mange personer og for mange organisationer gennem den her sag 10 Nr. 7 Oktober 2004

11 Beretning 2004 Fremtiden Er løbet ved at være kørt? Er vi i gang med de sidste krampetrækninger? Har Århus Sporveje overhovedet en fremtid? En række spørgsmål som mange sikkert har stillet sig selv i løbet af det sidste års tid. Hvor er vi på vej hen? Hvad sker der? Hvad er det for noget med en bestiller og en udfører? Skal tjenestemændene fyres? Hvad skal der ske på Skovvangsvej? Hvad med vores arbejde, grænsekrigen, pauseoptimeringen, midtbytrafikken og alle de andre ting, som påvirker os og er en del af vores hverdag på godt og ondt. Ingen kan entydigt svare på disse spørgsmål, og alt efter temperament og tro så svarer vi vel også forskelligt. Nogle vil måske sige, at selvfølgelig har vi en fremtid som Århus Sporveje, vi skal blot tage ansvar og påvirke udviklingen. Andre vil måske sige, at løbet er kørt, og at vi bare skal køre linen ud og køre på første klasse det sidste stykke? Og der skal nok også være nogle, som måske vil sige: hvad rager det hele mig? Brancheafdelingens generalforsamling er stedet for alle tre udgaver af sandheden. Det er stedet, hvor vi i fællesskab skal forholde os til virkeligheden. Det er stedet, hvor retorik helst skal ændres til handling, og hvor flertallet skal sætte kursen og indholdet for vores fælles fremtid som buschauffører i Århus. Denne skriftlige beretning er forhåbentlig et retvisende billede af årets arbejde. Et år som ikke bragte afklaring på ret meget, men som rejste mange nye spørgsmål, som kun fremtiden kan give os svar på. Det er bestyrelsens holdning, at året ikke har haft de store sejre, men på den anden side heller ikke de store nederlag. Så set ud fra en strategi om, at hellere få et begrænset nederlag end en total katastrofe kan vi kun konstatere, at det stadigvæk er op af bakke, og at det nærmest ligner en kategori 3 stigning. For at citere et kendt sportsprogram. Kommunalreformen Den borgerlige regerings og Dansk Folkepartis kommunalreform er endnu en af disse bakker, og der er heller ingen tvivl om, at de nye regioner vil komme til at påvirke byrådets indstilling til en evt. udlicitering af vores arbejdsplads. Nu ved vi af gode grunde ikke helt konkret, hvad der kommer til at står i lovteksten, men på nuværende tidspunkt er der i regeringsteksten to udsagn som vi skal hæfte os ved. Det første er: Kommunerne uden for hovedstadsområdet overtager ansvaret for egen bustrafik. Det betyder efter vores opfattelse, at de nye storkommuner kan komme til at betale mere til den kollektive trafik. Samtidig betyder det også, at hvis man kikker på det næste udsagn: Der oprettes kommunale trafikfællesskaber, der dækker sammenhængende pendlingsregioner, at så må der være mulighed for, at byrådets politikere gennem samarbejde med de nye omegnskommuner kan lave et stor-århusiansk trafikselskab. Uden indblanding fra hverken Christians- eller Viborg. Byrådet En forudsætning for et stor-århusiansk trafikselskab ligger i et byråd med visioner og vilje til at se pragmatiske og ikke ideologiske løsninger. Et sådant byråd har vi ikke nu, men får det forhåbentlig efter den 15. november Om ikke andet så er det forhåbentlig kun en lille kategori 1 stigning, der skal overstås for, at sikre os et mere venligt byrådsflertal i den kommende byrådsperiode. Budget 2005 I en stille stund kan man spekulere lidt over, om Socialdemokraterne overhovedet ønsker borgmesterposten tilbage. Sidste år gav de opskriften og alle spareforslagene til de borgerlige partier. I år laver de forlig med selv samme partier uden at forsøge at rette op på ret meget af sidste års forringelser. Hvad blev der af bespisningen i daginstitutionerne for blot at nævne et enkelt eksempel? Dette års budgetforlig viser desværre med alt tydelighed, at den politiske dagsorden tit får målet til at hellige midlet. At vi så ikke kan få øje på logikken fra føromtalte parti, er der vel heller ikke noget nyt i. Vi må håbe, at de selv kan se fornuften. En enkelt ting i forliget skal dog lige have et ord med på vejen op af bakken. Det er ødelæggende for ethvert samarbejde, når byrådspolitikere blander sig i aftalestof og ligefrem opsiger lokalaftaler i forbindelse med en budgetaftale. Det er dybt deprimerende, at en lokal LO formand gør det, for som LO sagde for et par år siden: vi skal ikke have politikerne til at blande sig i aftalestof. Det ville klæde LO formanden at indrømme, at det var en smutter og ikke kun et søm i kisten på grund af drømmen om en borgmesterpost. Nr. 7 Oktober

12 Ny løn Kort fortalt, så var dette års ny løn forhandlinger en fortsættelse / færdiggørelse af sidste års strategi. Vi fik løftet startlønnen til skalatrin 17, og det vil sige, at arbejdspapirets hensigtserklæring om det sammenhængende lønsystem til dels er opnået. Ny ansat Skalatrin 17 ca. 115 kr. pr. time + tillæg Efter 4 år. Skalatrin 19 ca. 119 kr. -- Efter 8 år. Skalatrin 21 ca. 123 kr. -- Efter 10 år. Skalatrin 24 ca. 128 kr. -- Ovenstående er indbefattet det ene skala trin for at møde og slutte forskelli ge steder. Men ikke indbefattet overgangstillægget, (et skalatrin som ansatte før 1. april 2000 har), og heller ikke skalatrin som gives for specialfunktioner, som garagen, automatskifter, billetkontrollen m.v. Af ovenstående fremgår det, at ansatte før 1. april 2000 efter 10. års ansættelse vil være på mindst skalatrin 25. Vi har fra bestyrelsens side forsøgt at løse det urimelige i forhold til ansatte efter denne dato, men har ikke på nuværende tidspunkt kunne finde en løsning. Men det er vores opfattelse, at den skal findes inden alt for lang tid (1. april 2010). Vi fik også forhandlet et lille plaster på såret til de faste eftermiddagshold (2002). Nemlig et engangsbeløb på 2000 kr. som kompensation for de minutter, de i første omgang fik inddraget i forbindelse med ind / ud kørslen i weekenden. Rygning Tendensen i samfundet går mod det røgfrie miljø. Det er i Danmark stadigt lovligt at ryge, men mulighederne for at dyrke denne lyst, eller last, bliver mere og mere begrænsede. Debatten om emnet er livlig på arbejdspladser, i pressen og blandt politikere. Nye lovinitiativer er på vej. Også hos Århus Sporveje er vi på vej mod nye tider hvad angår rygning på arbejdspladsen. Hvordan forholder vi os til de nye tider? Vi har ved ÅS forsøgt os med den såkaldte HENRY-politik. Altså hensynsfuld rygning. Dette har ikke været en succes. Ledelsen lægger op til det totale rygeforbud. Dog er tanken, at der skal indrettes rygerum forskellige steder på virksomheden. Vi er i bestyrelsen skeptiske mht. et totalt rygeforbud. Mange chauffører er rygere, og kan, som andre grupper af ansatte, ikke lige smutte hen i rygerummet. Vi mener, at det totale rygeforbud er en for nem løsning på problemet. Først må mulighederne for en forbedring af miljøet undersøges og udnyttes. At starte med at gøre kantinerne røgfrie, mener vi i bestyrelsen, vil være acceptabelt for rygerne. Bestyrelsens opfattelse er, at vi alle skal være her. Rygere og ikkerygere. Beslutninger skal tages i fællesskab. Diktater er ikke løsningen. Det er i både de ansattes og ledelsens interesse, at der er et godt arbejdsmiljø ved Århus Sporveje. Det er arbejdsgiverens ansvar at arbejdsmiljøloven overholdes. I oktober er der planlagt et ekstraordinært møde om emnet i det store MEDudvalg, der omfatter alle grupper på arbejdspladsen. Opdeling af vores arbejdsplads Århushistorier er der nok af. Byrådet har med Venstre-borgmester Louise Gade i spidsen besluttet at virkeliggøre tankerne fra hendes handelsskoletid. En opdeling af Århus Sporveje i en udførerdel og en bestillerdel. En opdeling som fysisk skal være sket inden 1. januar En opdeling som skulle kunne kaste lys over, hvad det koster at drive kollektiv trafik i Århus. Inden 2008 skal byrådet så tage stilling til, om der skal udliciteres eller ej. Siden man i 2001 stoppede for tjenemandsansættelser har Brancheafdelingen frygtet dette ideologiske tiltag. Altså en eventuel udlicitering. Som en boomerang kan de ringere vilkår som SiD s landsoverenskomst indeholder, vende tilbage til Århus Sporveje og til vores overenskomstansatte kollegaer. Men vi vil ikke være med til at nogle tilbydes ringere vilkår. Et motto vi holder fast i er: Brancheafdelingen forhandler for alle. For ens vilkår. Også for de der kører på SiD-overenskomst. Brancheafdelingen er da heller ikke glad for situationen. Vi har set, hvordan det er gået andre steder. Der bliver ansat en helvedes masse folk alle mulige andre steder, derefter begynder man at se, om der kan spares på den primære opgave, busdriften, ved at udlicitere den. Brancheafdelingen er gået ind i arbejdet med opdelingen. Ikke fordi vi ønsker det, men fordi det alligevel bliver gennemført, selv om vi måtte vælge ikke at deltage. Opdelingen i sig selv er jo ikke ødelæggende og betyder ikke ændringer for den enkelte buschauffør her og nu. Der er ingen tvivl om, at det er jo kun forløberen for byrådsflertallets og Venstres ideologiske felttog om at føre deres ismer ud i livet. Nemlig en kontraktstyring af virksomheden og en mulighed for en evt. licitation. En ting er sikker fællesskabet er 12 Nr. 7 Oktober 2004

13 vores største styrke i kampen for, at vi vil bestå som Århus Sporveje. Arbejdsnedlæggelse Den 8. november 2003 var der et væbnet og voldeligt overfald mod en af vore kollegaer. Overfaldsmanden gik efter vekselpengene og chaufførens private værdier. Dette medførte, at nogle buschauffører, på station Syd, nedlagde arbejdet den 12 november om morgenen. Kravet fra de fremmødte chauffører var, at vekselpengene skulle fjernes. Alle chauffører, også Brancheafdelingens bestyrelse, føler selvfølgelig vrede og frustration, når en kollega bliver overfaldet. Der havde ikke før denne arbejdsnedlæggelse været officiel kontakt til tillidsfolkene, til sikkerhedsrepræsentanterne, til sikkerhedsorganisationen på arbejdspladsen eller til ÅS angående kravet om afskaffelse af vekselpengene her og nu. Bestyrelsen forstår følelserne, der førte til arbejdsnedlæggelsen, men tager afstand fra metoden. Specielt da vi ved, at der var flere chauffører til stede, som var vidende om, at der allerede før arbejdsnedlæggelsen var hasteindkaldt til et ekstraordinært møde i voldsudvalget. Et ekstraordinært møde hvor eneste punkter på dagsordenen var det røveriske og voldelige overfald, samt en drøftelse af hvordan Århus Sporveje skulle og burde reagere på situationen. Station Nord Opdelingen af Århus Sporveje, og flytningen af FOA Århus afdeling til Chr. X s Vej, har gjort det både muligt, men også nødvendigt, at udbygge Brancheafdelingens tilstedeværelse på stationerne. For at matche PL strukturen på stationerne har stationstillidsmændene ønsket kontor på stationerne i nærheden af chaufførernes dagligdag. Dvs. i trafikbygningen. Det ser ud til, at det er lykkedes således, at tillidsmændene får det tidligere PL kontor, og PL erne får det nuværende disponibelrum som kontor. Der vil så blive indrettet et hjørne til disponible foran buret. Det lokale, som sundhedsmedarbejderen i dag har til rådighed, skal fremover kunne anvendes som mødelokale/ samtalerum, hvorfor sundhedsmedarbejderen skal have andet lokale. Talsmandskontoret kan enten forblive, hvor det er i dag eller flytte væk fra trafikbygningen. Talsmændene afgør selv om de vil flytte eller blive i det nuværende kontor. I den nye PL struktur er det planlagt, at liniegrupperne skal opdeles i tre tilnærmelsesvis lige store grupper, og at de tre PL erne skal varetage alle opgaverne for deres liniegrupper. Denne tredeling af opgaverne mener vi, i Nords tillidsmandsgruppe, ikke er hensigtsmæssig for os. Det forudsætter helt ens arbejdsbetingelser for tillidsrepræsentanterne., og det er pt. ikke afklaret. Vi foretrækker, indtil andet er besluttet, at arbejde med ansvarsområder som for nuværende. Da stort set alle kræfter hos Århus Sporveje har været anvendt på opdeling i bestiller- og udfører funktionen, har arbejdet med ny turnus ligget stille siden foråret. For vores skyld kan det godt ligge stille længe endnu, men vi er jo nødsaget til at følge med i den verden, som omgiver os. Derfor vil der sandsynligvis komme gang i debatten om ny turnus inden længe. Før der besluttes noget som helst, vil der naturligvis blive afholdt medlemsmøder. Som beskrevet i vore love, skal der i november måned i ulige, år afholdes valg for samtlige talsmænd. Det er godt for demokratiet, men det medførte ikke den store udskiftning, så afledt heraf kan man vel udlede at liniegrupperne stort set er tilfredse med deres talsmænd. Desværre har det knebet med at afholde talsmandsmøder. Det skal kunne gøres bedre, men det er, som så meget andet, er et fælles ansvar. Station Syd Hele den udvikling der er i gang, har betydet en del omskiftninger i den daglige arbejdsrytme. På samme måde som på station Nord, sker der på station Syd ændringer. Trafikkontoret flytter til nytår. Der vil fremover som de eneste arbejdsledere være 3 PL ere, som skal varetage den daglige drift. Flytningen af TKT giver mulighed for andre kontorer til talsmændene og tillidsrepræsentanterne. I fremtiden vil der komme kontortider på stationerne. Buret bliver igen dispositionsfolkenes, sammen med kasseafdelingen, og spare- & boligforeningen. Situationen på tillidsrepræsentant- siden har i år været en del kaotisk. Der har en del af året manglet en tillidsrepræsentant. Da Sektorens formand så i utide nedlagde sit mandat, og der skulle vælges en anden, blev det formanden for Brancheafdelingen. Det medførte, at station Syds suppleant, der først måtte overtage pladsen efter et bestyrelsesmedlem, som trak sig, nu blev konstitueret som næstformand i Brancheafdelingens bestyrelse. Kontor og hverdagen I lighed med tidligere år har kontoret været præget af hektisk aktivitet. Ikke mindst på grund af den situation, at klubbens nu afgåede formand Jan Nonboe, blev valgt som formand for Teknikog Servicesektoren i FOA. Et valg som en enig bestyrelse har bakket op om. Det er bestyrelsens opfattelse at, FOA med valget af Jan Nonboe, er kommet fagligt styrket ud af øvelsen. Samtaler med flere og flere af vores kollegaer, som har været udsat for overfald og chikanerier, eller som har fysiske og psykiske problemer fylder meget i hverdagen. Ikke alle løsninger betyder, at den enkelte kollega forbliver hos Århus Sporveje. Det er vigtigt, at den enkelte får en forholdsvis hurtig afklaring Nr. 7 Oktober

14 på sin situation. Såvel økonomisk som arbejdsmæssigt. De stationsansvarlige vil fremover, i samarbejde med personalelederne, overtage sygesamtalerne. Desværre må kontoret ofte bruge tid på at dementere rygter. Så som, at alle buschauffører skal afskediges pr. 1. Januar Et rygte som intet hold har i virkeligheden. Overenskomst-forhandlingerne står for døren. Krav er fremsendt til arbejdsgiverorganisationerne. Nu er det kun tiden, der kan vise hvad resultatet bliver. Fakta er, at efteråret bliver hektisk. Vognudvalget Efter vinterens dugproblemer i 13,7 meter Volvo-busserne, blev fejlen endeligt fundet, og samtlige busser skal være ombygget ved Aabenraa karosseri inden vinteren 2004/05 sætter ind. Også dette års levering kommer fra Volvo. Busserne skal dog bygges i Sverige på afdelingen i Säffle. Længden på den kommende leverance er 13,85 meter, og for ikke at modtage busser med montagefejl er der sendt en af de ombyggede 13,7 meter til fabrikken for måltagning og fotografering. Efter gennemgang af tilbudsmateriale er der ikke fundet punkter, der afviger fra de krav, der stilles i BSR 4 om chaufførpladsens indretning. På enkelte punkter er disse krav i underkanten med hensyn til plads og afstand, men dette forhold har vi fremført i BAR Transport, hvor vi er blevet valgt ind med én fast plads samt én suppleant. Der har det sidste år desværre været en del hærværk i chaufførkabinen. Ødelagte rat, dør-sikrings kontakter (kør væk kontakten) samt kontakten til bagdørssikringen. Forhold der er medvirkende til at fjerne sikkerhed på busserne. Dette er helt utilstedeligt, og såfremt dette ikke er fortid, vil de der foretager disse indgreb ikke blive skånet. Det er glædeligt at kunne meddele, at det nu igen er blevet muligt at montere video i vognene (midlertidig tilladelse givet), samt at der vil blive påbegyndt en udskiftning af de røde sæder (pindsvinemodellen) til BE-GE sædet. Dette er vedtaget i MED-udvalget. Kantineudvalg Kantineudvalget har i det forgangne år afholdt et møde på Nord og indkaldt til et på Syd. Ved mødet i foråret var der fokus på den da netop afsluttede brugerundersøgelse. Heraf fremgik det at brugerne var altovervejende tilfredse. Ligeledes var automaternes kølefunktion til debat. Dette for at sikre varerne i tilfælde af endnu en varm sommer. Denne kom som bekendt ikke i 2004 med samme høje temperaturer som i Endvidere drøftedes en udvidelse af åbningstiderne, men dette afvistes med begrundelse i personalenormeringen, som der i øvrigt ikke i indeværende udbudsperiode er mulighed for at udvide. Det kniber faktisk allerede med personaledækning under sygdom. Beklædningsudvalget Der har i det forløbne år været afholdt flere møder i beklædningsudvalget for at tilvejebringe den aftalte besparelse i forhold til sparekonferencen. Status er en midlertidig reduktion på 100 point i 2004 bestillingen, mens der forhandles med leverandører om et fremtidigt sortiment samt om kvaliteten af beklædning. Et af forhandlings punkterne har været indførelse af Byt til nyt på dele af beklædningen Et punkt der stadig er stor uenighed om. Det drejer sig om antallet af beklædningsgenstande samt ejerskabet til kasserede genstande. Når der findes en fælles brugbar løsning, udsendes denne til hele personalet gennem opslag. Sikkerhedsgruppen Video: der har det sidste år været en del problemer med at etablere videoovervågning i busserne grundet manglende tilladelse Dette er nu på plads, og den planlagte montering foretages. Indgreb og hærværk: der har det sidste år forekommet flere indgreb i det monterede sikkerhedsudstyr (kontakter m.m.) samt hærværk på rat og kontakter, forhold der er til fare for den enkelte chauffør og er helt uacceptable. Sikkerhedsorganisationen Først på året 2004 blev der gennemført en Arbejdspladsvurdering (APV). Fra trafikafdelingen blev ca. 280 af de udleverede skemaer besvaret. Skemaerne var udformet på den måde, at man blev bedt om at nævne tre ting man oplevede både som dårligt og som positivt i såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Resultatet af APV en blev en stor vifte af problemstillinger, indeholdende både ris og ros, og resultatet skal være tilgængeligt for alle ansatte, men desværre er det endnu ikke færdiggjort. Topscorerne blandt de negative oplevelser findes under 0-tolerance / vold. Her har 108 besvaret som et psykisk problem, mens 5 har besvaret som et fysisk problem. Her ud fra har sikkerhedsgruppen konkluderet, at vold og chikane nok er et større psykisk end et fysisk problem. Dermed er ikke sagt at problemet ikke tages alvorligt. 14 Nr. 7 Oktober 2004

15 Den anden mest nævnte, var de uaffjedrede chaufførsæder, som blev nævnt af 84. Den ret massive kritik af sæderne har resulteret i, at der er afsat budgetpenge til udskiftning af samtlige sæder uden affjedring. På positivsiden har 127 svaret, at der hos Århus Sporveje generelt er en god omgangstone. Vedrørende arbejdsforholdene generelt, har 65 svaret at forholdene er gode fysisk, og 67 har svaret at forholdene er gode psykisk. Omkring køretider har 42 svaret at de føler sig psykisk presset, og 46 mener at fremkommelighed i trafikken er et problem. Den trafikale situation i Århus Alene om dette emne kunne der skrives mange sider. Og siges mange ord. Alle chauffører kan komme med eksempler på, at trafikforløbet er indrettet uhensigtsmæssigt flere steder i byen. Der kunne skrives side op og side ned med eksempler på andre trafikanters dårlige og ulovlige opførsel i trafikken. På positivsiden kan nævnes, at forholdene på Banegårdspladsen blev forbedret efter åbningen af Bruun s Galleri. Buschaufførerne i Århus havde i årevis presset på for en forbedring af stedet. Vi fandt det utilfredsstillende at en chauffør ofte ikke kunne passere stedet uden at sætte kørekortet på spil. Der var en jævn strøm af fodgængere gennem overgangene fra Banegården til Ryesgade. Færdelsloven siger, kort fortalt, at en bilist / buschauffør skal holde tilbage for fodgængere, der ser ud til at ville begive sig ud i en fodgængerovergang. I dag er stedet indrettet med en stor lysreguleret fodgængerovergang, og buschaufførernes arbejdssituation er mærkbart forbedret. At forbedringerne ikke kom for flere år siden, og at de i det mindste ikke var klar til åbningen af det nye center, med deraf stor stigning i antallet af fodgængere, kan man jo gøre sig sine tanker om. Busgaden. Den nye og den gamle. Dette sted har altid været problematisk, hvilket Brancheafdelingen selvfølgelig gennem årene gentagne gange har gjort opmærksom på overfor arbejdsgiver og myndigheder. I øjeblikket er stedet mere kaotisk og anarkistisk end nogensinde. Cyklister alle vegne. Fodgængere på vejbanen. Biler på afveje. At området de næste par år er præget af en byggeplads, gør ikke situationen bedre. Vi er overbevist om at en målrettet indsats fra politiet på stedet kunne dæmme op for problemerne. Ikke løse dem, men bedre situationen. Desværre har politiet i Århus, i følge sig selv, meget få ressourcer. Vi kender sangen. Der skal snart holdes færdelsmøde, hvor kommune og politi deltager. Århus Sporveje er repræsenteret ved trafikchef Frits Vittrup. Brancheafdelingen deltager ikke i disse møder, men vi ville da gerne. På færdelsmødet vil hele situationen omkring busgaderne blive evalueret. Billet- og P-kontrollen Det forløbne år har været en tid med mange ændringer, både i organisationen ÅS og i Kontrollen. Vi sagde i januar farvel til vores mangeårige tillidsmand Harry Dalsgård, som nu er gået på fortjent pension. Som en af sine sidste opgaver forhandlede Harry en ny arbejdsaftale for Billetkontrollen og P-vagterne på plads i samspil med Brancheforeningen og ledelsen. Som ny tillidsmand valgtes Ole Bonde. Vi har også i løbet af året måtte sige farvel til et par kolleger derfor skal vi i gang med at uddanne nye folk. Den gamle ordning med Liniegruppe 31 er ophørt, og der skal uddannes 8 nye til kontrollen. Disse rekrutteres blandt chaufførerne, og ansættelsessamtaler er nært forestående. Vi har også søgt en ny instruktør for Billetkontrollen, og valget faldt på Søs. Den integration imellem Billetkontrol- Nr. 7 Oktober

16 len og P-vagterne der nu er ved at være halvvejs, begynder nu at tage den ønskede fleksible form, som var hensigten. Det betyder, at de billetkontrollører, som er blevet uddannet til at udføre P- kontrol, begynder at få den nødvendige rutine. I første omgang har halvdelen af billetkontrollørerne gennemført uddannelsen, og på længere sigt er det tanken, at resten af styrken også uddannes til funktionen. Dette forudsætter dog, at en evaluering af projektet falder positivt ud. I tiden fra nytår og til nu, er der sket mange organisatoriske ændringer i forbindelse med den meget omtalte opdeling af ÅS i en bestiller- og en udførerdel. For Kontrolafdelingen betyder det jo, at fra den 1. januar 2005 er vi at finde i bestiller-delen. Fremover benævnes denne Århus Sporveje, Trafikafdelingen (ÅST). Som et led i opdelingen bliver Automatskiftere og Optælling også en del af ÅST, og vi byder velkommen og glæder os til samarbejdet i tiden fremover. Vi skal jo, som bekendt, forlade lokalerne på Banegårdsplads og har fundet nye på Skovvangsvej. Vi og resten af Bestiller (ÅST) flytter ind i Naturforvaltningens tidligere lokaler Skovvangsvej 97a, 8200 Århus N, hvor indretningen (ombygningen) er i gang. Vi forventer at være på plads til skæringsdatoen 1. januar I forbindelse med dannelsen af MEDstruktur i ÅST forestår der forhandlinger med ledelsen om fordelingen af poster i udvalget. Antal og fordelinger mellem AC, HK og FOA er ikke fastlagt endnu. Til slut håber jeg at vi også fremover kan bevare det gode samarbejde med hele organisationen. Afslutning Beretning er udtryk for de tanker og beslutninger som bestyrelsen har haft igennem det forgangne år. Hver dag byder i øjeblikket på nye overraskelser og buschaufførernes hverdag ændrer sig minut for minut. Samfundet har taget en drejning i retning af statsminister Anders Fogh Rasmussens minimal stat hvor enhver er sin egen lykkes smed. De rige bliver rigere og de svage i samfundet svagere. Der skæres ned og forringes på alt lige fra hospitalsbehandlings tilbud til pasning af vores børn. Alt skal i udbud, og kontrakt styringsmodeller præget billedet i de kommunale virksomheder. Hvor vi som buschauffører er efter næste byrådsvalg er svært at sige Fællesskabet på arbejdspladsen skal være det bærende element, hvis vi skal have en chance for at fastholde Århus Sporveje som en kommunal virksomhed. Tilbage er der kun at sige tak til alle, som har bidraget til foreningens virke, og dermed at gøre Brancheafdelingen til det den er vores klub og vores forening et fællesskab vi kan være stolte af. Vel mødt d. 28 oktober På bestyrelsens vegne Johnny Clemen Fischer 16 Nr. 7 Oktober 2004

17 Nyt fra Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og udvalg Indkaldelse til årsmøde for trafikafdelingen torsdag den 28. oktober i Scandinavian Congress Center kl og På sidste års generalforsamling i brancheafdeling besluttedes det, at sikkerheds repræsentanternes årsmøde skulle afholdes sammen med brancheafdelings generalforsamling. Derfor er sikkerhedsrepræsentanternes årsberetning i år en del af brancheafdelingens beretning, dog under et særskilt punkt. Eneste krav i forbindelse med sammenlægningen er, at valgene til henholdsvis sikkerheds- og tillidsrepræsentant foregår ved to forskellige valg. Punkt 7 i den af brancheafdelingen udsendte dagsorden omhandler valg af sikkerhedsrepræsentant. På valg: 1090 Pay Randlev, station nord. Genopstiller. Kandidatforslag til sikkerhedsrepræsentant med kandidatens skriftlige accept skal være brancheafdelingen i hænde senest: onsdag den 13. oktober Med venlig hilsen Sikkerhedsrepræsentanterne Vigtigt ved arbejdsskader I tilfælde af arbejdsskader, er det meget vigtigt, at arbejdsskadeanmeldelsen bliver udfyldt korrekt til mindste detalje, hvis man skal gøre sig håb om erstatning. Derfor Kontakt din sikkerheds-repræsentant før du udfylder blanketten til arbejdsskades-anmeldelse. Med venlig hilsen Sikkerheds-repræsentanterne Rygepolitikken ved Århus Sporveje I sidste nummer af SporvejsNyt orienterede trafikchef Frits Vittrup om den øjeblikkelige situation omkring rygepolitikken på arbejdspladsen. Frits Vittrup oplyste, at der skulle holdes møde om emnet den 7. september 2004 i det store MED-udvalg, hvor der skulle tages endelige stillinger til sagen. Mødet blev holdt. Mange argumenter blev fremført. Mange seriøse og følelsesfulde indlæg. Ingen endelige beslutninger blev dog truffet. Frits Vittrup oplyser til SporvejsNyt, at der vil blive indkaldt til et ekstraordinært møde i oktober om sagen. Når dette møde er blevet afholdt, har Frits lovet at orientere her i bladet om resultaterne. Nr. 7 Oktober

18 Tjenestemandsparagraffer Af Jan Nonboe, Teknik- og Servicesektoren FOA Århus I sidste nummer lovede jeg at vende tilbage til emnet udlicitering, afsked, personalepolitik og tjenestemandsreglerne. Som det fremgik, er der ikke, i forhold til kommunens personalepolitik, gjort forskel på det, at være overenskomstansat eller tjenestemand. Anderledes er det desværre, i forhold til de mere aftale- og lovmæssige rettigheder. Hvor man, kort sagt, som overenskomstansat har opsigelsesvarsler, så har tjenestemændene en række beskyttelser som i tilfælde af en evt. udlicitering vil gøre det meget dyrt for Århus Kommune, hvis der ikke kan findes andet arbejde i kommunen til de tjenestemandsansatte. Hvad der så er af begrænsninger / muligheder i forhold til definitionen af andet arbejde, og hvordan reglerne er om pension, vil jeg og forbundets jurister vende tilbage med et svar på, i et af de følgende numre af SporvejsNyt. Så i første omgang er her det meste af kapitel 5 om afsked og paragraf 12 om hvad vi skal tåle. Hele tjenestemandsregulativet kan findes på skriv tjenestemandsregulativ i søgefunktionen. 12. Stk. 1 Inden for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i tjenesteforretningernes omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for pågældende. I samme omfang kan det pålægges tjenestemanden at overtage en anden stilling. Stk. 2 En tjenestemand, der bliver uskikket til at udføre den virksomhed, hvortil pågældende er antaget, eller hvis stilling inddrages, er pligtig at overtage en anden efter tjenestemandens uddannelse og helbredstilstand passende stilling i kommunen eller en fælleskommunal virksomhed, som kommunen er parthaver i, hvis sådan tilbydes. Kapitel 5. Afsked 24. Stk. 1 Tjenestemænd afskediges af kommunalbestyrelsen. 25. Stk. 1 Tjenestemænd kan med 3 måneders varsel forlange sig afskediget til udgangen af en måned. 26. Stk. 1 Tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Afsked kan dog ske med kortere varsel, hvis afskedigelsen er begrundet i, at tjenestemanden som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen. 27. Stk. 1 Tjenestemænd afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år eller opnår den alder over 60 år, som ved aftale, jf. 32, er fastsat som aldersgrænse for vedkommende stillingsgruppe. Stk. 2 Når ganske særlige omstændigheder foreligger, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at reglen i stk. 1 ikke skal finde anvendelse på en tjenestemand. Sådan bestemmelse kan kun tages for indtil et år ad gangen. 28. Stk. 1 Tjenestemænd ansat på åremål kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskedigelsen er begrundet i helbredsmæssige årsager eller i forhold som nævnt i 26, 2. punktum, 27 eller såfremt der er hjemmel hertil i en eventuel åremålsaftale. I øvrigt ophører ansættelsen uden videre ved åremålets udløb. 29. Stk. 1 Inden en tjenestemand afskediges uden ansøgning, skal der bortset fra de i 27 nævnte tilfælde gives såvel pågældendes forhandlingsberettigede organisation som tjenestemanden selv adgang til at udtale sig, medmindre forhør har været afholdt efter Bemærkning: Der henvises til Procedure ved uansøgt afskedigelse af tjenestemænd, afsnit Stk. 2 Forud for hver uansøgt afsked - bortset fra de i 27 nævnte tilfælde - skal det afklares, hvorvidt tjenestemanden har krav på pension i henhold til kapitlerne 2 og 7 i pensionsregulativet. Det samme gælder ved ansøgt afsked, når afskedigelsen skyldes helbredsmæssige årsager. 18 Nr. 7 Oktober 2004

19 Bemærkning: Der henvises til 22 i Forvaltningsloven (afsnit 10.03), hvorefter alle skriftlige afgørelser skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 30. Stk. 1 En tjenestemand, der afskediges, fordi hans stilling inddrages som følge af ændringer i kommunens opgaver, organisering eller personalebehov, bevarer sin hidtidige løn i 3 år (rådighedsløn), jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2 Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet af reglerne i 12, stk. 2. Stk. 3 Der ydes ikke rådighedsløn til den, der 1. ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter 12, stk. 2, 2. er fyldt 67 år, 3. har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder, eller 4. på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter 12, stk. 2, ville have pligt til at overtage. Bemærkning: Udover de situationer, hvor der foreligger en pensioneringssituation som følge af sygdom, vil stk. 3, punkt 4, alene kunne anvendes i tilfælde, hvor der er sagligt grundlag for at afskedige tjenestemanden fra den stilling, der bliver nedlagt, også selv om man ikke aktuelt var i en stillingsnedlæggelsessituation. Hvorvidt der i det enkelte tilfælde foreligger en sådan situation beror på en konkret afvejning af om situationen ud fra en samlet vurdering er således, at kommunen ville være berettiget til at gennemføre en uansøgt afsked med hjemmel i tjenestemandsregulativets 29. Til Jørgen Schakow: Prøv at være lidt konstruktiv! Af Dorthe Jørgensen, 7706 og Erik H. Larsen, 4706 Nu er vi i SporvejsNyt gennem næsten et år blevet orienteret«af Jørgen Schakow om fortrædelighederne ved sidste års generalforsamling i Brancheafdelingen. Vi bliver også grundigt belært om Brancheafdelingens bestyrelses og FOA s uduelighed. Hvad mon dette års generalforsamling vil medføre af skriverier? Kære Jørgen Schakow, vi er mange som efterhånden knapt nok gider at åbne SporvejsNyt og læse, hvad du skriver. Hvad med at skifte emne. Hvorfor forholder du dig ikke til den truende situation, som omgiver buschaufførerne ved Århus Sporveje, som f.eks. udlicitering, opdeling af Århus Sporveje, kommunalreformen, nye turnus osv. Prøv at komme med nogle konstruktive bud på, hvad du mener, vi skal gøre. Det ville være interessant for læserne af SporvejsNyt og andre at vide, om du magtede at skrive om disse og lignende emner, eller om du blot er så negativ, at du kun kan kritisere. Nr. 7 Oktober

20 Skriv løsningen på om stå en de kupon. Aflever ved eller send til: Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling, Chr. X's Vej Viby J Afleveringsfrist : Søndag d. 31. okt. 2004, kl Mærk ku ver ten Hjernevri der en, så del ta ger du i lod træk nin gen om 2 gan ge 2 fla sker god rød vin. Skriv dit fulde navn og num mer på kuponen. Vi har udtrukket viderne fra august-nummeret. Løsningen var: 100 års jubilæum Vinderne blev: 1555 Ole Simonsen 3076 Klaus Skytte Gevinsterne 2 flasker god rød vin til hver kan afhentes i bran che af de lin gen. Pensionisten Så er det ved at være tid til at mødes igen. Vi har vores hyggeeftermiddage i kælderen på Station Nord. Vi er der 1. og 3. torsdag fra kl og vi har som sædvanligt kaffe på kanden og lidt lækkert til ganen, som kan købes til rimelige priser. Vi byder velkommen til både vore trofaste medlemmer, men også gerne til nye. Resten af året ser vores program således ud: 12. okt.: Otium på Pejsegården pris 100 kr. for medlemmer. I det omfang der er plads, kan andre med tilknytning til Sporvejene deltage, men så er prisen 200 kr. 21. okt.: Vi spiller banko spillet starter kl nov.: Hyggeeftermiddag. Derefter tager vi til bowling, med efterfølgende spisning. Pris 100 kr. 18. nov.: Skydning. Vi starter med at skyde kl dec.: Julefrokost i Skæring. Pris 75 kr. 16. dec.: Juleafslutning. Der gøres opmærksom på, at når man tilmelder sig vore arrangementer er dette bindende. På gensyn P.B.V. Ellen Petersen Du Helge! Har du hørt at Trafikcentralen ved Århus Sporveje skal til at lukke kl. 18 og at pl erne skal være hjemmedisponible om aftenen? Nåh. Uha da da så må man da håbe, at det ikke er ham pl eren fra Horsens, der skal komme til hjælp, hvis det brænder på for chaufførerne! 20 Nr. 7 Oktober 2004