STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK"

Transkript

1 pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning Dette notat omhandler forskellige forhold relevant for beregninger af ældre murværk ifm renoveringer/ombygninger Notatet er således særlig relevant for gammelt murværk, hvor styrkeparametre ikke er kendte, men er dog også relevant for nyt murværk, hvor styrkeparametre ikke er kendte. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der er anvendt en ukendt mørtel med tilsætningsstoffer eller der kan være opmuret med genbrugssten, hvor styrkeparametre ikke er kendte (for genbrugssten betyder mørtelpartikler i skillefladen normalt, at vedhæftningen er ringe). En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra 1920 erne og fremefter kan opmuringsmørtlen i nogle tilfælde også indeholde cement. Cementen var dog på daværende tidspunkt ret dyr, hvorfor anvendelsen af denne var begrænset. Cement i den yderste skal af fugen (2-4 mm) kan observeres i byggerier fra 1880 erne og fremefter. Funktionen af denne skal er en klimabeskyttelse af den bagvedliggende svage fuge. Såfremt der for disse murede byggerier skal udføres renoveringer/ombygninger/tilbygninger etc., der ændrer de statiske/konstruktive forhold, skal konstruktionen dimensioneres, hvilket kan være svært, da bæreevnen i mange tilfælde kun vanskeligt kan eftervises for den eksisterende konstruktion selv før renoveringen (se i øvrigt SBI anvisning 251 for afklaring af, hvornår en ny dimensionering er nødvendig). Renoveringen kan fx være: Etablering af nye/større åbninger i vægge Montering af altaner på facaden Udnyttelse af tagrum til bolig Ekstra last i form af nye etager eller anden anvendelse af etagearealet (fx fra bolig til kontor) I en række tilfælde kan der lokalt laves forstærkninger, hvor det eftervises, at bæreevnen af forstærkningen som minimum er den samme som fx vægdelen, der fjernes ifm etablering af en større åbning. På denne måde kan bæreevnen eftervises uden at der skal foretages større statiske beregninger, lastbestemmelse, etc. Det afgørende ér at såfremt den bagvedliggende konstruktion ikke kan mærke forskel mellem før og efter renoveringen, og altså har de samme påvirkninger som før, er det ikke nødvendigt at eftervise den resterende del af konstruktionen. Dette betyder ikke, at man ukritisk fx kan skifte en formur og blot opmure en ny. Såfremt der ved de indledende besigtigelser af konstruktionen observeres, at den bærende bagmur er af en stand, der medfører, at byggeriet ikke engang var lovligt ved opførelsestidspunktet eller er nedbrudt, bliver det nødvendigt at forstærke byggeriet 1

2 således, at det bliver lovligt efter nutidens normer. 2. Styrkeparametre 2.1 Trykstyrke og elasticitetsmodul. Minimumsværdier For murværk opmuret med kalkmørtel kan der normalt altid regnes med følgende minimumsværdier: fk = 2,4 MPa (1) = 355 MPa E0k Disse værdier er angivet i Københavns Kommunes altannotat Styrkeparametre. Eksperimentel bestemmelse I det følgende beskrives flere metoder til eksperimentel bestemmelse af murværkets styrkeparametre. For alle metoderne gælder, at man skal vurdere murværkets tilstand nøje i forbindelse med udtagning af prøver. Styrkerne af mørtel og mursten kan variere kraftigt efter flere forhold: nedbrydning af vind og vejr, forskellige mure- og fugemørtler, forskellige stenkvaliteter i for- og bagmur. De udtagne prøver skal være repræsentative for det område, hvor styrken af murværket skal bestemmes. 2.3 Prøvning i laboratoriet af udtagne stykker murværk Man kan udtage hele stykker murværk (mursten og mørtelfuge) og trykprøve hhv. bøjningsprøve, for at finde murværksstyrkerne ved standardiserede metoder. Metoden giver som princip de aktuelle værdier direkte, men er tidkrævende og kostbar at udføre. Det er desuden ofte vanskeligt at udtage de nødvendige murstykker og fragte dem i hel tilstand til laboratoriet. Metodens omstændelighed vil ofte medføre, at der kun udtages ganske få prøver, og dermed fås kun ringe statistisk materiale for bestemmelse af styrkerne. Beregning af ældre murværk. Ver 2.0 2

3 2.4 Måling af mørteltrykstyrken (fm) vha. x bor Figur 1. Bestemmelse af mørteltrykstyrken med X-bor X-boret (kryds-boret) måler trykstyrken af en mørtelfuge på stedet. Værktøjet er udviklet af Teknologisk Institut, og er inspireret af vingeboret, som bruges til geotekniske undersøgelser. Man måler ved at banke X-boret ind i fugen og dreje det rundt med en momentnøgle med slæbeviser. Modstanden i fugen i brudøjeblikket kan da aflæses. Fordelen ved metoden er, at man ret hurtigt på stedet kan måle brudstyrken af mørtlen i flere punkter, hvorved der opnås et bredere kendskab til styrkeværdierne i det aktuelle murværk. Metoden udnytter således, at der eksperimentelt er eftervist en lineær sammenhæng mellem mørteltrykstyrken og det maksimale vridningsmoment ved brud (for den aktuelle geometri af boret, forboringsdiameter, etc). De aktuelle forhold ved bestemmelse af mørteltrykstyrken er illustreret på nedenstående figur Beregning af ældre murværk. Ver 2.0 3

4 Trykstyrke af mørtel Formel mørteltrykstyrke 0 0,5 1 1,5 2 2,5 Vridningsmoment Minimumsværdi Mørtlens trykstyrke som funktion af mv Figur 2. Illustration af bestemmelse af mørteltrykstyrken Der foretages som minimum 8 10 prøvninger. Såfremt fugen i områder skønnes nedbrudt i fuld dybde implementeres dette i resultaterne (som forholdsmæssigt sættes til 0). Dette er nøjere beskrevet i metodebeskrivelsen. Ved prøvningen skal byggeriets omfang og eventuelt varierende tilstand fra facade til facade vurderes. Såfremt byggeriet fx er flere karreer bygget på forskellige tidspunkter, skal der tages flere sæt prøver. Det skal endvidere vurderes om bagmur og formur kan henregnes til samme sæt af prøvninger eller der skal tages separate prøvninger af bagmuren. I SBI anvisning angives, at for svage mørtler er forholdene lidt anderledes, da der selv ved anvendelse af meget svage mørtler med en reel trykstyrke på 0 MPa, fås en ret stor trykstyrke i selve murværket. Dette skyldes, at fugen fastholdes ved friktion til stenene, hvilket betyder, at selvom der (som et tænkt tilfælde) anvendes fx rent sand (uden bindemiddel) som opmuringsmørtel, vil murværket i opmuret tilstand, besidde en stor trykstyrke. Dette svarer til, at der kan anvendes en formel minimumsværdi for fm, som er afhængig af stentrykstyrken fb (da stenen jo skal trækkes over ). Formeludtrykkene indeholder en række forudsætninger, da alle typer murværk ikke er undersøgt, bl.a.: - skal variationskoefficienten for fb være maksimalt 25 % - tværsnittets tykkelse min være 1/1 sten (228 mm) For cellesten skal parameteren β bestemmes. β er den brøkdel af arealet i et kritisk lodret snit i stenen, der udgøres af hullerne. Til illustration af bestemmelse af minimumsværdien for fm betragtes et enkelt formeludtryk fra SBI anvisning 248: Beregning af ældre murværk. Ver 2.0 4

5 For massive sten bestemmes: fk = 0,75(0,625 fb 0,77-0,0015 fb 2 ) For fb fk = 20 MPa fås således = 4,26 MPa Sammenlignes med formeludtrykket i EN (3.2) fk = 0,55 fb 0,7 fm 0,3 fås 4,26 MPa = 0, ,7 fm 0,3 og dermed: fm = 0,84 MPa Det ses, at denne værdi kan betragtes som en minimumsværdi for fm når fb = 20 MPa. De aktuelle minimumsværdier er høje sammenlignet med de anviste værdier for KC mørtler angivet i NA:2013, tabel 3.1. Når der er tale om en mørtel stærkere end en svag kalkmørtel (hvor ovenstående beskrevne minimumværdier er gældende), fx en mørtel med et hydraulisk bindemiddel (dvs. cement, hydraulisk kalk), kan mørteltrykstyrken specifikt bestemmes via X- boret. Med X-boret fås en konservativ værdi for fm. 2.5 Måling af stentrykstyrken (fb) I SBI anvisning 2 248, side 13 angives, at Der er ingen tegn på, at teglsten mister styrke med alderen, medmindre de udviser synlige tegn herpå i form af revner eller afskalninger. Styrken kan derimod i nogle tilfælde forøges med teglstenens alder Måling af stentrykstyrken foretages iht. EN Der udtages minimum 6 sten spredt repræsentativt over det aktuelle område. Såfremt der er tale om flere bebyggelser, hvor det vurderes, at stentypen afviger, skal der foretages flere prøvninger. Såfremt der i samme facade er foretaget et tydeligt skift i sten, foretages også flere prøvninger. Det skal også her vurderes om bagmur og formur kan henregnes til samme sæt af Beregning af ældre murværk. Ver 2.0 5

6 prøvninger eller der skal foretages separate prøvninger af bagmuren. Bagmuren kan være opbygget af en anden stentype (og dermed anden trykstyrke) end formuren, hvilket i sagens natur medfører, at der i projektmaterialet skal redegøres for disse forhold. Antallet af nødvendige prøvninger fastlægges i det enkelte projekt ud fra en ingeniørmæssig vurdering. For anvendelse af EN på genbrugssten skal det sikres, at partiet tilhører samme batch og ikke er en blanding af fx bagmurssten og frostfaste formurssten. Såfremt genbrugsstenene tilhører flere forskellige batch kan stentrykstyrken ikke umiddelbart bestemmes iht. denne standard. (I SBI anvisning 2 248, side 28 angives en metode, hvor der anvendes ultralyd til bestemmelse af teglstenenes trykstyrke. Metoden er ikke yderligere beskrevet her). Med en eksperimentelt bestemt værdi for fb og fm bestemmes fk på sædvanlig vis ud fra EC6 til: fk = 0,55 fb 0,7 fm 0,3 (3) Elasticitetsmodulet beregnes ud DS/INF For fx kalkmurværk fås: E0k = 150 fm fk 2.6 Vedhæftningsstyrker Såfremt mørtlen i det aktuelle murværk er en ren kalkmørtel, kan der normalt ikke regnes med nogen vedhæftning. Det vil sige, for murværk opmuret med ren kalkmørtel gælder: fxk1 fxk2 fvk0 = 0 MPa = 0 MPa = 0 MPa Den manglende vedhæftning ses tydeligt, når der skæres ud til huller i gammelt kalkmurværk. Sten og mørtel falder simpelthen fra hinanden under processen, hvilket i princippet illustrerer den manglende vedhæftning. Såfremt der skæres ud i murværk, hvori der er anvendt cement, sidder stenene normalt fast i større felter, hvilket omvendt viser, at der kan regnes med en vedhæftning. Værdier for vedhæftningsstyrker i eksisterende murværk, der kan anvendes til noget fornuftigt i den praktiske projektering, kan næsten kun bestemmes via forsøg. Beregning af ældre murværk. Ver 2.0 6

7 Enkleste metode er at bestemme fxk1 på stedet og fb som beskrevet ovenstående, og via formlerne i DS/INF167 bestemme fxk2 og fvk0. (afsnit (2), tabel 3 og tabel 4d). Værdien for fxk1 bestemmes via mobil fugeknækker som illustreret efterfølgende: Figur 3. Bestemmelse af f xk1 via mobil fugeknækker Omfanget af denne prøvning følger de samme retningslinier som for X-boret, angivet i afsnit Partialkoefficienter Partialkoefficienter for styrkeparametre baseret på in-situ målinger foretaget på det aktuelle byggeri, der er under projektering, kan, i henhold til beslutning i S1996 (normudvalget), reduceres med en faktor 0,9. Det vil for eksempel sige, at partialkoefficienten for trykstyrken bestemt på baggrund af målinger for fb og fm bliver: γc = 0,9 1,6 = 1, Tilsyneladende værdier fxk1,app og fxk2,app Såfremt vedhæftningsstyrkerne er 0, er der kun den lodrette last fra egenvægten til at stabilisere vægfelterne for horisontal last. Den lodrette last tages i regning ved hjælp af de tilsyneladende (apparent) styrker: fxk1,app og fxk2,app, som er beskrevet efterfølgende: fxd1,app For bøjningstrækstyrken om liggefugen er udtrykket angivet i EN (6.16): hvor: fxd1,app = fxd1 + σd (6.16) Beregning af ældre murværk. Ver 2.0 7

8 fxd1 er den regningsmæssige bøjningstrækstyrke af murværk med brudplanet parallel med liggefugerne (for murværk opmuret med ren kalkmørtel: 0 MPa). σd er den regningsmæssige trykspænding på muren for det aktuelle lasttilfælde. Såfremt σd svarer til en værdi, hvor normalkraften er større end 0,15 NRd, skal vægfeltet tillige undersøges for søjlevirkning. Dette er dog sjældent nødvendigt for ældre murværk, hvor væggene er relativt tykke eller udført med faste bindere fxk2,app fxk2,app er den tilsyneladende bøjningstrækstyrke om studsfugen, som fremkommer ved, at normalspændingen introducerer friktion i liggefugerne ved brud om lodret akse. fxk2,app, kan bestemmes iht. NA:2014 tabel 3.7 som beskrevet i note: Tabel 3.7: Basisbøjningstrækstyrken f xk2 i MPa bestemt ud fra bøjningstrækstyrken f xk1og byggestenenes normaliserede trykstyrke f b. f xk1 Byggestenenes normaliserede trykstyrke f b MPa MPa ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,06 0,21 0,21 0,21 0,21 0,21 0,21 0,21 0,21 0,21 0,10 0,29 0,32 0,34 0,34 0,34 0,34 0,34 0,34 0,34 0,15 0,32 0,39 0,44 0,49 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,20 0,36 0,43 0,48 0,54 0,60 0,64 0,66 0,66 0,66 0,25 0,40 0,47 0,52 0,59 0,64 0,69 0,74 0,79 0,82 0,30 0,44 0,51 0,57 0,63 0,68 0,73 0,78 0,84 0,89 0,35 0,49 0,56 0,61 0,67 0,73 0,77 0,82 0,88 0,93 0,40 0,53 0,60 0,65 0,71 0,77 0,82 0,87 0,92 0,98 Note:Ved lodret belastning på murværket kan som indgangsværdi i stedet for f xk1 anvendes (f xk1 + 0,25 σ d), hvor σ d er en eventuel regningsmæssig trykspænding i snit parallel med liggefugerne fra den aktuelle lastkombination, konstruktionen undersøges for. Ved bestemmelse af σd tages normalt udgangspunkt i peffektiv, hvor peffektiv er spændingen i det effektive tværsnit fraregnet døre og vinduer. Se efterfølgende skitse. Beregning af ældre murværk. Ver 2.0 8

9 Figur 4. Illustration af effektivt tværsnit Såfremt σd = 0,40 MPa anvendes som indgangsværdi: fxk1,app = 0 + 0,4 0,25 = 0,1 MPa Fra tabel 3.7 fås såfremt fb = 30 MPa: fxk2,app til 0,34 MPa 3. Vindlaster Beregning af laster, herunder vindlaster foretages på sædvanlig vis efter EN Bemærk dog følgende specielle forhold: 3.1 Reduktion af vindlast i bymæssig bebyggelse Mht. projektering i tæt bymæssig bebyggelse kan fænomenet displacement height tages i regning. Dette betyder i praksis, at når bygningerne står tæt, så reduceres den formelle højde, ud fra hvilken vindlasten beregnes. Beregning af ældre murværk. Ver 2.0 9

10 Modellen er beskrevet i EN Anneks A.5 som er gengivet nedenstående. Figur 5. Fra EN Vindlast i kortere periode Såfremt en konstruktion er under renovering og formuren fx er fjernet, skal bæreevnen naturligvis være tilstrækkelig i byggeperioden. Iht. EN kan den karakteristiske vindlast for korterevarende tidsperioder bestemmes iht. vejrudsigten. Det karakteristiske hastighedstryk kan dog ikke sættes lavere end 0,2 kn/m 2. Dette betyder, at værdien i praksis bliver 0,2 kn/m 2, da den faktiske vindhastighed svarende til 0,2 kn/m 2 sjældent optræder. En prognose på Hård vind kan dog regnes som værende grænsen (svarende til de 0,2 kn/m 2 ), hvorved der tages hensyn til meteorologiske usikkerheder, mm. Beregning af ældre murværk. Ver

11 I praksis kan korterevarende renoveringer således udføres og dimensioneres efter et karakteristisk hastighedstryk på 0,2 kn/m 2, når der løbende følges med på 5-døgnsvejrudsigten. Såfremt der varsles hård vind eller mere, skal konstruktionen afstives yderligere. Der bør således for disse byggesager udføres en plan for afstivning i forbindelse med projekteringen. 4. Understøtninger 4.1 Afstivende tværvægge De lodrette understøtninger udgøres normalt af gavlvægge eller indvendige tværvægge. Der kan dog være risiko for at de indvendige tværvægge bliver revet ned, reduceret, flyttet eller ombygget til lette vægge. Såfremt de indvendige tværvægge tages i regning som lodrette understøtninger, bør det sikres, at bygherren gøres opmærksom på, at de pågældende vægge er bærende og ikke må fjernes. I projektmaterialet skal det endvidere præciseres at vægge er bærende. Det vil dog altid være bygherren/rådgiveren, der er ansvarlig for en eventuel senere fejlagtig nedrivning af de bærende vægge. Det skal sikres, at reaktionskapaciteten i tværvæggen er tilstrækkelig. Reaktionskapaciteten kan bestemmes som Rd,cap = 0,85 pd,tværvæg µd Se efterfølgende for uddybning af udtrykket. Figur 6. Afstivende tværvægge. Reaktionskapacitet. ¼ stens forbandt Beregning af ældre murværk. Ver

12 Tværvægge er normalt muret i ¼-stens forbandt med facaden og reaktionskapaciteten bestemmes af friktionsbidraget i tværvæggen. Det ses, at der i hvert skifte er en længde på 228/4 = 57 mm, hvor den aktuelle friktion bidrager til reaktionskapaciteten. Højde af hvert skifte er 67 mm, hvilket medfører, at den samlede højde, hvor der kan regnes friktion fås til: 57/67 h = 0,85 h. Værdien for pd,tværvæg kan inkludere skillevæggens egenvægt til midt væg. Ved bestemmelse af pd,tværvæg skal der regnes med til gunst virkende laster For følgende værdier: pd,tværvæg = 10 kn/m µd = 0,6/1,2 fås: Rd,cap = 0,85 10 kn/m 0,6/1,2 = 4,25 kn/m I nogle tilfælde, specielt hvor bagvæggen er pudset, er der anvendt ½ stens forbandt. Såfremt dette konstateres, kan Rd,cap forøges iht ovenstående model. 4.2 Afstivende etageadskillelser Såfremt den afstivende etageadskillelse blot består af et træbjælkelag med vederlag på pap, på den yderste ½ sten kan der ikke regnes med større reaktion end svarende til friktionen ved vederlaget svarende til egenlasten (til gunst). Det forudsættes således implicit, at der rundt om bjælken er luft, selvom hulrummet sædvanligvis er fyldt med mørtel. Dette kan dog ikke tages i regning på nogen måde, men udgør blot en ekstra sikkerhed i forbindelse med forankring i etageadskillelsen. Figur 7. Afstivende etageadskillelse. Konservativ antagelse om samling Beregning af ældre murværk. Ver

13 Såfremt der er behov for reaktionskapacitet ved etageadskillelsen i form af træk, kan i første omgang Københavns Kommunes altannotat 1 anvendes. Her står, bl.a.: Ved trækpåvirkning lokalt i murværket skal der redegøres for hvordan murværket kan overføre trækkraften til etageadskillelsen. Hvor trækkraften via murværket kan fordeles til mindst 3 etagebjælker kan det højst forventes, at der kan overføres 4 kn træk. Såfremt den regningsmæssige trækkraft er større end 4 kn, vil det være relevant at åbne ind til træbjælkelaget udefra for at konstatere, om løsningen er udformet anderledes end forudsat. Såfremt samlingen er løst anderledes, kan det være relevant at beregne den eventuelt større kapacitet for den aktuelle samling. Alternativt kan der åbnes ind til træbjælkelaget udefra og forankres hertil via egnet stålbeslag. 5. Beregning af horisontal belastede vægfelter 5.1 Generelt Generelt skal horisontalt belastede vægfelter beregnes ud fra brudlinjeteorien som angivet i EC6 afsnit 6.3. I EC6 skelnes der ikke mellem en horisontal jævn fordelt last eller en horisontal punktlast. I alle tilfælde skal beregningen foretages ud fra brudlinjeteorien. I programmet er der kun mulighed for at påsætte en jævn fordelt belastning, hvorfor vægfelter påvirket af kraftige punktlaster må gennemregnes manuelt (eller med andet egnet edb-program). Den manuelle beregning illustreres med et eksempel som er vist i bilag Udtræksstyrke af bolte Denne værdi kan næppe bestemmes teoretisk, men de forskellige producenter (ex. Expandet.dk; Hilti.dk; Strongtie.dk) angiver forskellige udtræksstyrker for deres produkter. Bemærk: I enkelte kommuner kræves alle indborede bolte afprøvet (til en last = 1,1 den regningsmæssige last). I andre kommuner er det tilstrækkeligt at afprøve et mindre antal. 6. Korrosionsbeskyttelse Korrosionsbeskyttelse af ståldele udføres iht. normen og de anerkendte fortolkninger. 6.1 Mindre ståldele For mindre ståldele, så som konsoller, bindere, armering, armeringssystemer etc. skal der anvendes rustfast stål. Fx austenitisk rustfast stål efter Yderligere oplysninger i DS/INF 167 i afsnit Supplerende bygningsdele og armering (bagest). Beregning af ældre murværk. Ver

14 De skrappe krav er indført, da ståldelene er direkte indbygget i mørtelfugen, som kan være kemisk aggressiv i kombination med, at murværket ikke giver megen beskyttelse for vandindtrængning. 6.2 Stålsøjler og bjælker Det er ikke praktisk muligt at udføre stålsøjler og bjælker som rustfast stål, hvorfor kravet om rustfast stål for disse komponenter er lempet til C5-I. I nogle tilfælde kan kravet lempes yderligere til C4, når der er etableret effektiv adskillelse mellem stål og murværk samt udført supplerende fugtbeskyttelse ved sokkel. Yderligere oplysninger kan ses her: 7. Litteratur 1. Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen, konstruktion. Opsætning og renovering af altaner på eksisterende bygninger, rev. 17. feb SBI anvisning 248: Ældre Murværks styrkeegenskaber EN Eurocode 6 Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk 4. DS/INF 167. Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 Beregning af ældre murværk. Ver

15 Bilag 1 Side 1 af 4 Eksempel. Udtrækning af altanforankring Parametre for det aktuelle eksempel er angivet på nedenstående figur. Figur B1. Geometri, regningsmæssig laster, etc. (Tegning fremkommer senere i bedre kvalitet) Tykkelse af væg: Stentrykstyrke (f b): Højde mellem etageadskillelser (h): Bredde af vægfelt (b): Placering af brudlinje: 348 mm (massiv væg) 25 MPa 3200 mm 3000 mm x, y (optimeres ud fra de aktuelle parametre) For et 3-sidet understøttet vægfelt kræves en max værdi for b < 3,33/2 h iht. EN Dvs. b < 5328 mm, hvilket er opfyldt for det aktuelle vægfelt. Den vandrette last regnes at fremkomme fra en skrå kraft, der tillige har en lodret komposant. De regningsmæssige laster sættes til: P d,vand: P d,lodr: 8 kn 5 kn Bemærk: Nedenstående beregninger omhandler ikke udtræksstyrke/forankringen af den enkelte, men bæreevnen af hele vægfeltet over for den aktuelle punktlast samt nedenstående vindlast beregnet ved hjælp af brudlinjeteorien. Den regn. vindlast (q d): 0,67 kn/m 2 Beregning af ældre murværk. Ver 2.0

16 Bilag 1 Side 2 af 4 Beregninger Den permanente lodrette regningsmæssige linjelast ved overkant væg til gunst for konstruktionen er bestemt til: 25 kn/m. På grund af åbninger bestemmes lasten midt i væggen (jf. princip tidligere vist i fig. 3) til: 35 kn/m, heri er inkluderet ½-delen af egenlasten af den aktuelle væg. Beregningerne er ikke gennemgået her, da de er trivielle, men kan afhænge af andre åbninger på begge sider af det aktuelle vægfelt. Forholdet h ef/t ef undersøges: Dette bestemmes til: h ef/t ef: 3200 mm/348 mm 9,2 Med den aktuelle lodrette last regnes søjlevirkningen negligibel. Iht. EN beregnes vægfeltet ud fra brudlinjeanalogien. Selve beregningerne i form af opstilling af arbejdsligningerne og optimering af placeringen af brudlinjerne er ikke detaljeret beskrevet i dette eksempel, da det alligevel skal foretages via et regneark eller lignende. Til dette notat er udviklet et regneark der kan beregne det aktuelle eksempel og andre tilsvarende konstruktioner. Styrkeparametre Indledningsvis beregnes den lodrette permanente normalspænding til gunst. Denne fås til: σ d: 35 kn/m/348 mm 0,1 MPa I henhold til afsnit 2.3 fås følgende regningsmæssige styrkeparametre: f xd1,app: 0 + 0,1 MPa 0,1 MPa 0,25 σ d: 0,025 MPa f xk2,app: 0,34 MPa/4 0,085 MPa (ekstrapolation fra punktet (0,10; 0,34) mod (0,0) f xd2,app: 0,085 MPa/1,7 0,05 MPa På baggrund af de 2 tilsyneladende parametre bestemmes bæreevnen for det aktuelle vægfelt vha. brudlinjeteorien. Det indre arbejde Momentkapaciteten bestemmes til: m xd1: 0,1 t 2 /6 m xd2: 0,05 t 2 / Nmm/mm 1009 Nmm/mm Det indre arbejde bestemmes på sædvanlig vis, hvor der tages hensyn til eventuelle indspændingsgrader, fx ved den lodrette understøtning. Beregning af ældre murværk. Ver 2.0

17 Bilag 1 Side 3 af 4 Det ydre arbejde Det ydre arbejde bestemmes dels for vindlasten og punktlasten. Punktlasten giver 2 bidrag, dels et momentbidrag fra den lodrette komposant parallel med forside af vægfeltet, dels et bidrag fra den vandrette komposant. De 2 bidrag er optegnet på efterfølgende figur. Figur B2. Bidrag fra punktlast til det ydre arbejde Bemærk: Momentbidraget fra P lodr vil være positivt eller 0 såfremt y < h 1. Såfremt y > h 1vil momentbidraget være negativt eller 0. I begge tilfælde afhængig af hvilken pladedel enkeltlasten er placeret på. Såfremt momentbidraget er positivt, bidrager dette til det ydre arbejde og er således til ugunst for konstruktionen. Konservativt regnes altid med: et positivt momentbidrag fra den lodrette til ugunst når y < h 1. ingen momentbidrag fra den lodrette når y > h 1. Bestemmelse af x og y Placeringen af brudlinjen skal naturligvis optimeres således, at udnyttelsesgraden (α) bliver størst mulig. Bæreevnen er tilstrækkelig såfremt udnyttelsesgraden α = A y/a i < 1,0 Beregning af ældre murværk. Ver 2.0

18 Bilag 1 Side 4 af 4 Praktisk udførelse af beregningerne I praksis udføres beregningerne nemmest via et regneark. I det aktuelle tilfælde fås den mindste bæreevne for: x: 2,0 m y: 2,0 m Det ses at α: 0,97 og dermed er bæreevnen tilstrækkelig for de aktuelle laster. Kopi af regneark er vedlagt i bilag 2. Beregning af ældre murværk. Ver 2.0

19 Bilag 2 Side 1 af 1 Udskrift af regneark Teknologisk instititut Beregning af skrå punktlast på 3 - sidet understøttet vægfelt Version 0.3 Inddata Iteration Geometri vægfelt Brudlinieplacering Højde (h) 3200 mm x 2000 mm Bredde (b) 3000 mm y 2000 mm Tykkelse (t) 348 mm α 0,97 Geometri punktlast (P d ) Mellemregninger h mm P d vinkel 32 gr b mm m xd Nmm/mm Regningsmæssig punktlast m xd Nmm/mm P d,vand 8 kn P d,lodr 5 kn x < b x > b A y vind(trekant) Nmm Regningsmæssig vindlast A y vind(firkant) Nmm q d 0,67 kn/m 2 A y P_vand 0 Nmm Hvis h 1 > y A y P_lodr 0 Nmm - Styrkeparametre A y P_vand 8000 Nmm Hvis h 1 < y f xd1,app 0,1 MPa A y P_lodr 435 Nmm - f xd2,app 0,05 MPa ΣA y Nmm Indspændingsgrad A i - Nedre rand Nmm Bund 0 A i - Øvre rand Nmm Top 0 A i - Lodret rand Nmm Lodret kant 1 ΣA i Nmm h x1 h x2 h x mm mm 1800 mm Sum check 0 Rotationsbidrag Nmm Beregning af ældre murværk. Ver 2.0

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

27.01 2012 23.10 2013

27.01 2012 23.10 2013 Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering Projektering / Etagedæk og Lofter / Dimensionering Dimensioneringstabeller De efterfølgende tabeller 1 og 2 indeholder maksimale spændvidder for Gyproc TCA etagedæk udført med C-profiler. Spændvidder er

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365 Bjælkeoptimering Opgave # Titel: Bjælkeoptimering Afleveret: 005.0.0 Version: Revideret: 005..07 DTU-kursus: Underviser: Studerende: 968 Optimering, ressourcer og miljø Niels-Jørgen Aagaard Teddy Olsen,

Læs mere

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur). Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-

Læs mere

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.

Læs mere

JFJ tonelementbyggeri.

JFJ tonelementbyggeri. Notat Sag Udvikling Konstruktioner Projektnr.. 17681 Projekt BEF-PCSTATIK Dato 2009-03-03 Emne Krav til duktilitet fremtidig praksis for be- Initialer JFJ tonelementbyggeri. Indledning Overordnet set omfatter

Læs mere

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter

Læs mere

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa Aabenraa den 02.09.2014 Side 1 af 16 Bygherre: Byggesag: Arkitekt: Emne: Forudsætninger: Tønder Kommune Løgumkloster Distriktsskole Grønnevej 1, 6240 Løgumkloster Telefon 74 92 83 10 Løgumkloster Distriktsskole

Læs mere

4. Husets totale stabilitet

4. Husets totale stabilitet 4. Husets totale stabilitet 4.1 Indledning Husets totale stabilitet sikres af det statiske system, der optager den samlede, vandrette kraft vha. afstivende vægge. Et system er illustreret på efterfølgende

Læs mere

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik 10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade KONSTRUKTIONER Bærende konstruktioner Byggeblad om dimensionering af træåse som gerberdragere Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-18 Udgivet Januar 1989 Revideret 19.08.2015 Side

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Referenceblad for vingeforsøg

Referenceblad for vingeforsøg Referenceblad for vingeforsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision August 999. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af vingeforsøg i kohæsionsjord. Ved vingeforsøg

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009

Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009 ES-CONSULT A/S E-MAIL es-consult@es-consult.dk STAKTOFTEN 0 DK - 950 VEDBÆK TEL. +45 45 66 10 11 FAX. +45 45 66 11 1 DENMARK http://.es-consult.dk Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik.

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik. 0 Anlægning af land baserede - Dambrug Kar og rør installationer. Henvendelse BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280 Mail tanke@bsteknik.com Web. www.bsteknik.com Stålkar med PE Inder liner. Størrelse tilpasset

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg

Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg Kombinationsvæg Modulet beregner lastfordelingen mellem for- og bagmur for vindlasten og momentet hidrørende fra topexcentriciteten i henhold til de indgående vægges stivheder (dvs. en elastisk beregning)

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

COLUMNA. Registrering

COLUMNA. Registrering COLUMNA Grebet Lys blikfang visdom Intelligence is like a light. The more intelligent someone is, the brighter the light Der ønskes en bro over Anker Engelundsvej I den østlige ende, som kan lukke det

Læs mere

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Notat om udtræksstrker og beregning af samlinger imellem vægelementer Sag BIH, Samlinger J.nr. GC2007_BIH_R_002B Udg. B Dato 25 oktober 2008 GOLTERMANN CONSULT Indholdsfortegnelse

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Scalabygningen. Vurdering af bærende konstruktioner. Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Scalabygningen. Vurdering af bærende konstruktioner. Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Scalabygningen Vurdering af bærende konstruktioner COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Sagsnr

Læs mere

KRYDSBOR. Procedure for måling af indbankningslængden ses i afsnittet Praktisk anvendelse. Forsøgsresultater er vedlagt i bilag 1.

KRYDSBOR. Procedure for måling af indbankningslængden ses i afsnittet Praktisk anvendelse. Forsøgsresultater er vedlagt i bilag 1. pdc/sol KRYDSBOR Indledning I dette afsnit beskrives udviklingen af et enkelt værktøj til bestemmelse af estimerede værdier for mørtlens trykstyrke. Værktøjet er et krydsbor, som er inspireret af et vingebor,

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Tilsynsrapport. Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet. Kunde: Rådgiver: Enghaven 49 DK - 7500 Holstebro +45 97407757

Tilsynsrapport. Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet. Kunde: Rådgiver: Enghaven 49 DK - 7500 Holstebro +45 97407757 Tilsynsrapport Sag: Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet Kunde: Ejerlejlighedsforeningen Belek Rådgiver: Enghaven 49 DK - 7500 Holstebro +45 97407757 Udgivet Dato: 02.11.2011 Underskrift:

Læs mere

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007 Bjælke beregning Stubvænget 3060 Espergærde Matr. nr. Beregningsforudsætninger Beregningerne udføres i henhold til Eurocodes samt Nationale Anneks. Eurocode 0, Eurocode 1, Eurocode 2, Eurocode 3, Eurocode

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet PROGRAM Hvad er Skandinavisk Spændbeton KORT! Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet Lidt om A/S

Læs mere

Forskrifter fur last på konstruktioner

Forskrifter fur last på konstruktioner Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-1

Læs mere

Kvalitets sikring af ingeniørarbejdet:

Kvalitets sikring af ingeniørarbejdet: Statiske beregninger MinAltan A/S Sag: Worsaaesvej 12 Sags nr: 2014.170 Adresse: Worsaaesvej 12, 1972 Frb. C Vedr: Etablering af altaner Dato: 20 marts 2015 Sagsnr kommune: 2014.2227 Underskrift Beregninger

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

ILLUVIK/det gode hus til familie og venner

ILLUVIK/det gode hus til familie og venner ILLUVIK/det gode hus til familie og venner 2 x modul med 2 2 værelseslejlighed = 4 lejligheder 1 x modul med 2 x 2 værelseslejlighed 2 x modul med 3 værelseslejlighed =4 lejligheder 1 x modul med 2 x 2

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

Redegørelse for statisk dokumentation

Redegørelse for statisk dokumentation Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610

Læs mere

for en indvendig søjle er beta = 1.15, for en randsøjle er beta = 1.4 og for en hjørnesøjle er beta = 1.5.

for en indvendig søjle er beta = 1.15, for en randsøjle er beta = 1.4 og for en hjørnesøjle er beta = 1.5. Gennemlokning af plader iht. DS/EN 1992-1-1_2005 Anvendelsesområde for programmet Programmet beregner bæreevnen for gennemlokning af betonplader med punktlaster eller plader understøttet af søjler iht.

Læs mere

Mursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke).

Mursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke). Mursten Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke). Stentype Der skelnes mellem følgende typer byggesten:

Læs mere

Forankringsmasse 294 DANA LIM A/S. Produkt Information: www.danalim.dk. Reaktiv harpiks mørtel; Vinylester baseret, styrenfri.

Forankringsmasse 294 DANA LIM A/S. Produkt Information: www.danalim.dk. Reaktiv harpiks mørtel; Vinylester baseret, styrenfri. DK Produkt Information: Forankringsmasse 294 Reaktiv harpiks mørtel; Vinylester baseret, styrenfri. Produktbeskrivelse & anvendelse: Forankringsmasse 294 er en styrenfri forankringsmasse af høj kvalitet

Læs mere

Horisontalbelastet pæl

Horisontalbelastet pæl Horisontalbelastet pæl Anvendelsesområde Programmet beregner bæreevnen for enkeltpæle i lagdelt jord. Både vertikal og horisontal belastning af pælen er tilladt. Desuden kan en eventuel overbygnings stivhed

Læs mere

Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ

Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ Oplæg til beskrivelsespositioner for: Rev. 02.12.04 Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ Leverandør: Holbæk Byggemateriale Compagni A/S, tlf. 59 44 12 00 www.hbc-as.dk

Læs mere

Tagkonstruktioner. opstilling og afstivning af spær

Tagkonstruktioner. opstilling og afstivning af spær Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Tagkonstruktioner opstilling og afstivning af spær Undervisningsministeriet. Marts 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Plus Bolig. Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG. Bind A1 Projektgrundlag

Plus Bolig. Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG. Bind A1 Projektgrundlag Plus Bolig Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG Bind A1 Projektgrundlag PROJEKT Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig Bind A1, Projektgrundlag

Læs mere

Renovering af 216 boliger 2.050 A1 Projektgrundlag

Renovering af 216 boliger 2.050 A1 Projektgrundlag Afd. 10 - Grønningen Slagelse Boligselskab Renovering af 216 boliger 2.050 A1 Projektgrundlag Rådgiver: RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S Stejlhøj17, 4400 Kalundborg PROJEKT: Renovering Afd. 10 Grønningen Slagelse

Læs mere

Geoteknik programpakke. januar 2013

Geoteknik programpakke. januar 2013 Dimension Geoteknik programpakke januar 2013 StruSoft DK Filial af Structural Design Software in Europe AB, Sverige Salg Diplomvej 373 2 Rum 247 DK-2800 Kgs Lyngby Udvikling Marsallé 38 DK-8700 Horsens

Læs mere

Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende:

Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende: 9. Beregning af komplekse tværsnit 9.1 Reference Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende: Fig. 9.1.1 Eksempler på ikke-rektangulære

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005

Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005 Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005 Kibæk Presenning Lyager 11, 6933 Kibæk Udgivelsesdato : Juli 2009 Projekt : 14.7414.07 Rev. : A Udarbejdet

Læs mere