Opgavevejledning. Opgavens hovedelementer. Jens Thorhauge Olesen (lettere redigeret af BST)

Transkript

1 Opgavevejledning Opgavens hovedelementer Jens Thorhauge Olesen (lettere redigeret af BST) Introduktion Den følgende oversigt over hovedbestanddelene i en større skriftlig opgave tilstræber at være ret generel, dvs. dække en stor del af de fag, der især skrives større skriftlige opgaver i. Helt dækkende for alle fag kan den dog ikke være, og du kan desuden komme ud for særlige krav fra den lærer, der vejleder dig. - Men normalt skal følgende elementer indgå: A Forside/titelblad B Indholdsfortegnelse C Forord (ikke obligatorisk) D Indledning/problemformulering E Opgavens hovedafsnit F Afslutning G Materialefortegnelse H Noter (eventuelt som fodnoter) I Bilag (ikke obligatorisk) A. Forside/titelblad Ved de større skriftlige opgaver vil du få udleveret et ark, som skal udgøre besvarelsens første side. Arket vil indeholde alle de oplysninger, som en forside skal indeholde. Det er altså ikke nødvendigt, men heller ikke forbudt derefter at anbringe en mere personlig forside, hvor du udfolder dig typografisk uden at 1

2 glemme begrænsningens kunst. - Ved mindre officielle opgaver aftaler du den nærmere udformning af forsiden med læreren. Men naturligvis skal den altid angive opgavens titel og dit navn. Hertil kan så komme andre oplysninger som fx: skolens navn, faget, gruppefæller, dato for aflevering, lærerens navn. B. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen, der bør anbringes umiddelbart efter forsiden, skal angive overskrifterne til de enkelte afsnit og henvise til de sidetal, hvor de enkelte afsnit starter. Den skal altså starte med at henvise til sig selv, og der skal være nøje verbal overensstemmelse mellem de enkelte punkter i indholdsfortegnelsen og de tilsvarende overskrifter inde i opgaven. C. Forord Et forord er ikke altid nødvendigt eller hensigtsmæssigt, men det er vigtigt at adskille et eventuelt forord, der ligger uden for selve opgaven, fra indledningen, der hører til den egentlige opgave. I et forord kan du give praktiske oplysninger, fx om baggrunden for opgaven, vanskeligheder under udarbejdelsen, arbejdets tilrettelæggelse etc. Et forord udformes altså kun, hvis du finder det gavnligt for læseren at få sådanne oplysninger. D. Indledning/problemformulering Selve opgaven skal indledes med et afsnit, der ikke nødvendigvis bør have overskriften "Indledning" eller "Problemformulering", men som under alle omstændigheder skal indføre læseren i emnet og dets afgrænsning, i opgavens problemstilling og/eller hypotese. På denne måde får du læseren til at læse opgaven rigtigt, dvs. se de enkelte afsnit i lyset af hypotese og problemstilling. For at sikre, at læseren fastholder denne synsvinkel, kan du desuden redegøre for den fremgangsmåde, du agter at følge, ikke ved en mekanisk gentagelse af indholdsfortegnelsen, men ved en form for begrundelse for de følgende afsnits indhold og rækkefølge. Endelig kan indledningen også rumme en karakteristik af materialet. Hvilken betydning har materialets art for opgavens udformning? E. Opgavens hovedafsnit Dette er naturligvis det centrale element og langt det mest omfangsrige. Det bør derfor deles op i flere afsnit, der forsynes med præcise over-skrifter, identiske med indholdsfortegnelsens ordlyd. Det vil variere fra opgave til opgave og navnlig fra fag til fag, hvor kraftig en opdeling i afsnit man bør foretage. En samfundsfaglig opgave vil måske kræve mange afsnit med en skelnen mellem hoved- og underafsnit og en tilsvarende systematisering af afsnittenes nummerering, mens en opgave i faget dansk ofte vil kræve færre og derfor længere afsnit. 2

3 Foruden egentlig tekst kan der i opgaveteksten indgå billeder, diagrammer og lignende. Teksten skal kunne læses uafhængigt af sådanne indskud, men de kan tjene til at klargøre indholdet, hvis de vel at mærke udvælges og anbringes med omtanke. Og de skal altid forsynes med en over-skrift eller en ganske lille tekst, der fortæller, hvad de skal illustrere. Ofte vil materiale af denne karakter med fordel kunne bringes som bilag i stedet for at indgå i selve opgaveteksten. I mange opgaver vil der indgå kortere eller længere citater. Det er en selvfølge, at citater er aldeles korrekte, og at de markeres tydeligt, fx ved anvendelse af kursivskrift og/eller for længere citaters vedkommende ved anvendelse af mindre linieafstand, mindre skrift, kortere linier etc. F. Afslutning Her formuleres den afsluttende konklusion, eventuelt i forbindelse med et resumé. Her vender du tilbage til indledningens problemstilling/hypotese og stiller dig selv spørgsmålet: Hvilke svar fik jeg, hvilke svar fik jeg ikke? Principielt skal man ved blot at læse indledning og afslutning kunne få et meningsfuldt billede af opgaven uden at have læst opgavedelen! En del af afslutningen kan desuden bestå af en perspektivering af emne og konklusion. G. Materialefortegnelse Nogle fag foretrækker at betegne dette afsnit som "kilder", men i hvert fald for faget historie er dette et uheldigt udtryk (vedrørende materialebetegnelse i faget historie, se sektion 2 s afsnit om dette fag). Betegnelsen "litteraturliste" vil ofte være for snæver. Under alle omstændigheder skal du på dette sted i opgaven anføre alt det materiale (bøger, tidsskrifter, aviser, interviews, TV-udsendelser etc.), som direkte er anvendt, dvs. som du i noterne direkte har henvist til. Almindelig baggrundslæsning anføres ikke. De forskellige fag vil nok have specielle krav vedrørende dette afsnit, men for alle fag gælder det, at oplysninger om materialet skal være præcise og fyldestgørende (se nærmere herom i bilag 1). Elektroniske kilder angives med adressen på den aktuelle side. Husk at opbevare et print af stoffet, da Internettet konstant ændrer sig, og censorer kan kræve at se jeres kilder, og I så er ansvarlige for at fremskaffe dem. H. Noter Det er et ufravigeligt krav, at læseren har mulighed for at kontrollere, hvorfra du har dine oplysninger. Det er ikke nok at have en materialefortegnelse, du må også have et særligt notesystem. I princippet skal en læser kunne spore kilden til hver eneste oplysning, men i praksis vil man undlade at opfylde dette krav for de mest banale oplysningers vedkommende, fx at Chr. IV døde 1648, eller at Danmark blev besat den 9. april

4 Et notesystem benyttes ikke blot til kildehenvisninger. Det kan også benyttes til at bringe oplysninger, citater etc., som man ikke vil have med i selve opgaveteksten, men som man dog finder væsentlige. Typografisk kan du vælge mellem to måder at anbringe noterne på. Enten skal den enkelte note placeres som fodnote på den side, den henviser til, eller også anbringes alle noterne samlet i et særligt afsnit lige efter materialefortegnelsen. Når man kommer til den nærmere udformning af notesystemet, vil man som opgaveskriver nok støde på variende krav fra fag til fag og fra lærer til lærer. I bilag 2 vil du finde en redegørelse for et notesystem, som de fleste historielærere nok vil kunne gå ind for. Andre fag vil måske kræve systemet ændret på visse punkter. I. Bilag Her kan placeres forskellige former for dokumentation, som man finder for omfattende til at blive placeret i selve opgaveteksten. Hvert bilag forsynes med et nummer, som man i teksten kan henvise til. Medtag kun bilag, som skønnes vigtige at medtage. Bilag 1: Om materialefortegnelsen Materialefortegnelsen skal være en præcis og velordnet (fx anføres bøger normalt i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn) liste over det anvendte materiale. Husk, at fortegnelsens hovedfunktion er at gøre det muligt og nemt for læseren at finde frem til nøjagtig det materiale, der er anvendt. En bog angives ved forfatter (event. redaktør), titel (inkl. undertitel), udgivelsessted og udgivelsesår. Hertil kan komme supplerende oplysninger om forlag, udgave, oversætter og lignende. Hvor der er tale om et værk, hvor de enkelte afsnit eller bind er skrevet af hver sin forfatter, skal man normalt angive både redaktør/udgiver og forfatteren til de anvendte afsnit og både værkets hovedtitel og titlen på de anvendte afsnit. Et værk med flere end to forfattere kan angives med et enkelt navn (det første efter alfabetet) med tilføjelsen o.a. - Andet materiale skal naturligvis angives også angives fyldestgørende, velordnet og præcist. Det kan dreje sig om TV-udsendelser, avisartikler, interviews, materiale fra elektroniske vidensbaser (internet og CD-ROM) etc., igen med det hovedformål at gøre det let for læseren at opsøge det pågældende materiale. - Nogle eksempler: 4

5 Bang, Herman: Tine, Gyldendals Tranebøger, København Barfoed, Jørgen: Den danske orlogsflåde før 1560, artikel i Historisk Tidsskrift bd. 94, København Carstensen, Mogens o.a.: Menneske samfund Historie. Kapitler af verdenshistorien. København Danstrup, John & Hal Koch (red.): Politikens Danmarkshistorie bd. 14: Besættelse og Atomtid, ved Franz Wendt, København Friisberg, Gregers: Samfundskundskab bd. 3, Viborg Gamrath, Helge: Christian IV-tidens Danmark, København Interview (ved forfatteren) med redaktør Henrik Harpestreng Jeppesen, Palle: Med lov skal demokrati kvæles, kronik i Information TV2 Nyhederne kl Fay Weldon: Veninder, Viborg 1984 (efter Female Friends 1974, oversættelse v. Marie-Louise Paludan). Gyldendals Bogklub. Materialehenvisning til elektroniske vidensbaser: Fx The Historical Textarchive, Internet, (dette er en amerikansk vidensbase med talrige originaldokumenter af historisk karakter). 5

6 En CD-ROM har titel og udgiver/ophavsmand/udgivelsesår som en bog, så henvisningen til en CD-ROM svarer til henvisningen til en bog; tilføj blot CD-ROM inden titlen. Hvis man har benyttet et stort og meget forskelligartet materiale kan det være en fordel at opdele materialefortegnelsen systematisk, fx i Litteratur og Andet materiale, ellers ikke. Og undgå kunstfærdige opdelinger fx. i spalter (forfatter i første spalte, titel i anden, trykkested i tredie etc.). Gør som ovenfor! - Om kursiveringerne, se nærmere forklaring i bilag 2. Bilag 2: Om noteapparatet Noter er kommentarer til teksten, placeret uden for denne. Normalt består noterne især af kildehenvisninger, men de kan også være citater, kommentarer, supplerende oplysninger etc., som man ønsker at have med uden at anbringe dem i selve teksten. I teksten anføres således kun et tal for hver note, og tallet henviser så til en liste bag i opgaven, hvor alle noterne er anført. Et afsnit i en historieopgave kan fx se sådan ud:... og således sluttede den 2. verdenskrig militært set den 15. august 1945, men politisk nåede man aldrig frem til en egentlig afslutning i form af en fredstraktat med Tyskland 12). I stedet blev efterkrigstidens politik forsøgt fastlagt på to store konferencer i hhv. Jalta og Potsdam. I Jalta deltog Stalin, Roosevelt og Churchill, i Potsdam Stalin, Truman og Churchill; sidstnævnte blev under selve konferencen erstattet af Atlee 13). Eftertiden har vurderet disse konferencer meget forskelligt. Således har den amerikanske historiker Arthur B. Hooligan Jr. kritiseret Truman hårdt i denne sammenhæng 14). Andre historikere derimod har fremhævet, at Truman ikke... 15). De anførte tal markerer, at nærmere oplysninger gives sidst i opgaven i afsnittet "Noter". Ser man her fx under tallet 13) får man oplysning om, hvor oplysningerne i teksten mellem tallene 12) og 13) er hentet. Den pågældende del af "Noter" kan se således ud: 12) Olsen s ) Carstensen s. 202f. 14) Hooligan s. 305ff. Det skal bemærkes, at Hooligan fremsatte sin kritik, før man blev opmærksom på de hemmelige optegnelser fra møderne. 15) Her kan fx nævnes den engelske militærhistoriker John Canonball Fireworks, der i The Times kraftigt imødegik Hooligans argumentation (se herom hos Olsen s. 87f). 6

7 Bemærk, at man ofte i noterne ikke angiver bøgerne så udførligt som i materialefortegnelsen, men af praktiske grunde ved egnede forkortelser, ofte forfatterens efternavn. De anvendte forkortelser kan angives i materialefortegnelsen ved kursivering (som her) eller ved under-stregning (læseren bør oplyses herom i begyndelsen af materialefortegnelsen). Bemærk også kombinationen af kildehenvisninger og kommentarer. Det kan være vigtigt i selve opgaveteksten at nævne kilden. I det følgende eksempel nævnes således to kilder (en politikers erindringer og et brev), fordi det er logisk at gøre det, men uden præcise sidetal etc. Bag i opgaven kan man så under note 22) få en sidehenvisning til Rasmussens erindringer og under note 23) angivelse af, hvorfra brevcitatet er taget.... og dermed var krisen akut 21). Den daværende udenrigsminister Gustav Rasmussen har i sine erindringer hævdet, at årsagen hertil var en misforståelse mellem parterne... 22), men i selve det famøse brev af står der faktisk kun, at regeringen "ikke ønskede at..." 23). De to ovenstående eksempler er jo typiske for historieopgaver. Andre fag kan have særlige ønsker vedrørende noterne. Hvis en opgave i dansk fx især består i en analyse og fortolkning af en roman, er det nok mest praktisk at henvise til sidetal i romanen i selve opgaveteksten i stedet for at bruge talsystemet. Et eksempel:...at Janus i modsætning til Tore har gennemskuet fru Junkersen, ses tydeligt under de fire personers ophold i sommerhuset, hvor fru Junkersen prøver at forføre Janus ( ). Denne scene er meget central, påpeger litteratur-forskeren Svend Bogorm, der især hæfter sig ved scenens stærke og direkte seksualitet 27). Her er læseren naturligvis forlængst orienteret om, at der er tale om Klaus Rifbjergs roman "Den kroniske uskyld", og hvilken udgave sidehenvisningerne i teksten går på. Henvisningerne til andet materiale, fx en bog om Rifbjerg eller andre bøger af ham kan så ske på normal vis med en note. Med andre ord kombinerer man her to notesystemer - fordi det er praktisk. Og andre fag kan som nævnt have specielle krav til notesystemet. 7