Indblik Juni 2013 #02. Årgang 8 Juni TEMA På vej mod ny velfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indblik Juni 2013 #02. Årgang 8 Juni 2013. TEMA På vej mod ny velfærd"

Transkript

1 Indblik Juni 2013 #02 Årgang 8 Juni 2013 TEMA På vej mod ny velfærd 1

2 Leder Nr. 2, juni 2013 Den store omstilling af velfærden Der er i dag en bred erkendelse af dybden i den økonomiske krise, og de fleste har forstået, at begrænsede ressourcer er den nye normalitet i den offentlige sektor. De udfordringer, vi kan se omkring os, peger på et uomtvisteligt behov for at udvikle en ny innovationskultur. En kultur, som skal sikre, at vi fortsat kan honorere de forventninger, som vores borgere har til de velfærdsydelser, vi leverer. Jeg er ikke i tvivl om, at vi står foran en af de største omvæltninger, den danske velfærdsmodel har oplevet. Hvis vi fortsat vil basere vores samfund på omsorg for dem, som trænger, og et sikkerhedsnet for dem, der har brug for det, så kalder det på nye løsninger. Vi starter heldigvis ikke på bar bund. Jeg synes, at vi gennem de seneste år har vist, at vi som organisation er klar til forandringer. Vores politikere har truffet svære beslutninger om strukturtilpasninger og serviceforringelser. Fremtiden vil bringe endnu flere svære prioriteringer på politikernes bord. Det er de klar over. De er allerede godt i gang med at diskutere, hvordan den nye virkelighed vil smitte af på de politiske beslutninger og hvordan den politiske rolle skal udvikle sig, for at de kan leve op til de nye krav. Som organisation har vi fået styr på økonomien, udviklet nye arbejdsmetoder og i det hele taget vist, at vi er klar til at tackle udfordringerne. Rundt omkring i vores organisation sker der mange løbende fornyelser. Ældreområdet arbejder med velfærdsteknologi og aktiv pleje. I Borgerservice bliver flere og flere processer digitaliseret. Dagtilbud har ændret ledelsesstrukturen og arbejder netop nu med, hvordan de i højere grad kan aktivere forældrene som ressourcer i institutionerne. Og så videre. Og så videre. Vi er med andre ord i fuld gang med at udvikle velfærden og det er der brug for. For der er i mine øjne ingen tvivl om, at det er udvikling eller afvikling. Det er grunden til, at vi netop har vedtaget en ny økonomisk strategi, Råd til udvikling, som over de kommende fire år skal finde 180 mio. kr. i vores drift. Dette er nødvendigt, fordi vi i vores kommune i de kommende år bliver færre og færre, der skal betale til flere og flere. Den udvikling vil vi gerne vende ved at investere i udvikling, så vi kan trække flere borgere til vores kommune. De store udfordringer, som det offentlige og dermed også vores kommune står Det kræver at vi står sammen, når vi skal finde løsninger i en størrelsesorden, som vi taler om her overfor, kunne være anledning til apati og klynk over nedskæringer. Men jeg oplever både blandt politikere, ledere, medarbejdere og borgere og erhvervsliv en stor forståelse for den situation, vi er i. Vigtigst af alt, så oplever jeg flere og flere eksempler på, at udfordringerne får os til at rykke sammen i en forståelse af, at de mange udfordringer, vi står overfor, kræver sammenhold og samarbejde. Fællesskab og fælles ansvar er nogle af nøgleordene i Råd til udvikling. Den nye økonomiske strategi kommer ikke med konkrete bud på, hvordan vi skal finde pengene, men peger i stedet på, hvordan vi kan skabe en kultur i vores organisation, så vi kan finde løsningerne. Og det kræver at vi står sammen, når vi skal finde løsninger i en størrelsesorden, som vi taler om her. Et væsentligt element i denne opgave er, at vi skal blive bedre til at udfordre os selv og borgerne i vores forståelse af den service, vi leverer til borgerne. I dette nummer af Indblik kan du læse mere om grunden til, at vi taler så meget om behovet for at transformere vores velfærdssamfund. Jeg håber, at I med stor interesse vil læse artiklerne, for de er et udtryk for den virkelighed, der banker på vores hoveddør. Mange hilsner Benny Balsgaard Kommunaldirektør Indhold Leder Sommeren er klar Nedtælling til en ny virkelighed Omstilling af velfærdssamfundet Råd til at investere i udvikling En arbejdsplads med vind i sejlene Hjælp til udsatte børn og voksne Kort Nyt Lokale initiativer hædret og fejret Bagsiden Kolofon Indblik, Nr årgang, juni Indblik er personaleblad for alle medarbejdere ansat i Faaborg- Midtfyn Kommune. Oplag: stk. Udkommer: 4 gange om året. Grafisk produktion: Lindhardt & Krull. Redaktør: Aino Faldborg (Fællessekretariatet), tlf Kontakt: Hvis du har idéer og forslag til indholdet af Indblik, eller du har spørgsmål til redaktionen, er du velkommen til at kontakte os på faaborgmidtfyn.dk. Du kan også sende et brev til Redaktionen, Fællessekretariatet, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe. Synspunkter, der kommer til udtryk i Indblik er ikke nødvendigvis udtryk for holdningen hos redaktionen eller hos direktionen eller den politiske ledelse af Faaborg-Midtfyn Kommune. Næste nummer af Indblik udkommer september Deadline for næste nummer er 15. august

3 Af Kristine Djursaa, Fællessekretariatet Sommeren er klar er du? Uanset om din sommer skal tilbringes i sommerhus, på en solbeskinnet strand langt væk eller hjemme i haven, så er der fem ting, du skal huske for at gøre din arbejdsplads ferieklar: 1. Skriv ferien i din arbejdskalender. 2. Viderestil din telefon til en kollega. 3. Lav en ferieregel på din mail med besked om, hvor længe du er væk, og hvem man kan kontakte i stedet for. 4. Ryd op i dine arbejdsopgaver sørg for at få hængepartier og løse ender ud af verden. 5. Lav en liste over, hvad du skal i gang med på arbejdet efter ferien, så du ikke bruger din ferie på at spekulere over det. Hvis du ikke helt har styr på, hvordan du gør telefon, mail og kalender klar til ferien, så er der hjælp at hente på Infolet. Der er et link på forsiden til guides og gode råd til en ferieklar arbejdsplads. Hold fri, når du har ferie Det er ikke helt så nemt at holde ferie, som man måske skulle tro. Alt for mange har svært ved at slippe arbejdet, men det er der råd for: 1. Lad være med at tjekke din arbejdsmail og telefon. 2. Sov alt det, du kan. 3. Hold mindst to ugers sammenhængende ferie og gerne mere. 4. Læs en god bog for eksempel Dan Browns sidste nye Inferno eller Og bjergene gav genlyd, der er den sidste nye fra Khaled Hosseini (ham med Drageløberen). 5. Hold fri også fra havearbejde, rengøring og maling af vinduer. Hvis du skal på ferie i udlandet eller ude i det danske sommerland, er der også et par ting, du skal huske: 1. Skriv ikke på facebook, at du tager på ferie det svarer til at fortælle tyveknægtene, at der er fri bane. 2. Tjek din rejseforsikring/bilforsikring/ autohjælp/pas/visum/vaccinationer INDEN du tager til udlandet. 3. Få nogen til at holde øje med dit hjem, tømme din postkasse og vande dine potteplanter, mens du er væk. 4. Det er dyrt at bruge sin smartphone i udlandet, så slå nettet fra, når du rejser. 5. Brug solcreme. Og glæd dig til at komme tilbage! Men når alt kommer til alt, så holder vi jo mest af alt af hverdagen, så her er de ti allerbedste ting ved at skulle tilbage til arbejdet igen: 1. Der er lang tid til næste badetøjssæson (så tag du bare en kage mere). 2. Det er ikke længere så vigtigt, om solen skinner i morgen. 3. Du slipper for at være sammen med din familie, din partner og din svigerfamilie i døgndrift. 4. Dine kolleger svarer rent faktisk, når du ringer eller skriver. 5. Du har noget, du skal, så du slipper for selv at finde på aktiviteter. 6. Du slipper for at se på kollegernes blege ben og skæve tæer (og for at vise dine egne). 7. Det er igen socialt acceptabelt at se tv hver aften. 8. Der er laaang tid til næste Tour de France. 9. Du slipper for at spise forkullet eller halvrå mad med røgsmag i tide og utide. 10. Der er kun ca. 140 dage til juleferien. Rigtig god ferie! 3

4 TEMA på vej til ny velfærd Af Aino Faldborg, Fællessekretariatet Udfordringer for den offentlige sektor: Nedtælling til en ny virkelighed Den økonomiske krise har understreget behovet for at udvikle det danske velfærdssamfund. Vi står overfor store omvæltninger i de kommende år og det er der flere grunde til. Danmark har en af verdens største offentlige sektorer og et tilsvarende højt skattetryk. Men Danmark har i en årrække haft en af de laveste vækstrater i den vestlige verden, og det bliver stadig sværere at finansiere velfærdsudgifterne. En nyfødt dansker står til at modtage kr. mere fra velfærdsstaten i løbet af sit liv, end vedkommende kommer til at betale tilbage i form af skatter og afgifter. 1 Derfor er der akut behov for at vi finder nye måder at finansiere vores velfærd og at vi samtidig løser opgaverne smartere, bedre og billigere. Den offentlige sektor vil blive tvunget til at udvikle nye og smartere løsninger på grund af en række globale og forbundne megatrends: Megatrend 1 Stram økonomi Krise og høj statsgæld sætter den offentlige sektor under øget omstillingspres. Kommunerne, regionerne og staten kan ikke se frem til nye skatteindtægter tværtimod. Den økonomiske krise har skærpet folketingspolitikernes fokus på at styrke konkurrenceevnen, og flere skatter og afgifter har udsigt til at blive sænket som vi har set med den seneste skattereform, fjernelsen af fedt- og sukkerafgifter og vækstpakken. Også i de kommende år tegner det til, at nye love, skatter og afgifter måles og vejes ud fra, om de styrker vores konkurrenceevne. Megatrend 2 Vi bliver ældre Danmark står ligesom mange andre vestlige lande over for en kæmpemæssig demografisk udfordring. Andelen af ældre stiger, og der bliver langt færre til at forsørge flere. Andelen af ældre over 65 år forventes at stige fra ca. 17 % i dag til 20 % allerede i Og tendensen vil fortsætte helt frem til 2044, hvor andelen af ældre over 65 år forventes at runde 25 %. Megatrend 3 Storbyerne trækker I hele verden tiltrækkes borgerne af de store byers uddannelsesmuligheder og specialiserede jobmarked. Over de næste 25 år vil der ske en lille folkevandring, hvor særligt København og Aarhus vil blive styrket, mens de geografiske yderområder mister borgere, virksomheder og skattegrundlag. Megatrend 4 Færre forsørger flere De omkring danskere, der modtager dagpenge, efterløn, førtidspension, 4

5 En nyfødt dansker står til at modtage kr. mere fra velfærdsstaten i løbet af sit liv, end vedkommende kommer til at betale tilbage i form af skatter og afgifter. Fra artiklen. sygedagpenge eller andre overførselsindkomster, er ikke jævnt fordelt mellem kommunerne. Udkantsdanmark har både flere ældre og flere på overførselsindkomster end en gennemsnitskommune. Sammen med den ændrede demografi med flere ældre betyder det, at vi bliver færre og færre til at forsørge flere og flere. Megatrend 5 Digitalisering Internet, nye sociale medier, digitalisering af produktion og forbrug ændrer folks adfærd og sætter turbo på udvikling og brug af velfærdsteknologier. Megatrend 6 Sundhed Det voksende fokus på sundhed, krav om nye behandlingsformer og flere ældre kan sende sundhedsudgifterne i vejret. Og skabe behov for mere forebyggelse. Antallet af borgere med kroniske sygdomme forårsaget af livsstilsproblematikker er stigende og det presser både sundhedsudgifterne og de sociale udgifter. Megatrend 7 Globalisering Globaliseringen øges med mere konkurrence på tværs af landegrænser. De dårligst uddannede mister job, og flere danskere kan ende på overførselsindkomster som følge af konkurrencen fra udlandet. 1) Danmarks største velfærdspanel: Øget forebyggelse og mere ansvar, Mandag Morgen, 24. januar 2011 Artiklen bygger på modellen 4D Foresight, som kan ses i artiklen Velfærdssamfundets næste fase, Mandag Morgen Navigation, 8. februar Stramme rammer fra Folketinget Disse megatrends vil påvirke de rammer vi har for at udføre vores opgaver. Vi er allerede midt i en kæmpe transformation, hvor det 20. århundredes velfærdsmodel bliver udfordret. Nedtællingen til en ny virkelighed er for længst begyndt og det betyder blandt andet, at vi har fået: 1) Færre kroner Som følge af budgetloven vedtager Folketinget her i foråret et budgetloft, der sætter en øvre grænse for kommunernes, regionernes og statens økonomi fra 2014 til I 2020-planen betegner regeringen selv budgetloftet som et af de helt centrale redskaber, hvis det skal lykkes at holde underskuddet på de offentlige finanser under den halve pct., der er et fælles mål for EU-landene i ) Behov for flere på arbejdsmarkedet De næste ti år vil politikerne fortsat fokusere på at øge arbejdsudbuddet, som de har gjort med reformerne af efterløn, førtidspension, dagpenge, skat, SU og kontanthjælp. Den økonomiske fordel ved at komme i arbejde vil langsomt, men sikkert blive større. Regeringen har i sin økonomiske 2020-plan fokus på at øge arbejdstiden. De aktuelle overenskomstforhandlinger med de offentligt ansatte skal også bane vej for en mere effektiv udnyttelse af arbejdstiden. Flere skal i arbejde, og de, der allerede er i arbejde, skal arbejde mere. En ny arbejds- og pligtetik begynder at vinde indpas, og de stramme offentlige budgetter vil forstærke denne udvikling. 3) Behov for at prioritere velfærd I de kommende år vil politikerne i stigende grad skulle foretage en skrappere prioritering af velfærdsordningerne. Den udvikling er allerede i gang. Regeringen har f.eks. allerede nedsat tilskuddet til privat udleverede høreapparater, da udgifterne gennem de sidste 10 år er steget markant. Regeringen har også nedtrappet børnechecken for borgere med en indkomst på mere end kr, og den har nappet en del af folkepensionen, så grundbeløbet ikke længere stiger i samme takt som hidtil. Socialministeren har desuden foreslået at sætte en stopper for gratis daginstitutionspladser til handicappede børn og at lade velhavende ældre betale for den praktiske hjemmehjælp. Både SUog kontanthjælpsreformen følger denne tendens. 5

6 TEMA på vej til ny velfærd Velfærdsdanmark vil de næste 10 år opleve forandringer, der tåler sammenligning med de historiske sociale reformer i 1930 erne. En ny velfærdsmodel kommer til at bygge på langt større inddragelse af borgerne, private virksomheder og civilsamfundet. Men også på en stram økonomisk styring og svære prioriteringer. Løsninger for den offentlige sektor: Omstilling af velfærdssamfundet Af Aino Faldborg, Fællessekretariatet Vi har taget hul på en kæmpemæssig transformation af det danske velfærdssamfund, som vil få vidtrækkende konsekvenser for alle danskere mange år frem i tiden. Der vil ikke blive tale om et big bang, hvor alt bliver forandret fra den ene dag til den anden, men om en gradvis bevægelse til en ny fase i vores velfærdssamfund. De mange byggeklodser i opbygningen af den nye velfærdsmodel vil bestå af talrige politiske initiativer og prioriteringer, innovative velfærdseksperimenter, inddragelse af borgere og nye samarbejdsformer mellem den offentlige sektor, private virksomheder og det civile samfund. 6 Udviklingen er allerede godt i gang. Hvor man tidligere satsede på standardiserede og universelle velfærdsrettigheder, flytter fokus sig mod højere grad af personligt ansvar, skræddersyet velfærd og samarbejde på tværs af sektorer. Behov for et nyt mindset I disse år oplever vi et stadigt stigende fokus på behovet for forandringer. De kommer blandt andet fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, som sender signaler om, at vi ikke kan nøjes med at dreje lidt på knapperne i velfærdsstatens maskinrum. Der skal ændres fundamentalt på velfærdssamfundets spilleregler og ansvarsfordelingen mellem staten, kommunerne, regionerne og borgerne. Det handler om et helt nyt mindset. En styringsreform af den offentlige sektor er ikke bare et spørgsmål om at reducere antallet af bureaukratiske regler. Det ændrer ikke ved den kultur, som politisk og administrativt har udviklet sig gennem de sidste år. Derfor bliver det nødt til at være en langsigtet indsats, hvor alle de ting, vi gør, understøtter vores overordnede mål, udtaler Margrethe Vestager til Mandag Morgen 1. Vi skal turde gå nye veje Det er vores evne til at omstille os hur-

7 tigt, innovere og skabe højere værdi og livskvalitet, der afgør vores velstands- og velfærdsniveau på lang sigt. Den offentlige sektors rolle i samfundet skal nytænkes, og den skal gøres til en innovationsdriver, der sikrer, at vi som samfund formår at omstille os hurtigt og sikkert til de nye krav og udfordringer, som vil ramme os i en stadig mere turbulent og globaliseret økonomi. Velfærdssamfundet skal stadig give borgerne en fundamental tryghed og sikkerhed. Men der er også brug for, at velfærdssamfundet selv bliver præget af større risikovilje og innovationslyst, hvis det skal leve op til de omstillingskrav, der er blevet et grundvilkår i en turbulent verden. Det er vores evne til at omstille os hurtigt, innovere og skabe højere værdi og livskvalitet, der afgør vores velstands- og velfærdsniveau på lang sigt. Rettigheder og pligter Forestillingen om, at rettigheder og strukturer skal bevares, som de er, er for længst blevet overhalet af virkeligheden. Det gælder ikke mindst forestillingen om ukrænkelige og umistelige velfærdsrettigheder, som bliver udfordret, ikke bare af den økonomiske krise, men også af et ideologisk og værdimæssigt skifte, hvor forventningerne til det enkelte individ hæves. I den danske samfundsdebat kan man allerede nu se, hvordan pligtetikken vender tilbage og kobles til velfærdsrettighederne. Man kan ikke bare nyde, men må også yde. 1) Vestagers store plan: Et nyt mindset for velfærden, Mandag Morgen, 16. januar ) Det store samfund skal redde britisk velfærd, Mandag Morgen, 24. januar Der er ingen tvivl om, at rettighederne i fremtiden vil blive mere dynamiske. De vil bero på vurderinger og revurderinger af den enkelte borgers behov. Borgeren, der f.eks. får tilkendt førtidspension, kan ikke længere forvente, at det gælder hele livet. Vores ydelser vil i højere grad tage udgangspunkt i den enkelte borgers konkrete behov på et givent tidspunkt. De skjulte ressourcer Vores nuværende velfærdsstat er blevet beskyldt for at gøre mennesker passive. At vi parkerer borgere på overførselsindkomster eller pacificerer dem i diagnoser. Vi har brug for en ny velfærdsmodel, hvor borgeren ses som en ressource frem for en byrde. Det er et vældigt spild af både økonomiske og menneskelige ressourcer, at danskere er parkeret på permanente overførselsindkomster. I de kommende år gælder det derfor om at få langt mere ud af de menneskelige ressourcer i det danske samfund. Medskabere af velfærd Det vil i stigende grad blive en forventning, at vi alle skal bidrage til at skabe vores fælles velfærd: I uddannelserne skal de studerende i højere grad være kreative projektmagere og tænkende individer frem for fakta- og færdighedsbeholdere, der blot skal tankes op. På arbejdsmarkedet skal medarbejdere være innovative og kreative medspillere frem for blot at passe deres tjans fra 8 til 16. I sundhedssystemet skal aktive patienter ikke bare vente på diagnose, medicin og operation, men selv reagere og agere på kroppens signaler. I det politiske felt skal vi være engagerede borgere, der ikke bare kræver vores velfærdsret. Vi skal tage medansvar for at præge og udvikle velfærdens institutioner og det offentlige rum, vi bevæger os i. Vores samfund gemmer på enorme ressourcer og kompetencer. Der findes et kæmpemæssigt uudnyttet produktivitetspotentiale, og radikal ressourceeffektivitet kan blive et mantra i de kommende år. Vores velfærd vil i høj grad afhænge af, at vi formår at finde og aktivere disse ressourcer. Vi har som både borgere og kommunale medarbejdere en meget vigtig rolle i at være med til at føre vores velfærdssamfund ind i en ny og bæredygtig fase. Flere veje til ny velfærd Dette er blot nogle af de veje, der kan bringe os ind i velfærdssamfundets næste fase. Men der er flere tangenter at spille på. Bedre ledelse, en mere effektiv organisering af arbejdet, et farvel til overflødige kontrol- og arbejdsgange, nye digitale teknologier og innovation af serviceydelserne kan også være med til at rykke den offentlige sektor i en grad, som vi måske ikke forestiller os. Nogle løsninger kan vi selv begynde at eksperimentere med. Andre vil kræve nye lovgivningsmæssige rammer. Men en ting er sikker: Fremtidens velfærdssamfund vil være anderledes end det vi kender. Og vi har som både borgere og kommunale medarbejdere en meget vigtig rolle i at være med til at føre vores velfærdssamfund ind i en ny og bæredygtig fase. Big Society er løsningen i England Under overskriften Big society, not big government har den britiske premierminister, David Cameron, sat gang i den største transformation af det britiske velfærdssamfund siden anden verdenskrig. Den britiske regering har søsat en gigantisk spareplan for den offentlige sektor med samlede nedskæringer på 722 mia. kr. frem til Big Society er et storstilet forsøg på at mobilisere især civilsamfundets ressourcer, så besparelserne ikke ender med en massakre på velfærden. 2 7

8 Af Morten Bentsen, Økonomistaben Råd til at investere i udvikling Flere års målrettet indsats har båret frugt, og vi er i dag en økonomisk velfunderet kommune. Men vi har ikke store erhvervsvirksomheder eller en central geografisk placering, der giver os naturlige fordele. Hvis vi vil være på forkant med de udfordringer, der venter i horisonten, er vi nødt til at skaffe flere indtægter. For vi kan ikke spare os til en positiv udvikling for vores kommune. Flere ressourcestærke borgere står øverst på vores politikeres ønskeseddel. Nye borgere, der med deres skattebetaling bidrager til at forbedre vores økonomi. Og som er med til at øge vores befolkningstal og dermed udløse et øget bloktilskud på omkring kr. pr. borger om året. Siden kommunesammenlægningen har vi haft fokus på at skabe en kommune med et ensartet serviceniveau, siger borgmester Hans Jørgensen. Vi har opnået rigtig meget. Vi har i den grad fået styr på vores økonomi. Fagligheden blomstrer rundt omkring i vores organisation. Mange steder i en grad, så vi markerer os på landsplan. Men det er bare ikke nok. Vores befolkningstal falder støt, og det har uhyggelig stor betydning for vores fremtidsudsigter. Vi kan allerede se tydelige tegn på dette inden for børneområdet. Vi er nødt til at komme fremtidens udfordringer i forkøbet ved at reagere nu. Faldende børnetal har konsekvenser Gennem de seneste år er vores børnetal faldet drastisk. I 2009 havde vi 1735 børn under 3 år. I år er dette tal faldet til Det faldende børnetal har sat tydelige spor i Dagplejen, der har afskediget 60 dagplejere siden november Effekten af de små årgange rammer snart daginstitutionerne, og om nogle år vil det tynde ud blandt eleverne i skolerne. Vi er pinedød nødt til at få vendt udviklingen, siger borgmester Hans Jørgensen. Vi er en meget veldrevet kommune. Det skal vi blive ved med at være. Men vi er nødt til i højere grad at flytte vores fokus fra drift til udvikling. Vi er nødt til at investere i at skabe en udvikling, hvor vi tiltrækker nye borgere, så vores befolkningstal igen stiger. 8 For at fastholde det gode økonomiske resultat, der er skabt gennem strategien for omstilling, effektivisering og innovation og for at skabe rum til, at politikerne kan prioritere initiativer, der kan skabe en positiv udvikling har politikerne vedtaget nye økonomiske mål for de kommende fire år. Hvorfor nu igen? Vi har de seneste tre år gennemført strategien for omstilling, effektivisering og innovation, som indbragte 150 mio. kr. Der er dannet en stærk kultur i forhold til økonomistyring, og vores likviditet har udviklet sig fra en negativ kassebeholdning på -6 mio. kr. primo 2007 til en positiv kassebeholdning på 154 mio. kr. ultimo Vi har altså skabt en god og stabil økonomi, hvor der er penge i kommunekassen, så hvorfor skal vi kastes ud i endnu en omgang forandringer og besparelser? De seneste år har vi gjort en fantastisk indsats i hele vores organisation, siger kommunaldirektør Benny Balsgaard. Resultatet af strategien for omstilling, effektivitet og innovation høster vi store roser for hos vores revisorer, og vi kan mærke, hvor stor ro og stabilitet, det giver i vores organisation, at vi ikke som tidligere skal genåbne budgetter, fordi vores økonomi kørte på pumperne. MEN vi må også indse, at vi ikke kan hvile på laurbærrene. Presset økonomi og behov for forandringer vil være et grundvilkår for os i de næste mange år, så jeg tror, at vi konstant vil have en økonomisk strategi, som gør, at vi skal effektivisere og optimere for at skabe grobund for en positiv udvikling. 180 mio. kr. over fire år De nye økonomiske mål definerer, hvor stor vores gæld må være, hvor mange penge, der skal være i kommunekassen, og hvor mange penge, der skal bruges på anlæg. Derudover har politikerne besluttet, at vi over de kommende fire år skal finde 180 mio. kr. i effektiviseringer, omstillinger og besparelser. Jeg tror, at vi kan komme rigtig langt med at fortsætte de gode takter, vi har vist i forbindelse med strategien for omstilling, effektivisering og innovation, siger Hans Jørgensen, men vi har allerede plukket de lavest hængende frugter, så det vil kræve betydeligt mere af os at finde de 180 mio. kr. De 180 mio. kr. betyder, at vi i forbindelse med de næste fire års budgetter hvert år skal pege på nye varige effektiviseringer og/eller besparelser for i gennemsnit 45 mio. kr. Det skal ses i forhold til et årligt driftsbudget på netto 3 mia. kr. Det vil sige, at det gennemsnitligt vil være 1,5 % af det samlede budget, som der årligt er i spil. Formål med Råd til udvikling Råd til udvikling skal sikre, at vi på politisk og administrativt niveau - træffer beslutninger og gennemfører handlinger, der gør os i stand til at realisere de økonomiske mål, der er defineret i den økonomiske politik. Råd til udvikling skal desuden medvirke til at sikre, at vi som organisation afprøver og finder de nye løsninger og samarbejdsformer, som gør os i stand til at skabe en kommune, som er bæredygtig i fremtiden.

9 Hvad er et råderum? Når politikerne taler om, at de ønsker et økonomisk råderum, så betyder det, at de ønsker, at vi over de næste fire år peger på projekter, initiativer og konkrete besparelser, som gør, at vi kan finde 180 mio. kr. Men disse penge trækkes ikke ud af vores budget. Lige som i vores private husholdninger, betyder det, at vi nogle gange skal spare på noget for at få råd til noget andet. Eller sagt med andre ord, hvis vi ønsker at have råd til at investere i strategiske initiativer, som vi tror på, kan være med til at skabe en positiv udvikling, så skal vi først finde de penge, der skal bruges til det. De forskellige besparelsesforslag og de nye strategiske initiativer vil således betyde, at politikerne skruer lidt ned for blusset nogle steder mens de skruer lidt op andre steder. Men, hvis det lykkes os at skabe den positive udvikling, så vil vi få flere indtægter og dermed også råd til mere. Ikke kun til udvikling Som det tydeligt fremgår af de andre temaartikler i dette nummer af Indblik, så har vi en del udfordringer, der betyder, at vi ikke vil være i stand til at bruge alle de 180 mio. kr. på at skabe udvikling. Vi forventer, at udviklingen i befolkningssammensætningen vil koste os knap 100 mio. kr. over de kommende 10 år, siger økonomichef Jørgen Dalsgaard. Det betyder, at vi gennemsnitligt skal finde 10 mio. kr. om året, fordi vi får flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Derudover bliver budgettet hvert år påvirket af en række udefrakommende forhold som effekter af nye love og bekendtgørelser og ændringer i priser og mængder. Det kan eksempelvis være en stigning i Budget- og regnskabschef Morten Bentsen. den kommunale medfinansiering af de regionale sygehusudgifter. Vi har alle en rolle Hele organisationen har bidraget til den positive udvikling gennem strukturændringer, effektiviseringer, innovative projekter og besparelser. Det skal vi fortsætte med. Det vil fremover være afgørende, at de enkelte fagområder, stabe og institutioner fortsat optimerer og effektiviserer deres drift ligesom deciderede besparelser stadig kan komme på tale. Som medarbejder behøver man ikke kende den økonomiske strategi fra A til Z. Men alle har en afgørende rolle, når strategiens tanker skal føres ud i livet. Når der skal identificeres nye projekter og findes nye veje. 9

10 Af Lea Storm Hansen, Fællessekretariatet En arbejdsplads med vind i sejlene»gad vide, hvordan Faaborg Havn er som arbejdsplads?«jeg satte mig for at finde ud af det en solrig onsdag morgen. Derfor tog jeg et smut til Faaborg for at få en snak med havnemester Lasse Olsen. Den cirka 500 år gamle havn i Faaborg er i dag den eneste kommunale havn i Faaborg- Midtfyn Kommune. Samtidig er havnen den største i kommunen, og i praksis fungerer den derfor som storebror for de mindre, private havne som Avernakø og Bøjden. Havnens arealer rummer en lystbådehavn, en erhvervshavn, en fiskerihavn og en færgehavn, så personalet på havnekontoret kan sagtens få tiden til at gå. Siden 2001, hvor Lasse Olsen startede som havnemester, har kommunens vision for havnen været at udvikle den til en virksomhed, som kunne overleve krisen. Derfor har der siden været godt gang i byggeprojekter rundt om på havnen. Erhvervshavnen er blevet udvidet, de gamle kajer er blevet renoveret, og lystbådehavnen er blevet udvidet to gange. En besætning i balance Havnekontoret har i alt otte faste medarbejdere; en chef, to på kontoret og fem i marken, som de kalder det på havnen. Som udefrakommende kan man have en fordom om, at jargonen på et havnekontor kan være meget mandsdomineret. Den mandlige del af besætningen mener dog, at de to kvinder på kontoret er medvirkende til, at omgangstonen bliver mere følsom og familiær. Kvinderne skaber en form for balance i besætningen, og havnekontoret ville nok ikke være det samme uden dem! 10 Der skal ikke flyde skrald, når vi har gæster Hvert år servicerer havnekontorets medarbejdere besøgende lystbåde. Og det er service på højt niveau. Et eksempel: I 2010 indførte Faaborg Havn egenbetaling på el og vand via kortstandere, og teknikken volder til tider lidt problemer. Men så sender standerne automatisk en SMS til en af havnens medarbejdere, som møder frem for at hjælpe de rådvilde gæster inden for et par minutter. På havnekontoret har de desuden en uskreven regel om, at der ikke må ligge skrald osv. rundt om på havnen, når der er gæster og gæster har de cirka 2/3 af året. Faaborg Havn nu med færgedrift I januar 2012 overgik færgedriften på Faaborg Havn fra privat til kommunalt regi og Lasse Olsen er derfor som havnemester blevet leder af den kommunale færgedrift, som beskæftiger 13 medarbejdere, fordelt jævnt på kontor og færge. Livsnerven til Lyø og Avernakø blev opgraderet betragteligt, da kommunen den 1. maj 2012 indsatte en ny færge på ruten Faaborg Lyø Avernakø. Færgen blev døbt Faaborg III af borgmester Hans Jørgensen den 19. maj. I indsejlingsfasen var der en række driftsproblemer, og derfor måtte personalet hen over sommeren lægge øre til overskrifter som Passagerer må undvære færge i ugevis og Store opstartsproblemer for ny ø-færge. Selv om der stadig er nogle tekniske udfordringer med den nye færge, så har besætningen fået rigtig godt styr på de problemer, der har været. Turisme & nytænkning i Faaborg Havn Siden 2003 har Faaborg Havn været del af et stort, fynsk projekt kaldet Ports of Hans Christian Andersen. Projektet går ud på at tiltrække krydstogtskibe til de fynske havne. Den evige udfordring på havnekontoret i Faaborg er at have sorte tal på bundlinjen, og Lasse Olsen, som er idémand bag projektet, er udmærket klar over, at turisme kan være en stor indtjeningskilde. Han har derfor brugt 7-8 år på at opbygge gode relationer til de store rederier rundt om i verden. I 2011 bar indsatsen frugt, da luksusyachten SeaDream 1 anløb Faaborg Havn i slutningen af maj. Det imponerende skib blev modtaget af H.C. Andersenparaden, som underholdt på kajen, mens skibet lagde til. Det var en fest for hele byen! Siden da har yderligere to flotte krydstogtskibe anløbet havnen, nemlig MV Seabourn Pride og MS Deutschland. Sidstnævnte har været det hidtil største med en kapacitet på op mod 520 passagerer foruden besætning. I år besøger endnu en mastodont havnen; den 8. august anløber den beundringsværdige MV Azamara Quest nemlig Faaborg Havn med 700 passagerer. På havnekontoret mener de bestemt, at Faaborg by har noget at byde på i forhold til de mange turister. Når Lasse Olsen i dag skal indgå nye samarbejder med rederier, er han også begyndt at sige:»don t ask why, ask when!«holdningen er nemlig, at byen, havnen og det sydfynske øhav sælger sig selv, og at rederierne derfor skal fokusere på, hvornår de skal besøge Faaborg Havn og ikke hvorfor. På havnekontoret håber man i fremtiden, at der kommer til at anløbe 6-8 krydstogtskibe om året. Der er selvfølgelig et stykke vej endnu, men med et glimt i øjet er Lasse Olsen begyndt at påpege overfor sine samarbejdspartnere, at Faaborg Havn altså kun kan have 10 anløb om året, og at rederierne derfor skal være hurtige, hvis de ønsker at anløbe Faaborg Havn i de kommende sæsoner.

11 Portræt af en arbejdsplads Regentparret på Dannebrog i Faaborg Havn. Dannebrog lå i Faaborg Havn under Regentbesøget i juni Faaborg III blev indsat til sejlads til Lyø og Avernakø i juni Krydstogtskibene fylder godt i havnen, når de kommer forbi. 11

12 Af Kristine Djursaa, Center for tilsyn med opholdssteder Vi går i spidsen for at hjælpe udsatte børn og voksne Fra januar 2014 byder Faaborg-Midtfyn Kommune velkommen til en ny organisation og en masse nye kolleger. Vi bliver nemlig hjemkommune for Socialtilsyn Syd. Socialtilsyn Syd skal være tilsynsenhed for alle kommuner i Region Syddanmark. Det betyder, at medarbejdere fra Faaborg-Midtfyn Kommune skal føre tilsyn med sociale tilbud som for eksempel plejefamilier og døgninstitutioner i hele Region Syddanmark. En stor ære og et stort ansvar Udnævnelsen til hjemkommune for Socialtilsyn Syd er et stort ansvar, fordi vi skal sikre, at regionens mange tilbud til udsatte børn og voksne lever op til deres forpligtelser. De borgere, der er afhængige af disse tilbud har af forskellige årsager svære betingelser i livet, og vi skal sørge for, at de får de bedste muligheder for et godt liv fremover. Samtidig er udnævnelsen også en stor ære, fordi den er en anerkendelse af det arbejde, vi har gjort hidtil. Det er nemlig ikke noget nyt, at Faaborg-Midtfyn Kommune skal føre tilsyn med tilbud i andre kommuner. Gennem flere år har de andre fynske kommuner købt tilsynsopgaver hos vores Center for tilsyn med opholdssteder, der er ledet af Åse Reck. At en kommune på 12 den måde sælger sine tilsynskompetencer til andre kommuner er derfor blevet kaldt den fynske model. Gennemførelsen af den fynske model har kun kunnet lade sig gøre, fordi Center for tilsyn med opholdssteder har opbygget en velfungerende enhed med specialiserede medarbejdere og et højt fagligt niveau. Her brænder medarbejderne for opgaven med at sikre de bedste betingelser for udsatte børn og voksne. Behovet for reform Selvom langt de fleste institutioner og plejefamilier gør et stort og flot stykke arbejde for de anbragte børn og voksne, har der gennem de senere år været for mange eksempler på situationer, hvor sociale tilbud ikke lever op til deres forpligtelser over for de mennesker, de skal hjælpe. Det er afgørende, at de udsatte børn og voksne får trygge rammer i de plejefamilier eller institutioner, hvor de bor. Eksemplerne på sociale tilbud, der ikke leverer den hjælp, barnet eller den voksne har behov for og krav på, understreger behovet for et uvildigt og fagligt stærkt tilsyn med området. Vi inspirerer lovgiverne Derfor besluttede et enigt Folketing i efteråret 2012, at der skulle ske ændringer på socialområdet, og her i foråret kom socialministeren med et lovforslag til tilsynsreformen. Den fynske model har tjent som inspiration til lovforslaget, som nu ligger til førstebehandling i Folketinget, og en lignende model vil altså nu komme til at gælde for hele landet. At vi på den måde har været inspirationskilde til lovgivningen og den nye model betyder også, at der fremadrettet vil være stor fokus på Socialtilsyn Syds evne til at løfte opgaven. Vi er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes! Faglighed i højsædet I dag er hver enkelt kommune og Region Syddanmark selv ansvarlig for at føre tilsyn med sine tilbud til udsatte borgere, og i mange af kommunerne er det kun ganske få medarbejdere, der sidder med tilsynsopgaven.

13 Hvad er Socialtilsyn? Socialtilsynet skal godkende og føre tilsyn med de steder, hvor udsatte børn og voksne er anbragt. Det vil sige plejefamilier, døgninstitutioner til både børn og voksne med handicap, krisecentre, misbrugsbehandling m.fl. Tilsynet skal sikre, at stedet lever op til sine forpligtelser i forhold til de borgere, der bor der både i forhold til pædagogik, fysiske omgivelser, økonomi mv. Men tilsynsopgaven kræver ekspertviden på mange områder, såsom jura, pædagogik, økonomi, tilsynsfaglig metode, og de få medarbejdere i hver enkelt kommune kan jo ikke være eksperter på alle områder. Ved at samle tilsynsopgaven i fem store enheder kan vi ansætte eksperter inden for alle nødvendige områder, så tilsynet kan komme ud i alle hjørner. Ingen tilsyn i egen kommune Et af de primære fokusområder for den nye lov er, at tilsynene skal være uvildige. Det betyder blandt andet, at tilsynskommunerne ikke må have nogen økonomisk interesse i at godkende et socialt tilbud. Derfor må ingen af de fem nye socialtilsyn føre tilsyn med tilbud i deres egen kommune, og tilsyn med tilbuddene i de fem tilsynskommuner er derfor blevet fordelt på de andre nye tilsyn. Tilsynsreformen på landsplan. Ud over resten af Region Syddanmark vil Socialtilsyn Syd således skulle føre tilsyn med de tilbud der ligger på Frederiksberg, og døgninstitutioner og plejefamilier i Faaborg-Midtfyn Kommune skal byde velkommen til tilsynsførende fra Region Midtjylland. En ny organisation i organisationen Det nye Socialtilsyn Syd bliver organisatorisk en del af Faaborg-Midtfyn Kommune og bliver fysisk placeret med hovedkontor i Ringe og en satellitarbejdsplads i Toftlund. Etableringen af fem regionale tilsynsenheder betyder, at de medarbejdere, der i dag arbejder med tilsyn i alle landets kommuner bliver overflyttet til en af de fem nye tilsynskommuner. De medarbejdere, der i dag arbejder med tilsynsopgaver i hele Region Syddanmark bliver altså overflyttet til Faaborg-Midtfyn Kommune pr. 1. januar Det betyder, at vi skal byde velkommen til en række nye medarbejdere fra de øvrige kommuner og fra regionen. Etableringen af de nye socialtilsyn kan derfor sammenlignes med en form for mini-kommunesammenlægning. Egen økonomi De nye socialtilsyn skal finansieres ved en kombination af takster og objektiv finansiering. Den objektive finansiering dækker de børn og unge, der er anbragt i plejefamilier og betales af hver enkelt kommune efter hvor mange 0-17-årige, der er i kommunen. Tilsyn med og godkendelse af institutioner betales ved takster, som tilsynet opkræver hos institutionerne. Institutionerne kan indregne taksten i den pris, som de anbragte børn eller voksnes kommune betaler for opholdet på institutionen, så det i sidste ende er deres kommune, der betaler for tilsynet med institutionen. Klar, parat Det er ikke kun medarbejdere, der bliver overflyttet fra resten af regionen til Socialtilsyn Syd. Det gør selve tilsynsopgaven selvfølgelig også, og til næste år overtager vi altså sager fra regionen, Frederiksberg Kommune og de 21 andre syddanske kommuner, der alle har varetaget tilsynsopgaven på forskellige måder. Socialtilsyn Nord (Hjørring) Socialtilsyn Midt (Silkeborg) Socialtilsyn Syd (Faaborg-Midtfyn) Socialtilsyn Hovedstaden (Frederiksberg) Socialtilsyn Øst (Holbæk) Det er endnu ikke helt afklaret, hvor mange medarbejdere, der bliver overflyttet fra andre kommuner, eller hvor mange medarbejdere, der i alt bliver behov for i den nye organisation. Som det ser ud nu, bliver der dog behov for at ansætte en del nye medarbejdere i Socialtilsyn Syd, primært som tilsynskonsulenter, men der bliver også behov for bl.a. økonomisk og juridisk bistand. Etableringen af Socialtilsyn Syd får altså den positive sideeffekt, at der kommer en del nye arbejdspladser i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det bliver en stor opgave at skabe overblik over de mange forskellige tilbud i regionen, og lige nu bliver der arbejdet på højtryk både her og i de øvrige kommuner for at gøre alt klar til de nye tilsyn. Og fra 1. januar 2014 bliver det vores opgave at sørge for, at der bliver ført et ensartet tilsyn i en høj, faglig kvalitet i hele Region Syddanmark. 13

14 KORT NYT Kom med til Alpeløbet Som de foregående år er det muligt at deltage på Faaborg-Midtfyn Kommunes hold til Alpeløbet. Løbet foregår i Svanninge Bakker den 8. september kl og begynder fra Faaborg Ski og Motions Klubhus, som ligger Odensevej 150, Naturlegepladsen Svanninge Bakker, Faaborg. Distancerne er 3 km, 5,8 km og 10,3 km. Det er et løb, hvor alle kan deltage, og det er ikke et krav, at man kan løbe hele vejen. Det er også fint, hvis man tager stave med og går ruten. Efter løbet samles alle interesserede i teltet, hvor der er mulighed for, at medarbejdere fra Faaborg-Midtfyn Kommune kan få lidt at spise og drikke og hygge sig sammen. Send din tilmelding til mrk. Alpeløb. Du skal oplyse navn, , køn, fødselsår, distance samt din arbejdsplads. Sidste tilmelding er 29. august Det er gratis at deltage. Vi glæder os til at se dig. Slankeskole vægt og vaner Dette efterår startes to slankeskoler: Tirsdag kl i Ringe og torsdag kl i Faaborg. Der undervises i alt 6 gange fra uge 36 til 45. Fra uge 45 og seks måneder frem, mødes vi fire gange til en kort opfølgning. Før og efter forløbet tilbydes en sundhedsprofil, så din personlige fremgang kan måles. Slankeskolen er ikke et tilbud til normalvægtige. Tilmelding skal ske til senest den 26. august. Holdene oprettes ved 10 tilmeldte. Arbejdspladsen Motionerer bliver til Tæl Skridt Fra 16. september til 6. oktober arrangerer Dansk Firmaidrætsforbund Tæl Skridt-konkurrencen. Tæl Skridtkonkurrencen afløser i efteråret 2013 Arbejdspladsen Motionerer. Der findes nu to Tæl Skridt-konkurrencer: en om foråret og en i sensommeren. Det er Dansk Firmaidrætsforbund, der arrangerer begge Tæl Skridt-konkurrencer. Det er gratis for medarbejdere i Faaborg- Midtfyn Kommune at deltage. Så her er muligheden for, på en sjov måde, at komme til at gå de anbefalede skridt om dagen. I skal samle et hold fra jeres arbejdsplads, som alle har lyst til at motionere, støtte hinanden og dyste indbyrdes. Udnævn en holdkaptajn, som tilmelder jer på hjemmesiden og så er I i gang. I løbet af de tre uger kampagnen kører, skal I forsøge at gå mindst skridt dagligt både de skridt og den motion, I laver på arbejdet og i fritiden tæller med. På kampagnens hjemmeside kan I omregne forskellige motionsformer, hvor det er svært at benytte en skridttæller. F.eks omregne en times cykling til skridt. Jeres daglige skridt kan I notere på hjemmesiden eller på det resultatskema, I kan hente på hjemmesiden. I kan også indsende skridt via SMS. Der kan tilmeldes hold fra 1 person og opefter. Hvis din arbejdsplads ønsker at deltage, skal I lave et hold og vælge en holdkaptajn, der melder jer til. Ved tilmeldingen når I på et tidspunkt frem til betaling. I stedet for at hive dankortet frem trykker I på knappen Vi har et virksomheds ID. Her skriver I 530, som er de sidste cifre i vores hovedtelefonnummer. Så betaler Faaborg-Midtfyn Kommune for jeres deltagelse. For yderligere information om Tæl Skridt konkurrencen, tilmelding og tilmeldingsfrist henvises til hjemmesiden Er jeres gamle skridttæller slidt op eller gået i stykker, kan I bestille nye ved at kontakte sundhedskonsulent Per Jensen på faaborgmidtfyn.dk eller tlf Skridttællerne kan så afhentes ved sundhedskonsulenterne på rådhuset i Ringe eller ved Borgerservice i Faaborg. Husk at aftale, hvor de skal afhentes. Se også på Infolet under: Det vil du gerne vide/sundhed. Her vil vi løbende orientere om sundhedskonsulenternes tilbud. 14

15 Initiativ prisen 2013 Den røde løber var rullet ud. Fire af de fem vindere. Der var godt fyldt op på Ryslinge Innovationshøjskole. Lokale initiativer hædret og fejret For første gang nogensinde har vi i år uddelt priser til nogle af de borgere, virksomheder og foreninger, der gør en særlig indsats for at gøre Faaborg-Midtfyn Kommune til et attraktivt sted at leve. Af Kristine Djursaa, Fællessekretariatet Den 11. april blev lokale ildsjæle hædret for deres indsats for udvikling og nyskabelser rundt omkring i vores lokalsamfund. Ved en stor fest i Ryslinge uddelte kommunen for første gang initiativpriser i de fem kategorier; årets borger, årets lokalsamfund, årets organisation, årets erhvervspris og årets klimapris. Der var åbent for indstillinger af kandidater i hele februar måned, og vi modtog i alt 56 nomineringer. De mange forskellige kandidater var både lokale ildsjæle, der er med til at skabe liv i deres lokalområde, foreninger, der har opbygget nye muligheder for aktive borgere, virksomheder, der sætter en positiv dagsorden og ikke mindst lokalsamfund, der er med til at skabe attraktive bosætningssteder i kommunen. Ved prisfesten kunne gæsterne bl.a. opleve professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet, der holdt et oplæg om kreativitet og innovation og komikeren Carsten Bang, der sørgede for, at lattermusklerne blev rørt. Innovation skaber udvikling I fremtiden står vi over for udfordringer, der kræver, at vi arbejder målrettet og visionært for at skabe og fastholde en positiv udvikling i kommunen. Kommunalbestyrelsen havde valgt at fejre og belønne de lokale initiativer for at understøtte kommunens udviklingsstrategi. Strategien er en slags paraply for initiativer, der skal gøre det mere attraktivt at bo og arbejde i Faaborg- Midtfyn Kommune. Udviklingsstrategien fastlægger retningen for kommunens udvikling, og det er vigtigt, at vi som kommune, men også borgere, virksomheder, foreninger m.fl. bidrager til den fælles dagsorden om at videreudvikle vores kommune, så vi kan tiltrække og fastholde nye borgere og virksomheder. Vi kan alle bidrage Det er ikke kun kommunen som organisation, der kan gøre Faaborg-Midtfyn til et godt sted at stifte familie, bo, arbejde og blive gammel. Det er i langt højere grad alle de initiativrige og engagerede borgere og virksomheder rundt om i kommunen, som med deres nye, modige og skæve ideer og deres gejst og energi til at gøre ideerne til virkelighed skaber vores nærområde og gør Faaborg-Midtfyn til et dejligt sted at være. Borgmester Hans Jørgensen forklarer: Det er, når vi bevæger os til forståelsen af, at vores kommune er et fællesskab på borgere i stedet for en organisation med medarbejdere, at vi virkelig kan få perspektiver på vores udviklingspotentialer. De mange nominerede og i særdeleshed de fem prisvindere er eksempler på initiativer, der bidrager til en positiv udvikling i vores kommune. Ved siden af anerkendelsen af deres store arbejde modtog vinderne alle en skulptur af billedhugger Keld Moseholm. Planen er, at prisfesten skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor vi sætter fokus på de mange lokale indsatser, som understøtter udviklingsstrategiens målsætninger og vision. Vinderne Vinderne af årets initiativpriser: Erhvervspris: Mark & Storm Grafisk A/S, fordi de er omstillingsparate og innovative og har formået at øge omsætning og medarbejderstab på trods af generel tilbagegang i trykkeribranchen. Organisation: 18 Frames for deres filmfaglige uddannelsesforløb, der er med til at styrke det fynske filmmiljø. Klima: Eldan Recyckling A/S, fordi de ikke bare selv genbruger, men også gør det muligt for organisationer i hele verden at håndtere affald mere bæredygtigt. Lokalsamfund: Bøgebjerg Lokalråd for deres mange initiativer og evne til at engagere lokale frivillige i projekterne. Borger: Erik Sønderskov, Rolfsted, bl.a. for hans indsats for at oprette Tilflytterportalen og Velkomstpakken til nye borgere og derved gøre Faaborg-Midtfyn mere attraktiv for tilflyttere. 15

16 Bagsiden Og der bygges I hvert fald hvis man ser på antal solgte kommunale byggegrunde. I år har vi nemlig allerede solgt ti grunde, primært på Møllehøjvej i Sdr. Nærå. Det er tegn på, at vi har ramt rigtigt i forbindelse med udstykningen i det område, som har vist sig at matche efterspørgslen. Når vi udstykker jord, betyder det, at vi i første omgang opkøber et større stykke jord, som bliver byggemodnet, opdelt i matrikler og derefter videresolgt til boligbyggeri. En stor årsag til, vi opkøber og udstykker, er udvikling. Vi har nemlig et ønske om, at vores lokale samfund skal udvikles og være mere attraktive for de borgere, der allerede bor i kommunen, men også for potentielle tilflyttere. Det gør vi ved bl.a. at udbyde byggegrunde i områder, hvor der er stor efterspørgsel på grunde. Udstykning af kommunale byggegrunde er derfor altid et spørgsmål om planlægning og efterspørgsel. I 2011 og 2012 solgte vi i alt fire grunde, men vi tilbagekøbte samtidig fem. I år kan vi derfor se en betydelig fremgang allerede her i maj. I 2012 oplevede vi en nettotilflytning på 130 personer, og vi håber selvfølgelig, at også dét tal vokser i 2013 med det boom, vi oplever i antal solgte byggegrunde. Løbeskole Løbeskolen starter igen i Faaborg i uge 36 og 12 uger frem. Vi løber fra Faaborghallen hver mandag kl Første gang den 2. september. Målgruppen er urutinerede løbere, og målet er, at man efter 12 uger kan løbe 5 km eller uafbrudt i 30 minutter. Undervejs lærer du om opvarmning, udspænding, den rette beklædning og fodtøj, forebyggelse af løbeskader, pulstræning mv. Send din tilmelding til senest den 26. august. Holdet oprettes ved minimum 10 tilmeldte. Rygestop ikke bare et kursus Har du lyst til at kvitte smøgerne, så kan et rygestopkursus være det du søger. Det næste kursus afholdes mandag den 2., 9., 16. og 23. september samt den 7. oktober fra kl til Kurserne afholdes i administrationsbygningen i Faaborg, Mellemgade 15. Erfaringerne viser, at kursus og nikotinpræparater i kombination giver en højere stoprate. Derfor vil du under kurset blive tilbudt gratis nikotinplaster. Som noget helt nyt kan du også få lavet en sundhedsprofil før og efter kurset. Sundhedsprofilen bidrager til at vælge den rette dosis nikotinplaster og til at holde fokus på din nye sundere levevis. Hvis du kun ønsker at deltage i selve kurset, er det selvfølgelig en mulighed. Det vil også være muligt at få øreakupunktur i forbindelse med rygestoppet. Din ægtefælle/samlever har mulighed for at deltage på kurset sammen med dig. Tilbuddene om nikotinplaster og sundhedsprofiler er dog forbeholdt kommunens medarbejdere. Der er også kursus i administrationsbygningen Ryslinge torsdage den 5., 12., 19. og 26. september samt 10. oktober fra kl Underviser på disse kurser er Lisa Jørgensen fra Det Mobile Sundhedscenter. Seneste tilmelding til kurserne skal ske til Lisbeth Langdahl Bruun-Jensen den 26. august på eller tlf eller

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018 Råd til udvikling Økonomisk strategi 2015-2018 1 1. Indledning Den økonomiske strategi, Råd til udvikling, har til formål at skabe et økonomisk grundlag for en positiv udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014

Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014 Sammen om nødvendige forandringer Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014 Program 18.30 Velkommen 18.40 Boligmarkedet uden for de større byer - yderområdernes udfordringer Thorkild

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation.

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation. Nummer 230 Det gode møde med borgerne Fagudvalg udvalget Funktion Ny drift Vores omdømme skabes blandt andet i vores møde med borgerne. Derfor er vores medarbejderes tilgang til deres opgaver og ikke mindst

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget en udviklingsstrategi gældende for perioden 2012 2015.

Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget en udviklingsstrategi gældende for perioden 2012 2015. Nr. 13 NY DRIFT Indsatsområde: Projektnavn: Udviklingsstrategi - Børn, unge og uddannelse Initiativpriser og prisfest 2014 Aftaleholder: Direktionen Fagudvalg: Økonomiudvalg Funktion: fagudvalgs prioritering:

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Stab Fællessekretariatet Indsatsområde Styrket omdømme - flere borgere (strategisk kommunikation)

Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Stab Fællessekretariatet Indsatsområde Styrket omdømme - flere borgere (strategisk kommunikation) Ny drift Nummer Borgertilfredshed Fagudvalg udvalget Funktion 06.45.51 Beskrives inden budgetseminar Løbende driftsudgifter 0 0 0 0 I alt 0 0 0 0 1 Side 1 Nummer Borgerbudgettering Fagudvalg udvalget Funktion

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tilsynspolitik 2014-2015

Tilsynspolitik 2014-2015 Tilsynspolitik 2014-2015 For de fem socialtilsyn i Danmark For de fem socialtilsyn i Danmark 1 Indledning Folketinget har givet Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg kommuner ansvaret

Læs mere

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016 Borgerdialog og MED-møde Budgetproces 2016 Frederikssund Kommune Budget 2016 Frederikssund Kommune skal til enhver tid drives så effektivt som muligt til glæde for alle borgere og virksomheder. Den aktuelle

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune Borgmestersekretariat, HR og Udvikling Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 CVR: 12881517 www.dragoer.dk Jobprofil Velfærdsdirektør i Dragør Kommune 19. maj 2014 En af Dragør Kommunes direktører har

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Politisk udvalg: Socialudvalg

Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Entreprenørskab på erhvervsakademierne

Entreprenørskab på erhvervsakademierne Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 237 Offentligt Entreprenørskab på erhvervsakademierne Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale på konference "Fra Talentmasse

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt. Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014

De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt. Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014 De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014 Hvem er jeg og hvem er vi Om mig Faglig baggrund Baggrund i stat, kommune, KL og NGO Socialtilsynet Jeg

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Ærø Kommunes sundhedspolitik. Vision. Alle er inspireret til et sundt og godt liv. Altid hjælp til bedre sundhed

Ærø Kommunes sundhedspolitik. Vision. Alle er inspireret til et sundt og godt liv. Altid hjælp til bedre sundhed Ærø Kommunes sundhedspolitik Vision I 2010 oplever vi på Ærø Alle er inspireret til et sundt og godt liv Altid hjælp til bedre sundhed 1 Sundhedspolitikkens målsætninger 1. Hverdagsmotion let og tilgængeligt

Læs mere

HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1. Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer

HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1. Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1 Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer Metode &mål Metode Ø Udefraà ind Ø Medlemmet i centrum professionelt og personligt

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Jette Fabricius Toft Investeringstanken lever Vi ser fortsat investeringer som en vigtig basis for budgettet og

Læs mere

3.8. Regeringens tilsynsreform og anbefaling af tilsynskommune

3.8. Regeringens tilsynsreform og anbefaling af tilsynskommune 3.8. Regeringens tilsynsreform og anbefaling af tilsynskommune SAG NR.: 000231859 abk/afp Baggrund Social- og integrationsministeren offentliggjorde den 26. september 2012 regeringens oplæg til en tilsynsreform:

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Direktøren i Næstved Erhverv A/S har besluttet at tiltræde en direktørstilling i andet regi. Stillingen som direktør opslås derfor til besættelse cirka 1. november

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Folketingets partier ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige

Læs mere

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Tilsynspolitik

Tilsynspolitik Tilsynspolitik 2016-2017 For de fem socialtilsyn i Danmark For de fem socialtilsyn i Danmark 1 Indledning De fem socialtilsyn i Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg kommuner har

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi

Læs mere

Furesø Kommune Borgermøde om budget Onsdag d.12. juni 2013

Furesø Kommune Borgermøde om budget Onsdag d.12. juni 2013 Furesø Kommune Borgermøde om budget 2014-17 Onsdag d.12. juni 2013 Prioriteringsdebat - program Lære hinanden at kende Præsentation af Vision Furesø Debat ved bordene om Vision Furesø og hvordan den skal

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Omstilling, effektivisering og innovation

Omstilling, effektivisering og innovation Nr. 38 Område: Indsatsområde: Emne: Fagudvalg: Funktion: Forslagsstiller: Omstilling, effektivisering og innovation Administration/stabe Strukturtilpasning Engangsbesparelse - Fællessekretariatet Økonomiudvalg

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Politikerne i Aarhus Kommune er ivrige efter at sætte deres. præg på byens udvikling. 114 beslutningsforslag til

Politikerne i Aarhus Kommune er ivrige efter at sætte deres. præg på byens udvikling. 114 beslutningsforslag til - 1 - Tale: Jacob Bundsgaard Anledning: 1. behandling af budgettet Dato: 15-09-2016 Anslag: Politikerne i Aarhus Kommune er ivrige efter at sætte deres præg på byens udvikling. 114 beslutningsforslag til

Læs mere