årsberetning 2010 PAtientKOntOret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "årsberetning 2010 PAtientKOntOret"

Transkript

1 årsberetning 2010 PATIENTKONTORET

2 Indholdsfortegnelse Region Sjællands Patientkontor... 2 Patientkontorets arbejdsopgaver... 2 Året der gik kort fortalt Henvendelser til Patientkontoret... 3 Henvisning til sygehusbehandling... 5 First choice right choice... 6 Frit og udvidet frit sygehusvalg...8 Befordring Behandling i udlandet Behandling under ophold i Danmark Patienters retsstilling Klage og erstatning Øvrige aktiviteter Bilag Region Sjælland PATIENTKONTORET Alléen Sorø Telefon:

3 Region Sjællands Patientkontor Patientkontoret er placeret i enheden for Kvalitet og Udvikling i Regionshuset i Sorø. Patientvejlederne refererer således til kvalitetsdirektøren. Patientvejlederne er alle uddannede sygeplejersker, med mange års ledelses- og undervisningserfaring på sygehuse, suppleret med diplom- og masteruddannelser. I 2010 var fem patientvejledere og to sekretærer ansat. Socialrådgiver i Abort- og sterilisationssekretariatet hjælper i Patientkontoret, ligesom en patientvejleder afløser ved ferie og sygdom i Abort- og sterilisationssekretariatet. Patientkontorets daglige telefon-åbningstid er mandag til torsdag kl og fredag kl Sygehuse i 2010 Psykiatri i 2010 Derudover kan rettes henvendelse på mailadressen: Patientkontorets arbejdsopgaver Patientkontoret skal informere, vejlede og rådgive patienter om deres rettigheder, herunder om reglerne for adgang til behandling, frit sygehusvalg, muligheder for behandling i udlandet samt reglerne om klager og erstatning indenfor sundhedsvæsenet. Patientkontorets opgave er beskrevet i Sundhedslovens 51, og Bekendtgørelse nr af 21. december Patientvejlederne yder information, vejledning og rådgivning til patienter, pårørende, sundhedsfagligt personale i såvel region som kommune, praktiserende læger og andre. Der kan f.eks. være tale om: Adgang til sundhedsydelser, undersøgelse, behandling, pleje eller genoptræning. Ventetider, frit og udvidet frit valg af sygehus. Behandlingsfrister indenfor de maksimale ventetider. Transport til og fra sygehus. Behandling i udlandet. Vejledning om klage- og erstatningsadgange. Patientvejlederne kan med patientens samtykke hjælpe med at skabe dialog med behandlende sundhedspersoner. Patientkontoret understøtter endvidere sygehusene ved implementering af ny lovgivning. Patientvejlederne kan mødes med patienter enten på sygehusene eller i Regionshuset, efter forudgående aftale. 2

4 Året der gik kort fortalt. Patientkontorets kerneopgave med information, rådgivning og vejledning blev i 2010 suppleret med forskellige kvalitets- og udviklingsopgaver: Den Danske Kvalitets Model (DDKM), og udviklingsarbejde i Danske Regioner om sygehusvalg.dk. Folketinget vedtog den 3. juni 2010 ændring af eksisterende klage- og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet med ikrafttræden pr. 1. januar Patientkontoret har deltaget i en arbejdsgruppe på tværs af driftsenhederne, om organisering og implementering af det nye klagesystem (Patientombuddet). Et af udviklingsområderne i 2010 var Patientkontorets telefonsystem. I december blev kontorets IP-telefoni taget i brug. Det nye system giver en væsentlig bedre service overfor de borgere der ringer. I 2010 var 2 personer færre til telefonbetjeningen end i I denne årsberetning beskrives Patientkontorets arbejde ved hjælp af fakta-bokse og cases samt supplerende tekst. Henvendelser til Patientkontoret I Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i 2010 (LUP) beskriver patienterne generelt stor tilfredshed. Mere end otte ud af ti patienter i Region Sjælland giver en positiv vurdering. Endvidere har ni ud af ti patienter et godt samlet indtryk af indlæggelsen/besøget i ambulatoriet, og mere end ni ud af ti patienter giver en positiv vurdering af tilrettelæggelsen af deres samlede undersøgelses/behandlingsforløb. Figur 1: Henvendelsesform. De ca henvendelser Patientkontoret modtog i 2010 har dog et andet karakteristika: Patienter som oplevede at de var kommet i klemme i systemet - ofte var der tale om patientforløb med en stor kompleksitet. Patienter som ønskede at klage over deres behandling. Patientkontoret repræsenterer én indgang til de forskellige klageinstanser. Patienter, som var i tvivl om deres rettigheder. Patienter med lille indsigt i sundhedsvæsenets organisation Telefonisk Skriftligt Personligt I alt

5 Patientkontorets årsrapport 2010 drejer sig om disse knapt henvendelser, og om Patientkontorets arbejde med at hjælpe dem videre. Det er patienter, pårørende, venner/bekendte, sundhedsfagligt personale, praktiserende læger, speciallæger og kommunale sagsbehandlere, der kontakter Patientkontoret. Enkelte henvender sig anonymt Patienter Pårørende Personale Andre I alt Figur 2: Antal henvendelser fordelt på grupper. Til antallet af henvendelser skal lægges de mange handlinger, der sker som følge af patientvejlederens behandling af henvendelsen. Én henvendelse kan således resultere i mange opringninger til behandlersystemet og patienten. Patientvejlederens samtaler spænder fra konkret information og vejledningen indenfor en bred vifte af Sundhedslovens områder, til komplicerede samtaler med alvorligt syge patienter og deres pårørende. Anden relevant lovgivning må ligeledes ofte inddrages i vejledningen Undersøgelse pleje/behandling Klage og erstatning rehabilitering Administration information visitation Patienters retsstilling 533 Kommunikation adfærd 113 Befordring Kontaktpersonordningen 38 Sygesikringen 522 Frit valg af sygehus ventetider Social problemstilling 219 Behandling i udlandet 103 Service 265 Livstruende sygdomme/ maksimale ventetider 293 Andet 868 Figur 3: Henvendelser fordelt på emneområder (én henvendelse kan berøre flere emner). Patientkontoret modtager skriftlige henvendelser med almindelig post eller pr. mail. Disse henvendelser besvares hurtigst muligt, og gerne samme dag. Patientvejlederne er opmærksomme på tavshedspligten, herunder videregivelse af helbredsoplysninger, og sikrer sig, at det er efter aftale med patienten, når henvendelsen kommer fra andre end patienten selv, og det drejer sig om andet end generel information og vejledning. Henvendelser registreres bl.a. for at imødekomme de krav, der er opstillet for Patientkontorets årsberetning, som skal indsendes til Sundhedsministeriet. 4

6 Henvisning til sygehusbehandling Alle sundhedspersoner skal kende til frit sygehusvalg, det udvidede frie sygehusvalg og befordringsreglerne, men som det fremgår af nedenstående figur, kan henvisning til sygehusbehandling udvikle sig til en labyrint! Henvisning fra egen læge: Speciallæge -praksis Sygehusbehandling Specialiceret behandling Regionsfunktion Anden region = frit valg Frit valg i egen region Egen region Nærmeste sygehus med denne behandling Ikke omfattet af udvidet frit valg Ikke omfattet af udvidet frit valg Omfattet af udvidet frit valg Samarbejdssygehus? Befordring Frit valg Aftalesygehus Ingen Befordring Ingen Befordring Ingen Befordring Lonni Fogh Dorrit Verding Figur 4: Ovenstående figur viser kompleksiteten i henvisningsmønstrene og de valg de henvisende læger har, bl.a. hvor og hvornår patienterne er omfattet af retten til behandling indenfor en måned, og befordring. Patientkontoret får mange henvendelser fra patienter, som er henvist til ét sygehus og ønsker henvisning til et andet. Årsagerne kan være flere, men skyldes ofte, at henvisende læger og patienter ikke har drøftet muligheder og begrænsninger ved frit og udvidet frit sygehusvalg i forhold til ønsker om sygehusvalg, ventetider og befordringsbehov. De praktiserende læger henviser ofte rutinemæssigt patienter til nærmeste sygehus, men benytter sig i stigende grad af det frie sygehusvalg med mulighed for henvisning til alle offentlige sygehuse - også henvisning til sygehuse i andre regioner, f.eks. i Region Hovedstaden. Frit sygehusvalg Udvidet frit sygehusvalg = omfatter alle offentlige sygehuse i Danmark. = AFTALESYGEHUSE = de privatsygehuse, der har indgået aftaler med Danske Regioner. Regionalt udbud = SAMARBEJDSSYGEHUSE = de privathospitaler, som har indgået aftale med Region Sjælland efter udbud. Aftalerne benævnes også protokollataftaler, udbudsaftaler eller samarbejdsaftaler. 3 og 4 aftaler = sygehusbehandling lagt ud i speciallægepraksis. Under sygesikringen Figur 5: Begrebsforklaring. 5

7 Når det går op for patienterne, måske så sent som dagen før forundersøgelsen, at de ikke kan få befordring til frit sygehusvalg i en anden region, vælger nogle at aflyse forundersøgelsen. Henvisningen må så returneres til et sygehus i Region Sjælland. Herfra henvises de f.eks. videre til et af Region Sjællands private samarbejdssygehuse i Region Hovedstaden. Dermed er befordringsproblemet løst, om end ad snørklede veje, for ad denne vej kan patienterne godt få befordring til Region Hovedstaden. Muligheden for at benytte udvidet frit sygehusvalg med viderehenvisning til aftalesygehus, er heller ikke til stede ved mere end en måneds ventetid på behandling i en anden Region. Her vælger flere patienter også efterfølgende at få henvisningen retur til et sygehus i Region Sjælland. First choice right choice Det stiller store krav til de henvisende læger at ramme plet første gang. Bl.a. viden om: På hvilke sygehuse behandlingen foretages. Sygehusenes ventetider. Befordringsreglerne. Patienternes ønsker. Det kan være vanskeligt at få overblik over behandlingssteder i den foranderlige sygehusstruktur, manglende indberettede og valide ventetider, samt den sundhedsfaglige vurdering om befordringsbehov. Derudover stiller det krav til henvisende læges forudseenhed om, hvilke muligheder og begrænsninger patienterne får, når henvisningen er modtaget på sygehuset. F.eks. Vil patienten skulle vente mere end en måned på behandling? Kan patienten få befordring/befordringsgodtgørelse? Kan patienten få et valg mellem flere privathospitaler (aftalesygehuse) eller kun ét som Region Sjælland har indgået aftale med (samarbejdssygehus)? Vilkårene i det udvidede frie sygehusvalg, som følge af Regionens samarbejdsaftaler, og den manglende befordring ved frit og udvidet frit sygehusvalg, kan komme som en overraskelse for både læger, patienter og pårørende. Det kommer bag på mange, at der ved henvisning til en praktiserende speciallæge ikke gælder samme regler mht. ventetid som ved behandling på sygehus. Når dette går op for patienterne, forsøger mange at få praktiserende læge til i stedet at henvise til sygehus - se følgende cases: 6

8 Case 1: Mail til Patientkontoret: Jeg er blevet henvist fra egen læge til privatpraktiserende ortopædkirurg og han har syv mdr. ventetid. Det synes jeg er meget lang tid at gå at vente, så derfor skriver jeg til jer med et håb om, at I eventuelt kan oplyse mig om andre ortopædkirurger jeg kan få en tid hos, og som ikke har så lang ventetid. Svar fra Patientkontoret: Desværre kan vi ikke hjælpe dig med ventetider, når det drejer sig om praktiserende speciallæger. De offentliggør ikke deres ventetider i lighed med sygehusene. Jf. Der er man nødsaget til at ringe rundt til deres klinikker, og som regel oplyser de ikke ventetiden, før de har set henvisningen. På kan du via vejviseren finde lister over speciallæger, adresser, tlf. nr. mv. Vi kan endvidere oplyse, at henvisninger til speciallæger ikke er omfattet af retten til behandling indenfor en måned. Du kan evt. drøfte med din læge, om det vil være relevant, at du i stedet henvises til en ortopædkirurgisk afdeling på et sygehus, hvor du i så fald vil være omfattet af retten til behandling indenfor en måned. Case 2: Patient henvist til hæmorroideoperation hos praktiserende speciallæge, hvor han først kan komme til forundersøgelse efter fire mdr. Operationsdato ukendt. Har hørt, at en ven blev henvist til gratis operation på privathospital for den samme lidelse. Patientkontoret forklarer forskellen på at blive henvist til behandling hos en speciallæge og på et sygehus. Patienten fik derefter den praktiserende læge til at henvise til sygehusbehandling i Region Sjælland. Patienten kom dermed ind under retten til behandling indenfor en måned, som førte til hurtig operation på et privat aftalesygehus. Patienterne giver udtryk for, at det er spild af ressourcer og forsinker deres forløb, når henvisningerne på denne måde vandrer rundt fra primær sektor til sekundær sektor - eller fra det ene sygehus til det andet til det tredje, som beskrevet i nedenstående cases: Case 3: Patient går til hjertekontrol på Sygehus A og de har ordineret en ultralydsundersøgelse af hjertet, men ventetiden er ½ år. Sygehus A oplyser i indkaldelsesbrevet, at hvis patienten ønsker at benytte sig af frit sygehusvalg, bedes han læse vedlagte, men desværre var intet vedlagt. Patienten henvender sig til Patientkontoret, som kan oplyse at nabosygehuset, Sygehus B (i egen region) kun har to ugers ventetid! Som det fremgår af casen kan der være op til flere måneders variation i ventetiden på samme behandling i egen Region. 7

9 Case 4: Patient kom til skade med knæ for et år siden og blev behandlet med skinne på skadestuen på Sygehus A. Ved kontrolundersøgelse efter to mdr. (første forundersøgelse) fandt man ud af, at det drejede sig om en korsbåndsskade og patienten blev sat på venteliste til operation. Efter et par mdr. får patienten besked om, at sygehus A ikke udfører korsbåndsoperationer, hvorfor de har henvist til Sygehus B. Efter endnu et par mdr. kommer patienten til forundersøgelse (nr. to) på Sygehus B. Der finder man ud af, at patienten har astma. Idet Sygehus B ikke har intensiv afdeling, sendes henvisningen retur til Sygehus A. Da Sygehus A ikke udfører operationen, henvises nu til Sygehus C, hvor patienten, igen efter nogen ventetid, kommer til forundersøgelse (nr. tre), men ventetiden til operation er ca. fire mdr. Venter patienten så længe, kan patienten ikke påbegynde sin uddannelse. Patienten kontakter Patientkontoret og får oplyst sine muligheder for kortest mulige ventetid. Det er på et offentligt sygehus i en anden region, hvor der er to uger til behandling. Her vil patienten inden for en uge komme til forundersøgelse (nr. fire). Patienten når således fire ens forundersøgelser før operation, som var ordineret ved første forundersøgelse. Case 5: Patient henvises til Roskilde Sygehus med henblik på udredning af galde og/eller nyreproblemer. Henvisende læge havde pointeret, at det var bedst det blev udredt på samme sygehus. Herefter sker følgende: Patienten indkaldes til forundersøgelse af galdeproblemerne på Køge Sygehus, men skal forinden til røntgen på Holbæk Sygehus. Patienten indkaldes desuden til forundersøgelse af nyreproblemerne på Roskilde Sygehus, og skal forinden til røntgenundersøgelse af nyrerne på Køge Sygehus og til CT skanning på Kalundborg Sygehus. Begge sidstnævnte undersøgelser er patienten indkaldt til på samme dato! Patienten bor i Haslev, og kan ikke nå til undersøgelse på henholdsvis Køge Sygehus og Kalundborg Sygehus samme dag. Det er også Patientkontorets opgave, at informere de praktiserende læger om det frie sygehusvalg og om hvordan de kan bruge det bedst muligt i deres henvisningspraksis. Patientkontoret har en hotline til dette brug, men den anvendes kun sjældent. Patientkontoret går gerne ind i en mere målrettet indsats på dette område: Effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Tidsbesparende for sundhedsvæsenet og patienten. Win-win situation. Frit og udvidet frit sygehusvalg Patienterne er med tiden blevet mere dus med de rettigheder og muligheder det frie sygehusvalg og det udvidede frie sygehusvalg giver dem. De orienterer sig i stigende grad herom på de nationale sites og samt i Patientkontoret. Se pjecen Sygehusvalg : Det er ikke kun henvisninger til sygehusbehandling, der har udviklet sig til en labyrint det har også sygehusenes informationsforpligtelse. 8

10 Henvisning modtages Ventetid eget sygehus til undersøgelse og behandling? Udvidet frit valg Under 1 måned (1) Over 1 måned (1) Kan andet regions-sygehus tilbyde behandling inden 1 måned? (5) Brev til Patienten inden 8 hverdage (2) med (4) Tid for undersøgelse eller beh. Info om frit valg Venteinfo (offentlige sygehuse) Samarbejdsaftale? (3) JA NEJ Ventetid samarb.sgh? <1 måned >1 måned Brev til Patienten inden 8 hverdage (2) med Tid for undersøgelse eller beh. Info om frit valg Venteinfo (offentlige sygehuse) Info om mulighed for samarb.sygehuse Udvidet frit valg Brev til Patienten inden 8 hverdage (2) med Tid for undersøgelse eller behandling. Info om frit og udvidet frit valg Venteinfo (offentlige og private sygehuse) (1) 30 dage fra henvisningen er modtaget på primære sygehus i Region Sjælland (2) 8 hverdage beregnet fra dagen efter henvisningen er modtaget (3) samarbejdssygehus er sygehus / privat klinik som region Sjælland har indgået aftale med - se hvilke samarbejdsaftaler der er indgået på region Sjællands intranet, under regionshus fagligt afdeling - kvalitet og udvikling visitation-samarbejdssygehuse (4) 10 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (5) 15 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling Patienten meddeler afdelingen sit valg. Herefter sendes henvisningen videre Og patienten indkaldes fra det valgte sygehus Lonni Fogh Dorrit Verding Figur 6: Beskrivelse af sygehusets informations- og oplysningspligt ved modtagelse af henvisning. Patientkontoret har udarbejdet ovenstående hjælpeskema til sygehusenes informationsforpligtelse, jf. Sundhedsloven. Sundhedslovens 90, omhandler sygehusenes forpligtelse ved modtaget henvisning: 90. Regionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et at rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient, oplyse patienten 1) om dato og sted for undersøgelse eller behandling, 2) om patienten kan tilbydes behandling indenfor 1 måned, efter reglerne i 87 3) om retten til at vælge sygehus efter 86 og 87 4) om ventetiden på behandling ved regionens egne og andre regioners sygehuse samt ved de i 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl. 5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og 6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter 86 og 87. Sygehusene har informationspligten om det frie og udvidede frie sygehusvalg, og om patienterne i den forbindelse kun kan vælge et samarbejdssygehus eller mellem flere aftalesygehuse. I tilfælde, hvor det er kendt, at patienten har alvorligere konkurrerende sygdomme, skal der i informationen således tages forbehold for, at patienten måske kun kan behandles på offentlige sygehuse eller samarbejdssygehuse/aftalesygehuse med et passende intensivt beredskab. 9

11 Den individuelle patientinformation om mulighederne for frit og udvidet frit sygehusvalg, samarbejdssygehuse m.v., har vist sig at være en omfattende opgave for sygehusene at løfte. De mange fortolkningsdilemmaer i forhold til lovgivningen og i forhold til aftalesystemerne, giver anledning til at Patientkontoret i stigende grad inddrages i disse spørgsmål. Der er efterhånden rigtig mange regler og aftaler at holde styr på, når patienter henvises til sygehusbehandling. I tillæg til frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg skal patienter og især sundhedspersonalet forholde sig til begreber som: aftalesygehuse, samarbejdssygehuse, udbudsaftaler, protokollataftaler, ventelisteafviklingsaftaler, 3 og 4 aftaler. Frit sygehusvalg Udvidet frit sygehusvalg = omfatter alle offentlige sygehuse i Danmark. = AFTALESYGEHUSE = de privatsygehuse, der har indgået aftaler med Danske Regioner. Regionalt udbud = SAMARBEJDSSYGEHUSE = de privathospitaler, som har indgået aftale med Region Sjælland efter udbud. Aftalerne benævnes også protokollataftaler, udbudsaftaler eller Samarbejdsaftaler. 3 og 4 aftaler = sygehusbehandling lagt ud i speciallægepraksis. Under sygesikringen Figur 7: Begrebsforklaring. Dertil kommer nye regler og procedurer, såsom de nye samarbejdsaftaler Region Sjælland har indgået med Region Syddanmark og Region Nordjylland. Det er en udfordring for alle parter at finde rundt i disse mange aftaler, og det kan give anledning til misforståelser og spørgsmål, som lander til forklaring, udredning og fortolkning i Patientkontoret. Disse henvendelser kommer fra såvel patienter og pårørende som praktiserende læger, egne sygehuse, andre regioners sygehuse, privathospitaler og kommuner. En særlig udfordring er samarbejdsaftalerne, indgået efter udbud. Siden 2008 har Region Sjælland sendt behandlinger i udbud, hvor private hospitaler således får status af samarbejdssygehuse. Formålet med disse samarbejdssygehuse er, at de skal hjælpe regionen med at overholde behandling indenfor en måned, og samtidig til en mere fordelagtig pris end på aftalesygehusene. Case 6: Patient har tidligere fået indsat protese i venstre knæ på aftalesygehus, da hverken Region Sjælland eller samarbejdssygehus kunne nå operation inden for en måned. Forløbet gik meget tilfredsstillende. Patienten henvender sig til Patientkontoret for at få vejledning om, hvordan han nu kan få højre knæ opereret på samme aftalesygehus. Svaret er, at det kan han ikke, med mindre det går som sidst, hvor samarbejdssygehuset ikke kunne nå operationen inden for en måned. Det finder patienten utrygt og urimeligt, bl.a. fordi han får to forskellige slags proteser i sine knæ. Patienterne kan dermed vælge det privathospital som Region Sjælland har indgået samarbejdsaftale med, og ikke vælge mellem de mange privathospitaler, som Danske Regioner har aftaler med (jf. 10

12 Det vækker ikke altid jubel hos patienterne, når de ikke kan komme på deres foretrukne privathospital, eller det som de tidligere har været behandlet på, hvilket understreger vigtigheden af, at sundhedspersoner informerer korrekt. Tidslinje fra henvisning på regionens sygehus til behandling på samarbejdssygehus Dag 1 ma henvisning modtages på sygehus i Region Sjælland 2 1 hverdag pt modtager senest denne dag besked jvf 10 i bek. om ret til sygehusbeh. 12 Patienten overvejer Patienten meddeler afdelingen sit valg Afdelingen videresender til samarbejdssygehus 23 Samarbejdssygehus visiterer og booker pt Maksimale antal dage samarbejdssygehus har til både forundersøgelse og behandling Lonni Fogh Dorrit Verding Figur 8: Illustration af hvor få dage samarbejdssygehusene i mange tilfælde har til at udføre behandling, før patienten er omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Tidsmæssigt kan det være vanskeligt for samarbejdssygehusene at leve op til muligheden for behandling indenfor en måned, da denne i henhold til loven gælder fra den dato patienten bliver henvist til Region Sjællands sygehuse til samarbejdssygehuset kan påbegynde behandlingen. Case 7: Patient henvist til hofteoperation på Sygehus A (som dog ikke udfører hofteoperationer). De tilbød staks henvisning til hofte-samarbejdssygehuset (uden om et andet af regionens sygehuse, som på det tidspunkt kunne operere inden for en måned - oven i købet i den by, hvor patienten bor). Patienten undrede sig endvidere over, at han ikke kunne komme på privathospital (aftalesygehus) i sin hjemby, men kun på et privathospital i København (samarbejdssygehus). Ved forundersøgelsen på samarbejdssygehuset, vurderer lægen, at symptomerne stammer fra ryggen og ikke fra hoften, og sender patienten retur til egen læge med besked om at henvise ham til en reumatologisk undersøgelse. Det gør egen læge til Sygehus A. Patienten kontakter igen Patientkontoret: Grundet lang ventetid på reumatologisk undersøgelse på Sygehus A, kan han vælge aftalesygehus - i sin hjemby. Vurderer aftalesygehuset, at han skal rygopereres, skal de henvise ham til sygehus B. Får han derfra behov for at gøre brug af retten til behandling indenfor en måned, kan han grundet aftalesystemet ikke vælge hverken det samarbejdssygehus eller aftalesygehus som tidligere har undersøgt ham, men et tredje: ryg-samarbejdssygehus, som laver ny forundersøgelse, stiller behandlingsindikation og evt. opererer. 11

13 Jf. Sundhedsloven skal regionens sygehuse sende brev til patienten senest otte hverdage efter modtagelsen af henvisningen. Fristen for patienternes tilbagemelding sætter Sundhedsloven ikke nogen tidsfrist for. Er sygehusene ikke hurtige nok og/eller melder patienten ikke hurtigt nok tilbage, åbnes der således op for det udvidede frie sygehusvalg, jf. Tidslinien på side 11. Er patienten viderehenvist til samarbejdssygehus og viser det sig, at behandling indenfor en måned ikke kan overholdes, har patienten ret til at vælge et aftalesygehus (udvidet frit sygehusvalg). Ønsker patienten at benytte sin ret til udvidet frit sygehusvalg, returnerer samarbejdssygehuset henvisningen til henvisende afdeling, som så skal sende den til det af patienten valgte aftalesygehus. Mange patienter er glade for at få tilbudt henvisning til samarbejdssygehus, også selvom ventetiden bliver lidt længere end en måned. Fordelen for patienten ved at blive henvist til samarbejdssygehus frem for et aftalesygehus, er muligheden for befordring. Det er der ikke til aftalesygehuset. Udviklingen indenfor brugen af frit og udvidet frit sygehusvalg, samarbejdsaftaler m.v. har medført et stort behov for information og vejledning. Almindelige og ukomplicerede patientforløb kommer derfor til at runde en patientvejleder, hvilket ikke var hensigten. I Region Sjælland foregår visitation decentralt på sygehusafdelingerne, i modsætning til øvrige regioners praksis. Denne forskel medfører at sygehuse og speciallæger i andre regioner fejlagtigt henviser patienter til Patientkontoret i Region Sjælland i den tro, at dette fungerer som et administrativt visitationskontor. Patientkontoret oplever behov for at indkaldelses- og visitationsproblematikken samt informationsforpligtelsen opprioriteres som væsentligt indsatsområde. Det er i forbindelse med Budget 2011 besluttet at indføre fælles visitation på det håndortopædkirurgiske område. Befordring Ca. 15 % af henvendelserne til Patientkontoret i 2010 drejede sig om befordring. Region Sjælland har en særlig udfordring i de tilfælde hvor regionens borgere undersøges og behandles på sygehuse uden for regionen. De mange patientforløb over regionsgrænsen og på tværs af sygehuse stiller store krav til information og koordination. Som det fremgår af figur 4 på side 5, er der ikke mulighed for befordring til frit valg, udvidet frit valg, aftalesygehus eller praktiserende speciallæge. I forbindelse med højt specialiseret behandling, som ikke udføres i Region Sjælland, har regionen et samarbejde med Region Hovedstaden. I samarbejdet mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden tages der regelmæssigt stilling til hver enkelt patients behandlingsforløb. 12

14 For de behandlinger som Region Sjælland ikke selv tilbyder, er Region Hovedstadens sygehuse samarbejdssygehuse, hvilket indebærer, at patienterne bl.a. har ret til befordring, som hvis behandlingen foregik på et af Regionens egne sygehuse. Hvis behandlingen tilbydes på et af Regionens egne sygehuse, kan patienten stadig vælge at modtage behandling uden for Regionen, men så gælder reglerne for frit sygehusvalg, og dermed ikke ret til befordring. Særligt patienter, der har haft et langvarigt forløb på et af hovedstadens hospitaler oplever det som en forringelse af servicen, når de ikke længere kan få befordring, hvis de vælger at fortsætte på det sygehus, de hidtil har benyttet. Region Sjælland og Region Hovedstaden arbejder på at forbedre samarbejdet og kommunikationen til patienterne om afgørelser, som har betydning for patientforløbet, men det sker stadig for ofte, at patienten ikke får ordentlig besked og derfor kontakter Patientkontoret om dette. Når Patientkontoret kontaktes vedrørende befordringsspørgsmål, må patientvejlederne forklare at retten til befordring baserer sig på lovgivning, og forklare kriterierne for dette. Reglerne omkring befordring er beskrevet i Bekendtgørelse nr af 16. december 2009, om befordring eller befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven. Læs mere om befordring i pjecen Kørsel til og fra sygehuset ved at følge dette link: Case 8: 81-årig patient opereret for lungekræft på Odense Universitetshospital og senere i forløbet sat i kemobehandling, hvortil hun plejer at få befordring. Pludselig får hun afslag på befordring to dage før hun skal til sin tredje kemobehandling. Hun bliver helt ude af den og kontakter sin datter, som kontakter Patientkontoret. Patientkontoret undersøger sagsforløbet og det viser sig, at Region Sjælland ca. 14 dage før har afslået betalingsgaranti til kemobehandling i Odense, da samme behandling kan tilbydes i regionen. Det informerer hverken Region Sjælland eller Odense Universitetshospital patienten om. Patientkontoret forsøger at få afslaget til befordring omstødt, indtil patienten kan flyttes til behandling i Region Sjælland uden afbrydelse af kemobehandlingen. Også dette afslås. Datteren bliver meget vred, men vil ikke svigte sin mor. Hun må tage fri fra arbejde og køre sin mor til Odense. Case 9: 80-årig blind patient henvist til skulderoperation på sygehus i Regionen. Grundet lang ventetid henvises patienten til privat samarbejdssygehus i København. Til forundersøgelsen på samarbejdssygehuset får patienten befordring, som han er berettiget til. Ved forundersøgelsen viser det sig, at ud over skulderlidelsen har patienten også en hjertelidelse. Samarbejdssygehuset vurderer, at de ikke har tilstrækkelig intensiv backup til at foretage skulderoperationen og patienten henvises retur til Regionens sygehus. Herfra tager han imod sygehusets forslag om at blive henvist til et offentligt sygehus i København med kort ventetid. Da patienten bestiller befordring til forundersøgelsen på det offentlige sygehus i København gives afslag på befordring. Pårørende og patient kontakter Patientkontoret som forklarer, hvorfor han kan få befordring til det private hospital i København, men ikke til det offentlige hospital. Patienten er utilfreds med ikke at have fået den information før han blev henvist. 13

15 Case 10: Ældre patient kontakter Patientkontoret. Kan ikke forstå, at hun har fået afslag på befordring, når hendes broder fik taxakørsel til samme privathospital. Patienten er handicappet, sidder i kørestol og har mange smerter. Broderen er frisk og rask. Det lykkedes ikke, at få patienten til at forstå, at hendes lidelse faldt ind under henvisning til aftalesygehus, hvorimod broderens lidelse faldt ind under henvisning til samarbejdssygehus. Patienten reagerer med at sige tak for hjælpen og lægger stille og grædende røret på. Henvisningen returneres til regionens sygehus, hvor hun skal vente ca. et år på behandling. Hun havde ikke råd til handikaptaxakørsel flere gange til København og ikke netværk som kunne køre hende. Behandling i udlandet Med EU-domstolenes afgørelser vedrørende den fri bevægelighed indenfor EU/EØS landene, er det muligt at søge om forhåndsgodkendelse fra hjemregionen til sygehusbehandling i andet EU/EØS land. Hvis Regionen ikke kan tilbyde rettidig behandling i forhold til behandlingsbehov, kan der søges forhåndsgodkendelse til behandling i udlandet. Om behandlingen er rettidig beror på en lægefaglig vurdering af sygdomstilstand mv. Patienten skal ansøge Regionen om forhåndsgodkendelse, før der påbegyndes en behandling i udlandet. Se endvidere Behandling i udlandet - Region Sjælland, på I Region Sjælland har syv patienter været henvist til Sverige mhp. forskningsmæssig behandling for post-polio syndrom. Godkendelsen ophørte ved udgangen af To patienter blev i 2010 henvist til behandling i Tyskland på baggrund af manglende overholdelse af de maksimale ventetider ved livstruende sygdom, og to patienter blev henvist til højt specialiseret behandling i udlandet. Patienter henvender sig også til Patientkontoret med spørgsmål om sygesikringstilskud ved benyttelse af tandlæge i udlandet, eller refusion af omkostninger ved akut behandling under ferieophold. Patientkontoret har i 2010 haft 103 henvendelser vedrørende mulighed for behandling i udlandet. Behandling under ophold i Danmark Patientkontoret får i stigende omfang spørgsmål vedrørende patienters ret til behandling under ophold i Danmark. Disse henvendelser udfordrer patientvejledernes viden om aktuel lovgivning indenfor bl.a. EU-regler. Følgende er eksempler på disse henvendelser: 14

16 Au pair pige bliver gravid under ophold i Danmark. Værtsfamilien henvender sig og spørger til pigens mulighed for at få abort. Kvinde fra 3. verdens land besøger sin kommende mand i Danmark. Under opholdet fødes parrets fælles barn til terminen. Sygehuset henvender sig og spørger om de kan/skal opkræve betaling for fødslen. Dansk statsborger og pensionist er bosiddende i Spanien. Ønsker at få nyt knæ på offentligt sygehus i Region Sjælland. Ringer og spørger til sine muligheder for dette. Kvinde fra 3. verdens land har gennem flere måneder været på besøg hos datter i Danmark. Hun bliver akut syg og opereres for kræft. Den efterfølgende behandling vurderes lægefagligt til ikke at være akut, og kan afvente behandling i hjemlandet. Kvinden ønsker dog fortsat ophold i Danmark, og familien kontakter Patientkontoret mhp. økonomisk dækning af udgifterne til efterbehandling. Kvinden har ingen rejseforsikring. Dansk statsborger, bosat i Sverige og arbejder i Danmark. Ønsker at få sin kroniske sygdom kontrolleret og behandlet i Danmark Kompleksiteten ved disse henvendelser er stor og indebærer ofte kontakt til Udlændingestyrelsen og juridisk vejledning hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Patienters retsstilling Sundhedslovens afsnit III omhandler patienters retsstilling, og har til formål at sikre at patientens integritet og selvbestemmelsesret respekteres. Patienters retstilling er: Medinddragelse i beslutninger Informeret samtykke til behandling Selvbestemmelse Aktindsigt Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger Tolkebistand Se også: I 2010 fik Patientkontoret 533 henvendelser omhandlende patienters retsstilling - en stigning på 72. Hovedparten af henvendelserne til Patientkontoret vedrørende patienters retsstilling drejer sig om aktindsigt i egne eller pårørendes helbredsoplysninger samt videregivelse af helbredsoplysninger. 15

17 Case 11: Datter kontakter patientvejlederen, fordi hun synes, det er forkert, at faderen ikke bliver informeret om sin sygdomssituation på sygehuset. I samtalen kommer det dog frem, at faderen har frabedt sig information, hvilket er noteret i journalen. Patientvejlederen kan orientere datteren om, at faderen har denne ret til selv at bestemme om han ønsker at blive informeret yderligere og at han naturligvis til enhver tid kan ændre dette ønske. Datteren har således som nærmeste pårørende ikke mulighed for at få oplysninger, med mindre faderen udtrykkeligt giver denne tilladelse. Borgere i Region Sjælland har også adgang til e-journal, og således mulighed for elektronisk aktindsigt, ved brug af digital signatur/nemid. Se også: (under regionens opgaver/sundhed/borgere/ejournal). Case 12: Bekymret forælder ringer til patientvejlederen og spørger, om det kan være rigtigt, at hendes datter på 16 år selv har adgang til sin e-journal. Forklares at patienter, der er fyldt 15 år har ret til aktindsigt, og kan se e-journal med egen digitale signatur/nemid. Det er således ikke muligt for forældre at få adgang til deres barns e-journal. Case 13: Pårørende kontakter patientvejlederen fordi faderen er syg, men ikke vil på sygehuset. Pårørende har haft kontakt til faderens læge, der siger, at han ikke kan indlægge faderen mod hans vilje. Spørger om det kan være rigtigt. Patientvejlederen forklarer, at faderen har retten til selv at bestemme om han ønsker at blive indlagt/ modtage behandling. Der rettes også spørgsmål til Patientkontoret omkring ventetider indenfor kræftbehandling - maksimale ventetider. De maksimale ventetider gælder for patienter med de fleste former for kræft, og iskæmisk hjertesygdom - og giver patienten ret til forundersøgelse, som er patientens første undersøgelsesdag, senest to uger fra den dag sygehuset modtager henvisningen. Efter indførelse af kræft- og hjertepakker er det patientvejledernes opfattelse, at opkald omkring livstruende sygdomme og maksimale ventetider oftest drejer sig om situationer hvor pakkerne ikke helt rækker eller flere afdelinger involveres på tværs af geografier. Det er således patientvejledernes oplevelse, at specielt ansvarsfordeling og koordinering på tværs af specialer, kan være en udfordring. Henvendelserne drejer sig typisk om en patient som ikke er henvist til kræftpakke-forløb, men hvor patienten eller de pårørende retter henvendelse, fordi de er bekymrede over, at det tager så lang tid at få en diagnose og angsten for den maligne diagnose kommer til udtryk. 16

18 Case 14: Patient henvender sig, fordi han ikke kan vente længere på svaret på, om han har kræft. Han var til biopsi syv dage inden henvendelsen til Patientkontoret og kan først få svar syv dage senere. Altså ventetid på 14 dage. Patienten kan ikke klare denne ventetid mere og ikke endnu en weekend uden svar. Situationen drøftes, og patienten tilrådes at kontakte afdelingen for at høre, om der kan gives ham en hurtigere tid, inden weekenden. Han oplyses om, at hvis dette ikke lykkes er han velkommen til at kontakte Patientkontoret igen, så en patientvejleder kan gå ind i sagen. Patienten vendte ikke tilbage. Se også: Det er Patientkontorets opfattelse, ud fra henvendelserne hertil, at kræftpakkerne har haft positiv effekt på udredningsforløbene af kræftpatienter. Endelig giver flere og flere udtryk for at de ønsker vurdering af flere læger, uafhængigt af hinanden: Case 15: Patient retter henvendelse til Patientkontoret, fordi han ønsker en second opinion af anden læge end sin praktiserende læge, og den speciallæge han har været hos. Lægen vil dog ikke henvise ham til ny speciallæge. Det drejer sig ikke om kræftudredning/behandling. Patientvejlederen forklarer, at second opinion -ordningen ikke er en ret. Derimod er second opinion Sundhedsstyrelsens ekspertpanel vedrørende behandling af kræftpatienter, med det formål at undersøge om der findes behandling andre steder i Danmark eller i udlandet. Alene behandlende læge kan kontakte ekspertpanelet. Denne patient rådes til at drøfte sin situation og symptomer med egen læge igen. Patientkontoret får også henvendelser vedrørende prøvesvar: Case 16: Kan det være rigtigt, at jeg skal vente så længe på svar på min undersøgelse? Jeg har rykket afdelingen flere gange og er blevet lovet, at lægen ville ringe mig op, men jeg får ikke svar. Nu er der gået 3 uger siden jeg fik foretaget scanningen. Jeg ved ikke, om jeg er alvorligt syg eller ej. Patienten ønsker, at patientvejlederen skal kontakte afdelingen på hans vegne. Og henvendelser om videregivelse af helbredsoplysninger: Case 17: Patient henvises efter aftale med sin læge til sygehus A i regionen. Sygehus A sender dog henvisningen til Sygehus B, uden at have talt med patienten herom, og patienten indkaldes nu fra Sygehus B. Patienten henvender sig herefter til patientvejlederen og spørger, hvorfor han ikke kan blive behandlet på Sygehus A, som han havde valgt sammen med sin læge. Patientvejlederen kan oplyse, at patienten naturligvis har ret til behandling på valgte sygehus, og at Sygehus A ikke uden videre må sende henvisningen til Sygehus B. 17

19 Videresendelse af fortrolige helbredsoplysninger uden patientens accept er ikke mulig med mindre der er fælles visitation mellem sygehusene. Klage og erstatning I 2010 har Patientkontoret behandlet 1386 henvendelser vedrørende klage og erstatningssager. Dette er en stigning på 105 henvendelser i forhold til Patientkontorets opgave i forbindelse med disse henvendelser, er at yde vejledning og rådgivning i henhold til lovens regler (Lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, nr. 547 af 24. juni 2005). Patientkontoret kan efter anmodning endvidere bistå med udformning af klage eller erstatningskrav samt videresendelse til rette myndighed. I klage- og erstatningssager er der overordnet tre indgange: Serviceklage Klage over faglig virksomhed Erstatningskrav ved behandlings- og lægemiddelskader Figur 9: Oversigt over klagemyndigheder. Stiles til de respektive sygehusledelser Stiles til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (Fra januar 2011 Patientombuddet) Stiles til Patientforsikringen De fleste personlige møder med patient og pårørende drejer sig om hjælp i klage- og erstatningssager. Sagerne kan være ganske omfattende. I enkelte tilfælde har Patientkontoret haft sager som har betydet gennemgang af siders journalnotater. Erstatningssager til Patientforsikringen Erstatninger til patienter, der er kommet til skade i forbindelse med behandling, stiger fortsat på landsplan. I 2010 tildelte Patientforsikringen over 660 mio. kr. i erstatning (ekskl. lægemiddelskader). Dette er en stigning på 17 % sammenlignet med året før. Antallet af anmeldelser til Patientforsikringen er på landsplan i samme periode steget med 19 %, hvilket er væsentligt flere end forventet. I 2010 endte 35,7 % af erstatningssagerne med medhold. Antallet af anmeldelser og erstatningsudbetalinger fordelt på regioner for 2009 og 2010 er fremstillet i bilag 1. 18

20 Case 18: En knapt 80-årig patient ringer til Patientkontoret. Hun ønsker at søge erstatning efter amputation af den ene storetå. Patienten er kendt med åreforkalkning i ben og fødder og derfor opmærksom på sår som ikke heler op. Da patienten får et sår på sin storetå kontakter hun praktiserende læge. Denne kontakt holdes ved lige gennem de næste måneder. Besøgene hos den praktiserende læge bliver hyppigere i takt med at smerterne tiltager. Tåen bliver tiltagende sort og patienten kan ikke sove om natten for smerter. Praktiserende læge henviser til karkirurgisk afd., som efter flere ugers ventetid indkalder patienten til forundersøgelse, men tåen står nu ikke til at redde og må amputeres. Patienten tilsendes relevant materiale til Patientforsikringen, og der følges op med telefonisk vejledning mhp. udfyldelse af papirer til Patientforsikringen. Telefonvejledningen er ikke optimal for denne patient, hvorfor hun tilbydes personligt møde. Patienten møder sammen med en pårørende til mødet. Papirerne til Patientforsikringen udfyldes og sendes. Patientvejlederen har tæt kontakt med patienten gennem Patientforsikringens sagsbehandling de næste ca. ni måneder. Patientforsikringen afgør sagen, og vurderer at patienten ikke er berettiget til erstatning. Patienten vælger at anke afgørelsen til Patientskadeankenævnet, og får hjælp af patientvejlederen til ankesagen. Efter ca. fire måneder vurderer Patientskadeankenævnet, at patienten er berettiget til erstatning. Der udbetales en erstatning på ca kr. Patienten udtrykker lettelse og oprejsning efter et patientforløb, hvor sundhedsaktørerne var for lang tid om at behandle årsagen til hendes fodsår. Klager over sundhedsfaglig virksomhed til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Det fremgår af årsrapporten fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 2010, at antallet af anmeldte sager i 2010 er steget til 4805 (mod 4235 i 2009). I 91,9 % af de antagne sager er klageforholdet rettet mod læger. Dette stemmer overens med erfaringerne fra Patientkontoret, hvor henvendelser om klagesager hovedsageligt drejer sig som den lægefaglige behandling. Antal oprettede og antagne sager fordelt på regioner for 2010 samt afgjorte sager i 2010 fordelt på regioner og efter indholdet af afgørelser er fremstillet i bilag 2. Case 19: En nyuddannet tømrer først i 20 erne henvender sig til Patientkontoret. Patienten er for 9 måneder siden udsat for en arbejdsulykke, hvor han bl.a. får et svært vridtraume i det ene knæ. Opsøger skadestue, hvor røntgen af knæet viser normale forhold. Sendes hjem med besked om at tage den med ro den næste uge. Vedvarende svære smerter får patienten til at søge sin praktiserende læge. Patienten henvises derfra til fysioterapeut. Uden effekt. Praktiserende læge sætter herefter patienten i fast smertebehandling. Det hjælper noget, men patienten er fortsat ikke i stand til at genoptage sit arbejde. Henvises til ortopæd. kir. vurdering ved sygehus A, som fortsætter den konservative behandling. Mister sit arbejde. Patienten vurderes efter knapt ni måneder ved sygehus B, hvor MR-scanning af knæet viser omfattende skader på menisk, led- og korsbånd. Patienten indstilles til operation mhp. transplantation af knoglevæv og nye kors- og ledbånd. Speciallægen vurderer, at patienten kommer til at leve med varigt mén. Det er tvivlsomt, om han bliver i stand til at arbejde som tømrer igen. Patientforløbet indberettes både til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Patientforsikringen. 19

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013 Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. september 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig udredning... 5 Hvad indebærer retten til hurtig

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Når du er henvist til sygehus

Når du er henvist til sygehus Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 2 Ret til hurtig udredning... 2 Udvidet frit sygehusvalg... 3 Udvidede

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

PATIENTVEJLEDNINGEN ÅRSBERETNING 2014

PATIENTVEJLEDNINGEN ÅRSBERETNING 2014 PATIENTVEJLEDNINGEN ÅRSBERETNING 2014 1. Indledning 2 2. Henvendelser til Patientvejledningen i 2014 3 3. Kort opfølgning pa a rsberetningen fra 2013 4 4. Udfordringer med.. 5 Den digitale indkaldelse...

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014 Sy ygeh hus svalg Når du erndehenvist til sygehus Gælden 1. jan nuar 31.. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 3 Ret til

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende

Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Marts 2012 Region Hovedstaden Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Når du bliver henvist til hospitalet/region Hovedstadens Psykiatri 04 Henvisning

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014 Sygehusvalg Når du er henvist til sygehus Gældende 1. januar 31. januar 2014 Gældende fra 1. september 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Lovgivning Reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelse følger af Sundhedsloven og er præciseret i Bekendtgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse

Læs mere

Når du har været udsat for en fejl

Når du har været udsat for en fejl Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 3 Når du har været udsat for en fejl November 2006 Når du har været udsat for en fejl PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom.

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital.

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. 2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. Resumé: Udtalt, at en borger var berettiget til behandling på et andet sygehus i medfør af 17 i bekendtgørelse om

Læs mere

Patientsikkerhed & patientforsikring

Patientsikkerhed & patientforsikring Patientsikkerhed & patientforsikring Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Patientsikkerhed & forsikring Patientsikkerhed Patientombuddet Patientforsikringen Forebyggelse

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved B &U-psykiatrisk klinik, Næstved Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker Bilag 2 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Klinik for spiseforstyrrelser

Klinik for spiseforstyrrelser Klinik for spiseforstyrrelser Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at undersøgelse,

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 PATIENTVEJLEDNINGEN

ÅRSBERETNING 2013 PATIENTVEJLEDNINGEN ÅRSBERETNING 2013 PATIENTVEJLEDNINGEN Indholdsfortegnelse Patientvejledningen i Region Sjælland... 3 Henvendelser... 4 Opfølgning på problemstillinger omtalt i årsberetningen 2012... 5 Ny lovgivning i

Læs mere

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader www.patientforsikringen.dk 1 Alle, der bliver behandlet i det offentlige eller private sundhedsvæsen, er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 13. november 2012. Sag nr. bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 13. november 2012. Sag nr. bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 13. november 2012 Sag nr. Emne: bilag Årsberetning 2011 Patientombuddet Titel: Årsberetning 2011, Patientombuddet Patientombuddet, 2012. Publikationen kan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Årsberetning 2012. Patientombuddet

Årsberetning 2012. Patientombuddet Årsberetning 2012 Patientombuddet Titel: Årsberetning 2012, Patientombuddet Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg

Læs mere

ÅRSBERETNING PATIENTVEJLEDNINGEN

ÅRSBERETNING PATIENTVEJLEDNINGEN ÅRSBERETNING 2012 PATIENTVEJLEDNINGEN Indholdsfortegnelse Indledning 2 Patientvejledningen i Region Sjælland 2 Uvildighed 6 Siden sidst 6 Lovgivning og hjemmesider 7 Fælles visitation 13 Samarbejdssygehuse

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

MARTIN ERICHSEN. Patienterstatningen. Introduktion

MARTIN ERICHSEN. Patienterstatningen. Introduktion MARTIN ERICHSEN Patienterstatningen Introduktion PATIENTERSTATNINGEN Behandler sager om patientskader, herunder lægemiddelskader, opstået i det offentlige eller private sundhedssystem Lovgrundlag: > Lov

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Roskilde

Psykiatrisk Klinik Roskilde Psykiatrisk Klinik Roskilde Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Danske Patienters anbefalinger til et kommende

Danske Patienters anbefalinger til et kommende 12. marts 200 9Marts 2009 Danske Patienters anbefalinger til et kommende klagesystem Indledning Danske Patienter ønsker en revision af det nuværende klagesystem. Det nuværende klagesystem virker uoverskueligt,

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere

Læs mere

N r. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling

N r. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling N r. 2 8 Hvis noget går galt klager over tandbehandling Hvis noget går galt klager over tandbehandling De privatpraktiserende tandlæger har cirka otte millioner patientkontakter årligt. Langt de fleste

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Konferencens officielle hashtag: #patient15 Følg os på Twitter: @patientsikker Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Ret og Vrang dilemmaer i pa1entsikkerhedsarbejdet Session A Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse 1. Policenummer Skadenummer (udfyldes af If) For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf. arbejde Mobil 2. Skadelidte For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Distriktspsykiatrien Greve

Distriktspsykiatrien Greve istriktspsykiatrien Greve Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Administrative udfordringer i specialtandplejen

Administrative udfordringer i specialtandplejen Administrative udfordringer i specialtandplejen Visitation og omkostninger Børge Hede 16. januar 2014 Visitation 3.2 Visitation Visitation til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse

Læs mere

Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet

Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet Lægeforeningen Februar 2008 Lægeforeningens oplæg: Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet skal være enkelt at bruge. Det skal være lærende, og patienterne skal

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Kørsel til og fra hospitalet

Kørsel til og fra hospitalet Kørsel til og fra hospitalet Februar 2015 Præhospitalet Region Midtjylland Læs om reglerne for at blive kørt til og fra hospitalet og om mulighederne for at få tilskud, hvis du kører i bil, bus eller tog.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Juridiske aspekter ved telemedicin. Alice Stærdahl Andersen Jurist, OUH

Juridiske aspekter ved telemedicin. Alice Stærdahl Andersen Jurist, OUH Juridiske aspekter ved telemedicin Alice Stærdahl Andersen Jurist, OUH De næste 15 minutter: MAST-MODELLEN trin 1 overordnet lovgivning MAST-MODELLEN trin 2 det konkrete projekt: Hvem er aktørerne? Hvilke

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kørsel til og fra hospitalet

Kørsel til og fra hospitalet Kørsel til og fra hospitalet Præhospitalet September 2013 Indholdsfortegnelse Har du ret til tilskud eller kørsel... 3 Tilskud til kørsel... 4 Kørsel med siddende patientbefordring... 5 Anden kørsel...

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse 60.655 indlagte og 177.678 ambulante patienter Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Revideret udgave august 2011 2010 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Grøn: CMYK 80/20/100/10 RAL 6017. Hjælp os med at blive bedre. Dine klage- og erstatningsmuligheder som patient og pårørende.

Grøn: CMYK 80/20/100/10 RAL 6017. Hjælp os med at blive bedre. Dine klage- og erstatningsmuligheder som patient og pårørende. Grøn: CMYK 80/20/100/10 RAL 6017 Hjælp os med at blive bedre Dine klage- og erstatningsmuligheder som patient og pårørende. Selvom vi gør vores bedste, ved vi godt, at der nogle gange sker større eller

Læs mere