Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen"

Transkript

1 Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1

2 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et nyt afsæt for færdighedstræning i Villa Venire. Vi har forsøgt at stille skarpt på de færdigheder som organisationer kan træne i et unikt og virtuelt læringsrum, hvortil rammerne synes at stå helt centralt. Med afsæt i simulatorhallens grundprincip om handling-førholdning har vi oplevet en række KAN er blive genereret, som synes afgørende for at kunne imødekomme organisationens VIL er og SKAL er i en given forandringsproces. Dette koncept oplevede vi på egen hånd, da Aarhus Kommune for nylig deltog i en simulering med netop færdighedstræning på dagsordenen, hvilket vil danne case- og referencegrundlag for indeværende artikel. Ved at udskyde holdningen og evalueringen for en stund og lade handlingen træde frem, sættes KAN et på spidsen i et forsøg på at bringe noget potentielt muligt til live i det aktuelt forekommende. Forhåbningen er, at de mulige KAN er tages med hjem til den nuværende praksis frem for at forblive i simulatorhallens virtuelle verden. Ifølge filosoffen John Dewey ved vi kun noget om verden ved at gøre noget med den (Dewey, 2008), hvilket er en pragmatisk tankegang helt i tråd med simulatorhallens, idet færdighedstræningen består i at afprøve noget nyt og holde øje med, hvilken virkning det har. På denne måde skabes nye 2

3 erfaringer, og simuleringen giver således et direkte indblik i, hvilke KAN er der egentlig kræves for at lykkes med den opgave som organisationen står overfor. Afgørende for, at dette lykkes, er dog, at den simulerede færdighedstræning er eksemplarisk. Hermed menes, at organisationens SKAL er så konkret og realistisk som muligt, så færdighedstræningen muliggør og frembringer de mest relevante og virkningsfulde KAN er. Dette kræver, at simuleringen afspejler noget genkendeligt for deltagerne i form af en autentisk case, der sætter kurs og tjener som eksempel på noget, der kan gøres i hverdagen. Dette så vi afspejlet ved vores besøg i Aarhus Kommune, hvor en ny sygefraværspolitik var på dagsordenen i simulatorhallen. På konferencen blev 120 tillidsrepræsentanter præsenteret og trænet i den nye sygefraværspolitik, som et vigtigt SKAL i organisationen. Simuleringen bestod i formidlingsøvelser af den nye politik, først tillidsrepræsentanter imellem og senere i styringssamtaler bestående af tillidsrepræsentant, leder og medarbejder. Simuleringen afslørede adskillige KAN er blandt deltagerne, afhængigt af deres individuelle forudsætninger og ikke mindst den simulatoransvarliges guidning, hvilket vi præciserer yderligere i det senere afsnit Rammernes betydning for KAN et. 3

4 KAN et i Det nye Villa Venires eksemplariske læringsprincip 1:1:1 (en til en til en) beskriver samspillet mellem Det kendte, Det nye og Det næste, hvilket er aldeles relevant i en simulatorhalskontekst, da færdighedstræningen netop stiller skarpt på Det nye. Det nye kræver oftest KAN er som medarbejdere endnu ikke har fat i, men som er nødvendige at gøre sig erfaringer med, for at komme godt videre til Det næste. For at gøre sig disse erfaringer kræver det midlertidigt, at man tager Det nye for gode varer for en stund og udskyder evalueringen i tro handling-før-holdning-stil. Håbet med dette er, at skabe kvalitet i mødet mellem den enkelte og Det nye. I Aarhus Kommune skulle deltagerne derfor forsøge ikke at tage stilling til den nye sygefraværspolitik, men i stedet gå på arbejde i og med den. Indledningsvist skulle deltagerne formidle politikken til hinanden på forskellig vis og derigennem gøre sig erfaring med at KUNNE videreformidle denne på relativ kort tid. Virkningerne, der blev udløst i mødet mellem Det kendte (den gængse TR-opfattelse) og Det nye (den nye sygefraværsmanual ), stod for os observatører tydeligt frem og var mange. Håbet er, at disse virkninger kvalificerer 4

5 deltagernes erfaringer i tilstrækkelig grad til, at blive bragt med hjem til tillidsrepræsentantens arbejdet i Det næste. Simulatorhallen er designet med henblik på at kunne agere sikkerhedsnet ved enhver færdighedstræning i Det nye ud fra troen på, at den korrekte mængde støtte og guidning kan facilitere og generere de mest virkningsfulde KAN er. Ud fra denne pædagogiske anskuelse kan der drages en parallel til udviklingspsykologen Lev Vygotsky s begreb om zonen for nærmeste udvikling, som indenfor den pædagogiske psykologi anvendes til at beskrive barnets udviklingspotentialer - med hjælp fra en voksen. Hypotesen er, at dét barnet kan med hjælp fra en voksen i dag, kan det på egen hånd i morgen (Vygotsky, 2004), hvilket er ganske overførbart til den simulerede færdighedstræning. Hvorvidt denne støtte og guidning faciliteres af deltagerne selv eller ligger i simulatorhallens direktive rammer og design kan være forskelligt. Budskabet er her, at de nye KAN er ikke kommer af sig selv, men skal (ud)fordres på en særlig måde under særlige forhold med mulighed for at holde en voksen i hånden undervejs. Rammernes betydning for KAN et I simulatorhallen er der klare, konkrete rammer for, hvordan fremgangsmåden for en simulering foregår. Uden disse kan fokus på færdighedstræningen og handlingen let forsvinde 5

6 hen i holdningernes land. Der er derfor brug for tydeligt definerede rammer, guidning omkring opgaven og få øvelser, der er specielt designet til deltagerne. Eksempelvis er der afsat god tid til at træne øvelserne og træne dem flere gange samt at få feedback sparringsmakkere imellem. Alt dette er vigtigt for at skabe de bedste betingelser under færdighedstræningen og give KAN et de bedste udfoldelsesmuligheder. Rammerne blev tydeliggjort i Aarhus gennem struktur, indhold og det fysiske miljø. Strukturen var sat ved programmet, og indholdet fremgik af manualerne til øvelserne samt i kommunens nye sygefraværspolitik. Disse lå på bordene til deltagerne, således at de havde det relevante materiale tilgængeligt hele dagen igennem, ved hver øvelse. De fysiske rammer viste sig ved at afgrænse og skabe en midlertidig virkelighed for deltagerne, i håb om at skærpe deres fokus på træningen af mulige KAN er. Godsbanen i Aarhus lagde rammer til dette, med grupperinger af borde og stole, så hver 6-mandsgruppe fik deres eget bord og hver deres simulatoransvarlige. Den simulatoransvarliges rolle er således prioriteret højt for at holde deltagernes fokus i handlingens navn frem for i holdningens, hvilket ofte kræver guidning udefra. Den simulatoransvarlige agerer derfor som gruppens personlige guide, der i Aarhus sørgede for at rammerne og øvelserne løbende blev overholdt samt fungerede som en hjælpende og støttende hånd hele vejen igennem simuleringen. 6

7 Under simuleringen er øvelserne få og konkrete, og de er nøje udvalgt så de har relevans for netop de deltagere der er tilstede, i håb om at kunne generere de mest realistiske og virkningsfulde KAN er under simuleringen. I Aarhus var der satset på to typer af færdighedstræning; formidlingsøvelser og styringssamtaler. Dagen begyndte med formidlingsøvelsen, hvor deltagerne skulle få kendskab til sygefraværspolitikken. Her oplevede vi, at deltagerne indledningsvist forsøgte at arbejde i holdningens navn i stedet for handlingens et vanligt syn, da dette er hvad folk er automatiseret til på de fleste arbejdspladser. I formidlingsøvelsen blev de sat til at arbejde i handlingens navn ved, at de inden for en kort tidsramme skulle; få kendskab til sygefraværspolitikken, fremlægge en ny pointe i materialet for sparringsmakkeren, modtage feedback og præsentere oplægget igen, nu med de nye erfaringer. Den korte tidsramme fastholdt deltagerne i at arbejde i handlingens navn og ikke i holdningens. For at sikre den optimale færdighedstræning for deltagerne blev både formidlingsøvelsen og styringssamtalen gentaget tre gange, hvilket havde stor betydning for KAN et. Gentagelsen viste os, at ved at træne det samme KAN flere gange, blev det nemmere at udføre, hvilket også gerne skulle vise sig uden for simuleringen. Flere af deltagerne udtrykte, at det først var ved formidlingsøvelsens tredje gentagelse, at det virkelig gav pote. Vi undrede os over, hvorfor det netop var tredje gang, der var lykkens gang. Skyldtes det alene gentagelsens 7

8 kraft, at deltagerne først dér blev fortrolige og fik kendskab til spillereglerne, eller var det først ved præsentationen for hele gruppen og den simulatoransvarlige, at deltagerne oplevede det som en reel formidlingssituation? Svaret er sandsynligvis ikke entydigt, men tydeligt var det for os, at rammesætningen for øvelserne, den stringente guidning fra den simulatoransvarlige og gentagelsen havde stor virkningskraft for udfoldelsen af KAN et. Ligeledes erfarede vi, at den hyppige og gennemgående feedback fra sparringsmakkere var særdeles virkningsfuld og en tydelig inspirationskilde deltagerne imellem. Det hjalp i høj grad KAN et på vej og gjorde det skarpere. I Aarhus italesatte en deltager netop dette, da hun ekspliciterede, hvordan feedbacken havde været værdifuld i forhold til at blive bevidst om egne formidlingsevner, som for hende forekom meget tydeligere end resten af gruppen oplevede. Væsentligt er det at pointere, at ovenstående rammer sjældent kan stå alene i simuleringens verden, da deltagernes VIL (villighed) til at deltage i øvelserne og afprøve det Nye i høj grad spiller ind, når KAN et skal trænes. Simulatorhallens rammer kan således ses som KAN ets støttende sikkerhedsnet, mens det er deltagernes VIL, der i sidste ende genererer KAN et frem. 8

9 Hvilket KAN? Et spørgsmål der trænger sig på for os efter vores oplevelser er, om der kan tales om et bestemt KAN i en simulering? Er der nogle rigtige og forkerte KAN er? Er der større eller mindre KAN er, eller nogle der bidrager mere til det primære KAN end andre? *** KAN et forstås her i artiklen som en nødvendig kompetence, der skal til (trænes) for at imødekomme den pågældende organisations forandringsproces. Det ønskes fra organisationens side at finde og træne disse kompetencer for derigennem muliggøre, at deltagerne får trænet nogle bestemte KAN er i relation til et bestemt SKAL. I følgende afsnit vil vi henlede opmærksomheden på og diskutere, om organisationen i virkeligheden skal holde øje med flere KAN er frem for kun det primære, der oprindeligt ønskedes trænet. *** I Aarhus Kommune var det ønskede primære KAN, at kommunens 120 tillidsrepræsentanter fik kendskab til kommunes nye sygefraværspolitik og fik den ind under huden via formidlingsøvelser og styringssamtaler. Selv om ønsket fra organisationen var at træne disse formidlings- KAN er, oplevede vi, hvordan KAN et var individuelt, og 9

10 hvordan flere forskellige KAN er blev genereret, da deltagerne havde forskellige forudsætninger for at gå til opgaven. Dette gav en opmærksomhed på nogle "mindre" KAN er under det primære og ønskede KAN, som både kan ses som årsag til og mulighed for, at deltagerne lærte ud fra individuelle ståsteder. For nogle af deltagerne var materialet i sig selv et nyt KAN, for andre lå det i formidlingsøvelsen og for nogle var det styringssamtalen, der genererede de bedste KAN er, grundet deltagernes ageren som hhv. medarbejder, leder eller tillidsrepræsentant. Vi observerede, at disse mindre KAN er havde væsentlig betydning for færdighedstræningens samlede resultat, og har valgt at betegne disse som hhv. indirekte-, hjælpe- og følge-kan er De indirekte KAN er (de færdigheder, der indirekte påvirker KAN et) så vi eksemplificeret ved, at nogle af deltagere blev skarpere i selektion af ny viden på kort tid, andre oplevede en sidegevinst under formidlingsøvelsen i form af forbedret tidsfornemmelse under præsentationen, mens andre oplevede en stor og ny værdi i samarbejdet med sparringsmakkere. Hjælpe-KAN erne (de færdigheder, der hjælper det primære KAN på vej) afspejlede sig i særdeleshed ved styringssamtalerne, hvor flere deltagere oplevede en merværdi i at agere i den ukendte position som medarbejder 10

11 eller leder, da dette på forskellig vis gav anledning til at hjælpe det tiltænkte og primære KAN som tillidsrepræsentant på vej. Eksempelvis indså en deltager lederens dilemma ved at sidde i en svær styringssamtale, hvilket krævede større handlekraft og tydeligere kommunikation fra hendes side som tillidsrepræsentant. En dimension hun ikke havde overvejet før denne specifikke træningssituation. Afslutningsvist lagde vi øre til såkaldte følge-kan er (færdigheder, der følger af det primære KAN), da programmet og øvelserne særligt havde inspireret nogle af deltagerne til at afprøve disse hjemme i respektive praksisser som ny inspiration til det allerede kendte. Erfaringer fra lignende simuleringer har vist os følge-kan er i form af tydelig forbedret formidlings-/kommunikationsevner i andre sammenhænge end blot den trænede kontekst, hvilket er en stor gevinst for organisationer. Disse eksempler afspejler alle hvordan andre KAN er kan følge af opgaven. KAN er som ikke umiddelbart opleves under simulering, men som kommer til udtryk, når deltagerne er tilbage i egne praksisnære omgivelser. Hypotesen bliver således, at når man kan KAN et, så følger andre KAN er oftest med. 11

12 Disse mindre KAN er anser vi for at bidrage til færdighedstræningens primære mål, fordi de på forskellig vis øger deltagernes sandsynlighed for at mestre de KAN er, som organisationen ønsker af medarbejderne i den givne forandringsproces. Kort sagt øger simuleringen altså sandsynligheden for, at medarbejderne KAN det, de SKAL - og forhåbentlig også VIL. Multiple KAN er på spidsen Ved at sætte KAN et på spidsen og under lup i denne artikel har vi forsøgt at illustrere, hvilke betingelser der skal være til stede under en simuleret færdighedstræning. Ud fra simulatorhallens grundprincip om handling-før-holdning er det muligt at træne og erfare sig KAN er i en eksemplarisk kontekst, før de anvendes i praksis i Det nye og Det næste. For at dette kan lade sig gøre, har samspillet mellem rammer og deltagere vist sig aldeles væsentligt, da simulatorhallens direktive rammer synes helt afgørende for at give KAN et de bedste betingelser og udfoldelsesmuligheder. Hvilket KAN, der er fokus på, er dog langt fra uvæsenligt, da Aarhus-casen med tydelighed afslørede en mangfoldighed af KAN er, af mindre karakter, som ofte står i skyggen af det primære KAN. Til diskussionen om, hvorvidt nogle af disse KAN er har forrang frem for andre, er vores oplevelse, at det er KAN ernes forskellighed og bidrag til det primære KAN opmærksomheden skal rettes mod, frem for rigtige 12

13 og forkerte KAN er. Artiklens eksemplariske bidrag til disse mindre KAN er er som hhv. indirekte-, hjælpe- og følge- KAN er, der alle på forskellig vis bidrager til det primære KAN, under selve simuleringen eller som viser sig i den efterfølgende praksis. En sådan udfoldelse af KAN et åbner op for en ny opmærksomhed og indirekte opfordring til organisationer om at se færdighedstræningen i et bredere perspektiv end tidligere. Det er altså ikke længere kun væsentligt, at organisationen er specifik på hvilket KAN der skal trænes, men ligeledes at de er opmærksomme på de talrige KAN er der kan være i spil under en simulering, som på forskellig vis bidrager til det primære KAN. Disse KAN'er indeholder i vores optik værdifuld viden i enhver simuleret træningskontekst. 13

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

18 udgave September 2015. avis

18 udgave September 2015. avis 18 udgave September 2015 avis Venire Få et overblik over indholdet Leder Af Thorkild Olsen 1 TEMAET I DENNE AVIS: KAN Mon ikke du kender til vores VIL-KAN-SKAL model, hvorfra denne avis henter sin titel:

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne.

HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne. På uddannelsen Kommunikation med stil læringsstile på arbejdspladsen arbejdede kursisterne konkret med, hvordan vi kan omsætte vores viden om læringsstile til praksis. Hvordan kan vi indrette vores mødelokaler,

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret

Læs mere

Kontakt Heidi M. Rasmussen Koordinator Mandag Morgen 33 93 93 23 heidi@mm.dk

Kontakt Heidi M. Rasmussen Koordinator Mandag Morgen 33 93 93 23 heidi@mm.dk Kontakt Heidi M. Rasmussen Koordinator Mandag Morgen 33 93 93 23 heidi@mm.dk Gode råd og guide til sessionsværter 3 Velfærdens Innovationsdag er en arbejdende konference 4 Om stande på Velfærdens Innovationsdag

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne

Læs mere

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts INNOVATØR UDDANNELSEN II Vejle 16. november London 1. - 3. december Fyn 11. januar Lokalt 2. februar Roskilde 3. marts 1. MODUL - VEJLE Tirsdag den 16. november 2010. Kl. 10.00-17.00. Deltagerne præsenteres

Læs mere

Den Eksterne Mentorordning

Den Eksterne Mentorordning AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Den Eksterne Mentorordning Håndbog for mentorer og mentees I Homers "Odysseen" betror Odysseus opdragelsen og vejledningen af sit eneste barn til sin nære ven Mentor,

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Det eksemplariske Villa Venires læringsprincip Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Entre og velkomst til læseren Inden du starter på denne artikel,

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Personalepolitisk grundlag

Personalepolitisk grundlag Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Salg og service i gæstebetjening Nr. 47 692 Udviklet af: Hanne Koblauch Christensen Ole Robert Hansen HANSENBERG Skovvangen 28 6000 Kolding juni 2013

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune December 2014 1 Evaluering af Madværksteder 2 Madværksteder I foråret 2014 har Holbæk Kommune og Madkulturen

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng 1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At

Læs mere

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere