BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE

Transkript

1 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE Brugerhåndbg i Servicelvens 96 Scialafdelingen 2014 Side 1 af 69

2 Indhld INDLEDNING... 6 DET SIGER LOVEN... 7 FORMÅL MED BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA)... 7 PERSONKREDSEN... 7 BETINGELSER FOR BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA)... 7 Frudsætninger fr at administrere BPA g være arbejdsleder/arbejdsgiver...8 Øvrige betingelser...8 BEVILLING AF BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE... 8 SAGSGANGEN... 8 Sagsbehandlingstid...8 Ansøgningens indhld...8 Handleplan...9 Afgørelse...9 Bevillingens indhld...9 KLAGEADGANG... 9 OPFØLGNING OG TILSYN Generelt...10 OPFØLGNING/REVISITATION TILSYN SITUATIONER I DAGLIGDAGEN ÆNDRINGER I DINE FORHOLD Oplysningspligt...11 Samliv/Ægteskab...11 Sygdm g hspitalsindlæggelse...11 Persnlig assistance til dit erhvervsarbejde...11 FERIE- OG WEEKENDOPHOLD M.M Fleksibel brug af hjælpertimer...11 Ufrbrugte timer...12 Ophld g ferie i Danmark...12 Hvis der er behv fr ekstra timer, fr at det er muligt at kmme på weekend...12 Højsklephld...12 FLYTNING BPA I UDLANDET Længerevarende phld i EU-medlemslande...13 Midlertidigt phld i udlandet...13 Krtvarigt feriephld i udlandet...14 Særlige tilfælde...14 OPHØR AF DIN BPA-ORDNING Generelt...14 Hvis betingelserne ikke længere er pfyldt...14 Dødsfald...15 ADMINISTRATION AF BPA HVAD INDEBÆRER ARBEJDSGIVERANSVARET...15 Side 2 af 69

3 OVERDRAGELSE AF ARBEJDSGIVERANSVAR Trepartsaftale ved ekstern arbejdsgiver...15 Tilskud til ekstern arbejdsgiver...16 HVAD INDEBÆRER ARBEJDSLEDERANSVARET ØKONOMI UDMÅLING AF HJÆLPEN Timetallet udregnes på baggrund af...16 Rådighedstimer...17 Persnalemøder, MUS, kurser etc Tilskud til arbejdsgiverpgaven...17 TILSKUD TIL HJÆLPERRELATEREDE UDGIFTER MERUDGIFTER I HENHOLD TIL SERVICELOVENS BISTANDS- OG PLEJETILLÆG INVALIDITETSYDELSE (IY) BUDGET BUDGETOPSTILLING FOR DIN BPA-ORDNING UDBETALING EFTER REGNING REGNSKAB, TILBAGEBETALING M.V ÅRLIGT REGNSKAB FOR BPA-ORDNING Regnskabet skal mfatte...19 Kmmunen udarbejder årsregnskabet...19 TILBAGEBETALING DIT HJEM ER EN ARBEJDPLADS ARBEJDSMILJØ Arbejdspladsvurdering (APV)...20 Hviletid g fridøgn...20 Hjælpemidler/frflytningsteknik...20 Frflytningskursus...20 Oplæring i arbejdspgaver...20 FORSIKRING Lvpligtige frsikringer...21 HJÆLPERE MED PÅ UDLANDSREJSE Gult g blåt sygesikringsbevis...21 ARBEJDSULYKKE OG ABEJDSBETINGET SYGDOM Arbejdsulykke...21 Arbejdsbetinget sygdm...21 PERSONALEADMINISTRATION REKRUTTERING AF HJÆLPERE Hjælperprfil...22 Frslag til stillingspslagets indhld...22 Specifikke krav til ansøger...22 ANSÆTTELSESSAMTALEN Fremgangsmåde g frslag til spørgsmål...22 Ansøgers helbredsfrhld...23 Privat straffeattest...23 ANSÆTTELSESVILKÅR Arbejdstidsbestemmelser...24 Side 3 af 69

4 Ansættelseskntrakten...24 Væsentlige vilkår...24 Ændring af ansættelsesvilkårene...25 TAVSHEDSPLIGT OPSIGELSE OG BORTVISNING Opsigelsesvarsler...26 Brtvisning...26 Fratrædelse...27 Dagpengegdtgørelse g G-dage ved afskedigelse...27 Sygefraværssamtale...27 Mulighedserklæring (lægeerklæring)...27 Omsrgssamtale...28 Tjenstlig samtale...28 Hyppig sygdm...28 Samarbejdsprblemer...28 Afløsning ved ferie g sygdm LØNADMINISTRATION DINE VALGMULIGHEDER SOM ARBEJDSGIVER NÅR KOMMUNEN VARETAGER DIN LØNADMINISTRATION Timesedler...29 Lønsatser...29 Helligdage...29 Fejl i lønudbetalingen...30 Samtykkeerklæring...30 Skatteplysninger...30 Arbejdsmarkedsbidrag...30 ATP...30 Pensinsrdning...30 SYGDOM OG FRAVÆR SYGEMELDING Raskmelding...31 Delvis raskmelding...31 Lægeerklæring...31 LÆNGEREVARENDE ELLER HYPPIGT SYGEFRVÆR Krnisk sygdm...31 Hyppigt, krtvarigt sygefravær...31 OPSIGELSE PÅ GRUND AF SYGEFRAVÆR LØN UNDER SYGDOM LØN UNDER BARNS 1. OG 2. SYGEDAG...32 Løn under sygdm vikarer...32 HJÆLPERNES FERIE FERIELOVENS BESTEMMELSER Feriefridage, særlige feriefridage, msrgs-dage m.v Side 4 af 69

5 Optjeningsperiden...32 Ferieåret...32 Ferieplanlægningen...33 Feriegdtgørelse...33 FERIEKORT OG FERIEKONTOBEVISER Feriekrt...33 Feriekntbevis...33 Feriehindring g verførsel af ferie...33 Udbetaling af feriegdtgørelse uden afhldelse af ferie...33 Overførsel af ferie...34 Specielt ved sygdm...34 Sygdm under ferie...34 Udbetaling af feriepenge...34 BARSELSORLOV Barsels- g fædrerlv...34 Tidsfrister...35 Sygdm i frbindelse med graviditet...35 NYTTIGE ADRESSER Bilag 1 Ansøgningsskema BPA, Jammerbugt Bilag 2 Ansættelseskntrakt Handicaphjælper 96 standard Bilag 3 Timeseddel Bilag 4 Tilgang/ afgang Bilag 5 Kntrlskema - styring af timefrbrug Bilag 6 Referat af tjenstlig samtale Bilag 7 Aftale m verførsel af ferie Bilag 8 Raskmelding/genptagelse af arbejde Bilag 9 Anmeldelse af fravær Bilag 10 HANDI Frsikring Bilag 11 PenSam Bilag 12 Treparts kntrakt Bilag 13 Mulighedserklæring g vejledning Side 5 af 69

6 INDLEDNING Denne håndbg m Brgerstyret Persnlig Assistance (BPA) er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem Brønderslev Kmmune, Frederikshavn Kmmune, Hjørring Kmmune, Jammerbugt Kmmune, Læsø Kmmune, Rebild Kmmune, Thisted Kmmune g Vesthimmerlands Kmmune. Hensigten er at skabe en fælleskmmunal frståelse af intentinerne med Servicelvens 96, g derved pnå fagligt mere ensartede principper fr tilkendelse, udmåling g administratin af BPA-rdninger i Nrdjylland generelt. Håndbgen er individuelt tilpasset hver kmmunes serviceniveau g administrative praksis, g er derfr tænkt sm et nyttigt arbejdsredskab g pslagsværk fr dig sm BPA-bruger, dine hjælpere g øvrige invlverede. Håndbgen findes på Jammerbugt Kmmunes hjemmeside Hvis du ikke har internetadgang, kan du bede m at få tilsendt håndbgen g rettelsesblade ved ændringer. Myndighedsansvaret fr BPA i Jammerbugt Kmmune er i Scial-, Sundheds- g Beskæftigelses frvaltningens Scialafdeling. Scialafdelingen tildeler dig en sagsbehandler, sm kan rådgive g vejlede dig m hjælperdningen, g sm er ansvarlig fr behandling af dine ansøgninger. Håndbgen giver ikke svar på alle spørgsmål. Håndbgen er kun vejledende g pdateres ikke altid lige så hurtigt sm lvgivningen eller kmmunalbestyrelsens beslutninger g du er derfr altid velkmmen til at henvende dig til kmmunen, når du er i tvivl eller har et prblem i frbindelse med din BPA-rdning. Side 6 af 69

7 DET SIGER LOVEN FORMÅL MED BORGERSTYRET PERSONLIG ASSI- STANCE (BPA) Brgerstyret persnlig assistance (BPA) er en hjælperdning, der skal sikre en sammenhængende, helhedsrienteret g fleksibel hjælp til persner med mfattende funktinsnedsættelse g sammensatte hjælpebehv. Brugerens selvbestemmelse er et nøglerd fr BPA-rdningen, frdi den bygger på den enkelte brugers individuelle hjælpebehv g persnlige ønsker m at fasthlde eller pbygge et selvstændigt liv, trds et massivt hjælpebehv. Servicelvens 96 Stk. 1. Kmmunalbestyrelsen skal tilbyde brgerstyret persnlig assistance. Brgerstyret persnlig assistance ydes sm tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, vervågning g ledsagelse til brgere med betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne, der har et behv, sm gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk. 2. Det er en betingelse fr tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at brgeren er i stand til at fungere sm arbejdsleder fr hjælperne. Det er desuden en betingelse, at brgeren kan fungere sm arbejdsgiver fr hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en frening eller en privat virksmhed m, at tilskuddet verføres til den nærstående, freningen eller den private virksmhed, der herefter er arbejdsgiver fr hjælperne. Arbejdsgiverbeføjel-serne i frhld til hjælperne vedrørende spørgsmål m ansættelse g afskedigelse af hjælpere vare-tages i så fald af den nærstående, freningen eller den private virksmhed i samråd med den pågældende. Stk. 3. Kmmunalbestyrelsen kan tilbyde brgerstyret persnlig assistance til brgere, der ikke er mfattet af persnkredsen efter stk. 1, hvis kmmunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed fr at sikre en helhedsrienteret g sammenhængende hjælp fr brgeren. Stk. 4. I de situatiner, hvr brgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kmmunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v. PERSONKREDSEN Servicelvens 96 henvender sig til persner, der har et hjælpebehv, der ikke kan dækkes efter reglerne m hjælp efter g 97 i servicelven. Det er en frudsætning fr tildeling af hjælp efter 96, at du er fyldt 18 år (der er ingen øvre aldersgrænse) har en betydelig g varigt nedsat fysisk g/eller psykisk funktinsevne har et massivt behv fr pleje, vervågning g ledsagelse har massive g sammensatte hjælpebehv har brug fr hjælp i g udenfr hjemmet Det afhænger altid af en knkret, individuel vurdering, m en persn er mfattet af persnkredsen, g pfylder betingelserne fr en BPArdning. Der er ikke fastsat begrænsninger fr, hvilke funktinsnedsættelser, der kan være mfattet af 96. Det er heller ikke et krav, at BPA-brugeren skal have behv fr hjælp døgnet rundt, eller have brug fr hjælp til både pleje g vervågning g ledsagelse. Både persner med et fysisk handicap, herunder gså respiratrbrugere, g persner med hjerneskade, sensriske eller kgnitive funktinsnedsættelser mv., har mulighed fr at få en BPArdning. Der kan dg nrmalt ikke tilbydes BPA til bebere i plejehjem, plejeblig, btilbud g lignende. BETINGELSER FOR BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) Fr at få bevilget BPA efter 96 skal du være mfattet af persnkredsen g kunne administrere rdningen. Det betyder sm udgangspunkt, at du skal kunne fungere sm arbejdsgiver g arbejdsleder fr dine hjælpere. Side 7 af 69

8 Frudsætninger fr at administrere BPA g være arbejdsleder/arbejdsgiver Du behøver ikke at have erfaring med arbejdsleder-/arbejdsgiverrllen fr at pfylde betingelserne. Arbejdsgiveransvaret g de dermed frbundne pgaver kan du vælge at verdrage til en nærtstående, en frening eller en privat virksmhed, hvis du ikke selv magter eller ønsker at påtage dig dette ansvar. Arbejdslederansvaret kan du ikke verdrage til andre. Det er derfr en klar betingelse fr at få en BPA-bevilling, at du selv kan magte denne rlle, eventuelt efter en vis plæring g instruktin. Indenrigs- g Scialministeriet pretter sm et frsøg, indtil udgangen af 2016, en gratis rådgivningsfunktin m juridiske spørgsmål til BPAbrugere på Desuden vil der i samme peride blive udbudt kurser fr såvel nye sm erfarne BPA-brugere. Se mere på Øvrige betingelser Skulle det ske, at du på et tidspunkt ikke længere er i stand til at være arbejdsleder, kan andre rdninger vervejes. En mulighed er, at du får hjælp efter servicelvens 94 eller 95 stk. 3, hvr hjælpen ydes af en af dine nærtstående sm indgår sm arbejdsgiver fr dine hjælpere. Du har gså mulighed fr at kmbinere en BPArdning med hjælp fra hjemmeplejen i det mfang, du selv fretrækker en sådan løsning. Det kan være i situatiner, hvr du ønsker at være alene ngle timer i løbet af dag- eller nattetimerne, hvr du så kan mdtage hjælpen fra hjemmeplejen i stedet fr at have den persnlige hjælper hs dig. Sm udgangspunkt vil hjælperdningen være udelukket fr persner, der br i bfrmer, der er beregnet fr flere bebere g baseret på et fællesskab i hverdagen. BEVILLING AF BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE SAGSGANGEN Du ansøger ved at rette henvendelse til Scialafdelingen fr at aftale et hjemmebesøg eller evt. hspitalsbesøg. Ved mødet deltager en sagsbehandler fra Scialafdelingen fr i samarbejde med dig, at afdække dine behv g at indhente de nødvendige plysninger til behandling af din ansøgning. Du må gerne efter dit eget valg lade pårørende eller andre, sm du har tillid til, deltage i mødet. Du får et skriftligt svar på din ansøgning. Får du bevilget rdningen, hjælper sagsbehandleren dig herefter med at sætte rdningen i gang. Sagsbehandlingstid Jammerbugt Kmmunes sagsbehandlingstid fr ansøgninger m 96-bevilling er højst 8 uger. Sagsbehandlingstiden regnes fra ansøgningstidspunktet til du mdtager afgørelsen. Hvis kmmunen undtagelsesvis ikke kan verhlde sagsbehandlingstiden, skal du have skriftlig besked fra din sagsbehandler med plysning m, hvrnår du vil mdtage afgørelsen. Reglerne findes i Lv m Retssikkerhed g Administratin på det sciale mråde 3 stk. 2. Ansøgningens indhld En ansøgning m BPA skal indehlde plysninger m ansøgerens handicap - herunder hvilke funktiner, ansøgeren selv kan klare, g hvilke der behøves hjælp til. Det vil derfr være en hjælp, hvis du skemalægger dine behv fr hjælp henver døgnet (se bilag 1) til eksempelvis: persnlig hygiejne af- g påklædning Side 8 af 69

9 tiletbesøg tandbørstning madlavning spisning tøjvask, rengøring g eventuelle andre gøremål i dit hjem ledsagelse til indkøb g andre aktiviteter, herunder behv fr hjælp i frbindelse med transprt vervågning hvilke aktiviteter, du allerede har hvilke aktiviteter, du ønsker at kmme i gang med Din sagsbehandler vil i tæt dialg med dig, beregne, hvr mange hjælpetimer, du har behv fr g til hvilke frmål. Din sagsbehandler vil desuden tilbyde dig en handleplan, jf. Servicelvens 141. Handleplan Din sagsbehandler skal tilbyde at udarbejde en handleplan. Der skal tages hensyn til dit ønske m en handleplan, g til karakteren g mfanget Servicelvens 141 Stk. 2. Kmmunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til persner med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra brgerens frudsætninger g så vidt muligt i samarbejde med denne. af indsatsen mkring dig. Handleplanen skal styrke din indflydelse g tydeliggøre målet med indsatsen, så den bliver sammenhængende, helhedsrienteret g frpligtende fr alle invlverede persner g instanser. Afgørelse Herefter bliver din ansøgning afgjrt i henhld til kmmunens interne regler fr bevillingskmpetence. Bevillingens indhld Bliver din ansøgning imødekmmet, mdtager du en skriftlig bevilling med følgende plysninger: Bevilgede antal timer enten pr. døgn, pr. uge eller pr. måned Antallet af eventuelle rådighedstimer Om dit bistands- eller plejetillæg indgår sm delvis betaling fr hjælpen (kun relevant fr førtidspensinister, der har pensinsbevilling fra før den 1/1 2003) Hvrnår der følges p på bevillingen første gang Desuden bliver du plyst m tilskuddets størrelse samt hvrledes det administreres frsikringsfrhld i BPA tilskud til andre udgifter, der følger af rdningen din plysningspligt ved ændringer i din situatin mulighed fr at anke afgørelsen KLAGEADGANG Kmmunens afgørelser kan indbringes fr Ankestyrelsen, jf. Servicelvens 166, stk. 1, g retssikkerhedslvens 60, stk. 1 g 2. Retssikkerhedslven 60. De afgørelser, sm kmmunen g amtskmmunen træffer efter den sciale lvgivning, kan indbringes fr det sciale nævn. Det er kun den persn, sm afgørelsen vedrører, der kan klage ver afgørelsen. 67. Klage til det sciale nævn g Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse m afgørelsen. Din sagsbehandler klargør din sag til afgørelse indenfr sagsbehandlingsfristen. Side 9 af 69

10 Retssikkerhedslven: 15. Kmmunalbestyrelsen har ansvaret fr g beslutter, hvrdan kmmunen skal planlægge g udføre sin virksmhed på det sciale g sundhedsmæssige mråde efter den sciale lvgivning. 16. Kmmunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvrdan de kmmunale pgaver løses, jf. 15. Tilsynet mfatter både indhldet af tilbuddene g den måde, pgaverne udføres på. Servicelvens 148 stk. 2: Kmmunalbestyrelsen i phldskmmunen, jf. 9-9 b i lv m retssikkerhed g administratin på det sciale mråde, skal løbende følge de enkelte sager fr at sikre sig, at hjælpen frtsat pfylder sit frmål. Kmmunalbestyrelsen skal herunder være pmærksm på, m der er behv fr at yde andre frmer fr hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra mdtagerens frudsætninger g så vidt muligt i samarbejde med denne. Hvis du ønsker at klage, skal du inden 4 uger efter mdtagelsen af afgørelsen, indgive din klage til Jammerbugt Kmmune Scialafdelingen Tftevej 43, 9440 Aabybr raadhus@jammerbugt.dk Tlf Du kan klage skriftligt eller mundtligt. Har du brug fr hjælp til at frmulere din klage, vil din sagsbehandler være dig behjælpelig. Når Kmmunen har mdtaget din klage, vil din sagsbehandler revurdere din sag. Såfremt du ikke får medhld ved denne revurdering, skal Kmmunen videresende din klage til Ankestyrelsen, sm træffer afgørelse. OPFØLGNING OG TILSYN Generelt Kmmunens pfølgningsbesøg g tilsynsbesøg skal tilrettelægges i samarbejde med dig, g kan sagtens fregå ved det samme hjemmebesøg. Kmmunens pligt til at føre tilsyn med din hjælperdning må dg ikke frveksles med kmmunens pligt til at følge p på dit hjælpebehv (revisitering). Din sagsbehandler vil plyse dig nærmere m, hvrdan g hvrnår kmmunens pfølgning g tilsyn knkret fregår. OPFØLGNING/REVISITATION Kmmunen er frpligtet til løbende at følge p på din BPA-rdning. Dette vil i praksis fte ske igennem din sagsbehandlers kntakt med dig. Din sagsbehandler vil fretage en årlig revisitatin fr at vurdere, m den udmålte hjælp stadig stemmer verens med dit behv fr pleje, vervågning g ledsagelse der er sket ændringer i din situatin, sm kræver justering af din bevilling I frbindelse med revisitatinen vil du mdtage en ny skriftlig bevilling med klagevejledning. Det samme gælder, hvis der af andre grunde sker ændringer i din bevilling. TILSYN Kmmunen har pligt til at føre tilsyn. Du vil derfr nrmalt mindst én gang årligt, få et tilsynsbesøg i dit hjem. Din sagsbehandler skal sikre sig, at din BPArdning fungerer efter hensigten, herunder m: du frtsat pfylder betingelserne fr BPA du får den hjælp, sm er hensigten med rdningen du tilrettelægger arbejdet på en tilfredsstillende måde hjælperne udfører arbejdet på en tilfredsstillende måde andre frhld, herunder hyppige hjælperskift, arbejdsmiljø etc., giver anledning til en særlig indsats fra kmmunen Side 10 af 69

11 SITUATIONER I DAGLIGDAGEN ÆNDRINGER I DINE FORHOLD Oplysningspligt I henhld til Retssikkerhedslvens 11 stk. 2, har du pligt til at plyse m ændringer, der kan have betydning fr den hjælp, du mdtager. Det kan eksempelvis dreje sig m ændringer i din helbredstilstand, flytning eller lignende. Kmmunen kan beslutte at kræve hjælpen tilbagebetalt, hvis du md bedre vidende har undladt at give plysninger eller har mdtaget hjælpen uberettiget. Det er derfr meget vigtigt, at du altid giver din sagsbehandler relevante plysninger. Er du i tvivl, bør du kntakte din sagsbehandler. Samliv/Ægteskab Hvis du indgår ægteskab eller samlivsfrhld, kan din ægtefælle eller samlever ikke blive pålagt at udføre udvidede pleje-, vervågnings- g ledsagefunktiner i relatin til din BPA-rdning. Sygdm g hspitalsindlæggelse Ved sygdm, hspitalsindlæggelse eller lignende, kan din bevilling blive reduceret midlertidigt, afhængig af dit behv g situatinen. Du skal derfr altid kntakte din sagsbehandler m hspitalsindlæggelse af mere end 1 uges varighed.. Under nrmale mstændigheder kan du medbringe din evt. reducerede hjælperdning under indlæggelsen. Hvis du ikke har behv fr hjælp under hele indlæggelsen, kan du vælge, at hjælperen udfører praktisk hjælp i dit hjem i ngle af timerne. Der kan evt. planlægges ferie fr hjælperne under din indlæggelse. Opstår der en situatin, der kræver mere end 4 ugers indlæggelse, skal din sagsbehandler i samarbejde med dig eller den, du har verdraget abejdsgiveransvaret til, tage stilling til en eventuel midlertidig eller delvis standsning af rdningen g dermed hjemsendelse eller psigelse af hjælperne. Ved længerevarende hspitalsindlæggelse (udver 4 uger) kan det være hensigtsmæssigt at behlde en hjælper, sm har kntakt med dig under din indlæggelse. Hjælperen vil desuden være til stede ved din hjemkmst, hvr nye hjælpere eventuelt skal ansættes. Persnlig assistance til dit erhvervsarbejde Hvis du har et erhvervsarbejde, kan du bruge din BPA-rdning til at dække dit pleje-, vervågningsg ledsagebehv i arbejdstiden. Dine hjælpere må ikke udføre andre end disse pgaver fr dig, jf. BPA-reglerne. Hvis du har brug fr praktisk hjælp til udførelse af dine arbejdspgaver på jbbet, kan du derfr søge Jbcentret i kmmunen m persnlig assistance, jf. Beskæftigelsesministeriets lv m kmpensatin til persner i erhverv. Det er muligt at få bevilget persnlig assistance p til gennemsnitlig 20 timer m ugen. En persnlig assistent ansættes g aflønnes frmelt af din arbejdsgiver. Jbcentret administrerer rdningen g refunderer løntilskuddet til den virksmhed, hvr du er ansat. Dine BPA-hjælpere kan i princippet gdt ansættes sm persnlig assistance fr dig, men udgår i så fald af din 96-bevilling i de timer, hvr de fungerer sm din persnlige assistent. FERIE- OG WEEKENDOPHOLD M.M. Husk altid, at dine hjælpere så tidligt sm muligt skal have varsel m, at du agter at hlde ferie, weekend.l. udenfr dit hjem, såfremt det påvirker den nrmale arbejdsplan. Fleksibel brug af hjælpertimer Du skal have mulighed fr at dispnere fleksibelt ver din BPA-rdning i løbet af året. Derfr vil kmmunen sædvanligvis højst 1-2 gange m året gøre dit timefrbrug p g afregne eventuelle ufrbrugte hjælpertimer. Det betyder, at du kan vælge at tilrettelægge brugen af dine udmålte hjælpertimer sådan, at Side 11 af 69

12 der gså bliver spillerum til særlige aktiviteter sm fr eksempel weekendphld. Ufrbrugte timer Hvis det viser sig, at du kan pspare et større antal timer, skal din rådgiver være pmærksm på, m den udmålte hjælp er i verensstemmelse med dit faktiske behv. Ophld g ferie i Danmark Sm udgangspunkt kan du medtage din BPArdning uændret veralt i Danmark. Du bør derfr allerede ved ansættelsessamtalen sikre dig, at dine hjælpere er indfrståede med, at arbejdsdagen kan begynde g slutte andre steder end i dit hjem g hvilke vilkår, der i øvrigt følger med. Du skal sm udgangspunkt sikre dig, at den fysiske indretning g adgang til arbejdsredskaber på phldsstedet svarer bedst muligt til dit sædvanlige behv fr praktisk hjælp g persnlig pleje, dels af arbejdsmiljøhensyn, dels fr at undgå unødige merudgifter til ekstra hjælpere. I ganske særlige tilfælde kan din sagsbehandler efter en knkret vurdering afgøre, at det er nødvendigt med 2 hjælpere samtidig, eksempelvis til frflytningspgaver, hvis de fysiske rammer på stedet ikke er handicapvenligt indrettet. Sm udgangspunkt skal du selv afhlde phldsg rejseudgifter til dine hjælpere. Hvis du i øvrigt pfylder betingelserne i Servicelvens 100 m merudgifter, har du mulighed fr at søge m tilskud til dækning af ekstra mkstninger, der er frbundet med phldet. Hvis der er behv fr ekstra timer, fr at det er muligt at kmme på weekend Så kan du efter en knkret vurdering få en ekstrabevilling til maksimalt 1 weekend (2 døgn) pr. måned. Der skelnes imellem aktive timer g eventuelle rådighedstimer ved umåling af timetallet. Hjælperne aflønnes kun fr aktive timer, selvm de er med på weekend. Din sagsbehandler skal have din ansøgning mindst 1 måned før den ønskede pstart. Du skal være pmærksm på, at du ikke kan pspare eller verføre ufrbrugte ekstrabevillinger til weekendphld til året efter. Højsklephld Du kan bevare din BPA-rdning under et højsklephld. Du skal rette henvendelse til din sagsbehandler, hvis du bliver ptaget på en højskle. Din sagsbehandler vurderer i samråd med dig, m der skal ske en justering af din bevilling i relatin til højskle-phldet. FLYTNING Hvis du flytter til en anden kmmune, kan du medbringe din hidtidige BPA-rdning, indtil din nye kmmune har truffet afgørelse m tilskud. Du bør i gd tid inden flytningen ansøge din kmmende phldskmmune m videreførelse af din BPA-rdning. Side 12 af 69

13 Servicelvens 96 b Flytter en persn fra en kmmune, der udbetaler tilskud efter 95 eller 96, skal den hidtidige phldskmmune, uanset reglerne i 9 i lv m retssikkerhed g administratin på det sciale mråde, frtsætte udbetalingen af tilskud, indtil den nye phldskmmune har truffet afgørelse m tilskud efter 95 eller 96. Stk. 2. Har en kmmune udbetalt tilskud efter stk. 1, har kmmunen krav på refusin herfr fra den nye phldskmmune. Refusinskravet mfatter tilskud, sm den hidtidige phldskmmune har betalt efter brgerens flytning fra den tidligere phldskmmune g frem til daten fr den nye phldskmmunes afgørelse. Du skal i den frbindelse være pmærksm på, at din nye kmmune kan have et andet serviceniveau g andre tildelingskriterier, end du er vant til. Tal derfr så tidligt sm muligt med din sagsbehandler m flytteplanerne, så denne får mulighed fr at indlede et samarbejde med tilflytningskmmunen m en gd verflytning. Dette er vigtigt fr dig. BPA I UDLANDET Længerevarende phld i EUmedlemslande Hvis du g din familie flytter til et EUmedlemsland, kan du medbringe din BPA-rdning uændret, hvis du er mfattet af EØF Frrdning nr. 1408/71 m anvendelse af de sciale sikringsrdninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende g deres familiemedlemmer, der flytter inden fr Fællesskabet. Det gælder, hvis du eksempelvis er arbejdstager studerende ægtefælle Det frudsættes, at du vælger at ansætte lkale hjælpere til phldslandets lønniveau, dg maksimalt svarende til det danske. Kntakt din sagsbehandler i så gd tid sm muligt, hvis du har planer m et længerevarende udlands-phld, så du er sikker på at få afklaret alle praktiske g bevillingsmæssige frhld af betydning fr din BPA-rdning. Midlertidigt phld i udlandet Den Sciale Ankestyrelse har fastslået, at et halvt års phld i udlandet kan anses fr et midlertidigt phld. Du kan medbringe din BPA-rdning til udlandet, hvis du deltager i eksempelvis udviklingsarbejde aktivering revalidering uddannelse, der berettiger til Statens Uddannelsesstøtte i udlandet nødvendig lægebehandling samkvem med dine børn Du behøver ikke at søge kmmunen m gdkendelse, hvis dit midlertidige phld er under 1 måned. Hvis det derimd verstiger 1 måned, skal du søge kmmunen m gdkendelse af, at du medbringer din hjælp. Kntakt altid din sagsbehandler i gd tid, hvis du har planer m et midlertidigt udlandsphld ver 1 måneds varighed. Hvr længe du kan få hjælp under et phld i udlandet, afhænger af frmålet med hjælpen g de knkrete mstændigheder. Din sagsbehandler skal derfr altid lave en knkret g individuel vurdering af frmålet med dit phld. Du kan medbringe dine egne hjælpere, men tilskuddet kan ikke verstige dit tilsvarende behv i Danmark. Der kan ikke ydes hjælp til rejse g phld fr hjælperne efter 96 i lv m scial service eller sm merudgift efter 100 i lv m scial service. Du kan gså vælge at ansætte hjælpere i phldslandet efter det stedlige lønniveau, sm dg ikke må verstige det danske. Side 13 af 69

14 Kntakt altid din sagsbehandler, hvis der sker ændringer i dit hjælpebehv under udlandsphldet. Kmmunen definerer derfr et krtvarigt feriephld sm 2 uger, hvr der er mulighed fr ansøgning m ekstra udgifter. Krtvarigt feriephld i udlandet Du kan tage din BPA-rdning med til udlandet i frbindelse med din ferie, hvis dit behv fr støtte er det samme sm i Danmark. Ved rejse i udlandet skal du huske at tegne rejsefrsikring fr dine hjælpere. Se under afsnittet Frsikring. Sm udgangspunkt skal du selv afhlde rejse- g phldsudgifter til dine hjælpere under feriephld i udlandet. Du kan dg i særlige tilfælde g efter en knkret vurdering, få tilskud til dækning af ekstra mkstninger, hvis du i øvrigt pfylder betingelserne i Servicelvens 100 m merudgifter. Kntakt din sagsbehandler i gd tid før afrejsen. Særlige tilfælde Hvis frhldene på feriestedet vil medføre, at udførelsen af din sædvanlige persnlige g praktiske hjælp tager længere tid end nrmalt eller vil kræve t hjælpere samtidig, kan du søge m bevilling af ekstra hjælpertimer. Hvis dette betyder, at du må have en ekstra hjælper med, kan du søge m at få dækket dennes rejse- g phldsudgifter efter Servicelvens 100. Der ydes kun løn fr hjælpernes faktiske arbejdstid under dit feriephld, g ekstra hjælpertimer kan ikke pspares eller verføres til næste år. Du bør i gd tid, minimum 3 måneder, før den frventede afrejse, kntakte din sagsbehandler m tilskudsmulighederne. OPHØR AF DIN BPA-ORDNING Generelt Hvis din BPA-rdning skal phøre, giver kmmunen dig minimum 3 måneders varsel fra udgangen af den måned, hvr beslutningen er truffet. Frmålet med denne frist er at sikre, at du g den, du eventuelt har verdraget arbejdsgiveransvaret til, kan afvikle alle aftaler g frpligtelser på en gd g krrekt måde. I en akut situatin, hvr hensynet til eksempelvis din helbredstilstand gør det nødvendigt at standse BPA-rdningen straks, kan kmmunen dg ikke verhlde dette varsel. I så fald dækker kmmunen sm udgangspunkt de udgifter, der er frbundet med afvikling af rdningen. Din sagsbehandler skal inddrage dig i afgørelsen, frdi du har baseret din tilværelse på denne frm fr hjælp. Desuden skal din sagsbehandler tilbyde dig, at I sammen udarbejder en handleplan m den fremtidige indsats. Du skal være pmærksm på, at eventuelle ufrbrugte tilskudsmidler skal tilbagebetales til kmmunen ved phør af din BPA-rdning. Hvis betingelserne ikke længere er pfyldt Det kan blive nødvendigt at frakende dig din BPArdning, hvis kmmunen vurderer, at du ikke længere pfylder betingelserne i 96. Det kan blive aktuelt, hvis eksempelvis din helbredssituatin ændres, så Det er vigtigt, at du har fået svar på en knkret ansøgning, inden du frpligter dig øknmisk til reservatiner hs rejsearrangør, smmerhusudlejer.l. du ikke længere magter at være arbejdsleder du skal flytte i plejeblig eller på døgninstitutin dit hjælpebehv nedsættes Den Sciale Ankestyrelse har fastslået, at 3 uger ikke kan betegnes sm et krtvarigt feriephld. Hvis du ønsker at standse din BPA-rdning Du kan selv beslutte at psige din BPA-rdning, hvis du ikke længere ønsker at påtage dig de p- Side 14 af 69

15 gaver g det ansvar, der er frbundet med arbejdslederrllen g rdningen i det hele taget. Du eller den, der varetager arbejdsgiveransvaret fr dig, har ansvaret fr at administrere de praktiske g juridiske pgaver, der er frbundet med din hjælperrdning, eksempelvis: Af hensyn til den bedst mulige afvikling af rdningen fr dig, dine hjælpere g den eventuelle arbejdsgiver, gælder gså i dette tilfælde et varsel på minimum 3 måneder, medmindre andet taler imd. Søg altid råd g vejledning hs din sagsbehandler, hvis du går med sådanne vervejelser. Dødsfald Ansættelse g afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne Gennemgang af arbejdsstedet med henblik på arbejdspladsvurdering (APV) Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljø franstaltninger. Udbetaling af løn, (pgaven kan varetages af kmmunen eller af en privat virksmhed) Indberetning af skat, tegning af lvpligtige frsikringer, indbetaling til ferie, barselsfnd g ATP (pgaven kan varetages af kmmunen eller af en privat virksmhed) Servicelven 96 c: Stk. 1. Hvis en brger, der mdtager tilskud efter 95 g 96, dør, brtfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvr dødsfaldet er sket, jf. dg stk. 2. Stk. 2. Kmmunalbestyrelsen dækker dg eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvr dødsfaldet er sket. Stk. 3. Indenrigs- g scialministeren kan fastsætte nærmere regler m udbetaling. I tilfælde af din død brtfalder BPA-tilskuddet ved udgangen af samme måned. Kmmunen dækker dg eventuelle udgifter til dine hjælpere i minimum 1 måned efter udgangen af den måned, hvr dødsfaldet er sket. Hvis du selv var arbejdsgiver, sørger kmmunen fr afvikling af hjælpernes ansættelsesfrhld g øvrige frpligtelser mkring rdningen. Hvis arbejdsgiveransvaret var verdraget til en nærtstående, frening eller privat firma, skal denne sørge fr afviklingen i samarbejde med din sagsbehandler. ADMINISTRATION AF BPA HVAD INDEBÆRER ARBEJDSGIVERANSVA- RET OVERDRAGELSE AF ARBEJDSGIVERANSVAR Du kan vælge at indgå aftale med en nærtstående, en frening eller et privat firma m at verføre dit BPA-tilskud til pågældende, sm herefter vertager arbejdsgiveransvaret. Arbejdsgiveren påtager sig administratinen af dit tilskud g de praktiske g juridiske pgaver, der er frbundet med din BPA- rdning. Arbejdsgiveren skal desuden yde dig nødvendig støtte g rådgivning i din rlle sm arbejdsleder. Aftalen skal være skriftlig g indehlde en nærmere beskrivelse af arbejdsgiverens pgaver g frpligtelser, samt et gensidigt psigelsesvarsel. Kmmunen skal have mindst 1 måneds varsel fra udgangen af den måned, hvr aftalen er indgået. Herved får alle parter den nødvendige tid til at få iværksat BPA-rdningen, herunder udbetaling af tilskuddet. Valget af arbejdsgiver er dit eget ansvar, g du skal frtsat selv være arbejdsleder. Trepartsaftale ved ekstern arbejdsgiver Hvis du vælger en frening eller privat virksmhed sm arbejdsgiver, kan din sagsbehandler beslutte, at der skal udarbejdes en skriftlig aftale mellem dig, arbejdsgiveren g kmmunen. Side 15 af 69

16 Servicelvens 96 a: Stk. 1. Indenrigs- g scialministeren kan fastsætte nærmere regler m kmmunalbestyrelsens udmåling af tilskud til brgerstyret persnlig assistance, herunder m dækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiverpgaver g administrative pgaver m.v. samt andre udgifter fr brgeren, der er frbundet med den mdtagne hjælp. Stk. 2. Tilskud til brgerstyret persnlig assistance efter 95 g 96 udbetales månedsvis frud. Stk. 3. Indenrigs- g scialministeren kan fastsætte nærmere regler m udbetaling g regulering af tilskud, regnskabsaflæggelse g tilbagebetaling af tilskud. Aftalen skal mhandle arbejdsfrdeling udbetaling af tilskud, der ikke kan verstige den gældende bevilling tildeling/udlån af hjælpemidler betaling fr g levering af arbejdsredskaber arbejdsgiverhnrar regnskabsaflæggelse psigelsesfrister m.v. Tilskud til ekstern arbejdsgiver Hvis du har verført dit BPA-tilskud g dermed arbejdsgiveransvaret til en frening eller privat virksmhed, skal kmmunen udmåle et tilskud til varetagelsen af denne funktin. Tilskuddet skal sikre, at den eksterne arbejdsgiver kan udføre arbejdsgiverpgaverne tilfredsstillende. Herunder gså, at du sm arbejdsleder får den frnødne rådgivning g støtte. Endvidere skal tilskuddet dække arbejdsgiverens indirekte mkstninger til intern administratin, ledelse, kntrhld, løn, regnskab mv. Tilskuddet bliver udmålt i henhld til kmmunens vedtagne lønsatser til hjælpere g timesats til arbejdsgiveradministratin. Det er derefter p til firmaet eller freningen, m det/den kan g vil udføre arbejdet fr denne pris. Se nærmere i Kap. 8 Øknmi: Tilskud til arbejdsgiverpgaven. Du selv eller din nærtstående vil ikke kunne få tilskud til varetagelse af arbejdsgiverpgaven. HVAD INDEBÆRER ARBEJDSLEDERANSVARET Sm arbejdsleder skal du være i stand til at fungere sm daglig leder fr dine hjælpere, herunder lede g frdele det daglige arbejde, sørge fr, at dit hjem er en gd arbejdsplads etc. Du skal eksempelvis kunne: sikre et gdt fysisk g psykisk arbejdsmiljø udarbejde vagtplaner, ferieplaner etc. sammen med g fr hjælperne udfylde g kntrllere arbejds- g timesedler udarbejde jbbeskrivelser g stillingspslag, evt. i samarbejde med arbejdsgiveren udvælge hjælpere g gennemføre ansættelsessamtaler varetage plæring g daglig instruktin af hjælperne hlde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hlde msrgssamtaler g tjenstlige samtaler bede dine hjælpere m at udføre en pgave g påtale det, hvis hjælperen ikke verhlder det aftalte lede møder (eksempelvis persnalemøder) ØKONOMI UDMÅLING AF HJÆLPEN Udmålingen af din hjælp sker ud fra en helhedsrienteret behvsvurdering med udgangs-punkt i, hvad du selv kan klare. Din sagsbehandler vil inddrage dig i denne vurdering, g herunder samtidig tage stilling til, m du eventuelt har brug fr hjælpere med særlige kvalifikatiner. Timetallet udregnes på baggrund af Dit behv fr hjælp ver hele døgnet eller mindre Om ngle af timerne er rådighedstimer Dit behv fr ekstra timer i frbindelse med sygdm, verlappende timer, intrduktin, verhldelse af arbejdsmiljølvens regler m.v. Side 16 af 69

17 Dit behv fr mere end 1 hjælper i løftesituatiner Hvrvidt du ønsker at kmbinere hjælperdningen med hjælp fra hjemmeplejen eks. med tilsyn m natten Hvrvidt din samlever/ægtefælle ønsker at påtage sig at yde frivillig hjælp i ngle timer Hvrvidt din samlever/ægtefælle ønsker at blive ansat sm hjælper Hvrdan dit bistands- g plejetillæg indgår Du vil dg sm udgangspunkt ikke få tildelt ekstra timer til persnalemøder, hvis du kun har 1 hjælper ansat. Følgende frudsættes, sm på enhver arbejdsplads, afviklet indenfr dine hjælperes nrmale arbejdstid: Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Almindelig intrduktin/plæring af nye hjælpere Rådighedstimer I udmålingen af dit timetal kan der indgå et mindre antal rådighedstimer, hvr dine hjælpere skal være til stede g kunne tilkaldes, men ikke udføre planlagt arbejde. Du kan kun få tildelt rådighedstimer, hvis din sagsbehandler vurderer, at du har et særligt behv. Rådighedstimer bevilges typisk i nattetimer, hvr du sver. Nrmalt vil 2-3 krtvarige tilkald i rådighedsvagten i løbet af natten være acceptabelt. Hvis dine tilkald bliver hyppigere, kan det udløse en eller flere nrmaltimer. Dette vurderes skønsmæssigt i hvert enkelt tilfælde. Der kan nrmalt ikke udmåles rådighedstimer til brugere, der benytter respiratr. Persnalemøder, MUS, kurser etc. Du får udmålt et antal ekstra timer m året til afhldelse af persnalemøder. Udmålingen sker dels ud fra antallet af bevilgede hjælpertimer i din BPA-rdning, dels ud fra antal fastansatte hjælpere: 8 timer pr. fastansat hjælper, hvis du har ver 126 hjælpertimer pr. uge 6 timer pr. fastansat hjælper, hvis du har mellem 85 g 126 hjælpertimer pr. uge 4 timer pr. fastansat hjælper, hvis du har mellem 42 g 84 hjælpertimer pr. uge 3 timer pr. fastansat hjælper, hvis du har p til 42 hjælpertimer pr. uge Din bevilling mfatter sm udgangspunkt ikke særskilt udmåling til nødvendige hjælperkurser, frdi kmmunen dækker udgifter til disse efter regning. Tilskud til arbejdsgiverpgaven Jammerbugt Kmmune udmåler tilskuddet til din eksterne arbejdsgiver ud fra Kmmunernes Landsfrenings (KL) Budgetvejledning 2010 g ntat af 30. ktber 2009, hvraf følgende kriterier fremgår: Der er gennemsnitligt ansat 5,4 hjælpere i en 96 BPA-rdning De eksterne arbejdsgiverpgaver frudsættes at kræve gennemsnitligt 46,1 arbejdstimer pr. år sm permanent niveau Ekstern lønadministratin udmåles med et årligt beløb på krner pr. hjælper (2012 niveau) De t første frudsætninger betyder, at der er afsat ca. 8,5 timer pr. hjælper til varetagelse af arbejdsgiverpgaver. Antallet af hjælpere pgøres ud fra et skøn ver, hvr mange frskellige hjælpere, du vil have ansat i løbet af 12 måneder. Arbejdsgivertilskuddet udgør 290,89 krner plus 72,72 krner til verhead, i alt 363,61 krner pr. time. Denne sats er et gennemsnit af 50 % akademikertimeløn g 50 % HK-timeløn, plus 20 % til diverse kntrhldsudgifter (verhead). Regnestykket fr det samlede tilskud til arbejdsgiverpgaven ser herefter således ud: 8,5 timer x antal hjælpere i 12 mdr. x 363,61 kr kr. x antal hjælpere i 12 mdr. Side 17 af 69

18 TILSKUD TIL HJÆLPERRELATEREDE UDGIFTER Kmmunen skal i sin beregning af tilskud til din 96-BPA-rdning, udmåle et beløb til dækning af andre direkte g indirekte udgifter, der er frbundet med at have hjælpere i g udenfr dit hjem. Det kan f.eks. være ekstraudgifter til prt g annncering ekstra frbrug af vand, varme g el diverse småudgifter i hushldningen (f.eks. sæbe, tiletpapir) handsker, masker g lignende huslejeandel til hjælperværelse (hvis udgiften ikke er dækket efter servicelvens 100) entré- g befrdringsudgifter Dette frudsætter, at dine mkstninger hertil ikke dækkes efter Pensinslvens 16 (bistandseller plejetillæg). Se nærmere under Bistands- g plejetillæg. MERUDGIFTER I HENHOLD TIL SERVICELOVENS 100 Når du er bevilget en 96-BPA rdning kan du søge m at få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter Servicelvens 100. Det kan være udgifter til større håndsrækninger, sm ligger udver de pgaver, dine hjælpere skal varetage, eksempelvis havearbejde, snerydning, hvedrengøring etc. Merudgiften skal være en følge af din nedsatte funktinsevne, g må ikke kunne dækkes efter andre regler. Der er en øvre aldersgrænse på 65 år fr mdtagelse af 100-merudgiftsydelse. Din sagsbehandler kan vejlede dig m, hvilke merudgifter, du vil kunne få dækket via 100. BISTANDS- OG PLEJETILLÆG Hvis du er tilkendt førtidspensin før 1. januar 2003, får du måske bistands- eller plejetillæg efter Lv m højeste, mellemste, frhøjet almindelig g almindelig førtidspensin, 16 stk. 1 g 2. Tillæggene ydes til persner, der har vedvarende behv fr persnlig hjælp g hvr denne ikke ydes af det ffentlige. Typisk i tilfælde, hvr en ægtefælle eller anden pårørende ønsker at varetage den nødvendige pleje g msrg. Dit tillæg kan ikke frakendes, når du får en BPArdning, men der skal ved udmåling af din hjælp tages stilling til, i hvilket mfang dit tillæg skal indgå sm en del af finansieringen af din BPArdning. Dine merudgifter til BPA-rdningen må ikke indregnes i dette, g størrelsen af fradraget i dit tillæg skal altid beregnes ud fra en knkret g individuel vurdering med udgangspunkt i din samlede situatin. Din sagsbehandler vil infrmere dig nærmere m kmmunens retningslinjer g serviceniveau. INVALIDITETSYDELSE (IY) Hvis du har fået tilkendt invaliditetsydelse efter de gamle pensinsregler, påvirkes ydelsen ikke af din BPA-rdning. BUDGET BUDGETOPSTILLING FOR DIN BPA-ORDNING Kmmunen skal pstille et budget, hvr de enkelte pster i udmålingen til din BPA-rdning tydeligt fremgår. Frmålet er at synliggøre, at kmmunen har taget højde fr alle de elementer, der skal indgå i udmålingen. Budgettet er derfr et vigtigt styringsredskab fr dig i dagligdagen, g sm danner grundlag fr dit årsregnskab. UDBETALING EFTER REGNING Du får dækket nedenstående variable udgifter efter regning. Disse udgifter er ikke indehldt i budgettet fr din BPA-rdning, g derfr skal du heller ikke medtage dem i dit årlige regnskab til kmmunen. Frmålet er at sikre, at du løbende får dækket alle faktiske udgifter til din BPA-rdning uden at du Side 18 af 69

19 selv skal lægge penge ud eller søge kmmunen m ekstra midler til: løn under hjælpers sygdm barselsfnd barnets 1. g 2. sygedag nødvendige frsikringer fr hjælpere nødvendige kurser fr hjælpere nødvendige mkstninger til verhldelse af arbejdsmiljølvgivningen lønadministratin, når du selv eller en nærtstående varetager lønudbetaling m.v. TILBAGEBETALING Hvis du har brugt færre timer end udmålt, skal tilskuddet til disse timer tilbagebetales til kmmunen. Du skal gså være pmærksm på, at tilskud, der er blevet anvendt til andet end de frmål, der fremgår af Servicelvens 96 g 96 a, skal tilbagebetales til kmmunen. REGNSKAB, TILBAGEBETALING M.V. ÅRLIGT REGNSKAB FOR BPA-ORDNING Du eller den, du har verdraget arbejdsgiveransvaret til, skal udarbejde et årligt regnskab til Byrådet fr anvendelsen af det udbetalte tilskud, jf. Bekendtgørelse nr af 30. ktber 2009 m udmåling af tilskud til brgerstyret persnlig assistance efter servicelvens 95 g 96. Dit regnskab skal kunne sammenhldes med kmmunens budget fr din BPA-rdning. Det skal kunne ses, m dit tilskud er brugt i verensstemmelse med frmålet, g m du eventuelt skal tilbagebetale nget. Din sagsbehandler vil plyse dig m kmmunens retningslinjer fr hvrdan g hvrnår, regnskabet rent praktisk skal aflægges. Regnskabet skal mfatte almindelige mkstninger ved ansættelse af hjælpere særlige mkstninger ved verførsel af tilskud eller til lønadministratin pgørelse ver udmålte g frbrugte timer Kmmunen udarbejder årsregnskabet Hvis kmmunen varetager din lønadministratin, udarbejder kmmunen regnskabet. DIT HJEM ER EN ARBEJDPLADS ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljølven indehlder de generelle bestemmelser m arbejdsmiljøet, sm er bindende fr brgerne. Det kan medføre straf, hvis reglerne vertrædes. Hvis dine hjælperes arbejdspgaver kun består i arbejde, der nrmalt udføres i en arbejdsgivers private hushldning, eksempelvis rengøring, madlavning etc., er dit hjem sm arbejdsplads ikke mfattet af arbejdsmiljølvens udvidede mråde, jf. 2 stk. 3. Det betyder, at du sm arbejdsgiver har pligt til at sikre, at dine hjælpere har et sikkerheds- g sundhedsmæssigt fuldt frsvarligt arbejdsmiljø. Du skal sørge fr, at arbejdsfrhldene er frsvarlige der ikke anvendes farlige, tekniske hjælpemidler arbejdsskader undgås ved at anvende nødvendige hjælpemidler hjælperne får den nødvendige plæring g instruktin i at udføre arbejdet uden risik arbejdet tilrettelægges, så der er tid til pauser i rimeligt mfang en sammenhængende vagt fr en hjælper sm udgangspunkt er på maksimalt 13 timer arbejdsmiljøfrhldene bliver vurderet eventuelle arbejdsulykker anmeldes Side 19 af 69

20 Arbejdspladsvurdering (APV) Hvis dine hjælpere skal udføre pgaver af mere medicinsk g/eller prfessinelt plejende karakter, er der tale m arbejde, sm ikke nrmalt udføres i en arbejdsgivers private hushldning. I så fald gælder hele arbejdsmiljølven, herunder gså din pligt sm arbejdsgiver til at udarbejde Arbejdspladsvurdering (APV), verhlde regler m arbejdstid, arbejdspladsens indretning etc. Det kan være pgaver sm fr eksempel injektinsgivning vervågning frflytning med brug af lift Du kan hente gde råd g praktiske plysninger i Handicaphjælpernes arbejdsmiljø, en branchevejledning. Find den på Arbejdstilsynet yder gså råd g vejledning, blandt andet m APV. Se mere på Udver hensynet til dine hjælpere skal disse frhldsregler gså sikre, at arbejdspgaverne bliver løst frsvarligt i frhld til dig sm bruger. Hviletid g fridøgn Sm arbejdsgiver skal du planlægge dine hjælperes vagter således, at de får en hviletid på mindst 11 timer sammenhængende inden fr hver peride på 24 timer samt have et ugentligt fridøgn. Se mere i bekendtgørelserne, sm du finder på: d=29445 g =133159#K9 Der kan, i særlige tilfælde, indgås aftaler m fravigelser m hviletid. Dette kan dg, sm hvedregel, kun gives på rganisatinsplan mellem Arbejdstilsynet g en faglig rganisatin. Kntakt Arbejdstilsynet fr at høre mere m dette. Hjælpemidler/frflytningsteknik Du er frpligtet til at sikre dine hjælpere de nødvendige hjælpemidler til brug i frflytningssituatiner, eksempelvis lift til brug fr tiletbesøg, bad g andet. Sm ftest bevilges hjælpemidler samtidig med at BPA-rdningen sættes i gang. Opstår der nye behv, skal du henvende dig til Scialafdelingen. Der bevilges hjælpemidler svarende til det øvrige serviceniveau i kmmunen. Bevilgede hjælpemidler skal benyttes. Fr eksempel skal alle hjælpere benytte lift, hvis dette er aftalt. Der vil blive instrueret i brugen af hjælpemidlet, når det leveres. Du skal dg selv huske, at nyansatte hjælpere gså skal instrueres i brugen. Frflytningskursus Dine hjælpere har mulighed fr at deltage i frflytningskurser på AMU Nrdjylland. Det er dit ansvar, at nye hjælpere bliver tilmeldt AMU s løbende frflytningskurser. Kmmunen dækker udgifterne til disse kurser efter regning. Undersøg gså, m dine hjælpere kan deltage i kmmunens interne kurser, eller m der er andre muligheder g tilbud. Oplæring i arbejdspgaver Du er sm udgangspunkt frpligtet til indenfr nrmal arbejdstid at sørge fr, at dine hjælpere får den nødvendige g relevante intrduktin i de arbejdspgaver, de skal varetage fr dig. Hvis du er respiratrbruger, har særlige plejebehv eller benytter tekniske hjælpemidler, kan det imidlertid være nødvendigt at plære en nyansat hjælper, før denne kan varetage arbejdspgaverne sikkert på egen hånd. Din sagsbehandler har i disse tilfælde tildelt dig et vist antal timer i den samlede timeudmåling til plæring g arbejdsintrduktin af nyansatte. Side 20 af 69