bare jeg havde vidst det Lærervejledning Psykisk 1. hjælp for unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bare jeg havde vidst det Lærervejledning Psykisk 1. hjælp for unge"

Transkript

1 Hvis bare jeg havde vidst det Lærervejledning Psykisk 1. hjælp for unge d

2 Indholdsfortegnelse Hvis bare jeg havde vidst det Psykisk 1. hjælp for unge Lærervejledning Udgivet af Dansk Røde Kors Tak for økonomisk støtte fra: Louis Petersens Legat Gerda Müllers Legat Knud Højgaards Fond FLS Indsutries A/S Gavefond Forlaget Colombus Fond Tips- og Lottomidlerne Undervisningsmaterialet består af denne lærervejledning, en elevbog og websitet Klassesæt kan rekvireres hos Dansk Røde Kors mod et ekspeditionsgebyr Materialet er velegnet til undervisning i klasse Dansk Røde Kors udgave, 1. oplag, 3000 eks. ISBN TEKST Pædagogiske konsulenter Kirsten Borberg og Mette Glargaad REDAKTION Nana Wiedemann, Johanne Brix Jensen, Ilse Lærke Kristensen og Christa Zinglersen LAYOUT OG PRODUKTION Paramedia 0928/09/04 Introduktion til materialet Elevbogen Lærervejledningen Undervisningssitet Baggrund Fortællingerne opfordrer Netværk Den røde tråd Handlekompetence Skolen, læreren og eleverne i samarbejde Skolens rolle Lærerens rolle Elevernes reaktioner Metoder Pædagogiske strategier Læreren fortæller Eleverne fortæller Billedfortælling Drama Lyrik Projektarbejde Anvendelse af undervisningssitet Pædagogiske tanker bag websitet Egne erfaringer Differentieret undervisning Praktisk brug af websitet Links Tekniske krav Inspiration til arbejdet med materialet Kærestesorg Vold Skilsmisse Afhængighed/Misbrug Handicap Kronisk sygdom Dødsfald Selvværd Sex og grænser Selvmord Spiseforstyrrelser Mobning Opgaveforslag til multimediefortællerne Historien om Christina Spiseforstyrrelser 12 Historien om Pernille Mobning Historien om Michael Selvmord Historien om Lars Homoseksualitet Historien om Jason Handicap Historien om Tina Kærestesorg Historien om Jacob Misbrug Litteraturliste Materialet Hvis bare jeg havde vidst det er overvejende henvendt til de unge selv som en del af den hjælptil-selvhjælp, man gerne skal have med i sin bagage.

3 Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet Hvis bare jeg havde vidst det består af elevbogen, denne lærervejledning og undervisningssitet Det er velegnet til undervisning i klasse. Elevbogen bygger på otte fortællinger af unge, for unge. De handler om at klare sig ud af svære perioder eller om at leve med den modgang, man er blevet kastet ud i, for eksempel ved sine forældres skilsmisse, ved dødsfald, trafikulykke, kronisk sygdom, depression, kærestesorg, omsorgssvigt, misbrug, vold eller længere tids mobning. Det er barske autentiske historier om unge forskellige steder i landet, i forskellige miljøer og med forskellige måder at tackle deres situationer på. Lærervejledningen er tænkt som en håndsrækning til læreren til at komme i gang med materialet. Den indeholder tanker om emnerne, forslag til pædagogiske strategier, metoder og opgaver. Undervisningssitet Udover elevbogen findes websitet Her har vi skabt nogle oplevelsesbaserede scenarier, hvor elevernes sanser og følelser udfordres ved hjælp af mere end bare billeder og tekst. Internettets mulighe- der for samspil mellem de forskellige medier (lyd, video, billede, tekst) samt interaktiviteten kan være med til at øge motivationen til at arbejde med de til tider svære emner (se afsnittet om anvendelse af websitet). Baggrund Med dette materiale ønsker Dansk Røde Kors at give unge et redskab til at hjælpe hinanden gennem svære livssituationer. Røde Kors arbejder i hele verden på at støtte mennesker i sårbare situationer. Man bliver sårbar, når man oplever kriser, katastrofer, dødsfald, ulykker og sygdom. Det gælder både børn, unge og voksne. Vi har i mange år arbejdet på at udvikle metoder til at give psykisk førstehjælp og psykologisk støtte for at forebygge og afhjælpe kriser og traumer. I den sammenhæng er medmenneskelighed den vigtigste faktor. Det er universelt, at mennesker ønsker at hjælpe andre og at have brug for at modtage støtte, når livet er svært. Men vi kan alle have brug for en håndsrækning for at turde yde denne hjælp. Materialet bygger vi på erfaringer fra frivillig-projekter i hele verden, men i særdeleshed fra Danmark, der er foregangsland på området. Også i Ungdommens Røde Kors er der indsamlet mange erfaringer, som vi har haft glæde af i udarbejdelsen af materialet. Gennem Ung På Linje og UngOnLine, ungdomslejre, de nye websites om ensomhed (ensomiodense.dk), flygtningespil mm. har vi fået indgående kendskab til målgruppen og dens behov. Fortællingerne opfordrer En del af fortællingerne i materialet viser, at de unge ofte er blevet skuffet i deres forventninger om at kunne hente støtte og hjælp fra dem, de er omgivet af privat eller i skolen. Dels oplever de, at de voksne ofte har nok i sig selv eller deres egne problemer og ikke også skal belemres med deres; dels har de erfaret, at der ikke er kommet noget ud af det, hvis de direkte har bedt om hjælp. Den resignation og ensomhed, der udtrykkes gennem sådanne negative forventninger, kan tolkes som en fallit over for børns og unges behov for og krav om et godt liv, men kan også opfattes som en vejledning i og en opfordring til at de kammerater og voksne, der omgiver de unge, går mere direkte til værks, når der er problemer for eksempel med mobning. Netværk Flere af de unge i materialet lægger stor vægt på netop denne del af deres dyrekøbte livserfaringer: At man ved, hvem man skal henvende sig til, når det gør rigtig ondt i sjælen. Beretningerne i materialet er suppleret med statistik, fakta og generel information som baggrund for en større viden og erkendelse om psykiske tilstande, som alle kan rammes af. Den form for afmystificering er til mere hjælp både for den kriseramte og for hjælperen, end en sygeliggørelse af mærkelige reaktioner eller opfattelsen af dem som særligt behandlingskrævende. Det kan de være, hvis tilstanden er massiv og uden udsigt til bedring, men som regel er en kortvarig krise en naturlig måde for sindet at reagere på, når et menneske udsættes for et psykisk pres. Beredskabet til at behandle sig selv er naturligvis individuelt og blandt andet afhængigt af, hvor gode relationer man har til andre. Isolation og ensomhed er nemlig nogle af de smertelige, men alt for velkendte følgesvende til personlige problemer og kriser, som for nogle unges vedkommende fører til tanker om selvmord. I denne forbindelse er netværk afgørende som bolværk mod livets hårde slag. Og her kan man som lærer udfylde en væsentlig opgave, hvis man i sin klasse arbejder med muligheder for at få eleverne til at skabe kollektive rammer om hinanden. De unge vil have Psykisk 1. hjælp for unge Introduktion til materialet

4 nemmere ved at åbne for deres egne oplevelser og erfaringer og sætte gang i debatten, hvis de oplever, at en voksen rollemodel selv hylder åbenhed. En af intentionerne med materialet er også, at eleverne får øje på de ressourcer og behov, der gør sig gældende i deres egne netværk, og hvor vægten lægges på behovet for at yde støtte til en kammerat, der i en periode har det svært, men også på behovet for hjælp til selvhjælp. Materialet kan blandt andet bruges til at opnå, at eleverne mere bevidst erkender behovet for at være ven og at have venner, som man kan dele sine bekymringer og sorger med. De sociale kompetencer, man i disse år lægger stor vægt på at arbejde med i skolen, men som man kan have svært ved at praktisere, bliver på denne måde styrket. Den røde tråd De individuelle livshistorier lægger trods fundamentale forskelle op til en vis ensartethed i opfattelsen af, hvad der kan hjælpe igennem problemer eller kriser: Hør efter, vær nærværende, tal sammen, henvend jer, spørg, husk på det også når problemet tilsyneladende er overstået, for der kan gå lang tid, hvor man er langt nede, selv om man er på vej opad igen. De samme enkle udsagn lægger spørgsmålene i lærervejledningen op til. Det er altså kommunikation og sociale kompetencer, der er brug for at arbejde med. De spørgsmål, der findes i materialet, er formuleret på en sådan måde, at de både skærper elevernes opmærksomhed i forhold til sig selv og andre, og lægger op til refleksioner over enkle detaljer i hverdagen, som har betydning for omgangen med andre mennesker. Samtlige spørgsmål i materialet kan diskuteres enten individuelt, parvis, gruppevis eller i plenum. Elevernes svar og overvejelser kan forberedes som hjemmearbejde med notater i logbogen/dagbogen (se afsnittet om pædagogiske strategier). Den skriftlige formulering i en logbog eller et hæfte støtter og fastholder argumentationen. For at undgå at dialogen løber ud i sandet eller bliver ligegyldig og overfladisk, må man sikre et vist refleksionsniveau i formidlingen af tanker og forslag. Det sker ved, at både elever og lærer begrunder deres formodninger, eventuelt med eksempler fra materialet, og således også opøver en kritisk distance til følelser og reaktioner, der kan have en tilbøjelighed til at besætte hele rummet. Det er synd for mennesker, der har det svært, men modgang, sorg og krise er menneskelige vilkår, som kan angribes på mange måder. Ved at vælge den medmenneskelige tilgang til problemerne, som dialogen, mundtligheden og de forskellige æstetiske udtryksformer repræsenterer, får man bearbejdet nogle adfærdsmæssige og eksistentielle spørgsmål og får samtidig redskaber til at handle i situationer, der rækker ud over de hændelser, der beskrives i materialet. Læs mere: Det flerstemmige klasserum af Olga Dysthe (Klim 1997) Skrive og samtale Responsgrupper som læringsfællesskab af Torlaug Løkensgard Hoel (Klim 2002) Hvor går grænsen? Bog + video Undervisningsmateriale om seksuel chikane, vold, voldtægt og incest (Joan-Søstrene 2000) Dialog, samspil og læring af Olga Dysthe (Klim 2002) Handlekompetence Forløbet i arbejdet med materialets emner vil tilsammen give en bred erfaringsflade. Når fokus bliver flyttet fra én bestemt situation til en lang række beslægtede situationer eller problemstillinger, etableres det, vi kalder handleberedskab. Da nogle af bogens kapitler var til afprøvning i en klasse, var en af reaktionerne fra eleverne overraskelse over, at det kunne hjælpe en ven i en problematisk livssituation at få en opmuntrende SMS eller en opringning. Det havde de godt nok aldrig tænkt på! Det viser kun sandheden i, at der ikke skal det store skyts til, og at bevidsthed typisk skabes af forstyrrelser eller overraskelser i vores tankegang og arbejdsform. Det samme enkle skyts er måske det, der skal til, for at tilværelsen kan forme sig positivt eller negativt, alt efter hvordan vi vælger at åbne os mod hinanden og hinandens forskelligheder i medgang såvel som i modgang. Psykisk 1. hjælp for unge Introduktion til materialet

5 Skolen, læreren og eleverne i samarbejde Skolens rolle Materialet er overvejende henvendt til de unge selv som en del af den hjælptil-selvhjælp, man får med i sin bagage, mens man vokser op. Den opgave er ikke skolens alene, men skolen er så central i børns og unges liv, at den er det primære arnested for stort set alle de læreprocesser, der er en del af opvæksten hen imod et voksenliv. Puberteten sætter for eleverne fokus på emotionelle og sociale sider af tilværelsen, som i barndommen var mindre betydningsfulde eller måske helt uforståelige. Skolen kan spille en stor rolle som unges sparringspartner, når vitale, eksistentielle spørgsmål bliver bragt op til overfladen gennem litteratur, tværfaglige og samfundsorienterede projekter eller via elevernes egne erfaringer fra virkeligheden eller medierne. Lærerens rolle I mange tilfælde handler lærerens indsats om at gribe bolden, mens den er i luften, eller om at give eleverne lejlighed til selv at gå i clinch med problemløsninger, som kan få radikal betydning for i deres egne livsopfattelser. Ofte vil eleverne selv kunne styre processen med et materiale af denne type, fordi arbejdet i højere grad er baseret på hverdagserfaring og sund fornuft end boglig viden. Forløbet fungerer som dialoger i forskellig form, dels mellem materialets tekster og eleverne, dels mellem eleverne indbyrdes på baggrund af teksterne, elevernes egne forudsætninger og spørgsmål. På en vis måde handler det om kontinuerligt at samle op på elevernes subjektive hverdagserfaring ved at lade dem fortælle deres egne historier med relevans for det pågældende emne eller oplæg, og tilsvarende kontinuerligt at samle deres forslag og reflektere over, hvad man kan gøre i den pågældende situation. Elevernes reaktioner Under arbejdet med materialets temaer kan en eller flere af eleverne komme i kontakt med deres egne svære oplevelser. Det kan udløse både vrede og gråd og kan være skræmmende både for de andre elever og for læreren, netop fordi man måske ikke ved, hvordan man skal forholde sig. Det er vigtigt, at man ikke går i panik, men tillader eleven at få tid og plads til at reagere. Lyt til eleven, stil eventuelt spørgsmål som: Hvad tænkte du så? Hvordan var det? Hvad gjorde det ved dig? Hvad har du brug for lige nu? Formuler selv spørgsmålene så de lyder naturlige. Spørg eleven om han/hun har brug for at få rum et andet sted, for eksempel på lærerværelset eller derhjemme. Hvis problemet er alvorligt (alvorligt i den forstand, at der skal tages yderligere skridt i sagen) kan situationen følges op af en privat samtale med eleven og/eller skolepsykologen og/eller forældrene. Følg op på situationen i klassen ved at tale åbent om det skete med hele klassen, både lige efter og når eleven eventuelt kommer tilbage, så alle forstår, at det er i orden at blive ked af det og også at blive bange, når nogen er kede af det. Materialet Om Sorg/Handleplan, Et idékatalog for skolens møde med børn i sorg (Kræftens Bekæmpelse) kan anvendes som generel inspiration til løsning af skolens sociale og omsorgsmæssige opgaver. Se mere på Kræftens Bekæmpelses website: Psykisk 1. hjælp for unge Skolen, læreren og eleverne i samarbejde

6 Metoder Pædagogiske strategier Arbejdet med temaerne bør gennemføres med varsomhed og intuition og i tæt parløb med elevernes reaktioner på fortællingerne og de konsekvenser, de uddrager af dem. Vi mener, at følgende pædagogiske strategier er velegnede i arbejdet med temaerne i materialet: Bevidst opmærksomhed på elevernes mundtlige sprogbrug og adfærd i forhold til hinanden et af elev 1, eller om han kan fortælle, hvad han ville opnå. Plads til, at alle elever kommer til orde og bliver synlige Eksempel: Spørg klassen direkte: Hvad kan klassen gøre for at give plads til dem, som ikke siger så meget? Skal klassen gøre plads til dem, der ikke siger så meget? Styrkelse af svage elevers selvværd gennem fællesskab og åben kommunikation Eksempel: Spørg klassen, hvilke fordele der ville være, hvis alle i klassen var med i fællesskabet. Tal om, hvordan det ville være, hvis alle sagde, hvad de mente altid. Her er det godt at holde fast i, at det er ikke er meninger om andre, men meninger om, hvad de tænker om de ting, der sker. Opmærksomhed på potentialer frem for fejl hos hinanden Eksempel: Tag en snak om, hvilke ting eleverne er gode til sammen, for eksempel at rejse sammen, holde fester, lave gruppearbejde, projekter osv. Lad eleverne fortælle, hvad de er glade for hver især Eksempel: En af eleverne (elev 1) siger om en anden elevs (elev 2) reaktion: Jeg synes, han er streng, når han siger sådan! Spørg elev 1: Hvad tænker du, at han i virkeligheden gerne ville sige? Lad eleven reflektere over, hvad den anden har sagt. Hjælp eventuelt ved at sige: Tror du han ville opnå at blive opfattet som streng af dig? Spørg elev 2, om han i virkeligheden gerne ville opnå det, der bliver foreslåved at være i den klasse, for eksempel sammenholdet, humoren osv. Afskaffelse af begrebet at have ret og af påstanden om, at følelser og reaktioner er rigtige eller forkerte Eksempel: Måske er der flere skilsmissebørn i klassen. I den forbindelse er det oplagt at snakke om, hvordan det at være skilsmissebarn kan være helt fint for nogen og virkelig hårdt for andre. Nævn for eksempel, at skilsmissebørn tit føler skyld og har en fornemmelse af, at de selv har været medvirkende årsag til skilsmissen. Skam og skyld er ikke følelser, som er forkerte og heller ikke noget, man behøver trøste væk. I stedet vil det være med til at lette skyld- og skamfølelser at dele dem med andre. Brug af skriftlighed (fx dagbøger/ logbøger), hvor eleverne kan reflektere og associere frit og derigennem få afløb for følelsesmæssige reaktioner eller stemninger, som er svære at formulere højt. I dagbogen kan eleven vælge at skrive om eller tegne nogle af de ting, de oplever. Eksempel: Bed eleverne udtrykke i dagbogen, hvad historien om selvmord sætter i gang. Om de selv har tænkt på det, hvad de har gjort for at få hjælp, om de kender nogen, der har tænkt på det, og om og hvordan de hjalp dem. Læreren fortæller Man kan med held tage udgangspunkt i sine egne erfaringer: Fortæl klassen om en stor sorg, du har oplevet, og hvad den gjorde ved dig, hvordan du kom videre, og hvordan dit netværk hjalp. Snak med eleverne om, hvad de tænker om det, du har fortalt. Kan de genkende nogle af følelserne? For nogen vil det ganske givet være meget svært at forstå og forholde sig til historien og de følelser, der nævnes. Her er det oplagt at tage hul på, at der ikke er nogen rigtig måde at forstå andre på, men at man kan hjælpe alligevel ved at lytte. Eleverne fortæller Elevernes egne historier fremmer bevidstheden om deres egen erfaring. Brug materialets fortællinger som afsæt, inspiration og association. Inddel eleverne i grupper og lad dem på skift fortælle en selvoplevet eller hørt historie, som har påvirket dem i forhold til det pågældende tema. Psykisk 1. hjælp for unge Metoder

7 Lad derefter eleverne diskutere, hvad der gik igen i deres historier (fx angst, afmagt, kaos, ensomhed), og hvor de adskilte sig fra hinanden (fx fra krise til ligegyldighed). Lad hver gruppe notere på et fælles papir, hvad oplevelsen gjorde ved dem, og hvad de gjorde for at bearbejde den. Hæng gruppernes slutpapir op i klassen som afsæt for en fælles drøftelse af problemet. Sammenhold forslagene til bearbejdelse med dem, der findes i materialet. Arbejdet kan munde ud i en diskussion af, hvordan man generelt kommer videre efter en voldsom oplevelse. Nogle skriver sig ud af den, andre taler med venner/forældre om den, men der er sikkert også en del, der fortrænger den og håber, følelserne går over af sig selv. (Se også forslaget til drama.) Billedfortælling Eleverne kan variere øvelsen ved at lave en visualisering (eksempelvis via foto, tegning eller collage) af en konkret, alvorlig hændelse i deres liv. De kan derefter i deres gruppe fortælle historien bag billedet eller give en mere sammenhængende, verbal version af forløbet. Igen kan de drøfte, hvilke genkommende følelser og reaktioner, deres billeder udtrykker. Måske kan farvevalget sige noget om følelsen? Drama Drama kan være en god måde at udtrykke følelser på for unge mennesker, der endnu ikke har udviklet et sikkert verbalt sprog til at få alt det frem, de har på hjerte. De kan først prøve at rollespille en fortælling fra materialet. Hvad skete der? Hvad blev der sagt? Hvem gjorde hvad? Hvordan føltes det at spille den person? Derefter kan de spille en af de fortællinger, de enes om er bedst egnet, fra deres egne fortællinger i gruppen. Diskussionen om, hvad der skete, og hvad man kunne gøre i en lignende situation, bliver måske klarere af den dramatiserede fremstilling: Følelser er tydelige, handlinger klare, og det bliver mere konkret for verbalt svage elever at forholde sig til eventuelle handlemuligheder. Samtlige forslag kan udmunde i en eller anden form for skriftlighed, og flere genrer er velegnede. Lyrik Lyrik kan udtrykke både det konkrete ydre plan for handlingen/hændelsen og det indre følelsesplan, som præciserer reaktionen på hændelsen og følelserne bagefter. Giv eleverne en konkret instruktion at skrive ud fra, for eksempel i alt 20 linjer: Skriv om hændelsen (max. 10 linjer) Reaktionen (max. 6 linjer) Følelserne (max. 4 linjer) En genre, der kan anbefales til mere kontante og handlingsorienterede elever, kan være rapportformen eller den journalistiske artikel om en given hændelse: Hvad skete der og hvorfor? Hvem gjorde hvad og hvorfor?/hvorfor ikke? Hvad gjorde politiet eller Falckfolkene? Hvordan? Hvorfor?/hvorfor ikke?... osv. Genren er velegnet til en videre debat om for eksempel politiets indsats, hvad skolen kan gøre, hvorfor samfundet reagerer, som det gør, og hvordan man som borger har krav og rettigheder, der skal tilgodeses og værdier, borgerne måske ikke er fælles om. Projektarbejde Både det overordnede emne psykisk førstehjælp og de forskellige temaer i elevbogen og på websitet kan danne udgangspunkt for et projektforløb. Eleverne kan lade sig inspirere af materialet og efterfølgende formulere deres egne problemstillinger. En god ide er at starte med et mindmap, hvor de markerer kapitlets forskellige tekster, herunder også billeder. De kan derefter fylde mindmap et ud efterhånden, som de får ideer til projektforløbet. De kan hente viden fra historierne i materialet, men også gerne fra andre, eventuelle personlige bekendtskaber eller fortællinger fra blade/aviser og lignende. Skal eleverne lave interview, kan de formulere spørgsmål ud fra de unges udtalelser i materialet. Mere information kan søges på biblioteket eller på nettet. Mere viden kan hentes hos mennesker, der ved noget om emnet, for eksempel hos Falck, handicaporganisationer, invalideforeninger, kræftforeninger eller patientforeninger, som alle har websites på nettet. Projekterne kan fremlægges eventuelt ved hjælp af et fælles mindmap på klassens opslagstavle. Man kan på en seddel notere de steder, personer eller organisationer, man har haft forbindelse med og sætte dem på opslagstavlen under hvert emne/hver kategori på det fælles mindmap. Bogtitler, www- eller adresser på kontaktpersoner eller organisationer kan også noteres. Forløbet sluttes af med at opsummere, hvad eleverne har fået ud af arbejdet, og hvordan de kan bruge deres viden. Psykisk 1. hjælp for unge Metoder

8 Anvendelse af undervisningssitet Pædagogiske tanker bag websitet Ved at bruge internettet som medie er det muligt at indarbejde elementer fra andre medier i fortællingerne, fx tekst, lyd, animation og foto. På den måde kan man belyse komplekse problemstillinger på en måde, som kan gøre det lettere for eleverne at forstå emnerne. De forskellige medier appellerer også til forskellige sanser og kan på den måde være med til at forstærke indtrykket og give eleverne mulighed for at opleve emnerne på forskellige måder. Egne erfaringer Websitet bygger på erfaringspædagogiske principper, som lægger op til at afprøve og eksperimentere med stoffet med afsæt i elevernes egne erfaringer og forudsætninger. Med udgangspunkt i det trykte materiale kan eleverne gå på opdagelse på websitet og arbejde videre med multimediefortællingerne både på skærmen, i klassen og i deres projektopgaver. Differentieret undervisning Websitet rummer flere elementer og læringsrum end en traditionel lærebog, og det kan gøre det lettere at leve op til kravet om differentieret undervisning, bl.a. fordi internetmediet tilgodeser, at eleverne har forskellige læringsstile, forudsætninger og interesser i læreprocessen. Praktisk brug af websitet Mange lærere har det fint med at inddrage digitale medier i deres undervisning, men for nogle virker det stadig uoverskueligt og besværligt. Dette afsnit er tænkt som en håndsrækning til dem. Netop fordi der som nævnt er flere åbenlyse fordele ved at anvende digitale medier, kan det godt betale sig at gøre en ekstra indsats for at sætte sig ind i, hvordan websitet virker. Når man først kommer i gang, viser det sig ofte, at det ikke er så svært. Har man taget det pædagogiske pc-kørekort, er det intet problem at inddrage websitet i undervisningen. Er der alligevel noget, man er i tvivl om, kan det være en god idé at spørge eleverne til råds. De fleste unge er så vant til at bruge internettet, at de vil kunne svare på det meste. Links Links er et centralt element i websites, og derfor er det vigtigt at forstå deres funktion. Links er en slags hot spots, man klikker på, når man bevæger sig rundt på websitet. De bringer brugeren videre til nye sider, tekst eller billeder på websitet. I internettets barndom kunne man altid kende et link på, at det var blå tekst med en streg under, men sådan er det ikke længere. Nu kan links være tekst i alle mulige farver, billeder eller dele af billeder. Et eksempel er historien om spiseforstyrrelser på hvor man kan finde links til informationer eller andre historier ved at klikke på forskellige dele af Christinas krop. Det er ikke altid tydeligt, om der er links på en side, eller hvor de er. Det indbyder derfor til at gå på opdagelse på siderne. Man kan dog altid være sikker på, at man har ramt et link, når musemarkøren, der normalt er en pil, bliver til en hånd. Man kan så trykke på venstre musetast, og der vil enten komme en ny side frem, eller den side, man står på, vil ændre sig. Tekniske krav Afhængig af hvor hurtig en internetforbindelse man har, kan det tage lidt tid, før man ser resultatet af det klik, man har foretaget. Nogle bliver i tvivl om, hvorvidt der overhovedet sker noget, men det kan man altid se ved at iagttage det lille ikon øverst i højre hjørne. Hvis ikonet bevæger sig, betyder det, at programmet arbejder. Når man arbejder med multimedielle websites, er det en stor fordel at have en god internetforbindelse og gode computere. Det er ikke altid tilfældet især er skolernes computere ofte gamle. Derfor er det en mulighed at bede eleverne undersøge websitet hjemmefra, så de kender historierne, inden temaerne tages op i klassen. Endelig er det vigtigt, at computernes højtalere er tændt, da lyd er en forudsætning for den fulde oplevelse. At have en masse højtalere tændt samtidig kan give en del støj, men det er de fleste elever heldigvis vant til fra fritiden, hvor de for det meste er flere samlet om computerne. Alternativt kan man bruge høretelefoner, hvis man synes, at det larmer for meget. Opdatering Internettet har også flere praktiske forcer, blandt andet at indhold og informationer løbende kan opdateres, så lærere og elever altid kan hente relevante og aktuelle vinkler og historier på websitet. Det er derfor tanken, at websitet løbende skal udbygges, efterhånden som nye behov opstår, og de nødvendige midler bliver rejst. Internettet giver desuden elever og lærere mulighed for at hente materialer, billeder og artikler fra websitet ned på deres egen computer, hvor de kan bruge det til deres rapporter og fremlæggelser. Psykisk 1. hjælp for unge Anvendelse af undervisningssitet

9 Inspiration til arbejdet med materialet Afsnittet kan bruges som inspiration til arbejdet med de enkelte temaer, som del af et projekt eller simpelthen som inspiration til formuleringer af nogle af de spørgsmål, som kan åbne for en snak om svære ting. Kærestesorg Kærestesorg opleves meget stærkt i teenageårerne, og forladthedsfølelsen og følelsen af at være blevet afvist er for mange unge svær at tackle. Det er vigtigt at tage de unge alvorligt. At tale om nogle af de svære ting både ved at være i forholdet og at blive svigtet kan vise, at det er i orden at være forvirret og usikker. Lad eleverne diskutere følgende Kender I nogen tæt på jer, der har haft kriser i forhold til deres kæreste? Hvad gjorde I, eller hvad kunne I have gjort? Mange af os har svært ved at sige fra over for én, man holder af hvordan ville I gerne have, at nogen tæt på jer sagde nej? Kender I nogen, der gør det på en god måde? Hvordan ville de sige, hvis der var noget, de ikke havde lyst til eller ikke brød sig om? Vold Vold er skræmmende i sig selv. Dertil kommer, at meningsløs vold er endnu mere skræmmende, netop fordi den er meningsløs. Vi skræmmes af det, vi ikke forstår eller har en forklaring på, og det kan sætte livsvarige spor i et menneskes liv. Lad eleverne diskutere følgende Min far og mine brødre sagde, at sådan noget hører med til at blive voksen. Min mor og min søstre sagde, at jeg kunne være død. Hvad tænker I om, at Jonas mor og far ser forskelligt på den form for vold, som Jonas blev udsat for? Hvordan ville I have reageret, hvis I havde set det? Hvad tror I, vi er bange for, siden vi ikke tør involvere os, når andre er i fare? Hvad kan I gøre for at støtte dem, der er bange for at gå alene, eller som tidligere har været udsat for voldelige overgreb og derfor lever med angsten i sig? Skilsmisse Mange børn og unge føler skyld, når forældrene skilles, samtidig med at de skammer sig på forældrenes vegne. En anden side af skilsmissen er måske at skulle forholde sig til en stedmor/far, som skal være en del af ens liv, uden at man har et valg måske en person med andre værdier, normer eller vaner, end en selv. Lad eleverne diskutere følgende Hvordan vil det hjælpe at snakke om det? Er det noget, som skolen overhovedet skal involveres i? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan kan de, der allerede har prøvet det, hjælpe dem, der står med problemet lige nu? Afhængighed/Misbrug Alle unge ved, at man kan blive afhængig af stoffer eller alkohol. Alligevel begynder nogen at misbruge. Det starter altid i det små og tager lige så stille overhånd. Løbende fokus på problemet og en vedvarende debat skaber en opmærksom om dette emne, som er vigtig for udviklingen. Lad eleverne diskutere følgende Kender I selv til at være afhængig af noget? Måske bare i det små? Har I nogen venner, som er det? Beskriv hvordan. Hvad kan man gøre for at slippe ud af sin ensomhed uden at skulle ud i et misbrug for at få trøst? Hvis I selv var på vej ud i et misbrug, hvad ville I så ønske, at jeres venner ville gøre? Hvordan kunne man selv bede om hjælp? Handicappet Vi kommer alle til at møde handicappede mennesker. For dem, som vokser op med handicappede tæt på, er det naturligt, men for de fleste andre er det stadig en akavet oplevelse. Men det pinlige bliver nedtonet, hvis snakken bliver bragt ud i det åbne, hvor man kan hjælpes ad med at afskaffe det akavede. Lad eleverne diskutere følgende Nogle voksne synes, det er pinligt, at deres børn kigger efter en handicappet hvad synes I? Hvordan føles det, når noget er pinligt? Fortæl om situationer, I husker fra jer selv, hvor det var pinligt. Snak om, hvad der sker, når man åbent siger, at noget er pinligt. Psykisk 1. hjælp for unge Inspiration til arbejdet med materialet

10 Kronisk sygdom Kronisk sygdom er mange ting lige fra livstruende sygdomme til sygdomme, der ikke kræver store ændringer i livsstilen, såsom allergi. Derfor er kroniske sygdomme også en hverdagsting, og grænsen mellem hvornår det er skræmmende, fordi vi ikke forstår det, og ufarligt, fordi det er almindeligt forekommende, er tit flydende. Den grænse kan flyttes ved åbenhed og debat om sygdommenes betydning for og effekt på de berørtes livssituation. Lad eleverne diskutere følgende Kender I nogen, der lider af en kronisk sygdom? Er det noget, I taler om, eller går vedkommende mest med det for sig selv? Beskriv sygdommen og hvordan den påvirker den pågældendes liv. Hvad er det, som gør Camilla ked af det? Hvad tror I, at hun har brug for fra sine venner og sin familie? Hvem kan man ellers tale med, hvis man som Camilla skal slås med nogle tanker om fremtiden, som gør én bange? Dødsfald Dødsfald er også skræmmende, fordi det kan virke meningsløst, men hertil kommer tabet af en nær person, noget uigenkaldeligt. Fordi det er så fremmedartet og uigenkaldeligt, fremkalder det angst hos dem, der skal hjælpe, og det kan være meget svært at forholde sig til og tale om. Lad eleverne diskutere følgende I har sikkert forskellige forslag til, hvad I hver især synes er rigtigt at sige og gøre, hvis en af jeres kammerater har brug for trøst i den situation. Sæt jer i mindre grupper og tal om jeres forslag. Kender I nogen, der har mistet én, de holdt meget af? Hvordan har de reageret følelsesmæssigt? Nogen reagerer voldsommere end andre. Hvad tror I, at det skyldes? Hvis I havde været Martins ven, hvordan havde I så kunnet støtte ham? Hvad kan vennerne for eksempel tage initiativ til? Mange børn og unge, der har mistet en af deres forældre, fortæller om, at de i skolen blev mødt med en mur af tavshed. Det var noget af det værste, de oplevede, mens de befandt sig i sorgen. Prøv at tale om de forskellige former for tavshed, som I kender. Selvværd Vi vil alle sammen gerne elskes for den, vi er. Men for at vi virkelig kan profitere af andres kærlighed og accept af os, skal vi være i stand til at elske os selv, som vi er. Selvværd kan være svært at definere, fordi det er en tilstand, en grundlæggende følelse af at være ok, uanset andres mening. For teenageren, der kun lige er begyndt at lære sig selv bevidst at kende i relationen til andre, er selvtillid, selvværd og selvfølelse vigtige emner at tage op. Sæt eleverne i gang med at diskutere de tre begreber; selvværd, selvtillid og selvfølelse. Kan I kende forskel på de tre begreber? Prøv at beskrive tre situationer, hvor I synes, I har oplevet at have selvtillid, selvværd eller en god selvfølelse. Hvordan kan man hjælpe andre til at opleve dem? Nogen siger, at hvis man bliver elsket for det, man kan, får man selvtillid, og hvis man bliver elsket for det, man er, så får man selvværd. Hvad er forskellen? Er det vigtigt at få selvtillid og selvværd? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan kan man mærke på mennesker, om de har selvtillid, selvfølelse og/eller selvværd? Kan man have for meget selvtillid? Bed klassen lave en planche for hvert af de tre begreber. Plancherne skal fortælle, hvad hvert begreb betyder med ord, billeder, digte eller andet. Tag eventuelt emnet op igen efter nogen tid og spørg eleverne, om de har haft nogle tanker om emnet, siden de lavede plancherne. Selvmord Ikke alle, der får en depression, begår selvmord, og ikke alle, der begår selvmord, har en depression. Men i langt de fleste tilfælde hænger de to ting sammen, og derfor er det værd at udforske de tanker og følelser, der går forud for depression og selvmord. Det kan være overvældende følelser og tanker at være alene med og endnu sværere at dele med andre. Tag en snak i klassen om emnet. Husk at der kan sidde elever, som har oplevet selvmord i familien, og for dem kan det være en stærk oplevelse og meget svært at deltage i sådan en debat. Tilbyd dem eventuelt at fortælle deres oplevelse eller bare lytte med, når klassen snakker om emnet. 10 Psykisk 1. hjælp for unge Inspiration til arbejdet med materialet

11 Fortæl eleverne hvad din egen holdning til selvmord er. Kan de komme til dig, hvis de har selvmordstanker? Eller hvor skal de henvende sig på skolen? Bed eleverne diskutere følgende Hvilke voksne kan I tale med, hvis I selv eller en af jeres kammerater taler om selvmord? En rigtig god måde at hjælpe andre, der har det svært eller selv få det bedre på, er at tale med andre om problemerne. Hvorfor er det sådan? Hvordan kan man gøre det nemmere at tale med de voksne eller kammeraterne om ting, der gør ondt? Hvordan kan man hjælpe andre med at snakke om svære emner? Spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser er et voksende problem blandt unge i dag og ikke længere kun blandt pigerne. Drenge er desværre også dukket op i statistikkerne. Spiseforstyrrelser er svære at opdage, før de når ud i ekstremerne, men det virker forebyggende at få snakket om, hvad en spiseforstyrrelse er, og hvilke tegn man skal være opmærksom på hos andre eller hos sig selv. Tag en snak om de forskellige typer spiseforstyrrelser, hvad der kendetegner dem, og hvordan spiseforstyrrelsen udøves. Sæt eleverne i grupper og bed dem diskutere, hvordan man kan nævne for en ven, at man er bekymret over hans/hendes spisevaner. Sæt eleverne i grupper og bed dem lave en folder eller et website med idéer til, hvordan man kan lave sund mad og sunde alternativer til slik og kager. Inddrag gerne motion som et emne og gennemgå, hvad der kan ske, hvis man slet ikke dyrker motion, eller hvis man motionerer for meget. Få eleverne til at komme med forslag til en sjov og anderledes motion i hverdagen og få det med i folderen/ på websitet. Del den eventuelt ud på skolen. Sex og grænser Det er ikke kun den faktiske seksuelle debut, der kan være overvældende for unge. Det er lige så meget tankerne inden i forbindelse med grænser, lyster, kropsbevidsthed og selvfølgelig selve handlingen. Selv når den unge har haft sin seksuelle debut, er det vigtigt at tage emnet op og tale om, hvordan man udforsker mulighederne i sexlivet, den enkeltes personlige lyst/ præferencer, men også om sexlivets mere alvorlige sider som fx daterape. Sæt eleverne sammen i grupper på fire til fem og bed dem diskutere nedenstående spørgsmål. Hvorfor mon der er mange, der synes, det er så svært eller pinligt at tale om sex med andre? Hvordan ville I reagere, hvis en ven fortalte jer, at han eller hun havde været udsat for voldtægt eller en anden seksuel krænkelse? Hvilke voksne ville I kunne snakke med, hvis I selv blev udsat for noget, I ikke ville være med til? Hvordan kan man hjælpe andre til at stå fast på at sige nej til noget, de ikke vil? Kan man sige nej uden at såre? Hvordan? Tanken om at blive udsat for noget, man ikke vil, kan være skræmmende snak med de andre om, hvilke tanker det sætter i gang, og hvordan det føles. Hvorfor hjælper det at tale med andre om det? Bed derefter grupperne om at sætte sig sammen to og to, og lad eleverne fortælle hinanden, hvad de fik ud af diskussionen. Mobning En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Sådan lyder definitionen på mobning formuleret af den nordiske mobbeforsker Dan Olweus. Mobning foregår mest i skolen. Hver fjerde elev eller 6-7 elever i hver klasse føler sig mobbet, viser en under-søgelse fra Børnerådet. Den viser også, at mobning især handler om de meget personlige ting. Jo mere en elev afviger fra de andre i fx udseende, hjemmeforhold og adfærd, desto mere er han eller hun et oplagt offer for mobning. Del klassen op i grupper. Lad en gruppe diskutere, hvordan mobning opstår, en anden hvordan mobning kommer til udtryk, en tredje hvordan man kan stoppe mobning, og en fjerde hvordan man kan forbygge mobning. Lad eleverne lave en folder om mobning, som kan deles ud på skolen. Folderen skal indeholde et idékatalog over måder, man kan forebygge og stoppe mobning på. Snak i klassen om, hvordan mobning føles, og hvad forskellen er på drilleri og mobning. Hvem afgør, hvad der er hvad? Hvad kan lærerne gøre mod mobning? Hvad kan forældrene gøre? Hvad kan politikerne gøre? Psykisk 1. hjælp for unge Inspiration til arbejdet med materialet 11

12 Opgaveforslag til multimediefortællingerne Historien om Christina - Spiseforstyrrelser Gå ind på og oplev historien om Christina, der har en spiseforstyrrelse. Bed eleverne diskutere, hvorfor Christina har fået en spiseforstyrrelse. Herefter kan eleverne snakke om, hvilke generelle forhold der kan gøre, at en person får et besværet forhold til mad. Bed eleverne diskutere, hvad de ville sige til Christina, hvis de var hendes ven/veninde og gerne ville hjælpe hende. Hvordan de mest hensigtsmæssigt kan åbne for emnet overfor en kammerat, som ser ud til at have en spiseforstyrrelse. Få eleverne til at skrive forslagene ned og bed dem bagefter snakke om, hvordan de forskellige forslag vil blive modtaget af en, som har en spiseforstyrrelse og af en, som ikke har en spiseforstyrrelse. Lav eventuelt en handleplan over mulige indfaldsvinkler til at få snakket med andre. Snak eventuelt med klassen om, hvordan de tackler det, hvis en kammerat bliver vred, fordi man snakker om et følsomt emne. Hvordan klarer man det? Hvis man har mistanke om, at en kammerat har en spiseforstyrrelse, kan man henvende sig til andre kammerater eller voksne for at få hjælp og støtte til at give udtryk for sin bekymring. Bed eleverne finde karakteristika ved personer, som de helst ville inddrage som hjælpere, hvis de skulle snakke om svære emner. Historien om Pernille - Mobning Gå ind på og oplev historien om Pernille, der bliver mobbet. Bed eleverne tage stilling til, hvad de ville gøre, hvis de var Pernille og blev mobbet. Bed eleverne tage stilling til, hvad de ville gøre, hvis de var Pernilles veninde Fie og gerne ville hjælpe Pernille. Eleverne kan også diskutere, hvorfor Michael mobber. Sæt eleverne i grupper med 4-5 elever i hver og lad dem producere et lille rollespil om mobning. Lad eventuelt en gruppe lave et rollespil, der viser, hvad der vil ske, hvis mobning ikke bliver stoppet og en anden gruppe lave et rollespil, der viser, hvad der vil ske, hvis mobningen bliver stoppet. Hvis der er mulighed for det, kan rollespillene optages på video og lægges på skolens hjemmeside, så forældrene kan se dem. Bed eleverne skrive om, hvordan de ville løse det, hvis de selv blev udsat for mobning, og bed dem overveje, om mobning skal løses på den måde, uanset hvem der bliver mobbet. Tag en snak med klassen om, hvilke konsekvenser mobning har, også selvom det bliver stoppet. Historien om Michael - Selvmord Gå ind på og oplev historien om Michael, der overvejer selvmord. Michael viser nogle tegn på, at han har det dårligt. Bed eleverne beskrive på plancher, hvad man skal være opmærksom på hos andre, som kan være tegn på depression eller selvmordstanker. Bed eleverne diskutere, hvorfor Michael har fået selvmordstanker, og hvad de ville gøre, hvis de var Michaels ven/veninde og gerne ville hjælpe. Snak i klassen om, at det ofte sker i teenageårene, at man tænker på selvmord, og at det ikke altid behøver være det samme som at være depressiv og overveje selvmord. 12 Psykisk 1. hjælp for unge Opgave forslag til multimediefortællingerne

13 Snak med eleverne om, hvorvidt de kender nogen, der har haft selvmord inde på livet. Hvis de ikke vil tale om det, skal det selvfølgelig respekteres. Historien om Lars Homoseksuel Gå ind på og oplev historien om Lars, der springer ud som bøsse. Snak med klassen og skriv op på tavlen, hvad man går glip af, hvis man begår selvmord. Måske kan I snakke om, hvordan det må være at være ligeglad med alle de ting. Snak også gerne om, hvilke følelser man oplever, hvis nogen tæt på en begår selvmord (vrede, sorg, angst, magtesløshed osv.) Bed eleverne diskutere følgende Hvordan ville det føles, hvis det havde været dig? Hvordan ville du sige det? Hvordan ville dine venner tage imod nyheden? Hvis en af dine venner ville springe ud, hvordan kunne du så støtte ham i det? Hvordan ville det være, hvis din bedste ven eller veninde var homoseksuel? Er der noget i Lars historie, som kan hjælpe dig eller andre til bedre at forstå fyre eller piger, der springer ud som homoseksuelle? Prøv at lave en liste over det svære i at være homoseksuel. Snak i grupper om, hvordan man kan overkomme de svære ting. Historien om Jason Handicap Gå ind på og oplev historien om Jason, der bliver handicappet. Bed eleverne diskutere følgende Hvordan synes du, at Jason har tacklet det at blive handicappet? Hvis du var Jasons kæreste Maibritt, var du så blevet sammen med Jason? Jasons venner vidste ikke, hvad de skulle sige til Jason i starten. Hvad ville du selv gøre/sige til en ven/veninde, der havde været ude for en ulykke? Prøv at forestille dig, at du var blevet handicappet (fx blevet blind, mistet hørelsen, blevet lam i benene eller lignende): Hvordan ville dit liv så ændre sig? Hvad ville du ikke længere kunne gøre? Hvad ville stadig være muligt? Kunne et handicap medføre noget positivt i dit liv? Historien om Tina Kærestesorg Der er opgaver indlagt i historien. Historien om Jacob Misbrug Der er opgaver indlagt i historien. Psykisk 1. hjælp for unge Opgaveforslag til multimediefortællingerne 13

14 Litteraturliste Spiseforstyrrelser Det handler ikke om mad - om anoreksi, bulimi, overspisning, idræts-anoreksi, tvangsmotionering og lettere spiseforstyrrelser af Per Straarup Søndergaard (CDR-Forlag 2001) Madkampen - om spiseforstyrrelser i familien af Bulle Davidsson, Christina Lillman Ringborg (Kroghs Forlag 2003) Stærk/Svag. En håndbog om spiseforstyrrelser af Finn Skårderud (Hans Reitzels Forlag 2001) Æblekinder af Maria Hirse (Høst & Søn 2003) Links Mobning Alene indeni af Kim Møller Pedersen (CDR Forlag 2003) Hvorfor mobber folk hinanden? af Adam Hibbert (Bogfabrikken Fakta 2004) Bander og mobning af Rosemary Stones (Bogfabrikken Fakta 1999) Links Selvmord Lev stærkt dø naturligt af Kim Engelbrechtsen (Ekstra Bladets Forlag 2004) Unges selvmordsforsøg og selvmordstanker af Lilian Zøllner (Center for Selvmordsforskning 2003) Hvad du bør vide om selvmord blandt unge af Claire Wallerstein (Flachs 2003) Film Livtag (Det Danske Filminstitut) En dokumentarfilm om unge mennesker, der har haft selvmord inde på livet. Instruktion: René Hansen Danmark minutter. VHS Salg: VHS Leje: Telefonnumre og links Livslinjen Livsliniens telefon er: Telefonerne er åbne alle dage imellem klokken Livslinjen er et sted, hvor man kan ringe anonymt og fortroligt. - har mange gode artikler om mange emner et website om depressioner Center for Selvmordsforskning Selvværd Den usynlige rygsæk af Kirsten Rudbeck (Kroghs Forlag 2001) Inderst inde af Birthe Dræby (Nyt Nordisk Forlag 2001) Din vej - psykologi og selvværd af Terje Nordberg (Gyldendal 2000) Handicap Vi er med : Kristian, Rasmus, Louise, Nina, Søren, Martin, Ulla, Kamilla, Nicklas, Daniel fotografer Sonja Iskov m. fl. af Jette Lyhne (Handicapidrættens Videnscenter 2004). Svinemusklen og andre tekster om unge, handicap og kærlighed af Nanna Gyldenkærne(red.) (Danmarks Blindebibliotek 2004) Video De måske egnede (DR1 2000). Misbrug Film Der er en kridtcirkel om dit liv, Danmarks Radio Handler om kriminalitet, alkohol- og stofmisbrug. SFC, min., video og 16 mm film. Seksualitet Sådan overlever du puberteten: en bog om at blive voksen af Jacqui Bailey (Flachs 2004) Pubertet af Susan Elliot-Wright (Flachs 2003) Forelskelse og sex af Magali Clausener-Petit (Lademann 2003) Den første gang af Nicholas Allan (Gyldendal 1995) 10 år med Victor2 af Steen Langstrup (2 Feet Entertainment 2004) Før den første gang af Anna Louise Stevnhøj (Her&Nu 2001) Efter den første gang af Anna Louise Stevnhøj (Her&Nu 2003) 14 Psykisk 1. hjælp for unge Litteraturliste

15 Video Kys og bolle af Anne Eggen (Alinea 2000) Telefonnumre og links Sexlinien tlf.: Alle hverdage fra kl få svar på spørgsmål om sex, prævention og sexsygdomme et website med en masse info og links til andre relevante sider Kærlighed Kærlighed af Ulrik T. Skafte (Dagbladet Politiken 2004) Kærlighed på nettet af Caroline Plaisted (Lademann 2003) Lauras sang af Katarina Kieri (Carlsen 2003) Born to run af Kjetil Johnsen (Høst 2004) Dødsfald OmSorg klasse: hæfte + video + kassettebånd Hæftet "Når nogen man elsker dør", videoen "Når livet går sin vej" samt kassettebåndet "Med sorgen som blind passager". (Kræftens bekæmpelse) OmSorg Solsort og snefnug en novellesamling til 9. og 10. klasse 12 forfattere har bidraget til Solsort og Snefnug. 144 sider. (Kræftens bekæmpelse 1999) OmSorg Handleplan, et idekatalog for skolens møde med børn og sorg A4-format til fri kopiering. 36 sider. (Kræftens bekæmpelse 1998) Vold Hvor går grænsen? : undervisningsmateriale om seksuel chikane, vold, voldtægt og incest af Kirsten Borberg og Anette Dina Sørensen (Dannerhuset 2003) Vi var fem af Kari Sverdrup (Gyldendal 1999) Hævnens time af Flemming Jarlskov (Gyldendal 1998) Skilsmisse Film Glashjertet (Danmark Radio) To søskende, Maja på 12 år og Peter på 8 år, oplever, hvordan deres forældre glider fra hinanden og skilles. 60 min Instruktion Elisabeth Rygård. Krise Vi har brug for hinanden: om unge i krise af Jørgen Green (Gyldendal 1985) Hvidt fald af Sisela Lindblom (Høst 1996) Jeg savner dig af Anni Schwartz Hansen (Gyldendal Uddannelse 2001) Generelt Get a life af Søren Lynge (Ungdomskultur 2002) Ondt i følelserne af Anna Lynge (ungdomsproblemer.dk 2004) Psykisk førstehjælp og medmenneskelig støtte (Dansk Røde Kors), 80 kr. inkl. moms Vejen ud af krisen (Dansk Røde Kors), 45 kr. inkl. moms Kan bestilles på Mod på livet: om glæder og sorger, liv og død: en bog skrevet af børn og unge Af Thomas Lagoni og Jens Bach Andersen (Kolding: Kolding Selvhjælp 1994) Telefonnumre og steder at søge hjælp til svære situationer: TVÆRS-telefonrådgivningen Læs mere her: raad/om_tvaers.asp Børnetelefonen Læs mere her: Ung På Linie: Alle hverdage 18 22, søndag Læs mere her: asp Ung Online chat alle hverdage kl Læs mere her: ungonline/ Pædagogik Det flerstemmige klasserum, af Olga Dysthe (Forlaget Klim 1997) Skrive og samtale. Responsgrupper som læringsfællesskab af Torlaug Løkensgard Hoel (Forlaget Klim 2002) Hvor går grænsen? Undervisningsmateriale om seksuel chikane, vold, voldtægt og incest. Bog + video. (Joan-Søstrene 2000) Dialog, samspil og læring af Olga Dysthe (Forlaget Klim 2002) Psykisk 1. hjælp for unge Litteraturliste 15

16 d Dansk Røde Kors Landskontoret Blegdamsvej København Ø Tlf.: Fax: Dansk Røde Kors arbejder efter syv grundlæggende principper, som er fælles for hele Røde Kors-bevægelsen: Medmenneskelighed Upartiskhed Neutralitet Uafhængighed Frivillighed Enhed Almengyldighed

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion lærersider 23 2. OMGANG OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 24 lærersider Fokus Ali har valgt et håndværksfag. Film og materiale lægger vægt på valget for de unge, der ikke bryder sig om at læse og skrive, men som

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater lærervejledning når BØRN slås når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser for regler børnesoldater og konsekvenser for børnesoldater d+ d+ Undervisningsmaterialet består af denne lærervejledning

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER

UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER MIDDELFART 27.-28.10.15 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES SORG OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER Når livet viser sig fra sin

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD

ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD Fredag 22. november 17.00 Ankomst og indkvartering i husene. Der er mulighed for at hilse på kursusledere og børneteam.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Hjælp til børn og unge også for voksne/undervisere

Hjælp til børn og unge også for voksne/undervisere Hjælp til børn og unge også for voksne/undervisere Alkohol De drikker derhjemme http://www.dedrikkerderhjemme.dk/# København Kommunes (tilbyder børn og unge op til 20 år, der påvirkes af forældres alkoholproblemer)

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere