2. generations bioethanol

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. generations bioethanol"

Transkript

1 23. april 2009 Jnr: generations bioethanol - Status og potentiale for dansk forskning og udvikling 1. generations teknologi har været kendt og anvendt siden mellemkrigstiden i 1930 erne og produceres i dag på kommerciel vis i stor skala i flere dele af verden, herunder Brasilien og USA. 2. generations teknologi er derimod endnu under udvikling og endnu ikke demonstreret i fuld-skala, kommercielle anlæg noget sted i verden. Hvor 1. generations teknologi udnytter let omsættelige sukkerstoffer og stivelse fra afgrøder som sukkerroer, majs og korn, udnytter 2. generations teknologi planternes mere svært omsættelige og fiberholdige dele i form af fx skaller, blade og strå. Da disse ofte udgøres af restbiomasse fra landbrugets primærproduktion samt husholdnings- og haveaffald er råvarepotentialet for 2. generations teknologi langt større og samtidig også potentielt mere bæredygtigt end fx inddragelse af marginaljorde og andre arealtyper til dyrkning af energiafgrøder til energiformål. Samtidig er råvaren (restbiomassen) væsentligt billigere. Imidlertid er fiberholdig biomasse vanskelig at nedbryde til ethanol, hvorfor 2. generations teknologi indebærer flere energikrævende procestrin og tilførsel af fordyrende enzymer. Dermed øges omkostninger til energi, anlæg og drift. Dermed er udfordringen for 2. generations teknologi, at udvikle teknologien, optimere processerne og energieffektiviteten samt at udnytte potentielle synergieffekter i form af biprodukter og integration med anden procesindustri, herunder udnyttelse af eventuelt energioverskud fra kraftvarmeværker. Den grundlæggende procesteknologi for 2. generations bioethanol er udviklet og afprøvet i laboratorieskala. I lande som Danmark, Sverige, Canada m.fl. findes endvidere mindre pilot- og demonstrationsanlæg i forsøgsmæssig drift. Men endnu findes ingen fuld-skala kommercielle anlæg. Fuld-skala forsøgs- og demonstrationsanlæg er dog på vej både i Danmark og store lande som USA og Kina. Danske 2. generations projekter Der er i øjeblikket to markante udviklingsprojekter i Danmark indenfor komplet 2. generations teknologi til produktion af bioethanol baseret primært på halm og halmlignende, fiberholdige afgrøder. DONG Energy har fået EU-støtte på 50 mio. kr. til at opføre et pilot-projekt til afprøvning, videreudvikling og påvisning i mindre skala af de enkelte delprocesser ifm. omdannelse af halm til ethanol. Anlægget, der er placeret ved Skærbækværket, anvender det såkaldte IBUS-koncept

2 (Integrated Biomass Utilisation System), der udnytter synergieffekter omkring samproduktion af ethanol, el, varme og foder mm. i kraftværksregi med halm som råvare. Blandt andet udnytter anlægget overskudsvarme fra kraftvarmeproduktion samtidigt med at biproduktet lignin kan anvendes som brændsel til netop kraftvarmeproduktionen eller eventuelt til frasalg i form af ligninpiller. Anlægget har været i drift i over 5 år med lovende resultater. DONG Energy blev dannet i 2006 ved sammenlægning af de seks danske energiselskaber DONG, Elsam, ENERGI E2, Nesa, Københavns Energis elaktiviteter og Frederiksberg Forsyning. Selskabet er i dag en hovedaktør hvad angår såvel teknologiske, økonomiske og forretningsmæssige kompetencer indenfor videreudviklingen af 2. generations teknologier. DONG Energy arbejder i den forbindelse på en række projekter omkring udviklingen af 2. generations biobrændsler sammen med blandt andre Risø, DTU og Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (LIFE) samt Novozymes, Haldor Topsøe, Dansk Industri m.fl. DONG Energy er desuden i gang med at opføre et fuld-skala demonstrationsanlæg for 2. generations bioethanol på basis af halm ved Asnæsværket i Kalundborg. Anlægget har forventet opstart i efteråret 2009 og forventes at have et råmateriale-input på omkring tons halm om året. Output forventes at blive i størrelsesordenen tons ethanol, tons (65 % tørstof) melasse samt tons fast biobrændsel (90 % tørstof) om året, hvoraf ca tons fast biobrændsel (90% tørstof) vil være tilbage efter egetforbruget af damp til ethanolanlægget er dækket. Den samlede investering i anlægget er omkring 300 mio. kr., hvoraf en del af midlerne kommer fra det danske EUDP-program. Til at forestå den videre koncept- og forretningsudvikling og med det specifikke formål at kommercialisere 2. generations bioethanolteknologien har DONG Energy etableret datterudviklingsselskabet Inbicon. KALUNDBORG-ANLÆG IBUS (Integrated Biomass Utilisation System) 2. generations bioethanol på basis af halm Input Output tons halm per år tons ethanol per år (8.250) tons fast biobrændsel (90% tørstof) per år tons melasse (65% tørstof) per år Potentielle energiudbytte Energieffektivitet Teknologistade Distribution Produktionspris 70 % ved konvertering af halm til ethanol. Opskalering Kan indpasses i eksisterende infrastruktur 2

3 CO2-udslip kwh CO2-reduktion Forsyningssikkerhed 15 % af emissionen ved benzinforbrænding per 85% reduktion i forhold til benzin Større fleksibilitet, styrker forsyningssikkerhed På DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har Biocentrum (nu Institut for Systembiologi) sammen med bl.a. Novozymes foretaget en videreudvikling af det såkaldte MaxiFuels-koncept til produktion af ethanol på basis af halm og lignende. MaxiFuels-konceptet adskiller sig fra IBUS mht. valg af flere delteknologier. I efteråret 2006 blev et pilotanlæg i lille skala til afprøvning og eftervisning af procesforløb taget i brug med tilskud fra de danske energiforskningsprogrammer på godt 14 mio. kr. ud af et samlet budget på ca. 20 mio. kr. Det private udviklingsselskab BioGasol blev dannet i 2005 med det formål at varetage den videre forretningsudvikling af MaxiFuels-konceptet. Med pilot-anlægget som teknologisk platform er der skudt venturekapital i selskabet fra BankInvests investeringspulje New Energy Solutions, som finansieres af DONG og en række institutionelle investorer. Samtidig planlægger BioGasol sammen med en række samarbejdspartnere opførelse af et fuldskala forsøgs- og demonstrationsanlæg for 2. generations bioethanolteknolgi, BornBioFuel, ved Åkirkeby på Bornholm. BORNBIOFUEL 1 BORNBIOFUEL 2 MaxiFuels 2. generations bioethanol på basis af halm Input Output Potentielle energiudbytte Energieffektivitet Teknologistade Distribution Produktionspris CO2-udslip 3

4 CO2-reduktion Forsyningssikkerhed Både DONG Energy og BioGasol har søgt den særlige pulje for tilskud til udvikling af 2. generations bioethanol-teknologi om anlægstilskud til demonstrationsanlæggene. Energistyrelsens Energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram, EUDP, har i starten af 2009 bevilget i alt 78,19 mio. kr. samt 6,81 mio. kr. til et relateret forsknings- og udviklingsprogram under Aalborg Universitet. Tidligere har EUDP uddelt 27, 5 mio. kr. til BioGasol og i alt 76,7 mio. til Inbicons demonstrationsanlæg i Kalundborg. Desuden har det amerikanske Nationallaboratorium for Vedvarende Energi (National Renewable Energy Laboratory) under DOE (US- Department of Energy) i 2003 finansieret et udviklingsprogram målrettet en reduktion af prisen for nye enzymtyper udviklet specifikt til produktion af bioethanol på basis af fiberholdigt materiale. Projektet havde en budgetramme på omkring 200. mio. kr. og blev gennemført i parallel af de private virksomheder Novozymes og Genencor. I begge tilfælde blev resultatet en betydelig reduktion i omkostninger ved udvikling af såvel billigere som mere effektive enzymer. Omkostningerne til enzymer er nu lavere end til råvarer og anlæg, og projektet har dermed været et væsentligt skridt i retning af en mulig international kommercialisering af teknologien. Efter Daniscos overtagelse af Genencor i 2005 er begge virksomheder danskejede. Der er imidlertid stadig behov for udvikling indenfor en række aspekter ved teknologien. Ifølge Energistyrelsen er der bl.a. behov for: Yderligere betydelig reduktion af enzymomkostningerne. Maksimering af råvareudnyttelse og produktion af ethanol. Herunder udvikling af specifikke enzymer, mikroorganismer og gærtyper for omsætning af hver af de involverede typer af råvarer og sukre til ethanol. Optimering af energieffektiviteten i hele proceskæden og øget procesintegration. Løsning af procestekniske problemstillinger indenfor mekanismer, som hæmmer processerne mv. Løsning af spildevandsproblemer. Løsning af behandlingsproblemer for store mængder biomasse i de kontinuerlige Procesforløb. Udvikling af produktionen af sideprodukter som energi, foder mv. med maksimal værdi. Danske styrkepositioner i videre udvikling Transportsektoren spiller en væsentlig rolle for at kunne imødegå klimaudfordringer og i sammenhæng med den langsigtede elforsyningssikkerhed. Transportsektoren står for omkring 60 % af 4

5 Danmarks samlede energiforbrug og er - i modsætning til energiforbruget i andre sektorer konstant stigende. Samtidig er det danske transportenergiforbrug næsten 100 % afhængig af olie. På globalt plan er afhængigheden af olie og transportsektorens høje udledning af CO2 med til at øge efterspørgslen på alternative drivmidler til transport. Der er et voksende pres på nye løsninger og alternative drivmidler, som kan tages i brug så hurtigt som muligt. Allerede i disse år satses der internationalt, herunder i EU, i betydelig grad på øget anvendelse af biobrændstoffer. Samtidig ventes den globale efterspørgsel på alternative drivmidler, herunder flydende biobrændstoffer, at stige de kommende år. Denne udvikling rummer anseelige vækstmuligheder for dansk erhvervsliv. I det omfang det bidrager til at fremme den danske teknologiudvikling på området, kan øget anvendelse af biobrændstoffer til transport derfor have et væsentligt erhvervsmæssigt perspektiv. Ved at fremme dansk forskning, udvikling, produktion og anvendelse af biobrændstoffer på kortere og mellemlangt sigt og dermed understøtte teknologiudviklingen kan Danmark ikke blot reducere transportsektorens olieafhængighed og reducere landets CO2-udledning. Man kan samtidig arbejde hen imod en realisering af de erhvervspolitiske og økonomiske potentialer på området og få gjort biobrændstofferne mere samfundsøkonomisk og miljømæssigt attraktive. Indenfor ny energiteknologi ventes fremstilling af flydende biobrændstoffer at være et af de energiteknologiske områder, som indebærer mest betydelige vækstpotentiale for Danmark på kortere og mellemlang sigt. På langt sigt rummer eldrevne biler pga. deres høje virkningsgrad større potentiale mht. fortrængning af fossile brændsler og reduktion i drivhusgasudledning end flydende biobrændsler. Biobrændstoffer vil dog på kortere og mellemlangt sigt kunne bidrage til at mindske transportens afhængighed af olie og fossile brændstoffer samt den heraf resulterende CO2-udledning. Biobrændstoffer kan dermed ses som en overgangsteknologi i en periode med mange forbrændingsmotorer i bilparken. Til bioethanolfremstilling, herunder særligt 2. generations teknologi, anvendes enzymer og enzymteknologi. De danske biotekvirksomheder Novozymes og Danisco (Genencor) er indenfor dette område forskningsmæssigt verdensførende og sidder tilsammen på omkring 80 pct. af verdensmarkedet. Den stigende internationale efterspørgsel efter alternative brændstoffer, bevirker en tilsvarende efterspørgsel på enzymer til fremstilling af 1. generations bioethanol fra stivelsesholdige planter. Det har afspejlet sig i nogle af de hidtil største vækstrater for de to virksomheder. Det er især virksomhedernes datterselskaber i USA, der oplever en tiltagende efterspørgsel, men den forplanter sig i stigende grad til både Europa og Asien. Enzymteknologi til fremstilling af 2. generations bioethanol udgør et tilsvarende vækstpotentiale. Novozymes har planer om inden for de kommende år at bygge en række bioethanolfabrikker i USA, baseret på virksomhedens nyudviklede enzymer. Generelt er Nordamerika et interessant marked for bioethanol-teknologi. Det demokratiske parti i USA er kommet med udmeldinger om, at de ønsker at tidoble den nuværende produktion af bioethanol inden til 227 milliarder liter. Samtidig er lånemulighederne til forskning og produktionsanlæg generelt favorable og producenterne får omkring en 5

6 kvart dollar i statsstøtte for hver liter bioethanol, der produceres. De tre danske virksomheder Danisco (Genencor), Novozymes og Biogasol er derfor alle etableret med afdelinger i USA. På forsknings- og udviklingsområdet indenfor omdannelse af biomasse til energi står de statslige danske forskningsmiljøer som DTU, DTU-Risø og Københavns Universitet, KU-LIFE (tidligere KVL), GTS-institutterne (9 godkendte teknologiske serviceinstitutter som fx Teknologisk Institut, AgroTech mv.) og andre ligeledes meget stærkt. Dette foregår i et tæt samspil med den private udviklingsindsats. Antallet af såvel konkrete projekter og projektplaner indenfor kommerciel produktion af såvel 1. generations bioethanol og biodiesel samt ny 2. generations teknologi er stigende. Både olieselskaberne, kraftværks- og energisektoren, landbruget, en række industrielle virksomheder og private investorer står bag denne udvikling. Tilsammen giver disse forhold gode betingelser for etablering af en teknologisk 1. generations platform på markedsvilkår. Da en række delteknologier, fx fermenteringsdelen (gæringen) i ethanolfremstilling, er fælles for de to generationer, kan en sådan platform endvidere bidrage til at danne grundlag den videre udvikling af 2. generations teknologierne. Samtidig er der gode muligheder for at optimere ved at udnytte potentielle synergieffekter omkring industrielle raffinaderier og anden stor-skala-procesindustri. Danmark har med DONG Energy, landbruget og affalds- og kraftværkssektoren og en række private virksomheder, herunder Biogasol, samtidig en styrkeposition indenfor håndtering og behandling af halm og anden biomasse i totalanlæg. Ifølge den såkaldte biomasseaftale fra 1993 (justeret i 1997 og 2000) er den danske kraftvarmesektor forpligtet på at anvende biomasse, herunder en stor mængde halm, til kraftvarmeproduktion. På denne baggrund har kraftvarmesektoren sammen med bl.a. landbruget gennem de sidste år udviklet de nødvendige procesanlæg, den nødvendige logistisk mv. til anvendelse af især halm og halmlignende ressourcer i produktionen af el og varme. I dag dækkes mere end 10 % af det totale danske energiforbrug af biomasse og Danmark er verdensførende indenfor udnyttelse af halm i energisektoren. Foruden Danmark, er de toneangivende lande indenfor udvikling af 2. generations bioethanolteknologi primært USA, Canada, Spanien og Sverige og en række andre lande. De har alle på nationalt plan gennemført længerevarende og samordnede udviklingsforløb med offentlig støtte. Ligeledes har Kina øget sin udviklingsindsats markant med hjælp fra bl.a. danske virksomheder. USA er med godt 150 fabrikker globalt set førende mht. produktion af 1. generations bioethanol på stivelsesholdige råvarer. Råvaren er primært majskerner. Med den stigende efterspørgsel efter ethanol bliver der imidlertid behov for at inddrage andre dele af majsplanten samt andre råvarer. USA satser derfor både på føderalt og på delstatsniveau markant på at udvikle kommerciel 2. generations teknologi, der bl.a. kan udnytte majshalm. På føderalt niveau er der fra 2006 afsat 250 mio. USD til en styrket udviklingsindsats. Som i tidligere programmer på især enzym- og mikroorganismeområdet, kan også danske partnere få andel i disse midler. I de øvrige lande er udviklingsaktiviteterne af betydeligt mindre økonomisk omfang. Disse kan omtrent sammenlignes med omfanget af den samlede danske indsats 6

7 efter oprettelsen af det nuværende danske udviklingsprogram for I skovrige lande som Sverige og Finland er udviklingsindsatsen primært rettet mod træ som råvare. Træ er dog generelt vanskeligere at omdanne til ethanol end mindre ligninholdige råvarer som halm. Energistyrelsen vurderer, at Danmark i det samlede billede står meget stærkt på næsten alle parametre indenfor udvikling af 2. generations teknologi. Dette gælder bl.a. mht.: Forskningskompetencer. Industriel og landbrugskompetencer. Adgang til offentlig finansiering. Privat investorvillighed. Gode erfaringer fra forsøgs-anlæg i større skala. Gode erfaringer med og tradition for tværindustriel procesintegration og med anvendelse af biomasse til energiproduktion Tilstedeværelsen af innovationspartnerskaber. Samlet set, har Danmark således et godt udgangspunkt for at opnå en førende position indenfor ny kommerciel teknologi til biologisk omdannelse af biomasse til flydende brændstof. 7

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Kornbaseret bioethanolproduktion på Studstrupværket Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Lars Kronholm Christensen Produktionschef, Studstrupværket Ivan Hundebøl Projektudvikler, Elsam Studstrupværket

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark

Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark - med fokus på 2. generations bioethanol T e k n o l o g i r å d e t 2 0 0 9 Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark - med fokus på 2.

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap

MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkapital: 40 mio. kr. Foto fra stiftelsen den 26. august

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Natur- og Landbrugskommissionen Vedr.: S A G S N O T A T 1. JUNI 2012 Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier ØKOSYSTEMER OG BIOMASSE

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote

Læs mere

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015 Biomasse på kraftværker Michael Schytz, DONG Energy Thermal Power Marts 2015 DONG Energy Thermal Power planlægger at øge brugen af biomasse i Danmark Værker i Danmark Pipeline for konverteringer Centrale

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

FRA MILJØ TIL MILLION

FRA MILJØ TIL MILLION Hvilke klimamål skal og kan nås for godstransportsektoren på kort og lang sigt? Hvilke virkemidler og teknologier kan der peges på? Hvorledes kan miljøstrategier understøtte indtjening og forretningsskabelse?

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring Side 1 af 9 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ -

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen "Fra benzin til VEnzin".

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen Fra benzin til VEnzin. NOTAT Elsam Kraft A/S 26. august 2004 Vor ref.: NH/BLU Version: 1 VEnzin-visionen - en kortfattet beskrivelse Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer.

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Projektbeskrivelse af Biomateriale-initiativ Forord Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Fremstilling af bioplast bidrager

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond er at ruste

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Green Ship of The Future 26. Okt 09 Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Anders Stouge DI Energibranchen Ast@di.dk DI Energibranchens bestyrelse Formand Jørgen Mads Clausen Danfoss A/S Næstformand

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere