Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)"

Transkript

1 Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: Dok.: Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte) 1 I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, som senest ændret ved 2 i lov nr. 152 af 18. februar 2015, foretages følgende ændringer: 1. I 21, stk. 3, nr. 1, 22, stk. 3, 23, stk. 2, nr. 5, 25, stk. 2, 26, stk. 1, nr. 4, og 28, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»institutionen«:»eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme«. 2. I 27, stk. 2, nr. 2, indsættes efter»arresthuset«:»eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme«. 2 Loven træder i kraft den [1. marts 2016]. 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax

2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Placering af dømte i kriminalforsorgens institutioner 2.1. Gældende ret Anbringelse og overførsel af dømte Kompetence- og klageregler Negativt stærke indsatte Varetægtsarrestanter 2.2. Justitsministeriets overvejelser 2.3. Den foreslåede ordning 2.4. Forholdet til internationale konventioner 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder mv. 9. Sammenfattende skema 2

3 1. Indledning Som det fremgår af regeringsgrundlaget Sammen for fremtiden fra juni 2015, vil regeringen styrke værnet mod terror og sætte ind over for truslen fra religiøs radikalisering og ekstremisme. Det er i den forbindelse vigtigt at styrke indsatsen for at begrænse tilgangen af personer til de voldelige ekstremistiske miljøer, bl.a. ved at minimere mulighederne for at rekruttere andre til de ekstremistiske miljøer. Et af de steder, hvor der er risiko for en sådan rekruttering, er i fængslerne. Under frihedsberøvelse vil de indsatte således være i en sårbar situation, ligesom de eventuelt kan føle sig vrede og uretfærdigt behandlet af samfundet uden for murene. Under disse omstændigheder kan der være en risiko for, at de vil være særligt modtagelige for negativ påvirkning. På den anden side giver frihedsberøvelse også myndighederne en mulighed for at påvirke de indsatte i en positiv retning gennem iværksættelse af målrettede resocialiserende foranstaltninger. I den forbindelse er det vigtigt, at der støttes op om personer i de ekstremistiske miljøer, der nærer et reelt ønske om at forlade miljøet. Fængslerne skal naturligvis ikke bruges som rekrutteringsplatforme for ekstremistisk virksomhed, men tværtimod til at hjælpe de indsatte til et liv uden kriminalitet. Kriminalforsorgen arbejder allerede i dag for at begrænse voldelige ekstremisters muligheder for at påvirke andre indsatte i en negativ retning, men der er kun begrænsede muligheder for at tage højde for denne påvirkningsrisiko i forbindelse med placeringen af de indsatte i institutionerne. Justitsministeriet vil derfor give kriminalforsorgen bedre muligheder for at placere radikaliserede og ekstremistiske indsatte i fængslerne på en mere hensigtsmæssig måde, således at de pågældendes muligheder for at anspore eller opildne andre indsatte til ekstremistiske handlinger begrænses mest muligt, og således at indsatte, der er i risiko for at blive radikaliserede, kan beskyttes mod negativ påvirkning fra voldelige ekstremister. 3

4 Med dette formål for øje ønsker Justitsministeriet at udvide mulighederne for at anvende sektionering i forhold til radikaliserede og ekstremistiske indsatte. En sådan adgang til sektionering eksisterer allerede i forhold til indsatte med tilknytning til rocker- og bandemiljøet, og efter Justitsministeriets opfattelse vil en lignende ordning med fordel kunne indføres i forhold til radikaliserede og ekstremistiske indsatte. Lovforslaget indeholder i forlængelse heraf forslag til ændringer af straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om anbringelse i kriminalforsorgens institutioner og overførsel mellem institutionerne med henblik på, at kriminalforsorgen kan øge brugen af sektionering som led i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængslerne. Der henvises til pkt Placering af dømte i kriminalforsorgens institutioner 2.1. Gældende ret Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraf findes i straffuldbyrdelsesloven. Straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 indeholder en række bestemmelser om anbringelse af dømte i kriminalforsorgens institutioner i forbindelse med afsoningens påbegyndelse ( 20-23) og om efterfølgende overførsel af indsatte mellem kriminalforsorgens institutioner ( 24-29). Loven bygger på et grundlæggende princip om, at frihedsberøvelse ikke må være mere indgribende, end formålet tilsiger. I overensstemmelse hermed er udgangspunktet, at fængselsstraf afsones i fængsel frem for arresthus, i åbent fængsel frem for lukket fængsel og så vidt muligt i en institution i nærheden af den dømtes hjemsted. Dette udgangspunkt kan kun fraviges i visse nærmere opregnede tilfælde Anbringelse og overførsel af dømte Det fremgår af straffuldbyrdelsesloven 20, stk. 1, at fængselsstraf som hovedregel fuldbyrdes i fængsel eller i arresthus. I medfør af 20, stk. 2 og 3, kan fængselsstraf dog i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen efter reglerne i lovens 78 eller på den dømtes bopæl under intensiv overvågning og kontrol (afsoning i fodlænke) efter reglerne i lovens 78 a-78 f. 4

5 Fængselsstraffe, der ikke fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner, i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen eller i fodlænke, fuldbyrdes normalt i fængsel, jf. straffuldbyrdelseslovens 21, stk. 1. I medfør af 21, stk. 2-4, kan fængselsstraf dog fuldbyrdes i arresthus i en række nærmere opregnede tilfælde, hvor hensynet til kriminalforsorgens kapacitetsudnyttelse eller særlige oplysninger om den dømte taler for det. Fuldbyrdelse kan bl.a. ske i arresthus, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den dømtes farlighed eller kriminalitet gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse, brandstiftelse eller indsmugling eller handel med euforiserende stoffer, eller hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Adgangen til at placere dømte i en bestemt institution på baggrund af risikoen for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen tager særligt sigte på negativt stærke indsatte, jf. herom nærmere nedenfor i pkt Fængselsstraf, der fuldbyrdes i et fængsel, udstås normalt i åbent fængsel, jf. straffuldbyrdelseslovens 22, stk. 1. Fuldbyrdelse af fængselsstraf kan dog ske i lukket fængsel i en række nærmere opregnede tilfælde, hvor særlige oplysninger om den dømte eller karakteren af den pådømte kriminalitet taler for det, jf. 22, stk Fuldbyrdelse kan bl.a. ske i lukket fængsel, hvis straffen er på 5 år eller mere, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, eller hvis der er risiko for undvigelse eller for kriminalitet eller groft disciplinært forhold, der er åbenbart uforeneligt med ophold i åbent fængsel. Efter straffuldbyrdelseslovens 23, stk. 1, skal fængselsstraf, så vidt det er praktisk muligt, fuldbyrdes i nærheden af den dømtes hjemsted. Dette udgangspunkt det geografiske nærhedsprincip kan dog fraviges i en række nærmere opregnede tilfælde, hvor særlige oplysninger om den dømte eller karakteren af den pådømte kriminalitet taler for det, jf. 23, stk. 2, nr Nærhedsprincippet kan bl.a. fraviges for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, for at yde den dømte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand, eller hvis hensynet til retshåndhævelsen taler for det. 5

6 Som det fremgår af 22, stk. 1, udstås fængselsstraf som udgangspunkt i åbent fængsel. I forlængelse heraf følger det af 24, stk. 1, nr. 1 og 2, at en indsat i et lukket fængsel skal overføres til et åbent fængsel, hvis betingelserne for anbringelse i eller overførsel til lukket fængsel ikke længere er opfyldt. Efter 24, stk. 2, kan overførsel til åbent fængsel dog undlades, hvis den resterende straffetid er ganske kort. Straffuldbyrdelseslovens 25 indeholder regler om overførsel fra åbent til lukket fængsel. Bestemmelsen angiver en række tilfælde, hvor overførsel kan ske på baggrund af den dømtes adfærd under afsoningen, for at forebygge undvigelse og kriminalitet eller ud fra hensynet til den dømte selv. Overførsel til lukket fængsel kan bl.a. ske, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende har udøvet overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge sådanne overgreb, eller hvis der er risiko for undvigelse, grovere kriminalitet, groft disciplinært forhold eller anden adfærd, der er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i åbent fængsel. Straffuldbyrdelseslovens 26 indeholder regler om overførsel af indsatte mellem ensartede afsoningsinstitutioner, f.eks. overførsel fra ét arresthus til et andet. Det følger af 26, stk. 1, at overførsel mellem ensartede afsoningsinstitutioner bl.a. kan ske af hensyn til kriminalforsorgens kapacitetsudnyttelse, af hensyn til den dømte selv, for at forebygge undvigelse og kriminalitet eller for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. 26, stk. 2, indeholder desuden en bestemmelse om overførsel mellem særlige afdelinger for negativt stærke indsatte, jf. herom nærmere i pkt Som det fremgår af 21, stk. 1, udstås fængselsstraf som udgangspunkt i et fængsel frem for et arresthus. I forlængelse heraf følger det af 27, stk. 1, at en indsat i et arresthus skal overføres til et fængsel, hvis betingelserne for anbringelse i eller overførsel til arresthus ikke længere er opfyldt. Overførsel kan dog undlades, hvis reststraffen er kortvarig. I 27, stk. 2, nr. 1-3, opregnes yderligere nogle tilfælde, hvor en indsat kan overføres fra arresthus til fængsel. Dette kan ske af hensyn til kriminalforsorgens kapacitetsudnyttelse, for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i arresthuset eller af hensyn til den dømte selv. 6

7 Straffuldbyrdelseslovens 28 indeholder regler om overførsel af indsatte fra fængsel til arresthus. I medfør af denne bestemmelse kan en sådan overførsel bl.a. ske, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, hvis der er risiko for undvigelse eller visse former for kriminalitet, eller hvis det er begrundet i visse særlige hensyn til den dømte selv. Endelig følger det af straffuldbyrdelseslovens 29, at bestemmelserne i 23 (nærhedsprincippet) finder tilsvarende anvendelse ved afgørelse om overførsel efter Kompetence- og klageregler Justitsministeriet er den øverste administrative myndighed for kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens 2, stk. 1. Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager den centrale ledelse og administration af kriminalforsorgen, jf. 2, stk. 2. Under Direktoratet for Kriminalforsorgen er et antal kriminalforsorgsområder, jf. 2, stk. 3, som har ansvar for de lokale kriminalforsorgsinstitutioner, jf. 2, stk. 4. Kompetencefordelingen og klagereglerne på straffuldbyrdelsesområdet er ændret ved lov nr. 739 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., retsplejeloven og lov om Offerfonden (Reorganisering af kriminalforsorgen, herunder begrænsning af klageadgangen). Med denne reorganisering blev kompetencen til at træffe afgørelse på en række nærmere bestemte områder overført fra Direktoratet for Kriminalforsorgen til kriminalforsorgsområderne. I forarbejderne til lovforslaget er det forudsat, at afgørelseskompetencen i sager vedrørende anbringelse i kriminalforsorgens institutioner som udgangspunkt skal ligge hos kriminalforsorgsområderne. Samtidig er det dog forudsat, at direktoratet fortsat skal træffe afgørelse vedrørende anbringelse i såkaldte særpladser, hvilket f.eks. kan være relevant ved valg af afsoningsinstitution for rocker- og bandemedlemmer og dømte med risiko for radikalisering, jf. Folketingstidende (2. samling), A, L 190 som fremsat, side 13. I medfør af straffuldbyrdelseslovens 9, stk. 1, 2. pkt., er justitsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om indkaldelse til fuldbyrdelse af fængselsstraf. 7

8 Sådanne regler er aktuelt fastsat i bekendtgørelse nr. 592 af 30. april 2015 om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen). Det følger af denne bekendtgørelses 4, stk. 1, og 20, stk. 1, at afgørelse om, hvor en fængselsstraf skal fuldbyrdes, som udgangspunkt træffes af kriminalforsorgsområdet. Afgørelsen træffes dog af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis den dømte er idømt en straf af fængsel på livstid eller forvaring, er idømt en fængselsstraf for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13 (forbrydelser mod statens sikkerhed mv.) eller ifølge politidirektøren har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv. Efter straffuldbyrdelseslovens 30 er justitsministeren endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om anbringelse og overførsel af dømte efter Sådanne regler er aktuelt fastsat i bekendtgørelse nr. 591 af 30. april 2015 om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen). Det fremgår heraf, at afgørelse om overførsel af indsatte som udgangspunkt træffes af kriminalforsorgsområdet, jf. bekendtgørelsens 5, 11, 15, 17 og 24. Afgørelse om overførsel af indsatte, der er idømt en straf af fængsel på livstid eller forvaring, træffes dog i visse tilfælde af Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. bekendtgørelsens 6, 18 og 25. Det følger af straffuldbyrdelseslovens 111, stk. 1, at afgørelser, der træffes af en myndighed inden for kriminalforsorgen, som udgangspunkt ikke kan påklages til højere administrativ myndighed. I medfør af 111, stk. 3, kan justitsministeren dog fastsætte regler om, at afgørelser truffet af kriminalforsorgsområderne kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det er i den forbindelse forudsat i forarbejderne til lovforslaget om reorganiseringen af kriminalforsorgen, at der fortsat skal være mulighed for at påklage afgørelser af mere indgribende karakter, herunder en række afgørelser om placering af dømte på grundlag af risikoen for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, jf. Folketingstidende (2. samling), A, L 190 som fremsat, side 22 f. Der henvises herom nærmere til pkt

9 De nærmere regler herom er fastsat i anbringelses- og overførselsbekendtgørelsens 28, der opregner de tilfælde, hvor afgørelserne kan påklages Negativt stærke indsatte Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om anbringelse og overførsel af dømte varetager bl.a. hensynet til at forebygge overgreb på medindsatte, personale og andre i institutionen. Bestemmelserne om anbringelse og overførsel på baggrund af risikoen for sådanne overgreb blev indført ved gennemførelsen af straffuldbyrdelsesloven, jf. lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf mv., og tager i første række sigte på såkaldt negativt stærke indsatte. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende (1. samling), tillæg A, side 3674, at udtrykket»negativt stærke«indsatte navnlig, men ikke udelukkende, henviser til klart afgrænsede grupper af indsatte, herunder rockere og deres støttegrupper samt bandemedlemmer, som erfaringsmæssigt individuelt eller som gruppe skaber sig en magtposition i fængslet, og som ved hjælp af gruppemedlemmer uden for fængslet kan udstrække deres magt til trusler og pres på de indsattes eller personalets familier mv. Det fremgår endvidere, at udtrykket»overgreb«ikke alene sigter til fysiske overgreb eller trusler herom, men tillige til f.eks. økonomisk udnyttelse og overgreb på medindsattes handlefrihed inden for fængslets lovlige rammer, herunder til at afsone i fællesskab og til at vælge mellem fængslets tilbud om beskæftigelse, herunder skolegang, fritidsaktiviteter mv. Det er forudsat i forarbejderne, at overførsel og anbringelse af negativt stærke indsatte skal kunne ske alene med henvisning til den negativt stærke indsattes blotte fremtræden kombineret med institutionens eller de medindsattes kendskab til et eventuelt gruppetilhørsforhold og det forhold, at der er risiko for, at der af den pågældende gruppe vil blive begået overgreb mod f.eks. medindsatte, jf. Folketingstidende (1. samling), tillæg A, side Det betyder, at kriminalforsorgen i vidt omfang har mulighed for at placere negativt stærke indsatte dér, hvor det efter en konkret vurdering anses for mest hensigtsmæssigt at lade den pågældende afsone. 9

10 Hvis den indsatte tilhører gruppen af negativt stærke indsatte, kan det således bestemmes, at en fængselsstraf skal fuldbyrdes i lukket fængsel ( 22, stk. 3) eller i arresthus ( 21, stk. 3, nr. 1), ligesom den indsatte også efterfølgende kan overføres fra åbent til lukket fængsel ( 25, stk. 2) eller fra fængsel til arresthus ( 28, stk. 1, nr. 1). Hensynet til at forebygge overgreb kan ligeledes begrunde overførsel mellem ensartede institutioner ( 26, stk. 1, nr. 4) og fravigelse af nærhedsprincippet ( 23, stk. 2, nr. 5). I praksis afsoner negativt stærke indsatte i almindelighed på særlige afdelinger beregnet til denne målgruppe. Et antal fængselsafdelinger er således udpeget til anbringelse af netop sådanne indsatte. Som anført i pkt blev reglerne om kompetencefordeling og klageadgang på straffuldbyrdelsesområdet ændret ved lov nr. 739 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., retsplejeloven og lov om Offerfonden (Reorganisering af kriminalforsorgen, herunder begrænsning af klageadgangen). I forarbejderne til lovforslaget er det bl.a. forudsat, at Direktoratet for Kriminalforsorgen skal træffe afgørelse om valg af afsoningsinstitution for rocker- og bandemedlemmer i forbindelse med indsættelse, mens afgørelser om efterfølgende overførsel af de pågældende som udgangspunkt træffes af kriminalforsorgsområderne med klageadgang til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det er forudsat, at afgørelser om overførsel fra åbent fængsel til lukket fængsel eller fra fængsel til arresthus under henvisning til risikoen for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen skal kunne påklages. Det er ligeledes forudsat, at der skal være adgang til at påklage afgørelser om afslag på overførsel fra lukket fængsel til åbent fængsel og afslag på overførsel fra arresthus til fængsel for indsatte, der er anbragt i eller overført til en bestemt institution som følge af risikoen for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, og som har gennemført to uledsagede udgange som led i et regelmæssigt udgangsforløb (weekendudgang). Der henvises til Folketingstidende (2. samling), A, L 190 som fremsat, side 22 f, og til bekendtgørelse nr. 591 af 30. april 2015 om 10

11 anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) Varetægtsarrestanter Det følger af retsplejelovens 770, stk. 1, at en varetægtsarrestant alene er undergivet de indskrænkninger, som er nødvendige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet. Det følger endvidere af retsplejelovens 770, stk. 2, 1. pkt., at en varetægtsarrestant anbringes i varetægtsfængsel (arresthus), så vidt muligt på det sted, hvor straffesagen behandles. I medfør af retsplejelovens 770 a kan retten efter anmodning fra politiet bestemme, at en varetægtsarrestant skal udelukkes fra fællesskab med de øvrige indsatte (isolation), hvis en række særlige betingelser er opfyldt. Det følger endvidere af retsplejelovens 776, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af varetægtsarrestanter. Sådanne regler er aktuelt fastsat i bekendtgørelse nr. 419 af 9. april 2015 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), hvoraf det bl.a. følger, at anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel end dér, hvor straffesagen behandles, kan ske, hvis det begæres af politiet af hensyn til efterforskningen, eller hvis det er påkrævet af pladsmæssige grunde, af sikkerhedsmæssige hensyn eller som følge af andre særlige omstændigheder, jf. bekendtgørelsens 10, stk. 1. Det følger desuden af varetægtsbekendtgørelsens 23, at en varetægtsarrestant, som ikke er isoleret i medfør af retsplejeloven, så vidt muligt skal have adgang til fællesskab med andre indsatte efter reglerne i bekendtgørelse om indsattes adgang til fællesskab mv. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsbekendtgørelsen), dvs. efter de samme regler som indsatte, der afsoner fængselsstraf Justitsministeriets overvejelser Erfaringerne fra Danmark og andre lande viser, at der er udfordringer med radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. Udtrykkene»radikalisering«og»ekstremisme«er ikke entydige begreber, men dækker over varierende grader af tilslutning til radikale og ekstreme synspunkter og handlinger. 11

12 Radikalisering er en proces, som kan foregå på forskellige måder, og som kan ske over kortere eller længere tid. Der er ingen simple årsagssammenhænge, og radikaliseringen kan igangsættes på baggrund af mange forskellige faktorer og have forskellige endemål. Radikaliseringen kan komme til udtryk ved støtte til radikale synspunkter eller ekstremistisk ideologi og kan også medføre accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at opnå et politisk eller religiøst mål. Ekstremisme er bl.a. kendetegnet ved forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende, samt intolerance og manglende respekt for andre menneskers synspunkter, frihed og rettigheder. Begrebet omfatter endvidere afvisning af grundlæggende demokratiske værdier og normer, manglende accept af demokratiske beslutningsprocesser og anvendelse af ulovlige og eventuelt voldelige metoder for at opnå et politisk eller religiøst ideologisk mål. Det største problem i fængslerne såvel som i samfundet generelt er selvsagt relateret til de grupper af personer, der søger at føre deres radikale og ekstremistiske synspunkter ud i livet ved brug af ulovlige midler, eller som opfordrer andre til voldelig ekstremisme. I fængslerne kan der være en særlig risiko for, at andre indsatte vil være modtagelige for en sådan negativ påvirkning som følge af den sårbarhed og frustration, der ofte vil være en konsekvens af frihedsberøvelse. Der kan på den baggrund være en risiko for, at radikaliserede indsatte vil søge at rekruttere andre indsatte til de ekstremistiske miljøer eller i yderste konsekvens, at de vil søge at anspore andre indsatte til terrorisme. Det er derfor nødvendigt, at der kan sættes ind over for indsatte, der forsøger at påvirke andre til voldelig ekstremisme. Det kan dreje sig om indsatte, der selv er sigtet eller dømt for terrorisme eller andre ekstremistisk motiverede forbrydelser, men også andre indsatte kan være radikaliserede og have behov for en særlig indsats. Herudover kan der også være behov for en indsats af mere pædagogisk karakter i forhold til indsatte, som ikke aktivt søger at påvirke andre til ekstremistiske handlinger, men som vurderes selv at være i risiko for at blive radikaliserede. I den forbindelse er der anledning til at overveje, om reglerne vedrørende placering af dømte i kriminalforsorgens institutioner kan bruges til at understøtte indsatsen mod radikalisering og ekstremisme, således at 12

13 mulighederne for at radikalisere andre begrænses mest muligt, samtidig med at indsatte, der vurderes at være i risiko for at blive radikaliserede, skærmes fra radikaliserende påvirkning. Ved placeringen af radikaliserede og ekstremistiske indsatte anvender kriminalforsorgen i dag et såkaldt»fortyndingsprincip«, der indebærer, at disse indsatte spredes på forskellige afdelinger. En sådan spredning af de radikaliserede og ekstremistiske indsatte rundt om i de almindelige fængsler indebærer imidlertid, at de kan nå ud til en bred kreds af andre indsatte, som potentielt kan påvirkes i negativ retning og eventuelt søges rekrutteret til et ekstremistisk miljø. På den anden side kan der også være en betydelig risiko ved at samle de radikaliserede og ekstremistiske indsatte på særlige afdelinger, idet disse afdelinger i så fald kan tænkes at danne grobund for ekstremistiske subkulturer. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det på den baggrund være hensigtsmæssigt, at der åbnes mulighed for at placere radikaliserede og ekstremistiske indsatte efter en konkret vurdering, hvor det i hvert enkelt tilfælde nøje overvejes, hvilke indsatte de anbringes sammen med. Der vil i den forbindelse også kunne tages højde for risikoen for såkaldt»crossover«mellem de religiøse ekstremistiske miljøer og bandemiljøet. Efter de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven er udgangspunktet, at radikaliserede og ekstremistiske indsatte ligesom andre indsatte placeres i et åbent fængsel i nærheden af deres hjemsted. Konkret kan der naturligvis forekomme situationer, hvor betingelserne for placering i arresthus er opfyldt, f.eks. som følge af risiko for undvigelse eller brandstiftelse, jf. 21, stk. 3, nr. 2. Ligeledes kan der være tilfælde, hvor betingelserne for placering i lukket fængsel er opfyldt, f.eks. fordi den udmålte straf er på 5 år eller mere eller som følge af risiko for undvigelse, kriminalitet eller groft disciplinært forhold, jf. 22, stk. 2 og 4. Der kan også forekomme situationer, hvor placering i arresthus eller lukket fængsel kan ske under henvisning til risikoen for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Som det fremgår af pkt , omfatter udtrykket»overgreb«ikke alene fysiske overgreb eller trusler herom, men også f.eks. økonomisk udnyttelse og overgreb på medindsattes handlefrihed. Påvirkning af andre indsattes holdninger og synspunkter gennem radikaliserende udtalelser og adfærd kan dog ikke i sig selv 13

14 antages at være omfattet af bestemmelserne, ligesom en risiko for fremtidig kriminalitet uden for institutionen heller ikke er omfattet af de gældende bestemmelser. En almindelig adgang til at placere radikaliserede og ekstremistiske indsatte ud fra en konkret vurdering af, hvad der vil være det mest hensigtsmæssige afsoningssted, vil således forudsætte en udvidelse af adgangen til at placere disse indsatte i lukkede fængsler og arresthuse og til at fravige nærhedsprincippet ved valg af afsoningsinstitution i lighed med den ordning, der gælder for negativt stærke indsatte. Gennemførelse af en sådan ændring vil også give mulighed for anvendelse af sektionering, f.eks. ved brug af mindre afdelinger i arresthuse eller lukkede fængsler, hvor radikaliserede og ekstremistiske indsatte kan placeres sammen med indsatte, der ikke vurderes at være i risiko for at blive radikaliserede. De indsatte på de enkelte afdelinger vil herefter kunne holdes afsondret fra institutionens øvrige indsatte, og der kan tages højde for risikoen for radikalisering ved sammensætningen af personerne på afdelingen. Herved kan mulighederne for at anspore andre til voldelig ekstremisme begrænses. På mindre afdelinger vil kontrollen desuden kunne styrkes, samtidig med at der vil være bedre muligheder for at iværksætte en målrettet motivations- og exitindsats i forhold til de indsatte, der måtte have et reelt ønske om at forlade de ekstremistiske miljøer. Afgørelser om placering af dømte vil efter Justitsministeriets opfattelse have en så indgribende karakter, at der bør være adgang til at klage. Det forudsættes derfor, at afgørelser om placering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte vil kunne påklages i lighed med, hvad der gælder for negativt stærke indsatte. Hvis de radikaliserende indsatte holdes ude af de almindelige afdelinger, vil der kun være et begrænset behov for at iværksætte særlige foranstaltninger i forhold til de indsatte, der ikke aktivt søger at radikalisere andre, men som alene vurderes selv at være i risiko for at blive radikaliseret. Under disse omstændigheder vil der således kun være begrænset risiko for, at indsatte i risikogruppen skulle blive eksponeret for radikaliserende påvirkning under ophold på de almindelige afdelinger. Dog kan det eventuelt være relevant at iværksætte tiltag af mere pædagogisk karakter i forhold til denne persongruppe. I den forbindelse er det allerede efter de gældende regler muligt at fravige nærhedsprincippet 14

15 ved placeringen af de indsatte, hvis det sker for at yde de pågældende pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand. Der er på den baggrund ikke behov for at indføre særlige regler om placeringen af de indsatte, der alene vurderes at være modtagelige for radikaliserende påvirkning fra andre. For så vidt angår varetægtsarrestanter giver de gældende regler i retsplejeloven og varetægtsbekendtgørelsen bl.a. mulighed for placering i et bestemt varetægtsfængsel af sikkerhedsmæssige hensyn eller som følge af andre særlige omstændigheder. Ligeledes kan varetægtsarrestanters adgang til fællesskab ud over hvad der følger af selve varetægtsfængslingen begrænses efter de samme regler, der gælder for afsonere. Der vurderes derfor ikke at være behov for ændringer af reglerne om placering eller fællesskab for varetægtsarrestanter Den foreslåede ordning En effektiv indsats mod radikalisering i fængsler og arresthuse kræver efter Justitsministeriets opfattelse, at der skabes bedre muligheder for at placere radikaliserede og ekstremistiske indsatte efter en konkret vurdering, hvor det nøje overvejes, hvilke indsatte de placeres sammen med. Indsatte, der forsøger at radikalisere andre, bør således kunne placeres på en sådan måde, at deres muligheder for at anspore eller opildne andre til voldelig ekstremisme begrænses mest muligt. Justitsministeriet finder således, at hensynet til at forebygge radikalisering og ekstremisme og i yderste konsekvens terrorhandlinger med stor vægt taler for, at der indføres en adgang til at placere radikaliserede og ekstremistiske indsatte i bestemte institutioner eller afdelinger efter en konkret vurdering i lighed med den ordning, der gælder for negativt stærke indsatte. Det bør således ikke være afgørende for handlemulighederne, om der er risiko for overgreb på andre i institutionen, eller om risikoen er knyttet til mulige ekstremistiske handlinger uden for institutionen. På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om anbringelse og overførsel af hensyn til forebyggelse af overgreb på medindsatte, personale og andre i institutionen, bør udvides, således at anbringelse eller overførsel også kan 15

16 ske som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Der sigtes i den forbindelse navnlig til indsatsen over for personer, der selv søger at fremme radikale og ekstremistiske synspunkter ved brug af ulovlige midler, herunder personer dømt for terrorhandlinger, og til personer, der aktivt søger at anspore eller opildne andre til voldelig ekstremisme eller at rekruttere andre til ekstremistiske miljøer, der erfaringsmæssigt støtter voldelig ekstremisme. Til forskel fra de negativt stærke indsatte udgør de radikaliserede og ekstremistiske indsatte ikke en klart definerbar gruppe, hvorfor det i hvert enkelt tilfælde vil være nødvendigt at vurdere, om der er behov for at tage særlige forholdsregler som følge af den indsattes radikaliserende adfærd. Hvorvidt en given adfærd må betragtes som udtryk for radikalisering eller ekstremisme, må således afgøres konkret ud fra en samlet vurdering af de tilgængelige oplysninger om den pågældende. I denne vurdering kan bl.a. indgå oplysninger om den pådømte kriminalitet og kriminalforsorgens egne observationer under afsoning eller varetægtsfængsling, herunder observationer relateret til den indsattes adfærd, udtalelser, brug af litteratur, effekter, symboler og besøgende. Også oplysninger modtaget fra andre myndigheder vil kunne inddrages i vurderingen. Det må endvidere overvejes i hvert enkelt tilfælde, om formålet med anbringelsen eller overførslen vil kunne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger. Eksempelvis vil der ikke være grundlag for at placere en indsat i et arresthus, hvis formålet kan opnås ved iværksættelse af en målrettet motivationsindsats i et fængsel. Det foreslås på den baggrund, at straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om anbringelse og overførsel af dømte ændres, således at der generelt er mulighed for at placere radikaliserede og ekstremistiske personer i den institution, der konkret anses for at være det mest hensigtsmæssige afsoningssted. Det foreslås således, at straffuldbyrdelseslovens 21, stk. 3, nr. 1, og 28, stk. 1, nr. 1, ændres, således at anbringelse i arresthus eller efterfølgende overførsel til arresthus både kan ske, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, og hvis det må anses for nødvendigt som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. 16

17 Det foreslås endvidere, at straffuldbyrdelseslovens 22, stk. 3, og 25, stk. 2, ændres, således at anbringelse i lukket fængsel eller efterfølgende overførsel fra åbent til lukket fængsel både kan ske, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, og hvis det må anses for nødvendigt som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Herudover foreslås det, at straffuldbyrdelseslovens 23, stk. 2, nr. 5, ændres, således at nærhedsprincippet både kan fraviges, hvis det sker for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, og hvis det sker som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Det foreslås desuden, at straffuldbyrdelseslovens 26, stk. 1, nr. 4, ændres, således at overførsel mellem ensartede institutioner både kan ske for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen og som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Herudover foreslås det, at straffuldbyrdelseslovens 27, stk. 2, nr. 2, ændres, således at overførsel fra et arresthus til et fængsel både kan ske for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen og som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr Forholdet til internationale konventioner De foreslåede bestemmelser om anbringelse og overførsel af radikaliserede og ekstremistiske indsatte indebærer en udvidelse af adgangen til at placere disse persongrupper i bestemte afsoningsinstitutioner, hvis det må anses for nødvendigt som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Bestemmelserne vil i nogle situationer give mulighed for at pålægge disse persongrupper at afsone deres straf under mere restriktive forhold end andre indsatte. Bestemmelserne kan principielt finde anvendelse på alle indsatte, uanset hvilken religiøs og/eller politisk overbevisning, der ligger til grund for de pågældendes radikale og ekstremistiske adfærd. I praksis må det imidlertid antages, at bestemmelserne navnlig vil blive anvendt i forhold til personer fra det militant islamistiske miljø, hvorfor indførelse af bestemmelserne potentielt kan rejse spørgsmål om forskelsbehandling. 17

18 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder i artikel 14 et forbud mod forskelsbehandling i relation til de rettigheder og friheder, der er anerkendt i de øvrige bestemmelser i konventionen. Det følger således af bestemmelsen, at nydelsen af disse rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller andet forhold. Forholdene under frihedsberøvelse må efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis anses for omfattet af anvendelsesområdet for konventionens artikel 3, som indeholder et forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Der kan i den forbindelse f.eks. henvises til Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. januar 2010 i sag nr /04, Onoufriou mod Cypern. Ved vurderingen af, om en person har været udsat for forskelsbehandling i strid med artikel 14, tager Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin retspraksis udgangspunkt i, om andre personer, der befinder sig i en lignende eller sammenlignelig situation, nyder en mere fordelagtig behandling. Hvis der ikke er tale om sammenlignelige situationer, vil der allerede af den grund ikke være tale om forskelsbehandling i strid med artikel 14. Hvis der er tale om sammenlignelige situationer, vil Menneskerettighedsdomstolen lægge vægt på, om der er en objektiv og rimelig begrundelse for forskelsbehandlingen, jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens dom af 14. juli 2014 i sag nr /09, Hämäläinen mod Finland, præmis 108. Det følger herudover af artikel 26 i FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, at alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling, samt at loven skal forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Det følger af praksis fra FN s Menneskerettighedskomité, at ikke enhver forskelsbehandling vil udgøre diskrimination i henhold til artikel 26. Der vil således ikke være tale om diskrimination i strid med artikel 26, hvis kriterierne for forskelsbehandlingen er objektive og rimelige, og formålet med forskelsbehandlingen er berettiget i henhold til konventionen, jf. 18

19 f.eks. komitéens udtalelse af 27. juli 2009 i sag nr. 1493/2006, Rosalind Williams Lecraft mod Spanien, præmis 7.4. Formålet med de foreslåede bestemmelser er at forebygge radikalisering i fængslerne med henblik på at begrænse risikoen for terrorisme. De foreslåede bestemmelser indebærer bl.a., at dømte vil kunne placeres i arresthus eller lukket fængsel, hvis det må anses for nødvendigt som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Heri ligger, at den pågældende placering konkret skal være nødvendig som følge af den dømtes radikaliserende adfærd, og at placeringen skal være egnet til at begrænse risikoen for påvirkning af andre til voldelig ekstremisme. Herudover forudsættes det, at det i hvert enkelt tilfælde overvejes, om målet kan opnås ved mindre indgribende midler. Eksempelvis vil der ikke være grundlag for overførsel fra åbent til lukket fængsel, hvis hensynet til at undgå radikalisering af andre kan tilgodeses ved overførsel til et andet åbent fængsel. På den baggrund finder Justitsministeriet ikke, at de foreslåede bestemmelser vil indebære diskrimination i henhold til EMRK artikel 14, jf. artikel 3, eller FN-konventionens artikel Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 19

20 8. Hørte myndigheder mv. Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 3. november 2015 til den 1. december 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, Foreningen af Fængselspræster, Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgens lokale præsteforening, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rådet for Socialt Udsatte og Socialpædagogernes Landsforbund. 9. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser erhvervslivet Administrative konsekvenser erhvervslivet for for Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Ingen Ingen Ingen Ingen Negative konsekvenser/ Merudgifter Ingen Ingen Ingen Ingen 20

21 Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser borgerne for Forholdet til EUretten Ingen Ingen Ingen Ingen Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter 21

22 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Straffuldbyrdelsesloven bygger på et grundlæggende princip om, at frihedsberøvelse ikke må være mere indgribende, end formålet tilsiger. I overensstemmelse hermed er udgangspunktet, at fængselsstraf afsones i fængsel frem for arresthus, jf. lovens 21, stk. 1, og 27, stk. 1, ligesom afsoning sker i åbent fængsel frem for lukket fængsel, jf. 22, stk. 1, og 24, stk. 1, nr. 1 og 2. Endvidere skal afsoning så vidt muligt ske i nærheden af den dømtes hjemsted, jf. 23, stk. 1. De ovennævnte hovedregler kan fraviges i nærmere opregnede tilfælde. Efter de gældende regler i straffuldbyrdelseslovens 21, stk. 3, nr. 1, og 22, stk. 3, kan dømte personer anbringes i arresthus eller lukket fængsel, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Tilsvarende følger det af de gældende regler i straffuldbyrdelseslovens 25, stk. 2, og 28, stk. 1, nr. 1, at indsatte kan overføres til lukket fængsel eller arresthus, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Herudover kan nærhedsprincippet efter de gældende regler i straffuldbyrdelseslovens 23, stk. 2, nr. 5, fraviges, og der kan ske overførsel mellem ensartede institutioner efter de gældende regler i 26, stk. 1, nr. 4, hvis det sker for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. De foreslåede ændringer af 21, stk. 3, nr. 1, 22, stk. 3, 25, stk. 2, og 28, stk. 1, nr. 1, udvider adgangen til anbringelse i eller overførsel til arresthus eller lukket fængsel, således at dette også kan ske, hvis det må anses for nødvendigt som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Heri ligger, at den pågældende placering konkret skal være nødvendig som følge af den dømtes radikaliserende adfærd, og at placeringen skal være egnet til at begrænse risikoen for påvirkning af andre til voldelig ekstremisme. De foreslåede ændringer af 23, stk. 2, nr. 5, og 26, stk. 1, nr. 4, udvider desuden adgangen til at fravige nærhedsprincippet og til at gennemføre 22

23 overførsel mellem ensartede institutioner, således at der yderligere er mulighed for dette, hvis det sker som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Der henvises til pkt , 2.1.3, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 2 Efter de gældende regler i straffuldbyrdelseslovens 27, stk. 2, nr. 2, kan en indsat overføres fra et arresthus til et fængsel for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Den foreslåede ændring af 27, stk. 2, nr. 2, indebærer, at overførsel fra arresthus til fængsel ligeledes kan ske som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Der henvises til pkt , 2.1.3, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 1. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den [1. marts 2016]. Til 3 Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. 23

24 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Gældende formulering Lovforslaget I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, som senest ændret ved 2 i lov nr. 152 af 18. februar 2015, foretages følgende ændringer: Stk Stk. 3. Fængselsstraf kan endvidere fuldbyrdes i arresthus, hvis 1) det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, 2-4) --- Stk I 21, stk. 3, nr. 1, 22, stk. 3, 23, stk. 2, nr. 5, 25, stk. 2, 26, stk. 1, nr. 4, og 28, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»institutionen«:»eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme« Stk Stk. 3. Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan ske i lukket fængsel, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Stk I 21, stk. 3, nr. 1, 22, stk. 3, 23, stk. 2, nr. 5, 25, stk. 2, 26, stk. 1, nr. 4, og 28, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»institutionen«:»eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme« Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., kan fraviges 1-4) --- 5) for at forebygge overgreb på I 21, stk. 3, nr. 1, 22, stk. 3, 23, stk. 2, nr. 5, 25, stk. 2, 26, 24

25 medindsatte, personale eller andre i institutionen, 6-9) --- stk. 1, nr. 4, og 28, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»institutionen«:»eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme« Stk. 2. En indsat i et åbent fængsel kan endvidere overføres til lukket fængsel, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Stk I 21, stk. 3, nr. 1, 22, stk. 3, 23, stk. 2, nr. 5, 25, stk. 2, 26, stk. 1, nr. 4, og 28, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»institutionen«:»eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme«. 26. En indsat kan overføres mellem åbne fængsler, mellem lukkede fængsler eller mellem arresthuse 1-3) --- 4) for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, 5-8) --- Stk I 21, stk. 3, nr. 1, 22, stk. 3, 23, stk. 2, nr. 5, 25, stk. 2, 26, stk. 1, nr. 4, og 28, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»institutionen«:»eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme« Stk. 2. En indsat i et arresthus kan endvidere overføres til fængsel 1) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner, 2) for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i arresthuset eller 3) --- Stk I 27, stk. 2, nr. 2, indsættes efter»arresthuset«:»eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme«. 26

26 28. En indsat i et fængsel kan overføres til arresthus, hvis 1) det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, 2-4) --- Stk I 21, stk. 3, nr. 1, 22, stk. 3, 23, stk. 2, nr. 5, 25, stk. 2, 26, stk. 1, nr. 4, og 28, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»institutionen«:»eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme«. 2 Loven træder i kraft den [1. marts 2016]. 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. 2

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2015-16 Fremsat den 9. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning)

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Høgenhaven Simony Sagsnr.: 2013-731-0027 Dok.: 662527 Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme)

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme) Politi- og Strafferetsafdelingen U D K A S T Dato: 30. september 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Michael Schaumburg- Müller Sagsnr.: 2015-1902-0268 Dok.: 1740096 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2015-16 Fremsat den 9. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Caroline Elmberg Sagsnr.: 2014-801-0022 Dok.: 1350349 Udkast til Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Justering af adgangen til konfiskation af motordrevet køretøj)

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge)

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret senest ved

Læs mere

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udvidelse af ordning om underretning til forurettede)

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udvidelse af ordning om underretning til forurettede) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 6. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Høgenhaven Simony Sagsnr.: 2013-731-0026 Dok.: 665427 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udvidelse

Læs mere

Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve. 1. Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren

Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve. 1. Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren Udlændingeafdelingen Dato: 4. juli 2013 Kontor: Indfødsretskontoret Sagsbeh: Trine Priess Sørensen Sagsnr.: 2012-9300-0004 Dok.: 816291 Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve 1. Justitsministeren bemyndiges

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2009-10 Fremsat den 17. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) Civilafdelingen Dato: 12. december 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh Sagsnr.: 2016-490-0026 Dok.: 2162052 UDKAST Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse

Læs mere

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer: Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2014-960-0025 Dok.: 1290206 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 100 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: 7. januar 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2007-792-0418 Dok.:

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven 2014/1 LSF 87 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: 2014-960-0025 Fremsat den 3. december 2014 af justitsministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2016/1 LSF 215 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-731-0087 Fremsat den 2. juni 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Læs mere

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Der skal være strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, og det skal have

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

Forslag. til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.)

Forslag. til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.) Udlændingeafdelingen Kontor: Indfødsretskontoret Sagsbeh: Stine Busch Østergren Sagsnr.: 2013-9300-0007 Dok.: 910916 Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Dansk indfødsret til unge født

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2012-13 L 11 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Jørgen Jørgensen Sagsnr.: 2011-801-0001 Dok.: 539389 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til

Læs mere

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret Udlændingeafdelingen Kontor: Indfødsretskontoret Sagsbeh: Ida Wiegand Justesen Sagsnr.: 2014-9300-0013 Dok.: 1341392 Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til obligatorisk digital

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 354 af 12/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0167 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 U D K A S T Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register Lovforslag nr. L 90 Folketinget 2009-10 Fremsat den 16. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (Frist for sletning af

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0598 Fremsat den 9. maj 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 54 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Gennemførelse af revideret bilag til Europarådets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven 2007/2 LSF 164 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-801-0018 Fremsat den 28. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2011-12 L 117 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. marts 2012 Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2012-801-0004 Dok.: 364396 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast

Læs mere

Forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat)

Forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh.: Morten E. G. Jørgensen Sagsnr.: 2015-730-0747 Dok.: 1694638 UDKAST Forslag til lov om ændring af straffeloven

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

»Stk. 2. Undersøgelse af den besøgende kan ligeledes finde sted efter reglerne i kapitel 10 a.«

»Stk. 2. Undersøgelse af den besøgende kan ligeledes finde sted efter reglerne i kapitel 10 a.« Dato: 26. februar 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2016-1902-0303 Dok.: 1890522 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister 2013/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-14841 Fremsat den 30. april 2014 af økonomi- og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om røgfri miljøer og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 43 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om røgfri miljøer og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 43 Folketinget Lovforslag nr. L 43 Folketinget 2016-17 Fremsat den 26. oktober 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af lov om røgfri miljøer og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

2016/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 25. maj Fremsat den 26. oktober 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag. til

2016/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 25. maj Fremsat den 26. oktober 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag. til 2016/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 25. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2016-1902-0362 Fremsat den 26. oktober 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler 2008/1 LSF 85 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 2008-1422-296 Fremsat den 5. december

Læs mere

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udvidelse af ordning om underretning til forurettede)

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udvidelse af ordning om underretning til forurettede) Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 152 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 15. januar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Høgenhaven Simony Sagsnr.: 2013-731-0026 Dok.: 656586

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 2 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 2 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 2 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 26. januar 2015 Kontor: Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Casper Skibdal Vistrup Sagsnr.: 2014-1924-0141 Dok.: 1850261

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse) Lovafdelingen Dato: 26. september 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2079449 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Stærke fangers brutale adfærd over for svage fanger

Stærke fangers brutale adfærd over for svage fanger Stærke fangers brutale adfærd over for svage fanger brutale fængselsregimers trofaste følgesvend obligatorisk afhandling af Stud. jur. Trine Nytrup årskortnr: 19931751 Aarhus Universitet november 2001

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om politiets virksomhed samt lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om politiets virksomhed samt lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 65 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Dato: 3. november 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40699 Forslag til Lov om ændring af lov

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2012-13 L 62 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: MDT Sagsnr.: 2012-801-0007 Dok.: 559067 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. februar 2016 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Vita Horneman Sagsnr.: 2016-19203-0831 Dok.: 1859979 GRUND-

Læs mere

Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) 2013/1 BSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 L 112 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 96 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 96 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 96 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte

Læs mere

Kirkeudvalget 2015-16 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Kirkeudvalget 2015-16 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Kirkeudvalget 2015-16 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Lovafdelingen Dato: 12. april 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.: 2016-750-0375

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2012/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-801-0009 Fremsat den 13. marts 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

Lovtidende A. 2010 Udgivet den 23. september 2010. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

Lovtidende A. 2010 Udgivet den 23. september 2010. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. september 2010 21. september 2010. Nr. 1093. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet I medfør af 123, 123 a, stk. 7, 123

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 283 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 N O T A T om aftaler mellem USA

Læs mere

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejder mellem menighedsråd m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 390 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 390 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 390 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 27. marts 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0498 Dok.:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven. Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2015-16

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven. Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2015-16 Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2015-16 Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven (Ophævelse af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. 2008/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 25. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-730-0749 Fremsat den 28. januar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 108 Folketinget Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) til

Forslag. Lovforslag nr. L 108 Folketinget Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) til Lovforslag nr. L 108 Folketinget 2015-16 Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.

Læs mere

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017 BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0036 Senere ændringer til

Læs mere

2015/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag.

2015/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag. 2015/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2015-1902-0276 Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind)

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2010-3061/1-0062 Dok.: SJE43283 Samlenotat vedrørende de sager inden for

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. juni 2009 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: KBU40346 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Rådets

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen) BEK nr 282 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 12-122-0007 Senere ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige andre love Kirkeudvalget 2009-10 L 115 Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Kopieret fra Retsinformation (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114507) den 26. april 2010. Fremsat den 1. april 2008 af finansministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 773 af 26/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 1. Indledning Anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2015 er indgået mellem Justitsministeriet og Rigsadvokaten og dækker den samlede anklagemyndighed.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juli 2011 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Mette Johansen Sagsnr.: 2011-304-0023 Dok.: 203019 G R U

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2014-15. Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2014-15. Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen) til Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-

Læs mere

REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2014 til 31.

REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2014 til 31. REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014. Maj 2015 Side 2 af 53 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903

Læs mere