Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset

Transkript

1 Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse INDSATS: Tilpasning af indsats BEGRUNDELSE: Det vurderes at institutionen har gjort en indsats i arbejdet med sociale relationer, men at der skal være en mere tydelig organisering af dagen og rollefordeling, således at relationer ikke forstyrres og der sikres muligheder for nærværende voksen kontakt helle dagen. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Der blev observeret, at medarbejderne var lydhøre og imødekommende, dette ses i forbindelse med, at medarbejderne oftest er i børnehøjde og gerne med øjenkontakt i deres dialog med børnene. Dernæst sker tingene i barnets tempo og med en opmærksomhed på barnets perspektiv - det betyder at det tog lang tid inden alle børn er samlet til samling eller før børnene har taget deres tøj på og kan gå ud. Der blev også observeret en interesse for alle børn, og at medarbejderne følger børnenes spor f.eks. var der opbygget en forhindringsbane, og medarbejderne var opmærksom på, hvornår det enkelte barn var klar til prøve banen, og at alle børn fik muligheden. Dernæst opdeles børnene oftest i mindre grupper, og medarbejderen sidder sammen med børnene. Der er enkelte medarbejdere som primært står op. Der blev observeret flere situationer, hvor aftaler bliver genforhandlet, eller hvor man lige skal vende noget med en kollega, således at kollegaer forstyrres i deres nærvær med børnene. Dernæst blev det observeret, at en medarbejder var alene på legepladsen i en periode, og det blev meget en opsyn rolle og ikke nærvær med børnene. Institutionen oplyste, at de i børnehaven har haft en dialog om barn voksen kontakten i forløbet med inklusionsvejlederen. De har dernæst fået opbygget en metode til at arbejde tryghedscirkler, og hvad de gerne vil blive bedre til i forhold til at støtte det enkelte barn. De en ny struktur, således at de har to team med faste møder, som sikrer dialog om det pædagogiske arbejde og mulighed for videndeling blandt andet voksen barn kontakten.

2 Det anbefales at aftale en mere tydelig struktur og rolle fordeling, således at der sikres en god bemanding over hele dagen, som sikrer gode muligheder for voksen barn kontakten og at alle børn får den hjælp de har behov for. Det anbefales at arbejdet med tryghedscirklen bredes ud til hele institution en, således at der er arbejdes med en fælles metode som et fælles grundlag for barn voksen kontakten. Inklusion og fællesskab Børne- og ungefællesskaber til alle Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnenes egne kulturfællesskaber er central INDSATS: Tilpasning af indsats Det vurderes, at institutionen har gjort en indsats i arbejdet med inklusion og fællesskabet, da de i børnehaven har haft en drøftelse af at understøtte børnenes deltagelsesmuligheder i inklusionsforløbet i klyngen, men at det endnu ikke har sat sig tydelige spor i alle situationer i praksis. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Der blev observeret, at der var sket en positiv ændring i forhold til at skabe zoner med gode legemuligheder for børnene, men der er fortsat områder, der fremstår rodet eller tomme. De har haft 2 personalemøder om de fysiske rammer, det første hvor udfordringer blev belyst og på andet møde undersøgte de mulighederne. Det kan være svært at rumme vilde lege inde, men der skal arbejdes med at skabe muligheder for mere stille aktiviteter og lege samt at få tingene ned i børnehøjde, men de afventer af rummene skal males. Der er også sket en ændring ift., at det pædagogiske personale understøtter børnenes leg, hvor medarbejder mere sidder sammen med børnene, og hjælper barnet i legen i stedet for at gå rundt. Det er dog vigtigt at få mere opmærksomhed på, hvordan medarbejdere kan understøtte børnenes deltagelsesmuligheder i legefællesskaber. Dernæst at medarbejderne får skabt en større balance mellem leg og voksen initierede aktiviteter, således at medarbejderne understøtter børnenes læring på baggrund af deres behov og interesser. F.eks. var en gruppe piger der var uenige og medarbejderen opfordrede dem til at lege sammen i dukkekrog, og medarbejderen gik i dukkekrogen med piger og gik igen, og kort efter forlod pigerne også rummet. Der var behov for at pigerne fik hjælp både ift. rummets indregning med inspiration, og dernæst behov for hjælp til at komme i gang med legen med at fordele rolle, hvilket børnene udtrykte med problemer i deres uenighed. Det blev kun observeret, at børnene i begrænset omfang hjælp med dagligdagens opgaver, f.eks. er der en dreng der skal dele madkasser ud til alle børn, i stedet for kunne hvert bord fordele opgaverne ved spisesituationen, så er det lettere at overskue for børnene. Der blev kun observeret meget få konflikter, konfliktløsningen tog ikke afsæt i viden fra Fri for mobberi. Institutionen oplyste, at de havde kufferterne, men materialet var svært at gå i gang med uden undervisning. De har derfor planlagte, at alle skal at kurset i Fri for mobberi i løbet af Institutionen oplyste, at de vægter venskaber og fælleskab, som indgår som en vigtig del i deres

3 pædagogiske principper. De har arbejdet med er en opmærksomhed på dels børnenes venskaber på tværs af stuerne og dels hvordan både medarbejdere og børn taler om andre børn. En stor gruppe medarbejdere i børnehaven har som nævnt også deltager i inklusionsforløbet, og et personalemødet blev prioriteret til ved Margit Nielsen om voksen relationer, således at alle medarbejdere kunne deltage i oplægget. Institutionen har perioder, hvor der er en gruppe børn der arbejder med tema f.eks. fisk. De har på nuværende tidspunkt fokus på sociale relationer ud fra børnegruppens behov. Det anbefales at institutionen arbejder videre med udvikle gode tematisere legeområder eventuelt med inspiration for en støttepædagog ved at ansøge om støtteforløb til at udvikle legezoner. Det anbefales at institutionen fastholder deres plan med, at alle medarbejdere får kursus i Fri for mobberi, og at de bruger materialet dels til konflikthåndtering og dels til at understøtte børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskaber suppleret med viden fra forløbet ved inklusionsvejleder. Det anbefales, at de får skabt en balance mellem leg og vokseninitierede aktiviteter, således at der pædagogisk arbejdes med f.eks. fællesskaber i både leg og voksen initierede aktiviteter, og således der skabes en bredere udfordring i børnenes læring. Sprogindsatsen Muligheder gennem sprog Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog Indsats: Ny indsats Det vurderes at institutionen har gjort en indsats i arbejdet med sprog, men der kan ikke observeres et fælles grundlag for det pædagogiske arbejde med sprog i praksis. Dette kommer til udtryk ved: Der blev observeret en stor variation i det fysiske læringsrum, og hvordan det kan understøtte børns sproglige udvikling. I Vuggestue var der tydelig læsekrog til hygge og læsning, men ingen i børnehaven og heller ingen udklædningstøj. Billeder på vægge er i mange forskellige højder og eller tomme, så det vurderes at der ikke er arbejdet med hvordan de fysiske rammer understøtter børnenes sproglige udvikling. De har dog som nævnt haft 2 personalemøder om de fysiske rammer og også således at de understøtter børnenes sproglige udvikling og med opmærksomhed på stille rum. Dette kan endnu ikke observeres i praksis, da de afventer at væggene skal males. Der er rigtig gode betingelser for kommunikation, der tales altid i en lav tone til børnene, og opdeles i mindre grupper, der er mange små rum og begrænset baggrundsstøj. Der blev observeret flere dialoger med børnene med 5-turtagninger, og hvor medarbejderne bruges de understøttende sprogstrategier. Der var også flere situationer, hvor der ikke var kommunikation med børnene, og hvor børnene talte sammen uden at de blev understøttet af det pædagogiske personale. Der var heller ikke en tydelig tilgang til at sætte ord på handlinger, eller have udvalgte fokus ord i pædagogiske aktiviteter. Institutionen har ikke haft en drøftelse af deres plan for det pædagogiske arbejde med sprog ifølge læreplanen siden den blev udarbejdet. De har

4 drøftet, hvordan de kan få mere sprog i det daglige pædagogiske arbejde samt give feed-back til kollegaer især ikke uddannede medarbejdere, men der er ikke udarbejdet et fælles grundlag for indsatsen. Anbefaling Det anbefales, at de i forbindelse med styrket læreplan får fokus på sprogarbejdet, således at alt pædagogisk personale får en højere grad af viden om det pædagogiske sprogarbejde samt viden om de understøttende sprogstrategier. Der udbydes jævnligt kurser på BUF Akademi: Det anbefales, at de arbejder videre ud fra den fælles ramme for de gode fysiske rammer der understøtter børnene sproglige udvikling, og at der arbejder videre med at skabe stille rum for børnene, og får iværksat de ting der skal gøres på trods af malingen. Det anbefales, at de arbejder videre med at få sprogarbejdet inkludere i det daglige pædagogiske arbejde og sætte ord på handlinger, således at der bliver skabt mere systematik og fælles grundlag for sprogarbejdet, og således at medarbejderne får en metode til konstruktiv feed-back til kollegaer. De kan eventuelt aftale et forløb med sprogvejlederen Isabella Mørck. Forældresamarbejde Forældrepartnerskab Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab Indsats: Tilpasning af indsats Det vurderes, at institutionen har gjort en indsats i arbejdet med forældresamarbejdet, men at det endnu ikke har sat sig tydelige spor i praksis i forhold til at forældre systematisk bliver orienteret deres barns dag i institutionen. Dette kommer til udtryk ved: Forældrerepræsentanten oplyste, at de oplevede at institutionen var lydhøre over for det de kom med og de fik informationer om, hvordan det gik deres barn i institutionen. Der var dernæst en efterspørgsels på et højere informationsniveau omkring daglige aktiviteter, og hvad børnene har lavet i løbet af dagen, da der var begrænsede informationer på KBHforældre. Der kan i den forbindelse være behov for, at understøtte det pædagogiske personale i at bruge KBHbarn, således at det opleves lettere tilgængeligt. Vi talte om hvilke informationer der fremadrettet er relevante at synliggøre for forældrene dels planlægningen for dagens aktiviteter, som betyder at forældre dels kan forberede deres børn på, hvad der sker i institutionen, og dels hvad børnene har lavet i løbet af dagen for at forældre bedre kan kommunikere med deres børn om, hvad de har lavet i institutionen. Institutionen har arbejdet med andre typer af forældremøder, hvor de har inddraget og haft en dialog med forældre om legeaftaler og inklusion. Der var stor opbakning til forældremødet, og forældrene oplevelse, at de blev taget med ind i institutionens udfordring og muligheder i det pædagogiske arbejde. Mødet og dialogen har haft stor betydning for fællesskab og forældrepartnerskabet, og forældrene oplevede, at de blev både informeret, inddraget og vejledt

5 omkring principper for det pædagogiske arbejde med inklusion. Institutionen har meget tydelige faste aftaler for både forældremøder og forældresamtaler, og inddrager forældrene ved bekymringer. De har især haft fokus på fælles procedure opstartsmøder, således at der sikres at viden om barnet ikke går tabt i overgange. At medarbejderne får viden om, hvordan de oplysninger om aktiviteter kan formidles via KBHbarn, således at det er let tilgængeligt og eventuelt kan indgå som aktivitet med børnene. Sammenhænge og overgange Alle børn skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Indsats: Vedligeholdelse af indsats Institutionen har, som nævnt under forældresamarbejde, haft fokus på en ny procedure for opstartssamtaler, således at der sikres at relevant viden videregives i samarbejde med forældrene. Møderne tager afsæt i dialogskemaet fra BUF, som er udarbejdet til børn i udsatte positioner. Institutionens har erfaringer med, at skemaet med fordel kan bruges til alle børn. Institutionen arbejder i den forbindelse internt med at få mere tydelighed på deres arbejde med at få barnet klar til børnehaven. Institutionen har tillige bidraget til fælles aftaler i Stærkt samarbejde om Sammen om Barnet blandt andet med dialogguide for opstart samtaler. Institutionen er i gang med at implementere øvrige aftaler omkring Sammen om barnet. Institutionen har i den forbindelse en målrettet indsats for at bruge videnoverdragelse til både en samtale i efteråret (5 årsstatus) og i forhold til at videregive relevante informationer til fritidsinstitution og skole i februar. Der er fokus på at få opbygget en kultur for at få skabt glidende og nemme overgange for barnet, ved samtaler, gensidige besøg, således at barnet får kendskab til det nye og de nye voksne, og således at det tilpasses det enkelte barn. Ingen Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børnegruppe og øvrige lokale forhold Indsats: Ny indsats Det vurderes at institutionen ikke har gjort en særlig indsats i forhold til arbejdet med refleksion og metodisk systematik, således at der opfølges op på pædagogiske tiltage og reflekteres over data fra f.eks. TOPI. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Institutionen har haft fokus på en ny

6 struktur med teammøder, hvor de dels har fokus på planlægning af det pædagogiske arbejde, og at de er nysgerrige på hinanden praksis med at spørgsmål omkring hvad er der skal ske for børnene og hvorfor. Institutionen har fortsat en udfordring omkring afslutning og opsamling af de pædagogiske aktiviteter. Der er antræk til at arbejde med SMTTE modellen, men det er endnu meget begrænset, hvor meget den bruges. Det kan tillige hænge sammen med, at de både udarbejder en TOPI og en børneprofil på alle børn. De bruger primært børneprofilerne til at udarbejde handleplaner for det enkelte barn og forældresamtaler. De får ikke reflekteret over TOPI vurderinger til planlægningen af det pædagogiske læringsmiljø, og indholdet i de pædagogiske aktiviteter med børnene. Vi havde en dialog om, at det er vigtigt at personalet ikke vurderer alle børn to gange både i TOPI og i en børneprofil, da det giver udfordringer ift. at få en refleksion af deres vurderinger af børnene og dernæst ift. at arbejde mere systematisk med SMTTE til planlægningen af det pædagogiske arbejde med børnene. Anbefaling Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer. At de får fokus på TOPI vurderingerne, og en prioritering af den samlede børnegruppens trivsel, således at denne viden kan bruges til planlægningen af det pædagogiske arbejde for børnene, både individuelt og gruppevis eventuelt i samarbejde med den pædagogiske konsulent. TOPI vurdering kan tillige bruges til forældresamtaler. At der arbejdes mere systematisk med SMTTE modellen til planlægningen af det pædagogiske arbejde, og således at dette kan danne baggrund for en mere systematisk og reflektere i evaluering af det pædagogiske arbejde, som er en vigtig del i arbejdet med den styrkede læreplan. Institutionen har en ny struktur med teammøder, hvor de dels har fokus på planlægning af det pædagogiske arbejde, og at de er nysgerrige på hinanden praksis med at spørgsmål omkring hvad er der skal ske for børnene og hvorfor. Institutionen er en fortsat en udfordring omkring afslutning og opsamling af de pædagogiske aktiviteter. Der er antræk til at arbejde med SMTTE modellen men det er endnu meget begrænset, hvor meget den bruges. Det kan tillige hænge sammen med, at de både udarbejder en TOPI og en børneprofil på alle børn. De bruger primært børneprofilerne til at udarbejde handleplaner for det enkelte barn og forældresamtaler. De får ikke reflekteret over TOPI vurderinger til planlægningen af det pædagogiske læringsmiljø, og indholdet i det praktiske arbejde. Vi havde en dialog om, at det er vigtigt at personalet ikke vurderer alle børn to gange, således at de ikke kan prioriterer at få en refleksion af deres vurderinger af børnene til planlægningen af det pædagogiske arbejde. Det anbefales at de får fokus på TOPI vurderingerne, og en prioritering af refleksion over den samlede børnegruppens trivsel, eventuelt i samarbejde med den pædagogiske konsulen, således at denne viden kan bruges til planlægningen af det pædagogiske arbejde for børnene, både individuelt og gruppevis. TOPI vurdering kan tillige bruges til forældresamtaler. At der arbejdes systematisk med SMTTE modellen til planlægningen af det pædagogiske arbejde, og således at dette kan

7 danne baggrund for en mere reflektere i evaluering af det pædagogiske arbejde, som er en vigtig del i arbejdet med den styrkede læreplan.