DSK-LMKFRRWImch :17 5EPBARCODE: OU662PE4345

Transkript

1 1

2 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne for den gældende periode. Aftalen indeholder opgaver, mål, økonomi, aktiviteter, institutionens øvrige rammer samt dialog og opfølgningsproces. Hvem skrives aftalen til? Virksomhedsaftalen bliver indgået med alle Aabenraa Kommunes decentrale institutioner/ enheder. Baggrundsmateriale for virksomhedsaftalen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsioven). - Sund Opvækst. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik (Behandles på Byrådsmøde okt. 2018). Herudover politikker og retningslinjer gældende for Dagtilbud, bl.a.: Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole Sammenhæng og overgange mellem dagtilbuddene Fællesskabets børn Fremmødeprocedure Tværfagligt samarbejde 0-18 år i Børn og Skole i Aabenraa Kommune Samt de øvrige generelle politikker og retningslinjer for Aabenraa Kommune. Hvordan er virksomhedsaftalen udarbejdet? Aftalen indgås mellem institutionslederen og direktøren for Børn og Skole. Aftalen er gældende for Dialog og opfølgning Dialog og opfølgning vil ske på dialogmøder med forvaltningen og institutionerne i november Og som en naturlig del af kommunens generelle tilsyn jf. Aabenraa Kommunes rammer for tilsyn med dagtilbud. 2

3 2. Grundoplysninger 2.1 Navn og kontakt Institutionens navn: Adresse: Telefonnummer: Åbningstider: Aabenraa Børnehus Borgmester Finks Gade 17, 6200 Aabenraa Mandag - torsdag kl Fredag Institutionstype Institutionstype: Børnehave 2.3 Ledelsen Leders navn: Telefonnummer: Anders Møller amoell@aabenraa.dk Souschef/ daglig leder: 2.4. Bestyrelsen Formands navn: Telefonnummer: Shane Bekker Dhiman

4 3. Opgaver 3.1 Mission: Hvorfor er vi her? Her beskrives kort, hvad Institutionen vil: Børnehuset vil i samarbejde med Aabenraa kommune, skabe de bedst mulige betingelser for børn og unge. Så de kan vokse op i trygge og udviklende rammer samt føle, at de er I et fællesskab med andre. Vi vil tilbyde en børnehave hvor nærvær, tryghed og omsorg er i højsædet. Vi vil tilbyde en institution, hvor læreplaner og børnemiljøet bliver fulgt i den daglige praksis. Børnefællesskaber og de sociale kompetencer har et særligt fokus I dagligdagen. 3.2 Vision: Hvad vil vi være kendt for? Vi vil være kendt for, at være en glad og åbensindet institution. Vi vil være imødekommende og have en tilgang til et positivt samarbejde, intern som ekstern samt skabe et godt og solidt fundament for vores børn, så de bliver klar til at møde den store verden. 3.3 Hvad er vores værdier i opgaveløsningen Her beskrives institutionens eget værdigrundlag. Fokus på det enkelte barn og deres forældre. Tryghed, omsorg og forståelse for den enkelte families sociale status, så familien trives og har det rart i mødet med personalet. Fem ord der går igen i børnehusets værdisæt er følgende: Fællesskab, åbenhed, nærvær, tryghed og anerkendelse. 4

5 4. Indsatsområder og mål 4.1 Indsatsområder Aftalen indeholder følgende Indsatsområder, besluttet af Børne- og Uddannelsesudvalget 1. For : Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området. - I bedes evaluere indsatsen og vurdere om I har nået jeres mål og delmål. 2. For : Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget. - I bedes evaluere Indsatsen og vurdere om der er behov for justering. 3. Institutionens eventuelle egne indsatsområder:

6 4.2 Kvalitets- og udviklingsmål Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området - Evaluering INDSATSOMRÅDE 1 : Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer inden ^or området UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ TEGN (SMARTE*) STATUS MÅL A. flere ledere er bekymrede for børnenes motoriske udvikling, B. en stigning i Indstillinger til børnefysioterapeut på børn med motoriske og sensoriske udfordringer og C. forskningen viser, at fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning for den fysiske, psykiske og sociale udvikling og derfor har indflydelse på barnets læringsmuligheder Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, så aktiviteterne tilrettelægges for større og mindre grupper. I perioder kan der aftales et forløb for et barn som har særlige udfordringer som kan ske i samarbejde med enten en fysioog ergoterapeut. Der har været øget fokus på bevægelse og motorik og sanse motorik generelt i hele huset. Der har været individuelle forløb med fysio- og ergoterapeut for børn med store motoriske udfordringer. Faste motoriske og sansemotoriske forløb både i huset og i naturen, herunder ved skov og strand. Bevægelseslege, forhindringsbaner, tovbaner, børneyoga, kaste- gribe, øje- hånd koordinering m.m. Vi har tilføjet og meldt os til følgende eksterne projekter/aktiviteter. Hop og spring med Oliver, Hej skal vi lege DGI aktiviteter Krop og bevægelse med Anne Thometla Naturvejleder Lars Ravn. Vi har gennemført de satte mål gennem forskellige aktiviteter og brugt det valgte materiale. Udbyttet har været til stor glæde for børn og voksne. Børnehuset har købt Indendørs motorik tegebane som bliver flittigt brugt på tværs af stuerne. Vi har brugt specifikke motoriske øvelser, som er målrettet til den enkelte aldersgruppe. Vi har fået fat i de børn som havde svært ved disse øvelser Vi oplever at en øget opmærksomhe d på motorik og bevægelse, har en positiv effekt på børnene. De oplever en større glæde ved at bruge deres krop, de Udvikler sig positivt sansemotorisk Vi vil gerne have mere fokus på at udvikle specifikke motoriske forlob for det enkelte barn/børn Alle institutioners pædagogiske praksis rummer solid viden om børns motoriske og sansemotoriske udvikling samt byder på rige muligheder for fysisk aktivitet. Derved øges det grundmotoriske fundament hos flere børn i Aabenraa Kommune og antallet af børn med motoriske vanskeligheder mindskes. Vi har alle opnået mere viden via diverse kurser, læringsmaterial er og vidensdeling og ny udveksling af ideer i personalegrupp en. ^ SMARTE mål betyder, at målene er Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsafgrænsede og Evaluerbare. 6

7 4.2.2 Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget - Status (jf. forandringsmodel virksomhedsaftale 2016) ML2 Senest ved udgangen af 2020 viser sprogvurderinge jr af børn i 3 års alderen og inden skolestart, at børnenes MMBllle niveau flenereltoa for den enke te ermet. UDFORDRINGE R INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ TEGN STATUS MÅL Vi oplever at børn ikke bruger mange ord men ofte lyde 1 deres kommunikation med hinanden. Til tider har børnene et hårdt sprogbrug overfor hinanden. Deres adfærd kan bære præg af hvor stærke de er i deres sprog og ikke mindst har tært hvordan de bruger det. Manglende empati kan have stor indflydelse på sprogbruget. Vi har mange tosprogede, som taler dansk Indbyrdes, men det danske er meget ringe, ensformigt og ikke udviklende. Vi oplever at flere børn har udtalevanskelighe der når de starter i børnehaven. Vi undrer os men er også blevet bedre til hurtigt til at få kontakt med talehørekonsulent for at få rådgivning. Vi vil tage hånd om det enkelte barn som skulle have brug for udvikling på sprogområdet. Vi vil prioritere det enkelte barns behov. Dette kan gøres i mindre og større grupper. Den nuværende indsats opretholdes og ud fra børnenes sprogvurderinger der fokus på de indsatsområder der måtte være hos det enkelte, Højtlæsning med visning af billeder og ikke vise billeder - brug fantasien. Dialogisk læsning. Ordtræning, lytteaktiviteter, lade børn fortælle, fokus på begreber, udtale, øvelser, rim og remser. Udvikling af sproget kan foregå mange steder. Madpakkespisning, madordning, samtale ved puslebordet, i skoven, rundkreds og være en del af andre aktiviteter der bliver udført. Det fungerer godt med de nuværende aktiviteter, og vi fortsætter med at øge børnenes ordforråd ved at benævne ALT og føre mange samtaler med børnene. (SMARTE) Have fokus på børnenes sproglige udvikling. Deres sprogbrug, adfærd, og kommunikation overfor andre samt deres forståelse for dialog og at kunne forstå kollektive beskeder. Personalet har evalueret indsatsområdet/de Imål og følger delmålene fint. Der arbejdes kontinuerligt. Udfordringerne har ændret sig det seneste års tid, og vi har derfor særligt fokus på ordforråd, sprogforståelse og udtale. Der laves sprogvurderinger på alle børn og der er særlig opmærksomhed på sproget generelt. Følger Aabenraa Kommunes tidsplan Udfører sprogvurderinger af børn i 3 års alderen og "inden skolestart" Vi har deltaget i de forløb der har været for implementering af målrettet sprogpraksis og der arbejdes kontinuerligt med at udvikle og forbedre børnenes sprog. Vi vil videreudvikle deres sprogforståelse og sprogbrug, så deres ordforråd bliver større og mere hensigtsmæssig i samtale med andre. Vi vil fortsat arbejde på at gøre børnenes sprog mere nuanceret, udvikle ordforråd og sprogforståelse samt have fokus på udtale tidligere end for. 7

8 4.3 Kompetenceudvikling Hvilke kompetencer er centrale at udvikle blandt institutionens medarbejdere, for at institutionen kan løse udfordringer i fremtiden? Opretholdelse af det gode læringsmiljø og kompetenceudvikling af sprogpædagoger. 5. Aktivitetsmål og økonomi 5.1 Aktivitetsmål Her fremgår det børnetal, som er lagt til grund for beregning af budgetrammen for Som udgangspunkt fordeles budgetterne på grundlag af den enkelte institutions børnetal og institutionens åbningstid. Antal børn: 3-5 år: Budget Her fremgår institutionens oprindelige budget inkl. de 2 mio. kr. til løft til daginstitutionsområdet. Budgetrammen reguleres hver måned i overensstemmelse med institutionens faktiske børnetal. Budget kr. 6. Underskrift Dato Direktør, Børn og Skole 8