Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2

3 Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af bygningskonstruktøruddannelsen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4

5 Indhold Indstilling 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. ISBN Indledning Indstillingens indhold Organisering 3 2 Indstilling 5 3 Vurdering af kriterieopfyldelsen Profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) Struktur og indhold (kriterium 5-24) Internationalisering (kriterium 25) Organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) Undervisere (kriterium 30-33) Studerende (kriterium 34) Eksamener og prøver (kriterium 35-39) Kvalitetssikring (kriterium 40) 20

6

7 1 Indledning 1.1 Indstillingens indhold Denne indstilling er EVA s bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag vedrørende fortsat godkendelse af tildeling af professionsbachelortitlen. Der er foretaget en samlet vurdering af bygningskonstruktøruddannelsen på Nordjyllands Erhvervsakademi i forhold til de kriterier der er fastlagt for professionsbacheloruddannelserne. Vurderingen er foretaget på baggrund af institutionens redegørelse og dokumentation for opfyldelse af professionsbachelorkriterierne. Desuden er informationer og indtryk fra EVA s besøg på institutionen indgået i vurderingen. Dokumentationsindsamlingen er principielt afsluttet efter besøget på institutionen. Efterfølgende er der i nogle tilfælde medtaget dokumentation som er formuleret før besøgsdagen, mens dokumentation som er formuleret efter besøget, ikke er kommet i betragtning. Efter besøget kan der således være sket ændringer på institutionen som ikke indgår i vurderingsgrundlaget for denne akkreditering. For fremtidige akkrediteringer vil dokumentation fremsendt efter besøget ikke komme i betragtning uanset tidspunktet for formulering. Det skal bemærkes at kriterierne ikke vægter lige, og at indstillingen er foretaget på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsesinstitutionen i forhold til professionsbachelorkriterierne. De områder i professionsbachelorkriterierne der vægter mere i vurderingen, vedrører bl.a. forhold som forskningstilknytning, praktik og undervisernes kvalifikationer. For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. I den forbindelse angives i hvert tilfælde den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til en eller enkelte dokumentationskilder for hvert kriterium, også selvom institutionen i sin redegørelse henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. Som retningslinje henvises til den dokumentation der ligger tættest på regelgrundlaget for uddannelsen, dvs. uddannelsesbekendtgørelse, studieordning osv. i nævnte rækkefølge. Besøgene nævnes eksplicit i de tilfælde hvor det skønnes nødvendigt at uddybe vurderingsgrundlaget for et kriterium. Den viden der blev indsamlet under besøgene, er dog indgået i vurderingen af alle relevante kriterier. I de tilfælde hvor kriteriet er delvist eller ikke opfyldt, er der angivet en begrundelse herfor. I enkelte tilfælde gælder dette også hvor kriteriet er opfyldt. 1.2 Organisering I forbindelse med akkrediteringen har EVA nedsat en faglig ekspertgruppe der har haft ansvaret for at vurdere de kriterier der forudsætter en fagspecifik indsigt. Ekspertgruppens medlemmer er: Arkitekt MAA Otto Käszner, selvstændigt arkitektfirma Cand.psych. og MBA Hans Jørgen Knudsen, regionschef og lektor ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har desuden også haft et selvstændigt ansvar for at vurdere de kriterier der relaterer sig til rammer og procedurer for uddannelsen. EVA s projektgruppe består af evalueringskonsulenterne Tommy Hansen og Anette Dørge Jessen. Indstilling 3

8 Indstilling 4

9 2 Indstilling Ud fra en samlet vurdering af bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi i forhold til professionsbachelorkriterierne indstilles det at Aalborg Erhvervsakademi får en betinget godkendelse til fortsat at tildele studerende på uddannelsen titlen som professionsbachelor. Nedenstående betingelser skal være opfyldt og dokumenteret over for Danmarks Evalueringsinstitut senest to år fra en dato fastsat af Undervisningsministeriet. En indstilling om endelig godkendelse forudsætter: at skolen i forbindelse med næstkommende revision af studieordningen reviderer formuleringen af uddannelsens målsætning således at det eksplicit fremgår at uddannelsen giver forudsætninger for videreuddannelse (kriterium 1). at uddannelsen inddrager resultater af international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen (kriterium 12). at uddannelsen inddrager forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen (kriterium 15). at skolen sikrer at erfaringerne fra praktik inddrages i undervisningen (kriterium 17). at uddannelsens praktik udvides til mindst 20 uger svarende til mindst 30 ECTS-point (kriterium 18). at skolen iværksætter initiativer der sikrer at der i højere grad sker en udveksling af viden mellem praktikstedet og uddannelsen, fx ved at udvide formatet for den skriftlige tilbagemelding fra praktikstedet eller ved at gennemføre opfølgningsaktiviteter der styrker tilbagemeldingen fra praktiksted til uddannelsen (kriterium 21). at skolen udarbejder retningslinjer for plan og indholdsbeskrivelse for praktikken (kriterium 22). at skolen skriftligt formulerer målsætningerne for den ønskede sammensætning af undervisernes baggrund (kriterium 30). at skolen sikrer at en større del af underviserne har formelle faglige kvalifikationer der ligger over afgangsniveauet for uddannelsen (kriterium 31). at skolen igangsætter initiativer der sikrer at en større del af underviserne erhverver de formelle faglige kvalifikationer (kriterium 32). Indstilling 5

10 Indstilling 6

11 3 Vurdering af kriterieopfyldelsen 3.1 Profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) Kriterium 1: Der skal være formuleret et formål for uddannelsen. Formålet skal være formuleret under hensyntagen til to principper: 1) at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og at fungere selvstændigt inden for det eller de professions- eller erhvervsområder som uddannelsen retter sig imod, og 2) at de studerende skal erhverve sig forudsætninger for videreuddannelse, herunder gennem masteruddannelser og særlige kandidatuddannelser. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: Bekendtgørelse om bygningskonstruktøruddannelsen, BEK nr. 682 af (herefter omtalt som uddannelsesbekendtgørelsen) kapitel 1, 1, studieordning for bygningskonstruktøruddannelsen og erhvervsakademiuddannelsen byggetekniker (august 2003) kapitel 2, afsnit 2.1. Begrundelse: Uddannelsens formål er ikke formuleret under hensyntagen til begge principper. Det beskrevne formål relaterer sig alene til det første princip vedrørende erhvervsudøvelse. Det andet princip vedrørende forudsætninger for videreuddannelse er ikke ekspliciteret i uddannelsens formål. Det fremgår imidlertid af skolens samarbejdsaftale med Aalborg Universitet (AAU) fra oktober 2003 at de to institutioner skal tilstræbe at der etableres en sammenhæng af studiestruktur mellem relevante uddannelser på Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) og AAU. Skolen må i forbindelse med næstkommende revision af studieordningen revidere formuleringen af uddannelsens målsætning, så det eksplicit fremgår at uddannelsen giver forudsætninger for videreuddannelse. Desuden må skolen for at realisere formålet arbejde på at opnå sammenhæng i studiestruktur med relevante uddannelser på AAU. Uddannelsens mål er på tilfredsstillende vis gjort offentligt tilgængeligt i uddannelsens bekendtgørelse, rammestudieordning for de fem bygningskonstruktørskoler og skolens egen studieordning. Kriterium 2: I forlængelse af formålet skal uddannelsens faglige profil være beskrevet. Det skal være klart hvad der udgør de centrale og fundamentale dele/fag der danner uddannelsens identitet (kernefaglighed), og hvad der udgør supplerende fagområder der i højere grad kan betragtes som støttefag, tilvalg eller specialiseringer. Dokumentation: studieordningen kapitel 0, afsnit og kapitel 3, afsnit 3.4 (obligatoriske del) og afsnit 3.5 (valgdelen), semesterplaner for semester. Kriterium 3: Uddannelsens formål skal være operationaliseret i målsætninger som er på et tilstrækkeligt præcist niveau til at disse kan lægges til grund for en vurdering/evaluering. Indstilling 7

12 Dokumentation: studieordningen afsnit og semesterplaner semester hvor der er angivet mål for hvert semester. Kriterium 4: Uddannelsesinstitutionen skal have viden om hvorvidt målsætningerne nås. Dokumentation: tilbagemelding fra skole- og erhvervscensorer. Indstilling 8

13 3.2 Struktur og indhold (kriterium 5-24) Kriterium 5: Uddannelsens struktur skal være i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. Det betyder blandt andet at uddannelsen er mellem tre og fire år svarende til 180 og 240 ECTSpoint (European Credit Transfer System). Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 1, 2. Kriterium 6: Uddannelsen skal omfatte både teori og praktik i en kombination således at der udveksles værdier og kundskaber mellem uddannelsen og professionen/erhvervslivet, og således at centrale tendenser i professionen/erhvervslivet nemt og hurtigt inddrages i uddannelsen. Dokumentation: studieordningen kapitel 3 ( Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse ) og kapitel 8 ( Praktik ). Kriterium 7: Uddannelsen skal indeholde et bachelorprojekt der er en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem der er centralt i forhold til professionen, og som ligger inden for den faglige profil. Dokumentation: studieordningen afsnit 3.5 (Valgdelens specialeforløb og deres mål ), semesterplan for 7. semester (speciale og bachelorprojekt). Kriterium 8: It skal indgå i undervisningen både som redskab, pædagogisk metode og som et middel til informationsformidling. Dokumentation: redegørelsen, projektrapport vedrørende UNIKT-projektet, projektrapport vedrørende udvikling af studiesalen på BTH. Kriterium 9: Uddannelsen skal sikres nem og hurtig inddragelse af viden om forskning og forskningsresultater inden for uddannelsens fagområde blandt andet gennem samarbejde med universiteter og/eller sektorforskningsinstitutioner. Dokumentation: samarbejdsaftale med AAU fra oktober 2003 om bl.a. 1) øget synliggørelse af uddannelsesudbud over for erhvervslivet bl.a. ved etablering af fælles efteruddannelsesprojekter, 2) videreformidling af relevante virksomhedsprojekter gennem videnskabsbutikken på AAU, 3) Fælles netværksaktiviteter, 4) information om iværksætteraktiviteter på tværs af institutionerne, 5) etablering af sammenhæng i studiestruktur for relevante uddannelser på NOEA og AAU, 6) efter-/videreuddannelse for NOEAs undervisere, 7) lærerudveksling, 8) besøg af internationale gæsteforelæsere, 9) igangsættelse af fælles udviklingsprojekter. Indstilling 9

14 Begrundelse: Kriteriet er opfyldt på trods af at samarbejdsaftalen med AAU er relativ ny, og den konkrete opfølgning på aftalens punkter stadig er begrænset. I vurderingen er der lagt vægt på at der foreligger en formaliseret samarbejdsaftale der giver mulighed for at sikre en kontinuerlig inddragelse af viden om forskning og forskningsresultater i undervisningen. Af besøget fremgik det at der især er foretaget opfølgning i forhold til igangsættelse af fælles udviklingsprojekter og aftale om et pædagogisk efteruddannelsesforløb for en række undervisere på uddannelsen. Kriterium 10: Den faglige profil skal understøttes af obligatoriske uddannelseselementer. Dokumentation: studieordningen kapitel 3, afsnit 3.34 ( Obligatoriske emneområder og deres mål ), semesterplaner for semester. Kriterium 11: Som supplement til uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer skal der i det omfang det er relevant, være valgfrie fag der giver mulighed for forskellig profilering af uddannelsen, ligesom de tjener til udvikling blandt de studerende. Dokumentation: studieordningen kapitel 3, afsnit 3.5 ( Valgdelens specialeforløb og deres mål ), semesterplan for 7. semester ( Speciale og bachelorprojekt ). Kriterium 12: Undervisningens vidensgrundlag skal inddrage resultater af såvel dansk som international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: Inddragelse af resultater af dansk forskning: bogliste og litteraturanvisninger i semesterplaner. Primære kildehenvisninger er SBI-anvisninger fra By og Byg, Normer fra Dansk Standard, publikationer fra Teknologisk Institut og anvisninger fra BPS. Inddragelse af resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder: projektbeskrivelse for BygSolprojektet, projektbeskrivelse for UNIKT-projektet, projektbeskrivelse for Problembaseret Læring; projektbeskrivelse for Udvikling af studiesalen på BTH. Begrundelse: Kriteriet er kun delvist opfyldt idet der ikke foreligger dokumentation for at der inddrages resultater af international forsknings- samt forsøgs- og udviklingsarbejder. Skolen må fremover sikre at der inddrages resultater af international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen. Inddragelse af resultater af dansk forskning indgår derimod som en kontinuerlig del af uddannelsen (jf. bogliste og litteraturanvisninger i semesterplaner). Resultater fra danske forsøgs- og udviklingsarbejder indgår i forskelligt omfang og med forskelligt sigte. BygSol-projektet har først og fremmest haft en afsmittende effekt på de studerendes valg af projekt- og specialeemner. UNIKT-projektet fra 2002 om udvikling af nye it-kompetencer i netbaseret skolesamarbejde er blevet implementeret i undervisningen på semester. Udviklingsprojektet om Problembaseret Læring fra 2000 er i en forsøgsperiode anvendt på en klasse og anvendes nu som generel pædagogisk metode i undervisningen. Kriterium 13: Ved tilrettelæggelse af uddannelsen, herunder praktikken, skal der anvendes undervisnings- og arbejdsformer der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. Indstilling 10

15 Kriteriet er opfyldt Dokumentation: studieordningen kapitel 5 ( Pædagogik ). Kriterium 14: Undervisningsformerne (herunder undervisnings- og praktikbaserede læringsformer) skal kombineres således at de sikrer realiseringen af uddannelsens formål og målsætninger. Dokumentation: studieordningen kapitel 5 ( Pædagogik ) og notat vedrørende læringsformer samt besøget. Kriterium 15: Forskningsmetode og videnskabsteori skal inddrages i uddannelsen således at de studerende får mulighed for at følge og anvende forsknings- og udviklingsarbejde inden for fagområdet. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse: Der inddrages ikke forskningsmetode og videnskabsteori i uddannelsen. Skolen begrunder dette med at skolen ikke er en forskningsinstitution med forskningsforpligtelse. Uddannelsen må fremover sikre at der inddrages forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen. Kriterium 16: I undervisningen skal der inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: Nationale forsknings- og forsøgs- og udviklingsarbejder: projektbeskrivelse for BygSol-projektet, projektrapport for UNIKT, projektrapport for BYGiNord, projektrapport for Problembaseret Læring. Begrundelse: Kriteriet er kun delvist opfyldt idet der ikke er dokumentation for at undervisningen inddrager resultater fra internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder der er relevante for professionen. Skolen må derfor fremover sikre at der inddrages resultater fra internatonale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen. Kriterium 17: I undervisningen skal de studerendes erfaringer fra praktikforløb inddrages. Kriteriet er ikke opfyldt Dokumentation: vedlagte eksempler på specialerapport og bachelorprojekt. Begrundelse: Kriteriet er ikke opfyldt. Praktikkens tilbageløb til uddannelsen er begrænset til den studerendes valg af emner til specialerapport og bachelorprojekt på 7. semester. Skolen har dog praksis for at sprede erfaringerne fra praktik til både lærergruppen og studerende bl.a. ved afholdelse af en praktikeftermiddag for tidligere praktikanter. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt for at opfylde kriteriet idet der ikke foreligger dokumentation for at erfaringerne fra praktik indgår i selve undervisningen. Skolen må derfor sikre at erfaringerne fra praktik inddrages i undervisningen. Indstilling 11

16 Kriterium 18: Der skal indgå praktik i uddannelsen svarende til mindst 30 ECTS-point. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 1, 2, stk. 6. Begrundelse: Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen at praktikken er 10 uger hvilket svarer til 15 ECTS-point. I forlængelse heraf må praktikken udvides til mindst 20 uger svarende til mindst 30 ECTS-point. Kriterium 19: Praktikken skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med en progression mod det selvstændigt udøvende. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 2, 4, stk. 3 og studieordningen kapitel 8 ( Praktik ), semesterplan for 6. semester. Kriterium 20: Praktikken skal tilrettelægges således at der sikres sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Dokumentation: fælles brochure for de fem bygningskonstruktørskoler Information om praktik, side 2 ( Fakta om praktikordningen ): en virksomhed kan godkendes som praktiksted, når arbejdsopgaverne i firmaet er af en sådan art, at de kan varetages af en bygningskonstruktør. Kriterium 21: Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: Retningslinier for praktikrapport, referat fra lærermøde om emnet praktik. Begrundelse: Der er dokumentation for at der sker en videnoverførsel fra praktiksted til den studerende i form af Retningslinier for praktikrapport. Desuden er der som dokumentation vedlagt referat fra et lærermøde der omhandler praktikken. Referatet afspejler at der sker en refleksion over praktikerfaringer. Der foreligger imidlertid ikke dokumentation for at praktikken fører til udveksling af viden fra skolen og erhvervslivet/professionen. Skolen har i redegørelsen vedlagt eksempler på tilbagemeldinger fra praktiksteder, men disse er ikke fyldestgørende dokumentation for at denne udveksling finder sted. Skolen må derfor iværksætte initiativer der sikrer en højere grad af udveksling af viden mellem praktikstedet og uddannelsen. Dette kunne fx ske ved at udvide formatet for den skriftlige tilbagemelding fra praktikstederne eller ved at gennemføre opfølgningsaktiviteter der styrker tilbagemeldingen fra praktiksted til uddannelsen. Kriterium 22: Der skal være defineret og beskrevet mål med praktikken, og disse skal være udmøntet i en plan og en indholdsbeskrivelse for praktikken. Indstilling 12

17 Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: fælles brochure for de fem bygningskonstruktørskoler Information om praktik side 3 ( Praktikantens forventninger og opgaver ), praktikkontrakt og semesterplan for 6. semester. Begrundelse: Kriteriet er kun delvist opfyldt idet der kun foreligger skriftlig dokumentation for praktikkens mål (jf. Information om praktik og studieorientering 6. semester). Der foreligger ikke en tilstrækkeligt udmøntet plan og indholdsbeskrivelse for praktikken. Praktikkontrakten er ikke fyldestgørende i den sammenhæng. Skolen må derfor udarbejde retningslinjer for plan og indholdsbeskrivelse for praktikken. Kriterium 23: Der skal foretages evaluering af de studerende i praktikforløbet på baggrund af eksplicitte og kendte kriterier og procedurer. Dokumentation: Retningslinier for praktikrapport og evalueringsskema. Kriterium 24: Der skal være åbenhed omkring og eksplicitte standarder for hvilke krav der stilles til en praktikvejleder/-instruktør og til et praktiksted. Dokumentation: fælles brochure for de fem bygningskonstruktørskoler Information om praktik side 3 ( Virksomhedens forventninger og opgaver ), praktikkontrakt og semesterplan for 6. semester. Indstilling 13

18 3.3 Internationalisering (kriterium 25) Kriterium 25: Institutionen skal fremme udveksling af studerende gennem samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner i et omfang der er i overensstemmelse med uddannelsens formål og målsætninger. Dokumentation: samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter i Edinburgh og Oxford om studenterudveksling. Indstilling 14

19 3.4 Organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) Kriterium 26: Det faglige og administrative ansvar for uddannelsen skal være placeret klart og entydigt. Dokumentation: organisationsplan og funktionsoversigt. Kriterium 27: Uddannelsens ressourcegrundlag skal være tilstrækkeligt til at gennemføre og opretholde de nødvendige uddannelsesaktiviteter. Kriterium 28: Der skal være en eksplicit strategi for hvordan eksisterende faciliteter udnyttes for at fremme uddannelsens målsætninger. Dokumentation: studieordningen kapitel 15, afsnit 15.2 ( Studiemiljø ), 15.4 ( EDB-udstyr ) og 15.6 ( Adgang til skolens faciliteter ). Kriterium 29: Der skal være formuleret målsætninger og retningslinjer for studievejledning. Dokumentation: studieordningen kapitel 9 ( Vejledning ) og funktionsbeskrivelser for studievejlederområdet. Indstilling 15

20 3.5 Undervisere (kriterium 30-33) Kriterium 30: Der skal være formuleret målsætninger for den ønskelige sammensætning af undervisergruppens uddannelses- og erfaringsbaggrund. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: redegørelsen. Begrundelse: Kriteriet er ikke opfyldt idet skolen ikke har formuleret målsætninger for den ønskede sammensætningen af undervisernes baggrund. Det fremgår imidlertid af redegørelsen at skolens strategi er at underviserne samlet set skal have et kvalifikationsniveau der ligger højere end adgangsniveauet. Med samlet set menes både faglige kvalifikationer som relevant erhvervserfaring. Det fremgår også af redegørelsen at skolen til stadighed ønsker at ansætte bygningskonstruktører som undervisere for at beholde professionsretningen i sammensætningen af undervisere. Skolen må fremover sikre at målsætningerne for den ønskede sammensætning af underviserne formuleres skriftligt. Kriterium 31: Underviserne ved uddannelsen skal samlet set have et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: undervisernes cv er. Begrundelse: Ud fra en samlet vurdering af undervisernes faglige baggrund er kriteriet ikke opfyldt.11 ud af skolens 27 undervisere (inklusive undervisere på den udlagte undervisning i Holstebro) har en uddannelsesmæssig baggrund der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen (kandidat/masterniveau). Skolen må fremover sikre at en større del af underviserne har formelle faglige kvalifikationer der ligger over afgangsniveauet for uddannelsen. Kriterium 32: Hvis ikke en betydelig del af underviserne har formelle kvalifikationer der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen (det vil sige uddannelser på master-, kandidat- eller ph.d.- niveau), skal der være igangsat initiativer med henblik på at flere undervisere kan erhverve sådanne kvalifikationer. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: redegørelsen Begrundelse: Kriteriet er ikke opfyldt idet der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for at der er igangsat initiativer for at sikre at flere undervisere erhverver formelle faglige kvalifikationer. Ifølge redegørelsen er en enkelt underviser i gang med en masteruddannelse i it og læring på AAU. Skolen må igangsætte initiativer der sikrer at flere undervisere erhverver formelle kvalifikationer der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Kriterium 33: Uddannelsen skal have defineret forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet/professionen og have tilknyttet undervisere der deltager i sådanne aktiviteter. Indstilling 16

21 Dokumentation: projektbeskrivelse for BygSol, projektbeskrivelse for BYGiNORD, projektbeskrivelse for Fou-projektet, cv er for undervisere hvoraf det fremgår hvem der deltager i forsøgs- og udviklingsarbejder. Indstilling 17

22 3.6 Studerende (kriterium 34) Kriterium 34: Der skal være formuleret begrundede kriterier for optagelse på uddannelsen. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen 41 og kvalitetskriterier for optagelse af ansøgere til konstruktøruddannelsen. Indstilling 18

23 3.7 Eksamener og prøver (kriterium 35-39) Kriterium 35: Bachelorprojektet skal afrapporteres skriftligt og bedømmes desuden ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige bachelorprojekt og den mundtlige præstation ved prøven. Prøven er individuel. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 4, 8, studieordningen afsnit 3.5, semesterplan 7. semester Kriterium 36: De studerende skal bedømmes individuelt også når der er tale om gruppeeksamen. Dog kan én ekstern prøve aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Dokumentation: eksamensbekendtgørelsen. Kriterium 37: Prøveformerne skal være begrundet i uddannelsens formål. Dokumentation: studieordningen kapitel 6 ( Eksamen og bedømmelse ). Kriterium 38: Mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Ved eksterne prøver forstås prøver som bedømmes af eksaminator(er) og af en eller flere censorer der er beskikket af Undervisningsministeriet. Dokumentation: eksamensbekendtgørelse, studieordningen kapitel 6, censorfortegnelse. Kriterium 39: Eksamensbeviset skal give et fyldestgørende billede af de studerendes kvalifikationer og skal indeholde karakterer, angivelse af fag/fagelementernes størrelse med ECTS og et diploma supplement. Dokumentation: eksempel på eksamensbevis. Indstilling 19

24 3.8 Kvalitetssikring (kriterium 40) Kriterium 40: Institutioner der udbyder professionsbacheloruddannelser, skal løbende foretage kvalitetsvurderinger og -udvikling af uddannelsen/uddannelserne. Dokumentation: procedurebeskrivelse for midtvejsevalueringer (systematiske semesterevalueringer), tilbagemeldinger fra skole- og erhvervscensorer, forretningsorden og referat fra møder med uddannelsesudvalg, referat af DSR-møder, referater af klassemøder. Begrundelse: Kriteriet er opfyldt idet der foreligger dokumentation for at der foretages systematiske evalueringer, og at der i forlængelse af disse iværksættes opfølgning. Indstilling 20