Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

Transkript

1 Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

2 Inklusion Dagsorden Hvad er inklusion? ADHD og inklusion Hvad kan der gøres i skolen?

3 Inklusion Kort introduktion til inklusionsbegrebets historie i Danmark Inklusion er baseret på idealerne i FN s Konvention om Barnets Rettigheder og i Salamanca-erklæringen fra 1994 (EU). ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov uddannelsessystemet skal indrettes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov Inklusion erstattede det mere fysiskbetonede begreb rummelighed op gennem 00 erne, for at flytte optikken væk fra at bare rumme til at være aktivt inkluderende.

4 Inklusion Kort introduktion til inklusionsbegrebets historie i Danmark I 2009 blev Danmark omfattet af FN s Handicapkonvention fra Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet - Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed - at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov. (Uddrag)

5 Inklusion Inklusion er ikke et spørgsmål om tilstedeværelse, men deltagelse! Fællesskab er utrolig vigtigt. (At du bliver set og har værdi). Det at være sammen med andre børn, er mere styrende for børns adfærd end hvad de er sammen om.

6 Inklusion flere forståelser ETISK Alle har ret til deltagelse i almene fællesskaber. POLITISK Eksklusion truer samfundets sammenhængskraft. Parallelsamfund i uddannelse og på arbejdsmarkedet. At lære sammen er at lære at leve sammen ØKONOMISK Udgifter på specialområdet fortsætter med at stige. 30 % af alle udgifter i folkeskolen går til specialundervisning. 25 % af alle elever er oprettet som sag i PPR. Eksplosiv vækst i antallet af børn med diagnoser (ADHD, autisme). Væksten i specialudgifter - færre resurser på almenområdet 5,6 % af alle elever er henvist til specialklasse eller specialskole PÆDAGOGISK Segregerede miljøer har utilsigtede konsekvenser. Vejen tilbage til almene institutioner er en lang proces. Stigmatiserende effekter er barrierer for deltagelse og læring Specialviden er vigtigere end specialinstitutioner

7 Inklusion (er også økonomi) Camilla Brørup Dyssegaard, post.doc, DPU/Aarhus Universitet

8 Flere børn med diagnoser inkluderes i folkeskolen

9 Børn med udviklingsforstyrrelser Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Ross W. Greene

10 Diagnoser Psykiatriske diagnoser gives når følgende grundkriterier kan opfyldes: Symptombilledet skal være til stede mere eller mindre fra fødslen. At vanskelighederne medfører problemer i forhold til skole, hjem og fritid Det indebærer at der er en tydelig sammenhæng mellem omgivelsernes krav og hvem der får en diagnose!

11 ADHD For at diagnosen ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) gives, skal 3 grundkriterier været opfyldt: Hvor der for ti år siden var cirka 2000 danskere, der dagligt tog medicin mod ADHD, så er det tal i dag mangedoblet til over Opmærksomhedsvanskeligheder manglende koncentrationsevne Hyperaktivitet Impulsivitet handler uoverlagt Kilde: Per Hove Thomsen. Børnepsykiater og professor ved Århus universitet

12 Unormalitet Børn med særlige behov i folkeskolen 1% Autisme-tilstande 20% Børn med særlige behov 14,3% specialundervisning (drenge udgør 66%) 5-6% udviklingsforstyrrelser (op til 8%!) (5,5% gik i ekskluderende tilbud i 2010)

13 Beskrivende symptomer Empatiforstyrrelse Affektreguleringsvanskeligheder Mentaliseringsvanskeligheder Strategiforstyrrelse Svag central kohærens Eksekutive vanskeligheder Stressfølsomhed Sansefølsomhed

14 Affektregulering - empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau Børn med kognitive vanskeligheder har ofte vanskeligheder med affektregulering Lettere problemskabende adfærd er egentlig forsøg på at bevare selvkontrollen At nægte At gå to skridt væk eller stikke af At råbe, spytte eller slå ud efter folk Skældsord og trusler At bide sig i hånden eller skære sig i armen

15 Affektregulering - empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau Tillid og selvkontrol Man kan bevare selvkontrollen selv i svære situationer, hvis man er sammen med nogen, han har tillid til Kiks i pædagogikken kan rummes af barnet, hvis personen som kikser er en, det har tillid til Man bør derfor vurdere sine metoder ud fra, om de Bygger på barnets selvkontrol Opbygger tillid til personalet

16 Affektsmitte - empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau Affekt smitter! Når du er glad, bliver jeg glad Når du er sur, bliver jeg sur

17 Affektsmitte - empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau Alle børn er født med affektsmitte Det er det første led i empatiudviklingen De fleste børn lærer at skelne mellem egne og andres affekter inden de er 4 år gamle Det gør alle børn desværre ikke

18 Affektfølsomhed - metode - empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau Mindsk de store følelser! Low arousal approach Undvig øjenkontakt i konfliktopbygning Bliv ikke smittet af barnets uro Sørg for at du kan smitte barnet med din ro Respekter det personlige rum Hver gang barnet går et skridt væk fra dig, skal du gå to skridt baglæns Stil dig aldrig lige overfor et barn i affekt

19 Affektfølsomhed - metode - empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau Afledninger er bedre end minuskrav Afledninger mindsker risikoen for konflikter Flytter fokus fra begyndende affektintensitet Og kan bruges ved konflikter mellem børn Afled via affekt Humor Affektbefrielse Afled med mere håndfaste midler - is er bedre end konflikter

20 Mentalisering - empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau Det sidste niveau i empatiudviklingen At regne på andres sindsstemning og hensigter Mentaliseringsevnen udvikles hele livet Konsekvenser for børn med udviklingsforstyrrelser: Svært ved at forstå, hvad andre tænker Forstår ikke, at andre oplever verden anderledes end en selv Vanskeligheder med at sammenligne sig med andre Egocentricitet

21 Strategiforstyrrelse - beskrivende symptomer, kognitivt niveau Strategiforstyrrelse medfører at det er svært at forstå årsag-virkningsforhold At strukturere verden Central kohærens eller at være aktivt meningsskabende Se de store sammenhænge Man vil gerne placere ansvaret uden for sig selv Satser på detaljer, da det er svært at se helheder

22 Central kohærens - metode - strategiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau Vi skal lave rytmer i hverdagen Vi skal definere strukturer Vi skal lave vi-oplevelser

23 Central kohærens - metode - strategiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau Irettesættelser Der er ikke vist en positiv effekt af irettesættelser af børn Men derimod effekterne Svagere relationer med irettesætteren Manglende entusiasme Mindre udholdenhed Svagere koncentrationsevne Depression og lavt selvværd Fysiske sygdomme Fortæl i stedet, hvad man skal gøre - Og hvornår man har gjort noget rigtigt. Ros!

24 Konsekvenspædagogik

25 Eksekutive vanskeligheder - strategiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau Der findes ingen stædige børn Men en del ganske infleksible! NEJ! Infleksibilitet er tvangsmæssig Derfor siger en del børn automatisk nej til alt uventet Når de egentlig mener: Giv mig lige 10 minutter Derfor skal vi kravtilpasse

26 Sansefølsomhed - sanseforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau Børn med udviklingsforstyrrelser har en større grad af sansefølsomhed Anderledes lydopfattelse Anderledes smerte, temperatur eller smerteoplevelse Lysfølsomhed Kinæstetiske sanseforstyrrelser Vanskeligheder med at filtrere indtryk At overvældes af verden At strukturere indtryk Sansefølsomhed er derfor en ganske stor stressfaktor

27 Sanseinteresse - sanseforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau Sanseforstyrrelser medfører ofte mange positive oplevelser At være interesseret af smag og dufte At være interesseret i lys At være interesseret i farver, former, visuelle mønstre Kinæstetiske oplevelser Absolut gehør Men medfører også ofte at børnene skærmer sig og undviger andre

28 Stressfølsomhed - beskrivende symptomer, kognitivt niveau Børn med kognitive vanskeligheder er mere stressfølsomme end andre Stress er ofte en stor miljøfaktor i forhold til adfærd Gennem gode relationer, struktur og sansehjælpemidler er man med til at mindske stressen for børn med udviklingsforstyrrelser

29 Hvad ved vi virker?

30 Inklusion og differentiering Fokus på Gode relationer mellem voksne og elever Gode relationer mellem elever Tilstedeværelse af regler og håndhævelse af regler Lærerne har evne til at lede klassen og læringsprocesserne Dagen i skolen har et klart indhold, klare arbejdsmåder samt tydelig differentiering Der er et godt forældresamarbejde Udfordringer og krav til elever, der motiveres og mestrer disse krav Der er brug af forskellige former for opmuntring af prosocial adfærd

31 Inklusion og differentiering En løbende proces Man forandrer sig, når man mødes med positive forventninger. Kompleksiteten, ex i et klasselokale, er større end at finde frem til en simpel årsag-virkning. Børn er handlende individer, som søger at skabe mening i sin tilværelse Man lærer børn at være fleksible, ved at byde dem med differentierede tilgange

32 Inklusion og differentiering Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende læringsmiljø i Danmark Brug af begrebet inklusion frem for rummelighed Teamsamarbejde Viden om undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder Tilgængelighed af AKT-lærere- og læseekspertise (ex læsevejledere) Forebyggende indsats Kort og koncentreret specialpædagogisk indsats Supervision og støtte fra PPR Godt forældresamarbejde Brug af handle- og elevplaner

33 Inklusion og differentiering Udvikling i en inkluderende retning Fokus på teamsamarbejde Klasserumsledelse Relationsdannelse LP, Signs of Safety, PALS m.fl. (skoleindgribende modeller) Ressourcelærerne årshjul proaktive indsatser Undervisningsdifferentiering

34 Tak for opmærksomheden