Det er macho at turde bede om hjælp - side 28 OST. Nr. 4 - september bladet

Transkript

1 Det er macho at turde bede om hjælp - side 28 4 Nr. 4 - september 2013 OST bladet Småpakkerne skal med på cyklen Når virksomheden beslutter, at ca. 2 mio. pakker skal flyttes, får det selvfølgelig konsekvenser for medarbejderne. Opgaven er så at sikre, at medlemmerne får en ordentlig behandling...side 4 POST

2 12:03 Side 1 OST bladet indhold leder Udgives af: Landsbrancheklubben 3F-Post Redaktion: Lars Chemnitz (ansv.) Gunnar Rasmussen Peter Madsen Claus K. Hertz Redaktør: Gunnar Rasmussen gunnar.rasmussen@c.dk 4 10 Postbude og slagteriarbejdere har det dårligste arbejdsmiljø I skrivende stund fylder A4 s undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i forskellige brancher medierne og ikke mindst i diskussionerne på Post Danmarks arbejdspladser. I undersøgelsen rammer Post Danmarks arbejdspladser meget beskæmmende bunden. Redaktion: Kampmannsgade København V Telefon Telefax Layout: Claus K. Hertz Tryk: Kailow Tryk, 2610 Rødovre Udgivet i eksemplarer Indlæg til næste nummer må være redaktionen i hænde senest 8. november 2013 Småpakkerne skal ud på cyklerne. Det er ca. 2 millioner småpakker. Derfor skal PAK reducere med 120 årsværk. 14 I sommeren 2012 ramte en bølge af tyverier pakkebilerne. Og siden har der været ca. 400 tyverier af endnu flere pakker. 20 Hvordan i alverden er vi havnet der? En virksomhed, der stræber efter exellence. En virksomhed, der gennem benchmark måler sig op imod andre virksomheder og konsekvent stræber efter at være blandt de bedste i klassen! Selvfølgelig er det en uhørt svær proces, vi er igennem. Digitalisering og brevfald skaber begrundet frygt og utryghed. Men når det er sagt, er det også helt tydeligt, at ledelsen nu er ved at stramme den økonomiske spændetrøje så hårdt, at alt overskud ryger helt ud af arbejdspladserne. Undersøgelsen kalder på et helt andet ledelsesmæssigt fokus på medarbejderne og lederne. Man driver nu engang ikke en virksomhed fremad med en ensidig ingeniørtilgang til forandring, og slet ikke hvis empatien i ledelsesgerningen forsvinder. Jens Moberg, har siden den 18. april i år været formand for bestyrelsen i PostNord. Vi har talt med ham om hans ledelsesfilosofi m.m. 30 Evnen til at klare de nødvendige forandringer og evnen til at være med til at drive nye produkter fremad, risikerer lige nu, at blive slidt i stykker. Ledelsen må løfte blikket og vise i praksis, at medarbejderne er virksomhedens vigtigste aktiv. I PRT (Produktion og Transport), som dækker pakke- og brevcentrene og transporten, har man nu fået en pendant til D96 følgegruppen i Distribution (DIS), et såkaldt Dialogforum. Vi forventer selvfølgelig, at ledelsen tager undersøgelsen alvorligt. Vi forventer, at ledelsen stiller sig det centrale spørgsmål, om man er på rette spor i ledelseshåndteringen af de forandringer virksomheden skal gennemgå. Et interessant spørgsmål man yderligere kan stille er: Hvorfor genfinder vi ikke disse dybt problematiske konstateringer, i virksomhedens egen måling Fokus? - måske trænger den til et serviceeftersyn? I Østjyllands Postcenter er 3 distributionscentre lagt sammen og flyttet ind i ledige lokaler Husk, vi har aftalt med hinanden, at den store omstilling skal sørge for: Udviklende arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø!

3 Småpakker på cyklerne Hvorfor? Småpakkerne skal på cyklerne og 60 særlinge fra PAK skal over i brevomdelingen Fra den 9. september 2013 skal 2 mio. småpakker ikke længere omdeles af PAK, men af brevbærere på cykel eller knallert. En småpakke vejer under 3 kg. og måler, når man lægger bredde, højde og længde sammen, under 70 cm. Ca. 2 mio. pakker svarer til godt 120 årsværk. Derfor lagde ledelsen i PAK på et møde den 6. juni op til, at 120 pakkebude ansat på særlige vilkår (sv ere) skulle overflyttes til arbejde i brevomdelingen. Det kunne fællestillidsrepræsentanterne i PAK ikke gå med til. Og efter forhandlinger er det i stedet endt med en aftale om, at ca. 60 sv ere overflyttes, svarende til den forventede merbemanding i brevomdelingen. De resterende 60 årsværk findes ved, at man først rydder op i midlertidigt ansatte, timelønnede og deltidsansatte, og minimerer både overarbejdet og brugen af tilkaldevikarer. Forventningen er nu, at det ikke vil komme til afskedigelser af fuldtidsansatte postarbejdere, og at det i hvert fald vil være af minimalt omfang, hvis det mod forventning alligevel skulle ske enkelte steder. Johannes-Evald Rossau og Dzevad Ramic - Det er et spørgsmål om penge, og om i sidste ende at få flere pakker i huset. Og på den måde håber vi også at få vores kolleger tilbage igen. Det arbejder vi begge hårdt på For at få flere pakker i huset Hvorfor flytter man småpakkerne over på cyklerne? - Det er et spørgsmål om penge, hvor formålet i sidste ende er at få flere pakker i huset og dermed også få flere kolleger i PAK. Et formål, vi selvfølgelig kun kan skrive under på og støtte op om, siger fællestillidsrepræsentant for postarbejderne i PAK, Dzevad Ramic. - Det er nemlig 6-7 kr. billigere at omdele småpakker til private fra brevbærercykler, fordi der er mindre afstande imellem afleveringerne, og fordi cyklen er et billigere transportmiddel end en bil. Og det betyder igen, at vi bliver billigere på de andre pakker, og derfor forventer at få 4-6 mio. flere pakker ind som følge af dette og andre tiltag, der er i gang, fx døgnbokse, postbokse i Coop og modtagerflex. Det er dog nok noget optimistisk sat. At få 2 mio. pakker tilbage ville jeg virkelig anse for en sejr. - Det er en ren besparelse, for at vi kan tilbyde bedre rabatter på årskontrakterne og få flere erhvervspakker ind i huset, siger fællestillidsrepræsentant for ansatte på særlige vilkår i PAK, Johannes-Evald Rossau. Og på den måde håber vi også at få vores kolleger tilbage igen. Det arbejder både Dzevad og jeg på. Desværre har der bare endnu ikke været den store fremgang i antallet af pakker, selv om kurven er ved at vende den rigtige vej. At blive flyttet eller fyret Hvorfor flytter man så sv erne over i brevene? Johannes: - Fordi der nu var en overtalssituation i PAK og et arbejdskraftbehov i DIS. Men det er bestemt ikke nogen behagelig situation for kollegerne at skulle flyttes. Folk er meget utrygge, og det har jeg stor forståelse for. Jeg har også selv prøvet det. Så jeg ved godt, hvad det vil sige at blive prik- PAK, Oliefabriksvej, Amager Alt er gået efter bogen ket og få at vide: Du skal ikke lave det arbejde mere, du skal op og lave noget andet. Det er ikke sjovt, når man ikke har bedt om det. Vi sv ere har jo nok også troet, vi var sikret. For selv om man selvfølgelig før har flyttet sv ere, så er det, at man på én gang pludselig flytter så stor en portion som 60 med et pennestrøg, jo aldrig sket før. Det har vi ikke været bare i nærheden af. Så jeg har meget forståelse for de berørte kolleger. Og også forståelse for, at dem, der er tilbage, er utrygge. Men jeg har sandelig også forståelse for postarbejderne. For det er jo trods alt sådan, at en sv er, når arbejdet forsvinder et sted, bliver flyttet over til et andet arbejde og altså stadigvæk får sin månedsløn, mens en postarbejder i samme situation lige pludselig bare ikke har nogen løn mere. Og når man flytter sv ere, undgår man fyringer af postarbejdere? Dzevad: - Når virksomheden beslutter, at ca. 2 mio. pakker skal flyttes, får det selvfølgelig konsekvenser for medarbejderne. Og vores opgave fra faglig side er så at sikre, der bliver overholdt de aftaler, der ligger, og at medlemmerne får en ordentlig behandling. Men en opgave som den, Johannes og jeg her har fået, bliver aldrig populær. For uanset hvad vil konsekvenserne for kollegerne ikke være rare. Ca.2 mio. pakker giver ca.124 stillinger. Og man kan så enten afskedige eller flytte folk i det antal. Vores aftaler siger, at hvis mere end 50% af arbejdsopgaven flytter, flytter du med opgaven. Men det er jo ikke tilfældet her. Hvert pakkebud mister ca. 10 småpakker om dagen. Og ifølge ansættelseskontrakten osv. kan en postarbejder blive fyret pga. arbejdsmangel, mens man som ansat på særlige vilkår skal kunne tåle at blive flyttet 40km. Og så har Johannes og jeg prøvet at finde frem til, hvad der alt taget i betragtning er bedst i Johannes: - Ja, helt klart. Dzevad: - Den besked, at du om ca.3 måneder ikke skal være pakkebud længere, men brevbærer uanset hvad, er ikke nem at sluge. Men der er jo kun to muligheder: enten fortsætter man med at have et arbejde, eller om et stykke tid har man ikke længere noget arbejde. Og der har vi altså delt det lige: 60/60 og så flest muligt bevarer fuldtidsarbejdet. den kedelige situation. Og som det ser ud, har vi overholdt de regler og retningslinjer, der er. Desværre har der været problemer i den konkrete proces, som både ledelsen og vi må lære af. Johannes: - Vi har hele tiden haft en føler tilbage til vores faglige bagland for at sikre os, at vi ikke overtræder nogen juridiske bestemmelser eller rettigheder. Og der har vi fået nik til, at det, vi har gjort, er 100% i orden. 4 Postbladet september 2013 Postbladet september

4 Småpakker på cyklerne Hvorfor lige 60? Giver flere jobs i brevene Hvorfor endte det med, at lige 60 skulle flyttes? Johannes: - Deres udspil var, at ca. 120 stillinger skulle nedlægges. Men vi strittede voldsomt imod, og det endte med, at ca.60 sv ere skulle flyttes over i brevomdelingen. Men det skulle så også være her og nu. Vi prøvede jo alt: tilkaldevikarer, timelønnede og midlertidigt ansatte skulle der ryddes op i først. Og så kunne man derefter se på, hvad der var tilbage. Men det var ikke til diskussion. De ca. 60 skulle flyttes her og nu. For os var det selvfølgelig også vigtigt, der ikke blev flyttet flere, end der var brug for idis. Skal de så ud som afløsere? Johannes: - Det var vigtigt for mig at få opfyldt to krav for de medarbejdere, der blev flyttet over. Man skal tænke på, at de yngste sv ere jo har års anciennitet i Post Danmark. Så derfor var det ene krav, at de ikke skulle over og være afløsere, men så vidt muligt have en fast stilling. Det andet, der også var vigtigt, var, at de alle sammen blev sendt afsted med en D 10 er i baglommen. Forstået på den måde, at der ikke skal kunne ansættes så meget som en eneste medarbejder i PAK, uden at vores forflyttede folk først var blevet spurgt. Selvfølgelig kan det være, at hvis vi spørger dem om ½ år, ja så er de faldet så godt til, at de ikke ønsker at komme tilbage, men de skal have tilbuddet, inden man går ud på det fri marked og ansætter en medarbejder. En småpakke i bil = brud på aftalen Johannes: - Dzevad og jeg vil følge vores kære postmestre tæt mht. brug af midlertidigt ansatte, timelønnede og tilkaldevikarer. Vi håber derved at kunne få vores kolleger tilbage. Overarbejde kan man ikke undgå og er man også forpligtet til. Men vores kolleger, der er tilbage, skal ikke udsættes for overarbejde i stor stil. Dzevad: - Vi følger virkeligt nøje den her proces. Og hvis det viser sig, at der et sted bliver ansat en, uden de forflyttede først har fået tilbuddet, så er det brud på den aftale, vi har lavet. Johannes: - Ligeledes vil vi holde koncernen op på, at de pakker, vi har afleveret, ikke skal køres ud i bil. De skal køres ud på cykel. Det er det, aftalen går på, og det er der, besparelsen er. Så sker det, så er vi der også, for det er også brud på aftalen. Kunne postarbejderne ikke være blevet enige med ledelsen om at flytte 124 sv ere? Dzevad: - Nej, det var en svær forhandling. I hvert fald hvis du også skal tage hensyn til postarbejderne i brevomdelingen. For brevbærerne mangler jo også opgaver. Så hvis vi flytter 124 sv er, risikerer vi hurtigt at skubbe nogle af postarbejderne ud. Så kunne de måske 3 uger efter melde ud, at der skulle fyres nogle af dem. Og hvem var så skyld i det? For vi skal ikke Vi har forsøgt at fordele smerten ligeligt også mellem pakker og breve lægge skjul på, man til hver en tid vil vælge at fyre ham, der bare har nogle måneders opsigelse, og ikke ham, der koster 3 års rådighedsløn. Vi har forsøgt at fordele smerten ligeligt også mellem pakker og breve, og kunne derfor også enes om at flytte ca. 62 sv er. Det svarer til hvad reglerne siger om overtal og arbejdskraftbehov. Og så er pakkerne i modsætning til breve nu i vækst. Det kan vel i det mindste betyde, at de i lidt længere tid end ellers ikke skal fyre nogen. Hvorfor lige mig? Dzevad: - Jeg troede, der var givet rigeligt med information om sagen, men det har vist sig, at det åbenbart ikke var nok for de enkelte. Uanset om det er en postarbejder, der skal fyres, eller en sv er, der skal forflyttes, kommer der også altid det her spørgsmål fra medarbejderen: hvorfor lige mig? Og vi skylder de ca. 62, der bliver valgt, og skal flyttes, en ordentlig forklaring. Hvis nogen af dem ikke forstår pointen i projektet, hvorfor man gør det, og hvorfor vi gør det, som vi gør, så står vi til rådighed i 24 timer. Jeg har hørt, man nogle steder ikke forstår, hvorfor man skærer her, og hvorfor det nu er dem på sv, der skal holde for. Jeg håber, folk har den opfattelse, at det ikke er nogen straf. Vi håber inderst inde, det er en midlertidig løsning, og at vi ser dem hurtigt igen. 6 Postbladet september 2013 Postbladet september

5 Småpakker på cyklerne Særlinge contra postarbejdere? Langsomt fremad Er Turn Around projektet, der blev meldt ud i januar 2012, ved at give positiv effekt? Dzevad: - Vi har mistet kunder, også sidste år, pga. prisen. Men nu er udviklingen ved at vende. Faldet er stoppet og ikke bare stoppet. Der er begyndt at være en stigning i pakker igen, specielt i det sjællandske område, hvor man har en pæn stigning. Og i København er den næsten 6%. Johannes: - Men næsten hele stigningen er på private pakker. Hvad er fremtiden? Dzevad: - Utrygheden breder sig. Og der er medarbejdere, der kommer og spørger os: hvad er fremtiden? Det er svært at give svar på. Men vi arbejder hårdt på at stabilisere og stoppe den negative udvikling, der har været, hvor vi har mistet pakker. Det lykkes på mange områder, men stadigvæk mangler der en hel del. Og man vil stadig komme til at mærke en hel del forandringer i den her virksomhed. Johannes: - Der vil helt sikkert komme flere udfordringer. På erhvervspakker, hvor de fleste penge ligger, har man dog her i juni for første gang kunnet måle, at det er begyndt at kippe. I stedet for fortsat at falde nedad er kurven rettet ud og endda begyndt at gå opad igen. Og det er jo positivt. Men Post Danmark er også som en olietanker, man ikke lige drejer rundt med i en lille sø. Så selv om man i februar-marts satte priserne ned, kom effekten ikke med det samme. For vores erhvervsliv havde jo allerede indgået kontrakter med andre udbydere. Tilbagemeldingerne fra vores sælgere var også, at kunderne er meget positive overfor vores service og også den pris, vi er kommet ned i, men de havde allerede indgået kontrakter, så det var ikke muligt for dem at vende tilbage for nuværende, da de var bundet af en indgået kontrakt. Har sagen givet gnidninger mellem sv ere og postarbejdere? Johannes: - Hvor jeg har mest føling med det, på Jylland-Fyn siden, har jeg ikke hørt om de store gnidninger medarbejderne imellem i pakkeomdelingen. Tværtimod har man støttet hinanden og sagt: Vi skal gøre, hvad vi kan for at få jer tilbage igen! Dzevad: - Der har været spørgsmålet: Er det kun os ældre, I vil skille jer af med? Men jeg synes, det er rimeligt unge mennesker, der er flyttet. Skal vi beholde de skånetjenester og tage hensyn til, at den medarbejder, der er 50 eller 60, ikke kan køre lige så mange pakker, som den på 20-25, må vi også have en balance og et mix imellem yngre og ældre, så vi kan støtte hinanden. Sagen har ikke givet strid mellem mig og Johannes. Og de ting, de gennem tiderne har forhandlet for sig selv, kan jeg kun være misundelig på - på den gode måde. Sammen har vi bare den fælles opgave at få den her virksomhed til at fungere ordentligt. GLS tjener ikke penge mere Den store konkurrent er jo GLS, vinder man ind på dem? Johannes: - Ikke rigtig på erhvervspakkerne. Men de er også gået så langt ned i pris, så nu kan det ikke give overskud. Men du skal tænke på, at de jo har en kæmpe pengetank i ryggen samtidigt med, at det jo ikke så meget er firmaet som sådan, men de mange, små vognmænd, der kører alle bilerne på franchise, der har pinen. De får en krone eller to for en pakke. Post Danmarks mål er at matche GLS s priser så længe, det er rentabelt. Hvad med privatpakker og GLS? Johannes: - Jamen, med de priser, de tager, har GLS sådan set indirekte meldt ud, at de slet ikke vil have privatpakker mere. Skal du sende et stykke chokolade fra København over til mig i Kolding, koster det 135 kr. Dzevad: - Men jeg tror nu også, vi i PAK kan tjene penge på privatpakker, og udnytte den fordel, vi har ved, at vi dækker hele landet. E-handel, som man taler om som vækstområde, er jo også privatpakker? Johannes: - Ja, det er det da. Det er fra firma til privat. 8 Postbladet september 2013 Postbladet september

6 Pakketyverier Pakker forsvandt på uforklarlig vis overvågningsvideo løste gåden Østbander stod bag Effektivitet contra sikkerhed I sommeren 2012 ramte en bølge af tyverier pakkebilerne. Og siden har der været ca. 400 tyverier af endnu flere pakker. Men hvordan det gik til, var en gåde. Fællestillidsrepræsentant for postarbejderne i PAK, Dzevad Ramic: - Mange medarbejdere har været indkaldt til tjenstlige samtaler og fået advarsler pga. forsvundne pakker. Det var faktisk ikke behageligt. Kollegerne følte ikke, deres forklaringer blev accepteret. De følte sig under stærk mistanke. Og samtalerne endte med notater med trusler om ansættelsesmæssige konsekvenser. Og det gav også en dårlig stemning på arbejdspladsen. For en masse pakker forsvandt, uden nogen kunne give en forklaring. Og så begynder man jo at mistænke hinanden, eller frygter for, man selv er den næste, der pludselig ikke kan finde en pakke, eller endnu værre: for nu igen at miste en pakke. Fællestillidsrepræsentant for ansatte på særlige vilkår i PAK, Johannes-Evald Rossau: - Der var nogle bude, der kunne huske, at de havde haft x antal pakker. Og når de kom ud og skulle aflevere dem, så var de væk. Med jammer, head set og makker går det let Dzevad: - Men nu har en overvågningsfilm fra en gade i Randers vist, hvordan østeuropæiske bander med lidt avanceret teknologi står bag tyverierne. Man ser pakkebuddet tage et par pakker på sækkevognen og låse bilen og endda gå rundt og tjekke hver eneste dør. Men man ser også en anden stå med en lille jammer, der forstyrrer signalet i pakkebuddets fjernbetjente centrallås, så låsen går op igen. Så forsvinder pakkebuddet med sin sækkevogn ud af billedet, og en tredje mand med head set, mikrofon og øresnegl, følger efter ham. Manden med jammeren har nu iført sig postregnjakke og head set, og går ind i bilen, som var det hans egen, og bliver der næsten i hele 5 minutter. Men der var vi kommet ham i forkøbet. Vi havde nemlig tabt nogle pakker på den tur og har derfor fået installeret et aflåst værdibur for ting, der kunne have tyvenes interesse. De er nu i alle biler. Han virker da også megasur, da han dukker op med to bløde pakker, og forsvinder så. Så vender han for et øjeblik tilbage, men nu uden hverken postjakke eller pakker. Måske tror han, der er noget, han har tabt. Og så kommer pakkebuddet tilbage til en åben bil. Men tyven kunne roligt rode rundt i bilen i 5 minutter, for makkeren overvågede jo pakkebuddet, og sendte ham meldinger om, at der var fred og ingen fare. Det er svært at afsløre? Johannes: - Der er kun én ting, der kan fælde sådan en. Det er, hvis der kommer en kollega eller chef forbi, der tænker: hvad er det for en karl, der går der? Ham kender vi ikke! Årvågent pakkebud fik to anholdt Men ved man, det var en østbande, der var på spil i Randers? Dzevad: - Nej, men det udtaler politiet, de har erfaring for, det er. Og fra en sag af en lidt anden karakter i København, omtalt i Metroxpress den 9. august, ved vi også, at østbanderne er ude efter postpakkerne. Og man ved, at banderne især på parkeringspladser stjæler biler ved at jamme fjernbetjente centrallåse, eller ved at opfange signalet til centrallåsen med en scanner og så genåbne bilen med det lagrede signal. Det har politiet endda selv prøvet med en politibil. Og vi har haft et tilfælde, hvor et årvågent pakkebud lagde mærke til, at en bil kørte efter ham, og så kontaktede politiet, som straks kom og i den bil anholdt et par østeuropæere udstyret med en jammer. Johannes: - Det afgørende for os er jo heller ikke, hvor tyvene kommer fra, men at man har fundet ud af, hvordan det foregår. Når der nu forsvinder pakker, kommer folk stadigvæk til tjenstlig samtale. Det skal de jo i sagens natur. Men nu foregår det i en anden atmosfære, hvor man ligesom ikke er dømt på forhånd. Dzevad: - Det er svært at sikre sig mod tyverier, når det samtidigt forventes, effektiviteten er høj. Og i forhold til brevbærerne mener vi også, der sker forskelsbehandling. Hvis et pakkebud har 4-5 pakker på sin sækkevogn, stiller den i en aflåst opgang, går op på 2. sal med en pakke, og der så er forsvundet nogle pakker, når han kommer ned, så er medarbejderen i princippet bortvist. Men hvis et cykelbud parkerer cyklen udenfor på gaden, og der mangler noget, når han kommer tilbage, så får han højest en advarsel, for man har ikke sikret noget. Johannes: - Vi kan sagtens sikre os og gå med én pakke ad gangen. Men er det nu en lang gågade som Jomfru Anegade i Ålborg, så er der 300m, du skal tilbage, hver gang, du skal hente den næste pakke til et andet sted i gaden. Har man råd til det? Vi har rejst det i D96-følgegruppen for at få det på det rene, at folk ikke bliver slagtet for noget, de også i virksomhedens interesse gør for at spare tid. Turene er vel heller ikke tilrettelagt, som om man gik med én pakke ad gangen? Johannes: - Nej, og derfor siger vi også: Hvis ikke I vil give pakkebudene nogle lempelige vilkår ligesom dem, brevbærerne har, så er vi nødt til at sige til kollegerne: så er det én pakke ad gangen, eller kun pakker til én aflevering ad gangen. Og man går aldrig fra noget. Dzevad: - Ligesom ledelsen vil vi også gerne være positive, effektive, og have flere pakker i huset, men så giver det heller ingen mening Mange steder i de større byer kan man ikke køre lige til døren at hive en medarbejder til tjenstlig samtale, fordi han mener, at hvis han skal yde en god produktivitet og service og skal aflevere 5 forskellige steder i nærheden, tager han da bare de 5 pakker på sækkevognen og flytter ikke sin bil hver eneste gang. Ellers bruger han også enormt meget tid. Johannes: - Og så er det jo ikke engang sikkert, han kan flytte bilen. For hvis det er et lukket område, så skal han jo tilbage til bilen hver gang. Og det er jo i det hele taget ikke alle steder, man kan parkere lige ved en aflevering. 10 Postbladet september 2013 Postbladet september

7 Pakketyverier Ingen småpakker ud i Gellerup I skal som resten af landet fra 9. september have småpakker med ud på cyklerne. Har I konkrete erfaringer med det? Kim Bjerre, fællestillidsrepræsentant for ansatte på særlige vilkår i postområde Midtjylland: - Kun i Silkeborg, hvor der er et miniforsøg. Og det viser, at det stiller store krav til disponeringen på dagen. Det lyder flot, at vi skal have 12 i gennemsnit. Men falder der 30 på det ene stykke og 3 på det andet, skal man jo ind og flytte moduler. Hvis det hen over ugen, måneden osv. viser sig, at det kvarter altid skal have mange pakker, kan man selvfølgelig tilrettelægge ud fra det. Men svinger det, så pakkerne den ene uge er her og den næste der, kan man jo ikke regne med noget. Og det har altså stillet store krav til arbejdsledelsen på dagen. Har I oplevet tyverier? Kim: - Ikke specielt fra forsøget i Silkeborg. Men i forvejen anmelder vi fx alle klodser til Gellerup i Århus. Og der skal vi selvfølgelig heller ikke køre småpakker ud. Ellers kommer vi bare hurtigt af med dem på den dårlige måde. Ernst Eriksen, fællestillidsrepræsentant for postarbejderne i postområde Midtjylland: - Alt det, der hedder Brabrand, er af samme årsag fravalgt til omdeling af småpakker på cykel. Brevbærerne kører i det område på knallerter eller scootere, og har også flere gange oplevet, at på trods af, de bare har bevæget sig 5 meter fra deres køretøj og ind i opgangen for at smide op i brevkasseanlægget, så Tyverier fra cyklerne Hvad med sikring mod tyverier fra cyklerne? Dzevad: - Der har været tale om, at pakker fra teleselskaber, fx iphones, ikke skulle på cyklerne. Men dem kan man ikke skille fra på pakkecentrene - endnu. Men man arbejder på det. I stedet skal de lokale postmestre og tillidsfolk mødes for at udpege de belastede områder eller kvarterer, hvor risikoen for tyverier nok er størst. Og det er da fint, man på den måde vil beskytte personalet. Men erfaringer viser, at Østeuropæiske banderne jo netop stjæler i de fine kvarterer. Så der er altid en risiko. Johannes: - Deciderede overfald, hvor tyven giver postbuddet en på lampen for at få tasken, har man nok bortelimineret ved disse aftaler, men i de rige kvarterer bliver der jo netop solgt mange iphones, og småtyverier udelukker man ikke på den måde. kan fx 2-3 drenge, der pjækker fra skolen og kommer forbi, forsøge at stjæle de scootere, selv om de ved, postbudet står inde bag gadedøren og kan se det. Der var snak om, at man skulle kunne lukke de tasker? Kim: - Ikke med lås, men man vil have en alarm i det dækken, der ligger over, så alarmen hyler, hvis du lige løfter dækkenet. En alarm, postbudet selvfølgelig selv skal kunne slå til og fra. Men jeg tror ikke, den er blevet markedsført. Og drengene i de kvarterer vil da være lige præcis fløjtende ligeglade med, om den hyler eller ej. Vil de stjæle, så stjæler de. Men der skal småpakkerne så heller ikke ud. Men forhåbentlig kan det få andre til at holde nallerne væk. De pæne kvarterer får småpakker ud på cykel, men med mange iphones og lignende i 8 pakkebude til Århus Nord og Århus City Med småpakkerne følger jo også nogle pakkebude på særlige vilkår, der skal over i brevene? Kim: - I vores nærområde kommer der 8, 4 her i Århus Nord, og 4 i Århus City. Og det har de 8 ikke været tilfredse med. De har følt sig totalt kasseret. Det er jo også første gang, man i det omfang flytter ansatte på særlige vilkår, nemlig 62 på landsplan. Og det startede da også her med en del ballade, men det er fladet noget ud. Hvordan er de blevet taget imod? Kim: - Flere af dem har været ude og fået en snak de steder, hvor de skal være, og man har fundet ud af, hvad de skal starte op med. Så på den måde er de blevet godt modtaget. Man har hørt på, hvad de siger, og de kommer så hen et sted, hvor de er lidt kendt med tingene. 7 af dem har nemlig været i brevene før. Den 8., der aldrig har været i brevene, kommer ud i Galten og skal køre depot og lidt pakker. Og det er han tilfreds med. Føler nogen så, de bliver skubbet ud, når pakkebudene kommer ind? Ernst: - Det er så det næste. De har ikke sagt noget endnu. Men det kan jo være, de gør det den dag, de bliver skubbet. Med småpakkerne er det jo arbejde til 124 årsværk, der flyttes fra PAK, men det er kun 62 Tag godt imod pakkebudene i omdelingen pakkebude, der flyttes. De må jo have noget ekstraarbejde med til brevene? Ernst: - Nej, halveringen er besparelsen ved at flytte det. Det er så meget dyrere at køre småpakkerne ud i PAK end det er at køre dem ud i blandet omdeling på cykler, at der kun skal det halve antal årsværk til at gøre det: 62 i stedet for 124. Kim: - Det er i hvert fald den måde de prøver at overbevise os om, det skal regnes ud. Men jeg tror ikke de har ret, og har de ikke det, kan det ende med at blive en god historie, da det skaber afveksling i dagligdagen for omdelerne. 12 Postbladet september 2013 Postbladet september

8 Jens Moberg ny bestyrelsesformand i PostNord En arbejdsplads, hvor folk trives Aldrig effektivt, hvis man ikke har medarbejderne med Jens Moberg, der som Corporate Vice President har bestridt en meget høj post i Microsoft, har siden den 18. april i år været formand for bestyrelsen i PostNord. Men hvad fik ham til at forlade den høje stilling i USA? Better Place Jens Moberg, der var kendt for ikke bare at skabe vækst, men også kunde- og personaletilfredshed, forlod i 2009 Microsoft for at blive chef i firmaet Better Place, der ville skabe infrastruktur for udbredelse af el-biler. - Ledelse og det at skabe bæredygtige virksomheder og arbejdspladser har altid optaget mig meget, udtaler Jens Moberg. Og når jeg kom ind i en organisation og overtog ansvaret, har jeg altid arbejdet på, at den var i bedre form, når jeg forlod den, end da jeg kom, så der var en værditilvækst, ikke kun i omsætning, men også i kunde- og personaletilfredshed. Og lidt på samme måde ville jeg nu gerne bidrage til bæredygtigheden for hele planeten, som jeg ikke synes, vi tager særlig god hånd om, så den måske kunne være i en lidt bedre form, når jeg engang skulle forlade den, end da jeg ankom. Og her tror jeg, el-biler er en central del. Omvendt måtte jeg også erkende efter at have arbejdet med det et godt stykke tid, at jeg ikke troede på den forretningsstrategi, som ejeren, Shai Agassi, har for Jens Moberg - som altid i forandring drejer det sig om at fokusere på kunderne og på medarbejderne virksomheden, og forlod den derfor i Post Danmark betyder noget Du kunne ikke bare vende tilbage til Microsoft? - Det kunne jeg måske nok. Jeg har også haft 14 fantastiske år i Microsoft. Men det var en af de gange, hvor det, når man har lukket et kapitel, føles bedre at begynde på et nyt. I de år begyndte min bestyrelseskarriere også at tage fart. Jeg blev formand for Grundfos, hvor bæredygtighed også er et centralt element, og besluttede så at fokusere på en bestyrelseskarriere. Så da PostNord kontaktede mig for at høre, om jeg kunne tænke mig at diskutere muligheden for at blive formand for PostNord, var jeg åben for det. Opvokset i Danmark, som jeg er, er Post Danmark ligesom en del af min opvækst. Og det er en virksomhed, som betyder noget for danskerne, og som de gerne ser ført videre, og som jo også tjener et vigtigt behov for os alle sammen som borgere. Spændende at være en del af transformationen Men du har jo været med til at udhule fundamentet for virksomheden? - Det kan man sige. Men den tekniske udvikling, der kører derudad, kan vi hverken gøre fra eller til, men vi kan sørge for at tilpasse os det. Og jeg synes, det er spændende at være en del af den transformation og finde ud af, hvordan posten kan fortsætte som en god og sund virksomhed, selv om det bliver en anden, end den var for 50 år siden. Og som altid i forandring synes jeg, det drejer sig om at fokusere på kunderne og på medarbejderne. Og hvis vi imødekommer vores kunders ønsker og behov mht. service, pris osv., og lykkes med at skabe en arbejdsplads, hvor folk trives, har det godt, og synes, det er spændende og rart at gå på arbejde, så tror jeg også på, vi kan sikre, at vi har en langsigtet, profitabel forretning. Jeg har nu siden 1. april været engageret i posten, og det har været dejligt hos medarbejderne at møde et stort engagement og en stor lyst til at være med til at drive de forandringer, der skal til. Og det giver mig selv en stor tro på, at det kan lykkes. Ledelsesfilosofien i din bog Rettidig omsorg (Gyldendal, 2009) svarer vel nogenlunde til ideen med vores selvbærende team (SBT)? - Ja, og jo mere I kan lede jer selv, jo bedre. Men i effektivitetens navn har der været oplæg til en arbejdsdeling i omdelingen, så der ikke var noget tilbage at være selvbærende om, og så gruppens medlemmer dårligt så hinanden? - Selve lean konceptet, som der ligger rigtig meget godt i, går jo ellers ud fra, at grupper mødes og arbejder tæt sammen om forbedringer. Men det overordnede er, at processen bare kører? - Det er det da. På enhver arbejdsplads gælder det om at gøre det så effektivt, vi kan, men det kommer aldrig til at blive så effektivt som muligt, hvis man ikke har medarbejderne med. Og det gælder både på kortere og længere sigt. Forleden var jeg inde i sorteringen i Københavns Postcenter. Og der er jo mange hænder på. Og hvis de folk ikke trives, og ikke føler, de laver et stykke arbejde, som de synes er relevant, så vil fejlrisikoen gå op, og sygefraværet også. Så i mit hoved er der ingen modstrid mellem en god arbejdsplads og en profitabel arbejdsplads. Det er en nødvendighed at lykkes med begge. Der er ingen modstrid mellem en god arbejdsplads og en profitabel arbejdsplads 14 Postbladet september 2013 Postbladet september

9 Går ikke på kompromis Brevet lægger man mærke til Brevforretningen er neddroslet med snart 2/3 uden de store sværdslag takket være samarbejdet med fagforeningerne. Men i Mærsk, IBM og Microsoft var der vel ikke nogen fagforening? - Nej, der har jeg ikke den store erfaring. Men det grundlæggende skal være respekten for de mennesker, der udfører arbejdet. Og den skal du have uanset hvilken virksomhed, du er leder for. Strategien er at flytte vægten fra brevene over på pakker og logistik, men der møder man jo konkurrenter som GLS med discountarbejdspladser. Hvor langt skal man så gå? Skal man sige: Vi bliver nødt til at gøre ligesom GLS og udhyre eller outsource? - På logistik- og pakkeområdet er der en ting, vi gerne vil stå for, og det er at være en god arbejdsplads. Og det vil vi holde fast i. Med egen stab og eget materiel? Fyringer og trivsel GLS skal ikke danne mønster - Ja, og når vi taler om, hvilke værktøjer vi har at konkurrere med, er det vigtigt at sige, der er nogle ting, vi ikke ønsker at gå på Lige nu er trivslen trængt af frygt for fyringer, men man bliver jo nødt til at skære ned? - Vi kommer ikke udenom at skære ned. Og den opgave stiller store krav til ledelsen lige fra toppen af og hele vejen ned. Jeg er klar over, der er nogle, der går og frygter for deres job. Og jeg kan heller ikke sige til dem: Det behøver I ikke gøre! Men jeg kan sige, at vi fra bestyrelsen og ledelsen gør alt hvad vi kan for at sikre arbejdspladser og sikre, at de nedskæringer, der foretages, sker i stor respekt for medarbejderne og i dialog med dem og selvfølgelig med de fagforeninger, der repræsenterer medarbejderne. kompromis med. Og nogle gange må man også udfordre sig selv og sige: Men kan vi ikke godt blive mere effektive, selv om vi ikke ønsker arbejdspladser, hvor man sidder og laver sin mad med primus bag i bilen. Men Tollpost Globe, som Post- Nord har haft i Norge i flere år, opererer jo også med selvstændige vognmænd, og når man opkøber en vognmandsforretning, køber man jo også eller viderefører den måde, den er organiseret på? - Uden at kommentere på enkeltsager, vil jeg sige, at når man laver opkøb, er det jo altid vigtigt at stille spørgsmålet: Hvordan skaber vi synergi mellem den virksomhed og vores øvrige virksomhed? Og her kan der være situationer, hvor der er fornuft i at køre den videre som en selvstændig forretning. I strategipapirerne forventer man brevmængden vil falde indtil 2015, men så stabilisere sig? - Det vil tiden jo vise. Men vi skal prøve at få lavet et produktionsapparat, som er så fleksibelt som overhovedet muligt, så vi kan håndtere de postmængder, der er. Men i radioprogrammet Monopolet klagede nogle over, der aldrig var nogen, der så disse Facebook invitationer. Hvortil en sagde, at han altid sendte sine invitationer med post, for så blev der lagt mærke til dem. Det var bare blevet så dyrt at sende breve. Og det er klart, det er blevet dyrere, når brevmængden falder. Men vi skal se på, hvad vi kan gøre, for at vi bliver et attraktivt alternativ. Og måske kan der komme et opsving på nogle områder. For man lægger jo mere mærke til den fysiske post end til den elektroniske. Og på pakkeområdet må vi især vende os til de store afsendere og spørge: Hvad skal der til, for at vi er jeres foretrukne valg? Og der er pris helt sikkert et parameter. Men heldigvis er der også andre ting, der tæller. Management by fear og micro-management Din ledelsesstil mødte noget modstand i USA. Jeg troede ellers, den var meget amerikansk? - Nej, det vil jeg ikke sige. Derovre har de også det, der hedder management by fear. Det er bl.a. noget med kontrol i stedet for tillid og er meget langt fra min stil. Og der er også en del, der praktiserer micro-management. Dvs man får detaljeret anvisning på, hvordan alting skal gøres. Og det tror jeg heller ikke løser det effektivt. Brevet gør sig i det mindste bemærket, når det når frem Ny direktør med stærk logistikbaggrund Du har valgt en ny direktør med en stærk logistikbaggrund? - Jeg er rigtig glad for, vi lykkedes med at få en aftale med Håkan Ericsson. Han er et utroligt behageligt menneske, meget kompetent og jo med en særdeles relevant baggrund for det job. Så jeg er rigtig glad for, at han kommer ombord, og jeg er helt overbevist om, at også postens medarbejdere, når de lærer ham at kende, vil dele den opfattelse. 16 Postbladet september 2013 Postbladet september

10 EU direktiver og lobbyarbejde Aktiesalg tidligst om nogle år Der er også en opgave med at bearbejde politikerne i forhold til, hvordan EU-direktiverne om reguleringen af postmarkedet skal implementeres? - Det er et meget vigtigt punkt. Vi er jo også omgivet af et politisk miljø på mange fronter, og har den glæde at have to regeringer som vores ejere. Og det er jo også politisk bestemt, hvem der repræsenterer ejerne. Så de kan være nogle andre i morgen end i dag. Men helt tilbage fra Poul Nyrup, hvor han inviterede mig til en tænketank om it og Danmark, har jeg haft mulighed for at være med i forskellige fora med politikere. Og det fortsatte med forskellige tænketanke for Anders Fogh, Bendt Bendtsen, Ida Auken og andre. Så jeg har haft fornøjelsen og glæden af at arbejde tæt sammen med politikere. Så det er ikke nyt for dig? - Nej, absolut ikke. Og jeg har meget stor respekt for politikere. For de gør en rigtig stor indsats. Og uanset om man selv er enig med dem, gør de jo, hvad de tror, er bedst for Danmark, og har et stort personligt engagement i det. Det handler vel om at gøre politikerne, og især de svenske, forståeligt, at de ikke bliver populære, hvis de skal skattefinansiere en postomdeling i udkantsområ- Stod det til markedskræfterne var der mange km, der ikke blev kørt, og mange postkasser, der ikke blev tømt så tit derne? - Ja, og hvis man lavede et udbud af postombæring, var der nok flere, der syntes, det var spændende at dele post ud i storbyerne end til de små øer. Som man også ser det i Sverige med Bring, tidligere CityMail, der får lov at skumme fløden? - Ja. Men som altid i forhandlinger tror jeg på, det gælder om at finde et fælles ståsted, hvor man kan få tingene til at fungere sammen. Ikke, at man ikke har konflikter. For det har man. Men de er til for at løses. Og løser man dem med respekt for modparten, er det også min oplevelse, man når resultater. Posten er en lidt anden forretning, end du er vant til. Man kan ikke som aktionær gå efter det store afkast, for der er hele tiden serviceforpligtelsen, som koster? - Heldigvis oplever jeg heller ikke, at vores to ejere siger: kortsigtet profitmaksimering. Og skulle vi en dag være ejet af andre, er det heller ikke min erfaring, at gode, ansvarlige ejere optimerer på den korte bane. For der er jo altid en dag efter i morgen. I princippet vil politikerne også stadig have snor i det med koncessionsbetingelserne? - Ja, der vil være nogle restriktioner ligesom for TDC, der jo i dag er privatejet. Skal PostNord på børsen og sælge aktier? - Jeg tror, det er vigtigt, vi driver posten som en virksomhed. Og en del af det er jo gennemsigtighed i, hvor vi tjener penge, hvor vi investerer osv. Så der er mange sunde ting i at have den gennemsigtighed, der ligger i at være børsnoteret. Men jeg tror, det er klogt først at se tiden lidt an, og komme længere i transformationsprocessen, og lige se, hvordan det går med brevmængderne, og også først vinde nogle gode andele i pakkeposten. Så jeg tror, det er vigtigt lige at vente nogle år, før vi tager endelig beslutning om, hvad vi gør. Og det er også min opfattelse, at det er det, som de to regeringer synes er rigtigt. Jens Mobergs CV Født 1. august 1962 i Buddinge, student fra Herlufsholm 1981, sergent i Livgarden , økonomielev i A.P. Møller-Mærsk , i IBM Danmark , her forskellige lederjobs siden 1989, i Microsoft , her lederjobs i Danmark, Norden, Europa og senest for storkunder og partnere på det amerikanske marked, direktør i Better Place , direktør i Alectia , bestyrelsesformand i Grundfos 2011, bestyrelsesformand i PostNord 2013, er endvidere bestyrelsesformand for Herlufsholm Skole og Gods 2011, og sidder i bestyrelsen for Poul Due Jensens Fond og Axcel. Foto: Mads Rasmussen 18 Postbladet september 2013 Postbladet september

11 Hvad er dialogforum? I PRT (Produktion og Transport), som dækker pakke- og brevcentrene og transporten, har man nu fået en pendant til D96 følgegruppen i Distribution (DIS). Tillidsfolkene i PRT møder jævnligt deres chef i de forskellige enheder. Men disse chefers chef, møder de kun ved højtidelige lejligheder eller større møder. Der har manglet et niveau, hvor 3F Post møder forretningsenheden, PRTs chef. Det har man nu fået med det, man kalder Dialogforum. Alt kan diskuteres, intet forhandles Dialogforum er en aflægger af et underudvalg, man oprettede under HSU i 2003 med det hovedformål at diskutere, hvordan man håndterede den overtalssituation, der opstod som følge af, at man nedlagde brev- og pakkecentre i stor stil og tilpassede transportstrukturen. Indførelse af ny teknologi og arbejdsmiljøet var også på dagsordenen. Men siden er man jo kommet igennem de store omlægninger, som udgjorde mere end 90 % af det, udvalget skulle arbejde med, ligesom arbejdsmiljøet er flyttet over i et andet regi. Men i stedet for så at nedlægge udvalget har man valgt at videreføre det i en slankere form, altså med færre medlemmer, men et bredere for- mål for at få en tættere dialog med ledelsen i PRT om alt, hvad der rør sig på området. Men stadig er det et underudvalg under HSU og derfor underlagt samarbejdscirkulæret. Dvs der kan udveksles informationer, men ingenting forhandles. Selvfølgelig kan der udtages ting til forhandling. Men det forhandles så, hvor det altid er blevet forhandlet. Forhandlings- og aftaleretten ligger, hvor den altid har ligget, nemlig hos tillidsrepræsentanterne i enhederne og naturligvis forhandlingssekretæren. I starten af 0 erne fyldte omstruktureringerne på centerområdet så meget i Post Danmarks Hovedsamarbejdsudvalg (HSU), at man i 2003 flyttede det over i et underudvalg. Medlem af Dialogforum og 3F Posts bestyrelse, Jan Gregersen: - I stedet for dengang i 0 erne at sidde på HSU og diskutere omstruktureringer i PRT i de 3-4 timer, det ville have taget, flyttede man det over i et underudvalg under HSU. Hovedformålet med det underudvalg, som man også kan kalde en følgegruppe, var at diskutere de menneskelige konsekvenser af de store omlægninger, hvor 4 pakkecentre blev til 2, og 7 brevcentre blev til 3. I underudvalget udarbejdede vi også det papir om håndtering af overtalssituationen, som er gældende for hele Post Danmark. I dag har vi skam stadig fyringer, men slet ikke i den skala. Med fx Herning, Odense og Ålborg dengang var det jo 1500 mand. Det gode var så, at når der dengang var fyringer et sted, manglede man arbejdskraft et andet sted. Nu skæres der alle steder. Kun pakkerne udvikler sig, gudskelov, den rigtige vej. Men hen over årsskiftet gav PRTs chef Jesper Bremholm udtryk for, han ikke rigtig kunne se formålet med underudvalget længere. Vi var jo kommet igennem de store omlægninger, og hovedparten af den information, der kom, fik man jo alligevel i de lokale samarbejdsudvalg. Og det syntes jeg var svært ikke at give ham ret i. Underudvalget havde virkelig en funktion og var godt at have i 0 erne, men det sidste par år synes jeg heller ikke, vi har fået noget som helst ud af det. Og vi startede så en diskussion blandt tillidsfolkene: Har underudvalget en fremtid? I så fald hvilken? Det er aftalt med 3F centralt Jan Gregersen: - Af tilbagemeldingerne fra de lokale tillidsfolk fremgik det, at de tit, især når det angik uddannelse og ny teknologi, blev præsenteret for den besked, at det havde vi alligevel besluttet centralt, så det behøvede den lokale chef og tillidsrepræsentant ikke sidde og Alle har ikke været enige om det her. Og der har været myter om, vi sad der i en lille sluttet kreds i Dialogforum og aftalte ting og sager, hvad vi ikke gør diskutere med hinanden. Men når jeg har hørt det fra tillidsfolkene har jeg sagt til dem: Hver gang, I hører det, så ved I, det ikke passer. For I vil få informationerne gennem forhandlingssekretær Lars Chemnitz eller mig først. Og til cheferne har vi sagt: Vi gider ikke høre, I ikke vil behandle en sag lokalt med den undskyldning, at vi har indgået en aftale lokalt, hvilket vi ikke har. Men tilbagemeldingerne afspejler, at på ledelsessiden er nogle ting centraliseret i PRT. Fx er hele puljen af uddannelsesmidler nu samlet centralt. Og ny teknologi gælder i forvejen alle i PRT. Men det giver os jo en interesse i, hvis vi da vil have lidt hånd i hanke med, hvad der sker centralt, at have et forum, hvor vi kan diskutere fx uddannelse og ny teknologi direkte med chefen, og som altså matcher ham som chef, i stedet for at alle tillidsfolk bare sidder og diskuterer med chefer under ham. - Når der sidder nogle centralt og ordner tingene, er det da nærliggende, at det er dem, vi snakker med. Det kan så bare ikke længere være hele det gamle underudvalg. For at komme et spadestik dybere og få en tættere dialog, er det nødvendigt simpelthen at være færre, så man kan komme mere på tomands hånd med chefen. Er det derimod til et fællesmøde, eller sidder hele striben af tillidsfolk der i et underudvalg, vil det være den officielle leder med de forbehold hører til, man får. Sidder man kun nogle få stykker, vil man kunne gå hinanden mere på klingen og få mere at vide om de tendenser og planer, der er om det ene og andet. Derfor er Dialogforum meget mindre end det gamle underudvalg. I det sad der 5 fra 3F Post, 2-3 fra HK, et par fra Dansk Metal og nogle fra andre organisationer. Altså stykker. Det er nu minimeret til det halve: 1 fra HK, 1 fra Dansk Metal, 1 fra andre organisationer, og så Morten Søndergaard og mig fra 3F Post og endelig Jesper Bremholm. Jeg håber, at vi med den ny struktur får en tættere dialog med PRTs chefer og får mere hånd i hanke med, hvad der sker centralt i PRT - Vi har aftalt 4 dialogmøder om året, hvor det primære som sagt er, at man afprøver hinanden med hvad der er af tendenser. Men hvis der fra ledelsens side kommer informationer, som vi vurderer skal tages ud til forhandling, enten centralt ved vores forhandlingssekretær, eller lokalt ved tillidsfolkene i enhederne, så gør vi selvfølgelig det. Det nye er, at hvis det, der så tages op til forhandling, alene angår et af de 3 områder, fx pakkerne, så er det kun tillidsrepræsentanterne på de to pakkecentre plus Morten Søndergaard og undertegnede, der tager en snak med pakkechefen, Jacob Manori og PRT chefen Jesper Bremholm og finder ud af, hvordan vi så håndterer det. Det samme gælder for brevcentrene og transporten. Og hele tiden sker det ud fra, at det er de pågældende tillidsrepræsentanter, der har forhandlings- og aftaleretten. Før tog vi det hele samlet. Men når en forhandling kun gælder et af områderne, er der ingen grund til at trumme alle sammen. Og når det er nogle centrale ting, der gælder alle, er det Morten og jeg, 20 Postbladet september 2013 Postbladet september

12 der træder til. Fra det gamle har vi fastholdt de to årlige møder, hvor alle tillidsrepræsentanter på alle arbejdspladserne i PRT har mulighed for at komme med. - Alle har ikke været enige om det her. Og der har været myter om, vi sad der i en lille sluttet kreds i Dialogforum og aftalte ting og sager, hvad vi ikke gør. For som sagt ligger forhandlings- og aftaleretten, hvor den altid har ligget. Vi er blevet enige om at køre dette dialogforum som en forsøgsordning et år, og så revurdere det. Og jeg har aftalt med tillidsrepræsentanterne, at opnår vi ikke det, vi vil, eller er der afledte problemer med det, jamen så skal det selvfølgelig laves om. Men det store underudvalg, vi havde før, synes jeg ikke, vi har fået noget ud af det sidste par år. Så derfor håber jeg, at vi med den ny struktur får en tættere dialog med PRTs chefer og får mere hånd i hanke med, hvad der sker centralt i PRT. Uddannelse centralt/lokalt Jan Gregersen: - Da vi forhørte os hos tillidsrepræsentanterne, om vi skulle have et dialogforum med ledelsen i PRT, var det er fremherskende opfattelse i besvarelserne, at der var ved at ske en centralisering, ikke mindst på uddannelsesområdet. Vi får at vide, sagde de, at vi skal nedlægge de lokale uddannelsesudvalg. For vi har alligevel ingen indflydelse mere på det lokalt. Det har vi så fået affærdiget. Den eneste ændring er, at uddannelsesmidlerne ikke er fordelt ud på de enkelte enheder mere, men ligger i en central pulje, som man så lokalt, når man har ønsker om uddannelse, skal søge om at få del i. Men det er så en af de ting, vi med Dialogforum gerne vil ind og have hånd i hanke med. Hvis man fx bliver enige om, at det er vigtigt, den enkelte medarbejder indenfor brevområdet kommer på et et-dages kursus i SBT, er det også noget, vi kan være inde over, og som man Fra Københavns Transportcenter KHT ikke behøver diskutere ude lokalt. Men selv om midlerne er samlet i en central pulje, skal ideerne til, hvordan de skal bruges til det ene og det andet og det tredje jo stadig også komme udefra. Så hvis fællestillidsrepræsentant Gunvor Bæk Petersen på Fredericia Brevpostcenter vil have nogle af de korte kurser i fx dansk eller regning, så kan hun få dem? - Hvis de er enige om det lokalt, hende og chefen, så søger hun. Og der vil vi satse på, at de ansøgninger går glat igennem. Der hvor det bliver interessant, er, når afslagene kommer hvis de kommer. For så er tildelingerne jo også centralt styret lige pludselig. Og det vil vi ikke acceptere. Hvis man fx lokalt siger: Vi har 55 af anden etnisk baggrund, som vi sammen med dem vurderer, har behov for noget dansk undervisning. Så må det være nok. Det må være dem ude på arbejdspladserne, der sammen med cheferne finder ud af, hvad der er behov for nu og her. Så man beholder også de lokale uddannelsesudvalg? - Ja, for på mit direkte spørgsmål, om de lokale uddannelsesudvalg skulle nedlægges, blev der sagt nej fra Jesper Bremholms side. Og det har jeg taget for gode varer, indtil jeg måtte konstatere, at der alligevel i form af afslag viser sig en prioritering og central styring af uddannelsen. Logikken i den centrale pulje kan vel være, at hvis du bare giver enhederne lige meget set i forhold til antal osv., så kan det ene center jo alligevel godt have meget større behov end et andet? - Jo, i stedet for at man får og så skal til at opfinde et eller andet for at bruge dem, så kan den centrale pulje måske bedre fremme, at man lokalt finder ud af: Det her har vi behov for. Og så er det udgangspunkt for bevillingen, og så begynder det at ligne noget. Men man kan desværre også forestille sig, der ingenting sker, når der ikke umiddelbart står penge på kontoen og venter på at blive brugt. Og det er nærmest det, jeg vil undgå. For selvfølgelig er der et behov. Myter om aftaler i det skjulte - Der har været mange myter om, vi sad og lavede aftaler i Dialogforum, hvad vi ikke gør, siger medlem af Dialogforum og 3F Posts bestyrelse, Jan Gregersen. Selvfølgelig kan der af det, der kommer frem i Dialogforum, udtages ting til forhandling. Men det forhandler man så, hvor det altid er blevet forhandlet. For forhandlings- og aftaleretten ligger selvfølgelig stadigvæk, som det skal ifølge overenskomsten, hos tillidsrepræsentanterne i enhederne og naturligvis også hos forhandlingssekretæren. - Tillidsrepræsentanterne mødes med deres lokale chefer. Men meget i PRT afgøres jo centralt. Det har vi gerne villet have mere hånd i hanke med. Med Dialogforum har vi nu fået et sted, hvor vi kan diskutere planer og tendenser i PRT direkte med chefen. En forsøgsordning Jan Gregersen: - Chefen har vi dog hidtil også mødt i et underudvalg under HSU. Men det underudvalg blev nedsat i 2003 for at tage sig af overtalssituationen efter de mange centernedlæggelser i 0 erne. Og de er jo overstået. Så udvalget er nedlagt. Og udvalget var også for stort til, at man rigtigt kunne gå Jan Gregersen - forhandlings- og aftaleretten ligger selvfølgelig stadigvæk, hvor den altid har ligget, hos tillidsrepræsentanterne i enhederne og forhandlingssekretæren hinanden på klingen. - Vi er blevet enige om at køre dette dialogforum som en forsøgsordning et år, og så revurdere det. Og jeg har aftalt med tillidsrepræsentanterne, at opnår vi ikke det, vi vil, eller er der afledte problemer med det, jamen så skal det selvfølgelig laves om. Men det store underudvalg, vi havde før, synes jeg slet ikke, vi fik noget ud af det sidste par år. Så derfor håber jeg, at vi med den ny struktur får en tættere dialog med PRTs chefer og får mere hånd i hanke med, hvad der sker centralt i PRT. 22 Postbladet september 2013 Postbladet september

13 Det gamle underudvalgs død Hvem er med i Dialogforum? I starten af 0 erne fyldte omstruktureringerne på centerområdet så meget i Post Danmarks Hovedsamarbejdsudvalg (HSU), at man i 2003 flyttede det over i et underudvalg. Medlem af Dialogforum og 3F Posts bestyrelse, Jan Gregersen: - I stedet for dengang i 0 erne at sidde på HSU og diskutere omstruktureringer i PRT i de 3-4 timer, det ville have taget, flyttede man det over i et underudvalg under HSU. Hovedformålet med det underudvalg, som man også kan kalde en følgegruppe, var at diskutere de menneskelige konsekvenser af de store omlægninger, hvor 4 pakkecentre jo blev til 2, og 7 brevcentre blev til 3. I underudvalget udarbejdede vi også det papir om håndtering af overtalssituationen, som er blevet gældende for hele Post Danmark. I dag har vi skam stadig fyringer, men slet ikke i den skala. Med fx Herning, Odense og Ålborg dengang var det jo 1500 mand. Det gode var så, at når der dengang var fyringer et sted, manglede man arbejdskraft et andet sted. Nu skæres der alle steder. Kun pakkerne udvikler sig, gudskelov, den rigtige vej. Men hen over årsskiftet gav PRTs chef Jesper Bremholm udtryk for, han ikke rigtig kunne se formålet med underudvalget længere. For vi var kommet igennem de store omlægninger, og hovedparten af den information, der kom, fik man jo alligevel i de lokale samarbejdsudvalg. Og det syntes jeg var svært ikke at give ham ret i. Underudvalget havde virkelig en funktion og var godt at have i 0 erne, men det sidste par år synes jeg heller Fra Københavns Postcenter KHC ikke, vi har fået noget som helst ud af det. Og vi startede så en diskussion blandt tillidsfolkene: Har underudvalget en fremtid? I så fald hvilken? Det er aftalt med 3F centralt Jan Gregersen: - Af tilbagemeldingerne fra de lokale tillidsfolk fremgik det, at de tit, især når det angik uddannelse og ny teknologi, blev præsenteret for den besked, at det havde vi alligevel besluttet centralt, så det behøvede den lokale chef og tillidsrepræsentant ikke sidde og diskutere med hinanden. Men når jeg har hørt det fra tillidsfolkene, har jeg sagt til dem: Hver gang, I hører det, så ved I, det ikke passer. For I vil få informationerne gennem forhandlingssekretær Lars Chemnitz eller mig først. Og til cheferne har vi sagt: Vi gider ikke høre, I ikke vil behandle en sag lokalt med den undskyldning, at vi har indgået en aftale lokalt, hvilket vi ikke har. Men tilbagemeldingerne afspejler en centralisering af nogle ting i PRT. Fx er hele puljen af uddannelsesmidler nu samlet centralt. Og ny teknologi gælder i forvejen alle i PRT. Men det giver os jo en interesse i, hvis vi da vil have lidt hånd i hanke med, hvad der sker centralt, at have et forum, hvor vi kan diskutere fx uddannelse og ny teknologi direkte med chefen, og altså have et niveau, som matcher ham som chef, i stedet for at alle tillidsfolk bare sidder lokalt og diskuterer med cheferne under ham. Jan Gregersen: - Når der sidder nogle centralt og ordner tingene, er det da nærliggende, at det er dem, vi snakker med. Det kan så bare ikke længere være hele det gamle underudvalg, der gør det. For hvis man vil have en tættere dialog og komme mere på tomandshånd med chefen, er det simpelthen nødvendigt at være færre. Optræder chefen derimod på et fællesmøde, eller sidder der en hel stribe tillidsfolk foran ham i et underudvalg, vil det bare være den officielle leder med alle de forbehold, der hører til, man får at høre. Men sidder man kun nogle stykker, vil man kunne gå hinanden meget mere på klingen og få mere at vide om de tendenser og planer, der er om det ene og andet. Derfor Jan Gregersen: - Vi har aftalt 4 dialogmøder om året, hvor det primære som sagt er, at man afprøver hinanden med, hvad der er af tendenser. Men hvis der fra ledelsens side kommer informationer, som vi vurderer, skal tages ud til forhandling, gør vi selvfølgelig det. Hvis så det, der tages ud til forhandling, alene angår et af de 3 områder eller rør, fx pakkerne, så er det kun tillidsrepræsentanterne på de to pakkecentre plus Morten Søndergaard og undertegnede, der tager en snak med pakkechefen, Jacob Manori og med PRTs chef, Jesper Bremholm og finder ud af, hvordan vi så håndterer det. For når en forhandling kun gælder et er Dialogforum meget mindre end det gamle underudvalg. I det sad der 5 fra 3F Post, 2-3 fra HK, et par fra Dansk Metal og nogle fra andre organisationer. Altså stykker. Det er nu minimeret til det halve: 1 fra HK, 1 fra Dansk Metal, 1 fra andre organisationer, og så Morten Søndergaard og mig fra 3F Post og endelig PRTs chef, Jesper Bremholm. Så formålet er dialogen. Men det er klart, at hvis der kommer ting frem, der berører organisationen som sådan, og er af afgørende betydning for medarbejdere og tillidsvalgte, så er vi garant for, at det bliver kanaliseret derhen, hvor det skal være. Og det kan så fx munde ud i, at Lars Chemnitz som forhandlingssekretær laver en central aftale på det. Dialogmøder og forhandlinger af områderne, er der ingen grund til at tromme alle sammen. Det samme gælder for brevcentrene og transporten. Og hele tiden sker det ud fra, at det er de pågældende tillidsrepræsentanter, der har forhandlings- og aftaleretten. Når det så er nogle centrale ting, der gælder alle, der tages ud til forhandling, er det forhandlingssekretær Lars Chemnitz, der tager forhandlingen, eller han beder Morten og mig om at gøre det. Men i de forhandlinger kan også alle fællestillidsrepræsentanter fra PRT deltage. Det ny er altså, at fællestillidsrepræsentanterne inddrages og dermed styrkes mere. Før udtog man ikke noget direkte fra det gamle underudvalg under HSU til forhandling. Det skete først i HSU ved Lars Chemnitz. Og fællestillidsrepræsentanterne deltog dengang ikke i forhandlingerne af fælles spørgsmål. Det kan de nu. Dengang var der udover de centrale forhandlinger kun lokale forhandlinger på de enkelte enheder. Nu er der som sagt også forhandlinger for hvert af rørene, pakkecentrene, brevcentrene og transporten, og i dem kan de respektive fællestillidsrepræsentanter deltage. Fra den gamle struktur har vi valgt at fastholde de to årlige møder, hvor alle tillidsrepræsentanter på alle arbejdspladserne i PRT har mulighed for at komme med. 24 Postbladet september 2013 Postbladet september

14 Uddannelse centralt/lokalt 3GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE BILFORSIKRING HOS TJENESTEMÆNDENES FORSIKRING Jan Gregersen: - Da vi forhørte os hos tillidsrepræsentanterne, om vi skulle have et dialogforum, var det er fremherskende opfattelse i besvarelserne, at der var ved at ske en centralisering, ikke mindst på uddannelsesområdet. Vi får at vide, sagde de, at vi skal nedlægge de lokale uddannelsesudvalg. For vi har alligevel ingen indflydelse mere på uddannelsen lokalt. Det har vi så fået affærdiget. Den eneste ændring er, at uddannelsesmidlerne ikke mere er fordelt ud på de enkelte enheder, men ligger i en central pulje, som man så lokalt skal søge om at få del i. Men det er så en af de ting, vi med Dialogforum gerne vil ind og have hånd i hanke med. Det er klart, at hvis man fx bliver enige om, at den enkelte medarbejder indenfor brevområdet skal på et et-dages kursus i SBT, er det noget, vi kan være inde over, men som man ikke behøver diskutere ude lokalt. Men selv om midlerne er samlet i en central pulje, skal ideerne til, hvordan de i øvrigt skal bruges til det ene og det andet, jo stadig komme udefra. Gunvor får sine korte kurser Så hvis fællestillidsrepræsentant Gunvor Bæk Petersen på Fredericia Brevpostcenter vil have nogle af de korte kurser i fx dansk eller regning, så kan hun få dem? - Hvis de er enige om det lokalt, hende og chefen, så søger hun. Og der vil vi satse på, at de ansøgninger går glat igennem. Der hvor det bliver interessant, er, når afslagene kommer hvis de kommer. For så er tildelingerne jo også centralt Fra Taulov Pakkecenter styret lige pludselig. Og det vil vi ikke acceptere. Hvis man fx lokalt siger: Vi har 55 af anden etnisk baggrund, som vi sammen med dem vurderer, har behov for noget danskundervisning. Så må det være nok. Det må være dem ude på arbejdspladserne, der sammen med cheferne finder ud af, hvad der er behov for nu og her. Men måske sker der ingenting Så man beholder også de lokale uddannelsesudvalg? - Ja, for på mit direkte spørgsmål, om de lokale uddannelsesudvalg skulle nedlægges, blev der sagt nej fra Jesper Bremholms side. Og det har jeg taget for gode varer, indtil jeg måtte konstatere, at der alligevel i form af afslag viser sig en prioritering og central styring af uddannelsen. Logikken i den centrale pulje kan vel være, at hvis du bare giver enhederne lige meget set i forhold til antal medarbejdere osv., så kan det ene center jo alligevel godt have meget større behov end det andet? - Jo, i stedet for at man får og så skal til at opfinde et eller andet for at bruge dem, så kan den centrale pulje måske bedre fremme, at man lokalt finder ud af: Det her har vi behov for. Og så er det udgangspunkt for bevillingen. Og så begynder det at ligne noget. Men man kan desværre også forestille sig, der ingenting sker, når der ikke umiddelbart står penge på kontoen og venter på at blive brugt. Og det er nærmest det, jeg vil undgå. For selvfølgelig er der et behov Du fortsætter normalt på samme trin og pris efter en skade Bilforsikringen indeholder også vejhjælp. Du kan få en lånebil En reparation på Tryg reparationsværksted giver dig en lånebil ved bestemte skader på bilen. Hjulskift og vejhjælp til trailer for under 1 kr. om dagen Køb tillægsdækningen Udvidet Tryg Vejhjælp for under 1 kr. om dagen*. Så får du bl.a. Tryghedstjek, to årlige hjulskift til bilen og vejhjælp til den trailer eller campingvogn, du trækker. Bestil et uforpligtende tilbud. Scan koden eller ring på Du kan også læse mere på tjm-forsikring.dk * Index Postbladet september 2013 Postbladet september

15 Arbejdsledere og stress Skal trygt kunne gå til chefen HR chef, Hans Erik Nielsen - vi har en virksomhed, som i al almindelighed er presset Arbejdslederudvalget vil have fokus på stress? - Ja, og der er heller ingen tvivl om, vi har en virksomhed, som i al almindelighed er presset, udtaler HR chef Hans Erik Nielsen. - Vi har haft flerårige runder med effektiviseringer, og det presser selvfølgelig ikke bare medarbejderne, men også alle dele af ledelsessystemet. Men der er heller ingen tvivl om, at de ledere, der er tættest på medarbejderne, i høj grad er udfordret af situationen. Og derfor er det vigtigt at være opmærksom og tage det alvorligt, når der kommer signaler om, at en gruppe af ledere føler sig presset på en måde, så det bliver usundt og går ud over helbredet både psykisk og fysisk. Men besparelser og omlægninger kan man jo ikke fjerne? - Nej, det er urealistisk at fjerne. Det man kan arbejde med, er folks mentale beredskab til at kunne håndtere det. Stress på skemaet Og hvad gør I så ved det? - To ting er vigtige for os. Den ene er at fokusere på udfordringen i vores arbejdsmiljøuddannelse. Ud over den lovpligtige har vi nemlig en supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Det er kurser, der kører fra sidst i september til sidst i november med en opfølgning til foråret. Og til denne supplerende uddannelse kunne vi have valgt en hel række andre temaer. Men som en naturlig måde at gribe problemet an på og også som en konsekvens af snakken, vi har haft med arbejdslederudvalget, men selvfølgelig også fordi vi selv synes, det er godt at få taget fat i, har vi altså nu valgt det psykiske arbejdsmiljø og herunder naturligvis stress som årets tema i den supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Hele arbejdsmiljøorganisationen deltager jo i denne supplerende uddannelse og får dermed øget kompetence på feltet, men vi lægger også op til, at ledere fra alle niveauer kan tilmelde sig og deltage i de dage, hvor vi har de punkter på programmet. Og opfordringen herfra til lederne vil være, at de, uanset om de selv føler, de har en udfordring med stress eller ej, melder sig til. For det kan blive en udfordring for dem? - Ja, men det handler jo også om som leder at få øget kompetencen, så man måske bedre kan håndtere situationen og tage dialogen med medarbejdere eller med andre ledere om udfordringen, og helst gøre det i optakten, før det udvikler sig til rigtig stress. Snak om det, tag det i optakten! Hans Erik Nielsen: - Den anden og mindst lige så vigtige ting er, at vi selv i den kommunikation, som vi herindefra har til chefer og ledere, italesætter, at der på arbejdspladsen skal være en kultur og en dialog, så det er helt naturligt, at fx en arbejdsleder overfor sin chef føler sig tryg ved at skulle komme og sige: Jeg har en udfordring med at magte det, og føler mig i en situation, hvor jeg ikke kan overskue tingene, og det kan gå hen og få karakter af noget stresslignende. Men det kan være svært at få hul på den samtale? - Ja, men så må vi tale den kultur op. For det er væsentligt, at få snakket situationen igennem, enten med sin chef eller med sine kolleger. Nogle gange kan det nemlig være nok at dele erfaringer med kollegerne om, hvordan man håndterer den og den situation. arkivfoto Nogle gange er det, der skal til, også bare nogle simple løsninger, hvor det måske er et spørgsmål om at få nogle gode råd til, hvordan man prioriterer, strukturerer og organiserer sådan en dagligdag. At jeg her taler om situationen, før den bliver til sygdom, siger sig selv. Men jo flere værktøjer, man kan give, så det undgår at udvikle sig, jo bedre. Nogle gange er det også et spørgsmål om at have en diskussion med sin chef om: Hvad er vigtigt, og hvad er ikke vigtigt? Og altså sige til sin chef: Jeg har svært ved at prioritere. Kan du hjælpe mig? Og det vigtige er, at man så tidligt som muligt går ind i den dialog, så det kan tages i optakten. Det væsentligste er at håndtere det, før det bliver til sygdom. Det er også langt det billigste? - Ja, det er langt det bedste og har ikke de store omkostninger, som det både menneskeligt og økonomisk har på den anden måde. Det er macho at turde bede om hjælp Hans Erik Nielsen: - Når man føler, der er noget, der er svært at klare, skal det være helt naturligt, man taler om det. Og det er jo sådan set meget moderne og machoagtigt at gøre det, mens det hverken er særligt moderne eller machoagtigt at gå og putte med det og synes, det er nok noget, jeg selv kan klare. Problemet er hvis du har en kultur, hvor det bliver en privat sag, og en sag kun for dig selv. Den moderne og dygtige arbejdsleder derimod er den leder, der har så meget føling og kontakt med sig selv, at han registrerer, hvornår han begynder at nærme sig noget, hvor han må sige fra og skal have hjælp. Men når man beder om hjælp, fortæller man jo samtidigt sin leder: Jeg kan ikke klare opgaven - Ja, og jeg har hørt repræsentanter for arbejdslederudvalget sige, at folk ikke tør henvende sig til nærmeste chef med den slags problemer, for så er de nok de første, der står for skud næste gang, der skal gennemføres besparelser. Og til det plejer jeg lidt retorisk at spørge: Hvor har I så det fra? Hvilke eksempler er der på det? Jeg kender ikke nogen eksempler, og derfor mener jeg, det er udtryk for en selvopfyldende profeti, som vi åbenbart har i vores virksomhed, men som vi skal af med. For som sagt skal det slås fast, at folk trygt skal kunne henvende sig med den slags problemer til deres nærmeste chef uden nogen frygt for derfor at komme i den sorte bog. 28 Postbladet september 2013 Postbladet september

16 Bølgelogistik - rotation i klargøringen Århus Nord: tre i ét distributionscenter - en klar besparelse 45 minutters small talk I Østjyllands Postcenter er 3 distributionscentre lagt sammen og flyttet ind i ledige lokaler Ernst Eriksen, fællestillidsrepræsentant for postarbejderne i postområde Midtjylland: - Huset her har jo lidt historie. Det, der nu hedder Århus Nord, er 3 steder: Århus Nord, Egå og Lystrup, der er slået sammen, og som i januar flyttede ind i det, der engang har været perronhal i Østjyllands Postcenter, som Århus Nord altså nu ligger klods op ad. Man har måttet lægge nyt gulv, men de sparer jo huslejen 3 steder, og den var stor. For udgiften til kvadratmeterne her på stedet havde Post Danmark jo i forvejen. Udgiften til tilpostning til 3 steder render også voldsomt op. Den sparer man også her, hvor centret, der leverer, jo ligger lige på den anden side af væggen, så tilpostningen bare sker på en truck og naturligvis helt uden ventetid, hvis der da ikke ligefrem er nedbrud på centret. Derfor vil man også gerne have Hornslet og Hinnerup med ind i en tilstødende, tidligere perronhal, men desværre lægger centret stadig beslag på den. Noget af besparelsen ved sammenlægningen er så konverteret til ekstra køretid, da det jo tager nu tager lidt længere tid ude på ruterne, hvor fx dem, der støder op til Århus City, ligger km væk. Men der er stadig en klar besparelse i det. Og når de har tilstrækkeligt mange af bilruterne til at møde sent, sparer de selvfølgelig også der. Så hvis de har en gruppe, der består af ca. lige dele biler og cykler, lader de jo cyklerne pakke til bilerne, og så har de pludselig på hver 5-6. landtur sparet en bil væk. Men om de udover husleje og biler sparer på selve driften, tør jeg ikke sige. Men der skulle jo også være en besparelse på selve arbejdsdelingen i klargøringen? Kim Bjerre, fællestillidsrepræsentant for ansatte på særlige vilkår i postområde Midtjylland: - Ja, den første udmelding var, at man kunne spare 45 minutter på indetiden i gennemsnit pr. rute. Og den ide prøver man at holde fast i. Men så indgår der meldinger forskellige steder fra om, at det alligevel er langt mindre i effektiv besparelse. Hvad skulle give besparelsen? Kim: - Det skulle være noget med ubrudte processer. Men arbejdet er egentlig ikke meget anderledes end før. Det mest konkrete var det, man sagde om, at dem med ren omdeling ikke skulle have jakken af, og at man skulle spare tid ved det i morgenleddet. For så går der noget personlig tid fra, og så går den halvdel af kollegerne da i hvert fald ikke og forstyrrer de andre med deres småsnak. Derfor ser man også nogle steder arbejdsledere ligesom stå og danne mur imellem klargørere og omdelere, når disse dukker op. Man skal da også snakke utrolig meget med hinanden, hvis det er 45 minutter? Kim: - Det er en provokation at sige 45 minutter. Det er direkte uartigt. Ernst: - Og vi har jo eksempler på steder, hvor folk i forvejen ikke engang er 45 minutter i huset, fx Varde, hvor de kun bruger 35 minutter. Hvordan skal de så nå målet? Kim: - Men det er jo så i gennemsnit, svarer de selvfølgelig. Men så er der jo andre, der skal spare meget mere. Og det lyder altså ikke rigtigt. Århus Nord - klargøringen Hvorfor bølgelogistik? Et element i Produktion 2015 er arbejdsdeling i klargøringen, hvor nogle klargør til andre, og man altså ikke går ud samtidigt, men i bølger. Dermed har man villet spare husleje, biler og indetid. Når bilen ikke skal vente på, chaufføren smider post op, udnyttes den selvfølgelig bedre. Når man sammenlægger distributionscentre, sparer man naturligvis kvadratmeter. Og endnu flere, når man kun bruger ½ af reolerne. Besparelsen på indetiden halter det mere med. Men hvordan med sammenhængskraften, belastningen og arbejdskompetencen, når halvdelen af arbejdsstyrken kun har ren omdeling, som det oprindelig var tanken? For at sikre sig, at ingen på den måde ryger helt ud i periferien, er Distribution og 3F Post, som det tidligere er beskrevet her i bladet, blevet enige om, at der skal være rotation i klargøringen, så i udgangspunktet ingen dog med enkelte undtagelser permanent har ren omdeling. Men hvordan spænder det af ude i virkeligheden, fx i postområde Midtjylland? Århus Nord, ren omdeling kun et par replikker, så er det på cyklen 30 Postbladet september 2013 Postbladet september

17 Bølgelogistik - rotation i klargøringen En filosofi Roterende mødetider Hvor mange steder har I arbejdsdeling i klargøringen? Ernst: - Jamen, det er startet op alle steder, også fordi det er noget, vi skal have alle steder. Og det, de vil have igennem er 50/50, så 50% af medarbejderne hver dag møder sent til det, vi kalder DKF, altså distributionsklare forsendelser eller pakkede tasker. Også hvor der er masser af plads og kunne være en reol til hver? Kim: - Ja, fx i Horsens har de reoler nok til at kunne møde til samme tid allesammen. Alligevel møder de forskudt. Det er en filosofi, de har udtænkt. Ernst: - I starten havde de også den filosofi, at man skulle af med så mange reoler som muligt og så genbruge resten med vendbare forkanter. Men man har fundet ud af, at det faktisk også tager tid at vende de forkanter. Så hvis man har plads, beholder man altså reolerne, men kører stadigvæk med pakkede tasker. Så når man er færdig med klargøringen i én reol, fortsætter man direkte ind i den næste reol. Kim: - Alle arbejdsledere kan også godt se fidusen i en reol pr. mand. Hvis man har post med hjem, hvad der jo sker, kan den så også altid komme op i den rigtige reol med det samme. Kvaliteten ville også få det bedre, hvis hver smed op til sig selv og om morgenen havde et billede af, hvad der er i dag, når de gik ud. Men det hele handler jo om de store penge, der er i at sammenlægge. Da vi for 2 år siden startede med sammenlægningerne i postområdet, var vi 57 omdelingssteder. Nu er vi 28. og vi skal ned på 18. Bilerne skal ikke vente på, chaufføren klargør post Hvordan er mødetiden med arbejdsdeling i klargøringen? Kim: - Her møder de kl. 6 til klargøring og kl til ren omdeling. Men det er forskelligt over hele linjen, og helt afhængigt af, hvornår distributionscentrene bliver tilpostet. Nogle møder 7.30 som de sene, andre ikke før bliver det fx i Grindsted, hvor man ellers havde delt sig op i to grupper. Nogle, der ville møde tidligt, og andre sent. Men da man får at vide, den sene mødetid bliver 8.45, vil alle også møde tidligt. Så på den måde bliver det egentlig den sene mødetid, der nu tvinger rotationen igennem. Ikke den bedste proces. Ernst: - I Grindsted var nogle af de første, der gik i gang. Men det med rotation er hele tiden blevet trukket. Der har hele tiden været ting, der skulle rettes til, før de kunne starte på rotation. Så nu er det medarbejderne selv, der skubber på og vil have rotation. Dvs dem, der møder sent, vil rotere. Kim: - Dem, der møder tidligt, vil ikke. For det er ligesom post normalt. Men det skal også siges, at der fx her i Århus Nord er nogle, der selvvalgt meget gerne vil møde sent hver eneste dag pga. stressfaktoren om morgenen i klargøringen. Og dem er der nogle af alle steder. Familiære forhold kan også spille ind. Fx har vi et sted en tillidsrepræsentant, der gerne vil møde sent, så han kan aflevere børnene og konen hente dem. Og alt det forsøger man at tage højde for og få til at gå op i en højere enhed. Men for at få ferie og fridage til også at gå op, skal der også være rotation, ellers kan du ikke få planlægningen til at hænge sammen. Det er ikke kun et spørgsmål, om man synes, det er en god ide. Ernst: - Men én ting er at rotere i hele uger, en anden er, når de skal til at rotere enkeltdage. Og det kan vi forudse, der kommer noget af, når en har fri eller bliver syg og skal dækkes ind. Og det er ikke attraktivt. For så møder du fx her i Århus Nord den ene dag kl. 6 og den næste kl Men kan alle ikke komme og sige, det er for stressende i klargøringen? Kim: - Jo, men det skal konkret vurderes. Og det er heller ikke ret mange, der vil møde sent permanent. Så dem er der plads til alle steder. Og jeg vil sige det sådan, at man tager imod dem med kyshånd. Jeg flytter ikke med Kim Bjerre Kim: - Men det er ikke altid, medarbejderne forstår filosofien. I Kjellerup spørger de fx: Hvorfor skal vi flytte til Silkeborg 15 km væk? Bygningen står her, og ingen vil købe den, men vi skal til Silkeborg. De er 14, og de fleste bor i Kjellerup, men de skal så sætte sig ind i deres bil, hvis de har en, køre til Silkeborg, pakke deres post, køre tilbage til Kjellerup, dele posten rundt, køre til Silkeborg og afregne, og så tage deres bil og køre hjem til Kjellerup. Det står de og ryster på hovedet af. Så nogle skal ud og købe bil? Kim: - Ja, de har jo kunnet cykle på arbejde, og andre steder kan det efter en sammenlægning ikke engang lade sig gøre at komme på arbejde med offentlig transport på den tid af døgnet. Ernst: - Vi har også eksempler på folk, som fordi de nu skulle af sted i en bil, har sagt: Jeg flytter ikke med. Og de bliver så sagt op. Vi har en aftale om, at sammenlægninger ikke skal komme som en tyv om natten, men varsles, så man kan holde postarbejdernes længste opsigelsesvarsel. Og der tager folk så stilling og får deres opsigelse, hvis de siger nej til at flytte med. Og så beder nogle om at få posten ud i stedet for? Kim: - Ja, det er der et pres om fra medarbejderne. De fleste vil ikke permanent møde sent, men nogle vælger det pga. stressfaktoren om morgenen i klargøringen 32 Postbladet september 2013 Postbladet september

18 Bølgelogistik - rotation i klargøringen Århus Nord afgang 5 minutter i 9 og stadig med et smil på Har siddet og holdt i rattet i 25 år Ernst Eriksen: - I de blandede grupper, hvor dem med cyklerne pakker til dem med bilerne, har vi nogle gamle landpostbude, der egentlig gerne ville møde tidligt, men da de jo har siddet og holdt i rattet i 25 år, vil de blive ved med det, siger de. Altså vil de alligevel hellere møde sent hver dag og hellere køre i længere tid ude. Problemet er så bare, at du skal stige ind og ud af bilerne gange i løbet af en dag og også lige have fat i posten derovre i siden. Og det giver nogle vrid og en belastning, så jeg ærlig talt frygter, at de på sigt får både ryg- og skulderskader. Bølge 3 i Herning, mødetid: ? Har man nogle steder lavet en bølge 3? Ernst: - I Herning er der en 3-4 stykker, der møder i en form for bølge 3. Om den så bliver udbygget, når de til februar skal have Vildbjerg ind, så der pludselig møder 15 mand i bølge 3, ved jeg ikke, men de overvejer det kraftigt. Og de kommer så nok til at møde Roterende kvalitet Hvis man roterer med en anden om de samme to stykker, bliver kvaliteten vel OK? Kim: - Ja, i teorien og måske i den ene uge. Men i næste uge har Ole jo ferie. Og så handler det jo heller ikke kun om to delestykker eller ruter. For vi har jo slangeudlægning med moduler, så man bliver flyttet en del rundt i geografien. Og derfor har man heller ikke bare to faste stykker en uge ad gangen hver. Det er et meget større puslespil. Du isolerer dig selv Forstår kollegerne argumenterne for rotation i klargøringen? Kim: - Nej, de er ikke særlig lydhøre. Fx den med nedslidning ved lange dage og mange ind- og udstigninger i en landpostbil ryger bare ind ad det ene øre og ud af det andet. Det bliver også en prøvelse for SBT, når der er nogle, der møder sent hver dag, og kun ser dem, de møder ind med der, og ikke har noget sammen med andre kolleger. Det er der ikke meget udvikling i. Og hvis du kun går rundt med post, isolerer du også dig selv. Det er en vigtig diskussion nu, for det er først nu, det virkelig tromler frem over hele landet. Men de vises sten synes jeg ikke, jeg har set endnu. Spisesteder Behovet for spisesteder bliver vel mere presserende med de længere ruter? Kim: - Det går stille og roligt med at finde dem. Som vi siger: Kender I et sted, hvor der er godt at sidde, kan I lige så godt sige: Der vil vi gerne være. Og vi hører heller ikke om, de ikke kan få det. Et enkelt gib måske, men generelt kører det. Ernst: - Men nogle gange tager det længere tid end andre at få dem. Ikke fordi de har meldt ud, de ikke vil give os dem, men som de siger, at så skal de også bruges. For nogle steder betaler de jo for det, fx rengøring. Involvering Har I været involveret, som I skal, fx ved sammenlægninger? Ernst: - En sammenlægning starter med, vi har en workshop, hvor vi og områdeledelsen og den lokale chef og tillidsrepræsentant er med, og hvor man sætter rammerne. Og det foregår pænt og rimeligt. Opstartsmøderne forsøger man også at holde meget tidligt, ½ år før, hvis man kan slippe af sted med det. Og når folk går fra det møde, ved de, hvad det er, vi skal. Nogle gange kommer vi ind igen på et senere tidspunkt, fordi der er lidt, der skal afklares. Men ellers er det den lokale tillidsrepræsentant, der kører det. Kim: - Og der er i det store og hele ikke tale om, man bliver tromlet ned. Hvad med nedlagte postkontorer, der ikke er solgt? Kim: - Nogle af dem brugte man først som depot, og så sad man der også og spiste. Og det lå jo lige for. Men så har man været udsat for et par gange, at en potentiel køber er dukket op for at se på bygningen. Og så ligner det Det vil de ikke have mere. Og det er også en lappeløsning. For meningen er jo, det skal sælges. Ernst: - Og nogle gange går det også hurtigt. Fx blev de i Skjern spurgt, om de ikke kunne flytte en måned før. Bygningen lå også fint på hovedgaden. Skulder ved skulder Står I så skulder ved skulder med ledelsen om rotation i klargøringen, eller får I fx skylden for, at en eller anden skal ud af sin landpostbil? Kim: - Den har vi hørt. Men så siger vi: Det er ikke os, der har opfundet arbejdsdelingen i klargøringen, og rotation er også noget, ledelsen vil have. Vi stod også skulder ved skulder ved et møde med alle vores tillidsrepræsentanter, hvor vores områdechef og Ernst og jeg forklarede, at det var sådan, det var, og sådan skulle det være. Og så har man jo søsat skibet. Og så er det ude det enkelte sted, man nu skal finde ud af det. Og det kan være ret varierende, hvordan man så gør det lokalt. Afgang 8.45 ud og find et sted at spise sammen med de andre 34 Postbladet september 2013 Postbladet september

19 Store fredag Det bestemmer Føtex Lille onsdag på brevcentret Man har talt om at lave en lille torsdag? Ernst Eriksen, fællestillidsrepræsentant for postarbejderne i postområde Midtjylland: - Jo, men de er spændt på, hvor lille den egentlig bliver. For nu får vi jo også småpakker ind, og så er det ikke sikkert, vi kan mønstre helt så meget ned, som de havde lavet prognoser på i første omgang. Enkelte steder har vi også ugeaviser, der skal ud på halvdelen af ruten. Og så er det jo ikke en lille torsdag. Har I mærket noget til, at Dansk Supermarked (Føtex, Bilka, Netto) nu vil have reklamerne ud i midtugen? Ernst: - Nogle enkelte steder kan man mærke det. Det er jo Forbrugerkontakt, der egentlig har dem, og hvor de ikke har kunnet stille folk op til at gå med dem tirsdag og onsdag, gør vi det. Hvis de adresseløse rykker over i midtugen, er store fredag og lille torsdag vel heller ikke relevante? Kim Bjerre, fællestillidsrepræsentant for ansatte på særlige vilkår i postområde Midtjylland: - Nej, men vi mangler en udmelding, om det er permanent, de rykker over på tirsdag-onsdag, eller det bare er noget, de prøver og så dropper det. Det tror jeg, alle sidder og venter på. For de er markedsførende. Men holder de fast i midtugen, så tror jeg også COOP og alle de andre rykker, og så ender det med, der næsten ingen reklamer er til weekenden. Men man kan kun gætte. Det er jo markedskræfterne, der styrer det. Afgang Århus Nord efter forsøg i Ebeltoft for 2 år siden var medarbejderne ikke stemt for en 4-dages uge i omdelingen Ikke stemning for 4-dages uge I den gamle plan sagde man, at fredag-lørdag skulle være 65/35, men det vil man revurdere, hvis tyngden rykker mod midtugen, hvorfor? Ernst. Det er, fordi man ikke kan køre med to forskellige XY modeller, i hvert fald ikke endnu. Så hvis du skal have 65% reklamer ud på X-stykket om fredagen, skal du også have 65% ud om tirsdagen. Men hvis reklamerne flytter til tirsdag-onsdag, er det måske smartere stadigvæk at køre 50/50. Så indtil videre er 65/35 lagt i mølposen. Men med to små dage kommer fuldtidsstillingerne under pres? Kim: - Ja, vi skal have længere dage for at få fuldtid. I pakkeomdelingen har der lige været forsøg med 4-dages uge. For man kan spare biler ved det. Og for 2 år siden havde vi også forsøg med 4-dages uge i brevomdelingen i Ebeltoft. Og begge steder var resultatet, at det var da dejligt med den dag, man havde fri, men den var dyrekøbt. Så der var ikke stemning for at fortsætte med det. Om man så lader økonomien veje tungest og alligevel laver 4 dages uge i pakkerne, fordi der kan spares biler på det, ved jeg ikke. Hvad betyder det for brevcentrene, hvis man laver lille torsdag i omdelingen? Medlem af 3F Posts bestyrelse, Jan Gregersen: - Vores udfordring er hver gang, at ligegyldigt hvad DIS laver, skal vi tilpasse os det. Vi får bare at vide, hvordan det skal leveres. Og så leverer vi det. Men det kan også give os nogle positive udfordringer. De små dage betyder jo, at man dagen før ikke behøver køre fuld produktion. Så det giver os nogle muligheder på centrene for at spille med nogle længere fridage kombineret med andre ting. Hvordan det færdige koncept bliver, ved vi jo ikke. Men det dårligste udgangspunkt for os er, hvis den ene af vores små dage kommer til at ligge midt i ugen, onsdag fx. Som arbejdsmiljømand så jeg det gerne, men folk vil altså ikke holde fri midt i ugen. Har jeg fri, skal jeg også kunne være sammen med familien, siger de. Og hvis jeg allerede skal være på arbejde igen 32 timer efter, så får jeg ingenting ud af den dag. Så det kan give os ret mange spændende udfordringer, når det gælder om at sammensætte nogle tjenester. Måske 4-dages arbejdsuge Kan det ikke, som i omdelingen, blive et problem at få fuldtidstjenester ud af det? - Brevcentrene er jo meget afhængige af, hvordan tilpostningsprofilerne er i DIS. Så de kan godt få samme problem med fuldtid/ deltid som i DIS. Men jeg vurderer, vi har flere løsningsmuligheder, fx en 4-dages arbejdsuge. Og man kan godt klare de længere tjenester? - Spørgsmålet er jo, hvordan de længere tjenester skal skrues sammen. Jeg har en helt klar opfattelse af, at når folk skal arbejde mere end 8 timer på et center, så er det rimeligt belastende. Så spørgsmålet er, om vi sammen med Post Danmark kan finde ud af noget pausering af en art. Men der kunne også indgå andre elementer i arbejdstidsopgørelsen. Et af de farlige emner at nævne er de 3 timers opsparing, vi har på Men hvis vi regner dem ind, så er vi nede på 34 timer. Og har vi som udgangspunkt 8 timer på 4 dage, så er det 32. Og så snakker vi jo 2 timer, der skal finansieres. Men jeg ved, den sidste mulighed for at kunne tage ekstra fri, er Så den bliver I PRT er brevcentrene naturligvis hårdest ramt af faldet i antal breve svær at røre ved. Men hvis vi kom med nogle tilbud og løsningsforslag, folk frivilligt kunne prøve for at se, om det var noget for dem, i stedet for man trækker det ned over hovedet på dem, kunne det være vejen frem. Når man har kørt noget i lang tid, kan det være svært at få øjnene op for andre muligheder. Men det kunne jo være, man lige skulle prøve det, før man udtalte sig om det. Men 4-dages uge og 14-6 er jo bare en af skruerne, der kan drejes på. Så jeg kan godt se fordele i, at vi får mulighed for at arbejdstilrettelægge på færre antal dage også i brevcentrene. Men præmisserne afhænger helt af, hvad DIS beslutter sig for. Det er vores kunder. Så der er ikke meget selvbestemmelse der. 36 Postbladet september 2013 Postbladet september

20 Store fredag Fri næsten hver lørdag? Vil lille torsdag ikke sætte både fuldtidsnormen og minimumsmodellen med fri hver anden lørdag under pres? Michael Frid: - Jo, hvis man kigger meget firkantet på det, og siger, vi så kun arbejder 4 dage om ugen. Men der skal jo stadig omdeles om lørdagen, og vi skal også stadig have nogle på arbejde mandag og torsdag, selv om disse er meget små dage. Så ser man det over en normperiode på flere uger med nogle lange og korte dage, kan det godt lade sig gøre at beholde både fuldtidsnorm og minimumsmodel. Nogle af dagene kan måske bare komme til at gå ud over de aftaler om arbejdstidens længde, som vi har nu, hvis det skal kunne hænge sammen som fuldtidstjenester. Men det vil vi kigge på til den tid, hvis det bliver nødvendigt. Nu tyder mere og mere jo på, at reklamerne rykker til midtugen, og så er risikoen snarere, at vi skal have fri næsten hver lørdag. Men også med en lille lørdag får vi lange dage? - Det kan næsten ikke undgås. Men vi vil selvfølgelig nemmere kunne få fuldtidsstillinger til at gå op med, at posten hovedsagelig samles på 4 dage om ugen, når torsdagen bliver stor i stedet for lørdagen, hvor halvdelen af de fuldtidsansatte jo i forvejen skal have fri. Så vi må håbe på, at den tendens, vi nu ser til, at reklamerne rykker over på midtugen, holder stik, så vi kan få opfyldt brevbærernes gamle ønske om en lille lørdag. Michael Frid bedst med reklamer i midtugen og en lille lørdag, men lange dage kan ikke undgås, når posten hovedsagelig samles på 4 dage om ugen Men flere pakker ud om lørdagen Hvad er mest profitabelt for virksomheden, at reklamerne falder midt i eller i slutningen af ugen? - Det er nok midt i ugen. Man har jo villet stille med det fulde produktionsapparat, hvor kunderne havde ønske om at få deres varer ud. Og det mente man for de adresseløses vedkommende var om fredagen, og man søgte så at imødekomme det med 65/35 fordelingen, hvor man gik med 65% om fredagen. Men hvis markedet, som det nu ser ud til, flytter til midtugen, kan man bare beholde 50/50. At man flere steder har lokalaviser onsdag-torsdag er selvfølgelig et problem, når man vil have en lille torsdag. Men skal torsdagen i stedet for være stor, er lokalaviserne en fordel. For så får man effekten af at have så meget samlet som muligt, både adresseløse og lokalaviser. Samtidigt vil man kunne have 3 omdelingsperioder, som overlapper hinanden, frem for de 2 omdelingsperioder, vi kender i dag. Og endelig vil en lille lørdag også være billigere og lettere at administrere uden alle de lørdagsog tilkaldevikarer. Men nu vil man have mange pakker ud om lørdagen? - Ja, der hvor der er blandet omdeling, altså landposten. For vores konkurrenter er der ikke, og folk er hjemme, så der er større chance for at komme af med pakkerne. Men det trækker selvfølgelig modsat af en lille lørdag. De går med morgenaviser i Sverige PostNord har et datterselskab i Sverige, Tidningstjänst AB, der for nylig meddelte at have indgået en aftale med Nya Wermlands-Tidningens AB om omdeling af koncernens 13 dagblade. Og gennem Tidningstjänst, hedder det i en pressemeddelelse den 9. september, er PostNord nu en aktiv spiller inden for distribution af morgenaviser i Skaraborg, Norra Dalsland, Värmland, Enköping/Bro Bålsta, Gästrikland, Dalarna, Hälsingland, Medelpad, Jämtland, Härjedalen, Ångermanland, Västerbotten samt Norrbotten. PostNord delårsrapport: fremgang På baggrund af vækst i logistikforretningen er nettoomsætningen forbedret i andet kvartal Kvartalet april-juni giver normalt et svagt resultat. Det er også i minus i år: -80 mio. Men det er et mindre minus end sidste år: Det samlede halvårsresultat er dog i plus: 105 mio. mod 55 mio. svenske kroner sidste år. De nationale postale regler skal ændres også i Sverige I en kommentar til delårsrapporten siger fungerende, administrerende direktør K.B. Pedersen, at man gennemfører gennemgribende indsatser for at tilpasse virksomheden til faldet i brevmængden, men at dette på sigt ikke vil være tilstrækkeligt for at sikre en tilfredsstillende lønsomhed og en god postservice. Det er også nødvendigt, at de nationale postale regler ændres, så de tager hensyn til den dramatiske ændring i efterspørgslen. Det er sket i Danmark med ændringen af postloven. Men, slutter K.B. Pedersen, der er også behov for at foretage en revision i Sverige. 38 Postbladet september 2013 Postbladet september