MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM"

Transkript

1 JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale

2 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen, Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer fra Sundhedsstyrelsen. Det er ikke tilladt at genbruge billeder fra publikationen. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Dansk Version 1.0 Versionsdato Udgivet af Sundhedsstyrelsen, januar Sundhedsstyrelsen, januar RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

3 Pårørende - og deres behov for støtte og inddragelse - er forskellige Denne pjece indeholder råd til dig som sundhedsperson, når du og dine kollegaer skal afdække og handle på de behov for støtte og inddragelse, der opstår hos pårørende til patienter med alvorlig sygdom. Råd til alle pårørende og til pårørende med særlige behov Der er forskel på pårørendes behov for støtte og inddragelse, og på hvor sårbare pårørende er. Ofte varierer pårørendes behov også undervejs i et sygdomsforløb. Denne pjece indeholder derfor både anbefalinger til mødet med alle pårørende til personer med alvorlig sygdom, og anbefalinger til mødet med pårørende med særlige behov for støtte og inddragelse. Det kan fx være børn og unge pårørende samt efterladte pårørende, som kan kræve en særlig indsats. Der er med andre ord noget, du som sundhedsperson altid skal være opmærksom på i kontakten med de pårørende, og noget, du i nogle tilfælde skal være opmærksom på. Pårørende er ikke altid eller hele tiden en ressource for patienten Som sundhedsperson er det vigtigt, at du er opmærksom på, at de pårørende ikke altid eller hele tiden er en ressource, der kan inddrages, da pårørende selv kan have behov for støtte. Pårørendes behov kan både være knyttet til deres egne selvstændige behov i en svær situation, og til de pårørendes funktion som omsorgspersoner, der skal kunne støtte den alvorligt syge. Som eksempel bør børn og unge af alvorligt syge forældre få støtte og blive inddraget i overensstemmelse med deres alder, følelsesmæssige udvikling og ressourcer. Dette har du som sundhedsperson en afgørende betydning for. 3 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

4 SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER ANBEFALINGER, SOM DU ALTID BØR FØLGE I MØDET MED ALLE PÅRØRENDE 1. Afklar altid med patienten, hvem de nærmeste pårørende er, og om der er børn iblandt. Vurder om der er tale om meget sårbare pårørende (f.eks. børn og unge), og om de selv er i stand til at opsøge hjælp. Hvis du ikke får informationer nok, så vær mere aktiv, enten ved at etablere kontakt til andre aktører eller selv yde relevant støtte. Afklar med patienten og de pårørende, om der er andre pårørende, der ikke er til stede, og som skal kontaktes. 2. Vurder i begyndelsen af sygdomsforløbet, og løbende herefter, hvad de pårørende har af ønsker om inddragelse og behov for støtte. Du kan vurdere ønsker og behov for støtte igennem en dialog med de pårørende om bl.a. deres problemer af fysisk, psykisk, social og eksistentiel art. Spørg de pårørende, hvor meget de kan og ønsker at blive inddraget, og hvordan de selv mener, at de kan yde støtte til patienten. 3. Afstem forventningerne til støtte og inddragelse med patienten og de pårørende. Vær opmærksom på, at pårørende ønsker forskellige grader af inddragelse. Det er også vigtigt, at du løbende vurderer behovet for inddragelse og støtte, og at du dermed er opmærksom på, at de pårørendes behov for støtte og inddragelse kan ændre sig undervejs. 4. Sørg for løbende at informere de pårørende om muligheden for støttende tilbud. Afklar med patienten og de pårørende, i hvor høj grad de pårørende (med patientens samtykke) skal informeres om sygdommen, og hvordan den bedst håndteres i hjemmet. Tænk i støttende tilbud som f.eks. etablerede støttegrupper, netværksmøder m.m. i hospitalsregi, psykiatrisk regi, kommunalt regi og hos patientforeninger som f.eks. Kræftens Bekæmpelse m.v. Det er også en god ide at opfordre patienten og de pårørende til at spørge om hjælp i patientens eget netværk og andre støttende tilbud. I de tilfælde, hvor patienten har behov for det, anbefales det så tidligt som muligt i forløbet, og i samarbejde med patienten og de pårørende, at overveje, hvilke relevante støttende indsatser/aktører, som patienten kan blive henvist til. 5. Informer patienten og den pårørende om deres rettigheder, og om hvor de kan indberette utilsigtede hændelser, klage og søge om erstatning. 4 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

5 FORSLAG TIL SPØRGSMÅL, SOM DU KAN STILLE Når du skal vurdere de pårørendes behov for hjælp første gang, bør dit fokus være på at få indkredset deres ønsker og hvilke muligheder, de har for at blive inddraget samt deres behov for støtte. Det er her vigtigt, at du har fokus på at identificere de pårørende, som kan være særligt sårbare. Det kan fx være pårørende, der ikke selv er i stand til at opsøge hjælp eller benytte de generelle støttetiltag, der eksisterer. Eller pårørende, hvor den nærtståendes alvorlige sygdom er særligt belastende. I nogle tilfælde kan de pårørende ligeledes være særligt udfordrede, hvis den alvorlige sygdom eller bivirkninger herfra er et tabu i det omgivne samfund. Forslag til spørgsmål, der kan afklare de pårørendes behov: Hvordan ser du din rolle som pårørende? Hvordan kan vi støtte dig i din rolle som pårørende? Hvilke bekymringer gør du dig om din egen situation? Hvem støtter dig? Hvordan har I det i familien? Hvordan håndterer I det i familien? Hvordan er jeres økonomiske situation? Hvem tænker du, at du kan tale med? Hvem, tænker du, kunne hjælpe med det praktiske i hverdagen f.eks lave nogle portioner mad, købe ind, rengøring, hjælp i haven mv.? Er der nogen udfordringer i forhold til din arbejdsplads? På side 10 er der en oversigt over nogle af de forskellige faktorer, der kan have betydning, når du skal identificere de pårørendes behov for støtte og inddragelse. 5 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

6 Når børn og unge er pårørende Når børn og unge er pårørende til personer med alvorlig sygdom, vil deres situation ofte være forbundet med øget grad af psykosocialt stress. Som sundhedsperson er det vigtigt at være opmærksom på, at børn og unge til alvorligt syge forældre altid skal støttes og inddrages i overensstemmelse med deres alder, følelsesmæssige udvikling og ressourcer. ANBEFALINGER, SOM ALTID BØR FØLGES I MØDET MED BØRN OG UNGE PÅRØRENDE 1. Søg relevant viden om barnet/den unge som pårørende: f.eks. hvad hedder de, hvor gamle er de, hvad er deres tilknytning til daginstitution, skole og sundhedsvæsen? Har de tidligere erfaringer med alvorlig sygdom i familien? 2. Tilstræb tidligt i forløbet og løbende at tage initiativ til et møde/en samtale med forældrene/nærmeste omsorgsgiver og gerne også barnet/den unge selv, hvis det er muligt. Det kan evt. være i forbindelse i allerede planlagte samtaler. Samtalen kan være en hjælp til at vurdere forældrenes/de nærmeste omsorgsgiveres ressourcer, og om sundhedspersonalet skal påtage sig en mere aktiv rolle for at sikre, at evt. sårbare børn og unge får den nødvendige støtte og hjælp. Hvis der er behov for hjælp fra andre aktører, bør du sikre en tidlig koordinering i forløbet med relevante aktører med myndighedskompetence (fx kommunen, PPR mv.). Du kan også overveje, om det er relevant at inddrage børnenes/de unges nærmiljø, fx dagtilbud, SFO og skole. 3. Giv forældrene/nærmeste omsorgsgiver råd og vejledning om, hvordan de kan klare situationen, og hvordan de kan videregive alderssvarende information til barnet/den unge. Du kan henvise børnene/de unge og forældrene til mulige relevante støttende tilbud, hvis de har behov for det. Informer også børnene/de unge og forældrene om, hvor børnene/de unge kan møde ligestillede fx gennem børn- og ungegrupper og netværk. 4. Sørg for, at støtten og inddragelsen af børn og unge er aldersvarende og på barnets/den unges præmisser. Hvis du vurderer, at der er behov for det, så giv fx børnene/de unge mulighed for at tale med andre end den syge om følelser vedr. sygdommen. Hjælp dem med at finde den svære balance mellem at leve et ungdomsliv og at støtte/være sammen med den syge. FORSLAG TIL SPØRGSMÅL, SOM DU KAN STILLE TIL PATIENTEN FOR AT AFKLARE BARNETS/ DE UNGES SITUATION 6 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

7 Har du tætte pårørende, som er børn/unge? Hvad hedder børnene/de unge, hvor gamle er de, og hvor opholder de sig? Hvem har forældremyndigheden over dem? Hvem oplever de sig følelsesmæssigt knyttet til (forældre, andre pårørende)? Hvad er deres tilknytning til institution, skole, sundhedsvæsen osv. Har de tidligere erfaringer med alvorlig sygdom i familien? Hvordan påvirker det jeres børn/unge, at du er syg? Hvordan tænker du, der bedst kan støttes op om dine børn? Er der noget du er særlig bekymret for? Har de brug for særlig støtte, fordi de selv har en funktionsnedsættelse eller sygdom? Hvor er børnene/de unge i deres eget liv og udvikling? BARNET ELLER DEN UNGE KAN HAVE BEHOV FOR FØLGENDE INFORMATION Om den syge: Balanceret og afpasset information ift. alder, ønske og forståelsesevne om den syges sygdomssituation, forklaring af diagnosen og forklaring på symptomerne. Hvilken slags behandling der bliver givet, hvordan der bliver taget vare på den syge, og hvor længe behandlingen vil vare. (med patientens samtykke). Hvordan tilstanden påvirker den syge, barnet/den unge og familiens situation Muligheder for besøg, og hvordan de skal foregå. Om barnets/den unges egen situation: Information om, at der bliver draget omsorg for barnet/den unge, og af hvem. Hvad der er normale reaktioner hos børn/unge, når en forælder/søskende eller lignende har en alvorlig sygdom? At den syges tilstand ikke er barnets/den unges skyld. At barnet ikke kan fremskynde eller forsinke sygdommens forløb. At barnet/den unge skal give sig selv lov til at have det godt og fortsætte med aktiviteter, som er gode for barnet/den unge, også i de perioder, hvor den voksne har det dårligt. Barnet/den unge bør vide, hvem der kender til familiens situation, og hvem barnet/den unge kan snakke med om det, der er vanskeligt. 7 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

8 EFTERLADTES BEHOV FOR STØTTE Hvis patienten har så alvorlig sygdom, at de skal dø indenfor kort tid, bør du som sundhedsperson sikre, at de efterladte systematisk får den støtte og information, de har behov for. Det anbefales generelt, at: Du opfordrer og støtter den pårørende til at forberede sig på, at den syge kan dø af sin sygdom. Tal gerne med dem i god tid inden. Du opfordrer og støtter de pårørende til at gøre brug af deres netværk, og oplyser om sorgprocesser og mulige støttetilbud, herunder sorggrupper, telefonrådgivninger eller psykolog. Hvis det er relevant kan du også opfordre til at søge eksistentiel eller åndelig omsorg hos præst, imam, rabbiner m.v. Du tilbyder afsluttende samtaler på den enhed, der har haft ansvaret for behandlingen af den afdøde, med henblik på at vurdere eventuelt behov for opfølgning hos de efterladte. Du er med til at sikre, at både primær og sekundær sektor, ved behov, følger op på de efterladte efter dødsfaldet. Ved behov aftaler du tidspunkt for telefonisk kontakt for at følge op på sorgprocessen med inddragelse af almen praksis. Det anbefales særligt i forhold til forældre, der har mistet et barn, at: Du sikrer, at der bliver opbygget et gensidigt tillidsforhold, hvor sundhedspersoner yder omsorg for forældrene til døende/alvorligt syge børn, også undervejs i barnets sygdomsforløb og ikke mindst efter barnets død. Du støtter op med tilbud til søskende og inddrager evt. nærmiljøet fx dagtilbud, fritidshjem, skole o.l. Forældrene kan have vanskeligt ved at støtte og drage omsorg for deres andre børn i sorgprocessen. Du tilbyder at tage billeder af det afdøde barn. Det er især vigtigt med billeder af nyfødte, idet de pårørende måske ellers ikke har nogen minder om barnet. Det anbefales i forbindelse med selve dødsfaldet, at: Du respekterer, at rummet, hvor den døende/døde ligger, også er de pårørendes meget private rum. Giv gerne de pårørende plads til at gøre noget ud af rammerne for dødslejet. Du spørger de efterladte, hvem der kan hjælpe dem i tiden efter dødsfaldet, og hjælper på den måde de efterladte til selv at være opmærksomme på, hvilke ressourcer de kan trække på. Du informerer de efterladte om, hvor de kan hente vejledning om praktiske spørgsmål fx vedr. begravelse, bohave o.l. 8 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

9 FORSLAG TIL SPØRGSMÅL, DU KAN STILLE VED EN OPFØLGENDE SAMTALE/DIALOG Hvordan har du det? Hvad synes du er sværest for dig i hverdagen lige nu? Hvilke følelser fylder, og hvordan kommer de til udtryk? Hvordan var det at komme hjem, efter at du mistede dit barn? Hvilke tanker gør/gjorde du dig? Er der noget, der kunne have hjulpet dig? En pårørende kan udvikle kompliceret sorg efter dødsfaldet. For at forebygge dette bør sundhedspersoner være særligt opmærksomme på pårørende med følgende risikofaktorer: Stor grad af involvering af den pårørende i et længevarende sygdomsforløb uden at have modtaget tilsvarende grad af støtte Manglende tid til, at den pårørende har kunnet forberede sig på dødsfaldet. Manglende støtte i den pårørendes netværk. Tidligere eller nuværende stressfyldte livsbegivenheder. Den efterladte har været i et afhængighedsforhold til afdøde. Tilknytningsproblemer tidligere i livet eller i forhold til afdøde. Separationsangst og/eller kontrollerende forældre i barndommen. 9 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

10 FAKTORER MED BETYDNING FOR STØTTE OG INDDRAGELSE Du bør i starten af hvert undersøgelses- og behandlingsforløb være opmærksom på nedenstående punkter, når du skal identificere de pårørendes behov for støtte som individ og inddragelse som ressource: Psykiske reaktioner Oplevelse af stress, ensomhed, magtesløshed, følelse af isolation mv. Sociale forhold Socioøkonomiske problemer, sygemelding, evt. misbrug mv. Fysisk funktionsevne Fysiske vanskeligheder (fx gangbesvær), sygdom mv. Information og kommunikation Problemer med at forstå information, fx informationen om sygdomsforløbet kan give usikkerhed og uro og vanskeligheder ved at yde støtte. Indvandrere og flygtninge Vær tilbageholdende med at bruge familiemedlemmer som tolke, da dette kan ændre relationen mellem patienten og pårørende, samt pårørende og sundhedspersoner. Er der tale om flygtninge bør der være fokus på evt. PTSD eller belastningsreaktioner, der kan gøre dem særligt sårbare. Eksistentielle/åndelige forhold Det er væsentligt, at sundhedspersoner anerkender pårørendes evt. religiøse trospraksis og behov for at finde mening og håb mv. Sociale netværk Svag støtte fra uformelt netværk (familie og venner) og formelt netværk (socialrådgiver, sundhedspersoner mv.). Det er vigtigt også at have for øje, at sociale relationer kan have en negativ og belastende dimension. Nogle pårørende oplever, at familiemedlemmer og venner forsvinder hen over et sygdomsforløb. Pårørendes møde med behandlingssystemet Nogle sårbare grupper har et manglende kendskab til sundhedsvæsenets funktion, hvilket gør det vanskeligere for dem at overskue og forholde sig til de mange forskellige aktører, der kan være involveret i et patientforløb. Fysiske rammer Er der evt. behov for hjælpeforanstaltninger eller særlige behov i forbindelse med eks. pladsforhold i forbindelse med samvær. 10 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

11 HER KAN DU LÆSE VIDERE Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge Heri findes du en mere dybdegående beskrivelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for inddragelse af pårørende, herunder også anbefalinger til støtte af efterladte mv. Link: Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Et konceptforslag til, hvordan kommuner og regioner kan arbejde med at udarbejde planer for systematisk inddragelse af pårørende lokalt. Link: Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Eksempler på støttemuligheder: Kommunale tilbud som f.eks.: Familierådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Anonym rådgivning Hjemmehjælp Hjælpemidler Aflastningsmuligheder Socialrådgivning Patientforeninger og pårørende foreninger som f.eks. Netværk for pårørende Unge & Sorg Kræftens Bekæmpelse Danske Patienter Andre tilbud som f.eks. Psykologbistand via sygesikringen forløb m. praktiserende læge div. Sorggrupper Samtaler med præst Chat- og telefonrådgivninger m.m. Det juridiske grundlag Det er Sundhedsloven (Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) og Loven om social service (Lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011), der sammen danner den retslige ramme, som inddragelsen af de pårørende skal holde sig indenfor. Her kan du læse om regler for samtykke fra patienten til at inddrage de pårørende og inddragelse af pårørende samt samarbejde med de sociale myndigheder mv. 11 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

12 sundhedsstyrelsen.dk

Det manglende møde. Børn og unge som pårørende

Det manglende møde. Børn og unge som pårørende Det manglende møde Børn og unge som pårørende Børn, Unge & Sorgs tilbud Rådgivninger i København, Aarhus og Odense tlf. 70 266 766, info@bornungesorg.dk Tilbud v/ psykologer Telefonrådgivning Grupper opdelt

Læs mere

Nationale anbefalinger for sundhedspersonalets

Nationale anbefalinger for sundhedspersonalets HØRINGSUDKAST 20. januar 2012 Nationale anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Nationale anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende Sundhedsstyrelsen, 2012

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00. Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

FOR MERE INFORMATION:

FOR MERE INFORMATION: FOR MERE INFORMATION: Kræftforløbskoordinator Anne Marie Søndergaard Sundhedsstrategisk Enhed, Center for Social og Sundhed Stiager 2 3500 Værløse Tlf.: 7216 4815 tirsdag, torsdag og fredag, bedst mellem

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Mange mennesker er ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges derfor den eneste løsning, som ikke duer... nemlig at lade som

Mange mennesker er ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges derfor den eneste løsning, som ikke duer... nemlig at lade som Mange mennesker er ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges derfor den eneste løsning, som ikke duer... nemlig at lade som ingenting. Det er det værste man kan gøre. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT FOR MERE INFORMATION: Hjemmesygepleje DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Stiager 2 3500 Værløse Udgivet: Aprilr 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for

Læs mere

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Sorg og kriseplan i Hadsten By Området: Indledning: Vi ved, at børn som har mistet bærer på en sorg og nogle følelser, som vi ikke kan tage fra dem og som vi heller ikke skal tage fra dem, men som vi i

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for ADHD Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for ADHD og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige praktiske oplysninger, og

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Symptombehandling. Kommunikation

Symptombehandling. Kommunikation Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog

Værd at vide om Åben Dialog Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008 Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark En god relation mellem patient og behandler er en forudsætning for at blive rask METTE HARTMANN Patient Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Velkommen i Dagplejen

Velkommen i Dagplejen Velkommen i Dagplejen 1 Dagplejen er kommunens største daginstitution med 48 dagplejere, 3 deltidsansatte pædagoger, 1 leder og en administrativ medarbejder. Dagplejen arbejder ud fra et anerkendende børnesyn,

Læs mere

Krisehåndtering på Skolerne i Elev og Hårup

Krisehåndtering på Skolerne i Elev og Hårup Krisehåndtering på Skolerne i Elev og Hårup Denne plan er tænkt som en hjælp for skolens personale i situationer, hvor der blandt elever, kolleger, forældre og nærmeste familie sker dødsfald, sker alvorlige

Læs mere

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler.

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler. Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 57 19 Fax 48 20 57 77 Web www.regionhovedstaden.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 3. december 2010

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Velkommen til Psykiatrien

Velkommen til Psykiatrien Velkommen til Psykiatrien I Psykiatrien i Region Syddanmark bestræber vi os på at sikre det bedst mulige samarbejde mellem patienter, fagfolk og pårørende. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde

Læs mere

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden

Læs mere

Information om RETTIGHEDER. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om RETTIGHEDER. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om RETTIGHEDER for patienter i voksenpsykiatrien Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 04 Kontaktperson 04 Samarbejde med dine pårørende 04 Ret til information om din sygdom og behandling

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom Rehabilitering og rådgivning Hvad tilbyder sundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse og

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Efterladte efter selvmord Skriv hver dag, om dine tanker og følelser eller en slags brev til den afdøde. På den måde vil du kunne se tilbage på de ting du har skrevet og se at der sker en udvikling i dig,

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital Patientrettigheder Januar 2011 Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Frederikssund er et nærhospital i Region Hovedstaden. I denne pjece kan du læse om dine rettigheder som

Læs mere

Distriktspsykiatri for ældre Roskilde

Distriktspsykiatri for ældre Roskilde Distriktspsykiatri for ældre Roskilde Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,

Læs mere

Krise- og sorgplan for Susålandets skole

Krise- og sorgplan for Susålandets skole Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt

Læs mere

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Køge

Psykiatrisk Klinik Køge Psykiatrisk Klinik Køge Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:

Læs mere

Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende

Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Telefonnumre til Region Hovedstadens patientvejledere: Januar 2012 Hillerød Hospital Træffetider: Mandag torsdag ml. kl. 10-13 og fredag ml. kl. 10-12. Amager Hospital......................... 38 66 66

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9e Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9E VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTA- LELSE TIL PÆDAGOGISK PERSONALE PÅ KLUB- OMRÅDET I din kommune

Læs mere

ANBEFALINGER TIL SUNDHEDS- PERSONERS MØDE MED PÅRØ- RENDE TIL ALVORLIGT SYGE

ANBEFALINGER TIL SUNDHEDS- PERSONERS MØDE MED PÅRØ- RENDE TIL ALVORLIGT SYGE ANBEFALINGER TIL SUNDHEDS- PERSONERS MØDE MED PÅRØ- RENDE TIL ALVORLIGT SYGE 2012 Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2016 Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendt af kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den 9. december 2015 Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Nyttige adresser og hjemmesider: Patientkontoret, Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 10 (hverdage kl. 9-12) patientkontor@rn.dk www.patientrettigheder.rn.dk Kørselskontoret,

Læs mere

Håndbog for samarbejde med frivillige i Aalborg Kommune.

Håndbog for samarbejde med frivillige i Aalborg Kommune. Håndbog for samarbejde med frivillige i Aalborg Kommune. Indledning Det frivillige sociale arbejde er mangfoldigt og varieret, og med disse retningslinjer ønskes at skabe en ramme, hvor kommunen sammen

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

OmSorg. Handleplan for GXU

OmSorg. Handleplan for GXU OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere