Misbrugere behandles med Gud som sidemand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Misbrugere behandles med Gud som sidemand"

Transkript

1 Anja Daugaard, Vejle, føler sig 'halshugget uden rettergang', efter at en kritisk mail blev videre sendt. interview side 14 Obama Style. Venstrefløjen har meget lettere ved at rekruttere fodfolk til valgkampen, viser undersøgelse. nyheder side 3 politik fra rødderne tirsdag 8. oktober 2013 nr årgang Misbrugere behandles med Gud som sidemand Syv ud af ti stofmisbrugere var i 2011 indskrevet på døgninstitutioner, hvis behandling er inspireret af religiøse principper. Uhørt indoktrinering, mener kritikere. Af Sine Riis Lund - Mit navn er Anja. Jeg er narkoman. Utallige gange har Anja Plesner Bloch fremsagt denne sætning i en kreds af stofmisbrugere. Møderne var væsentlige i behandlingen på mange af de mere end 20 døgninstitutioner, hvor hun gennem mere end et årti vandrede ud og ind. Fællesskabsfølelsen, roen og varmen fra stearinlysenes skær på møderne var en enorm kontrast til gadens rå kulde, ensomhed og desperation. Men det var også her, at Anja Plesner Bloch mødte det, som hun i dag kalder en religiøs og sekterisk behandling. På møderne erkendte hun sin magtesløshed som individ, overgav sig til en højere magt og gentog de 12 principper, der til sammen udgør kernen i den amerikansk importerede 12-trinsbehandling. Eksempelvis det tredje trin, der lyder, at Vi tog en beslutning om at lægge vores vilje og vores liv over til omsorgen fra Gud, som vi opfattede Ham. Oplevelserne er grunden til, at Anja Plesner Bloch i dag er en af de mest kritiske stemmer overfor det danske behandlingssystem, blandt andet i sin egenskab af formand for foreningen Brugernes Akademi på Facebook, der tæller mange tidligere og nuværende stofbrugere. Semi-religiøse systemer For selvom religiøsiteten er nedtonet, siden Anja Plesner Bloch forlod sin sidste døgninstitution, visiterer kommunerne stadig i høj grad stofmisbrugere til behandling på døgninstitutioner, der praktiserer 12-trinsbehandling eller forskellige modifikationer heraf. Langtfra alle er imidlertid begejstrede for 12-trinsprincippernes store indflydelse på det offentligs behandling af nogle af landets mest sårbare mennesker. - Jeg kunne aldrig finde på at sige noget til, at folk selv går ud og vælger at betale for de her behandlinger og møder, men jeg mener, at vi som samfund bør have en grundig og dyb diskussion af, om vi ønsker at basere offentlig finansieret behandling på udøvende semi-religiøse syste- mer, siger psykolog Liese Recke, der i dag er chef for en kommunal rusinstitution i Oslo. Udbredt behandling 12-trinsbehandlingen opstod oprindelig hos foreningen Anonyme Alkoholikere tilbage i USA i 1930 erne, men optræder nu i mange afskygninger også indenfor stofmisbrugsområdet. Blandt de mest kendte variationer i Danmark er Minnesota og en tilbagefaldsbehandling baseret på i Fortsættes side 8-9 Demokratiudvalg er populære De såkaldte paragraf 17 stk. 4-udvalg har fået vind i sejlene og bruges nu flittigt i flere kommuner. Ç Nyheder side 4 Johanne går på rov hos DF Enhedslisten har hidtil hentet stemmer hos vennerne. Med nyt fokus på de ældre går EL nu i kødet på DF. Ç Analyse side 6 Tæt løb om borgmesterposterne Frank Jensen scorer Thumbs Up hos Københavneriet for gode meningsmålinger. Kampen om posterne er i gang. Ç Københavneriet side 10 De er bedst til sociale medier Facebook og Twitter fylder mere i valgkampen end nogensinde. Kommunen kårer landets fem bedste brugere. Ç Nyheder side 7

2 2 kommunen tirsdag 8. oktober 2013 briefing Investeringer skal forhindre overbelægning Budgetter. Regionerne Nordjylland, Midt og Hovedstaden har samlet set afsat 66 millioner kroner til at begrænse overbelægning på danske sygehuse. Pengene skal dog ikke gå til flere sengepladser, men til at forhindre, at patienter uden et reelt behov bliver indlagt i første omgang, skriver dk-sundhed. Det er en klog beslutning, mener professor i sundhedsøkonomi ved SDU Kjeld Møller Pedersen. - Det illustrerer, at der er en vis opmærksomhed på problemet hos regionerne. Og det er ikke noget, der bare sådan fjernes med et knips, for overbelægning er både et spørgsmål om drift og kapacitet, siger han. De 66 millioner kommer først og fremmest til at gå til en forbedring af akutmodtagelserne på sygehusene. samt til at forebygge indlæggelser med hjælp fra praksissektoren og kommunerne. Selvom Region Sjælland også har problemer med overbelægning, har man ikke direkte budgetteret med en investering i at forhindre overbelægning, men regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (S) forsikrer, at området alligevel er prioriteret. Her har man afsat en pulje på 30 millioner kroner til implementering af nye tiltag, der i sidste ende skal kunne forhindre overbelægning. mm Lærere skal undervise mere Travlhed. Mindst ni ud af ti kommuner har planer om markant at øge det antal timer, lærerne underviser, i det kommende skoleår, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. Undersøgelsen viser samtidig, at tre ud af fire af de kommuner, der hæver antallet af lærernes undervisningstimer, gør det med to timer eller mere om ugen. Det viser, at lærernes arbejdstid kommer til at finansiere regeringens reform af folkeskolen, mener Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. - Den nye undersøgelse dokumenterer, at øget undervisningstid og dermed langt dårligere mulighed for at forberede og følge op på elevernes undervisning bliver konsekvensen af den nye folkeskolelov, som træder i kraft til næste skoleår. Undersøgelsen af det kommunale serviceniveau giver en status på budgetsituationen i kommunerne den 16. september Den baserer sig på oplysninger om 88 ud af landets 98 kommuner. ka Lukket punkt for åben skærm Ups. Der var røde ører på rådhuset, efter at seerne af Køge Kommunes live-tv på hjemmesiden kunne følge Marie Stærke (S) fremlægge en lukket meddelelse til byrådet om, at firmaet TK Development har sagt ja til at bygge rådhus, Sstationscenter og P-kælder, skriver Dagbladet Køge. - Det var virkelig en svipser. Streamingen bliver dirigeret af dem, vi har leaset programmet hos. Der sidder en mand og følger med i det hele. Normalt lukker han ned, når vi når til den lukkede dagsorden. Men der var ikke en egentlig lukket dagsorden - jeg havde blot en ekstraordinær orientering. Og ingen tænkte, at nogen skulle ringes op, erkender Marie Stærke, der fortæller, at TK Development har taget brøleren pænt. dknyt Frit spil for underleverandører Hjemmepleje. Mindre end hver 10. kommune tjekker underleverandører og vikarbureauer, når private firmaer i hjemmeplejen udbyder hjemmehjælp, viser en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Epinion for FOA. Undersøgelsen er lavet i kølvandet på TV2-programmet Operation X om sort hjemmehjælp, der for nylig viste, hvordan firmaet Tryghedsplejen, der er godkendt i 43 kommuner, stort set ikke selv står for hjemmeplejen. Det har været 'udliciteret' til underleverandører, der af Operation X blandt andet blev taget i at aflønne sort og snyde groft med medarbejdernes uddannelsesniveau. sf Generationsmøde Ugens nøgletal 49,4 procent af stemmerne er, hvad rød blok står til at få ved kommunalvalget. Blå blok står til at få 46 procent af stemmerne, hvilket efterlader lidt mindre end 5 procent til lokallister. Kilde: Berlingske Research Og det er fejlagtigt at bruge sådan et ord, 'videnskab', for det giver nogle associationer, som om det er noget, man er sikker på. Men det er jo tro. Det er ikke videnskab. Villum Christensen (LA), miljø- og energiordfører, om den videnskabelige litteratur, som bekræfter, at CO2 er en drivhusgas. til Ræson Tegning: Jenz koudahl/spild af tid Ældre Sagen har søsat et nyt projekt støttet af Socialministeriet, hvor ældre frivillige hjælper til i syv af Gentofte Kommunes børnehaver. 'Der er virkelig tale om et generationsmøde, som begge parter er glade for det er meget livsbekræftende,' fortæller konsulent Katrine Heinild. Politisk barometer Status: torsdag 3. oktober S SF R EL V K DF LA KD øvr Sidste uges tal ,6 19,1 c 5,1 8,3 10,2 5 8,1 10,6 c 3,2 18,2 b 5,5 0,5 0,2 - b 29,9 29,6 b 3,5 17,2 5,5 0,4 0,2 Denne uges tal c - b - Fra twitter En helt ny viden Erkender at jeg er blevet (lidt) klogere af STM s tale: var ikke klar over at isterningsposen var en dansk opfindelse. Karsten Lauritzen (V) Stank i folketingssalen Gad vide hvordan folketingssalen ville lugte, hvis vi alle kun kom i bad en gang om ugen? Stine Brix (EL) fra FACEBOOK Statslige kartoffelskræller Det startede statsmandsagtigt med referencer til danskernes hjælp til jøder for 70 år siden men endte i det rene kartoffelskræl. Eva Kjer Hansen (V) om statsministerens åbningstale Rød start Så er åbningsdebatten i Folketinget i gang. Statsministeren er klædt i rødt. Det er da en start :-) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) kommunen politik fra rødderne Udgiver: Kommunen a/s, Gammel Strand 50 dk-1202 København K Ansv. redaktør: Claus G. Theilgaard Administrationschef: Laila Mørk Lildballe Redaktion: Telefon Redaktionschef: Benjamin Holst Redaktionssekretærer: Johan Seiden faden, Lærke Cecilie Lindegård Journalister: Sine Riis Lund, Peter Christian Nielsen, Morten Munkholm, Sofie Flensburg, Knud Abildtrup, Bruno Ingemann Research: Simone Wrem Johannessen, Nanna Pedersen Agora-redaktør: Jon Kiellberg Avislayout: Jakob Thuemoes Korrektur: Svend Kjems Hove Foto: Scanpix, Polfoto, Colourbox Pernille Kristensen, Katrine Padkær Jonsson, Anne Sofie Feld, David Samsøe, Sigrid Pedersen Abonnement: Telefon Årsabonnement: kr. Tryk: Greentech Rotaprint Oplag: Kontrolleret oplag: ekspl. ( ) Læsertal: 1. halvår 2013 ifølge Index Danmark/Gallup: Kommunen udgives på et kritisk og uvildigt journalistisk grundlag. Målgruppe: Politikere og embedsmænd i kommuner, regioner og staten samt den kommunale verdens mange interessenter og leverandører. Udgives i samarbejde med dknyt.dk. Debat & Navne: Salg: Anne Riemenschneider, Hanne Korvig, Annoncer: Jørgen Scheel, tlf

3 nyheder tirsdag 8. oktober 2013 kommunen 3 Dansk Folkeparti har sammen med de øvrige partier på den borgerlige fløj svært ved at rekruttere fodfolk til kampagner forud for kommunalvalget. Til gengæld har de borgerlige partier flere penge at gøre godt med, når der trykkes valgpamfletter og indrykkes annoncer. Og pengene virker bedre end frivilligheden, mener eksperterne. Foto: Polfoto Venstrefløjen har den største kampagnestab Socialdemokraterne og Enhedslisten har flest fodfolk til at udkæmpe KV13. Det er ganske enkelt nemmere at få de røde rødder ud at hænge plakater op, mener eksperterne KOMMUNALVALG Partierne forsøger at balancere mellem, hvad de lokale vælgerforeninger vil og hvad hovedkontoret har som strategi. Lokalt handler det meget om at hænge plakater op. Fra centralt hold handler det mere om at få et nogenlunde ensartet budskab ud. Karina Kosiara-Pedersen, lektor i statskundskab Af Peter Christian Nielsen og Simone Wrem Johannesen Højrefløjen har penge venstrefløjen har fodfolk. Det er det billede, som tegner sig i en rundspørge blandt byrådsmedlemmerne i landets ti største kommuner. Således har 7 ud af 19 socialdemokrater i Kommunens undersøgelse mere end 11 hjælpere til at bidrage til deres valgkamp. Kun to ud af 14 Venstre-politikere har mere end 11 i kampagnestaben. Hos de seks Enhedslistepolitikere, der har deltaget i rundspørgen, har fem mere end 11 hjælpere. Hos de syv deltagende DF ere har ingen mere end 11 fodfolk. - Det er relativt nyt at undersøge det her i Danmark, så der er ikke noget stort sammenligningsgrundlag. Men undersøgelsen ligger dog meget godt i tråd med forståelsen af venstrefløjspartierne, som nogle der lægger vægt på fællesskabet og at medlemmer skal føle sig godt repræsenterede i partiet. Det er nemmere i en valgkampssituation for venstrefløjen at samle folk, siger statskundskabsprofessor Jens Hoff fra Københavns Universitet. Fodfolk er ikke lig succes I forbindelse med kommunalvalget i 2009 undersøgte Jens Hoff, hvor mange frivillige der bidrog hos de enkelte kandidater i alle landets 98 kommuner. Her svarede 31 procent, at de ikke havde nogen frivillige, mens 16 procent havde fire-fem frivillige hjælpere. 22 procent havde mindst seks frivillige. Der er dog ingen grund til at tro, at en stor flok fodfolk er nogen garanti for et godt valgresultat, mener Karina Kosiara-Pedersen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet. - Vores analyser på baggrund af folketingsvalget i 2011 peger på, at antallet af frivillige betyder mindre end penge. Men det er et forsigtigt skøn, da de borgerlige politikere typisk ikke er interesserede i at offentliggøre deres valgbudgetter, siger hun. Der er store forskelle på valgkampen i de mindre kommuner og de store byer. Det bliver formentlig afspejlet i Kommunens rundspørge, siger Rune Stubager, valgforsker ved Aarhus Universitet: - I de mindre kommuner har man typisk kun venner, familie og andre partimedlemmer til at hjælpe sig. I de større byer skal man have en stor trup for at kunne konkurrere. Og så har Socialdemokraterne generelt et stærkere fundament i de store byer. Venstre har udviklet sig fra at være en bevægelse med en stærk base på landet til et mere byorienteret og bredt parti. Det viser sig i form af færre frivillige, mener Rune Stubager: - Ideologisk lægger højrefløjen mere vægt på det individuelle i det hele taget. Venstre er blevet byvenstre, og så fiser det lidt ud det der med partiengagementet. Værn mod katastrofevalg Jens Hoff mener, at venstrefløjen muligvis har gjort ekstra meget ud af at mobilisere frivillige for at modstå den popularitet, som flere borgerlige partier oplever på landsplan. - Venstrefløjen føler sig måske presset af de dårlige meningsmålinger. Man kunne godt tænke sig, at den sender ekstra mange ud med plakater og til at stemme dørklokker for at få et bedre valg, siger Jens Hoff. I den sidste ende betyder det ikke så meget om, det er partisoldater eller købt arbejdskraft, som hænger plakater op. Den overordnede strategi skal være på plads. - Partierne forsøger at balancere mellem, hvad de lokale vælgerforeninger vil og Stilsort: Impact regular ny konference om kommunernes.. fremtidige udvikling hvad hovedkontoret har som strategi. Lokalt handler det meget om at hænge plakater op. Fra centralt hold handler det mere om at få et nogenlunde ensartet budskab ud, siger Karina Kosiara-Pedersen. : 26. november kl københavn kommuneoresund Mere information og tilmelding:

4 4 kommunen tirsdag 8. oktober 2013 nyheder Lovforslag gør det nemmere at afsætte borgmestre Fremsat. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) udnyttede straks Folketingets åbning til at fremsætte sit lovforslag, der skal gøre det nemmere for byrådsmedlemmer at forberede sig til møder og gøre rammerne for at suspendere og afsætte en borgmester mere tydelige. Lovforslaget strammer blandt andet op på fristerne for at udsende dagsorden og sagsmateriale til byrådsmøder. Desuden skal sagsmaterialet fremover udsendes til medlemmerne og ikke som i dag blot gøres tilgængeligt. Samtidig skal lovforslaget tydeliggøre reglerne for, hvornår og hvordan man kan afsætte en borgmester. I de indledende bemærkninger gør ministeriet det klart, at der ikke må være tvivl om, hvornår en kommunalbestyrelse kan gribe ind overfor en borgmester, der tilsidesætter sine pligter. Med lovforslaget kommer der også nye muligheder for at suspendere borgmesteren på grund af tiltale for groft strafbart forhold, ligesom borgmesteren kan afsættes ved særligt kvalificeret flertal ved mistillid. Det kan ske i tilfælde af, at funktionsdygtigheden og effektiviteten i kommunestyret er truet. Lovforslaget er en konsekvens af Farum-Kommissionens undersøgelse af hele forløbet i Farum Kommune fra 1990 frem til kommissionens nedsættelse i srl Postnummer afgør praktikplads Mobilitet. Hvis man som erhvervsskoleelev gerne vil have en praktikplads, er det bedre at bo i Hørsholm end i København. Ifølge en kortlægning af manglen på praktikpladser, som Ugebladet A4 har udarbejdet, afhænger chancen for at få en praktikplads i høj grad af postnummeret. - Eleverne skal ligesom andre folk, der leder efter job, være mobile på arbejdsmarkedet, siger chefkonsulent Simon Neergaard-Holm fra Dansk Arbejdsgiverforening. Formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation Morten Ryom påpeger, at det er svært for eleverne at være mobile med en praktikløn på 45 kroner i timen. - Det er dæleme næsten umuligt at flytte tværs over landet, så længe skolepraktiklønnen er så lav, fortæller han til Ugebrevet A4. nhp Eksperter: Afliv grundskylden Ommer. Skat har i flere tilfælde ramt forkert, når de har forsøgt at værdisætte ejendomme. Derfor foreslår flere eksperter i boligøkonomi med professor Morten Skak i spidsen, at man dropper grundskylden og nøjes med at opkræve skat af en samlet ejendomsværdi, skriver Berlingske Business. - Morten Skaks forslag er jo et helt nyt system en omlægning af det hele. Men jeg synes, det lyder positivt, siger skatteordfører Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Også DF hilser forslaget velkommen. - Uden at være ekspert, så lyder dette forslag til at være mindre krævende rent administrativt, fordi man slipper for at lave to vurderinger, siger Dennis Flydtkjær. swj Hovedstaden får sundhedspris Foto: Colourbox Bevægelse. København løb i år med Folkesundhedsprisen for evnen til at udfordre borgernes magelighed og motivere folk til at leve sundt med masser af motion i dagligdagen. - København er bevidst indrettet således, at det er nemmere at komme rundt til fods eller på cykel, siger professor Torben Jørgensen, formand for Dansk Selskab for Folkesundhed, som uddeler prisen. Københavnerne har det tilsyneladende godt med kommunens mål, hvor 50 procent af pendlerne skal cykle til og fra arbejde. De både går og cykler nemlig mere end gennemsnitsdanskeren. - Det er københavnerne selv, der er med til at skubbe på udviklingen af en by, der indbyder til en aktiv og sund hverdag, siger Ayfer Baykal (SF). swj 17 stk. 4-udvalg lyder måske ikke kreativt. Men muligheden for at sammensætte udvalg med byrådsmedlemmer og repræsentanter fra lokale foreninger og organisationer gør dem særdeles interessante, mener Skanderborgs borgmester Jørgen Gaarde (S). Foto: Scanpix Byrødder engagerer sig i innovative udvalg En inkluderende udvalgsform vinder frem i kommunerne. Et tegn på, at lokalpolitikere træder i karakter, mener forsker. : innovation Af Morten Munkholm Tid til at tænke større tanker end politisk sagsbehandling lader til at være en mangelvare rundt om i landets byråd. Derfor har 56 procent af kommunerne indenfor de seneste tre år nedsat et eller flere af de såkaldte 17 stk. 4-udvalg til at udvikle politik på en anderledes måde. Det viser en rundspørge foretaget blandt alle landets kommuner i foråret af professor i demokratisk netværksstyring ved RUC, Jacob Torfing. - Vi oplever, at kommunerne i stigende grad bruger de her udvalg som supplement De innovative udvalg: eller ligefrem alternativ til stående udvalg. Lokalpolitikerne leder efter nogle andre arenaer, hvor de kan lave mere politisk ledelse, og det er de her udvalg netop skræddersyet til, siger han. Skanderborg er en af de kommuner, der har forsøgt sig med den særlige udvalgsform, og det med så stor succes, at man i den kommende byrådsperiode vil oprette hele fem nye af slagsen. - Det gør vi, fordi det har vist sig, at de byrådsmedlemmer, der har deltaget i de her udvalg, har en ret høj grad af tilfredshed med det arbejde, der er kommet ud af dem, fortæller borgmester Jørgen Gaarde (S), der også selv sidder som formand i et udvalg for at udvikle et nyt administrations- og idrætscenter. Mere end et halehæng Sammen med Jørgen Gaarde deltager elleve andre udvalgsmedlemmer, der enten er byrådsmedlemmer, kommunalt ansatte eller fra lokale foreninger og interesseorganisationer. Og det er netop den kobling, der gør udvalgenes arbejde interessant, mener borgmesteren. - I stedet for at høre diverse foreninger ad så deltager de direkte i det politiske arbejde i udvalget. De er lovformelige 3 3I modsætning til de stående udvalg er 17 stk. 4-udvalgene mere fleksible, hvad angår tid, mål og valg af udvalgsmedlemmer. 3 3Kommunerne har haft mulighed for at nedsætte 17 stk. 4-udvalg siden 1968, og særlig efter den første kommunalreform i 1970 blev udvalgene populære at bruge, men siden da og indtil for et par år siden var de meget sjælden brugt. Kilde: Jacob Torfing Lokalpolitikerne leder efter nogle andre arenaer, hvor de kan lave mere politisk ledelse, og det er de her udvalg netop skræddersyet til. Jacob Torfing, RUC medlemmer og spiller nøjagtig den samme rolle som vi politikere, og det giver en kvalitet i arbejdet, som vi ikke havde fået, hvis vi udelukkende havde arbejdet med partipolitik, siger han. Ifølge Jacob Torfing er det en sund udvikling, at hver anden kommune har oprettet de særlige 17 stk. 4-udvalg. Det giver nemlig lokalpolitikerne mere rum til at vise deres politiske talent frem. - Mange politikere er placeret lidt som en slags halehæng til nogle stærke DJØForganisationer. De skal sidde og nikke til udviklingsplaner lavet af embedsværket, tage sager op på opfordring fra borgerne og så lave mål- og rammestyring. Det er der ikke meget politisk ledelse i, siger professoren, der ligefrem mener, at lokalpolitikere er fejlcastet til det arbejde, der laves i byrådene. - Nu har vi i mange år med New Public Management prædiket om, at politikerne skal opføre sig som en form for virksomhedsledere. Men der er ikke særlig mange, der går ind i politik for at lave den overordnede styring. Det er ikke det, der driver værket for lokalpolitikere, siger Jacob Torfing. Inddragelse er sekundært Ifølge rundspørgen er det som i Skanderborg Kommune oftest topembedsmænd, NGO er og andre ansatte i kommunen, der deltager i de særlige politikudvalg, mens borgere og virksomheder kun finder vej til udvalgene i hver tredje kommune. - Politikerne og embedsmændene er ikke vant til at skulle sidde på lige fod med borgerne. Der er nok stadigvæk nogle barrierer for dem, men også nogle gode erfaringer med det, siger Jacob Torfing. Står det til Jørgen Gaarde, er det dog ikke 17 stk. 4-udvalgenes hovedopgave at inddrage borgerne. - Det vil være indbildsk at tro, at vi kan hive udvalgte borgere ind, som tilfældigvis lige har en viden indenfor det felt, udvalget arbejder med. Der må vi sige, at borgerne jo repræsenteres af politikerne, siger borgmesteren, som også har været med til at skære i antallet af medlemmer i de stående udvalg for at overføre mere tid til de særlige udvalg. - Når jeg er ude at fortælle om vores model, er der nogle forestillinger om, at det hele er så og så tungt. Men det er jo noget, byrådsmedlemmerne selv bestemmer i deres organisation, forklarer Jørgen Gaarde. :

5 tirsdag 8. oktober 2013 kommunen 5 synspunkt V's utjekkede lillebror vil genrejse partiet Synspunkt skrives på skift af Jarl Cordua, Jon Kiellberg og Rasmus Jønsson. I denne uge: Af Jon Kiellberg Krise er ikke længere et ord, som kommer over De Konservatives læber. Det er for det første nytteløst. For det andet har partiet været i en permanent krisetilstand så længe, at det ikke giver mening at tælle timer, uger og år. Partiet har i knap 30 år, stort set siden 1984, været præget af utallige interne magtkampe og rivalisering, forliste politiske retninger, skuffende formænd og massiv vælgerflugt. Partiet Det er den ene historie om liste C. Den anden er, at partiet har en ukuelig optimisme, fightervilje og, med Barfoeds egne ord, kampgejst, så man skal ikke afskrive partiet. Og det konservative håndklæde er langtfra kastet i ringen. Den interne tro på partiets egen historie, værdisæt og fundament er så fast forankret i den konservative sjæl, at det igen skal løfte partiet ind i centrum af det borgerlige Danmark. Vælgerne Problemet er blot, at vælgerne har mistet troen på K. At det konservative arvesølv for de fleste danskere ikke længere er inde på radaren, og der er en udbredt opfattelse hos mange borgere af, at Barfoed & Co. stadig er halehæng til Venstre eller en forældet udgave af den frække dreng i klassen: Liberal Alliance. Uanset hvor ubekvem sandheden er, så er De Konservatives image så ramponeret i vælgernes øjne, at det er som at kigge på et gammelt falmet og mølædt fotoalbum med ældre familiemedlemmer eller som at handle hos hr. Schwann til ophørsudsalg i Damernes Magasin. På den landspolitiske scene ses partiet af mange som usexet, gået af mode og gammeldaws. De Konservative vil hævde, at det er et fortegnet billede af partiet. Men uanset hvordan man vender og drejer det, ligger partiet på tre-fire procent i målingerne og noget under valgresultatet fra 2011, der blev liste C's ringeste valg siden partiets fødsel i Som den tidligere udenrigsminister og formand for partiet Per Stig Møller meget præcist sagde til K-landsrådet i Tivolis kongrescenter i forrige uge: Det afspejler politik. Socialdemokratiet tager sig af ballonerne, SF pjasker i vandet, Venstre står og spejler sig, og Det Konservative Folkeparti tager rutsjebanen.' I det første år efter valget som Folketingets mindste parti virkede det mest af alt, som om De Konservative var ramt af granatchok og havde svært ved at finde deres egne ben efter 10 år i regering. Men det seneste år har der internt været arbejdet intensivt med at finpudse partiets politiske mærkesager og markere en langt mere selvstændig rolle i forhold til de tre andre borgerlige partier. En proces, som på ingen måde er kulmineret endnu, men som vi har set konturerne til det seneste halve år. Politikken Partiet er nået til den erkendelse, at der ikke er nogen nemme, hurtige lappeløsninger eller veje ud af det konservative dødvande. Væk er hurtige beslutninger og fejlskud om burkaforbud og partiet for de offentligt ansatte. Det er det lange seje træk kombineret med konkrete politiske sager, som skal få vælgerne ind i folden igen. Partiets tre fokusområder er kort fortalt: 1. Erhvervslivets bedste ven. En gammel traver, som partiet vil markere sig endnu kraftigere på i fremtiden. Hvordan der skabes flere private arbejdspladser, og hvordan en lettelse i skatten har konkret indvirkning på danskernes konkrete hverdag. 2. Familiens beskytter. Partiet vil basere sin værdipolitik på familien som omdrejningspunkt. Familierne skal have større frihed. Ikke kun økonomisk som vi ser det hos Liberal Alliance men i alle livets faser med familien som centrum. Alt er ikke lige godt. Det handler om frihed og ansvar for familierne og om moralske valg. 3. Naturen og miljøet. Det tredje ben består i, at partiet relancerer sig i rollen som naturens beskytter hos de borgerlige, som vi så det med partiets 1970'er-kampagne Røg, støj og møg. Her vil partiet satse på flere naturparker og en reducering af CO2-udledningen på linje med regeringen. En mere markant og miljøvenlig profil, som skal markere en mere selvstændig konservativ stil overfor især Venstre. Den borgerlige terrier Men ét er politiske fokuspunkter. Noget andet er, hvad der skal til for at genskabe begejstringen hos vælgerne og give de andre borgerlige partier kamp til stregen. Her er et par bud på, hvad ammunitionen bør indeholde overfor regeringen, men også overfor DF, LA og V. K tør, hvor andre tier Konservative skal i langt højere grad være den skarpe dreng i den borgerlige lejr. De skal ramme alle de ømme punkter, hvor Løkke & Co. tøver med at være konkrete. C skal tone rent flag og turde være det sande borgerlige parti i forhold til nulvækst, øget offentlig konkurrenceudsættelse og bedre forhold for erhvervslivet. Mens Løkke må balancere på en knivsæg mellem Venstres valgoplæg om nulvækst i det offentlige på den ene side og DF's socialistiske økonomiske verdensbillede på den anden, skal det konservative snit netop lægges til højre for Venstre. Så alt imens Løkke ligger i hængekøjen, og Venstre har sat i frigear af Alt imens Løkke ligger i hængekøjen, og Venstre har sat i frigear af frygt for at miste momentum og vælgere, skal K være oppositionens konkrete parti. Eller højrefløjens svar på Enhedslisten. frygt for at miste momentum og vælgere, skal K være oppositionens konkrete parti. Eller højrefløjens svar på Enhedslisten. Her har det gamle folkeparti faktisk en enestående chance for at genskabe sig selv op til næste valg. Det kræver, at K er krystalklart i mælet og i kommunikationen og stopper i rollen som borgerlig hyggeonkel. På den ene side skal De Konservative stå som værn om borgerlig anstændighed. Det gælder Liberal Alliances everything goes -tilgang til økonomisk politik, og det gælder Dansk Folkepartis indvandrerforskrækkelse, hvor K skal råbe vagt i gevær. På den anden side skal Barfoed & Co. modsat Venstre komme med konkrete løsninger på borgernes konkrete udfordringer i hverdagen. De skal gøre en dyd ud af at tale direkte og i øjenhøjde med danskerne. Vælgerne vil ikke stemme på K, hvis de politiske udmeldinger blot handler om makroøkonomiske tiltag og det store reformspor. Det kan de lade Venstre om. Det skal med andre ord stå lysende klart for vælgerne, hvad de får for pengene, når de stemmer på liste C. Det er lykkedes i kommunerne. Nu mangler de landspolitiske stemmer. Hvis ikke chancen gribes nu, hvornår så? : Lovforslag lader KL mørklægge miljøoplysninger Et lovforslag fra miljøministeren om offentlig adgang til miljøoplysninger undtager KL og Danske Regioner fra aktindsigt. 'Ingen saglig begrundelse', siger forskningschef. dk teknik Inden længe fremlægger Ida Auken (SF) et lovforslag, der vil indskrænke offentlighedens mulighed for adgang til miljøoplysninger, lyder kritikken flere steder fra. Foto: MIM Af Lærke Cecilie Lindegård I slutningen af september udløb høringsfristen for et lovforslag fra miljøminister Ida Auken (SF), der handler om offentlig adgang til miljøoplysninger. Blandt de stærke kritikere af det nye lovforslag er Oluf Jørgensen, forskningschef i mediejura på Danmarks Medieog Journalishøjskole, og Nils Mulvad, formand for Åbenhedstinget. De kritiserer i et samlet høringssvar først og fremmest forslaget for at være i direkte modstrid med et EU-direktiv og indskrænke den nuværende Miljøoplysningslov men de efterlyser også en saglig begrundelse for, at hverken KL eller Danske Regioner er omfattet af aktindsigt i forslaget. - I hvert fald KL har jo klart vigtige opgaver på miljøområdet regionerne har ikke mange miljøopgaver tilbage, men har dog enkelte så der er da mindst samme behov for aktindsigt i miljøopgaver, som der er ved andre opgaver, siger Oluf Jørgensen. Offentlighedslov dækker Ifølge KL er der ikke nogen grund til, at organisationen skal være omfattet af den nye miljøoplysningslov, for med den nye offentlighedslov er både KL og Danske Regioner i forvejen omfattet af regler om retten til aktindsigt. - I praksis vil det ikke få nogen stor betydning, for vi har jo ikke nogen specielle miljøoplysninger i KL. Så alt det, vi har af oplysninger, vil man kunne få indsigt i med udgangspunkt i offentlighedsloven, siger Eske Groes, kontorchef for Miljø og Teknik i KL. En lignende argumentation fremgår af Danske Regioners høringssvar, hvor organisationen skriver, at 'offentlighedsreglerne for Danske Regioner er udtømmende behandlet i offentlighedsloven'. Ikke kun fakta Men sådan forholder det sig Der er da mindst samme behov for aktindsigt i miljøopgaver, som der er ved andre opgaver. Oluf Jørgensen, forskningschef i mediejura ikke, siger Oluf Jørgensen og understreger, at der ikke kan gives indsigt i miljøoplysninger via offentlighedslovens regler. - Miljøoplysningsloven er en særlov, der handler specielt om miljøoplysninger, og dér er KL så udtrykkeligt undtaget. Ellers gav det jo heller ingen mening at føre en kamp for undtagelse, siger han og fortsætter: - Naturligvis har KL opgaver på miljøområdet. Ordet miljøoplysninger handler ikke kun om faktuelle oplysninger, når man for eksempel måler forurening det er også, når KL laver en rapport eller et forslag til Miljøstyrelsen om, hvordan vandmiljøspørgsmål skal løses og så videre. Så de har masser af miljøoplysninger i KL og det ved de godt, siger Oluf Jørgensen. Ikke omfattet i dag Hverken KL eller Danske Regioner er omfattet af aktindsigt i den nuværende miljøoplysningslov, men Oluf Jørgensen kalder det direkte usagligt at undtage de to store interesseorganisationer og i særlig grad KL når loven nu laves om. - Reelt er det jo et pres fra KL's side, som er blevet imødekommet af ministeriet. Man henviser til, at ifølge de minimumsregler, der er i EUdirektivet, så er der ikke noget krav om, at en interesseorganisation som KL skal omfattes, og så har KL så kunnet overbevise ministeriet om undtagelse, men jeg kan ikke få øje på de saglige hensyn, siger han. Bliver lovforslaget vedtaget, vil det få virkning fra januar 2014, lyder den foreløbige vurdering fra Miljøministeriet. :

6 6 kommunen tirsdag 8. oktober 2013 nyheder analyse Johanne går på rov hos DF Benedikte Kiær (K) MF, Rosa Lund (EL), MF, og Jens Rohde (V), MEP, skriver på skift om dansk politik. Af Benedikte Kiær Ram bolden rigtigt Kærligheden til fodbold er intakt hos den ældre svært demente mand, der ikke længere kan finde tilbage, hvis han forlader plejehjemmet. Så når han nærmer sig hoveddøren, dukker en imaginær fodbold op, som leder den dribleglade beboer tilbage til plejeboligen. Det er blot ét blandt mange opfindsomme forslag på, hvordan velfærdsteknologien kan benyttes til at løse en række hverdagssituationer, hvor man som ældre eller på grund af et handicap har brug for hjælp. Vel at mærke, uden at der er tale om en spareøvelse. For lad mig med det samme slå fast: Ingen teknologi kan erstatte nærhed. Den skal derimod lette hverdagen for den enkelte og ikke mindst gøre vedkommende mindre afhængig af hjælp. Det perspektiv risikerer at gå tabt, hvis velfærdsteknologien som der har været en kedelig tendens til reduceres til et spørgsmål om robotstøvsugere og vaskerobotter til ældre og kobles sammen med nødvendigheden af besparelserne. Så ser man kun begrænsninger fremfor muligheder. Spise- og vasketoiletter giver eksempelvis borgere med funktionshandicap mulighed for i højere grad fortsat at være herre i eget liv og selv bestemme, hvornår han eller hun vil spise eller gå på toilettet. At være selvhjulpen og ikke hele tiden skulle hjælpes forøger ganske enkelt livskvaliteten. Såvel hos en ellers plejekrævende borger som hos de pårørende, når de oplever, at deres nærtstående er mere glade. Samtidig kan teknologien forbedre arbejdsforholdene, så medarbejderne i hjemmeplejen kan undgå mange tunge "Vi skal i langt løft og får mere tid til den borgernære pleje, højere grad som ingen teknologi magter. Derfor satte italesætte den tidligere regering velfærdsteknologi turbo på udviklingen af velfærdsteknologi. som en vej til at Med etablering af ABTfonden (Anvendt Bor- forbedre velfærden, gernær Teknologi) og lette arbejdet for tre milliarder afsatte kroner fik det offentlige og virksomhederne øge selvbestem- medarbejderne og mulighed for at afprøve velfærdsteknologiske landvindinger. Nu melsesretten hos ældre og mennesker følger S-SF-R-regeringen trop med aftalen med handicap." med kommuner og regioner om at digitalisere en række velfærdsområder frem mod Det skal ifølge indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) være med til at skaffe 12 milliarder til såkaldt kernevelfærd gennem effektiviseringer andre steder i det offentlige. Danmark er allerede godt i gang med velfærdsteknologien, men vi kan sagtens få endnu mere gang i udviklingen af nye løsninger. Skal vi udnytte de gode muligheder, vi står overfor, så skal vi være ambitiøse og mere ambitiøse end det, regeringen lægger op til med sin nye strategi. Og vi skal i langt højere grad italesætte velfærdsteknologi som en vej til at forbedre velfærden, lette arbejdet for medarbejderne og øge selvbestemmelsesretten hos ældre og mennesker med handicap. Og så bør vi styrke samarbejdet med de lande, der udvikler teknologi, og selv være bedre til at bane vejen for dansk eksport af de løsninger, hvor vi ligger i front. Det kræver, at vi i langt højere grad begynder at anvende velfærdsteknologiske løsninger daglig ude i kommuner og regioner. Lad os nu komme mere ind i kampen for det er afgørende, hvis vi skal ramme bolden rigtigt. : Benedikte Kiær (K), MF, og borgmesterkandidat til KV13 i Helsingør Skarp kritik af ekstra skoletilskud Rebild får mere end ti gange så mange penge per elev som Svendborg, når folkeskolereformen implementeres næste år. dk økonomi Af Peter Christian Nielsen Enhedslisten har længe stjålet vælgerne fra vennerne hos Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Med venstrefløjspartiets finanslovsudspil byder Johanne selveste Kristian Thulesen Dahl op til dans. Dansk Folkeparti skal ikke længere have patent på at uddele gaver til de ældre, lyder logikken. Og for en samlet rød blok er Enhedslistens finanslovsudspil, hvor der forlanges én milliard ekstra til ældrepleje, måske ikke nogen dårlig idé. Med Socialdemokraternes reformiver i selskab med SF og De Radikale har ingen af de tre regeringspartier troværdighed til at lokke velfærdselskende ældre vælgere tilbage fra højrefløjens pæne regnedreng. Regeringens reformer lugter for meget af embedsmandslogik. Enhedslisten har i sin bevægelse mod midten og pragmatismen ofte mindet om gode gammelkloge socialdemokrater, der insisterer på, at tingene faktisk fungerer fint, som de er. Morten Munkholm Tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser nemlig, at Rebild næste år får hele 5,8 millioner kroner svarende til 1701 kroner per folkeskoleelev til at løfte opgaven med folkeskolereformen, mens Svendborg kun får kroner svarende til 147 kroner per elev. - Det er hverken forståeligt eller rimeligt, må jeg sige. Det er problematisk på flere måder, og jeg forventer, at der bliver rettet op på det her, siger borgmester i Svendborg Curt Sørensen (S). Årsagen til den store forskel skal findes i de kriterier, Økonomi- og Indenrigsministeriet har lavet for at fordele pengene til kommunerne. Her er der først og fremmest et grundbeløb fordelt efter antallet af folkeskoleelever i kommunerne. Og allerede Den indre velfærdselsker Hvorfor er det en god ting for rød blok? Jo, mange DF-vælgere drømmer om en tid, hvor intet (social dumping, velfærdsturisme, EU-regler, kinesisk effektivitet etc.) truede den socialdemokratiske velfærdsstat. Drømmen om en uforandret og velpolstret velfærdsstat vil Enhedslisten hellere end gerne levere. I den forstand kan Enhedslisten være regeringsblokkens billet til at stjæle afgørende stemmer hos DF, når et valg venter om små to år. S, SF og R kan i mellemtiden vente og håbe på, at økonomien og jobtallene klarer op i sådan en grad, at et reelt opsving kan mærkes hos hr. og fru Leverpostej. Enhedslistens potentiale i forhold til at kapre stemmer hos DF er ikke urealistisk i den forstand, at mange utilfredse socialdemokrater netop er vandret over til Thulesen ifølge en nyere analyse hele siden valget i Der er altså ikke tale om naturlige DF ere, snarere demotiverede socialdemokrater. Hvis utilfredse socialdemokrater i 00 erne kunne vandre til et midtersøgende SF, er det ikke usandsynligt, at utilfredse eks-s ere kan vandre til en midtersøgende Enhedsliste. Det ligner en regering og et støtteparti, der agerer mere her er der fejl i beregningerne, mener Curt Sørensen. - Ministeriet siger, at vi har 4610 elever, men det faktiske elevtal er 20 procent højere på knap elever. Det er simpelthen en fejl, og det må de rette op på, siger Svendborgs borgmester. Udover grundbeløbet er der tre andre tillæg til de 44 kommuner, der har et beskatningsgrundlag under landsgennemsnittet. Disse tillæg koordineret. Og det ligner i særdeleshed en Enhedsliste, der ikke ser sig for fin til god klassisk populisme a la Kjærsgaard. Timingen er heller ikke til at tage fejl af. Ældreomsorg er en fremragende valgplatform op til KV13. Men hvis Enhedslistens udstrakte hånd til velfærdshungrende vælgere skal lykkes, må regeringen undgå situationer, hvor Johanne og venner bliver ydmyget for åben skærm. Helle Thorning- Schmidt kan i princippet fortsat gennemføre brede forlig med oppositionen på en lang række felter, men kernevelfærden må der ikke rokkes ved, hvis Johannes troværdighed ikke skal udhules inden et valg. Lærer af DF Enhedslisten leverede i sit finanslovudspil klar forståelse Økonomi- og Indenrigsministeriet har brugt forældede elevtal til at beregne tilskudsstørrelsen. Foto: Colourbox Drømmen om en uforandret og velpolstret velfærdsstat vil Enhedslisten hellere end gerne levere. I den forstand kan Enhedslisten være regeringsblokkens billet til at stjæle afgørende stemmer hos DF. er fordelt efter forholdet mellem antal lærere og elever, lang rejsetid for eleverne og andelen af forældrebetaling i kommunen. Og her scorer en kommune som Rebild højt på alle tre faktorer. - Jeg vil mene, det er, fordi vores skolevæsen er meget trimmet. Man kan ikke spare eller effektivisere særlig meget på vores skolestruktur, for det har vi allerede gjort. Derudover har vores lærere for, at der skal tales om værdighed, når de ældre vælgere skal kurtiseres. Retten til et bad to gange om ugen, som det hed sig i forslaget, lyder som noget, der er dyrket i Pias baghave. Socialdemokraterne taler i stedet om digital velfærd og spiserobotter og viser med al tydelighed, at Johanne & Co. forstår de socialdemokratiske vælgere bedre end Thorning og kassemester Corydon. Overordnet er regeringstoppen i gang med at gentage strategien fra sidste valg. Det bliver et valg for eller imod velfærd. S omtaler ved enhver given lejlighed Venstres nulvækstplaner. Eller oversat til valglingo: Velfærd eller nedskæringer. Og Johanne er et nødvendigt onde, hvis Thorning skal vinde velfærdskampen. : brugt mange timer, så der er igen ikke det samme effektiviseringspotentiale, der måske er andre steder, siger borgmester i Rebild Anny Winther (V). De dygtige straffes Men ifølge Curt Sørensen er det tværtimod en straf for, at man i en kommune som Svendborg er længere fremme med helhedsskolen end andre steder i landet. - Vi har allerede indført helhedsskolen fra nulte til tredje klasse. Det gjorde vi i 2012 ved at flytte ressourcer fra skolefritidsordningsområdet til skolen for at kunne finansiere det. Det har de andre kommuner ikke, og derfor må de også have et større effektiviseringspotentiale, siger han. I Økonomi- og Indenrigsministeriet erkender de, at de elevtal, de har brugt til at beregne grundbeløbet, er fra juni måned og derfor nu har ændret sig. Men det betyder ikke, at de har tænkt sig at ændre på beløbene. : i Artiklen er forkortet og kan læses i fuld længde på dk-økonomi én af seks fagportaler.

7 tirsdag 8. oktober 2013 kommunen 7 Sociale medier kan ikke redde en slatten valgkamp Lokalpolitikere skal gå all in, hvis sociale medier skal hjælpe dem ind i byrådet, siger eksperter KOMMUNALVALG Af Peter Christian Nielsen Sociale medier er ikke en ensrettet motorvej, der med minimalt engagement kan sikre alverdens lokalpolitikere et sikkert sæde i byrådet. Der skal deles med oprigtighed, og privatlivet skal doseres med politisk kløgt. Samtidig skal teknikken glide gnidningsfrit, og det hjælper ikke at oprette en Facebook-profil fem minutter i valgkamp. Det er nogle af de sonderinger, der har fået Benjamin Rud Elberth til at pege på den konservative Andreas Weidinger som den bedste bruger af sociale medier blandt de danske lokalvalgskandidater. - Han sætter strøm til alt, hvad der sker i hans hverdag. Han oser af, at han gider og har søgt den rigtige rådgivning, siger Benjamin Rud Elberth, der er tidligere digital chef for Socialdemokraterne, og tilføjer: - Som kandidat skal man i gang i god tid. Og så skal man gå i dialog, ellers virker de sociale medier ikke. Det har Andreas Weidinger forstået. Fuld åbenhed Andreas Weidinger valgte for to år siden at lave en helt åben Facebook-profil, så alle kan se, hvad han lægger ud. Den dengang 19-årige student mente, at fuld åbenhed var den eneste farbare vej. - Fra det punkt lod jeg være med at sortere i venner, og jeg accepterede alle venneanmodninger. Jeg vidste godt, at jeg på et tidspunkt ville stille op til et politisk valg, men jeg anede ikke hvornår. Jeg ville være mere inkluderende, hvis folk en dag skulle stemme på mig, siger Andreas Weidinger, der har stiftet og styrer firmaet Lektiekonsulenterne. Den nu 21-årige virksomhedsejer, der blandt andet er til stede på Facebook, Twitter og Instagram, mener, at det er vigtigt, at politikken skinner igennem det liv, som man lægger ud på de sociale medier. - Jeg forsøger at udleve politikken gennem mit eget liv. Når jeg fortæller noget om min lektievirksomhed, så skulle det gerne afspejle mine politiske ambitioner, hvor jeg sætter fokus på uddannelsespolitik og iværksætteri. Desuden stemmer folk også på en person, og jeg synes, det er helt fair gerne at ville vide noget om det liv, som den person lever, siger Andreas Weidinger. En af flere Den 21-årige politikerspire er opstillet som nummer syv på den konservative partiliste i København. Han skal med andre ord springe nogle pladser på listen, hvis han skal vælges til Borgerrepræsentationen. - Facebook og Twitter er ikke vidundermidler. Sociale medier kan flytte stemmer, særlig indenfor et parti, men politikere i Danmark er stadig meget afhængige af valgplakater og vælgermøder. På nettet handler det om at opbygge noget over længere tid. Man skal huske, at de fleste mennesker på Facebook ikke interesserer sig særlig meget for politik, siger lektor Rasmus Kleis Nielsen, der forsker i politiske valgkampagner ved Roskilde Universitet. Andreas Weidinger fortæller, at han har kroner til sin valgkamp, som blandt andet er blevet indsamlet gennem en fundraisingfest, hvor erfarne politikere som Rasmus Jarlov og V-politikeren Jakob Engel-Schmidt deltog. Han står desuden overfor at skulle opsætte 1000 valgplakater og uddele et hav af flyers i København. - Jeg skal springe nogle pladser på listen, så jeg er nødt til at være til stede overalt, siger Andreas Weidinger. : Top fem over lokalpolitikere på sociale medier Bedømt af Benjamin Rud Elberth (BRE), digital chef hos Hou Media Hun er spændende, men mangler en del tekniske elementer i sin tilstedeværelse Hans hjemmeside er ikke mobiltilpasset Jeg ville ikke kunne rådgive ham bedre Hun har ikke sporet sin platform specifikt ind på KV13 Han går ikke så meget i dialog i sine statusopdateringer Ninna Holm Palm Socialdemokratisk kandidat til byrådet i Aalborg 626 Facebook-venner + Hendes personlige historie er hendes kampagne. Hun har et barn med immundefekt, som hun har taget orlov for at passe. Hun kalder sig selv for børnefamiliernes repræsentant, og det skinner igennem som solobudskab i hendes kampagne + Hun fik fremhævet en af sine videoer på TV2 s Go Morgen Danmark og har været i P1 på trods af, at hun er en ukendt kandidat uden noget budget - Hun er spændende, men mangler en del tekniske elementer i sin tilstedeværelse Steen Wrist Ørtz Socialdemokratisk kandidat til byrådet i Fredericia Facebook-venner 122 følgere på Twitter + Har ført valgkamp i over et år på sociale medier + Lægger video ud fra diverse arrangementer + Bruger nicheannoncering på Facebook + Opstiller dilemmaer i sin kommunikation - i stedet for uendelige hvad synes du-spørgsmål Andreas Weidinger Konservativ kandidat til Borgerrepræsentationen i København Facebook-venner 135 følgere på Twitter + Tidligt i gang med valgkamp - helt åben Facebook-profil + Teknisk overlegen - alt spiller sammen - hjemmeside er mobiltilpasset + En mønsterelev har overalt en god digital tilstedeværelse og bruger medierne til at udtrykke holdninger + Dokumenterer dialogmøder, vælgermøder og taler på Facebook. Flittig bruger af video Liselott Blixt Genopstiller til byrådet i Greve for Dansk Folkeparti Facebook-venner 646 følgere på Twitter + Unik platform som medlem af Folketinget - kommunikerer flittigt med vælgerne mellem valg + Mange Twitter-følgere for en byrådskandidat - i det hele taget slagkraftig i forhold til at vække pressens interesse + Systemkritisk, selvom hun sidder i Folketinget - svarer alle på sin Facebook Sander Jensen Radikal kandidat til byrådet i Aarhus Facebook-venner 230 følgere på Twitter + Han kommer frem som en af de første ved søgning på byrådskandidat på Google + Mobiltilpasset hjemmeside - Megafonagtige udmeldinger - går ikke så meget i dialog i sine statusopdateringer - Gemmer lidt sit byrådskandidatur væk på eksempelvis LinkedIn - Klemt mellem sit job som kommunikationskonsulent/direktør og politiske aspirationer

8 8 kommunen tirsdag 8. oktober 2013 Af Sine Riis Lund tema omvendelse Hvor går grænsen for, hvornår det offentlige i stoffrihedens navn kan sende sårbare mennesker til døgnbehandling med et religiøst islæt? Debatten rejser store dilemmaer. Religion dominerer misb h Fortsat fra forsiden den såkaldte Gorski-metode. To ud af tre døgninstitutioner benyttet af kommunerne i 2011 nævner 12-trinsmetoden eller en af de senere variationer heraf som en del af deres behandlingsmetoder. Det viser en gennemgang af den seneste rapport over kommunale indskrivninger for stofmisbrugere fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Samlet behandlede disse steder mere end 500 brugere svarende til 70 procent af de indskrevne klienter i døgnbehandling i Det tror jeg er et meget retvisende billede og nok i virkeligheden et minimum, for der kan godt være nogle, der gemmer sig lidt og ikke nævner begreber som Gorski eller Minnesota. 12-trinsmodeller og blødere varianter af det er stadig helt dominerende, når det gælder døgnbehandling af stofmisbrugere, siger Peter Ege, tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune, der har arbejdet med stofmisbrugere i over 40 år, inden han i 2011 lod sig pensionere. I dag sidder han sammen med Anja Plesner Bloch og Liese Recke i bestyrelsen for organisationen Gadejuristen, der giver retshjælp og andre ydelser til udsatte mennesker. Besat af sygdom Kritikerne af 12-trinsmodellen hæfter sig ved, at behandlingen ikke blot fremmer en omvendelse til et liv uden stoffer, men samtidigt inspirerer til en form for religiøs omvendelse. I løbet af opholdet på en døgninstitution skifter mange ikke blot holdning til det at tage rusmidler, Jeg følte, at jeg var på den forkerte side af, hvor livet var. Jeg ville gerne have det godt, men jeg fik det ikke godt af de ting, som jeg fik at vide, at jeg skulle gøre. Anja Plesner Bloch, tidligere stofmisbruger men også til hvem de er som menneske, hvad for et samfund de lever i og hvad de skal tro i forhold til religion. - Det gør selvfølgelig, at de mennesker, som meget intensivt og i et svagt øjeblik i deres liv bliver introduceret til denne ideologi, på godt og ondt kan forandre sig radikalt ligesom mennesker, der bliver en del af Jehovas Vidner eller tilslutter sig Faderhuset, siger Liese Recke. Mange formår imidlertid ikke at holde fast i afholdenheden og 12-trinsprogrammets filosofi, og for dem kan faldet blive meget dybt. - Mange får det faktisk dårligere end, da de startede, fordi det er en alt eller intet-ideologi. For eksempel er det sådan, at man lærer, at det ikke er muligt med et kontrolleret forbrug. Enten er du fuldstændig afholdende eller også er du besat af sygdommen, forklarer Liese Recke. Du er problemet For Anja Plesner Bloch blev følelsen af afmagt, skam og ydmygelse total, hver gang hun kom ud fra døgnbehandlingerne og ikke formåede at være stoffri. Det førte gerne til søgen efter en endnu vildere rus. Alligevel var hun selv med til gang på gang at få den kommunale sagsbehandler til at sende hende et nyt sted hen, der praktiserede 12-trinsbehandlingen. - Jeg troede jo ikke, at der var andre, der kunne hjælpe mig, og jeg fik altid at vide, at det er dig, der er noget galt med. Det er ikke Programmet, men dig, der ikke har været villig nok, ikke har arbejdet hårdt nok med trinene og sørget for at have en ordentlig kontakt med din højere magt, siger hun. Trin seks lyder da også, at man skal være villig til at lade Gud fjerne alle disse karakterdefekter. Begreber som Gud og den højere magt i de 12 trin behøver dog ifølge udøverne ikke nødvendigvis at referere til en religiøs magt eller kristendom. Man kan som bruger lægge heri, hvad man vil. De seneste mange år synes religiøsiteten i det hele taget at være blevet nedtonet væsentligt i døgninstitutionerne. Retorikken er udadtil mindre dogmatisk, de 12 trin dysses ned, medicin accepteres i højere grad og fagligheden er styrket med flere forskellige faggrupper som læger. - Der er meget stærke holdninger til stedernes tro på en højere magt, og nogle betragter det nærmest som en sekt, hvilket jeg nu kan have svært ved at følge. Man kan altid diskutere, hvad der foregår ude i praksis, men umiddelbart er der kun få og forhåbentlig ingen tilbage, der åbent bekender sig til den egentlige klassiske Minnesota-ideologi, siger professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Begrænset udbud 12-trinsmetoderne kan fremvise samme resultater for effekten som andre metoder, og det er noget af det, man som kommune må forholde sig til, mener konstitueret leder af Rådgivningscenter København, Alberte Bryld Burgaard. Desuden lyttes der meget til misbrugernes egne ønsker, og mange efterspørger selv disse behandlinger. - Men der er rigtig mange 12-trinsinspirerede tilbud, og jeg ville da hilse det velkommen, hvis pakken af tilbud blev udvidet med flere steder, der har andre indfaldsvinkler til behandling. Men vi må også forholde os til de tilbud, som eksisterer, forklarer Alberte Bryld Burgaard. Hun understreger, at København også benytter en række tilbud, der ikke er 12-trinsbaserede, ligesom der er store variationer i tilbuddene. - Der er rigtig stor forskel på, i hvilken grad tilbuddene har religiøse elementer og i hvilken grad der er total afhol-

9 tirsdag 8. oktober 2013 kommunen 9 Jeg mener, at vi som samfund bør have en grundig og dyb diskussion af, om vi ønsker at basere offentligt finansieret behandling på udøvende semi-religiøse systemer. Liese Recke, psykolog, bestyrelsesmedlem i Gadejuristen rugsbehandlingen denhed, eller om de også inddrager nedtrapning, siger hun. Liese Recke møder tit argumentet, at behandlingen faktisk hjælper mange ud af deres misbrug, men hun har svært ved at forstå ræsonnementet. - Hvis jeg skal tage den videre, så kan jeg spørge, om det offentlige så ikke også skal sende alkoholikere på koranskoler. For radikale muslimer drikker jo ikke, og disse skoler vil sikkert kunne hjælpe mange ud af deres alkoholisme, siger hun. Dårligt uddannede På Island og i Sverige har 12-trinsmodellen fået endnu bedre fat end i Danmark, mens Norge er mere skeptisk. Sidstnævnte har desuden flere offentlige tilbud om uddannelse og opkvalificering af medarbejdere for at ruste dem til at arbejde indenfor misbrugsbehandling. Billedet er anderledes i Danmark. Bortset fra en diplomuddannelse under Socialministeriet bliver hovedparten af behandlerne i dag certificeret og uddannet på private 12-trinskurser af få ugers varighed. - Noget af personalet på de her institutioner vil jeg nærmest kalde deciderede røvere, for man behøver hverken at være pædagog, socialrådgiver eller have anden faglig baggrund for at blive uddannet til behandler efter 12-trinstraditionerne. Men de her tilbud har kunnet vinde så stort et fodfæste, fordi de offentlige uddannelsestilbud har været for ringe, siger Peter Ege. Omfanget af møder med religiøst islæt på landets døgninstitutioner er reelt ukendt for offentligheden. Men blandt andre fanger fra Statsfængslet i Vridsløselille kan lejlighedsvis få udgang til møderne, skriver fængslet på sin hjemmeside. Foto: Martin Zakora/Polfoto Der er rigtig mange 12-trinsinspirerede tilbud, og jeg ville da hilse det velkommen, hvis pakken af tilbud blev udvidet med flere steder, der har andre indfaldsvinkler til behandling. Alberte Bryld Burgaard, Rådgivningscenter Københ avn Han mener, det er en del af forklaringen på, at 12-trinsmodellerne i dag sidder så tungt på markedet. - Det er nogle af de billigste tilbud, fordi de har et mindre professionelt personale, og derfor er de ikke så løntunge som nogle af de andre institutioner, siger han. Efterlyser retningslinjer I år er Statens Institut for Folkesundhed kommet med en rapport om den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne, og den ene af forfatterne bag, professor Ulrik Becker, hæfter sig ved, at det er muligt at finde frem til 134 institutioner, der har forskellige former for tilbud om behandling af stofmisbrug. - Og det er altså i et land af Danmarks størrelse, så mange af stederne er meget små, og så er det ikke muligt at opretholde en ordentlig kvalitet. Centralt bliver vi nødt til fra det offentliges side at stille større krav til dokumentation af, hvad det er for en behandling, der foregår, siger Ulrik Becker. Han savner desuden langt klarere og bindende nationale retningslinjer for, hvad der er god behandling, særlig i forhold til stofmisbrugere med psykiatrisk sygdom. KL ser gerne centrale guidelines. - Vi efterlyser både nationale retningslinjer og en national godkendelsesordning på misbrugsområdet, fordi det her er et komplekst område. Og jeg tror bestemt, vi får det, men det tager jo tid, siger Anny Winther, formand for KL s social- og sundhedsudvalg. Social- og Integrationsministeriet har igangsat et arbejde for at fastlægge nationale mål, og i denne uge er evidensbaserede metoder netop til diskussion på en misbrugskonference afholdt af KL. Derimod er den mere religiøst vinklede kritik ny for Anny Winther. - Jeg er ikke bekendt med det religiøse præg, men jeg læner mig op ad, at det er metoder, der i udstrakt grad bruges både i Danmark og i udlandet, og det må vel også være tegn på, at det er noget, som man mener virker, siger hun. På den forkerte side For Anja Plesner Bloch blev de 12-trinsbaserede institutioner aldrig vejen ud af misbruget, selvom hun jævnlig drømte om livet på den anden side. - Jeg husker, hvordan jeg altid i julen gik og kiggede ind ad folks vinduer med de her julestjerner og tænkte: Hvorfor har jeg det ikke sådan? Nærmest som den lille pige med svovlstikkerne. Og om sommeren stod jeg i lejligheden og kiggede ud og tænkte: Hvorfor er det ikke mig, der lever livet derude? Jeg følte altid, at jeg var på den forkerte side af, hvor livet var. Jeg ville gerne have det godt, men jeg fik det ikke godt af de ting, som jeg fik at vide, at jeg skulle gøre, fortæller hun. Det blev en graviditet for 16 år siden, der for alvor fik skubbet Anja Plesner Bloch på rette spor og gav hende lyst til at leve det liv, som hun ellers flere gange havde været ved helt at opgive. I dag kæmper Anja Plesner Bloch som formand for Brugernes Akademi med at råbe politikere og fagpersoner op i håbet om en mere kritisk stillingtagen til 12-trinsbaserede behandlingsmetoder. - Det offentlige bør være en garant for behandlingens kvalitet. Jeg mener, at det kan gøres bedre, siger hun. :

10 10 kommunen tirsdag 8. oktober 2013 nyheder En meningsmåling fra Lorry sikrer i denne uge overborgmesteren den prestigefyldte Thumbs Up. I samme måling stormer Enhedslisten frem, mens SF styrtbløder. KV13 er i gang. Foto: Joachim Rode Af Rasmus Jønsson. Københavneri i Kommunen Tæt løb om borgmesterposterne Så kom den første københavner-måling efter sommerpausen. TV2 Lorrys meningsmåling må siges at give et noget mere realistisk billede af vælgernes præferencer end de tidligere målinger set i lyset af, at vi er noget tættere på valget. Dog er det vigtigt at bemærke, at valgkampen kun så småt er i gang, så de fleste vælgere har nok ikke for alvor sat sig ind i kandidatfeltet. Så der er mange vælgere, der er flytbare og i tvivl om, hvor krydset skal sættes derfor er det stadig et noget usikkert billede, vi får i meningsmålingerne. Men set ud fra den seneste måling er der nogle klare tendenser. Enhedslisten stormer frem med 9,1 procentpoint og kan nu mønstre 20 procent af københavnerne. Listen står godt i stort set alle grupper, men har særlig fat i byens unge, hvor de hos de årige har over en fjerdedel af vælgerne. Listens fremgang sker i høj grad på bekostning af SF, der falder med 9,2 procentpoint og nu ligger på 13 procent. Men i Enhedslisten noterer man sig også, at man hapser vælgere fra Socialdemokraterne, Radikale og helt ovre fra Venstre. Kampen om Miljø og Teknik På rådhusgangene er der flere, der er overrasket over, at Socialdemokraterne ikke falder med mere end 3,9 procentpoint og stadig kan mønstre 26 procent af stemmerne. Derudover bliver der også bidt mærke i, at Venstres Pia Allerslev med en fremgang på 3,6 procentpoint i øjeblikket ser ud til at vinde den borgerlige armlægning med De Konservative. Rasmus Jarlov & Co. taber 2 procentpoint i målingen og begynder nu at blive presset af Liberal Alliance i kampen om ikke at blive det mindste parti. Men den kamp, der uden tvivl optager flest på Rådhuset, er den, der udspiller sig om den eftertragtede teknik- og miljøborgmesterpost. Selvom alle partilederne sikkert gerne vil have fat i den borgmesterpost, er det særlig Pia Allerslev (V), Morten Kabell (EL) og Anna Mee Allerslev (R), der bejler til den post. Og set ud fra målingen er der følgende fire interessante scenarier: Scenarie 1 De Radikale konstituerer sig med de røde partier HOT OR NOT i denne uge Thumbs up til Frank Jensen, der får en personligt flot måling hos Lorry. 45 procent af københavnerne synes, han har gjort det 'meget godt' eller 'godt', og kun 6 procent mener, han har gjort det 'dårligt' eller 'meget dårligt'. Tal, der peger på, at overborgmesteren må være landets mindst hadede socialdemokrat i dette efterår. Thumbs down til Pia Allerslev, der kører et weekendprogram, der får os andre til at ligne Dovne-Robert. I sidste weekend var hun blandt andet i den københavnske synagoge og markerede 70-årsdagen for aktionen mod de danske jøder, til Volley-EM, på stadion og så lokalderby, til indvielse af en skole og en masse andet. Og midt i det hele kan man på Facebook se hende hygge med ungerne. Sker det, vil de røde partier få første-, anden-, fjerde-, femte- og sjette-valget og de blå tredje- og syvende-valget. I dette scenarie vil Enhedslisten som udgangspunkt være den eftertragtede anden-vælger, og de vil uden tvivl tage Teknik og Miljø. De Radikale vil højst sandsynligt kun få fjerde-valget og dermed en af de knap så eftertragtede borgmesterposter. Dog kan De Radikale true med at hoppe over til de borgerlige, hvilket kunne give dem en bedre post. Men at de skulle kunne true sig til Teknik og Miljø, er det nok mindre sandsynligt, at Enhedslisten vil gå med til. I dette scenarie vil Venstres Pia Allerslev med sit tredjevalg nok fortsætte på kultur- og fritidsposten, mens Dansk Folkeparti vil få den borgmesterpost, der er tilbage, når de andre har valgt. Scenarie 2 De Radikale konstituerer sig med de borgerlige I dette scenarie vil S-EL-SF få fire borgmesterposter, og de vil stå til første-, tredje-, fjerdeog sjette-valget. De borgerlige vil stå med anden-valget, og her vil Venstres Pia Allerslev nok selv tage Teknik og Miljø, mens den radikale Anna Mee Allerslev vil blive femte-vælger. Dog er der den mulighed, at Anna Mee kan overtale Pia Allerslev & Co. til, at hun får Teknik og Miljø, hvis hun konstituerer sig med de borgerlige. De borgerlige vil i dette scenarie stå med den sejr, at de fravrister Enhedslisten Teknik og Miljø. Anne Mee vil nok tage sig dyrt betalt for at lægge sig hos de borgerlige, da det ligesom sidste gang vil udløse en del ballade i baglandet. Scenarie 3 Dansk Folkeparti konstituerer sig med de røde partier og De Radikale med de borgerlige Et lidt syret scenarie, men ikke helt urealistisk. Dansk Folkeparti var med i budgetaftalen og har også på landsplan travlt med at spille midterparti, mens De Radikale blot vil fortsætte deres konstituering fra sidste periode. Denne model vil give rød blok fem borgmesterposter, og de vil stå til at få første-, anden-, fjerde-, femte- og syvende-valget. Her vil det nok igen blive Enhedslisten, der løber med teknik- og miljøforvaltningen, mens Venstre med deres tredje-valg nok ville fortsætte med kultur- og fritidsposten. DF vil her kunne tage anden-valget med fra blå blok og dermed have noget at forhandle med i forhold til at få en god post. En anden interessant ting ved det scenarie er også, at DF vil kunne true med det i kampen mod De Konservative i den borgerlige blok. I modsætning til DF har Rasmus Jarlov efterhånden klatret så højt op i det borgerlige træ, at han ikke kan true med at gå over til de røde. Scenarie 4 Dansk Folkeparti og De Radikale konstituerer sig med de røde partier. Dette vil være et skræmmescenarie for de borgerlige, der kun vil få én borgmesterpost på et fjerde-valg. Enhedslistens Morten Kabell vil her nok løbe med Teknik og Miljø, mens De Radikale og Dansk Folkeparti nok vil stå til et fjerde- og sjette-valg, medmindre de kan forhandle sig frem til noget bedre. Igen vil DF kunne bruge dette scenarie som pressionsmiddel i den borgerlige blok. Svært at veksle fremgang til magt Hovedkonklusionerne ud fra Lorrys måling er, at Enhedslisten er svag favorit til at løbe med teknik- og miljøborgmesterposten. Men samtidig er det værd at bemærke, at Enhedslisten ikke umiddelbart ser ud til at få specielt meget ud af den ellers store fremgang, de står til. Det ser ikke ud til, at de får to borgmesterposter, og Anna Mee Allerslev står i en situation, hvor hun kan tage anden-valget med over i den borgerlige blok. I spillet om borgmesterposter er Enhedslisten altså hæmmet af, at partiet er et fløjparti, der ikke kan true med at skifte blok. Det tyder også på, at Dansk Folkeparti kan få en borgmesterpost, hvis de spiller kortene rigtigt på valgnatten. Det er dog værd at bemærke, at målingen også viser, at der er så tæt et løb imellem partierne, at der ikke skal flyttes mange vælgere, før de forskyder billedet væsentligt. :

11 agora Jon Kiellberg debatredaktør Er kommunerne gode nok til at brande sig selv? Branding kræver mod Kommunerne er for ringe til at brande sig på deres værdier og image og har et uopdyrket potentiale, mener debattørerne på Agora. Støvede kommuner administreret af vindtørre kommune-kustoder? Det lyder som et levn fra gamle dage. Og det er det også langt henad vejen bare ikke altid, når borgerne skal karakterisere kommunernes særkender og særpræg. Alt for få kommuner har branding i højsædet og formår at skille sig ud fra mængden. Men hvad skal kommunerne konkret gøre for at brande sig selv? Først og fremmest finde deres egen identitet og starte fra bunden, mener byrådskandidat for K, Martin Jonassen: - Gode dagtilbud og skoler vil tiltrække familier udefra. Folk er villige til at flytte for disse to ting. Er man en god børnekommune, så er det et rigtig godt brand. Sæt særlige fingeraftryk Her pointerer brandingeksperten Nikolaj Stagis, som længe har arbejdet med autentisk kommunikation, at oldschool markedsføring langtfra er tilstrækkeligt: - Der er en udbredt misforståelse om, at hvis blot der bliver lavet en annoncekampagne, som viser glade børn, naturskønne omgivelser og kulturelle begivenheder, så strømmer borgerne og virksomhederne til kommunen. Så nemt er det desværre ikke, siger Stagis og tilføjer: De deltog i debatten på Agora.dk: Frank Jensen (S), overborgmester i København Jeg tror ikke nødvendigvis, at stemmeprocenten til kommunalvalgene har en sammenhæng med kommunernes brand. I København havde vi ved det seneste kommunalvalg desværre en af landets laveste stemmeprocenter, men samtidig har København som by et utrolig stærkt brand. Politikerne skal dels tilsidesætte deres personlige brand, dels gå nysgerrigt til værks for at finde deres bys eller egns autentiske styrker, og så skal de være villige til at ofre personlige eller partipolitiske dagsordener for et større fælles formål. - Hvis en kommune skal sætte sit 'særlige fingeraftryk' på landkortet og blive kendt for noget særligt, så kræver det, at kommunen tillader sig at prioritere visse kvaliteter fremfor andre. Måske endda bare én styrke fremfor alle de andre, som også rummer muligheder. Varer på hylden Mange kommuner er ikke gode nok til at fokusere på deres unikke position eller har blikket stift rettet mod de nuværende tilbud på hylderne. Og her går kommunerne Pia Allerslev (V), kultur- og fritidsborgmester i København Frank Jensen (S), overborgmester i København Nikolaj Stagis, brandingekspert og forfatter, Stagis A/S David Munis Zepernick (R), byrådskandidat på Frederiksberg Heidi Wang (LA), medlem af Borgerrepræsentationen i København Mads Soares da Cunha Vestergaard, onlinemarketing-konsulent Mette Valentin, partiformand for Social Balance Martin Jonassen (K), kommunalbestyrelsesmedlem i Ballerup Karin Storgaard (DF), medlem af Borgerrepræsentationen i København Latifa Ljørring (V), byrådskandidat i Greve Kirstine Holst, journalist og blogger Nikolaj Stagis, brandingekspert og forfatter, Stagis A/S ofte galt i byen ifølge den radikale byrådskandidat David Munis Zepernick (R): - Desværre ser man ofte, at analysen tager sit afsæt i 'Hvad har vi på hylden?' i stedet for det centrale spørgsmål 'Hvilken effekt vil vi opnå?' Først når dette spørgsmål er klart besvaret, giver det mening at tale om en egentlig brandingstrategi med tilhørende fokus på målgruppe, kanalvalg, budskaber og afsender(e). Og selvom flere og flere kommunerne får øjnene op for, at branding kan være i Læs alle indlæg på Agora, Kommunens tværfaglige debatforum om politik: Du kan også kontakte Agoras redaktion direkte, hvis du har et forslag til en Agora-debat. Skriv til med til at skaffe nye arbejdspladser og tunge skatteborgere til den enkelte kommune, er det stadig et ukendt terræn for mange. Mette Valentin giver sit bud på hvorfor: - Jeg tror, at mange kløjs i brandingstrategien, fordi de mangler inspiration, viden og ikke mindst mod til at tænke ud af boksen og ned i rødderne for at række ud mod fremtiden. Varm luft Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev i København mener ligeledes, at kommunerne generelt skal være langt bedre til at brande sig på deres styrker, men som hun også uddyber: Men det er ikke helt lige meget, hvordan vi gør det, og tilføjer: - Det er ikke nok at nedsætte en masse fine task force-arbejdsgrupper, når man stadig har alt for meget bureaukrati og ineffektiv sagsbehandling. Så bliver branding meget nemt varm luft, og det kan folk altså hurtigt gennemskue, mener Pia Allerslev. : tirsdag 8. oktober 2013 kommunen 11 Politisk kalender Kommunen paet la nemped que serepudam escienet officidundit voloriorerro ip- Læs volo hele offictio kalenderen cum. på isaniae dknyt.dk 8. oktober Åbent samråd med ministeren for by, bolig og landdistrikter Åbent samråd med minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) om belåning af boliger og virksomheder i landdistrikterne med mere, jævnfør udvalget for landdistrikter og øer almindelig del samrådsspørgsmål Æ. Christiansborg, oktober InvestorDagen 2013 For 15. år i træk slår Dansk Aktionærforening dørene op til Danmarks største begivenhed for private investorer. Her får du en enestående mulighed for at møde en lang række uvildige rådgivere, børsnoterede selskaber og finansielle udbydere, som kan give dig et indblik i, hvordan du kan få det højest mulige afkast af dine opsparinger. Scandic Copenhagen 8. oktober Åbent samråd med undervisningsministeren Åbent samråd med undervisningsminister Christine Antorini (S) om inklusion i folkeskolen, jævnfør børne- og undervisningsudvalget almindelig del samrådsspørgsmål AA-AF. Se tillige børne- og undervisningsudvalget almindelig del spørgsmål og børne- og undervisningsudvalget almindelig del bilag 317 Christiansborg, og 10. oktober Politiske stormøder: Sådan kan din valgkamp se ud Stemmer på Kanten vil gerne invitere kandidater ved kommunal- og regionsvalget til et politisk stormøde, hvor vi klæder dig på til at mobilisere de socialt udsatte stemmer. Kom og hør, hvad der skal til, for at du kan få en tavs vælgergruppe til at stemme på dig. Valgkampagnen Stemmer på Kanten stræber efter at bringe politikere og stemmeurner tættere på socialt udsatte. Stemmer på Kanten har spurgt hundreder af socialt udsatte om, hvad de ønsker, mangler og drømmer om fra deres politikere for at føle det umagen værd at stemme. 8. oktober 2013: Region Nordjylland, Aalborg 10. oktober 2013: Sydhavsøerne, Søndersøhjemmet, Maribo 9. og 10. oktober Fra pakke til praksis Center for Forebyggelse i Praksis afholder temadag om implementering af forebyggelsespakkerne i lokaler, som Randers Kommune stiller til rådighed. Temadagen i Randers er tiltænkt kommunerne Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Mariagerfjord, Aarhus og Silkeborg. Temadagen i Kolding er tiltænkt kommunerne Varde, Fanø, Vejen, Esbjerg, Fredericia, Billund, Vejle, Middelfart, Haderslev og Kolding. 9. oktober 2013: Mødelokale 2, Randers Sundhedscenter 10. oktober 2013: KUC Kolding Kommune Uddannelses Center 10. oktober Åbent samråd med social-, børne- og integrationsministeren Åbent samråd med social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) om religiøse særhensyn til minoriteter, jævnfør integrationsudvalget almindelig del - samrådsspørgsmål AX. Christiansborg, oktober Åbent samråd med social-, børne- og integrationsministeren Åbent samråd med social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) om regeringens nye linje på integrationsområdet og forældrepålæg, jævnfør integrationsudvalget almindelig del samrådsspørgsmål AV og AW. Christiansborg, 2-080

12 12 kommunen tirsdag 8. oktober 2013 debat Send debatstof til os: Debatindlæg må højst være på tegn inkl. mellemrum. Kronikker skal være på mellem og tegn inkl. mellemrum. Kronikker skal udstyres med et vellignende portræt. Mit stærkeste indtryk fra talen var noget om kartoffelskræller, men jeg ved ikke lige, om det er kartoffelskræller, der skal redde Danmark. Anders Samuelsen (LA) om Helle Thorning-Schmidts tale ved Folketingets åbning. I Politiken Det nye byråd Godt samarbejde og fælles forudsætninger er afgørende for det nye byråds muligheder for at lave gode, politiske løsninger til kommunens bedste. Vi tilbyder at hjælpe med introduktion for det nye byråd. Ring og få en uforpligtende snak om, hvorvidt det skal være et seminar, en møderække, en interviewrunde el.lign. Brug proceskonsulenter med topledererfaring. Den erfaring har vi! Tlf HELE DANMARKS MØDESTED FOA og Socialpædagogerne bifalder voldspakken, der skal gøre det nemmere at forebygge vold på arbejdspladsen. Foto: Colourbox KLART OVERBLIK OPGRADEREDE MØDEPAKKER KONFERENCE DAGMØDE KR. 585,- Østerøvej Nyborg Tlf Bliv forsikret blandt ligesindede GF Region & Kommune er en forsikringsklub specielt for ansatte ved region og kommune. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikring. Ring eller kig ind på I 2012 betalte vi 25% retur til bilkunderne GF Region & Kommune Skovbakken Odense S Uuddannede mest udsat for vold : voldspakke I Af Inger Bolwinkel forbundssekretær i FOA Næsten halvdelen af FOA's medlemmer på blandt andet døgninstitutioner har været udsat for vold på deres arbejde. Det samme gælder for godt hver fjerde ansat på plejecentrene. FOA er derfor glad for beskæftigelsesministerens udmelding om, at hun vil sætte øget fokus på vold på arbejdspladser. Ministerens voldspakker er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, men ministeren skal være opmærksom på, at den bedste forebyggelse mod vold på jobbet er at sikre, at personalet er godt nok uddannet til at varetage det job, de har, og at normeringerne er i orden. FOA's erfaringer tyder nemlig på, at ikke-uddannede er mere udsat for vold end medarbejdere med uddannelse. Der er jo ikke nogen demente eller psykisk syge mennesker, der bevidst er voldelige overfor det personale, der hjælper dem i hverdagen. Når volden og trusler om vold alligevel fylder så meget, er det afgørende, at personalet er ordentlig klædt på til at forebygge, at aggressiv adfærd udvikler sig til vold. Kan ikke stå alene Der er brug for, at arbejdsgiverne sikrer både uddannelse og efteruddannelse til de ansatte, samt at normeringerne er i orden, så der er tid nok. Og så skal ingen arbejde alene på steder, hvor der er risiko for vold. Ministerens forebyggelsespakker kan være et godt redskab til de arbejdspladser, der gerne vil gøre noget ved problemet omkring vold. Men pakkerne kan ikke stå alene. Der er også behov for, at Arbejdstilsynet følger op med tilsynsbesøg, så arbejdsgiverne får et signal om, at vold mod offentligt ansatte aldrig må accepteres. : Voldspakke giver fornuftigt værktøj : voldspakke II Af Benny Andersen formand for Socialpædagogerne Beskæftigelsesministeren lancerer en voldspakke, der skal gøre det nemmere at forebygge og håndtere vold og trusler om vold på landets arbejdspladser. Det er godt, at der kommer mere fokus på problemet,for det kan aldrig være i orden, at man bliver udsat for vold eller trusler, når man går på arbejde. Socialpædagogerne er tilfredse med, at beskæftigelsesministeren lancerer en indsats, der skal mindske Vi skal kunne lære af det, der sker på vores arbejdspladser, og det kan vi ikke, så længe registreringspraksis er så mangelfuld. Det skal der gøres noget ved hurtigst muligt, og det havde klædt forebyggelsespakken, hvis den havde taget højde for det alvorlige hul. vold og trusler på landets arbejdspladser. Den ene del af forebyggelsespakken er målrettet medarbejdere på landets døgninstitutioner og døgntilbud. Det er vigtigt, vi fastholder fokus på, at vold ikke er acceptabelt på arbejdet. Så det er godt, at vi med forebyggelsespakken får et konkret redskab til medarbejdere og ledelse, som kan ruste dem til at kunne håndtere vold på arbejdet. Jeg efterlyser dog en bedre og mere systematisk registrering af voldsepisoderne, så at man bedre kan få et samlet overblik over antal, art og årsag til vold og trusler på arbejdspladserne. Vi skal kunne lære af det, der sker på vores arbejdspladser, og det kan vi ikke, så længe registreringspraksis er så mangelfuld. Det skal der gøres noget ved hurtigst muligt, og det havde klædt forebyggelsespakken, hvis den havde taget højde for det alvorlige hul. :

13 kronik M illioner og atter millioner af kroner bliver i disse år brugt på digitalisering i landets grundskoler. Udgifterne tynger budgetterne i både skoler og kommuner og går både til indkøb af ipads og andre tablets, styrkelse af de trådløse netværk og andre former for ITudstyr. Investeringer i digitalisering af vores uddannelse er absolut gode investeringer. Det er med til at modernisere skolesystemet til glæde for både elever og lærere. Det skaber bedre undervisning og bedre rammer for udvikling af det vigtigste råstof i Danmarks fremtid: viden. Men de store million-investeringer i digitalisering har indtil videre haft et lidt for ensidigt fokus på teknologi og lavpraktisk implementering på flotte ipads, stærkere wifi eller andre meget synlige tiltag. Der mangler en diskussion af læring, pædagogik og selve formålet, når større dele af vores undervisning bliver digital. Politikere, embedsmænd og andre fagfolk har været forblændet af de nye maskiner, og de har glemt eller undveget en faglig diskussion af formålet med de nye tiltag. 29 kilde: ud af Venstres 47 folketingsmedlemmer fortier, hvad de har af biindtægter eller lønnede tillidsposter. Ugebrevet A4 tirsdag 8. oktober 2013 kommunen 13 Mere læring i digitaliseringen, tak. Der er for ensidigt fokus på lavpraktisk implementering af tablets og velsmurt wifi. Lad os huske at sætte pædagogiske og faglige mål for digitaliseringen, så det ikke bare handler om 117 nye ipads, større og stærkere trådløst netværk eller andre teknologiske tiltag, der er gode men ikke tilstrækkelige. Gevinsten ligger i differentiering og videndeling på skolerne og ikke i sparede småpenge i kopirummet. Deler undervisning med kolleger Som lærere har vi oplevet, hvordan digitalisering gør en stor forskel i den daglige undervisning. Men uden fagligt fokus og de rigtige rammer kan det også bare blive endnu et element i en i forvejen travl og forandret hverdag. Vi oplever, at lærerne er parate til at tage digitaliseringen ind i deres klasseværelser, men det kræver, at de kan se formålet og læringspotentialet mere tydeligt. Derfor har vi været med til at skabe en ny undervisningsplatform, der netop sætter læring og didaktik i fokus til fordel for både lærere og elever. Lad os give et par eksempler på faglighed og store muligheder. En lærer planlægger et længere undervisningsforløb med brug af lærebøger, avisartikler, billeder og indlæg fra YouTube og blogs. Hidtil har det været nødvendigt at organisere og distribuere gennem flere forskellige platforme på computeren. Nu kan læreren samle alle materialer i ét forløb, hvor elever kan finde materialer, aflevere opgaver, skrive noter og have dialog om indholdet i Den Franske Revolution, finanskrisen eller hvilket emne de nu arbejder med. Og samtidig kan læreren dele undervisningsforløbet med kolleger på skolen eller på skoler andre steder i landet, der nemt efterfølgende kan tilpasse det netop deres undervisning. Navigation i differentiering En anden lærer ønsker at få bedre indblik i en skriftlig udfordret elevs faglige niveau og forståelse for et emne. Tidligere har vurderingen bestået af ofte mangelfulde skriftlige afleveringer og begrænset mundtlig evaluering i klassen. Nu kan læreren og eleven bruge skærmoptagelser med for eksempel en ipad, hvilket giver eleven mulighed for at udtrykke sig multimodalt og samtidig giver læreren et meget bedre indtryk af elevens forståelse af emnet. En tredje lærer har en klasse med elever på meget forskellige niveauer nogle er langt fremme, andre har særlige behov for opmærksomhed og ekstra materiale. Tidligere har det været et kludetæppe at skulle planlægge differentierede versioner af samme undervisningsforløb. Nu kan det gøres let og enkelt i et digitalt undervisningsunivers, hvor eleverne samtidig oplever at få samme forløb selvom de får tilpasset materialet for at styrke netop deres behov og faglighed. Foto: ColoUrbox Styr på papirerne Det er dog ikke kun lærerne, der har fordel af en samlet digital undervisningsplatform med fokus på læring og pædagogik. Tværtimod er det i høj grad eleverne, der vil opleve glæde, gevinst og endnu større læring ved at arbejde i ét samlet og bedre undervisningsunivers. Vores børn bliver omtalt som de digitale indfødte og netop derfor bør vi som voksne, som lærere og som samfund være i stand til at arbejde i det digitale univers på en måde, der er både motiverende og aktiverende for de unge. De fleste elever har i dag et større postyr med at holde styr på opgaveark, kopier og andre materialer til deres mange fag. Det flyder rundt i tasken og på skrivebordet. Digitaliseringen i sig selv gør, at det meste materiale flytter ind på computerskærmen i stedet for i papirform men også her kan der, selv for digitale indfødte, nemt komme rod i de forskellige versioner, formater og medier. Med et samlet undervisningsforløb er alt materialet samlet ét sted og hele tiden opdateret og tilgængeligt fra ipads, computere eller smartphones. Viden deles mellem elever Men den digitale skoletaske handler om mere end bare samling af indhold. Det giver også eleven mulighed for at dele viden med andre elever både fra klassen, skolen og på tværs af kommune- og landegrænser. Samtidig bliver skolearbejdet mere personligt for de enkelte elever, både i deres valg af fagligt fokus, hvordan de besvarer en opgave, og hvor og hvornår de vil arbejde med emnerne. I sidste ende handler vejen til den gode læring om faglig motivation hos eleverne, og ved at gøre dele af undervisningen digital åbnes der op for endnu mere differentieret og engagerende undervisning. Faglige mål for digitaliseringen Samlet set er vi ikke i tvivl: Digitalisering kan og skal give os læringsmæssige fordele til gavn for både lærere og elever og i sidste ende os som samfund. Vi skal udnytte de mange muligheder på en velbegrundet og gennemtænkt måde. Kommuner og folkeskoler over hele landet gør i disse år et kæmpe stykke arbejde for at prioritere digitaliseringen både som økonomiske investeringer og daglige prioriteringer. Men lad os huske at sætte pædagogiske og faglige mål for digitaliseringen, så det ikke bare handler om 117 nye ipads, større og stærkere trådløst netværk eller andre teknologiske tiltag, der er gode men ikke tilstrækkelige. Gevinsten ligger i differentiering og videndeling på skolerne og ikke i sparede småpenge i kopirummet. Den digitale revolution er startet i skolerne lad os sikre, at den bliver udnyttet ordentligt. : Af Søren Adolph, cand.it, og Jesper Rømer, lektor. Begge er medskabere af undervisningsplatformen Meebook.

14 14 kommunen tirsdag 8. oktober 2013 navne Send navnestof til os: Skriv til os, hvis karriereskift eller lignende skal nævnes her på siderne. Husk at medsende et vellignende portræt. Der er et sted, hvor det halter. Det er meningsmålingerne. Lars Barfoed (K) synes egentlig at det går meget godt bare ikke med meningsmålingerne. til Politiken.dk Jeg blev halshugget uden rettergang Byrådsmedlem i Vejle, Anja Daugaard, er blevet ekskluderet fra V, fordi hun i foråret tog kontakt til LA. Selv peger hun på en mail som afgørende for eksklusionen. : ekskluderet Af Morten Munkholm Hvordan oplever du det forløb, du har været igennem den seneste uges tid? - Det har været forfærdelig trist. Skrækkeligt. Bestemt på ingen måde givende eller befordrende, og hvis jeg skal kunne bruge det til noget, så er det måske lærerigt. Det Anja Daugaard overvejer lige nu sin politiske fremtid efter at være blevet stemplet som illoyal og smidt ud af Venstre i Vejle Foto: Privat ved jeg ikke, for det skal nok lidt på afstand, før jeg kan se læren af det. Hvordan ser du på, hvad der er sket? - Ja. Det er jo Fakta er, at jeg er blevet smidt ud af Venstre. Det er en kendsgerning. Men hvad hensigten er, og hvad der er gået forud det kan jeg kun gætte på. Men du sender jo en mail i foråret, hvor du kritiserer opstillingen af nogle V-kolleger fra Give og omegn - Ja, og den mail kommer i fokus, fordi det udløser, at jeg kommer til kammeratlig samtale, hvor jeg får at vide, at hvis ikke jeg undskylder overfor rigtig mange mennesker i Venstre, så er jeg ikke velkommen i Venstre længere. Og det gør så, at jeg tager kontakt til Liberal Alliance for at høre, hvordan det er med deres lokalpolitik i Vejle, og hvad de havde tænkt sig. Mere var der egentlig ikke i det. Hvorfor er det overhovedet, at du sender den mail? - Mailen er et svar på en henvendelse fra et bestyrelsesmedlem, som i forbindelse med et opstillingsmøde har meget kritik af, at de 29 kandidater, der stiller sig op og holder tale, har meget få politiske visioner og samtidig kommer langt op på listen til kommunalvalget. Den mail svarer jeg så på, og så vælger bestyrelsesmedlemmet at sende den ud til rigtig, rigtig mange. Flirten med LA 3 3I april kritiserer Anja Daugaard i en mail partiets opstillingssystem for at sende en række kandidater fra landområderne for langt op på stemmesedlen. 3 3Mailen blev sendt som et svar på en henvendelse fra et bestyrelsesmedlem, som efterfølgende valgte at sende mailen ud til en stor del af partiet. 3 3Anja Daugaard tror, hun vil blive ekskluderet fra partiet og tager derfor kontakt til Liberal Alliance. Men det sker ikke. 3 3 Liberal Alliance skriver senere, at de regner med at få en overløber fra Venstre som kandidat til kommunalvalget, hvilket får Venstres lokalformand til at ekskludere Anja Daugaard. Hvad tænkte du, da det endte som en udmelding til alle de mennesker? - Det var jeg ked af, for den var jo ikke lavet for at såre nogen. Og det er sådan, den bliver modtaget, selvom det aldrig har været min hensigt at hænge nogen ud på den måde. Men nu kommer mailen så i fokus igen - Ja, jeg har jo selv bragt den i fokus. Men jeg har altså valgt at lægge det frem og være ærlig omkring, at det var derfor, jeg endte med at kontakte Liberal Alliance. Jeg kunne ligeså godt lægge tingene på bordet med det samme. Hvem klandrer du i den her sag? - Jeg klandrer mest Liberal Alliance som den ene part, for det er jo håbløst, at de siger sådan til Venstre. Og så klandrer jeg Venstre for, at de ikke ville høre min forklaring. Jeg føler, jeg er blevet halshugget uden rettergang. Hvor skifter du så hen nu? - Det har jeg ikke taget stilling til endnu, men som jeg ser det, er der åbne muligheder. Jeg har fået rigtig mange positive henvendelser over de seneste dage. Det er ret overvældende. : Af Knud Abildtrup. Nedtælling til KV13: 6 uger tilbage Kan du fange grise, kan du blive borgmester På Vanuatu bliver man for det meste høvding på grund af arvefølge undtagelsesvis som den mand i stammen, der har fanget flest grise, hørte jeg netop i radioen. Og det lige nu, seks-syv uger før vi kender de 98 damer og mænd, der skal være politiske overhoveder i de 98 primærkommuner. Landskendte, lokalt kendte og i den store offentlighed totalt ukendte grisefangere kommer i spil for konstitueringer i lokalpolitik er et spil, hvor tilfældigheder også er en faktor. Tænk blot på DF, hvis valgstrateger råder de kommunale forhandlere til ikke at gå for tidligt i seng på valgnatten. Det var der nogle udmattede byrådsmedlemmer, der havde gjort ved KV09 efter en lang valgdag ved stemmeog optællingsborde og så røg de chancer, da de afgørende nattemøder blev holdt. Og nu vi snakker om at fange grise: Underkend aldrig dem, du selv opfatter som middelmådigheder. Det måtte Vejle-politikeren Anja Daugaard (V) sande, da en ligefrem mail røg længere ud end planlagt. plads og sunder sig lidt efter et tilbud fra LAledelsen, han ikke kunne afslå. der nogle af de helt nye, der har vist mere middelmådighed end stor statsmandskunst og i stedet måtte lide den tort at se sig sat ud af spillet og budgetforlig indgået uden om sig. Det gjaldt Søren P. Rasmussen (V) i Lyngby- Taarbæk, Sonja Rasmusen (løsg.) i Kerteminde og Morten Andersen (V) på Nordfyn alle politiske overraskelser ved KV09. Alle tre steder med løftebrud og bondeanger over pinagtige forløb, der for nogle politikeres vedkommende har holdt sig i flere år og risikerer at sætte sig spor langt ind i den kommende konstituering. Lars Møller (V) i Frederikshavn måtte også se budgettet vedtaget uden sin underskrift og var i 2009 om ikke en overraskelse, så et resultat af, at to traditionelle partnere, S og SF, ikke var i stand til at danne flertal, selvom de havde det. Det siges nordenfjords at være anderledes denne gang. de på V-listen, så kommunen fremover skulle ledes af - undskyld jeg siger det - middelmådige bønder fra Give og omegn. Det blev hendes farvel til partiet, men i skrivende stund er der stadig nogle dage tilbage at stille op i, så intet er afgjort. : Knud Abildtrup er redaktør på dknyt Nye kometer med hurtig afsked Der var steder, hvor en ny komet afløste en tung som i Fredericia, hvor Uffe Steiner Jensen (S) måtte aflevere nøglen til fremstormende Thomas Banke, der siden røg helt ud i mørket og har efterladt sin kommune som en af de åbne. Den har dog stadig været god for en kioskbasker som den om Kent Hedemann Kristensen (LA), der ikke nøjedes med at køre groft uforsvarligt 243 km/t men også fortalte vidt og bredt om det og nu vel holder på en raste- Ingen stor statsmandskunst Nogle af de mere ukendte førstemænd og -damer har her i budgetfasen vist sig ikke at kunne fange flest grise i hvert fald ikke i byrådssalen, hvor deres adfærd har givet anledning til flere himmelvendte blikke end tillidsfulde aftaler. Mere snoreklipning og profilering udadtil end gedigent politisk benarbejde indadtil, har kritikken lydt. Mens prøvede borgmestre som Gylling Haahr (V) i Varde og Niels Hörup (V) i Solrød har været i stand til at samle alle partier og lister bag et budgetforlig, var Middelmådig svipser Næppe nogen bookmaker vil gi meget igen, hvis Lars Krarup (V) i Herning eller Steen Christiansen (S) i Albertslund beholder deres poster. Men så er der jo alle de åbne, de små og de uforudsigelige kommuner. Og nu vi snakker om at fange grise: Underkend aldrig dem, du selv opfatter som middelmådigheder. Det måtte Vejle-politikeren Anja Daugaard (V) sande, da en ligefrem mail røg længere ud end planlagt med hendes udtrykte frygt for, at mange gode Vejle-kandidater endte langt ne-

15 5.517 KILDE: danskere pendlede til job i Norge i Det er en stigning på 77 procent på to år. Statistisk Sentralbyrå tirsdag 8. oktober 2013 kommunen 15 Kommuner Brønderslev SF-spids trækker sig SF mister sin frontfigur til KV13, idet Thomas Krog springer fra. - Beslutningen bunder alene i personlige forhold. De sidste par år har for mig og min familie været præget af, at begge mine forældre er døde efter hårde sygdomsforløb, siger han ifølge DR Nordjylland. Nummer to på listen, Ole Andersen, overtager pladsen som SF's spidskandidat til kommunalvalget, mens Thomas Krog fortsætter som folketingskandidat. Thomas Krog er i dag formand for social- og sundhedsudvalget i Brønderslev og har tidligere siddet i amtsrådet og regionsrådet og i en kort periode i Folketinget som barselsvikar for Pernille Vigsø Bagge. Fredericia LA-spids trækker sig efter ræs Kent Hedemann Kristensen trækker sig fra valgkampen i Fredericia efter, hvad han kalder 'en temmelig heftig tur i mediemaskinen'. Kent Hedemann Kristensen er blevet taget i at køre motorvejs-ræs med 243 km/t på de tyske motorveje, og det har nu kostet ham posten som lokalpolitisk leder for Liberal Alliance samt byrådskandidaturet i Fredericia. Han fortsætter dog som menigt medlem af LA, oplyser han på Facebook. Hvidovre Ny økonomichef Søren Lenau, der i dag er områdechef for Børn og Skole i Bornholms Regionskommune, bliver ny økonomichef i Hvidovre. Han er valgt blandt 29 ansøgere, oplyser kommunen. Søren Lenau er 47 år, uddannet cand.polit. og har tidligere været økonomichef i både regionskommunen og Bornholmstrafikken. Han overtager stillingen efter Kenneth Andersen, der er blevet centerchef for økonomi i Ishøj Kommune. Søren Lenau tiltræder 1. december. kolding Nyt DF-medlem af kommunaludvalget Byråds- og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Jørn Dohrmann, er netop blevet udnævnt til medlem af Folketingets kommunaludvalg. I forvejen sidder Jørn Dohrmann i udvalget for landbrug og fødevarer samt Trafikudvalget og er Dansk Folkepartis miljøordfører. Disse poster beholder han også. - Det har altid været en vigtig del af mit politiske virke, at jeg kender arbejdet i det lokale byråd og kan bringe erfaringer og sager videre til Folketinget. Nogle politikere mangler tydeligvis kontakten til virkeligheden udenfor Christiansborgs mure, siger Jørn Dohrmann. Kolding Direktør for Business Kolding stopper Efter mere end syv år stopper Bjarke Wolmar som direktør for den kommunale erhvervsorganisation. - Utallige topplaceringer og flere førstepladser i diverse erhvervsmålinger taler sit tydelige sprog om Bjarke Wolmars indsats for erhvervsudviklingen i kommunen, siger formand Bent Leon Nielsen blandt andet i en udtalelse. Bestyrelsen ønsker at ændre strategien med et øget fokus på medlemspleje, handel, turisme og erhvervsudvikling i lokalområdet. Der vil snarest blive ansat en direktør for Business Kolding. København 'Dovne Robert' stiller op Robert Nielsen aka Dovne Robert stiller ifølge Ekstra Bladet op i København for sin egen liste, hvor han håber på Jacob Haugaard-effekten, en masse proteststemmer fra alle dem, der ikke ville stemme eller ville stemme blankt. Den arbejdsløse Robert Nielsen vil sørge for, at alle skal have ret til at arbejde, men ikke pligt: - Alle politikerne siger jo under valgkampen, at borgerne har pligt til at arbejde for samfundet. Jeg mener, at det er en ret. Man skal sagtens kunne sige nej, hvis man ikke har lyst. Dovne Robert blev landskendt, da han deltog i DR2 -programmet 'På den 2. side', hvor han sagde, at han hellere ville være på kontanthjælp end have et lavtlønnet job. Middelfart Ny børne- og ungedirektør Jan Henriksen er per 1. november ansat som ny børneog ungedirektør. Han er 44 år og i dag skolechef i Viborg Kommune. Jan Henriksen har en bred erfaring indenfor børne- og ungeområdet og en solid praktisk og teoretisk ledelsesmæssig ballast. Herudover har han en omfattende formidlingserfaring fra kurser, konferencer mv., skriver kommunen. Der var 36 ansøgere til stillingen. VESTHIMMERLAND Ny forvaltningschef Ny forvaltningschef for beskæftigelses- og socialforvaltningen, Lone Lollesgaard, kommer fra en stilling som arbejdsmarkedschef i Favrskov Kommune og har arbejdet indenfor job- og arbejdsmarkedssektoren siden Hun har blandt andet prøvet kræfter som jobcenterchef i Favrskov og været leder af bistands og arbejdsmarkedsafdelingen i Hadsten Kommune. Stat Lundgaard Konsulenterne Rekruttering af ledere og nøglemedarbejdere Letbane Ring 3 Tidligere MF'er bliver formand Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) har udpeget tidligere MF'er Anne Grete Holmsgaard som formand for bestyrelsen for det kommende Letbane Ring 3 interessentskab. Anne Grete Holmsgaard var medlem af Folketinget for SF til 2011 og er direktør for interesseorganisationen BioRefining Alliance. Bestyrelsen kommer til at bestå af i alt syv medlemmer - to udpeges af kommunerne, to af Region Hovedstaden og tre af staten. De pågældende indgår i første omgang i en interimsbestyrelse, indtil lovforslaget er vedtaget og interessentskabet stiftet. Transportministeren, formanden for Region Hovedstaden og 11 borgmestre skrev i juni 2013 under på en fælles aftale om at anlægge en letbane på Ring 3, og Folketinget skal behandle et lovforslag i efteråret EU SF Auken blev spidskandidat igen Urafstemningen i SF er nu afsluttet, og Margrete Auken, der har siddet i EU-Parlamentet siden 2004, er valgt som spidskandidat til EU-Parlamentsvalget næste år, oplyser partiet. Nummer to på listen bliver formanden for LO-Sydfyn og 3F-Sydfyn, Tonni Hansen. Ved sidste EU-Parlaments- Visions- og strategiprocesser for den politiske- og administrative ledelse Netværksanalyse vi kan vise hvordan organisationen i virkeligheden arbejder sammen Udvikling af ledere og ledergrupper med eller uden typeprofilværktøjer Sparring/coaching med toppolitikere og ledere valg i 2009 fik SF med den erfarne Margrete Auken som spidskandidat sit bedste valg nogensinde med 15,9 procent af alle stemmer - Margrete Auken alene trak ni procent af alle stemmer. Socialdemokraterne Kofod i spidsen Socialdemokraterne har opstillet ni kandidater til EU- Parlamentsvalget næste år. dk job Chef for handicap, psykiatri og udsatte i Viborg Kommune Viborg Kommune søger en ny chef for handicap-, psykiatriog udsatteområdet fra 1. januar Ansøgningsfrist 11. oktober Lean-forløbsleder til Psykiatrisk Center Nordsjælland Erfaren Lean-specialist til organisation med store Lean-ambitioner. Ansøgningsfrist 17. oktober Lean-facilitator med IT-kompetencer Er du til Lean kvalitet og klinisk IT? Ansøgningsfrist 17. oktober Lean-facilitator til Psykiatrisk Center Nordsjælland På Socialdemokraternes kongres forrige weekend blev Jeppe Kofod valgt som spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i På andenpladsen på listen befinder Ole Christensen sig og på tredjepladsen Christel Schaldemose. : Erfaren Lean-facilitator til organisation med store Lean-ambitioner. Ansøgningsfrist 17. oktober Teamleder / regnskabskoordinator - Solrød Kommune Har du lyst til at have fingrene i opgaverne, og arbejder du struktureret og procesorienteret? Ansøgningsfrist 21. oktober Se alle stillinger på

16 Hvad er din kommunes autentiske styrke? Skab et attraktivt kommunebrand med brandingekspert Wally Olins Gør din kommune til et attraktivt brand, som tiltrækker erhvervsliv, turister og borgere. Den 30. oktober kan du møde Wally Olins, Saffron Brand Consultants, som ifølge Financial Times er verdens førende brandingekspert. Du kan også opleve ekspert i identitet og forfatter til Den autentiske virksomhed Nikolaj Stagis fortælle om at kortlægge kommunens iboende styrker. Du kan også møde chefarkitekt David Zahle, BIG, og strategen bag World Design Capital, Pekka Timonen (Helsinki), Jens Klarskov, Dansk Erhverv sammen med en række forskere og praktikere fra Danmark og udlandet. Der er gode råd og inspiration fra direktørerne og borgmesteren bag Børnenes Hovedstad (Billund) og ildsjælene fra Cold Hawaii, Rasmus Johnsen og Robert Sand, som netop har gennemført verdensmesterskabet i windsurfing i Thisted Kommune. 35 kommuner har allerede tilmeldt sig. Mød talerne og dine kolleger fra det kommunale landskab i Børsbygningen i København den 30. oktober. Tilmeld 5 deltagere fra samme organisation og få 10% rabat. Bestil billetter til årets store brandingbegivenhed på Autentiske styrker er vejen til vækst I partnerskab med Wally Olins SAFFRON BRAND CONSULTANTS Nikolaj Stagis STAGIS A/S Jens Klarskov DANSK ERHVERV David Zahle BIG Pekka Timonen WORLD DESIGN CAPITAL

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE

VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE SÅ ER DET NU, VI SKAL VINDE VALGET Venstres Foreningstræf holdes i år på et tidspunkt, hvor der måske kun er få uger

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven.

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

12. 13. marts 2015. Kommunalpolitisk Topmøde 2015. Program

12. 13. marts 2015. Kommunalpolitisk Topmøde 2015. Program 12. 13. marts 2015 Kommunalpolitisk Topmøde 2015 Program Velkommen til Kommunal politisk Topmøde 2015 Det lokale demokrati er et vigtigt omdrejningspunkt, når der skal findes løsninger på nogle af de store

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Den 20. - 21. marts Program

Den 20. - 21. marts Program Kommunalpolitisk Topmøde 2014 Den 20. - 21. marts Program 2 Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2014 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde den 20.

Læs mere

12 /// valgkamp / danske kommuner / no.25 / 2013. Foto: jakob Carlsen. Den umulige kabale

12 /// valgkamp / danske kommuner / no.25 / 2013. Foto: jakob Carlsen. Den umulige kabale 12 /// valgkamp / danske kommuner / no.25 / 2013 Den umulige kabale danske kommuner / no.25 / 2013 / valgkamp /// 13 Stoledans Den blå blok, eller stumperne af den, ser altså ud til at have overordentligt

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2014-19.-21. marts 2014

Kommunalpolitisk Topmøde 2014-19.-21. marts 2014 Skannet: 09-02-2015 12:12 Seperatorkode: OU481PE9 Center for Erliverv, Politik og Organisation ^ ^ HELSINGØR Politisk Service. «KOAAAAUNE Team Sekretariat 05.02.2015 13/25679 Regnskab Kommunalpolitisk

Læs mere

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30. 30. september 2011 Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Men hvem er de egentlig, disse nye radikale, hvoraf kun fem har siddet i Folketinget

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 Kriserne raser! Fyresedler. Flere fattige. Familier, der går fra hus og hjem. Sådan mærker vi danskere sammen med resten af Verden den økonomiske krise.

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK?

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE Tirsdag den 12. november 2013 kl. 9.30-16.15 Sted: Docken Færgehavnsvej 35, 2100 Kbh Ø 2013 CIVILSAMFUNDET

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Bestyrelsens beretning for året 2012 til generalforsamlingen den 12. januar 2013. Så er der gået et år igen, og vi er samlet for at prøve at lave status

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 159 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark, lov om social pension, lov

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Vores nye slogan "Tag ansvar" danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp.

Vores nye slogan Tag ansvar danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp. 1. juli 2010 Vores nye slogan "Tag ansvar" danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp. Men kampagnen bliver ikke en succes uden lokalopbakning,

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere