Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version februar 2012

Transkript

1

2 Hvem skal have pengene, hvis du dør? Når du opretter en livsforsikring, beslutter du, hvem du vil sikre med livsforsikringen. På samme måde er det vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have din pensionsopsparing, hvis du dør, før du selv får den udbetalt. Hvem er nærmeste pårørende? Betegnelsen nærmeste pårørende møder du, når du laver en aftale om pension eller forsikring og skal tage stilling til, hvem du vil sikre. Dine nærmeste pårørende er de personer, som ifølge loven står dig nærmest. Her ser du, hvem der er dine nærmeste pårørende: Et eksempel Din ægtefælle eller registrerede partner har først ret til pengene. Har du ikke en ægtefælle eller registreret partner, går pengene til din samlever. Har du heller ikke en samlever, der opfylder de nævnte betingelser, går pengene til dine børn, børne- eller oldebørn og så videre. 1. En ægtefælle eller registreret partner 2. En samlever* 3. Dine børn, børnebørn eller oldebørn (livsarvinger) 4. Arvinger nævnt i dit testamente 5. Dine øvrige arvinger ifølge loven: forældre, søskende og så videre. *som du har fælles bopæl med og har levet sammen med i ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år og/eller har, har haft eller venter barn sammen med. Side 2 af 7

3 Passer rækkefølgen? Den 1. januar 2008 blev lovgivningen omkring begrebet nærmeste pårørende ændret. Har du valgt en eller flere modtagere af udbetalingen efter denne dato, er en samlever automatisk en del af rækkefølgen nærmeste pårørende. Er din forsikring eller pensionsopsparing oprettet før den 1. januar 2008 og ønsker du, at den nye rækkefølge, hvor samleveren er med, skal gælde for dig, skal du kontakte det selskab, hvor du har din pensionsopsparing eller forsikring og få ændret rækkefølgen af nærmeste pårørende. Her kan du se en oversigt over rækkefælgen af nærmeste pårørende før og efter den 1. januar Særlige tilfælde Hvis du ønsker anden modtager af pengene end nærmeste pårørende, skal du lave det man i forsikringssprog kalder en begunstigelseserklæring. Med den kan du for eksempel bestemme, at det er dine børn, der skal have pengene, selvom du har en samlever. På samme måde kan du vælge, at din samlever skal have pengene, selvom I ikke opfylder betingelserne for samlevere ifølge begrebet om nærmeste pårørende. Hvis du kan trække dine betalinger fra i skat, skal du være opmærksom på, at lovgivningen stiller visse krav til, hvem du kan vælge som modtager af pengene, hvis du dør. Du kan vælge mellem følgende personer: Rækkefølge efter 1. januar Samlever* 3. Børn, børnebørn eller oldebørn 4. Arvinger efter testamente 5. Arvinger efter arveloven * som du har fælles bopæl med og har levet med i ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år og/eller har, har haft eller venter barn med. Rækkefølge før 1. januar Børn, børnebørn eller oldebørn 3. Arvinger efter testamente 4. Arvinger efter arveloven Ægtefælle/registreret partner Fraskilt ægtefælle/fraskilt registreret partner Børn, børnebørn, oldebørn (livsarvinger) Stedbørn og stedbørns livsarvinger En person, som du har fælles folkeregisteradresse med på tidspunktet for dit valg af modtager Samlevers børn og samlevers livsarvinger Side 3 af 7

4 Har du en pensionsopsparing eller forsikring, hvor du ikke kan trække betalingen fra i skat, er der som hovedregel ingen begrænsninger for, hvem du kan vælge som modtager af pengene, hvis du dør. Der kan dog være undtagelser. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte dit pengeinstitut. Tænk alt igennem Det er vigtigt, at du tænker alt igennem, når du vælger, hvem der skal have udbetalingen fra din pensionsopsparing og forsikring, hvis du dør. Har du valgt, at din ægtefælle skal have pengene og dør han eller hun før dig, kan du bestemme, hvem der så skal have pengene, hvis du ikke selv når at få dem udbetalt. Du kan også vælge om du vil dele udbetalingen mellem flere personer enten ligeligt fordelt eller med en procentsats. Mulighed for at protestere Hvis du for eksempel vælger din datter som modtager af udbetalingen på bekostning af din ægtefælle og din søn, og det virker åbenlyst urimeligt, kan din søn og ægtefælle protestere og måske få ændret udbetalingen. Skifteretten vil vejlede dem, og det er retten, der afgør, om udbetalingen skal have en anden fordeling end den, du har bestemt. Side 4 af 7

5 Modtagere af udbetalingen sat ind før den 1. januar 2008 Hvis du har valgt sker udbetalingen til Kan de pårørende protestere? nærmeste pårørende (efter denne rækkefølge:) 2. Børn, børnebørn eller oldebørn (livsarvinger) 3. Arvinger efter testamente 4. Arvinger efter arveloven Nej, udbetalingen vil ske til din ægtefælle, hvis du har en ellers til dine børn til lige deling. Der kan dog protesteres mod udbetalingen, hvis modtageren af pengene har opnået sin status som modtager efter den 1. januar Det kan f.eks. være, hvis du er blevet gift med vedkommende efter denne dato. Har du hverken ægtefælle eller børn, er det dit testamente, der bestemmer, hvem der skal have pengene. Har du ikke et testamente, følger man arveloven, når man skal afgøre, hvem der skal have pengene. (forsikringer UDEN skattefradragfor din betaling) den eller de modtagere, som du valgt og nævnt med navn. Der er som hovedregel ingen begrænsninger for, hvem du kan vælge som modtagere af udbetalingen. Ja, hvis du har valgt en person, som ikke er tvangsarving (det vil sige ægtefælle eller børn), kan dine tvangsarvinger protestere. Gør de det, kan retten beslutte, om udbetalingen til den, du har valgt, er urimelig og derfor skal ændres, så vedkommende ikke får hele beløbet. (forsikringer MED skattefradrag for din betaling) den eller de modtagere, som du har valgt og nævnt med navn. Her er der begrænsninger. Du kan kun vælge følgende personer: Ægtefælle/registreret partner fraskilt ægtefælle/fraskilt registreret partner børn, børnebørn, oldebørn (livsarvinger) stedbørn en person, som du har fælles folkeregisteradresse med, typisk en samlever samlevers børn Ja, hvis du har valgt en, som ikke er tvangsarving (det vil sige ægtefælle eller børn), kan dine tvangsarvinger protestere. Gør de det, kan retten beslutte, om udbetalingen til den, du har valgt, er urimelig og derfor skal ændres, så vedkommende ikke får hele beløbet. at modtageren af udbetalingen ikke skal kunne ændres - uigenkaldelig (Det betyder, at du ikke selv kan ændre på, hvem der skal have pengene. Vil du på et senere tidspunkt ændre din beslutning, skal vedkommende, du i første omgang har valgt, acceptere, at du vælger en anden som modtager af udbetalingen.) de særligt begunstigede, som du har indsat og nævnt med navn. Hvem du kan begunstige afhænger af, om du har haft skattefradrag for indbetalingen eller ej (se ovenfor). Nej, uanset hvem du har indsat, kan eventuelle tvangsarvinger ikke anfægte begunstigelsen. Bruges typisk i to forskellige situationer: 1. Du vil sikre din samlever mod eventuelle børns krav på udbetalingen. 2. Det er en del af aftalen fra din skilsmisse, at din fraskilte ægtefælle på den måde får del i ordningen, når den skal udbetales.

6 Modtagere af udbetalingen sat ind efter den 1. januar 2008 Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Hvis du har valgt sker udbetalingen til Kan de pårørende protestere? nærmeste pårørende (forsikringer UDEN skattefradrag for din betaling) (forsikringer MED skattefradrag for din betaling) (efter denne rækkefølge:) 2. Samlever* 3. Børn, børnebørn, oldebørn (livsarvinger) 4. Arvinger efter testamente 5. Arvinger efter arveloven *) som du har fælles bopæl med og har levet med i ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år og/eller har, har haft eller venter barn med. den eller de modtagere, som du har valgt og nævnt med navn. Der er som hovedregel ingen begrænsninger for, hvem du kan vælge som modtager af udbetalingen. den eller de modtagere, som du har valgt og nævnt med navn. Her er der begrænsninger. Du kan kun vælge følgende personer: Ægtefælle/registreret partner fraskilt ægtefælle/fraskilt registreret partner børn, børnebørn, oldebørn (livsarvinger) stedbørn en person, som du har fælles folkeregisteradressemed, typisk en samlever samlevers børn Ja, hvis du efterlader en ægtefælle eller en samlever, som opfylder betingelserne, vil dine børn som tvangsarvinger kunne protestere. Det gælder dog kun, hvis dit valg af modtager af udbetalingen er åbenlys urimelig. Ja, uanset hvem du har valgt, kan dine tvangsarvinger (det vil sige ægtefælle eller børn) protestere. Gør de det, vil retten beslutte, om udbetalingen til den, du har valgt, er urimelig og derfor skal ændres, så vedkommende ikke får hele beløbet. Ja, uanset hvem du har valgt, kan dine tvangsarvinger (det vil sige ægtefælle eller børn) protestere. Gør de det, kan retten beslutte, om udbetalingen til den, du har valgt, er urimelig og derfor skal ændres, så vedkommende ikke får hele beløbet. at modtageren af udbetalingen ikke skal kunne ændres - uigenkaldelig. (Det betyder, at du ikke selv kan ændre på, hvem der skal have pengene. Vil du på et senere tidspunkt ændre din beslutning, skal vedkommende, du i første omgang har valgt, acceptere, at du vælger en anden som modtager af udbetalingen.) den eller de særlige modtagere, som du har valgt og nævnt med navn. Hvem du kan vælge afhænger af, om du har haft skattefradrag for din betaling eller ej (se ovenfor). Selv om du ikke kan ændre din beslutning, mens du lever, kan dine tvangsarvinger (det vil sige ægtefælle eller børn) protestere. Efter den 1. januar 2008 kan du ikke bruge denne regel til at beskytte din samlever mod dine børns krav. Men det kan stadig være en del af en aftale med den/de modtagere, du har valgt, at du ikke kan ændre din beslutning - det vil sige vælge en anden som modtager af udbetalingen.

7 Husk at tilpasse dine valg til dit liv Der kan være mange årsager til, at du skal ændre på, hvem der skal have pengene, hvis du dør. Det kan være, at du: flytter sammen med din kæreste flytter fra din kæreste bliver gift får børn bliver skilt andet? Pensioner og forsikringer er særligt beskyttede Udbetalinger fra livsforsikringer og pensionsopsparinger sker direkte til den valgte modtager. På den måde er udbetalingen beskyttet over for boets kreditorer. Dermed er du sikker på, at dem du har valgt og ikke dine kreditorer får pengene, hvis du dør. Hvis du vil ændre dit valg, skal du kontakte dit pengeinstitut og bede om at få en blanket til Ændring af modtager (begunstigelse). Send blanketten til: PFA Pension Sundkrogsgade København Ø Noter Dit nye valg af modtager gælder, når Letpension og PFA Pension har modtaget den nye blanket med din underskrift. Side 7 af 7