- En diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- En diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt"

Transkript

1 - En diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt Af: Sisse Mohr Thomas Jensen Villads Bach Petersen Vejleder: Ditte Tofteng 18. december Semester Hus K. 1.1 Gruppe 15 Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, Roskilde Universitetscenter 1/62

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMFELT - SUNDHED I DANMARK PROBLEMFORMULERING OG ARBEJDSSPØRGSMÅL AFGRÆNSNING METODE VIDENSKABSTEORETISK FUNDAMENT LACLAU OG MOUFFES DISKURSTEORI TEORIVALG EMPIRIVALG ANALYSESTRATEGI TEORI FORSKELLIGE MÅDER AT MENINGSUDFYLDE BEGREBET SUNDHED PÅ NEOLIBERALE VÆRDIER, SUNDHED OG RISIKODISKURS LACAN OG SUBJEKTET ANALYSE ANALYSE AF DISKURSER I TV-PROGRAMMET HA DET GODT HVILKE POTENTIELLE KONSEKVENSER HAR DEN MÅDE SUNDHED ITALESÆTTES PÅ I TV-PROGRAMMET HA DET GODT FOR VORES SAMFUND? HVILKE POTENTIELLE KONSEKVENSER HAR DEN MÅDE SUNDHED ITALESÆTTES PÅ I TV-PROGRAMMET HA DET GODT FOR INDIVIDET? KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG I, II, III 3/62

3 1 Problemfelt - sundhed i Danmark Danskernes sundhed er for alvor kommet på dagsorden, hvilket kan mærkes på antallet af sundhedsmagasiner, tv-programmer der omhandler kost, motion og livsstil, ligesom at sundhedsartikler og indslag om danskernes helbredsmæssige tilstand i de danske medier, for længst er blevet hverdag (politiken.dk). Interessen for sundhed på individplan, såvel som fokus på samfundsniveau, er så stor, at tendensen til tider beskrives som en nyreligiøs folkebevægelse (information.dk), en beskrivelse, der kan virke passende, når man kigger på antallet af trænings- og behandlingsformer, udrensningskurer, diæter og alternative tilgange til sundhed. Rent forskningsmæssigt har sundhedsområdet ligeledes høj prioritet herhjemme. I rapporten Forsk2015, der danner grundlag for prioritering af forskningsområder i årene frem, bliver 21 forskningstemaer fremsat, hvoraf fire omhandler sundhed og forebyggelse. Sundhedsområdet indtager således en fremtrædende rolle i prioriteringen af forskningen i de kommende år. I forbindelse med videnskabsministerens præsentation af rapporten, udtaler ministeren for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen: Som sundhedsminister glæder jeg mig over, at sundhed og forebyggelse indtager en meget fremtrædende rolle i kataloget. Det understreger blot, at sundhed er noget, der optager danskerne. De fire temaer på sundhedsområdet spiller fint sammen med mange af de initiativer, vi i øvrigt arbejder med i ministeriet, ikke mindst arbejdet i forebyggelseskommissionen (sum.dk). I januar 2008 nedsatte regeringen en Forebyggelseskommission, som fik til opgave, at analysere, hvilke sundhedsmæssige udfordringer, samfundet står over for, samt vurdere hvilke indsats områder, der bør prioriteres, så regeringen kan nå sin målsætning om, at danskernes middellevetid skal hæves med 3 år over de næste 10 år (Regeringen: 2007). I den forbindelse, fik kommunerne med kommunalreformen I 2007, et større ansvar på sundhedsområdet. Helt konkret har kommunerne overtaget, hvad der tidligere var amternes opgave, nemlig hovedansvaret for forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i 4/62

4 forhold til borgerne. Dette skete for at integrere forebyggelse og sundhedsfremme i borgernes nærmiljø (Indenrigs- og Sundhedsministeriet: 2006). En af de første opgaver, som kommunerne har taget fat på, er udførelsen af KRAM-undersøgelsen, hvis formål er at kortlægge folkesundheden i Danmark i et hidtil uset omfang. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion, og med udgangspunkt i disse livsstilsfaktorer skulle forebyggelsesindsatsen styrkes og samtidig give kommunerne en mulighed for at sammenligne deres egen indsats med andre kommuner (kram-undersogelsen.dk). Dette tiltag skal ses som et led i forsøget på at nå regeringens målsætning om at hæve middellevetiden med 3 år over de næste ti år. Sideløbende med KRAM-undersøgelsen, søsatte folketinget d. 15. januar 2007 rygeloven med 96 stemmer for, 2 stemmer imod og 13 stemmer hverken for eller imod (folketinget.dk). Dette tiltag må med rette kunne siges at være et af de mest markante på sundhedsområdet i mange år, og parallelt med forslaget om rygning forbudt på offentlige områder og arbejdspladser rejstes debatten, om hvor langt politikerne kan gå i forsøgene på at forebygge livsstilssygdomme og dårlige vaner. Private dagplejere tordnede mod politikerne da det kom på tale, hvorvidt det, af hensyn til børnene, skulle forbydes dagplejerne at ryge i deres eget hjem uden for arbejdstiden (dr.dk/nyheder:1). Debatten handler altså ikke kun om hvor sunde vi skal være, men også om hvem der bærer ansvaret for forebyggelse af sygdomme og fremme af sundhed. Er det statens eller den enkelte borgers ansvar at fremme sundheden? I regeringsgrundlaget fra 2007 fremhæves borgerens eget ansvar i forhold til det forebyggende arbejde: I forbindelse med arbejdet vil den enkeltes personlige ansvar for egen sundhed blive inddraget (Regeringen: 2007). På samme måde, fremhæves forældrenes ansvar i forhold til egne børns sundhed: Særligt børns helbred bør beskyttes i forhold til rygning, dårlig kost og for lidt motion. Det er først og fremmest forældrenes ansvar, men det er vigtigt, at samfundet stiller rammer til rådighed, der gør det nemt at have en sund og aktiv livsstil (Regeringen: 2007). 5/62

5 Det tilkendegives her, at samfundet, og dermed staten, bærer ansvaret for, at rammerne for at kunne leve et sundt og aktivt liv er på plads. Omvendt kan man samtidig stille spørgsmålet om, hvorvidt det offentlige er forpligtet til at hjælpe folk med livsstilssygdomme, forårsaget af usund levevis og dårlige vaner, f.eks. i form af rygning og overspisning. I forhold til forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag, er arbejdsmarkedet en forholdsvis ny og indflydelsesrig aktør. Grænsen mellem hvornår medarbejderens sundhed er hhv. arbejdspladsens eller statens ansvar, synes at rykke sig i disse år (Mik- Meyer: 2008, 157), og det er ikke længere ualmindeligt, at danske virksomheder har en eller anden form for sundhedsordning, hvor de ansatte tilbydes sundhedstjek og derigennem mulighed for at få hjælp til at rette op på eventuelt risikoadfærd i forbindelse med deres livsstil. Ofte tilbydes medarbejderne også mulighed for at komme i bedre form rent fysisk, dette kan ske ved oprettelse af fx. løbeklubber eller motions- og gymnastikhold på arbejdspladsen (Ha det godt 33:35). Endvidere indeholder sundhedsordninger ofte hurtigere adgang til behandling ved sygdom, og dette kan være med til at øge uligheden i sundhed, idet de svageste, som står uden for arbejdsmarkedet, kommer bagerst i køen (kiropraktor-foreningen.dk). Den stigende fokus på sundhed i arbejdslivet, viser sig også i fremkomsten af private firmaers samlede sundhedsforsikringer for sine ansatte. I visse tilfælde afgøres prisen på forsikringen af virksomhedens samlede sundhedsprofil som igen er afgjort af hver enkelt ansats sundhedsprofil. Tankegangen er lige til: jo bedre helbred og kondition, desto billigere forsikring (180grader.dk). På den måde kan man sige, at firmaerne er væbnet med både gulerod og pisk i deres kamp for sygdomsforebyggelse og fremme af sundheden. Gulerod, i form af træningstilbud til forbedring af den ansattes kondition og pisk i form af en dyrere sundhedsforsikring, såfremt den ansatte ikke opfylder kriterierne for den billigere forsikring (180grader.dk). Metoderne i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme er mange, og spørgsmålet om sundhed har udviklet sig til også at være et spørgsmål om livsstil, og dermed er det normative pres på den enkelte vokset. Dette er sket i kraft af den stigende fokus på 6/62

6 sundhed, og heriblandt den enkeltes ansvar for at forbygge potentielle sygdomme og minimere risikoadfærd, for at leve op til kravene om at leve et godt og sundt liv. Men til trods for de seneste års mangeartede tiltag og massive fokus på sundhedsområdet, ser vi stadig, at flere og flere går ned med eksempelvis stresssymptomer som angst og depression (politiken.dk), og mens der i én avisartikel konkluderes at danskernes sygefravær har været konstant siden starten af halvfemserne (erhvervsbladet.dk), berettes der i en anden artikel om, at læger og forskere advarer imod en voksende sygeliggørelse i vores samfund (dr.dk/nyheder:2). Forvirringen kan synes total, men her er det vigtigt at holde sig mediernes rolle i sundhedsdebatten for øje. Medierne spiller en fremtrædende rolle i samfundet, da de indgår som en vigtig del af de samfundsmæssige praksisser i forbindelse med politisk dagsordensfastsættelse, opstilling og redefinering af sociale spilleregler, identitetsskabelse, socialisering og trendsætning. Medierne præger på denne måde også folks forståelse af sundhed og meningsudfyldelse af det gode liv. Forskellige medier har selvfølgelig forskellige roller, men overordnet set må mediernes rolle betragtes som formidler af viden, skabt af andre i samfundet, f.eks. forskere, lægmænd og andre. På den måde bliver medierne også en vigtig aktør i forhold til at sundhedsdebatten i vores samfund. I starten af den moderne velfærdsstat blev begrebet sygdom skiftet ud med sundhed, det skete for at introducere et bredere menneskesyn på patienten og dermed give større mulighed for tværfaglighed i behandlingen (Elsass og Lauritsen: 2006, 36). Med dette skift i perspektiv, blev der banet vej for en øget fokus på forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag (Andersen og Jensen et al: 2007, 366). Efterfølgende har forståelsen af sundhed udviklet sig fra en traditionel biomedicinsk forståelse, hvor sundhed var defineret ved udeblivelse af sygdom (Elsass og Lauritsen: 2006, 38), til en mere holistisk forståelse af sundhed, hvor flere elementer af mennesket er i fokus. Det er ikke længere nok at være rask for at være sund, man skal også dyrke motion, spise sundt, holde op med at ryge, og i det hele taget være i balance med sig selv. Sundhed er et begreb, som der stadig den dag i dag, kæmpes om at meningsudfylde, og det er denne kamp om meningsudfyldningen af begrebet sundhed, som er omdrejningspunkt i denne rapport, da den måde hvorpå sundheds begrebet udfyldes, er altafgørende for hvilke 7/62

7 metoder, der tages i brug i forbindelse med hhv. analyse og behandling af et givent sundhedsproblem (Andersen og Jensen et al 2007: 366). Den måde, hvorpå man forstår sundhed, har dermed stor betydning for hvilke hhv. sygdomsforebyggende tiltag og sundhedsfremmende tiltag, der satses på i samfundet, da disse to strategier har deres udspring i forskellige måder at forstå sundhed på. Vores fokus vil ligge på, hvordan sundhed italesættes i det danske samfund, samt hvilke konsekvenser, de forskellige måder at italesætte sundhed på kan have. Da vi har en forholdsvis stram tidsramme, vælger vi at tage udgangspunkt i, hvordan sundhed italesættes gennem én af de førnævnte aktører, nemlig medierne. Det leder os frem til vores problemformulering: 1.1 Problemformulering og arbejdsspørgsmål Hvordan italesættes sundhed i tv-programmet Ha det godt og hvilke potentielle konsekvenser kan denne italesættelse have for hhv. individ og samfund? For at svare på vores problemformulering, har vi udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål, som vil blive behandlet i vores rapport. - Hvordan italesættes sundhed i tv-programmet Ha det godt, og hvilke diskurser trækker ha det godt på i forhold til sundhed? - Hvilke potentielle konsekvenser har den måde sundhed italesættes på for samfundet? - Hvilke potentielle konsekvenser har den måde sundhed italesættes på for individet? 1.2 Afgrænsning Da vi vælger at tage udgangspunkt i hvordan sundhed italesættes i det danske samfund, afgrænser vi os samtidig fra at se nærmere på, hvilken rolle kultur spiller i forhold til forståelse af sundhed. Heri afgrænser vi os også fra at sammenligne den måde, hvorpå sundhed italesættes herhjemme, i forhold til andre steder i verden. Da vi tager udgangspunkt i på sundhedsområdet lige nu, vil vi heller ikke stille sundhed op i et dybdegående historisk perspektiv. Fordi vi beskæftiger os med de potentielle 8/62

8 konsekvenser, som italesættelsen af sundhed i tv-programmet ha det godt har, kommer vi heller ikke ind på div. magtproblematikker. Vi forholder os heller ikke til spørgsmålet om, hvorvidt privatsfærens grænser overskrides i forbindelse med div. forebyggelses og sundhedsfremmende tiltag i arbejdslivet og i samfundet generelt, og heller ikke til hvor grænsen går. Da vi tager udgangspunkt i begrebet sundhed og ikke sygdom, afgrænser vi os fra, at problematisere sygdomsbegrebet yderligere. Det er ikke vores hensigt at komme med løsnings forslag på div. sundhedsproblematikker i samfundet, men at forholde os kritisk til den stigende fokus der er på sundhed i vores samfund. 9/62

9 2 Metode Metodekapitlet har til formål at vise det videnskabsteoretiske udgangspunkt for vores projekt, samt de metodiske konsekvenser og fremgangsmåder, der følger af vores videnskabsteoretiske tilgang. Først vil vi skitsere vores videnskabsteoretiske fundament, hvor vi forklarer diskursteorien i videnskabsteoretisk kontekst, herunder vores ontologiske og epistemologiske udgangspunkt i projektet. Dernæst vil vi præsentere Laclau og Mouffes diskursteori og de begreber, der metodisk anvendes for at lave en diskursanalyse. Herefter følger en præsentation af vores teori og empiri og vores overvejelser i forhold til analysen. Slutteligt redegør vi for vores analysestrategi. Vi arbejder med videnskabsteori som refleksion, og vi vil derfor gennemgående i rapporten foretage reflekterende diskussioner af de begreber og sandhedskriterier, vi arbejder med. 2.1 Videnskabsteoretisk fundament Allerede i måden, vi har stillet vores spørgsmål i problemformuleringen ses det, at vi har en socialkonstruktivistisk tilgang, og i og med, at vi spørger ind til sundhedens italesættelse, antager vi samtidig, at selve den måde, vi taler om sundhed, ikke er en sandhed og derfor godt kunne være anderledes. Vi har altså grundlæggende en konstruktivistisk tilgang, hvor vi ser viden som socialt konstrueret og ikke som en objektiv sandhed. Videnskabsteoretisk kan socialkonstruktivismen modstilles realismen, der hævder, at virkeligheden er en objektiv realitet, som eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den. Heroverfor hævder socialkonstruktivismen, at virkeligheden netop formes af vores erkendelse af den, hvilket betyder, at samfundsmæssige fænomener er historisk og socialt skabt af mennesket og altså ikke en objektiv realitet, der eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af virkeligheden (Fuglsang & Olsen 2004: 349). Inden for socialkonstruktivismen er der flere konstruktive tilgange, der hver har sin tolkning af graden af konstruktivisme (Fuglsang & Olsen 2004: 350). Vores videnskabsteoretiske tilgang er diskursteori. Thomas Kuhn påpeger, at videnskab er en række forskellige paradigmer, der bevirker, at vi står i forskellige verdener. I forlængelse 10/62

10 heraf hævder diskursteorien, at vi ikke kan få indsigt i verden uden at befinde os i et specifikt paradigme eller, for at anvende et diskursteoretisk udtryk, en specifik diskurs. Den farvning, man som forsker får gennem sit paradigme, kalder diskursteorien for diskursiv mediering. I diskursteorien er denne diskursive mediering helt grundlæggende, og diskursteori medtænker denne mediering og forfølger de konsekvenser, den har (Fuglsang & Olsen 2004:389f). Diskursteoriens syn på videnskab er, at videnskab er artikulation inden for paradigmer, og når vi ikke kan nå ud over vores paradigmer, som Kuhn hævder, så når vi aldrig til det punkt, hvor videnskab vil være andet end artikulationer inden for paradigmer eller rettere: diskurser. Diskursteori kan opdeles i tre tilgange, der hver især tildeler konstruktivismen forskellig betydning. Diskursteori I Laclau og Mouffes diskursteori er det diskurser, der konstituerer den sociale verden. Der skelnes ikke mellem diskursive og ikke-diskursive sociale praksiser alt er diskursivt (Jørgensen & Phillips 1999: 29). Ingen diskurser er lukkede, og der foregår hele tiden en diskursiv kamp mellem diskurser, hvilket resulterer i, at diskurserne omformes (Jørgensen & Phillips 1999: 15). Vi vil senere uddybe denne diskursive tilgang. Kritisk diskursanalyse Den kritiske diskursanalyse, der er repræsenteret ved Norman Fairclough, lægger vægt på, at diskurser er med til at skabe den sociale verden. I modsætning til Laclau og Mouffes diskursteori, hævder den kritiske diskursanalyse, at diskurs kun er ét blandt flere aspekter af hver social praksis. Der findes altså her en skelnen mellem diskursive praksiser og andre sociale praksiser (Jørgensen & Phillips 1999: 15f). Det resulterer i, at der er et dialektisk forhold mellem diskursiv praksis og social praksis, hvor de gensidigt konstituerer hinanden. Kritisk diskursanalyse hævder altså, at nogle sociale fænomener må undersøges med andre redskaber end diskursanalyse, fordi de fungerer efter andre logikker end diskurserne (Jørgensen og Phillips 1999: 28). 11/62

11 Diskurspsykologi Diskurspsykologi skal forstås som en socialpsykologi, der har udviklet en særlig form for diskursanalyse. Diskurser er, ligesom i Laclau og Mouffes diskursteori, konstituerende for den sociale verden (Jørgensen & Phillips 1999: 16). Forskellen ligger i diskurspsykologiens fokusområde, hvor Laclau og Mouffes diskursteori anses for at være en abstrakt diskurs, har diskurspsykologien mere status af en hverdagsdiskurs med fokus på aktive og kreative brug af diskurser (Jørgensen & Phillips 1999: 30f). Vi har valgt Laclau og Mouffes diskursteori, fordi vi på samfundsplan er interesserede i, hvordan de diskurser, der kommer til udtryk i tv-programmet Ha det godt, overordnet fører til konsekvenser for samfundet og individet. Vi er ikke interesserede i den kreative italesættelse, som personerne kommer med i programmet. Vi ønsker altså, med udgangspunkt i Ha det godt, at kortlægge nogen af de diskurser, der hersker i sundhedsdebatten i Danmark, og analysere deres konsekvenser på et mere abstrakt niveau. Derfor har vi valgt Laclau og Mouffes diskursteori. 2.2 Laclau og Mouffes diskursteori Laclau og Mouffes diskursteori (herefter betegnet som diskursteorien ) trækker både på strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofi, som hævder, at adgangen til virkeligheden altid går gennem sproget. Ifølge den strukturalistiske sprogopfattelse får alle tegn i sproget deres betydning ved at være placeret på en bestemt måde som knuder i et fiskenet og ved at være indbyrdes forskellige. I poststrukturalistisk teori får tegnene stadig betydning ved at være forskellige fra andre tegn, men det, de er forskellige fra, ændrer sig alt efter hvilken sammenhæng, de anvendes i (Jørgensen & Phillips 1999: 20). Diskursteorien tager udgangspunkt i den poststrukturalistiske pointe om, at diskurs konstruerer den sociale verden i betydning, og at betydning aldrig kan fastlåses på grund af sprogets grundlæggende ustabilitet (Jørgensen & Phillips 1999: 15). Pointen i diskursteorien er ikke, hvorvidt der eksisterer en social og fysisk virkelighed, det gør der, pointen er, at adgangen til denne virkelighed altid er formidlet gennem og begrænset af diskurser. Som Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips forklarer det: 12/62

12 Diskursteorien sigter mod en forståelse af det sociale som en diskursiv konstruktion, hvor alle sociale fænomener i princippet kan analyseres med diskursanalytiske redskaber. (Jørgensen et al. 1999: 34) Der skelnes altså ikke mellem diskursive og ikke-diskursive fænomener (Jørgensen & Phillips 1999: 46). Det er vigtigt at præcisere, at de sociale fænomener aldrig er færdige eller totale. Ingen diskurs er en lukket enhed; diskursen omformes løbende i kontakten med andre diskurser, hvor de kæmper om at opnå betydningsfastlåsning indenfor netop deres område. Der hersker konstant kampe mellem diskurser, og diskursive betydninger kan aldrig endeligt fastlåses, men kun midlertidigt opnå en fast status. En diskurs består af en række momenter. Et moment er en fastlæggelse af tegns betydning inden for et bestemt domæne. Momenterne er altså knuderne i det føromtalte strukturalistiske fiskenet. Når en diskurs fastlåser et tegns betydning som et moment, udelukker den samtidig alle andre betydninger, et tegn kunne have. En diskurs er derfor en reduktion af muligheder, der forhindrer at tegnenes betydninger glider. Alle de muligheder, en diskurs udelukker, kaldes det diskursive felt. Det diskursive felt indeholder alle de betydninger, som tegnene har i andre diskurser. En diskurs vil således forsøge at skubbe andre betydninger, end dens egen, ud i det diskursive felt, i et forsøg på at skabe entydighed. Særligt privilegerede momenter bliver betegnet som nodalpunkter, og det er disse nodalpunkter som diskursens andre tegn udkrystalliseres omkring og får deres betydning i forhold til (Jørgensen & Phillips 1999: 36f). Et eksempel på et nodalpunkt i en biomedicinsk diskurs kan være kroppen, som momenterne blodårer, hjerte og knogle får deres betydning i relation til. Udover momenter og nodalpunkter kan tegn have status som elementer. I forlængelse af den poststrukturalistiske sprogopfattelse, betegner elementer flertydige tegn, der endnu ikke har fået fikseret deres mening (Jørgensen & Phillips 1999: 38). Med disse definitioner definerer Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips en diskurs således: En diskurs forsøger at gøre elementerne til momenter ved at reducere deres flertydighed til entydighed. (Jørgensen & Phillips 1999: 38) 13/62

13 Dette er dog ikke fuldt ud muligt, da overgangen fra elementer til momenter aldrig er helt fuldbyrdet. Alligevel er det diskursens mål. Pointen er, at en diskurs aldrig er lukket og altid kan undergraves af det diskursive felt i kontakten med andre diskurser. Som eksempel på dette, vil vi henvise til det faktum, at en biomedicinsk diskurs nu indeholder momentet akupunktur, selvom det tidligere ansås for at være en alternativ behandlingsform tilhørende en alternativ diskurs. Akupunktur var tidligere utænkeligt som moment i den biomedicinske diskurs, og tilhørte derfor den biomedicinske diskurs diskursive felt. Denne gennemgang af Laclau og Mouffes diskursteori leder os frem til det følgende ontologiske og epistemologiske udgangspunkt for projektet. Ontologi: Det ontologiske niveau i diskursteori er ikke diskurser, men det diskursive felt, som henviser til forståelsen af verden som en flydende masse af mening. I denne flydende masse af mening indstikkes nåle (nodalpunkter), som begrænser meningens flyden, hvorved meningens betydning fastlåses for en tid. Denne midlertidige meningsforståelse kaldes diskurs (Fuglsang & Olsen 2004: 392). Diskursteori er faktisk en realistisk, konstruktivistisk teori, fordi den tror på en verden uden for tanken eller teorien om den. Til gengæld sætter den spørgsmål ved, hvad vi kan sige om verden udenfor enhver diskursiv mediering. Som meningsbundne subjekter har vi ikke adgang til verden udenfor vores diskurs alting er medieret gennem diskurser. Der findes således ikke noget, der ikke har en mening eller betydning og dermed er indskrevet i et betydningsunivers. En diskursteoretiker vil ikke modsige, at en sten på bunden af havet er der. Han vil derimod hævde, at der ikke ville være nogen sten, den ville ikke ligge på bunden og der ville ikke være noget hav, hvis ikke det var for menneskets konstruktion af disse begreber og dermed deres diskursive formidling af sten, bunden og hav. Dette meningsoverskud, som det faktum, at stenen er der, udgør, kalder diskursteorien for eksistens. Det er netop ikke tingens essens (det, der egentlig er der), men derimod et overskud, som ikke indfanges gennem vores betydningstilskrivning. Vi har ikke adgang til eksistensen. Det, vi har adgang til, er det, som tingene er for os tingenes væren. Eksistens falder aldrig sammen med væren, 14/62

14 hvilket betyder, at der altid vil være en mulighed for nye artikulationer af, hvad tingene er og dermed er mening aldrig fastlås til enhver tid, og diskurser er åbne for ny meningstilskrivning gennem artikulation. Diskursteoriens ontologi kan siges meget præcist: alt er diskursivt. Alt, hvad der er (har væren) er artikuleret og er dermed diskursivt (Fuglsang & Olsen 2004: 393f). Epistemologi: Det er vanskeligt at skille epistemologi fra ontologi i diskursteorien, fordi den centrale ontologiske pointe om, at alt er diskursivt konstrueret, ligeledes er et epistemologisk udsagn, om at al viden er diskursivt medieret, der generaliseres til ontologisk niveau (Fuglsang & Olsen 2004: 397). Det vil altså sige, at i og med, at enhver given videnskabelig vurdering finder sted inde fra en given videnskabelig diskurs, er det ikke er muligt at træde ud fra sin diskurs, er det med et diskursteoretisk udgangspunkt ikke er muligt at opnå viden, som ikke er diskursivt medieret. Når alt viden er diskursivt medieret følger det, at man ikke kan give en objektiv vurdering af teorier, hvilket betyder, at viden ikke kan være universel. Sandhed er således ikke noget, der er derude, det skabes indefra en diskurs, og det, vi opfatter som sandhed, er en diskurs midlertidige betydningsfastlåsning på et givent område og er altså ikke et relativistisk sandhedsbegreb. Det, der gør videnskab muligt, er muligheden for reartikulation af objekter hvilket også samtidig er det, der umuliggør endegyldig viden (Fuglsang & Olsen 2004: 398f). Vores adgang til virkeligheden går altid gennem sproget. Gennem sproget skaber vi repræsentationer af virkeligheden, og det er disse repræsentationer, der er med til at skabe virkeligheden de er dermed ikke rene spejlbilleder af virkeligheden. Sproget er ikke bare en kanal, sproget er en maskine, der konstituerer den sociale verden (Jørgensen & Phillips 1999: 17f). Diskursteori som metode: I diskursteori, og konstruktivistisk arbejde generelt, har metoden en speciel status. Traditionelt har metode skullet levere sikkerhed for konsistens i de konklusioner, man når frem til. Metoden skulle sikre, at andre kunne udføre samme undersøgelse og nå frem til samme resultater. Når diskursteorien anser videnskab som artikulation og dermed siger, 15/62

15 at viden ikke er universel bliver videnskaben ramt af uafgørbarhed på alle niveauer (Fuglsang & Olsen 2004: 405). Konstruktivisme, og dermed diskursteori, er nærmere et udgangspunkt for refleksion over de epistemologiske følger af de overordnede indsigter, som vi opnår i projektet (Fuglsang & Olsen 2004: 391). Vi kan således qua vores videnskabsteoretiske tilgang ikke levere en metodisk garanti for at andre vil nå samme konklusioner, som vi når i projektet, og det er os slet ikke muligt, og ej heller vores intension, at levere en garanti for universalitet. Dette betyder dog ikke, at vi ikke har valgt en metodisk fremgangsmåde. I diskursteorien findes en række konkrete begreber, der kan anvendes i en metodisk fremgangsmåde, når man skal lave en diskursanalyse. Vi vil senere i vores analysestrategi redegøre for den konkrete anvendelse. Her vil vi præsentere begreberne: Momenter: Alle tegnene inden for en diskurs er momenter. F.eks. arbejdsliv i en holistisk diskurs. Nodalpunkter: Et nodalpunkt er et privilegeret tegn, som de andre tegn ordnes omkring og får deres betydning i forhold til. F.eks. kroppen i en biomedicinsk diskurs. Det diskursive felt: Alle de muligheder, som en given diskurs udelukker. Diskursens ydre, alt det, den udelukker. Vi har omtalt akupunktur, som tidligere har tilhørt den biomedicinske diskurs diskursive felt. Elementer: Flertydige tegn. De tegn, der endnu ikke har fået fikseret deres mening. Flydende betegnere: Elementer, der i særlig høj grad er åbne for forskellig betydningstilskrivning. De tegn, som forskellige diskurser kæmper om at indholdsudfylde på netop deres måde. Artikulation: Enhver praksis, der etablerer en relation mellem elementer, så elementernes identitet modificeres. Antagonismer: Diskursteoriens begreb for konflikt. Antagonisme betegner de steder, diskurser støder sammen, når de på det samme terræn ønsker at indholdsudfylde en flydende betegner. Ækvivalenskæder: Nodalpunkter betegnes som tomme tegn idet de næsten ikke siger noget i sig selv, før de sættes i forbindelse med andre tegn, der derved indholdsudfylder nodalpunkterne. Denne indholdsudfyldning af nodalpunkter sker gennem 16/62

16 ækvivalenskæder. Sund kost betyder f.eks. ikke noget i sig selv, hvis ikke det sættes i forbindelse med grøntsager og fisk. Diskursorden: Betegner et afgrænset antal diskurser, der kæmper i samme terræn. (Jørgensen & Phillips 1999: 36ff, 68ff) Her er det vigtigt at påpege, at vi overordnet metodisk arbejder med to begreber: diskurs og det diskursive felt. Diskurs betegner en entydig betydningsfastlæggelse, mens det diskursive felt er navnet på alt det, der ikke er plads til i en given diskurs. Vi følger Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips anvisning og indfører et tredje, overordnet begreb: diskursorden. Diskursordenen befinder sig mellem diskursen og det diskursive felt, hvor diskursordenen betegner det rum, hvori to eller flere diskurser prøver at afdække det samme terræn. Indførelsen af diskursordenen giver os altså et begreb for afdækningen af det terræn, som konfliktende sundhedsdiskurser befinder sig indenfor. Begrebet diskursorden er lånt fra Faircloughs kritiske diskursanalyse (Jørgensen & Phillips 1999: 69). Vi vil senere, i vores analysestrategi, komme med en konkret redegørelse for vores metodiske fremgangsmåde og anvendelse af diskursteoriens begreber i vores diskursanalyse. 2.3 Teorivalg For at besvare vores problemformulering, inddrager vi i vores analyse flere forskellige teoretikere og flere forskellige sundhedsforståelser. I det følgende afsnit vil vi redegøre for de overvejelser, der ligger til grund for vores teorivalg. Altså den teori, der udover diskursteori anvendes i projektet. Sundhedsforståelser For overhovedet at arbejde med begrebet sundhed, er det vigtigt, at vi først gør os klart, hvad vi lægger i begrebet sundhed. I vores definition af forskellige måder at meningsudfylde begrebet sundhed på, trækker vi på forskellige teoretikere, som er fremstillet i bøgerne Planlægning, rum og ressourcer, Humanistisk sundheds forskning og medicinsk sociologi. I vores valg af teori, i forhold til forskellige 17/62

17 sundhedsforståelser, har vi lagt vægt på at præsentere nogle sundhedsforståelser, som trækker på forskellige videnskabsteoretiske grundlag. Dette for at fastholde vores ambition om at reflektere videnskabsteoretisk i vores rapport, samt for at have flest mulige værktøjer til brug ved diskursanalysen af tv-programmet Ha det godt. Den biomedicinske sundhedsforståelse bygger på et positivistisk grundlag rent videnskabsteoretisk, mens det åbne og det situerede sundhedsbegreb bygger på et socialkonstruktivistisk grundlag. Lacanianske subjekt Da diskursteorien trækker på Lacans subjektsforståelse, finder vi det naturligt, at inddrage denne i besvarelsen af vores arbejdsspørgsmål, omkring sundhedsdiskursernes konsekvenser for individet. Vi anvender herudover udvalgte begreber fra Lacans psykoanalyse, herunder lille objekt a, jouissance og hysterikerens diskurs, som vi vil overføre på sundhed og forklare sundhed i forhold til. Neoliberalisme, sundhed og risikokultur For at kunne trække diskursanalysen af vores empiri op på samfundsniveau, er vi nødt til at have en samfundsramme og forståelse, vi kan trække på i vores videre analyse. Vi tager udgangspunkt i Nanna Mik-Meyer og Kaspar Villadsens bog Magtens former, hvori de trækker på Mary Douglas, Novas og Rose og bruger begreberne risikotænkning og neoliberale værdier i forbindelse med analyser af den måde, hvorpå overvægtige positioneres i det danske samfund. Mik-Meyer og Villadsen har et socialkonstruktivistisk grundlag, og det godt overens med vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. 2.4 Empirivalg Først beskrives valget af empiri, vores case, der skal ligge til grund for diskursanalysen, herefter følger et afsnit om samplingskriterier og transskription. I disse afsnit redegøres ligeledes for metodiske refleksioner og videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med bearbejdelse af det empiriske materiale. 18/62

18 Case Som baggrund for vores analyse har vi valgt DR s tv-program Ha det godt, som er et livsstilsmagasin, der prøver at komme hele vejen rundt om emnet sundhed. Vi har udvalgt et tv-program som empirisk grundlag, da vi anerkender mediernes påvirkning og, som vi beskriver i vores problemfelt, så mener vi ikke længere, at medierne kun kan ses som formidler, men også en vigtig aktør i sundhedsdebatten. I DR s Ha det godt ser vi netop et eksempel på dette, fordi de laver en programserie om sundhed. Vi har ved udvælgelsen vægtet aktualitet, og da Ha det godt, er det første program af sin art, og samtidig bliver vist på en landsdækkende tv-kanal, har vi valgt at bruge det som case. Programmet har netop afsluttet sin første sæson, men starter op igen med en ny sæson i det nye år. På den baggrund kan man konkludere, at der er andre end os, der har fundet programmet relevant. Vi er klar over, at vores valg af case, har stor betydning i forhold til hvordan vores analyse kommer til at blive, og at der i vores valg samtidig ligger et fravælg. Som alt andet i denne rapport, er vores valg af case et udtryk for vores konstruktion af feltet sundhed i Danmark. Samplingskriterier Vi udvælger tre afsnit i rækkefølge ud af i alt femogtredive afsnit af DR s programserie Ha det godt. Dette for at danne et øjebliksbillede af serien, som vi vil anvende i vores diskursanalyse. Grunden til valget af tre afsnit i serie er, at vi er begrænsede i vores tilgang til materialet: Der findes ikke mere end de fem seneste afsnit på DR s hjemmeside. Dette har udelukket debatten om, hvorvidt vi skulle sample på en anden måde f.eks. ved tilfældigt at udvælge tre afsnit ud fra hele programserien, og ikke ud fra de fem seneste, som vi har været nødt til. Man kan dermed sige, at vi analyserer på den form, som programmet har i sin afsluttende fase, da vi har valgt hhv. 33:35, 34:35 og 35:35. Transskription Vi har transskriberet de førnævnte tre afsnit i fuld længe. Dette har været nødvendigt for at kunne analysere programmerne som tekster. Vi har udført transskriberingen så ordret som muligt, hvilket betyder, at det er nedskrevet talesprog vi har ikke forsøgt at gøre 19/62

19 det til skriftsprog. Vi har kun transskriberet ren tale samt faktabokse vist på skærmen, og dermed ikke forklaret situationer eller anført gestetik, tonefald, pauser mm. Vi er klar over, at der går kommunikation tabt ved at transskribere en tv-udsendelse for at anvende den til diskursanalyse, men vi mener ikke, dette udgør et problem, fordi vi analyserer på det italesatte og ikke det usagte. Afsnittende findes sidst i projektrapporten i fuld længe som bilag I, II og III. 2.5 Analysestrategi Vi nævnte i afsnittet diskursteori som metode, at metoden har en speciel form i konstruktivistisk arbejde. Når der ikke findes én klar metode, og dermed ikke en fastlagt fremgangsmåde, betyder det, at vi er nødt til at træffe en række begrundede valg, der har konsekvenser for vores projekt (Fuglsang & Olsen 2004: 406). Diskursteorien udelukker induktion og deduktion som fremgangsmåder, men præsenterer i stedet for diskursanalysen, som vi vil anvende. Når vi vil foretage en diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt, så er vores mål ikke at forsøge at komme bag om diskursen, fordi det vil bryde med vores videnskabsteoretiske skelnen i forholdet mellem eksistens og væren. Vi vil med andre ord ikke prøve at finde ud af, hvad personerne i programmet i virkeligheden mener, når de siger det ene eller det andet. Vi vil ikke kortlægge en egentlig virkelighed af det, der faktisk skete, bag om diskursen. Vores videnskabsteoretiske forståelse bygger jo netop på, at vi aldrig kan nå virkeligheden udenom diskurserne! Dét betyder derfor også, at det er diskurserne i programmet, der udgør genstanden for vores analyse. Vi skal altså arbejde med det, der faktisk bliver sagt (i transskriberet form) i programmet. Vi skal undersøge hvilke mønstre, der er i udsagnene og bruge disse mønstre til at identificere de sundhedsdiskurser, som programmet trækker på i deres forståelse af det at være sund. Vi analyserer på sundhedsdiskurserne i programmet, vi analyserer ikke programmet i sig selv. Vores metodiske fremgangsmåde vil være at identificere nodalpunkter i artikuleringen af sundhed, hvor nodalpunkterne bliver defineret gennem de tegn, de sættes i forbindelse med ækvivalenskæder. Herefter vil vi undersøge, hvordan andre sundhedsdiskurser definerer de samme nodalpunkter på alternative måder, 20/62

20 hvorved vi kan afgøre, om der findes kampe omkring betydningsdannelsen af sundhed altså forskellige indholdsudfyldninger af begrebet sundhed og dermed vil der være flere sundhedsforståelser i tv-programmet. Finder vi flere sundhedsdiskurser kan vi nu afdække diskursernes strukturering, og se hvilke betydninger, der bliver kæmpet om i programmet og hvilke betydninger, der er relativt fastlagte. Vi vil fokusere på de konkrete udtryk omkring sundhed i deres egenskab af artikulationer, og både analysere os frem til hvilke betydninger sundhedsdiskurserne etablerer ved at sætte bestemte elementer i forhold til hinanden og hvilke betydningsmuligheder, sundhedsdiskurserne udgrænser og dermed ikke kan indeholde. Vi vil altså undersøge, hvilken diskurs en given artikulation trækker på, og hvilke værdier, den reproducerer og samtidig også undersøge hvordan sundhedsdiskurserne evt. udfordrer hinanden gennem konkret at omdefinere en anden sundhedsdiskurs momenter via artikulation. (Jørgensen & Phillips: 40) Når vi har foretaget vores diskursanalyse, vil vi følge op og se på de samfundsmæssige konsekvenser nogle af sundhedsdiskurserne har gennem deres fremstilling at sundhed. Vi udvælger de mest fremtrædende sundhedsdiskurser i tvprogrammet og analyserer på dem, ved hjælp af Nanna Mik-Meyer og Kasper Villadsens fremstilling af begreber om risiko og neoliberale værdier, samt ved hjælp af vores teori om forskellige måder at meningsudfylde begrebet sundhed på. Det er vores hensigt, at prøve at synliggøre de potentielle konsekvenser, som disse diskurser kan have for vores samfund. Herefter vil vi belyse de mulige konsekvenser, som nogle af sundhedsdiskurserne kan have for individet. Her vil vi inddrage Lacans hysterikerens diskurs og, i stil med afsnittet forinden, sidestille den med en af de sundhedsdiskurser, som vi finder i analysen af diskurserne i programmet. Afslutningsvis vil vi benytte os af Mik-Meyer og Villadsens førnævnte begreber til at analysere på sundhedsdiskursernes konsekvenser for individet. På den måde bliver vores analyse en tretrinsraket, hvor vi starter ud med diskursteorien som fundamentet for analysen, som vi gennem analysens efterfølgende afsnit supplerer med hhv. Mik-Meyer og Lacan. Endvidere vil vi gennem hele analysen ligeledes trække på de forskellige sundhedsforståelser, som vi redegør for i teoriafsnittet. 21/62

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Digitalisering vs. digital formidling

Digitalisering vs. digital formidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Klimaet et spørgsmål om handling

Klimaet et spørgsmål om handling Klimaet et spørgsmål om handling Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet, Efterår 2012 Hus 20.1, Gruppe nr. 15 Vejleder: Mogens Refsgaard Projektgruppe: Christina Ellegaard Fich Mathias

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

En kritisk diskursanalyse af fænomenet hjemmefødsler

En kritisk diskursanalyse af fænomenet hjemmefødsler En kritisk diskursanalyse af fænomenet hjemmefødsler Lisa Løebekken, 46478 Sundhedsfremme, K1 Kristine Meno Høgh, 53774 Vejleder: Rashmi Singla My Sofie Stavnsholt Mogensen, 44067 Roskilde Universitet

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 4. semesterprojekt forår 2011

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 4. semesterprojekt forår 2011 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 4. semesterprojekt forår 2011 Af gruppe 24, hus 14,2 Hum-Tek, RUC Sara Louise Hansen Louise Snowman Vejleder: Finn Sommer 1/39 2/39 Forord Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen move nnature Et koncept om inddragelse, relationer, natur, refleksion og bevægelse Læs mere i Når læring bevæger Nina Schriver 2007 Temadag Sundhed i naturen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Hvis du skal ryge herinde, så kan du godt gå udenfor!

Hvis du skal ryge herinde, så kan du godt gå udenfor! Hvis du skal ryge herinde, så kan du godt gå udenfor! Diskurs- og governmentalityanalyse af Lov om røgfri miljøer fra 2007. Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. Semester 2010. Gruppe 7: Tine

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sundhed i sine ekstremer

Sundhed i sine ekstremer Sundhed i sine ekstremer Konstruktionen af sundhed og sygdom ud fra en kritisk diskursanalyse af DR-programmerne Afhængig af træning og Når sundt blir sygt Gruppemedlemmer Vejleder: Bjarne Jacobsen Andreas

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Dialogiske processer

Dialogiske processer Dialogiske processer Studerende i dialog Christina Maren Nielsen (49751), Iben Marie Schnedler (48922), Katja Spahl Hansen (49756), Line Søe Kristensen (49556), Lisbeth Møller (49441), Martine Jacobsen

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere