- En diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- En diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt"

Transkript

1 - En diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt Af: Sisse Mohr Thomas Jensen Villads Bach Petersen Vejleder: Ditte Tofteng 18. december Semester Hus K. 1.1 Gruppe 15 Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, Roskilde Universitetscenter 1/62

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMFELT - SUNDHED I DANMARK PROBLEMFORMULERING OG ARBEJDSSPØRGSMÅL AFGRÆNSNING METODE VIDENSKABSTEORETISK FUNDAMENT LACLAU OG MOUFFES DISKURSTEORI TEORIVALG EMPIRIVALG ANALYSESTRATEGI TEORI FORSKELLIGE MÅDER AT MENINGSUDFYLDE BEGREBET SUNDHED PÅ NEOLIBERALE VÆRDIER, SUNDHED OG RISIKODISKURS LACAN OG SUBJEKTET ANALYSE ANALYSE AF DISKURSER I TV-PROGRAMMET HA DET GODT HVILKE POTENTIELLE KONSEKVENSER HAR DEN MÅDE SUNDHED ITALESÆTTES PÅ I TV-PROGRAMMET HA DET GODT FOR VORES SAMFUND? HVILKE POTENTIELLE KONSEKVENSER HAR DEN MÅDE SUNDHED ITALESÆTTES PÅ I TV-PROGRAMMET HA DET GODT FOR INDIVIDET? KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG I, II, III 3/62

3 1 Problemfelt - sundhed i Danmark Danskernes sundhed er for alvor kommet på dagsorden, hvilket kan mærkes på antallet af sundhedsmagasiner, tv-programmer der omhandler kost, motion og livsstil, ligesom at sundhedsartikler og indslag om danskernes helbredsmæssige tilstand i de danske medier, for længst er blevet hverdag (politiken.dk). Interessen for sundhed på individplan, såvel som fokus på samfundsniveau, er så stor, at tendensen til tider beskrives som en nyreligiøs folkebevægelse (information.dk), en beskrivelse, der kan virke passende, når man kigger på antallet af trænings- og behandlingsformer, udrensningskurer, diæter og alternative tilgange til sundhed. Rent forskningsmæssigt har sundhedsområdet ligeledes høj prioritet herhjemme. I rapporten Forsk2015, der danner grundlag for prioritering af forskningsområder i årene frem, bliver 21 forskningstemaer fremsat, hvoraf fire omhandler sundhed og forebyggelse. Sundhedsområdet indtager således en fremtrædende rolle i prioriteringen af forskningen i de kommende år. I forbindelse med videnskabsministerens præsentation af rapporten, udtaler ministeren for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen: Som sundhedsminister glæder jeg mig over, at sundhed og forebyggelse indtager en meget fremtrædende rolle i kataloget. Det understreger blot, at sundhed er noget, der optager danskerne. De fire temaer på sundhedsområdet spiller fint sammen med mange af de initiativer, vi i øvrigt arbejder med i ministeriet, ikke mindst arbejdet i forebyggelseskommissionen (sum.dk). I januar 2008 nedsatte regeringen en Forebyggelseskommission, som fik til opgave, at analysere, hvilke sundhedsmæssige udfordringer, samfundet står over for, samt vurdere hvilke indsats områder, der bør prioriteres, så regeringen kan nå sin målsætning om, at danskernes middellevetid skal hæves med 3 år over de næste 10 år (Regeringen: 2007). I den forbindelse, fik kommunerne med kommunalreformen I 2007, et større ansvar på sundhedsområdet. Helt konkret har kommunerne overtaget, hvad der tidligere var amternes opgave, nemlig hovedansvaret for forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i 4/62

4 forhold til borgerne. Dette skete for at integrere forebyggelse og sundhedsfremme i borgernes nærmiljø (Indenrigs- og Sundhedsministeriet: 2006). En af de første opgaver, som kommunerne har taget fat på, er udførelsen af KRAM-undersøgelsen, hvis formål er at kortlægge folkesundheden i Danmark i et hidtil uset omfang. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion, og med udgangspunkt i disse livsstilsfaktorer skulle forebyggelsesindsatsen styrkes og samtidig give kommunerne en mulighed for at sammenligne deres egen indsats med andre kommuner (kram-undersogelsen.dk). Dette tiltag skal ses som et led i forsøget på at nå regeringens målsætning om at hæve middellevetiden med 3 år over de næste ti år. Sideløbende med KRAM-undersøgelsen, søsatte folketinget d. 15. januar 2007 rygeloven med 96 stemmer for, 2 stemmer imod og 13 stemmer hverken for eller imod (folketinget.dk). Dette tiltag må med rette kunne siges at være et af de mest markante på sundhedsområdet i mange år, og parallelt med forslaget om rygning forbudt på offentlige områder og arbejdspladser rejstes debatten, om hvor langt politikerne kan gå i forsøgene på at forebygge livsstilssygdomme og dårlige vaner. Private dagplejere tordnede mod politikerne da det kom på tale, hvorvidt det, af hensyn til børnene, skulle forbydes dagplejerne at ryge i deres eget hjem uden for arbejdstiden (dr.dk/nyheder:1). Debatten handler altså ikke kun om hvor sunde vi skal være, men også om hvem der bærer ansvaret for forebyggelse af sygdomme og fremme af sundhed. Er det statens eller den enkelte borgers ansvar at fremme sundheden? I regeringsgrundlaget fra 2007 fremhæves borgerens eget ansvar i forhold til det forebyggende arbejde: I forbindelse med arbejdet vil den enkeltes personlige ansvar for egen sundhed blive inddraget (Regeringen: 2007). På samme måde, fremhæves forældrenes ansvar i forhold til egne børns sundhed: Særligt børns helbred bør beskyttes i forhold til rygning, dårlig kost og for lidt motion. Det er først og fremmest forældrenes ansvar, men det er vigtigt, at samfundet stiller rammer til rådighed, der gør det nemt at have en sund og aktiv livsstil (Regeringen: 2007). 5/62

5 Det tilkendegives her, at samfundet, og dermed staten, bærer ansvaret for, at rammerne for at kunne leve et sundt og aktivt liv er på plads. Omvendt kan man samtidig stille spørgsmålet om, hvorvidt det offentlige er forpligtet til at hjælpe folk med livsstilssygdomme, forårsaget af usund levevis og dårlige vaner, f.eks. i form af rygning og overspisning. I forhold til forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag, er arbejdsmarkedet en forholdsvis ny og indflydelsesrig aktør. Grænsen mellem hvornår medarbejderens sundhed er hhv. arbejdspladsens eller statens ansvar, synes at rykke sig i disse år (Mik- Meyer: 2008, 157), og det er ikke længere ualmindeligt, at danske virksomheder har en eller anden form for sundhedsordning, hvor de ansatte tilbydes sundhedstjek og derigennem mulighed for at få hjælp til at rette op på eventuelt risikoadfærd i forbindelse med deres livsstil. Ofte tilbydes medarbejderne også mulighed for at komme i bedre form rent fysisk, dette kan ske ved oprettelse af fx. løbeklubber eller motions- og gymnastikhold på arbejdspladsen (Ha det godt 33:35). Endvidere indeholder sundhedsordninger ofte hurtigere adgang til behandling ved sygdom, og dette kan være med til at øge uligheden i sundhed, idet de svageste, som står uden for arbejdsmarkedet, kommer bagerst i køen (kiropraktor-foreningen.dk). Den stigende fokus på sundhed i arbejdslivet, viser sig også i fremkomsten af private firmaers samlede sundhedsforsikringer for sine ansatte. I visse tilfælde afgøres prisen på forsikringen af virksomhedens samlede sundhedsprofil som igen er afgjort af hver enkelt ansats sundhedsprofil. Tankegangen er lige til: jo bedre helbred og kondition, desto billigere forsikring (180grader.dk). På den måde kan man sige, at firmaerne er væbnet med både gulerod og pisk i deres kamp for sygdomsforebyggelse og fremme af sundheden. Gulerod, i form af træningstilbud til forbedring af den ansattes kondition og pisk i form af en dyrere sundhedsforsikring, såfremt den ansatte ikke opfylder kriterierne for den billigere forsikring (180grader.dk). Metoderne i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme er mange, og spørgsmålet om sundhed har udviklet sig til også at være et spørgsmål om livsstil, og dermed er det normative pres på den enkelte vokset. Dette er sket i kraft af den stigende fokus på 6/62

6 sundhed, og heriblandt den enkeltes ansvar for at forbygge potentielle sygdomme og minimere risikoadfærd, for at leve op til kravene om at leve et godt og sundt liv. Men til trods for de seneste års mangeartede tiltag og massive fokus på sundhedsområdet, ser vi stadig, at flere og flere går ned med eksempelvis stresssymptomer som angst og depression (politiken.dk), og mens der i én avisartikel konkluderes at danskernes sygefravær har været konstant siden starten af halvfemserne (erhvervsbladet.dk), berettes der i en anden artikel om, at læger og forskere advarer imod en voksende sygeliggørelse i vores samfund (dr.dk/nyheder:2). Forvirringen kan synes total, men her er det vigtigt at holde sig mediernes rolle i sundhedsdebatten for øje. Medierne spiller en fremtrædende rolle i samfundet, da de indgår som en vigtig del af de samfundsmæssige praksisser i forbindelse med politisk dagsordensfastsættelse, opstilling og redefinering af sociale spilleregler, identitetsskabelse, socialisering og trendsætning. Medierne præger på denne måde også folks forståelse af sundhed og meningsudfyldelse af det gode liv. Forskellige medier har selvfølgelig forskellige roller, men overordnet set må mediernes rolle betragtes som formidler af viden, skabt af andre i samfundet, f.eks. forskere, lægmænd og andre. På den måde bliver medierne også en vigtig aktør i forhold til at sundhedsdebatten i vores samfund. I starten af den moderne velfærdsstat blev begrebet sygdom skiftet ud med sundhed, det skete for at introducere et bredere menneskesyn på patienten og dermed give større mulighed for tværfaglighed i behandlingen (Elsass og Lauritsen: 2006, 36). Med dette skift i perspektiv, blev der banet vej for en øget fokus på forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag (Andersen og Jensen et al: 2007, 366). Efterfølgende har forståelsen af sundhed udviklet sig fra en traditionel biomedicinsk forståelse, hvor sundhed var defineret ved udeblivelse af sygdom (Elsass og Lauritsen: 2006, 38), til en mere holistisk forståelse af sundhed, hvor flere elementer af mennesket er i fokus. Det er ikke længere nok at være rask for at være sund, man skal også dyrke motion, spise sundt, holde op med at ryge, og i det hele taget være i balance med sig selv. Sundhed er et begreb, som der stadig den dag i dag, kæmpes om at meningsudfylde, og det er denne kamp om meningsudfyldningen af begrebet sundhed, som er omdrejningspunkt i denne rapport, da den måde hvorpå sundheds begrebet udfyldes, er altafgørende for hvilke 7/62

7 metoder, der tages i brug i forbindelse med hhv. analyse og behandling af et givent sundhedsproblem (Andersen og Jensen et al 2007: 366). Den måde, hvorpå man forstår sundhed, har dermed stor betydning for hvilke hhv. sygdomsforebyggende tiltag og sundhedsfremmende tiltag, der satses på i samfundet, da disse to strategier har deres udspring i forskellige måder at forstå sundhed på. Vores fokus vil ligge på, hvordan sundhed italesættes i det danske samfund, samt hvilke konsekvenser, de forskellige måder at italesætte sundhed på kan have. Da vi har en forholdsvis stram tidsramme, vælger vi at tage udgangspunkt i, hvordan sundhed italesættes gennem én af de førnævnte aktører, nemlig medierne. Det leder os frem til vores problemformulering: 1.1 Problemformulering og arbejdsspørgsmål Hvordan italesættes sundhed i tv-programmet Ha det godt og hvilke potentielle konsekvenser kan denne italesættelse have for hhv. individ og samfund? For at svare på vores problemformulering, har vi udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål, som vil blive behandlet i vores rapport. - Hvordan italesættes sundhed i tv-programmet Ha det godt, og hvilke diskurser trækker ha det godt på i forhold til sundhed? - Hvilke potentielle konsekvenser har den måde sundhed italesættes på for samfundet? - Hvilke potentielle konsekvenser har den måde sundhed italesættes på for individet? 1.2 Afgrænsning Da vi vælger at tage udgangspunkt i hvordan sundhed italesættes i det danske samfund, afgrænser vi os samtidig fra at se nærmere på, hvilken rolle kultur spiller i forhold til forståelse af sundhed. Heri afgrænser vi os også fra at sammenligne den måde, hvorpå sundhed italesættes herhjemme, i forhold til andre steder i verden. Da vi tager udgangspunkt i på sundhedsområdet lige nu, vil vi heller ikke stille sundhed op i et dybdegående historisk perspektiv. Fordi vi beskæftiger os med de potentielle 8/62

8 konsekvenser, som italesættelsen af sundhed i tv-programmet ha det godt har, kommer vi heller ikke ind på div. magtproblematikker. Vi forholder os heller ikke til spørgsmålet om, hvorvidt privatsfærens grænser overskrides i forbindelse med div. forebyggelses og sundhedsfremmende tiltag i arbejdslivet og i samfundet generelt, og heller ikke til hvor grænsen går. Da vi tager udgangspunkt i begrebet sundhed og ikke sygdom, afgrænser vi os fra, at problematisere sygdomsbegrebet yderligere. Det er ikke vores hensigt at komme med løsnings forslag på div. sundhedsproblematikker i samfundet, men at forholde os kritisk til den stigende fokus der er på sundhed i vores samfund. 9/62

9 2 Metode Metodekapitlet har til formål at vise det videnskabsteoretiske udgangspunkt for vores projekt, samt de metodiske konsekvenser og fremgangsmåder, der følger af vores videnskabsteoretiske tilgang. Først vil vi skitsere vores videnskabsteoretiske fundament, hvor vi forklarer diskursteorien i videnskabsteoretisk kontekst, herunder vores ontologiske og epistemologiske udgangspunkt i projektet. Dernæst vil vi præsentere Laclau og Mouffes diskursteori og de begreber, der metodisk anvendes for at lave en diskursanalyse. Herefter følger en præsentation af vores teori og empiri og vores overvejelser i forhold til analysen. Slutteligt redegør vi for vores analysestrategi. Vi arbejder med videnskabsteori som refleksion, og vi vil derfor gennemgående i rapporten foretage reflekterende diskussioner af de begreber og sandhedskriterier, vi arbejder med. 2.1 Videnskabsteoretisk fundament Allerede i måden, vi har stillet vores spørgsmål i problemformuleringen ses det, at vi har en socialkonstruktivistisk tilgang, og i og med, at vi spørger ind til sundhedens italesættelse, antager vi samtidig, at selve den måde, vi taler om sundhed, ikke er en sandhed og derfor godt kunne være anderledes. Vi har altså grundlæggende en konstruktivistisk tilgang, hvor vi ser viden som socialt konstrueret og ikke som en objektiv sandhed. Videnskabsteoretisk kan socialkonstruktivismen modstilles realismen, der hævder, at virkeligheden er en objektiv realitet, som eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den. Heroverfor hævder socialkonstruktivismen, at virkeligheden netop formes af vores erkendelse af den, hvilket betyder, at samfundsmæssige fænomener er historisk og socialt skabt af mennesket og altså ikke en objektiv realitet, der eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af virkeligheden (Fuglsang & Olsen 2004: 349). Inden for socialkonstruktivismen er der flere konstruktive tilgange, der hver har sin tolkning af graden af konstruktivisme (Fuglsang & Olsen 2004: 350). Vores videnskabsteoretiske tilgang er diskursteori. Thomas Kuhn påpeger, at videnskab er en række forskellige paradigmer, der bevirker, at vi står i forskellige verdener. I forlængelse 10/62

10 heraf hævder diskursteorien, at vi ikke kan få indsigt i verden uden at befinde os i et specifikt paradigme eller, for at anvende et diskursteoretisk udtryk, en specifik diskurs. Den farvning, man som forsker får gennem sit paradigme, kalder diskursteorien for diskursiv mediering. I diskursteorien er denne diskursive mediering helt grundlæggende, og diskursteori medtænker denne mediering og forfølger de konsekvenser, den har (Fuglsang & Olsen 2004:389f). Diskursteoriens syn på videnskab er, at videnskab er artikulation inden for paradigmer, og når vi ikke kan nå ud over vores paradigmer, som Kuhn hævder, så når vi aldrig til det punkt, hvor videnskab vil være andet end artikulationer inden for paradigmer eller rettere: diskurser. Diskursteori kan opdeles i tre tilgange, der hver især tildeler konstruktivismen forskellig betydning. Diskursteori I Laclau og Mouffes diskursteori er det diskurser, der konstituerer den sociale verden. Der skelnes ikke mellem diskursive og ikke-diskursive sociale praksiser alt er diskursivt (Jørgensen & Phillips 1999: 29). Ingen diskurser er lukkede, og der foregår hele tiden en diskursiv kamp mellem diskurser, hvilket resulterer i, at diskurserne omformes (Jørgensen & Phillips 1999: 15). Vi vil senere uddybe denne diskursive tilgang. Kritisk diskursanalyse Den kritiske diskursanalyse, der er repræsenteret ved Norman Fairclough, lægger vægt på, at diskurser er med til at skabe den sociale verden. I modsætning til Laclau og Mouffes diskursteori, hævder den kritiske diskursanalyse, at diskurs kun er ét blandt flere aspekter af hver social praksis. Der findes altså her en skelnen mellem diskursive praksiser og andre sociale praksiser (Jørgensen & Phillips 1999: 15f). Det resulterer i, at der er et dialektisk forhold mellem diskursiv praksis og social praksis, hvor de gensidigt konstituerer hinanden. Kritisk diskursanalyse hævder altså, at nogle sociale fænomener må undersøges med andre redskaber end diskursanalyse, fordi de fungerer efter andre logikker end diskurserne (Jørgensen og Phillips 1999: 28). 11/62

11 Diskurspsykologi Diskurspsykologi skal forstås som en socialpsykologi, der har udviklet en særlig form for diskursanalyse. Diskurser er, ligesom i Laclau og Mouffes diskursteori, konstituerende for den sociale verden (Jørgensen & Phillips 1999: 16). Forskellen ligger i diskurspsykologiens fokusområde, hvor Laclau og Mouffes diskursteori anses for at være en abstrakt diskurs, har diskurspsykologien mere status af en hverdagsdiskurs med fokus på aktive og kreative brug af diskurser (Jørgensen & Phillips 1999: 30f). Vi har valgt Laclau og Mouffes diskursteori, fordi vi på samfundsplan er interesserede i, hvordan de diskurser, der kommer til udtryk i tv-programmet Ha det godt, overordnet fører til konsekvenser for samfundet og individet. Vi er ikke interesserede i den kreative italesættelse, som personerne kommer med i programmet. Vi ønsker altså, med udgangspunkt i Ha det godt, at kortlægge nogen af de diskurser, der hersker i sundhedsdebatten i Danmark, og analysere deres konsekvenser på et mere abstrakt niveau. Derfor har vi valgt Laclau og Mouffes diskursteori. 2.2 Laclau og Mouffes diskursteori Laclau og Mouffes diskursteori (herefter betegnet som diskursteorien ) trækker både på strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofi, som hævder, at adgangen til virkeligheden altid går gennem sproget. Ifølge den strukturalistiske sprogopfattelse får alle tegn i sproget deres betydning ved at være placeret på en bestemt måde som knuder i et fiskenet og ved at være indbyrdes forskellige. I poststrukturalistisk teori får tegnene stadig betydning ved at være forskellige fra andre tegn, men det, de er forskellige fra, ændrer sig alt efter hvilken sammenhæng, de anvendes i (Jørgensen & Phillips 1999: 20). Diskursteorien tager udgangspunkt i den poststrukturalistiske pointe om, at diskurs konstruerer den sociale verden i betydning, og at betydning aldrig kan fastlåses på grund af sprogets grundlæggende ustabilitet (Jørgensen & Phillips 1999: 15). Pointen i diskursteorien er ikke, hvorvidt der eksisterer en social og fysisk virkelighed, det gør der, pointen er, at adgangen til denne virkelighed altid er formidlet gennem og begrænset af diskurser. Som Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips forklarer det: 12/62

12 Diskursteorien sigter mod en forståelse af det sociale som en diskursiv konstruktion, hvor alle sociale fænomener i princippet kan analyseres med diskursanalytiske redskaber. (Jørgensen et al. 1999: 34) Der skelnes altså ikke mellem diskursive og ikke-diskursive fænomener (Jørgensen & Phillips 1999: 46). Det er vigtigt at præcisere, at de sociale fænomener aldrig er færdige eller totale. Ingen diskurs er en lukket enhed; diskursen omformes løbende i kontakten med andre diskurser, hvor de kæmper om at opnå betydningsfastlåsning indenfor netop deres område. Der hersker konstant kampe mellem diskurser, og diskursive betydninger kan aldrig endeligt fastlåses, men kun midlertidigt opnå en fast status. En diskurs består af en række momenter. Et moment er en fastlæggelse af tegns betydning inden for et bestemt domæne. Momenterne er altså knuderne i det føromtalte strukturalistiske fiskenet. Når en diskurs fastlåser et tegns betydning som et moment, udelukker den samtidig alle andre betydninger, et tegn kunne have. En diskurs er derfor en reduktion af muligheder, der forhindrer at tegnenes betydninger glider. Alle de muligheder, en diskurs udelukker, kaldes det diskursive felt. Det diskursive felt indeholder alle de betydninger, som tegnene har i andre diskurser. En diskurs vil således forsøge at skubbe andre betydninger, end dens egen, ud i det diskursive felt, i et forsøg på at skabe entydighed. Særligt privilegerede momenter bliver betegnet som nodalpunkter, og det er disse nodalpunkter som diskursens andre tegn udkrystalliseres omkring og får deres betydning i forhold til (Jørgensen & Phillips 1999: 36f). Et eksempel på et nodalpunkt i en biomedicinsk diskurs kan være kroppen, som momenterne blodårer, hjerte og knogle får deres betydning i relation til. Udover momenter og nodalpunkter kan tegn have status som elementer. I forlængelse af den poststrukturalistiske sprogopfattelse, betegner elementer flertydige tegn, der endnu ikke har fået fikseret deres mening (Jørgensen & Phillips 1999: 38). Med disse definitioner definerer Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips en diskurs således: En diskurs forsøger at gøre elementerne til momenter ved at reducere deres flertydighed til entydighed. (Jørgensen & Phillips 1999: 38) 13/62

13 Dette er dog ikke fuldt ud muligt, da overgangen fra elementer til momenter aldrig er helt fuldbyrdet. Alligevel er det diskursens mål. Pointen er, at en diskurs aldrig er lukket og altid kan undergraves af det diskursive felt i kontakten med andre diskurser. Som eksempel på dette, vil vi henvise til det faktum, at en biomedicinsk diskurs nu indeholder momentet akupunktur, selvom det tidligere ansås for at være en alternativ behandlingsform tilhørende en alternativ diskurs. Akupunktur var tidligere utænkeligt som moment i den biomedicinske diskurs, og tilhørte derfor den biomedicinske diskurs diskursive felt. Denne gennemgang af Laclau og Mouffes diskursteori leder os frem til det følgende ontologiske og epistemologiske udgangspunkt for projektet. Ontologi: Det ontologiske niveau i diskursteori er ikke diskurser, men det diskursive felt, som henviser til forståelsen af verden som en flydende masse af mening. I denne flydende masse af mening indstikkes nåle (nodalpunkter), som begrænser meningens flyden, hvorved meningens betydning fastlåses for en tid. Denne midlertidige meningsforståelse kaldes diskurs (Fuglsang & Olsen 2004: 392). Diskursteori er faktisk en realistisk, konstruktivistisk teori, fordi den tror på en verden uden for tanken eller teorien om den. Til gengæld sætter den spørgsmål ved, hvad vi kan sige om verden udenfor enhver diskursiv mediering. Som meningsbundne subjekter har vi ikke adgang til verden udenfor vores diskurs alting er medieret gennem diskurser. Der findes således ikke noget, der ikke har en mening eller betydning og dermed er indskrevet i et betydningsunivers. En diskursteoretiker vil ikke modsige, at en sten på bunden af havet er der. Han vil derimod hævde, at der ikke ville være nogen sten, den ville ikke ligge på bunden og der ville ikke være noget hav, hvis ikke det var for menneskets konstruktion af disse begreber og dermed deres diskursive formidling af sten, bunden og hav. Dette meningsoverskud, som det faktum, at stenen er der, udgør, kalder diskursteorien for eksistens. Det er netop ikke tingens essens (det, der egentlig er der), men derimod et overskud, som ikke indfanges gennem vores betydningstilskrivning. Vi har ikke adgang til eksistensen. Det, vi har adgang til, er det, som tingene er for os tingenes væren. Eksistens falder aldrig sammen med væren, 14/62

14 hvilket betyder, at der altid vil være en mulighed for nye artikulationer af, hvad tingene er og dermed er mening aldrig fastlås til enhver tid, og diskurser er åbne for ny meningstilskrivning gennem artikulation. Diskursteoriens ontologi kan siges meget præcist: alt er diskursivt. Alt, hvad der er (har væren) er artikuleret og er dermed diskursivt (Fuglsang & Olsen 2004: 393f). Epistemologi: Det er vanskeligt at skille epistemologi fra ontologi i diskursteorien, fordi den centrale ontologiske pointe om, at alt er diskursivt konstrueret, ligeledes er et epistemologisk udsagn, om at al viden er diskursivt medieret, der generaliseres til ontologisk niveau (Fuglsang & Olsen 2004: 397). Det vil altså sige, at i og med, at enhver given videnskabelig vurdering finder sted inde fra en given videnskabelig diskurs, er det ikke er muligt at træde ud fra sin diskurs, er det med et diskursteoretisk udgangspunkt ikke er muligt at opnå viden, som ikke er diskursivt medieret. Når alt viden er diskursivt medieret følger det, at man ikke kan give en objektiv vurdering af teorier, hvilket betyder, at viden ikke kan være universel. Sandhed er således ikke noget, der er derude, det skabes indefra en diskurs, og det, vi opfatter som sandhed, er en diskurs midlertidige betydningsfastlåsning på et givent område og er altså ikke et relativistisk sandhedsbegreb. Det, der gør videnskab muligt, er muligheden for reartikulation af objekter hvilket også samtidig er det, der umuliggør endegyldig viden (Fuglsang & Olsen 2004: 398f). Vores adgang til virkeligheden går altid gennem sproget. Gennem sproget skaber vi repræsentationer af virkeligheden, og det er disse repræsentationer, der er med til at skabe virkeligheden de er dermed ikke rene spejlbilleder af virkeligheden. Sproget er ikke bare en kanal, sproget er en maskine, der konstituerer den sociale verden (Jørgensen & Phillips 1999: 17f). Diskursteori som metode: I diskursteori, og konstruktivistisk arbejde generelt, har metoden en speciel status. Traditionelt har metode skullet levere sikkerhed for konsistens i de konklusioner, man når frem til. Metoden skulle sikre, at andre kunne udføre samme undersøgelse og nå frem til samme resultater. Når diskursteorien anser videnskab som artikulation og dermed siger, 15/62

15 at viden ikke er universel bliver videnskaben ramt af uafgørbarhed på alle niveauer (Fuglsang & Olsen 2004: 405). Konstruktivisme, og dermed diskursteori, er nærmere et udgangspunkt for refleksion over de epistemologiske følger af de overordnede indsigter, som vi opnår i projektet (Fuglsang & Olsen 2004: 391). Vi kan således qua vores videnskabsteoretiske tilgang ikke levere en metodisk garanti for at andre vil nå samme konklusioner, som vi når i projektet, og det er os slet ikke muligt, og ej heller vores intension, at levere en garanti for universalitet. Dette betyder dog ikke, at vi ikke har valgt en metodisk fremgangsmåde. I diskursteorien findes en række konkrete begreber, der kan anvendes i en metodisk fremgangsmåde, når man skal lave en diskursanalyse. Vi vil senere i vores analysestrategi redegøre for den konkrete anvendelse. Her vil vi præsentere begreberne: Momenter: Alle tegnene inden for en diskurs er momenter. F.eks. arbejdsliv i en holistisk diskurs. Nodalpunkter: Et nodalpunkt er et privilegeret tegn, som de andre tegn ordnes omkring og får deres betydning i forhold til. F.eks. kroppen i en biomedicinsk diskurs. Det diskursive felt: Alle de muligheder, som en given diskurs udelukker. Diskursens ydre, alt det, den udelukker. Vi har omtalt akupunktur, som tidligere har tilhørt den biomedicinske diskurs diskursive felt. Elementer: Flertydige tegn. De tegn, der endnu ikke har fået fikseret deres mening. Flydende betegnere: Elementer, der i særlig høj grad er åbne for forskellig betydningstilskrivning. De tegn, som forskellige diskurser kæmper om at indholdsudfylde på netop deres måde. Artikulation: Enhver praksis, der etablerer en relation mellem elementer, så elementernes identitet modificeres. Antagonismer: Diskursteoriens begreb for konflikt. Antagonisme betegner de steder, diskurser støder sammen, når de på det samme terræn ønsker at indholdsudfylde en flydende betegner. Ækvivalenskæder: Nodalpunkter betegnes som tomme tegn idet de næsten ikke siger noget i sig selv, før de sættes i forbindelse med andre tegn, der derved indholdsudfylder nodalpunkterne. Denne indholdsudfyldning af nodalpunkter sker gennem 16/62

16 ækvivalenskæder. Sund kost betyder f.eks. ikke noget i sig selv, hvis ikke det sættes i forbindelse med grøntsager og fisk. Diskursorden: Betegner et afgrænset antal diskurser, der kæmper i samme terræn. (Jørgensen & Phillips 1999: 36ff, 68ff) Her er det vigtigt at påpege, at vi overordnet metodisk arbejder med to begreber: diskurs og det diskursive felt. Diskurs betegner en entydig betydningsfastlæggelse, mens det diskursive felt er navnet på alt det, der ikke er plads til i en given diskurs. Vi følger Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips anvisning og indfører et tredje, overordnet begreb: diskursorden. Diskursordenen befinder sig mellem diskursen og det diskursive felt, hvor diskursordenen betegner det rum, hvori to eller flere diskurser prøver at afdække det samme terræn. Indførelsen af diskursordenen giver os altså et begreb for afdækningen af det terræn, som konfliktende sundhedsdiskurser befinder sig indenfor. Begrebet diskursorden er lånt fra Faircloughs kritiske diskursanalyse (Jørgensen & Phillips 1999: 69). Vi vil senere, i vores analysestrategi, komme med en konkret redegørelse for vores metodiske fremgangsmåde og anvendelse af diskursteoriens begreber i vores diskursanalyse. 2.3 Teorivalg For at besvare vores problemformulering, inddrager vi i vores analyse flere forskellige teoretikere og flere forskellige sundhedsforståelser. I det følgende afsnit vil vi redegøre for de overvejelser, der ligger til grund for vores teorivalg. Altså den teori, der udover diskursteori anvendes i projektet. Sundhedsforståelser For overhovedet at arbejde med begrebet sundhed, er det vigtigt, at vi først gør os klart, hvad vi lægger i begrebet sundhed. I vores definition af forskellige måder at meningsudfylde begrebet sundhed på, trækker vi på forskellige teoretikere, som er fremstillet i bøgerne Planlægning, rum og ressourcer, Humanistisk sundheds forskning og medicinsk sociologi. I vores valg af teori, i forhold til forskellige 17/62

17 sundhedsforståelser, har vi lagt vægt på at præsentere nogle sundhedsforståelser, som trækker på forskellige videnskabsteoretiske grundlag. Dette for at fastholde vores ambition om at reflektere videnskabsteoretisk i vores rapport, samt for at have flest mulige værktøjer til brug ved diskursanalysen af tv-programmet Ha det godt. Den biomedicinske sundhedsforståelse bygger på et positivistisk grundlag rent videnskabsteoretisk, mens det åbne og det situerede sundhedsbegreb bygger på et socialkonstruktivistisk grundlag. Lacanianske subjekt Da diskursteorien trækker på Lacans subjektsforståelse, finder vi det naturligt, at inddrage denne i besvarelsen af vores arbejdsspørgsmål, omkring sundhedsdiskursernes konsekvenser for individet. Vi anvender herudover udvalgte begreber fra Lacans psykoanalyse, herunder lille objekt a, jouissance og hysterikerens diskurs, som vi vil overføre på sundhed og forklare sundhed i forhold til. Neoliberalisme, sundhed og risikokultur For at kunne trække diskursanalysen af vores empiri op på samfundsniveau, er vi nødt til at have en samfundsramme og forståelse, vi kan trække på i vores videre analyse. Vi tager udgangspunkt i Nanna Mik-Meyer og Kaspar Villadsens bog Magtens former, hvori de trækker på Mary Douglas, Novas og Rose og bruger begreberne risikotænkning og neoliberale værdier i forbindelse med analyser af den måde, hvorpå overvægtige positioneres i det danske samfund. Mik-Meyer og Villadsen har et socialkonstruktivistisk grundlag, og det godt overens med vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. 2.4 Empirivalg Først beskrives valget af empiri, vores case, der skal ligge til grund for diskursanalysen, herefter følger et afsnit om samplingskriterier og transskription. I disse afsnit redegøres ligeledes for metodiske refleksioner og videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med bearbejdelse af det empiriske materiale. 18/62

18 Case Som baggrund for vores analyse har vi valgt DR s tv-program Ha det godt, som er et livsstilsmagasin, der prøver at komme hele vejen rundt om emnet sundhed. Vi har udvalgt et tv-program som empirisk grundlag, da vi anerkender mediernes påvirkning og, som vi beskriver i vores problemfelt, så mener vi ikke længere, at medierne kun kan ses som formidler, men også en vigtig aktør i sundhedsdebatten. I DR s Ha det godt ser vi netop et eksempel på dette, fordi de laver en programserie om sundhed. Vi har ved udvælgelsen vægtet aktualitet, og da Ha det godt, er det første program af sin art, og samtidig bliver vist på en landsdækkende tv-kanal, har vi valgt at bruge det som case. Programmet har netop afsluttet sin første sæson, men starter op igen med en ny sæson i det nye år. På den baggrund kan man konkludere, at der er andre end os, der har fundet programmet relevant. Vi er klar over, at vores valg af case, har stor betydning i forhold til hvordan vores analyse kommer til at blive, og at der i vores valg samtidig ligger et fravælg. Som alt andet i denne rapport, er vores valg af case et udtryk for vores konstruktion af feltet sundhed i Danmark. Samplingskriterier Vi udvælger tre afsnit i rækkefølge ud af i alt femogtredive afsnit af DR s programserie Ha det godt. Dette for at danne et øjebliksbillede af serien, som vi vil anvende i vores diskursanalyse. Grunden til valget af tre afsnit i serie er, at vi er begrænsede i vores tilgang til materialet: Der findes ikke mere end de fem seneste afsnit på DR s hjemmeside. Dette har udelukket debatten om, hvorvidt vi skulle sample på en anden måde f.eks. ved tilfældigt at udvælge tre afsnit ud fra hele programserien, og ikke ud fra de fem seneste, som vi har været nødt til. Man kan dermed sige, at vi analyserer på den form, som programmet har i sin afsluttende fase, da vi har valgt hhv. 33:35, 34:35 og 35:35. Transskription Vi har transskriberet de førnævnte tre afsnit i fuld længe. Dette har været nødvendigt for at kunne analysere programmerne som tekster. Vi har udført transskriberingen så ordret som muligt, hvilket betyder, at det er nedskrevet talesprog vi har ikke forsøgt at gøre 19/62

19 det til skriftsprog. Vi har kun transskriberet ren tale samt faktabokse vist på skærmen, og dermed ikke forklaret situationer eller anført gestetik, tonefald, pauser mm. Vi er klar over, at der går kommunikation tabt ved at transskribere en tv-udsendelse for at anvende den til diskursanalyse, men vi mener ikke, dette udgør et problem, fordi vi analyserer på det italesatte og ikke det usagte. Afsnittende findes sidst i projektrapporten i fuld længe som bilag I, II og III. 2.5 Analysestrategi Vi nævnte i afsnittet diskursteori som metode, at metoden har en speciel form i konstruktivistisk arbejde. Når der ikke findes én klar metode, og dermed ikke en fastlagt fremgangsmåde, betyder det, at vi er nødt til at træffe en række begrundede valg, der har konsekvenser for vores projekt (Fuglsang & Olsen 2004: 406). Diskursteorien udelukker induktion og deduktion som fremgangsmåder, men præsenterer i stedet for diskursanalysen, som vi vil anvende. Når vi vil foretage en diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt, så er vores mål ikke at forsøge at komme bag om diskursen, fordi det vil bryde med vores videnskabsteoretiske skelnen i forholdet mellem eksistens og væren. Vi vil med andre ord ikke prøve at finde ud af, hvad personerne i programmet i virkeligheden mener, når de siger det ene eller det andet. Vi vil ikke kortlægge en egentlig virkelighed af det, der faktisk skete, bag om diskursen. Vores videnskabsteoretiske forståelse bygger jo netop på, at vi aldrig kan nå virkeligheden udenom diskurserne! Dét betyder derfor også, at det er diskurserne i programmet, der udgør genstanden for vores analyse. Vi skal altså arbejde med det, der faktisk bliver sagt (i transskriberet form) i programmet. Vi skal undersøge hvilke mønstre, der er i udsagnene og bruge disse mønstre til at identificere de sundhedsdiskurser, som programmet trækker på i deres forståelse af det at være sund. Vi analyserer på sundhedsdiskurserne i programmet, vi analyserer ikke programmet i sig selv. Vores metodiske fremgangsmåde vil være at identificere nodalpunkter i artikuleringen af sundhed, hvor nodalpunkterne bliver defineret gennem de tegn, de sættes i forbindelse med ækvivalenskæder. Herefter vil vi undersøge, hvordan andre sundhedsdiskurser definerer de samme nodalpunkter på alternative måder, 20/62

20 hvorved vi kan afgøre, om der findes kampe omkring betydningsdannelsen af sundhed altså forskellige indholdsudfyldninger af begrebet sundhed og dermed vil der være flere sundhedsforståelser i tv-programmet. Finder vi flere sundhedsdiskurser kan vi nu afdække diskursernes strukturering, og se hvilke betydninger, der bliver kæmpet om i programmet og hvilke betydninger, der er relativt fastlagte. Vi vil fokusere på de konkrete udtryk omkring sundhed i deres egenskab af artikulationer, og både analysere os frem til hvilke betydninger sundhedsdiskurserne etablerer ved at sætte bestemte elementer i forhold til hinanden og hvilke betydningsmuligheder, sundhedsdiskurserne udgrænser og dermed ikke kan indeholde. Vi vil altså undersøge, hvilken diskurs en given artikulation trækker på, og hvilke værdier, den reproducerer og samtidig også undersøge hvordan sundhedsdiskurserne evt. udfordrer hinanden gennem konkret at omdefinere en anden sundhedsdiskurs momenter via artikulation. (Jørgensen & Phillips: 40) Når vi har foretaget vores diskursanalyse, vil vi følge op og se på de samfundsmæssige konsekvenser nogle af sundhedsdiskurserne har gennem deres fremstilling at sundhed. Vi udvælger de mest fremtrædende sundhedsdiskurser i tvprogrammet og analyserer på dem, ved hjælp af Nanna Mik-Meyer og Kasper Villadsens fremstilling af begreber om risiko og neoliberale værdier, samt ved hjælp af vores teori om forskellige måder at meningsudfylde begrebet sundhed på. Det er vores hensigt, at prøve at synliggøre de potentielle konsekvenser, som disse diskurser kan have for vores samfund. Herefter vil vi belyse de mulige konsekvenser, som nogle af sundhedsdiskurserne kan have for individet. Her vil vi inddrage Lacans hysterikerens diskurs og, i stil med afsnittet forinden, sidestille den med en af de sundhedsdiskurser, som vi finder i analysen af diskurserne i programmet. Afslutningsvis vil vi benytte os af Mik-Meyer og Villadsens førnævnte begreber til at analysere på sundhedsdiskursernes konsekvenser for individet. På den måde bliver vores analyse en tretrinsraket, hvor vi starter ud med diskursteorien som fundamentet for analysen, som vi gennem analysens efterfølgende afsnit supplerer med hhv. Mik-Meyer og Lacan. Endvidere vil vi gennem hele analysen ligeledes trække på de forskellige sundhedsforståelser, som vi redegør for i teoriafsnittet. 21/62

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3

1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3 1.1 PROBLEMFORMULERING...5 1.1.1 Arbejdsspørgsmål...5 1.1.2 Uddybning af problemformulering samt arbejdsspørgsmål...5 1.1.3 Afgrænsning...6 1.2 Definitioner

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Hvor svært kan det være?

Hvor svært kan det være? Hvor svært kan det være? En diskursanalyse af Madmagasinet Bitz & Frisk Roskilde Universitet - Sundhedsfremme og sundhedsstrategier - Forår 2014 Andreas Erboe Vestergaard, 47825, 6. semester Ane Vierø,

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Sundhedsblogging - et studie af diskursen om sundhed

Sundhedsblogging - et studie af diskursen om sundhed Sundhedsblogging - et studie af diskursen om sundhed Sundhedsfremme 5. semester, bachelorprojekt Roskilde Universitet, E2013 udarbejdet af Caroline Kjær Poulsen, 47581 Ditte Simmelhack Eggen, 47431 Johan

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan?

At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Jeanette Magne Jensen, Ph.D., lektor i sundhedspædagogik Institut

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Move nnature Et koncept om inddragelse, relationer, natur, refleksion og bevægelse Læs mere i Når læring bevæger Nina Schriver 2007 Temadag Sundhed i naturen

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING Netværk for Patientundervisere Region Hovedstaden den 2. november 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Foredragets hovedtemaer a. Sociale

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere