BRAND & SIKRING. Alarm i undergrunden. Klar til kameraerne. Man kan stole på sprinkleranlæg. Sikring af serverrum. Københavns beredskab sat på prøve

Transkript

1 Nr. 1 Februar/marts 2009 BRAND & SIKRING Klar til kameraerne Man kan stole på sprinkleranlæg Sikring af serverrum Alarm i undergrunden Københavns beredskab sat på prøve

2 Brand & Sikring 4 12 Nr årgang Februar/marts 2009 Udkommer 4 gange årligt Oplag: ca eksemplarer Ansvarshavende: Peter Johansen pj@dbi-net.dk Redaktør: Ole B. Kristensen obk@dbi-net.dk Freelance-bidrag: Jan Broch Nielsen (jbn) Fotos: DBI (hvor intet andet er nævnt) Annoncer Jesper Høngaard, TechMedia A/S, jh@techmedia.dk Tlf Produktion og layout TechMedia A/S 2600 Glostrup Tryk Jørn Thomsen A/S 6000 Kolding Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax dbi@dbi-net.dk ISSN Bestil Brand & Sikring det koster kun nogle få klik Får du dit eget eksemplar af Brand & Sikring? Du kan helt gratis bestille DBI s fagblad via internettet på Klik dig frem via fanebladet Info og Bladet Brand & Sikring. Her kan du vælge, om du vil have bladet tilsendt i trykt udgave, eller om du vil modtage pdf-udgaven pr. . Brand & Sikring udkommer fire gange om året. INDHOLD 8 4 Alarm i undergrunden 8 København klar til kameraerne 10 Virksomhedspris til NUSA 12 Jesper Ditlev om at kunne se mulighederne 14 Store skiftedag i DBI 16 Rift om at blive Eksamineret Sikringsleder 17 Brandsikre træhuse i Norden 18 Sprinkleranlæg i Norden 19 Risikoanalyser for forsikringsbranchen 20 Virksomheder får ikke dækket tab ved indbrud 22 DBI-dag Business Continuity Management 24 Kunderne har talt 26 Derfor bruger de GTS-nettet 28 Man kan stole på sprinkleranlæg 30 Sikring af serverrum 32 Ny brandteknisk norm for ventilationsanlæg 33 Designbrande og brandmodeller 34 Er virksomheden forberedt på ulykker? 35 Samarbejde om kommunal risikohåndtering 36 Videoovervågning hvad skal man vælge? 37 Travlt år for brandteknikere 38 Kort ny om brand og sikring 42 Branche- og produktnyt 46 DBI-kalenderen 47 Leverandørregister 51 Nyt om navne Forsidefoto: Scanpix Der var dramatik under jorden, da beredskabets aktører for første gang øvede sig på Nørreport Station i København. Læs side 4 (Foto: Michael Bothager, Scanpix)

3 Ruko Panikbeslag Godkendt personsikkerhed i 1. klasse - Opfylder DS/EN 1125:2001 standarder for panikbeslag - Panikbeslag til ethvert formål - Maksimal plads i åbningen - Vandret beslag, der åbner døren ved let tryk, uanset hvordan det rammes Læs mere om Ruko Panikbeslag på eller kontakt din lokale Ruko forhandler. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

4 Alarm i undergrunden Kommunikationen kom på en alvorlig prøve, da beredskabets aktører var i aktion på landets mest kritiske trafikknudepunkt Person i chok. Toget stoppes af bål på skinnelegemet. Mens flammerne slår op fra bål fl ere steder på perronen, og røgen vælter ud foran trappen, der fører op til det fri, genlyder højttalerne med opfordringer til at forlade stationen. Rundt om på den underjordiske Nørreport Station i København sidder og ligger sårede personer, som ikke selv er i stand til at bringe sig i sikkerhed. Midt på et af sporene ligger en brændende aviscontainer. Den er væltet ud på skinnelegemet og antændt af en molotovcocktail. Det forhindrer et ankommende S-tog, som også er stukket i brand, i at komme helt ind på stationen. Toget er dog så langt fremme, at passagererne kan lade sig evakuere, gennem ild og røg, via trappen op til Nørre Voldgade. Men nogle af passagerne går nu helt i panik - de Ambulance på opmarchpladsen ved Nørreport Station. råber og skriger og farer forvirret rundt. Efter kort tid ankommer brandbiler, ambulancer, akutlægebiler og politi, hvorefter en større, koordineret redningsaktion går i gang. Det hele er dog bare en øvelse: Bålene er røgfrie gasblus, røgen er kunstig og produceres af røgmaskiner, mens de tilskadekomne personer og evakuerende passagerer er figuranter. Men brand- og ambulancefolk samt læger, politi og togpersonale var skam ægte nok ved øvelsen, der fandt sted natten til den 3. december Her skulle det afprøves, om samarbejdet og radiokommunikationen mellem de forskellige beredskabsaktører nu også fungerede som det skulle i en krisesituation. Det gjorde det sådan da. Ifølge den officielle øvelsesevaluering, forløb øvelsen stort set tilfredsstillende. Skadestedet var afviklet inden for ca. 50 minutter, hvor den sidste tilskadekomne var bragt til behandlerpladsen, der var oprettet oppe på gadeplan, ved Fiolstræde, over for Nørreport Station. Knas med kommunikationen Der viste sig dog at være problemer, som man kunne lære noget af specielt i forbindelse med kommunikation og samarbejde. Således havde nogle af Tetra-radioerne en generende rumklang. Desuden besværliggjordes den fælles kom- Evakuering af passagerer fra toget. 4

5

6 Der ydes hjertemassage på perronen. Interessen fra medierne var stor - alene DR var på stedet med syv medarbejdere. Her arbejder en journalist og en pressefotograf, mens gasflammerne blusser og røgmaskinen sender røg op ad flugtvejstrappen. Læger, sygeplejersker og ambulancefolk i aktion foran nedgangen til stationen. Spektakulær øvelse Øvelsen, der havde René Bech fra Københavns Brandvæsen som øvelsesleder, var af flere grunde en af danmarkshistoriens hidtil mest spektakulære beredskabsøvelser. Samtidig med, at Nørreport Station er en undergrundsstation, danner den landets vel nok mest koncentrerede kollektive trafikknudepunkt. Trafikmæssigt ligger den på det mest sårbare sted i København, idet alle S-togs-, Metro- og nordgående regionaltogslinjer (med en enkelt undtagelse) er helt afhængige af at kunne passere forbi her. Med sit menneskemylder, sin forgrenede underjordiske struktur og sin betydning er stationen da også den plet på danmarkskortet, der hyppigst omtales som et sårbart dansk terrormål. Officielt handlede øvelsen ikke om terror. Man havde valgt at lade scenariet omfatte en bande af uromagere, som raserede stationen og forulempede ventende passagerer. Herunder benyttede de blandt andet molotovcocktails til at antænde aviscontainere og andet brændbart med. Der var desuden anrettet bål i en togvogn. Ifølge en af de tilstedeværende brandinspektører var der dog, for brand-, ambulance- og hospitalsvæsenet, ingen væsentlig forskel på dette scenarium og en terrorhandling. Øvelsesmæssigt handlede det om evakuering, skadebemunikation af, at der endnu benyttes forskellige radiosystemer hos Københavns Brandvæsen og Københavns Politi. Det betød blandt andet, at brandvæsenets indsatsleder havde svært ved at få fat i politiets indsatsleder. Problemerne med samarbejdet mellem indsatslederne gav sig blandt andet udslag i utilstrækkelig information om, hvor politiet skulle standse trafikken, for at der kunne skabes plads til ambulancer og brandbiler. Kommunikationsproblemerne affødte også en lidt mindre alvorlig svipser. Brand & Sikrings udsendte, der var tilmeldt øvelsen som presserepræsentant, blev på et tidspunkt tilbageholdt af en korrekt handlende politibetjent. Betjenten kæmpede dog forgæves med sit bagland, via sin politiradio, for at få bekræftet, at brandvæsenet havde akkrediteret en række pressefolk, som havde adgang til området. Efter nogen tids tilbageholdelse lykkedes det dog alligevel bladets udsendte at blive sluppet tilbage i varmen igen. handling og brandbekæmpelse med afprøvning af radiokommunikation og samarbejde som de væsentligste formål. Det kan undre, at der aldrig tidligere er afholdt beredskabsmæssige samarbejdsøvelser her på et af landets mest sårbare steder. Fra politisk side har der da også været et stigende pres for at få gennemført øvelsen, der har været undervejs i et par år. Sårede personer på perronen venter på hjælp. Nørreport-øvelsens aktører: Københavns Brandvæsen (Brand- og redningstjenesten) Københavns Brandvæsen (Ambulancetjenesten) Københavns Politi DSB Region Hovedstaden/lægeambulance og lægehold Banedanmark Metroservice Alarm/Vagtcentralen Herudover deltog bl.a. en forplejningsenhed fra Beredskabsstyrelsen, en gruppe hjemmeværnsfolk og ca. 100 frivillige figuranter. 6

7 Fire & Security Den komplette løsning ADT og Tyco Fire & Integrated Solutions er gået sammen for at blive ADT Fire & Security. Så nu kan du føle dig meget mere sikker. Enhver virksomhed står over for en række unikke og specifikke brand- og sikringsudfordringer. Hos ADT Fire & Security forstår vi, at der ikke findes ét fælles brand- og sikringssystem for alle virksomheder. Derfor tilbyder vi hele spektret af sikkerhedsløsninger; løsninger der forbygger og slukker brande, afskrækker tyve og beskytter mennesker, ejendomme og værdier. ADT Fire & Security er én af verdens førende virksomheder inden for brand- og sikringsløsninger. Vort speciale er udvikling af integrerede sikkerhedsløsninger; fra rådgivning, design og produktion til levering, installation og servicering til alle slags virksomheder. ADT Fire & Security løsninger: Automatiske brandalarmeringsanlæg Aspirationsanlæg Sprinkleranlæg Gasbaserede slukningsanlæg Tågesikring Videoovervågning Indbrudsalarmer Adgangskontrolsystemer Elektronisk varesikring Service og vedligeholdelse Gennem samarbejde finder vi de rigtige løsninger til netop Jeres virksomhed Ring på eller besøg A Tyco International Company ADT Fire & Security, Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ CVR: / Ringager 2A, 2605 Brøndby CVR: ADT og ADT logoet er registrerede varemærker tilhørende ADT Services AG og er brugt under licens. ADT forbeholder sig ret til at ændre eller tilbagekalde enhver vare eller tjenesteydelse uden varsel Tyco International

8 København gør klar til kameraerne Landets travleste fodgængerstrækning skal overvåges I løbet af foråret ventes de første overvågningskameraer at dukke op i bybilledet i København. De bliver sat op på og omkring Danmarks mest befærdede fodgængerstrækning, Frederiksberggade. Dvs. den del af Strøget, som går fra Gammel Torv/Nytorv til Rådhuspladsen. - Kameraerne skal i første omgang understøtte politiets efterforskningsarbejde og de vil forhåbentlig derfor også kunne bidrage til at øge sikkerhed og tryghed i Københavns indre bydele. Det forklarer vicepolitiinspektør i Københavns Politi, Michael Agerbæk, der leder projektet. Overvågningsplaner står i kø Det er det andet større overvågningsprojekt af sin art, som etableres i danske cityområder. I Aalborg lagde politiet ud med at sætte kameraer op i Jomfru Ane Gade-kvarteret, og i Århus arbejder man på at sikre banegårdsområdet og caféstrækningen ved Århus Å med overvågning. End videre arbejdes der med overvågningsplaner i flere større provinsbyer, ligesom der er et stærkt ønske fra boligforeninger om at få lov til at etablere tv-overvågning. Flere boligselskaber har allerede fået polititilladelse til at opsætte kameraer i boligområder med særlige problemer. Hos Københavns Politi er det ikke holdningen, at man ukritisk skal fylde byen med overvågningskameraer. På DBI-dagen 2008 sagde politidirektør Hanne Bech Hansen, at der er stor usikkerhed om kameraernes forebyggende effekt, og at der indtil videre ikke er grund til at plastre samfundet til med kameraer. Jane Nygaard. Københavns Politi har valgt en strategi, hvor man udvælger nøje afgrænsede strækninger, som skal overvåges. Samtidig lægger man vægt på, at den tekniske kvalitet skal være i orden, så der sikres høj genkendelighed af hensyn til mulighederne for efterforskning. Sikring af kvaliteten For at sikre både kvalitet og økonomi har politiet valgt at bruge DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut som uafhængig rådgiver i forbindelse med det igangværende projekt. - Vi har haft et rigtig godt samarbejde med DBI, som har hjulpet os med at komme godt igennem den omfattende proces, som dette arbejde indebærer, fastslår Michael Agerbæk. Vi har haft en intens mødeaktivitet, hvorunder DBI både har fungeret som rådgiver og som sparringspartner. Herunder har vi fået konkret hjælp til at udarbejde kravspecifikationer til udbudsmateriale. Efterfølgende har DBI rådgivet ved valg af endelig løsning og leverandør samt, nok så vigtigt, hjulpet os med at få signalerne ført frem til Politigården. Vi vil også trække på DBI s ekspertise, når vi kommer til afleveringsforretningen, da det er afgørende, at vi får testet og kvalitetssikret udstyret ordentligt, forklarer Michael Agerbæk. 8

9 Mange formaliteter Han tilføjer, at der er tale om en noget mere omfattende proces, end man havde forestillet sig: Det handler både om teknik, jura og økonomi, og herunder om utrolig Frederiksberggade, den vestligste del af Strøget, bliver den første strækning, som skal overvåges. 'Det handler både om teknik, jura og økonomi, og herunder om utrolig mange formaliteter, der skal være i orden.' mange formaliteter, der skal være i orden. Lige nu skal vi blandt andet have de sidste detaljer på plads med hensyn til samtykkeerklæringer fra lodsejere og tinglysning vedr. opsætning af udstyret på de berørte ejendomme, sukker den travle, men engagerede, vicepolitiinspektør. Sikkerhed når det er bedst IT beskyttelse 24/7/365 Lampertz Mini Data Center - LMS 9.3 Sikker under strømsvigt. Med Lampertz ITCløsninger kombineret med Rittal RimatriX5 er der ingen grund til at bekymre sig om sine data, heller ikke på decentrale ITsteder. LMS 9.3 indeholder 90 minutters brandsikring for dine it-systemer og kan udvides efterhånden som behovet opstår. Modulær - Fleksibel - Skalerbar! Få rådgivning og teknisk support af vores dygtige medarbejdere i kundeservice, eller et uforpligtende besøg af vores IT-salgskonsulenter. Salg Kundeservice

10 Leverandøren er valgt Københavns Politi har også haft et tæt samarbejde med Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, i forbindelse med leverancen. Økonomichef i Københavns Politi, Karl Christian Hansen, siger bl.a.: - Det samlede forløb har været meget gnidningsfrit, og vi føler, at vi har båret os rigtigt ad fra starten. Dels ved at være opmærksom på SKI s eksistens, dels ved med det samme at trække en ekstern rådgiver i form af DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut ind som konsulent på opgaven. AC Sikring A/S har fået opgaven med at levere og opsætte, foreløbig, første fase af overvågningsprojektet, som omfatter 40 kameraer. Firmaet har valgt at AXIS-kameraer som dette skal overvåge København. benytte sig af en dansk softwareplatform fra Milestone og HDTV-kameraer fra AXIS. Derudover anvendes produkter fra Sony og Arecont. Opgaven med at få overført de data, overvågningskameraerne optager, til Politigården, ligger uden for AC Sikrings leverance. Denne del af projektet er lagt i hænderne på TDC. Overvågningen omkring Frederiksberggade er første fase i en plan, hvis anden del omfatter en strækning langs Vesterbrogade og Axeltorv. Siden vil der blive placeret kameraer i Gammel Torv/Vestergade-området og endelig i et område omkring Nørrebro Station. Brand & Sikring vil i kommende numre fortælle mere om projektet. Nærmere oplysninger: Rune Hernø, DBI, rhe@dbi-net.dk Formanden for Frederikshavns lokale beskæftigelsesråd Cai Møller (th.) overrakte check, kunst og blomster til repræsentanterne for DBI/NUSA fra venstre: pedelmedhjælper Bent Jensen, funktionsleder Kim Hansen og kursuskoordinator Jannie Ørtoft. Virksomhedspris til NUSA Det blev DBI s kursusvirksomhed NUSA, som løb med Virksomhedsprisen 2008, der uddeles af Frederikshavn Kommune. Det Lokale Beskæftigelsesråd, som står for prisuddelingen, havde valgt NUSA på baggrund af virksomhedens indsats for at fastholde og integrere personer, der ellers ville have vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det handlede konkret om to fleksjob-medarbejdere: Bent Jensen, som passer NUSA s kantine og Jannie Ørtoft, der fungerer som kursuskoordinator. Efter deres ansættelse hos DBI/NUSA har de begge bidt sig fast på arbejdsmarkedet og er blevet særdeles godt integrerede på arbejdspladsen. Begge udfylder de i dag funktioner, som er helt afgørende for, at en kursusvirksomhed som NUSA kan fungere i det daglige. I sin tale ved prisoverrækkelsen, der fandt sted den 12. december 2008, sagde borgmester Erik Sørensen blandt andet: I på NUSA har den vilje og det mod, der skal til for at være rummelige. I formår at finde de nicher, der passer præcis til jeres medarbejdere. I har fundet frem til skræddersyede uundværlige funktioner og på den måde givet medarbejderne arbejdsglæden, stoltheden og troen på sig selv tilbage. Det er godt gået! Prisen er på kroner samt et glas/keramisk kunstværk af Ulla Egholm. Pengene vil blive brugt til fælles aktiviteter for medarbejderne i DBI/NUSA s kursusafdeling. 10

11 Kan du se værdien... af en leverandør som holder et vågent øje med markedsudviklingen for dig? Alarm, sikring og overvågning er et marked i kraftig udvikling, både hvad angår vækst og lovgivningsmæssig fokus. Samtidig åbner den teknologiske udvikling nye muligheder med IP-baseret overvågning. Som installatør har du allerede en troværdig position hos dine kunder. Så hvorfor ikke også hjælpe dem med at sikre deres med- arbejdere og værdier med et professionelt overvågningssystem? Lemvigh-Müller står bag dig med et bredt program inden for AIA, ADK, ITV og ABA/ABDL bakket op af support fra vores kompetencecenter, som også tilbyder dig den efteruddannelse, du måtte have behov for. Kan du se værdien? KOM VIDERE PÅ ELLER RING VVS EL-TEKNIK VVT STÅL

12 Det er et spørgsmål om at kunne se mulighederne Brand & Sikring har talt med DBI s nytiltrådte direktør om krise, klima og kommende udfordringer På denne kolde og klamme januardag, står Jesper Ditlev, frisk og solbrændt, og skuer ud over Danmarks største erhvervsområde, Avedøre Holme, i Hvidovre syd for København. I juleferien, for fjorten dage siden, stod han ved rorpinden på et sejlskib i Caribien, hvor han krydsede rundt i smult vande sammen med sin familie. Selv om det er blevet hverdag igen, har han stadig hånden på rorpinden, men nu i DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, hvor han ved årsskiftet afløste Peter Johansen som administrerende direktør. Vi befinder os i mødelokalet på toppen af Sikkerhedens Hus. Med panoramavinduer mod syd, øst og vest er det nærmest som at stå på kommandobroen på et større fragtskib. I horisonten kan man se, at der er skum på Øresunds bølger; men i havet af større og mindre virksomheder, lige uden for vinduerne, er der også søgang for tiden. Glæder sig utroligt Brand & Sikring har sat Jesper Ditlev stævne her for at høre, hvilke tanker han gør sig om DBI, som han har overtaget kommandoen af på et tidspunkt med fi nanskrise, truende økonomisk nedtur og faldende beskæftigelse. - Først og fremmest glæder jeg mig utroligt til at skulle stå i spidsen for DBI. Det er en velfungerende og velkonsolideret virksomhed med nogle superengagerede og kompetente medarbejdere, jeg har fået overdraget, lyder det begejstret fra den nytiltrådte direktør. Efter ni år på ledende poster i DBI kender den 43-årige Jesper Ditlev også virksomheden til bunds. De seneste seks år har han som teknisk direktør haft ansvaret for såvel de kunderelaterede aktiviteter som for forsknings- og udviklingsopgaverne. Det har givet ham en solid ballast for nu at blive i den maritime jargon bliver et år med nogle udfordringer, som vi ikke har oplevet tidligere. Når samfundssektorer som byggeri, produktion og skibsbygning bliver ramt, berører det DBI s kerneområder: rådgivning, inspektion og prøvning. Og det vil sandsynligvis også påvirke os i flere år frem. Men jeg ser mange nye muligheder og er ikke nervøs for DBI. Hvis jeg skal nævne et enkelt eksempel: Meget tyder på, at en del virksomheder vil vælge at outsource opgaver i den kommende tid. Og her vil vi kunne tilbyde at tage over på områder, som ligger inden for vores kompetencer. Jeg ser også muligheder på sikringsområdet, som generelt er i vækst. Her er virksomheder og myndigheder begyndt at få øjnene op for, at det betaler sig at bruge kvalificerede rådgivere, som er uafhængige af leverandørinteresser. Endelig, og nok så væsentligt, har DBI et solidt økonomisk fundament og en innovativ medarbejderkultur, som gør, at vi står godt rustede til at løse fremtidens udfordringer inden for både brandsikkerhed og sikring, lyder vurderingen fra Jesper Ditlev. Jesper Ditlev: Det gælder om at have blik for mulighederne. Kommerciel tankegang og faglighed Selv om DBI er en non profit-organisation, satser han blandt andet på at styrke en sund kommerciel tankegang, som skal gå hånd i hånd med GTS-virksomhedens anerkendte faglighed og specialiserede viden. 12

13 - Vi skal tænke udefra og ind, hvilket indebærer, at vi skal blive bedre til at se kundernes behov, så vi kan tilbyde dem den ekspertise, de står og har brug for. Men samtidig handler det stadig om, at vi skal arbejde for at højne sikring og sikkerhed for virksomheder og samfund. Jeg er overbevist om, at der vil vise sig nye muligheder, som kan styrke vores forretning. Det har vi faktisk allerede oplevet og for 2008 kan vi konstatere, at året, både fagligt og økonomisk, har været præget af en positiv udvikling. Selv om det endelige regnskab ikke foreligger endnu, er det min forventning, at årets resultat bliver bedre end forventet i budgettet, forklarer han med begrundet optimisme. Klima og miljø For tiden taler alle om reduktion af CO2-udslip, og Danmark står som vært for FN s klimatopmøde i slutningen af Gør DBI egentlig noget for miljøet og den globale opvarmning? - Hver gang der opstår brand fx i en bygning, udvikles der CO2, som ledes ud i atmosfæren. Så selv om det langt fra er hovedformålet, er miljøbeskyttelse også en god grund til at forebygge brande. Med sit virke har DBI bidraget til, at der ikke opstår så mange brande, og at de brande, der opstår, sjældent når at udvikle sig til noget stort. Det er en indsats, der skal fastholdes og fortsat forbedres, svarer Jesper Ditlev og fortsætter: Som noget mere specifikt kan jeg pege på vores arbejde med at udfase det tidligere så populære rumslukningsmiddel halon, der både er skadeligt for jordens ozonlag og bidrager til den globale opvarmning. Med DBI i spidsen var Danmark blandt de første lande i verden til at udfase det skadelige slukningsmiddel og finde mere miljøvenlige løsninger. Et arbejde, som blandt andet fortsætter med videreudvikling af det på flere måder miljøvenlige vandtågeslukningsprincip. DBI er også gået foran med brug '...vi skal blive bedre til at se kundernes behov, så vi kan tilbyde dem den ekspertise, de står og har brug for.' og udvikling af computersimulering en teknologi som fx betyder, at man kan spare på miljøbelastende brandforsøg i stor skala. Inden for de senere år har vi desuden bidraget til forskning i, hvordan man kan undgå selvopvarmning og selvantændelse af biomasse, der anvendes til energiproduktion. Ved at hindre og begrænse disse processer kan man undgå unødig udslip af CO2 og reduktion af biomaterialets energiindhold. Hver for sig er der tale om små skridt, med det er alle skridt, som peger i den rigtige retning, forklarer DBI s nye administrerende direktør, der har en solid teknisk baggrund. Han er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet og har tidligere blandt andet haft ansvar for projektstyring af udviklingsorienteret byggeri i den rådgivende ingeniørbranche. Se mulighederne Jesper Ditlev peger ud ad vinduet. Fra hans kommandobro er der udsigt til Avedøreværkets høje skorstene, som står for en del af den danske CO2-udledning. Men de vældige varmerør, som fører ud fra værket, vidner om den effektive danske energiudnyttelse, som kombinerer produktionen af el og varme. Og ved siden af værket står en lang række snurrende vindmøller yderligere et symbol på dansk innovation og foretagsomhed. - Det hele er et spørgsmål om at kunne se mulighederne, at udvikle dem og at udnytte dem. Det er sådan vi skal styre DBI sikkert gennem den kommende tids turbulente vande, fastslår kaptajnen, som har taget et fast greb om sin nye rorpind. Efter samtalen med Jesper Ditlev ankom Vestegnens Brandvæsen til DBI med skylift og højderedningsudstyr. Men det skyldtes ikke, at direktøren havde brug for at blive reddet ned fra kommandobroen efter det nærgående interview. Brandvæsnet havde såmænd blot fået lov til at bruge bygningen til årets højderedningsøvelser, som omfatter nedfiring af båre fra bygning. Og det kunne de passende øve her fra øverste etage på DBI-domicilet i Hvidovre. For dem handler det også om at se og udnytte mulighederne. 13

14 Store skiftedag i DBI Ændringerne i DBI s ledelse pr. 1. januar 2009 blev markeret ved en reception den 9. januar på Jernholmen i Hvidovre. Formand for DBI s bestyrelse siden 2003, John Bejerholm takkede af efter næsten 15 år i DBI s bestyrelse. Peter Johansen har været administrerende direktør for DBI siden dannelsen i I de kommende tre år skal han arbejde som formand for bestyrelsen. Efter knap ni år i DBI, heraf seks år som teknisk direktør, er Jesper Ditlev tiltrådt som ny administrerende direktør. Et udsnit af dagens mange receptionsgæster. Forrest til højre næstformand i DBI s bestyrelse, Lauritz Rasmussen, administrerende direktør for Taasinge Træ A/S. Blandt gæsterne sås formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Peter Staunstrup. Han er indtrådt som nyt medlem i DBI s bestyrelse. Temadag Selvantændelse i biologisk materiale Oplagret biomasse kan selvopvarme og i værste fald selvantænde. Det gælder fx for halm, korn, savsmuld, flis, fiskemel, træpiller, affald og tilsvarende produkter. Der er tale om et stigende problem, som medfører økonomiske tab på grund af brand- og varmeskader på de lagrede biomasseprodukter. Desuden udgør selvantændelse et slukningsmæssigt problem for brandvæsenerne. Der er mange forhold, der skal tages i betragtning ved oplagring og transport af biologisk materiale. Der findes en del viden på området, men der mangler også viden. Derfor forskes der i, hvordan sikkerheden kan forbedres. På en halv temadag hos DBI vil eksperter fra DBI, DTU og Københavns Universitet fortælle om den nyeste viden på området og hvad der forskes i. Arrangementet finder sted torsdag den 7. maj 2009 kl hos DBI, Jernholmen 12, 2650 Hvidovre. 14

15 ET GODT INTERNT BEREDSKAB BEGYNDER MED EN GOD UDDANNELSE KURESER, PLANER OG ØVELSER: FØRSTEHJÆLPSKURSER HÅNDTERING AF TILSKADEKOMNE BRAND- OG REDNINGSKURSER KRISEHÅNDTERING KRISE-SORGPLANER EVAKUERINGSØVELSER UDSTYR TIL: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING/AED BRANDSLUKNING SKILTE OG MÆRKATER UNDERVISNINGSUDSTYR HAR DU INTERNE BEREDSKABSINSTRUKTØRER KAN DU BESTILLE ET GRATIS BOGSÆT

16 Rift om at blive Eksamineret Sikringsleder Bo G. Jørgensen. Krisen har tilsyneladende ikke ramt uddannelsen Eksamineret Sikringsleder, der aldrig har haft større søgning end netop nu. - I starten af februar fik 14 nye Eksaminerede Sikringsledere udleveret deres diplom efter vel overstået eksamen, mens et nyt kursushold med 17 elever har været i gang siden midten af januar. Det nye hold er det største i uddannelsens 12-årige historie, oplyser uddannelseschef Bo G. Jørgensen fra SikkerhedsBranchen, der står for salget af den anerkendte diplomuddannelse, som udbydes i fællesskab af DBI og SikkerhedsBranchen. - Det igangværende hold med 17 deltagere skal op til den afsluttende eksamen efter sommerferien 2009, men inden da har vi allerede startet et nyt hold kursister op. Dét hold, som starter i juni, er næsten fyldt op nu, og jeg forventer, at det vil være fuldtegnet med 16 deltagere i løbet af den kommende måned (marts), fortæller Bo G. Jørgensen. på at skabe mulighed for, at færdiguddannede sikringsledere med mellemrum kan blive fagligt opdateret. For uddannelsen i dag gælder det, at alle kursusmodulerne er blevet obligatoriske, og senest har uddannelsen fået den europæiske brand- og sikringsorganisation CFPA s blå stempel. Det betyder, at uddannelsens niveau og dens indhold løbende overvåges, så den danske uddannelse lever op til de fælles europæiske standarder inden for CFPA. Eksamineret Sikringsleder består af fem uddannelsesmoduler a 3-4 dages varighed, hvortil kommer to eksamensdage. Uddannelsen kan normalt gennemføres inden for 6-7 måneder. Læs mere om uddannelsen på eller på Tilpasses løbende Den eksaminerede sikringslederuddannelse bliver løbende udviklet og forbedret, så den hele tiden matcher den hastige udvikling inden for sikring og sikkerhed. I den forbindelse arbejdes der for tiden De 14 nyeste Eksaminerede Sikringsledere kunne afslutte deres uddannelse med bestået eksamen i starten af februar På billedet ses fra venstre mod højre: Niels Thirsgaard, Niels Andersen, Lars Bergø, Peder Hansen, Thomas Otto, Henrik Bay, Henrik Bertram, Annette Pedersen Buur, Louis Wollesen, Toni T. Jensen, Claus Soltau, Søren Bo Lyderik, Bjørn Nielsen, Lars Jensen. Temadag Sikkerhed på rejsen Er virksomhedens medarbejdere klædt på til rejsen? Når vi rejser husker vi (næsten) altid pas, penge og papirer - men mange glemmer at tænke på sikkerheden. Risiciene er mange, når man rejser eller opholder sig i udlandet. Fx: trafikulykker, sygdom, tyveri, trusler, terror, kidnapning, over- fald, røveri og kriminalitet. Men det behøver ikke at være farligere, end at være herhjemme, hvis man sikrer sig efter de særlige forhold, som gælder, når man er på udebane. Det kan man høre nærmere om på to halve temadage, som DBI afholder den 30. april Mellem kl. 9 og 12 kan man høre om Sikkerhed på rejsen, mens emnet er Sikkerhed under ophold i udlandet fra kl. 13 til 16. Det betyder, at man samme dag har mulighed for at deltage i begge arrangementer, som finder sted hos DBI, Jernholmen 12, 2650 Hvidovre. 16

17 Forskning skal bane vej for brandsikre træhuse i Norden DBI deltager i del 3 i et fællesnordisk projekt om brandsikre træhuse. Projektet skal indsamle den nyeste viden på træhusområdet og komme med forslag til konkrete løsninger, hvor træhuse er brandsikret, så de opfylder lovgivningen i Norden. Inden for byggeriet er det i dag muligt at bygge høje huse i træ, men der mangler viden om, hvordan disse bygninger brandsikres. Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland og Letland deltager i arbejdet. Projektet tager udgangspunkt i den i dag benyttede håndbog om brandsikre træhuse, del 2. Siden udgivelsen af denne, er der kommet ny viden og ikke mindst er Eurocode om dimensionering af trækonstruktioner implementeret i EU medlemslandene. Projektet skal munde ud i udgivelse af en ny håndbog, som ingeniører, konstruktører, arkitekter og myndigheder kan bruge som opslagsværk. I den reviderede håndbog beskrives blandt andet et såkaldt Risk Index, der kan anvendes til at fastlægge, hvilke(t) brandsikringstiltag, der skal anvendes. Ved hjælp af metoden kan man vælge/kombinere alternative brandsikringsforanstaltninger til at opnå den samlede brandsikring, som kræves eller ønskes og sammenligne alternativerne ud fra sikkerhedsniveauet for alternativet. Projektet får støtte fra Nordisk InnovationsCenter (NICe) og skal afsluttes i Projektets resultater vil blandt andet blive formidlet gennem temadage rundt om i Norden i forbindelse med den nye håndbogs udgivelse. Kontaktperson: Henrik Bygbjerg, DBI, hby@dbi-net.dk. 17

18 Hvad kan et sprinkleranlæg erstatte i Norden? Kontaktperson: Henrik Bygbjerg, DBI, hby@dbi-net.dk. Hvis man frivilligt vælger at installere sprinkleranlæg i en bygning i Danmark, vil man alt efter omstændighederne kunne få tilladelse til at øge brandsektionsstørrelsen. I andre nordiske lande kan man i den samme situation måske få lov til at slække på de bærende konstruktioners brandmodstandsevne. Det kaldes i fagsproget teknisk bytte. Regler og kutymer for teknisk bytte i de nordiske lande er forskellige. Kravet til dokumentation er også forskelligt. Ud fra et objektivt brandteknisk synspunkt forekommer en sådan forskel hverken for- nuftig, rimeligt eller hensigtsmæssig. Derfor er der sat et nordisk forsknings- og udredningsprojekt i gang, som skal bane vej for at skabe ensartede dokumentationsgrundlag og regler eller retningslinjer. DBI s forsknings- og udviklingsenhed deltager i dette nordiske projekt, der i første række skal tilvejebringe en fælles dokumentation for teknisk bytte i forbindelse med installation af sprinkleranlæg. I Danmark angiver Bygningsreglement 2008 afsnit 5.4 Brandtek- niske installationer i hvilke kategorier af bygninger, der skal installeres blandt andet automatiske sprinkleranlæg. I Sverige og Norge findes ikke specifikke krav om, hvornår sprinkleranlæg skal installeres. Gennem projektet søges der tilvejebragt fællesnordiske metoder og retningslinjer for dokumentation ved teknisk bytte i forbindelse med sprinkleranlæg. Målet er at sikre ensartethed i håndtering af tekniske bytter på et grundlag, som ikke forringer brandsikkerhedsniveauet. Nordisk standard for boligsprinkleranlæg på vej Kontaktperson: Henrik Bygbjerg, DBI, hby@dbi-net.dk. Sammen med andre nordiske interessenter har DBI deltaget i udarbejdelsen af forslag til fællesnordiske standarder for boligsprinkling. Arbejdet, der er gennemført på rekordtid, er udført i regi af det Red liv og værdier med brandsikring det er aldrig for sent... Ring tlf nordiske standardiseringsorgan INSTA. Der er tale om følgende to forslag, som blev sendt i høring i december 2008: INSTA Boligsprinkler Del BRAND Brandsikring af alt - også transportbånd, porte/døre, vinduer o.s.v. 1: Dimensionering, installation og vedligeholdelse INSTA Boligsprinkler Del 2: Krav til testmetoder for sprinklere med tilhørende rosetter. Standarden for dimensionering, installation og vedligeholdelse anvender samme struktur som findes i DS/EN Stationære brandslukningssystemer - Automatiske sprinkleranlæg - Beregning, installation og vedligeholdelse, for at gøre det lettere for sprinklerbranchen at anvende den nye standard. Høringsfasen for begge standarder er afsluttet, og udvalget bag standarderne skal nu behandle de indkomne høringskommentarer. INSTA, hvilket i praksis vil sige Dansk Standard, vil stå for udgivelsen, når standarderne er klar. De er oversendt til CEN, så de med tiden kan udgives som fælleseuropæiske standarder. Emnet er på dagsordenen for DBI-dagen den 6. maj

19 Risikoanalyser for forsikringsbranchen DBI har udarbejdet en række serviceydelser, som specielt retter sig mod forsikringsselskaber og forsikringsmæglere. Blandt andet tilbyder DBI at udarbejde uafhængige brand- og sikringstekniske risikoanalyser (BSR) af forsikringskunder. BSR kan bruges som teknisk dokumentation i forbindelse med oprettelse, revurdering eller genforhandling af forsikringsaftaler. Risikoanalysen udarbejdes som en komplet ingeniørrapport, der beskriver virksomhedens aktiviteter, bygninger, præmieberegningsgrundlag samt brand- og tyverisikring. Analysen angiver forsikringsværdier og tabsscenarie, der kan danne grundlag for underwriting. Kjeld Schou I tillæg til BSR-analysen kan der udarbejdes forslag til forbedring af risikoforholdene. Analysen skaber grundlag for en korrekt præmiefastsættelse, da den behandler de parametre, der indgår i forsikringsselskabernes tariferingsgrundlag. Analyserapporten vil normalt indeholde følgende hovedpunkter: Virksomheds-/aktivitetsbeskrivelse Bygningsforhold (bygningskonstruktioner og PBG) Brandteknisk beskrivelse Tyveririsiko (sikring og overvågning) Risici for driftstab, maskinskade og maskindriftstab Tabsestimering (største single risk/eml/pml) Brandtekniske tegninger Evt. rapport med forslag til risikobegrænsning Nærmere oplysninger: Kjeld Schou, ksc@dbi-net.dk Sikringsglas Billigere bilforsikring til gode bilister Ring på og få et godt tilbud eller find din pris på gf-brv.dk Multilamineret sikringsglas Sikringsglas Pilkington Forsikring & Pension Sikringsglas F&P- Standard Tykkelse klasse DS/EN356 GUL P5A P5A-10 10mm GRØN P6B P6B-15 15mm BLÅ P7B P7B-23 23mm RØD P8B P8B-28 28mm Fra * 3734,-** * Prisen varierer efter bil, bopæl, antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. For 2008 får nybilister dog ikke overskudsdeling. GF Brand, Redning og Vagt Klerkevænget Horsens Klar sikringsløsning - Pilkington Sikringsglas F&P klasser (DS/EN356) GUL, GRØN, BLÅ og RØD 19

20 Mange virksomheder får ikke dækket tab ved indbrud Hvert kvarter begås der indbrud i en virksomhed Nærmere oplysninger: Peder Gellers, peg@dbi-net.dk Ifølge Danmarks Statistik blev der i alt politianmeldt indbrud i virksomheder sidste år. Det er en stigning på 14 pct. i forhold til 2007 og det højeste antal siden Udviklingen var særlig markant i den sidste del af året, hvilket kan indikere, at øgningen i disse indbrud vil fortsætte i Således viste tredje kvartal en stigning i anmeldelser på 20 pct. og fjerde kvartal en stigning 22 pct. i forhold til samme perioder i Den foruroligende udvikling bekymrer Peder Gellers, leder af Sikring og Sikkerhed i DBI, ikke mindst set i lyset af den økonomiske krise som mange virksomheder slås med. Det anslås, at ud af de politianmeldte indbrud i 2008 er det kun 60 pct., der blev anmeldt til forsikringsselskaberne. Erstatningsudbetalingen herfor vil for hele 2008 skønsmæssigt andrage omkring 450 mio. kr. De resterende indbrud til en anslået værdi på ca. 300 mio. kr. hænger virksomhederne desværre selv på. Det kan dels skyldes manglende forsikring eller en høj selvrisiko, dels at sikringsforanstaltningerne ikke har været som forsikringsselskabet foreskriver. get eller utilstrækkeligt sikringsudstyr. Hertil kommer, at man ofte vover sig ud i leasingaftaler, der langt fra er optimale for virksomheden, for ikke at tale om indgåelse af unyttige og alt for dyre serviceaftaler Dette kan undgås med den rigtige rådgivning. Bl.a. derfor har DBI hver dag telefonerne åbne mellem kl , hvor kyndige, uvildige sikringskonsulenter fra DBI - uden beregning - kan hjælpe med råd og dåd. - Men først og fremmest vil vi på det kraftigste opfordre til, at man ser på de helt basale risici for indbrud, eller rettere sagt, ser på sin virksomhed med en indbrudstyvs øjne. Det er alt for let at komme ind på mange virksomheder, institutioner og forretninger, blandt andet fordi døre og vinduer ikke er forsvarligt lukkede og låst, siger Peder Gellers. Søg rådgivning - Vi må derfor på det kraftigste råde virksomhederne til at foretage en samlet vurdering af risikoprofilen ved indbrud og derefter søge den nødvendige rådgivning, inden virksomheden giver sig i kast med at installere en eller anden form for sikringsforanstaltning, siger Peder Gellers, Leder af Sikring og Sikkerhed i DBI. Selv om mange leverandører af sikringsudstyr har gennemgået en grundig sikringsuddannelse er der desværre ofte eksempler på, at virksomheder enten køber for me- 20