ARTIKLER Marts Kolofon: Månedens synspunkt: 3 Retten til vejene Afafdelingsleder Hans Faarup, Århus Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARTIKLER Marts 2003. Kolofon: Månedens synspunkt: 3 Retten til vejene Afafdelingsleder Hans Faarup, Århus Amt"

Transkript

1

2 - hvad - Præsentation,forlob - Det ARTIKLER Marts 2003 rorside: Skanderborgmotorvejen i retning mod syd roro. Hans Faarup Februar 2003 Månedens synspunkt: 3 Retten til vejene Afafdelingsleder Hans Faarup, Århus Amt Vejudstyr Temaredaktor:Tim Larsen, TL Engineering 4 Design, teknisk kvalitet og funktion af moderne toiletbygninger AfTage Jørgensen, Danto og Mikael Warg, Danto, Sverige 10 Computersimulering AfPeteriohnsen, Johnsen Consult 11 Vejbelysningsmateriel AfTim Larsen, TL Engineering 47 Belysningsarmatur til gade og vej AtTeit Weylandt, Dissing og Weitling 60 Dansk vejudstyr skal kunne tåle dansk vejr At Polle Baunsgaard, G9 UdventorApS afautoværn Grøn vedligeholdelse Holger Duus, 5ønderjyIlanAmt 8 Renholdelse af belagte arealer - beskrivelse og kontrol Af Lars Pilgaard Nielsen, NCCRoads AIS, Vejservice 14 Ukrudtsbekæmpelse på belægninger Atmiljø- og kvalitetschefflemming Pedersen, Colos DanmarkA/S og Polle Kristoffersen, Forsk.center for Skov og Landsk. 14 Vedligeholdelse af beplantning i det åbne land At Christina Bess Hansen, OASA 27 Træer i arealer At Vibeke Steen, Kbh. kommune, Vej& Park 30 Skal AtIb G. Hansen, Entreprenør Ib G. Hansen Randers 36 Maskinel vedligeholdelse af beplantninger langs veje AtEbbe Leer, Hedeselskabet befæstede ukrudtet dommere bybilledet eller...? 38 Grønne indkøb ved drift og veclligehold AfHans Bremholm, Vestsjællands Amt og Uffe Sønderhousen, Carl Bro AIS Diverse afveje 12 25th International Baltic Road Conference and Exhlbition 18 Antallet af ældre borgere i Europa stiger med trafiksikkerheden? AtLene Herrstedt, Atkins Danmark AIS 20 Et utraditionelt trafiksikkerhedsprojekt i Ejby Kommune og resultater AfMorten Westergaard, Ejby kommune 24 Udbudsforskrifter for vintertjeneste AtKnud Bjørn Prah?, Rådg. ing. Knud Bjørn Prahi 26 PIARC Connecting 31 NYT FRA DEN STORE VERDEN Bilisters brug afmobiltelefon 46 Irritabiitet under bilkørsel øger uheldsrisikoen AtMette Møller, Danmarks TronsportForskning MINISTERIELLE AFGØRELSER 35 Om vilkår om betaling for ombygning afoffentlig vej AtGrethe Skov, Vejdirektorotet 40 VEJREGLER, LOVE & BEKENDTGØRELSER Udsendte vejregler 41 DET VEJHISTORISKE HJØRNE Idéer om fremtidens veje Trafikokonomiske Udvalg og Det store H AtSteffen Elmer Jørgensen, Landsarkivet for Nørrejylland 44 N0vaPOINT i Danmark AtAnders Aagaard Poulsen, Århus Amt, Mogens Fischer, Ribe Amt Thue Amstrup-Jørgensen, RAMBØLL og Niels Boe Larsen, Sønderjyllands Amt 48 Saltskader på AtHans Faarup, Århus Amt 50 Vedligeholdelse af private fællesveje,4fleifg. Larsen 53 Signalsamordning på Ring 3 i Københavns Amt AtAzhar Saeed, Cowi og Dorrit Gundstrup, Københavns Amt 55 Information til tiden AtMette Stenumgaord, Vejdirektorotet 57 Sønderjyllands Amt - del af et grænseland AtBent Johnsen, Sønderjyllands Amt juletræer 62 KALENDEREN + DIVERSE 64 LEVERANDØRREGISTER the World Kolofon: ISSN Nummer 3/ àrgang 80 Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesblad for Amtskommunernes vejvæsener, Vejdirektoratet,Trafikministeriet, Dansk Vejhistorisk Selskab. Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO Nørregade 8,9640 Farsø Telf Fax Regnskab/abonnement: Inge Rasmussen Annoncer Inge Rasmussen Abonnementspris: Kr.400,-+momspr. årforll numre. Kr.500,- udland,+ moms og porto Løssalg: Kr.60,- + moms og porto Medlem af: Oplag: Fresse JMKrJ 1196 eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1 juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktion: Civ. ing. Svend Tofting (ansv. redaktor) Bygaden 48,9000 Aalborg Telf og (aften) Fax og (aften) Mobil: Civ. ing.tim Larsen lredaktor( Parkvej 5,2830 Virum Telf Fax Mobil: Redaktionelle medarbejdere: Akademiingenior, Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet. Direktør Henning Elkjær Kaas, Colas Danmark 4/5 Kommunikationsspecialist Mikkel Bruun,Vejdirektoratet. Afdelingsleder Hans Faarup, Århus amt. Professor Bent Thagesen. Civilingeniør Svend Tøfting, Nordjyllands Amt Civilingeniør, Dr.Tech.Jens Rørbech Områdechef Lene Herrstedt, Atkins Danmark Lokalredaktører i amterne: - BentJohnsen Bornholm Jette Bork Olesen Frederiksborg Jacob Wrisberg Fyn Dirk Bossen København Lars Egeblad Nordjylland Vagn Bech Ribe Mogens Fischer Ringkobing Vibeke Kanstrup Roskilde Birgit Knudsholt Storstram - Hans Chr. Pleidrup Sønderjylland Vejle Jan Ole Z. Rasmussen Vestsjælland Frank Hagerup Viborg Ann Robertsen Århus GertOlsen Dansk Vejtidsskrift er på internettet:

3 Århus Amt JAfafdelingsleder Hans Faarup, ejendomsret til offentlig. let. Arealerne kan kun eksproprieres, hvis spændende udfordringer om kommerciel betaling for særråden over offentlige veja nødvendigt at indføre bompenge visse ste at afståelsen skal være ønsket afalmenvel Når vejmyndighederne eksproprierer pri eller fremkommelighedshensyn gør det vejene skulle give plads for ytringsfriheden. ligt kendt, at vejmyndighederne kan tage udnyttelse afvejarealerne. Det er alminde I disse år sker der en kraftig kommercia ne, hvis det trafikalt var muligt. Retten til Det må imodeses. at den frie ret for alle Månedens synspunkt: Retten til vejene Vejmyndighederne har ret til at eksprop riere til alle de formål, der tjener hensynet landbrugsejendomme havde særlige brugs rettigheder til offentlige veje, der kunne fremkomme med politiske meningstilken degivelser skulle respekteres på vejarealer til trafikanterne, trafiksikkerhed og frem det på baggrund af grundlovens krav om, veje eller til anlæg af helt nye veje, så sker vate arealer til udvidelse af eksisterende kommelighed. Herudover har vejmyndig vegne at ekspropriere til erstatningsbioto heden også mulighed for på samfundets per og støjafskærmning. Det er hensyn, der hvor samfundsinteressen har givet vejmyn bag det anlæg, der skal eksproprieres til. Det er samfundet, der erhverver arealerne, digheden ekspropriationsret. og retten til vejarealerne overgår fra privat samlede samfundsmæssige interesser står vate rettigheder over arealerne bortfaldet. ikke har med veje og trafik at gøre, men ten og pligten til at indrette vejene som tra vens 10. Alt, hvad der sker på vejene, Det betyder, at vejmyndighederne har ret fikkens art og størrelse kræver, jf. vejlo gæves at få Højesteret til at fastslå, at foregår i samarbejde med politiet, herun forsøgte landbrugsorganisationerne for der også vejlukninger. For nogle år siden blev gennemført. udløse erstatningskrav, når vej lukninger for retten til vejene. Folketingets ombuds mand fastslog for 25 år siden, at retten til at Når arealerne er eksproprieret er alle pri Almene interesser spiller en vigtig rolle realer. Det gælder ikke kun torve- og stadepladser, men også fortovsrestauranter og anden forretningsvirksomhed. Den særlige ledningerne skal flyttes uden udgift for vejmyndigheden, hvis vejen skal ændres. etableres i offentlige vejarealer. uden at vejmyndigheden kan kræve en årlig afgift for ledningers eksistens. Retten til de offentlige veje er altså ikke sammenligne også færdsel. Politiet kan efter færdselslo ven fastsætte parkeringsrestriktioner, og råden kan selvfølgelig kun ske, hvis det er trafikalt forsvarligt. real efter gæsteprincippet i vejlovens 106, altså ingen betaling for etableringen, men 2003 slået fast, at private ledninger kan Højesteret har i en helt ny dom i januar lig med privat ejendomsret, i hvert fald at færdes på dem er fri, og parkering er ikke rettigheder under vejens overflade. Vejmyndighederne bliver stillet over for lisering indenfor næsten alle områder. dets brug af de offentlige veje, at retten til vej lovens 107 opkræve parkeringsafgift, vejmyndighederne kan i to tilfælde efter nemlig på særligt indrettede pladser eller vendigt. Al anden afgift for benyttelse af hvor særlige trafikale hensyn gør det nød vejene kræver en særlig hjemmel, som ind til nu kun findes på Storebæltsbroen og øresundsbroen. Offentlige ledninger kan placeres i veja Det er helt grundlæggende for samfun der på linie med den netop etablerede ord ning i London. til erhvervsvirksomheder. Det må antages, at meningen med dette lovforslag er en udvidelse af skiltningen på vejareal til erhvervsvirksomheder. Det er bestemt ikke offentlige veje, så er der tale om samfunds mæssige hensyn, der ikke er båret af hen giver ret til opkrævning af afgift for etable lovforslag om ændring af vejloven, der en blomst, der har vokset i vejmyndighe ring. administration og drift af vejvisning dens have, men hvis Folketinget ønsker en kommercialisering af skiltningen på de synet til trafikanterne og vejforholdene. hvad enten den kaldes rådighedsret, dispo dring i disse år. Der er en tendens til omfat sitionsret eller ejendomsret er under foran tende reklaniering på buslæskure, kreativ og parkeringspengemaskiner. Der er brug skiltehenvisning til erhvervsvirksomheder for, at samlede trafikale hensyn og interes overskueligheden, trafiksikkerheden og ser tilgodeses og beskyttes til fordel for almene hensyn ganske godt. særlige kommunale parkeringsordninger Roadpricing har været drøftet længe, og ud fra andre hensyn end trafikanternes. til at benytte vejene kan komme til debat helheden. Retten til vejene er trafikanternes, og vej myndighederne varetager de Folketinget behandler i øjeblikket et Vej myndighedernes ret til vej arealerne, DANSK VEJTIDSSKRIFT 3.1 over vejene, kan betyde, at miljohensyn sighed. Samfundets ret til at bestemme balancerer på kanten af kravet om lovmæs

4 at være uhumske og ulækre at funktion Ej heller behøver toiletbygninger kvalitet og Toiletbygninger behøver ikke at landskabet. være en paria i byrummet eller DANSK VEJTIDSSKRIFT Figur 1. Toiletbi gningens/teader består af næsten sorte glas- Figur 2. Døren til toilettet og pladsen foran er belyst gennem opaliseret glas. Taget svæver oi er bvgningskroppen på en lysende spalte af ved de tilbagetrukne døre. pladei: som spejler de omgivende huse, byens liv og bevægelse. fiberoptiske armd,ture,: som er placeret i den iiiclie, som dannes det eksisterende bymiljø og hensynta et slægtskab med det byrum eller land et ønske om, at den eksisterende arkitek et ønske om størst mulig integrering i et bymæssigt miljø kan udformes Lid fra Toiletbygningens facader består af næsten sorte glasplader som spejler de omgivende om natten. hvordan en toiletbygning til opstilling i tur og det omgivende byliv skal spejle sig tektur. Dette kan opnås gennem valg af en stram form med præcis geometri, som har skab toiletrummet skal placeres i. Fx kan de står i dialog med den omgivende arki Toiletbygninger bør udformes, således at materiale- og farvevalg. ment, interessant på lang afstand, på halvdistance og på nært hold. Om dagen og Danfo, Danmark Danfo, Sverige i toiletbygningens krop opfyldes gennem I det følgende er valgt at fokusere på, ter, og som forstærker bygningens signal at fremstå som et modernistisk monu værdi. Toiletbygningen kommer herved til stram geometrisk form, som giver den nye bygning en række designmæssige kvalite I det foreliggende tilfælde er valgt en Geometri kerhed. gen til miljørigtig drift og optimal sik svæver over bygningskroppen på en Toiletbygningens geometri giver mulig basisvolumen kan toi letbygningen udvik udstyr har været udgangspunkt for at tilpasses forskellige givne forudsætnin Nødvendige funktionsmål og teknisk addition af yderligere elementer. Ud fra med skærmtag. ler, forsynes med skilteskab og udstyres les yderligere for i fremtiden at kunne lysende spalte afopaliseret glas (figur 1). den, beklædes med andre facademateria ger. Toiletbygningen kan varieres i høj huse, byens liv og bevægelse. Taget hed for variation af facademateriale og en oplevelse for den besøgende. AfTage Jørgensen, Mikael Warg, toiletbygninger kan både udformes og indrettes, således at de bliver både en fryd for øjet og besøge. Dagens og fremtidens Design, teknisk toiletbygninger - afmoderne

5 spreder placeret Optaget dimensionere toiletbygningen. Bygnin gens grundmål er 4120 x 2870 mm med en højde på 2700 mm. Facader og glasbeklædning Toiletbygningen er beklædt med en plan glasfacade. Dette facademateriale er ikke kun valgt ud fra æstetiske hensyn, men også ud fra hensynet til muligheden for effektiv graffitiafrensning. Bygningskroppen står på en sokkel af grå granit, som flugter med glasbeklædningen. Glasbeklædningen er fastgjort på et bærende skelet, som indeholder beskyttel se mod vejrlig og kulde. Glasbeklædnin gen er opdelt med ensartede formater og monteret med åbne stødfuger. I alle hjørner er glasbeklædningen afsluttet med konkave indadvendte profi ler af rustfrit stål. Glasset er skruet til det bærende stålskelet med rustfrie specialmøfrikker i en forsænk ning i glasbekiædningen. Låseskiver er af rustfrit materiale, som er indfarvet i samme kulør som facaden. Glasbeklædningen bes tår af 2 x 4 mm lamineret glas. Lamme ringsfolien er off -sort. Glasset er affabrikatet Pilkington Activ, som er patenteret og har selvrengørende egenskaber. Glassets overflade reagerer på ultraviolette stråler fra dagslyset i en fotokatalytisk proces, som nedbryder og finfordeler organiske partikler. Når regn og vanddråber rammer glasoverfladen, skylles skidtpartikler væk. Selv spraynla ling og limrester nedbrydes efter en tid. Tag Toiletbygningen er afsluttet med et verti kalt bånd af 100 mm glas, som det 50 mm tynde tag synes at hvile på. I mellemrum met mellem tag og bygning er placeret et optisk kabel bag glasset, som gennem sidelys oplyser glasspalten hele vejen rundt. Om aftenen opleves taget som svævende på et lysbånd. Lyskilden til det optiske kabel er placeret i teknikrum met. Med denne lysteknologi kan lysets farve ligeledes varieres efter ønske. Hele tagkonstruktionen er udført i ét stykke af præcisionsformet glasfiberarmeret plastik i en morkegrå farve. Afløb af regnvand sker mod midten med svag hældning mod et indvendigt placeret aflobsrør. Interioret Interiøret fremstår lyst. Indvendigt består vægmaterialet af indfarvet plast, som er let at rengøre. Vægmaterialet kan, hvis nødvendigt, vaskes, skures. slibes og poleres. Vægmaterialet består af hele sammenhængende skiver uden problema tiske samlinger. Toiletudstyr af rustfrit stål er i form og materiale ligeledes sikret mod vandalisme. Udvendig belysning Døren til toilettet og pladsen foran er belyst gennem fiberoptiske armaturer, som er placeret i den niche, som dannes ved de tilbagetrukne døre (figur 2). Det er muligt at tilføje et lysbånd, som i gadeplan løber rundt om bygningskrop pen. Toiletbygningens sokkel af grå granit bliver derved belyst. Lysbåndet ved fun damentet definerer tydeligt bygningen efter mørkets frembrud. Denne løsning har vist sig at være præventiv mod vanda lisering. Lysbåndet mellem bygning og tag er beskrevet ovenfor. Indvendig belysning Indvendigt er alt oplyst med fiberdistribu tion. Optiske linser i forlængel se a fibrene lyset. Lyskilden er placeret i teknikrummet, hvor den enkelt kan skiftes. Døre Servicedore er fuldstændigt integrerede i gavlen. Disse døre kan kun åbnes med specialnøgle af servicepersonalet. Døren til toilettet er en skydedør. Døren til pis soiret er sidehængt. Dørene er udført af en stålramme med beklædning af glas. Døren til toilettet er i mål og funktion til passet kørestolsbrugeres behov og krav. Beslag Døren til toilettet åbner automatisk ved møntindkast og har ikke noget håndtag. Håndtag til pissoiret er af rustfrit stål pla ceret på en rustfri plade. Det rustfrie dørhåndtag på pissoiret står i kontrast til den sorte glasbeklædning. Skiltning Der er mulighed for at indbygge en skiltekasse i facaden. Det anbefales, at eventu elle skilte indpasses i den bageste del af den lange facade. Skiltemediet er dynamisk f.eks. med rullende tekst eller lignende. Den lange facade har fire vertikale delinger. Skilte skabets placering kan vælges frit. Piktogram Toilettet er udstyret med piktogrammer. Piktogrammerne er hvide mod det sorte glas. Ved siden af døren forefindes infor mation ligeledes i Braille til hjælp for syns hæmmede. På WC døren er der silketrykt på bagsiden af glasset med teksten WC. Ledigt optaget Om toilettet er ledigt eller optaget vises gennem grøn respektivt rød belysning bag glasfacaden. Når toilettet rengøres. tændes en belysning bag glasset med tek sten Rengøring. Sikring mod vandalisme Valget af glas som facademateriale er foretaget ud fra ønsket om modstandsdyg tighed mod graffiti. Det valgte glas har desuden indbygget en selvrensende effekt, som beskrevet ovenfor. Den valgte konstruktion giver store sammenhængen de glatte overflader, som gør det muligt og enkelt, at fjerne graffiti. Også de indven dige materialer er sikret mod vandalisme. Al belysning sker ved hjælp af fiberop tik, og bygningen indeholder således ikke konventionelle belysningsarmaturer. Handicaptilpasning Toiletbygningen er handicaptilpasset og godkendt i Danmark. Automatisk rengøring af gulv Gulvet er opbygget som en kasse af beton, der mod toiletrum og urinalrum er lukket med risteværk af rustfri stålgitter eller aluminiumlameller, der udgør det indven dige gulv (figur 3). Betonkassen er malet indvendigt. Gulvet i toiletrummet over våges for at kunne konstatere, om der fin des personer tilbage i toiletrummet, efter at besøget skulle være afsluttet. Overvåg ningssystemet fungerer ved, at gulvet er ophængt i fire lastceller. Overvågningsenheden har tre niveauer: tomt gulv, 5 kg og 20 kg på gulvet. Over vågningsenheden er for niveauerne tomt gulv og 5 kg på gulvet koblet til et sikker hedsrelæ, som indgår i styringen af moto rerne til gulv, rengøringsbørste og lem. Niveauet på 20 kg er direkte koblet til en indgang i PLC en i servicerummet, hvor signalet anvendes til at indikere, om det er en voksen (over 20 kg) eller et barn (under 20 kg), som er gået ind i toiletrummet. Flasker, poser, aviser og andet affald samt glemte ting samles automatisk op i en kurv i servicerummet. Montautomat Møntautomaten er elektronisk. Der er indikatorlamper for: Ledigt Rengøring Lukket. På montautornaten findes et instruktionsskilt med funktions forklaring på to sprog. Møntautomaten har indstillelig afgift og accepterer samtli ge gældende mønter. Indretning Toiietruin Toiletrummet er forsynet med en væghængt toiletstol i emaljeret/rustfri stålpla de. Toilettet rengores, desinficeres og spules automatisk efter hvert besøg. Håndvask er udført i emaljeret stålplade med berøringsfri funktion til sæbe, vand og håndtørrer. Spejlet i toiletrummet er udført i hærdet glas og placeret oven over håndvasken. Toiletrummet er udstyret med to stk. kroge af poleret rustfri stål til tøj, en toiletpapirholder og en papirkurv. Toiletrummet er ligeledes forsynet med et dis play til indikering af, hvor lang tid der er tilbage inden døren automatisk låses op, samt en indikeringslampe for låst dør. Ligeledes er der nianovreknapper til at låse og åbne døren. I toiletrummet er pia DANSK VEJTIDSSKRIFT 5 I1

6 slås op eller ned. Når puslebordet slås ned, ske installationer er placeret i servicerum rengøres og desinficeres. Puslebordet består af en plade, som kan Puslebord mellerne, således at gulvbelægningen Efter hvert besøg roteres aluminiumla aktivering. Gulvet renspules automatisk Alle installationer, rørføringer og elektri Servicerum umlameller beklædt med gulvbelægning. efter hvert besøg. findes en integreret funktion til vask af hænder og håndtorrer med beroringsfri Håndvasken er udstyret med en vandha Håndvasken er ligeledes udstyret med en kommer der varmluft Under rengøringen af ne, som styres af en fotocelle. I vandha fra håndtorreren. under vandhanen, kommer der først sæbe, sekunder. Til sidst håndtørrer og en skyllering til rengøring herefter kommer der vand i maksimalt 40 af håndvasken. Når hænderne føres ind nen er der indbygget en sæbeautomat. gulvet. servicerummet. per, anbragt hhv, ved toilet og ned mod tion, hvis det ikke belastes med ca. 5 kg. tømning af papirkurv mm. foretages fra ceret en nødtelefon i form af fire knap- stopper det ca. 2 cm fra den endelige posi- mel. Påfyldning af forbrugsmaterialer, DANSK VEJTIDSSKRIFT værk af rustfri stdlgitter eller aluminiumlameller der udgør det indvendige guli Figur 3. Gulvet er opbygger som en kasse af beton, der nod toiletrum og urinalrum er lukket med riste Gulvet i toiletrummet udgøres afalumini te urinaler i rustfri stålplade. I rummet Gulv Urinalrummet er forsynet med væghæng Vand og afløb Urinalru,n hul i jorden. dør, to fødder og et beskrevet. Det er fak tre vægge, et tag, en fremtidsversion af en toiletbygning. der er består ikke længere af Nej det er ikke en En toiletbygning funktion af moderne allerede findes og kan opfyldes i dag. teknisk kvalitet og toiletbygninger. der tisk de krav til design, Slutbemærkning ventil i facade. via et filter til toiletog urinalrum. Luftud nem ventil i facade friskluftindtag gen Frisk luft ledes fra leret varme via kanalvarmere og ventilator. båren termostatregu opvarmet med luft kast er styret med Varme og ventilation Toiletbygningen er ventilator gennem Urinal spules, når den Når den besøgende foregår ved trykknap. rummet. spuling. Betjening Udskylning i toiletrummet foregår ved rengores og spules besøgende forlader lens top. fra skylleringen i skå håndvasken spulet ren forlader toiletrummet, toiletrummet bliver toilettet automatisk. vandsbeholder med en kapacitet på 10 liter. Toiletbygningen er forsynet med en varm

7 NCë ø FORVENT LIDT MERE - VEJUDSt ØGER KKER 00.2iOOj NC* CL NCë* - NC

8 kvalitetsniveau, som det er muligt udbyderen. for entreprenører at prissætte og effektivt at kontrollere for men hvordan beskriver man et DANSK VEJTIDSSKRIFT ingen snavs må være. Når entreprenøren krav er normalt ukompliceret at udføre, idet en visuel inspektion normalt er til er blevet udført, og normalt er udbyder og Hvis fejningerne udføres efter f.eks. en Når man udbyder til udforelseskrav, bety noget problem at udføre en fejning, der steder, skal der udføres en håndfejning, og for planlægning af tidspunkter for fejning. krav, er det udbyderen, som er ansvarlig der det, at udbyder bestemmer, hvornår der skal udføres fejninger. og entrepre nørens opgave er at udføre fejningen af typiske kvalitetskrav, at der efter fejning ner ikke kan nå ind. For at rengøre disse der er vigtigt, at der i udbudet også opstil Når en fejning er udbudt til udførelses Udforelseskrav det skal se ud umiddelbart efter en fejring. af opgaven. len efter forholdene, er det i praksis ikke les krav til dette, hvis det skal være en del entreprenør rimeligt enige om, hvordan Problemerne ved udførelseskrav opstår omkring vej- og parkudstyr, hvor maski som oftest i forbindelse med hjørner og anvender egnet materiel og tilpasser kørs er overholdt. Ved udførelseskrav er det hele arealet, således at kvalitetsniveauet lever op til kravet. Kontrol af fejningen efter udførelses strækkelig. Mari kan godt se, om fej ning omfatte pløre, sand ol. der vil kunne fjernes ved fejning eller res som Løst snavs: Omfatter partikler, vask. Aflængigt af lokalitet kan løst snavs Det følgende omhandler det, der define både tekniske og brugermæssige hensyn. fortove og veje, som skal renholdes af indgår der belagte arealer i form af stier, ne områder og de mere vejtekniske udbud I næsten alle udbud af både drift af grøn Definitioner Salgsleder NCC Roads A/S, Vejservice I.Lars Pilgaard Nielsen, Renholdelse af kontrol Figur 2. Forureningsgrader/br ci kelstier (Kilde: Sønderjyllands aintj. Kategori Gram pr. m2 Intet 0 25 Spredt Udbredt Kraftigt > 600 Begrænset Figur 1. Beskrivelse af/brureningsgrader (Kilde: SAMKOM Ydelsesbeskrivelse,). dorn i nerer helhedsindtrykket. Kategori Beskrivelse Udbredt Forekommer i et omfang, således det dominerer helhedsindtrykket. i større lokale ansamlinger, således det Spredt Forekommer pletvis flere steder, dog ikke Intet Kan ikke ses/må ikke forekomme. sikre overholdelsen aftilstandskravet. lægge arbejdsmetoder og frekvenser for at Når man udbyder til tilstandskrav, udbyder man et arbejdet til et kvalitetsniveau, som hele tiden skal være overholdt. Det er Tilstandskrav skal man være opmærksom på, at ansvars vist til entreprenøren at fastlægge tids efter behov, sker der mange gange det, at punkterne for fejningen. Når dette sker, forholdet bliver noget flydende, og man efter tilstandskrav. entreprenør er i stand til at etablere en mer. Hvis der ikke er en årsplan, men årspian, giver dette i reglen ingen proble udbyderen i stedet planlægger at bestille udbyderen på grund af manglende tid til løbende tilsyn, overlader det helt eller del burde nok overveje i stedet at udbyde overladt helt til entreprenøren at fast For at man kan udbyde til tilstandskrav, er, at man selv står for planlægningen, af udførelsen. Fordelen for entreprenøren er, at det som regel vil være lidt billigere, Fordelen for udbyder ved tilstandskrav vente, at den samlede mængde af fejning nødvendigt. Normalt vil vi således for udførelseskrav, såfremt man vil holde samme niveau. således at man kan udnytte sine ressour cer bedst muligt. ved udførelseskrav fejer det hele, og ved ved tilstandskrav bliver mindre end ved og udbyderen slipper for planlægningen tilstandskrav er grundlæggende, at man tilstandskrav fejer man kun, hvor det er Forskellen mellem udførelseskrav og er det dog nødvendigt, at udbyder og fælles oplevelse af, hvad kvalitetsniveauet arealer belagte Man kan vælge at udbyde som udførelseskrav eller tilstandskrav,

9 A Ioderne Feje/sugeinaskiner fds i mange storre/sel: Fejning udfbres o/ie med store /èje/sugemaskine,: er. Det kræver en god beskrivelse, og det må vi konstatere, at det tilsyneladende ikke er så enkelt. I figur i er vist en af de mest brugte beskrivelser af forurenings grader i forbindelse med tilstandskrav. Når man læser beskrivelserne, forstår man godt hensigten og får en vis fornem melse af, hvorledes det vil tage sig ud. En kontrol af disse niveauer baserer sig ude lukkende på en visuel vurdering. Problemet er blot, at nr udbyder og entreprenør står ude i marken på feks. en cykelsti og i praksis skal blive enige om, hvad det reelt betyder, så vil det uundgåe ligt give anledning til mange diskussioner. Min erfaring er, at har man blot 2 personer, så har de også som minimum 2 forskellige meninger om det. To par øjne ser forskel ligt på det, ud fra de forudsætninger man har. De valgte beskrivelser er subjektive og giver ikke noget håndfast krav, der kan benyttes til at fa afsluttet en diskussion. Sønderjyllands Amts Vejvæsen er de eneste ud fra mit kendskab, der har for søgt at omsætte disse beskrivelser til et målbart kvalitetskrav. Her måler man, hvor meget snavs der kan fejes sammen på et givet område og benyttet det til at bestemme kvalitetsniveauet. I figur 2 er vist et eksempel på beskrivel se af kvalitet i Sønderjylland amt. Bemærk at denne beskrivelse opererer med 5 kate gorier i modsætning til SAMKOM s 3. Der er til disse beskrivelser udarbejdet metoder til gennemførelse af en stik provekontrol. Det beskrives entydigt. hvorledes kontrollerne skal udføres, og der er lavet en metode til udvælgelse af steder, hvor det skal ske. Alle kontrolme toder er enkle og kan gennemføres med så simple redskaber som en kost, en vægt og en tommestok. Systemet giver mulighed for at gen nemføre en kontrol, som giver et overord net øjebliksbillede af, hvorledes tilstanden er i et geografisk område. Desværre er Sønderjyllands Amt de eneste, som har forsøgt at udvikle sådan ne metoder. Jeg mener, at den manglen de/begrænsede udvikling af beskrivelses og kontrolmetoder for tilstandskr.av er medvirkende til, at der hovedsageligt udbydes udførelseskrav. Derved går udby derne reelt glip af en mulig rationalise ringsgevinst. Valg af metoder Hvis jeg skulle opstille nogle generelle retningslinier for, hvor jeg mener hen holdsvis tilstands- og udførelseskrav kan anvendes, vil det blive følgende: Hvor der kun er små mængder belæg ninger, feks, hvor man udbyder et parkområde indeholdende nogle befæstede stier, dér vil det være det nemmeste med et udførelseskrav. Hvor der er store mængder belægnin ger, f.eks. man udbyder et helt bolig område indeholdende både veje, stier, fortove og grønne områder, vil man kunne opnå en fordel ved at udbyde til tilstandskrav. I praksis er det ofte et spørgsmål om holdning eller kutyme. der afgør, om man vælger udførelses- eller tilstandskra For entreprenørerne er ikke altafgørende. om man vælger den ene eller anden metode. Det afgørende er, at det valgte er entydigt beskrevet! DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

10 Johnsen Consult III At civilingeniør Peter Johnsen, autoværn Computersimulering afautoværn markedet. simuleringsproqrammer på i DANSK VEJTIDSSKRIFT Computersimulering er endnu ikke accep Stade ret på finite-element metoden. De fleste simuleringsmodeller er base flere gange, og forskellige ændringer af for et økonomisk rimeligt omfang. gennemførelse af påkorselsforsog inden løb må siges at være næsten umuligt ved systemet kan undersøges. Det samme for grad, at den samme tests kan gennemføres Fordelen ved cornputersimulenng er i høj Anvendelse påkørselsdæmpere (Crash Cushions). oprindeligt. Dette kan være ændring af perne i stålautoværn eller ændring af højde Situationen er i dag den, at autoværn terier som angivet i teststandarderne. der behov for at vurdere ændringer i opsæt For eksisterende autoværnssystemer er række nye produkter, hvor der foregår en for energiabsorberende autovæmsender og mer, der er udviklet, beskriver samme kri 6 delstandarder. De simuleringsprogram Prisen for en simulering er i dag 25-50% tes, at prisen vil være faldende med en udvikling af nye produkter, da udførelse og profil i betonautoværn. nye produkter. Herudover er der kommet en ændres, opstår der et behov for udvikling af løbende udvikling. Dette gælder især inden Efterhånden, som kravene til autoværn styrke i stolpen eller afstand mellem stol værnssystemer er blevet udviklet. halvstive og fleksible systemer auto af en påkorselstest er omkostningstung. ningssituationer, som ikke er påtænkt Computersimulering er især anvendt i køretøjer, som kører af vejen. Både stive, udelukkende godkendes på baggrund af påkørselsforsog. Grundlaget herfor er en europæisk standard EN som består af Autoværn er igennem en årrække blevet udviklet til på en sikker måde at opfange større udbredelse af simulering. Baggrund af et påkørseisforsog, og det må forven Computer påkørselsforsøg og computersimuleringer for materialer som ikke er gængs bedre materialemodeller. herunder især fremmest, at det ved sammenligninger af påkørselsforsøg. Dette skyldes først og Herudover er der behov for en udvik ter, som endnu ikke er beskrevet tilstrække ligt i de anvendte simuleringsmodeller. eksempel på vanskelighederne, som skal under påkorslen. Dette er et af de elemen ses om, og hvornår et dæk eksploderer afkøretøjets dæk. Det kan føre til vidt for fortsat opnås forskellige resultater. Som et overvindes, er f. eks. en præcis simulering skellige resultater, hvorvidt det kan forud teret som værende fuldgod erstatning for ling inden for: simulering af putersimulering inden for dette område. muleringens anvendelsesmuligheder og leringer har en fremtid, og det er et ningsmetoder m henvendelse fra de europæiske vejbesty erstatte påkorselsforsøg. sentationen af selve coniputersimulerin testkoretoj og autoværn opbygget, bereg Arbejdsgruppen har indledningsvis sat når det drejer sig om godkendelse af rettet projekt er at skabe en computermo spørgsmål om tid, hvornår de vil kunne anvendt metode, hvordan er modellen af simuleringen at have oplysninger om opbygningen af modellen, herunder med kravene i teststandarden EN Det er derfor væsentligt ved vurdering af tersimulering som et acceptabelt grundlag, ændringer i autoværnssystemer, som allere Nogle af de øvrige overvejelser er at skabe en fælles europæisk beskrivelse af Der er ikke tvivl om, at computersimu del af personerne i køretøjet. det mål at skabe overblik over computersi Dette vurderes pt. i en arbejdsgruppe om begrænsninger. Herefter vil det første skridt sandsynligvis blive at introducere compu ver kan sammenlignes. Et mere fremad de har en godkendelse i overensstemmelse i at analysere forskellige alternativer i betragtning af de økonomiske fordele, udformning af autoværn mv. Der er rettet relser til Eli om mulig anvendelse af com Computational Mechanics, under TC testkøretøjet, således at resultater fremo Der er helt klart et behov for udvikling af men også ud fra de muligheder, der ligger 226, WGI Safety Barriers. gen overskygger det reelle bag modellen. Der er desværre en tendens til, at præ Fremtiden computersimulering, ikke mindst i mation af kabinen. beskrivelse af bilens interiør og derfor påkorslen. anvendt, feks, træ og plastic, samt bedre beskrivelse af j ordforholdene under kommet en række europæiske USA. Inden for de senere år er der er først og fremmest et værktøj, som er udviklet og anvendes i

11 i I Vejbelysnings materiel Udbuds- og anlægsforskrifter for vejbelysningsmateriel er langt om længe blevet færdig og god kendt af Vejregelrådet. Udbuds- og anlægsforskrifterne udsendes nu til høring ien fire måneders periode frem til 1. august2003. Af civilingeniør Tim Larsen, TL Engineering, sekretær for arbejdsgruppe 6.0 Baggrund Udarbejdelse af Udbuds- og anlægsfor skrifter for projektering af vejbelysnings materiel blev startet i 1994 af den daværende Vej regelprojektgruppe 5 Færdseisregulering og udstyr. Der blev udarbejdet følgende kommis sorium for arbejdet: 4 Armaturstuds (se bilag 2) Mastestuds (se bilag 2) Arm (se blag 2) Cenlerlinie arm Armaturstuds 3 ±105 (se bilag 2) Arbejdsgruppen amnodes om at foretage en kritisk gennemgang af vejregelhæfter for i ejbelvsning og på det grundlag at foreslå indhold af en AAB for vejbelys ningsmateriel saint udarbejde forslag hertil. Der tages hensyn til relevant CEN arbejde i det omjång dets resultaterfrem kommer i tide. I 1995 blev der så nedsat en arbejds gruppe Vejbelysningsmateriel til at varetage opgaven. I sommeren 1999 skete der en ændring i vejregelorganisationen, hvor bla. Vejre gelprojektgruppe 5 blev opdelt i to nye vejregelprojektgrupper, Vejregelprojekt gruppe 5 Trafikteknik og Vejregelgruppe 6 Vejudstyrsmateriel. Arbejdsgruppe Vejbelysningsma teriel overgik ved opdelingen til Vejregel projektgruppe 6 og ændrede navn til arbejdsgruppe Vejbelysningsmateri E I 0 0 I Mgntageåbrijpg / min. 75x400 Montageåbning min. 75 x 400 Udarbejdelsen af vejreglen blev færdig gjort af arbejdsgruppe i efteråret 2002 og efterfølgende forelagt arbejds gruppe S til kommentering. Den ændrede struktur i vejregelarbej det, der blev indført den 1. august 2002 medførte bla. nedlæggelse af alle projekt grupper, og en efterfølgende nedlæggelse af Arbejdsgruppe med virkning pr. 31. december 2002, hvor den blev fusio neret med arbejdsgruppe 6.10 Vejafmærk ningsmateriel til den fælles arbejdsgruppe 6.0 Vejudstyr, bevirkede, at færdigredige ring af nærværende vejregler er udført af arbejdsgruppe 6.0. Den 4. marts 2003 blev vejregelforsla Note: 0 0 Karebane \ Fodpiade j_ (se bilag 3) Ubenævnte mål er i mm. Hm = nominel mastohojde Hd = dimensionerende mastehojde LpH = lyspvnkthojde Illustration fra bilag I iaab får lilaste,: i b mi 0 0 Korebane Kabelhul i på hver side ca.60x120 Betonpiade DANSK VEJTIDSSKRIFT i 1

12 1/8 get godkendt Vejregelråciet til delse til horing med høringsfrist frem til I. august Hvis alt går vel, vil Vejregelforslaget kunne hentes fra nettet (www.vejregler.dk under fanen Vejregelforslag) senest mo marts af udsen ulti Vej reglen Vejreglen giver et grundlag for udbud og udførelse vejbelysningsmateriel. des at der opnås en ensartet holdning blandt projekterende, leverandører, kanter og entreprenorer til neringsgrundlag, materialevalg, debehandling og montage. Herved opnås en lettelse ved delse afudbudsmateriale, afgivelse bud og ti lbudsvurderingen. mæssigt stilles der nu også de samme litetskrav til det udførte arbejde. Vejreglen indeholder følgende vej regelhæfter: af bla, såle fabri dimensio overfla udarbej af til Udforelses kva Vejledning Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) o Fundamenter o Master o Armaturer og lyskilder o Montage Paradigma for særlig arbejdsbeskrivel se (SAB-P) Paradigma for tilbuds- og grundlag (TAG-P) Paradigma for tilbudsliste (TBL-P) afregnings Vejreglen indeholder ingen normer og retningslinier. Det er valgt, at opdele vej reglen i fire separate emner/hæfter for så vidt angår AAB erne, hvorimod hæfterne for SAB-P, TAG-P og TPL-P omfatter alle de enkelte emner. Denne opdeling er foretaget for af opnå en forenkling ser uden for mange gentagelser. Ved den praktiske anvendelse er det dig muligt at opsplitte hæfterne for P, TAG-P og TPL-P i de enkelte emner, hvis udbuddet fx kun omfatter en maste leverance. De almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB er) kan således anvendes i et af de enkelte beskrivel sta SAB kon kret udbudsmateriale enten individuelt eller samlet. Konsekvenser Ved udarbejdelse af udbuds- og forskrifterne er der opstillet krav til materialer og udførelse, hvilket skulle give en bedre holdbarhed og med længere levetid for vejbelysningsma teriellet. Anlægsomkostningerne tes at blive en smule større, mens og vedligeholdelsesomkostningerne i vejbelysningsrnateriellets levetid tes at blive mindre, således at de samlede omkostninger målt over anlæggets ventede levetid skønnes at blive neutral. anlægs minimums der forven drifts forven for udgifts I 25th International i Baltic Road Conference I and Exhibition I Dansk Vejtidsskrifts sidste nummer var der en omtale 25th International Baltic Road Conference and Exhibition, som afholdes i dagene august i år i LITEXPO Exhibition Center i udkanten af Litauens hovedstad. Vilnius. Det lige program for konference og udstilling er nu kommet. Programmet starter søndag aften med velkomstreception, og mandag formiddag er der åbning Mandag eftermiddag og tirsdag dag er det tekniske program opdelt i 2 x 3 parallelt forlobende sessioner. mens grammet slutter tirsdag eftermiddag med en paneldiskussion og afslutningsceremo ni i plenum. Onsdag er afsat til en række tekniske heldagsture. af ende af konference og udstilling. formid pro Udstillingen er en integreret del ferencen. Her er emnerne maskiner til vejanlæg og vedligeholdelse, vej- og projektering, vejudstyr, materialer til vejog broanlæg. vejlaboratorier og udstyr samt trafiksikkerheds- og sikkerhedsud styr. Prisen for deltagelse i 25th nal Baltic Road Conference and on udgør 520 EUR for tilmelding for 1/6., 620 EUR perioden 1/6 og 700 EUR efter 1/8. For ledsagere er prisen holdsvis 200 EUR, 250 EUR og 320 EUR med de samme skilledatoer. Yderligere oplysninger og tilmelding til konference og udstilling kan fås på mesiden eller hos NVF s danske afdeling c/o Vejdirektora afkon bro Internatio Exhibiti hen hjem tet, Niels Juels Gade 13, Postboks 9018, 1022 København K, hvor endeligt gram også kan fås. (CJH). pro j i DANSK VEJTIDSSKRIFT

13 GOLF & FRITID q 150 i SELANDIA-CEU, SLAGELSE MAJ HAVE & LANDSKAB 2003 BEPLANTNING & BEPLANTNINGSUDSTYR GRÆSPLEJE, MASKINER & REDSKABER GRAVNING & JORDFLYTNING BØRNS UDERUM SKOVUDSTYR KIRKEGÅRDE Jernbjerggården, C. A. Olesensvej, 4200 Slagelse & ORGANISATIONER BELÆGNINGER & INVENTAR FORSKNING, UDDANNELSE MIUØVENLIG DRIFT OG PLEJE INDEN FOR PLANLÆGNING, ANLÆG OG DRIFT AF UDEMIUØET SKANDINAVIENS STØRSTE GRØNNE FAGUDSTILLING MED ALT GRØNNE SEKTORS UDSTILLING VELKOMMEN TIL DEN I r L-03.dk Flere besøg! Flere udstillere! Have & Landskab )O cXJ Udstillings-år UdsIiIlee 4Besçjende SKOV & NDSKAB (FSL) Tlf HAVE & LANDSKABSRÅDET Tlf DANSK VEJTIDSSKRIFT I

14 belægninger bekæmpelse på del afvores udendørs omgivelser. dem. Hidtil har man overvejende og kan efterhånden ødelægge belægningerne usikre at færdes på belægninger, der udgør en vigtig Det ser ikke pænt ud, gør i DANSK VEJTIDSSKRIFT 10 år alt efter, hvor giftige midlerne er. Når ken tlf: Ü00. senest den 1. januar Samtidig for aler inden den I. januar Aftalen kunne bruge pesticider, hvor det er meget kommuner, hvorefter den samlede aftale Målet med at indgå aftalen om udfas blandt andet, at det offentlige skulle gå Schweiz er mest restriktiv med et totalt forbud mod pesticider på både offentligt kommuner, der efter lokal beslutning und kæmpelsesmidler. Godkendelsen gælder 5- Glyphosat midler ikke tilladt på i parker osv. vil blive evalueret i løbet af sommeren. gen skulle være afsluttet senest den 1. ning afpesticider på offentlige arealer var arealer. Norge har en frivillig aftale om at nedbringe forbruget af pesticider. brugen. I europæisk sammenhæng er forrest i bestræbelserne på at reducere iværksætte en afviklingsplan inden den 1. Danmark i front i forhold til indsatsen for skulle holde op med at bruge pesticider indebar, at kommuner og amter skulle svært eller dyrt at undvære dem. Afviklin stats- og arntsveje. I Sverige er der mange lader at bruge pesticider på veje, fortove, gik ud på, at alle kommuner og amter ikke at anvende pesticider ved driften af ticider på alle offentlige arealer. Aftalen pligtede staten sig til et stop på egne are lingsperiode på tre år, hvor man fortsat skemaer til stat, amter og kommuner med opfølgende interviews i alle amter og en aftale om at udfase bruge afpes og privat ejede veje. fortove og lignende Staten, kommunerne og amterne indgik i Pesticiderne på vej ud af vejdriften januar Derefter var der en afvik januar Netop nu udsendes spørge Miljøstyrelsen skal godkende alle be befæstede arealer -J.t. -- k -.L - bades fra wwwslwvoglandskab.dk iiiider Gratis hæfter ol. eller kan fås i Miljobuiil bekæmnpl lsesstrategier og gives Ji/æ/ til dosering og redskabsvalg. Hæftet kan down skal bekæmpes uden pesticider, da der ikke glyphosat som aktivt stof, blandt andet Miljøstyrelsen bekæmpelsesmidler med der er risiko for udvaskning. Det betyder i praksis, at ukrudt på belægninger fremover deres igen. I efteråret 2000 revurderede af sand, grus, fliser, sten og lignende, fordi godkendelsen udløber, skal midlerne vur bekæmpelse på be/ægninger. I hæftet er defineret ved/igeholdehvesnii-eauei; /ore.slaet Figur I kai & Landskab og.t!il/ovrirl lve,i udgav i lu,veln/il r.oo2 lui/tel L J.rudis ; :; : -_-_ -. -.,.. i._:- - : -,:. -- -: iw LY. :.. SKOV 8 LANDSKAB (FSL) OG M(LJBS rykelsen på belægninger Ukrudtsbekæmpelse K : %-..; --. : Roundup. Vurderingen førte til, at midlerne ikke længere må bruges på belægninger I Skov & Landskab (FSL) grundvandet. R Af Seniorråcigiver Polle Kristoffersen pesticider. De kan imidlertid være en trussel mod miljøet, især bekæmpet ukrudtet ved hjælp af andre arealer med faste Ukrudts stier, parkeringspladser, torve og Ukrudt er en trussel mod fortove,

15 se af Miljøstyrelsen og derfor ikke må de ikke er godkendt til ukrudtsbekæmpel sandsynligvis lægges om 10 år tidligere.t, ø, s Normalniveau 0 b Uge i øjeblikket findes midler, der er godkendt lokale tilpasninger godkendes, og fælles for disse midler er, at bekæmpelse m et almindeligt fortov ukrudtlm 2. den tilladelige ukrudtsmængde. Det svarer Forudsætning: Nar man iværksætter stra i perioden fra april til september med in tensiv indsats i maj, juni og juli. tegien, mà der højst være en fjerdedel af til en dækningsgrad pa 0,25 procent 25 cm2 Gennemførelse: Ti termiske behandlinger rammer ukrudtet og ikke belægningen. Begrænsningen i anvendelse af glyphosat til formålet. Undtagelsen er nogle få mid ler, som skal udbringes sådan, at de kun midler gælder også for kanter langs asfalt belagte stier og veje, hvor der er en græs tive midler op. Dette har typisk været grænset, er der dukket en række alterna bevokset grusbefæstelse. de pesticider de seneste år er blevet be I eddike og forskellige salte. Lovgivningen midler bestående af hvidløgsekstrakt, kræver, at også alternative midler skal sig med Ca. 1% dækningsg, ad per åm: Fom at undgår dette, er det nødvendigt at sæt metoder er ikke i stand til atjjem ne etable ret ukm udt og skal dcifbr sættes ind tidli gere, end hvis mnamm anvendte pesticide, i driften. Figur 3. Uden bekæmpelse, og nåm sliddet ikke er tilsti ækkeligt, vil ukrudt udvikle Figur 2. Eksempel på udfor,nning af strategi. Den mørke kurve viser hvordan ukrudtet udvikler sig fra marts til oktobe,; når stra te ind med behandlingem: De pesticidfri tegien med 10 termiske behandlinger gennemføres. Takkerne markerer effekten afbehandlingerne. Den lyse kurve vise,; hvordan I takt med, at mulighederne for at anven salt nogensinde blive godkendt. Anderle des er det med produkter indeholdende slåede strategi. Strategierne skal betragtes som overordnede tomnmnelfingerreglerfor bekæmpelsen. I nogle situationer vil de kræve ukrudtet ville have udviklet sig uden bekæmnpelse. Forskellen mellem de to kurver er den effekt, man får af at gennenijåre den fore mentation for, at midlerne har en effekt til hensyn til udseendet være i højsædet, og målet være en ukrudtfri belægning. Andre januar Der er dog en mulighed for anvendes. Godkendelse kræver bla. doku det formål de ønskes godkendt til, og at deres giftighed og påvirkning af miljøet er eddikesyrebaserede eller midler baseret på dokumenteret. Formentlig vil hverken fedtsyrer, hvor der findes produkter god kendt også til brug på befæstede arealer. de er det en fordel at tilrettelægge indsat sen i forhold til veldefinerede niveauer. er de også omfattet af aftalen om udfas midler er godkendt efter kemikalieloven, ning og vil ikke kunne bruges efter den I. at lade evt, dispensation til brug af disse midler indgå i forhandlingerne om videre førelse af aftalen om udfasning afpestici belægningerne lever op til deres æstetiske der på offentlige arealer. des før tiden. På nogle belægninger vil formål, praktiske funktion og ikke nedbry Formål med bekæmpelse Bekæmpelsen af ukrudt skal sikre, at ver ødelagt af ukrudtet. Af praktiske grun et passende niveau, der sikrer et accepta belt udseende, og at belægningen ikke bli steder skal bekæmpelsen holde ukrudtet på Uden bekæmpelse bekæn1pet, vil dække 1% mere afbelæg kan ukrudtet tage over Forsøgene viser, at ukrudt, der ikke bliver ningen for hvert år. Det vil vokse i alle belægningen, hvis der ikke er et naturligt fuger og efterhånden brede sig ind over at spire, vokse og kaste frø i løbet af få re kvadratmeter tæt bevoksede fuger på 1-2 år. Det ser ikke pænt ud, ligesom det gør slid. Enårig rapgræs kan for eksempel nå belægningerne usikre at færdes på og uger, og en enkelt plante kan blive til fle efterhånden kan ødelægge dem. Uden Dog er det sådan, at når de alternative række forskellige bekæmpelsesstrategier svarende til fire vedl igeholdelsesniveauer. omkostninger. end normalt, hvilket betyder øgede I aftalen om udfasning af pesticider ind foretages forskning og udvikling til at gik. at der i udfasningsperioden skulle at udfase pesticiderne. Der blev også understøtte forvaltningernes arbejde med Fireårigt forsøg har givet resultater identificeret to problemområder; befæstede arealer og græsboldbaner. og Danmarks JordbrugsForskning gen belægninger har Skov & Landskab (FSL) nemført et treårigt forsøg i fem kommuner pesticidfri metoder og strategier. På grund og et amt, I forsøget er afprøvet en række model, der kan sirnulere, hvordan ukrudtet vil udvikle sig over tid i forhold til en lag af resultaterne er der udviklet en bestemt bekæmpelsesstrategi. Dette arbej udgør et særligt problem i /brhold til ukrudtsbekæinpelse. De, ikke noget de danner grundlag for anbefaling af en Fire mulige niveauer vælge det rette vedligeholdelsesniveau er Som hjælp til at prioritere arealerne og Figum 4. Midtem helle, og skillerabatter naturligt slid, og bekæmpelsen cm ofte mnastel og skilte. Desuden er de, ofte en ikke ubetydelige gene/b, tm ajïkken og der,ned en sikkerhedsrisiko /br mnedarbejdem mie, de, skal foretage bekæmnpelse DANSK VEJTIDSSKRIFT i 5 vanskeliggjom t af at de, er placeret Til at komme med løsninger på de faste

16 set helt fri for ukrudt. Omvendt er det sam veau og oprydningsniveau. I hæftet udgivet i oktober 2003 præsenteres niveau Kravene til kvaliteten beskrives ved hjælp holde fine granitbelægninger foran rådhu erne, og der gives eksempler på, hvilke vene bruges som grundlag for at vælge niveau og til at kontrollere, at man rar den kvalitet, man har bestilt. Som eksempel er det sikkert rimeligt at af tilstandskrav, der præcist definerer, anlægstyper man typisk vil bruge dem på. Ukrudtsbekæmpelse på belægninger veau, normalniveau, minimumsni niveauer som vil dække de fleste behov. De fire niveauer betegnes hhv. maksimalni hvordan arealerne skal se ud. Tilstandskra i DANSK VEJTIDSSKRIFT med et fugeareal på 8%. Modellering af strategier af fortovsfliser med bånd af chaussésten Strategierne er baseret på en belægning fra 3 års forsøg på 6 lokaliteter i landet. I for de enkelte gennemførte strategier. løbende registreret og sammenholdt med de leder i bestemmelsen af dækningsgraden lige parceller. Ialt indgår videobil filmning på 289 forskellige datoer af samt linger. Registreringen er udført som video disse forsøg blev ukrudtets dækningsgrad årlige termiske og/eller mekaniske behand Strategierne er modelleret ud fra en mate matisk model, der er baseret på resultater behandlinger, der har været udført siden sidste registrering. I alt blev der på 272 parceller udført forskellige strategier med 0-14 kan kontrollere dets vækst og udvikling. kan fjerne etableret ukrudt, men primært sats, der ydes, ikke giver det ønskede resul en strategi, idet disse metoder normalt ikke tat. Specielt med pesticidfri bekæmpelses bekæmpes. er der en risiko for, at den ind Uden en fastlagt strategi for hvordan, hvor vendigt at vælge en bekæmpelsesstrategi. når og med hvilke midler ukrudtet skal Efter at have fastlagt et passende niveau for arealernes fremtoning ved at vælge et af de fire vedligeholdelsesniveauer er det nød metoder er det vigtigt at vælge og fastholde bekæmpelse på befæstede arealer Strategier for pesticidfri og design blevet mere påkrævet. uanset hvilken driftsmetode der skal anven fremherskende metode. Med kravene om pesticidfri bekæmpelsesmetoder er fast læggelse af realistiske niveauer baseret på anlægstype, placering, teknisk opbygning Valget af niveauer er hensigtsmæssigt, med alle fire niveauer, fordi forskellige sésten ved en rundkorsel på landet. Som man som regel have brug for at arbejde realistisk på en midterhelle med chaus forvalter af veje og tilstødende arealer vil anlægstyper stiller forskellige krav. me niveau ikke nødvendigvis fornuftigt og des på arealerne, også da pesticider var den jekt blevet defineret fire vedligeholdelses der i forbindelse med det gennemførte pro til 80 kg gas/ha for at opnå fidd effekt uanset ukrudtsmængden. 80 kg gas/ha, 40 kg gas/ha, 20 kg gas/ha og 10 kg gas/ha. lj pisk skal der anvendes op medforskellige doseringet: På billedet er derfra venstre behandlet med 120 kg gas/ha, strækkelig effekt. Effekten kan kontrolleres i ed på et græsareal at foretage behandling Figur 6. Det er afgørende or resultatet, at de enkelte ternuske behandlinger har til belægninger gives forslag til strategier pågældende niveau. Tallene viser i hvilke behandlingen udføres. I hæftet Ukrudtsbekæmpelse på normalniveau og minimumsniveau. hvilke man så kan vælge, hvilken dag uger, der skal behandles, og inden for der, der skal til for at opretholde det for hvert niveau. Strategierne beskriver, le dækningsgrad, hvilket vil sige o. af den til tilstandskravet hørende maksima ved årets begyndelse er op til en fjerdedel gerne ved årets start. I modelleringen af de 0,25% og 1,25% for hhv. maksimalniveau, hvor mange behandlinger og hvilke meto næsten ikke. Fra april til august vokser det forslagene til strategier begynder behand lingerne tidligst i anden halvdel af april. må ikke være større end ved starten af aret. det fra midten af maj og resten af året. I Hvis man ikke behandler, viser det sig, ikke må overstige tilstandskravene. Den maksimale forekomst af ukrudt Mængden af ukrudt i slutningen af året behandlinger: af, hvor meget ukrudt der er på belægnin at tilstandskravene typisk bliver overskre Mængden af ukrudt afhænger i høj grad enkelte strategier er der regnet med, at der Før det tidspunkt vokser ukrudtet normalt defineret to forhold, der udløser behand unger og dermed bestemmer antallet af Ved modelleringen af strategierne er der Fastlæggelse af behandlinger i græsset og andre metoder må vælges. voksning afgræs. Flainmebehandling af ukrudtet kan vanskeliggøres pga. brandfåren nogen umiddelbare løsninger pa. Selv i ni e belægninger af høj kvalitet sker der ind Figur 5. Indvoksning af ukrudt i asfaltbelægninger er et særligt problem, der ikke er

17 til gengæld kraftigt, og bekæmpelsen har stor effekt i denne periode. I oktober vil hovedparten af ukrudtet visne ned som følge af nattefrost og aftagende livspro cesser, og nyvæksten er herefter begræn set. Derfor slutter bekæmpelsen normalt senest med udgangen af oktober. Metoder til pesticidfri bekæmpelse Der findes principielt to bekæmpelses principper for pesticidfri metoder; termi ske og mekaniske metoder. Termiske metoder varmer ukrudtet op så planternes celler sprænges, væsken for damper og planten svækkes. Flere behandlinger vil efterhånden udsulte ukrudtet. Behandling af sm planter kan opvarme og ødelægge lavtsiddende vækstpunkter, så planten dør med det samme. Fuld effekt kræver, at alle overjordiske dele blancheres. For etableret ukrudt vil det typisk betyde, at det yderste af planten brænder væk ved flammebe handling. Det er ikke et mål i sig selv, men en følgevirkning af den nødvendige dosering. Efter varmebehandling visner det blancherede ukrudt. Hvis det visne materiale ikke fjernes, vil det brænde væk ved næste behandling. De vandbaserede metoder kan få stort ukrudt til at falde sammen, hvilket kan hindre varmen i at nå ned til de lavtsiddende dele af planten. Flammebehandling og dampbehandling har efter al sandsynlighed samme effekt ved de samme mængder energi. Redskaber til flammebehandling bruger gas som brændstof. Forbrændingen foregår enten ved en åben flamme eller under en lukket skærm. Under skærmen kan man opnå temperaturer på op til 900 C. Effek ten består dels i den direkte påvirkning fra skrå flammer, der når belægningen, dels af den varme luft under skærmen og strålevarme fra et eventuelt varmeskjold. Redskaber til dampbehandling bruger typisk brændselsolie som energikilde. Princippet er at opvarme og fordampe vand og herefter bruge faseskiftet fra damp til flydende vand til at overføre varme til ukrudtet. Når vanddamp kondenserer og vender tilbage til flydende tilstand, afgives den energi, der er tilført for at omdanne vandet til damp. Det er Ca. tre gange den energi, der skal til for at opvarme vand til kogepunktet. Metoden kan overføre store mængder energi med små mængder vand. Vandforbruget er typisk ned til 0,05 l/m2. Dampen udbringes under en tætsluttende skærm for at opnå den bedste udnyttelse. men kan også udbringes med lanse. Børstebehandling virker ved den meka niske påvirkning af plantens ovetjordiske dele. Behandlingen kan dels fjerne noget af planten, dels beskadige dens blade. Skader ne får væsken fra cellerne til at fordampe, og det udsulter planten. Flere behandlinger vil efterhånden få en del af planterne til at gå ud. Denne effekt opnås bedst i tørt vejr. I fugtigt vejr vil en del ukrudtsplanter blive Figur 7. Et typisk redskab til ukrudtsbe kæmpe/se er den traktor inonterede gasbrænde,: Bredden på sådanne fladebræn dere varierer fra 0,75-1,2 in. For at opnå en dosering på 80 kg gas/ha skal der anvendes en freindrijihastighed på 1-2 km/i afhængig af valget af redskab. revet op med rod. Det kræver dog, at de er mindst 5 cm. sådan at børsterne kan fa ordentligt fat i dem. Derfor bruges børstebehandling normalt kun til oprydningsni veauerne og i minimumsniveauet. Børst ningen fjerner vækstmateriale på belæg ningen og hindrer derved nyt ukrudt i at etablere sig. De vigtigste ulemper er, at børsterne slider på belægningens overflade og kan fjerne materiale i fugerne. Børster ne kan desuden hvirvle støv op, hvilket kan genere både forbipasserende og maskin fører. Problemet er mindre i fugtigt vejr. Sådan anvendes strategierne Det er en forudsætning for strategiernes effektivitet, at de enkelte metoder har til strækkelig virkning på ukrudtet. Kravet er, at hver termiske behandling skal have 90% effekt på dækningsgraden efter tre dage. På det tidsptinkt har man den mak simale effekt. Ukrudtet er endnu ikke begyndt at vokse igen, og nyt ukrudt har ikke haft tid til at komme i gang. I simu leringerne er der regnet med, at hver ter misk behandling med det samme reduce rer ukrudtsdækket med 90% og samtidig mindsker genvæksten med 20%. De mekaniske metoder som børstning skal reducere ukrudtet med 90% med det sam me for at være effektive i strategierne. Før man iværksætter sin strategi, kan det være nødvendigt at reducere mæng den af ukrudt ved hjælp af en oprydning. Som tommelfingerregel må der kun være en fjerdedel af den tilladte ukrudtsmæng de, når strategien iværksættes. Det er for udsætningen for at kunne opretholde niveauet gennem vækstsæsonen. Ønsker man for eksempel rnaksimalniveauet, må ukrudtet højst dække 0,2596o afbelægnin gen, når bekæmpelsen begynder. Tilpasning af strategierne En række forhold påvirker mængden af ukrudt dels ved opstart afbehandlingerne og dels i løbet af vækstperioden. Belægningens fugeareal er afgørende for mængden af ukrudt og dermed for den indsats, der skal til for at opretholde et bestemt niveau. Fugearealet kan variere fra 0% af arealet på udstøbte belægninger til 25% på belægninger af knoldebro. Strategierne er baseret på et fugeareal på 8%. Derfor kan det være nødvendigt at skrue op for antallet af behandlinger, hvis fugearealet er stort. Et stort slid på arealet kan betyde, at man kan reducere antallet af behandlin ger. Sliddet fra kørende og gående og fra den almindelige renholdelse har stor betydning for mængden af ukrudt. For eksempel er det ikke altid nødvendigt at bekæmpe midt på gågaden, mens kanter ne kræver det antal behandlinger, strategi erne foreslår. Her står i mange tilfælde bænke, cykelstativer og lignende. Sliddet under dem er lille, og fejemaskinen kan ikke nå ind under. Meget slid på dele af et areal kan betyde, at man kan opretholde maksimalniveauet med en pletvis indsats under inventar og ved facader. Nogle arter er sværere at bekæmpe med termiske metoder end andre. Effekten afhænger blandt andet af, om planterne er en- eller flerårige, og hvor vækstpunktet sidder. Desuden spiller det en rolle, hvor gamle planterne er, og hvornår på året bekæmpelsen foregår. Enårigt ukrudt og nyspirede frøplanter kan typisk bekæm pes med en eller få behandlinger. Flerårigt ukrudt, for eksempel mælkebøtter, skal udsultes med mange årlige behandlinger. Jo højere vækstpunktet sidder, jo lettere er det at bekæmpe. Græsserne har for eksempel et lavt vækstpunkt, hvilket bety der, at de er i stand til at vokse videre efter den termiske behandling. Også enårig rapgræs kan være meget vanskelig at bekæmpe, fordi den vokser og sætter frø hele vinteren. Vinterens saltning kan ænd re ukrudtets sammensætning i retning af mere salttolerante arter. En del af disse er svære at bekæmpe med termiske metoder. De fremtidige perspektiver I 2003 vil effekterne afpesticidaftalen bli ve evalueret, men man kan konstatere, at der allerede i dag findes metoder, som kan holde ukrudtet væk fra belægninger uden pesticider. Ulempen er, at driften er dyrere. Udviklingen afpesticidfri metoder er end nu i en startfase, og teknologien kan givet udvikles yderligere. Det tog 30 år at udvik le effektive kemiske bekæmpelsesmidler. Man er godt på vej til at nå det samme resultat med pesticidfri metoder på den halve tid. Der er intet, der indikerer, at der fremover vil fremkomme pesticider til brug på belægninger, der vil have samme effektivitet, som de der har været anvendt hidtil. Derfor er vejen frem en videreud vikling af de pesticidfri metoder DANSK VEJTIDSSKRIFT i 7 A

18 omkring en fjerdedel. ældre, og i 2030 vil det stige til borger i 2020 vil være 65 år eller i Europa stiger Det forventes, at hver femte EU markant i hele Europa. ældre borgere - hvad med i DANSK VEJTIDSSKRIFT den baggrund fremhæver hun, at det er langt mere sikkert for ældre trafikanter at i køre egen bil end at færdes til fods. fra forskellige lande i EU og i USA. På Figur 1. Mobi/iteten er vigtig beholder kørekortet op i en høj alder af de ældre både mænd og kvinder Hvad kan man læse ud af uheldsstatistik hed? Blomqvist har undersøgt statistikker de ældre medborgere. En stigende andel kerne med hensyn til ældres trafiksikker Trafiksikkerheden for de ældre de ældres mobilitet. Mobiliteten er vigtig Aktive ældre har et bedre helbred (ETSC) satte fokus på dette tema i årets heder for vejtrafiksikkerheden). Hun har gennem flere år forsket en del i ældre tra aldrende Europa: Udfordringer og mulig Opportunities for Road Safety (Det de Ageing Europe: The Challenges and portinstituttet VTI i Sverige og omhandle Dette års indlæg blev fremført af Liisa som hvert år afholdes i januar i Brussel. European Transport Safety Council European Transport Safety Lecture, Hakamies-Blomqvist fra Vej og Trans fikanters forhold. Atkins Vejtrafik og Sikkerhed i trafikken, at det ses i sammenhæng med være mere aktiv, og aktive ældre har et klare sig selv, er livskvaliteten højere og miske konsekvenser mangler dog fortsat. ældre i transportsystemet og ældres risiko Det er derfor vigtigt, at når vi taler om teret til funktionel kapacitet, og når ældre behovet for offentlig støtte mindre, og det udgifter. En samlet analyse af de økono sundere helbred. Sundhed er direkte rela sparer i sidste ende samfundet for store medborgere. Når man er mobil, kan man også for de ældre har tilstrækkelig funktionel kapacitet til at lykker I forhold til andelen af befolkningen er de især også for ældre overrepræsenterede i personskadeu deres rejsevaner og deres fysiske skrøbe re. Det hænger naturligvis sammen med transportmidler og færdes som fodgænge når de bruger offentlige Af Lene Herrstedt, Civ.ing. Ph.O. Antallet af er anderledes. Det hænger sammen med både svagheder og styrker færdes med stor livserfaring, og de er hos de ældre bilister. De ældre bilister c) Ulykkesmønstret for de ældre bilister med alderen tendensen i en ulykke. bilister har en øget risiko for at komme skabeligt belæg for at sige, at de ældre b) Der er ikke noget overbevisende viden blive skadet eller dræbt i trafikken. Det ulykke. alvorlig skade, når de kommer i en der gør, at de har sværere ved at undgå skyldes især den øgede skrøbelighed, a) ældre bilister har en øget risiko for at ponering. Blomqvist har analyseret risiko skellige eksponeringsmål: ulykker i for for ældre bilister ved at gøre brug af for den. Risiko er ulykker set i forhold til eks og at de udgør en fare for trafiksikkerhe Hun konkluderer følgende: bilister er en meget udsat trafikantgruppe, Der er en generel opfattelse af, at ældre hold til population, i forhold til kørekorts indehavere og i forhold til rejselængde. for ældre bilister Myten om oget risiko for trafikulykker ældre fodgængere sammenlignet med er større for de en for at blive dræbt i trafikken drastisk også, at efter 60-års alderen stiger risiko ældre bilister. af skrøbeligheden. Statistikken viser da udsat for at blive alvorligt skadet på grund lighed. Når de kommer i uheld, er de mere trafiksikkerheden. portsystemet og påvirke mange facetter i samfundet, og det vil medføre nye krav til trans fordelingen vil komme til at præge En så markant ændring afalders ældre medborgere over 65 år stige / de kommende 30 år vil antallet af trafiksikkerheden?

19 kryds, som de oplever som uoverskue bag forslaget. Screening af ældre bilister om farerne i trafikken, udgør en min dre andel. for dem rate hastigheder. Det er en styrke hos hed og erfaringsmæssig forudseenhed ture og forsøger at undgå de store vej cerede trafiksituationer og under tidspres, er højere, mens andelen af de ulykker, der kan undgås ved forsigtig de ældre bilister. Ulykkesmønstret for de ældre bilister er derfor præget af, at lige og farlige. De foretrækker mode i deres bilkørsel. De tager ikke chan som i kendte omgivelser. De kører kortere generelt meget defensive og forsigtige andelen af ulykker, der sker i kompli Indførelse af en generel screening vil mænd ster er ikke cost-effectiv og vil ikke give nogen trafiksikkerhedsgevinst. Det vii dag ved om ældre bilister er base af de ældre. Trends for trafiksikkerhed i fremtiden ulykker, udelukkes fra muligheden af at men i al almindelighed. Hastigheden er et Massive oloo - mm. o200 Referencer: re for ældre bilister også for bilister for de ældre bilister at håndtere sådanne En række af de forbedringer, der kan gavn for de fleste. fikanter at færdes i trafikken, vil være til Det gør hele krydsningsmanovren lette andet godt eksempel. Undersøgelser har (hvor den ældre bilist vil være den skyldi gøre det bedre og sikrere for de ældre tra Men generel screening af alle ældre bili behøver at koncentrere sig om en enkelt trafikale situationer. hastighed end, det den ældre indfiettende veauet vil formodentligt gøre det lettere ge) øges, når modparten kører med højere 1998). En begrænsning af hastighedsni bilist forventer. (Keskinen, Ota og Katila; vist, at sandsynligheden for fletteuheld trafikstrøm af gangen. Blomqvist gør opmærksom på. at der derfor også kan være andre dagsordener igen og igen. Forslaget bruges ind imel lem af politikere til at vise, at de vil gøre sikker på, at det havde en tilstrækkelig stor sikkerhedsmæssig effekt. Men det er Der findes ikke tilstrækkeligt sikre metoder til at vurdere, hvilke bilister der færdes sikkert, og hvilke der ikke gør. Ifølge Blornqvist er alle forsøg på at alle bilister over en bestemt alder med det Forslag om at indføre generel screening af som er farlige i trafikken, kommer op formål at identificere de ældre bilister, samtidig store kommerciel le interesser noget for trafiksikkerheden, og der er end trafiksikkerhed, der ligger til grund for at forslaget popper op igen og igen. kun kan forventes at give en sikkerhedsgevinst og være cost-effektiv, hvis det anvendes på små grupper af ældre bilister, at indføre generel screening af alle bilister et stort indtjeningspotentiale heri for de, over en bestemt aldersgrænse, ligger der der udvikler screeningsmetoder og får teret demens i begyndende eller stærkere grad og reduktion af kognitive funktioner. de en høj-risiko gruppe som f.eks. min dre grupper af ældre, der har fået konsta kunne måske accepteres, hvis man var dem optaget i en Europæisk standard. Det meget vanskeligt at påvise en klar sam bilisten og risiko, blandt andet fordi trafikulykker er en meget sjælden hændel menhæng mellem enkelte funktioner hos se for den enkelte bilist. gevinst ved at indføre generelle screenin dokumentere en sikkerhedsmæssig ger af ældre bilister slået fejl. andel af de ældre bilister med demens har konkluderer, at screening af ældre bilister en højere risiko end andre. Blomqvist som i forvejen er identificeret som væren Hvis der bliver indført krav i ELiropa om råddent. De forsøger at undgå de situationer, der kan være vanskelige cer, og de kører sjældent vildt og Der er dog ikke tvivl om, at en mindre i myldretiderne. De foretrækker at køre f.eks. at køre i mørke og ningerne ældes på forskellige måder. ret på fortiden. Der er i dag en stigende andel af kvinder blandt ældre bilister. Man ved, at forskellige årgange i befolk trafiksikkerhed for ældre bilister. vil ældes, ved man ikke. Derfor er det vanskeligt at forudsige fremtidens trends i. især og langt de fleste af de adspurgte bilister views med modne bilister i 60-årsalderen, at køre bil op i 80-årsalderen. Halvdelen per ældre bilist vil falde i takt med, at chauffør for ældre familiemedlemmer. af de adspurgte er fortsat regelmæssigt den i fremtiden vil være, at uheldsraten antallet af ældre bilister stiger. Det ser man allerede i dag en stærk indikation af over 65 r, er deres andel af trafikulykker stater, hvor der er en stor andel af bilister i USA, hvor man har konstateret, at i de ster udgør en langt mindre andel af det mindre end i de stater, hvor de ældre bili samlede antal bilister. forskellig art ikke ville være kommet i som til trods for nedsatte funktioner af tværtimod føre til, at en stor del af ældre, vil det både være etisk og moralsk, men også økonomisk nødvendigt at sikre uaftiængigt liv så længe som muligt. bruge andre transportmidler, som ud fra statistikken har vist sig at være mindre litet forringes. De skal så i stedet for bil køre bil, hvilket medfører, at deres mobi mulighederne for, at de ældre kan leve et I et samfund med et stigende antal ældre Bedre for de ældre er bedre for alle hed og en ringere mobilitet for en stor del forringelse af den samlede trafiksikker sikre. Samlet set vil det føre til en generel Med den livsstil og aktivitet, der i dag kendetegner gruppen af ældre, må man generationer af ældre vil være helt central kerheden i form af fysisk beskyttelse inde forvente, at bilen også for de kommende i sikringen af mobilitet. sådan måde, at sandsynligheden for at fal i bilen og designe trafikmiljøet på et de og sandsynligheden for konflikter mel pe ældre bilister til at klare sig bedre. Det mindske den mentale belastning og hjæl lem fodgængere og cyklister minimeres. design af veje der kan medvirke til at ger, hvor den krydsende trafikant kun drejer sig for eksempel om krydsløsnin Men hvordan de næste årgange af ældre I Sverige har man gennemført inter En sandsynlig trend for trafiksikkerhe Der vil derfor være behov for at øge sik For bilister ved man, at der er bestemte forventer at fortsætte med Europe: The Challenges and Opportuniti Hakamies-Blomqvist, L. (2003): Ageing es for Transport Safet. 2003, Brussel ETSC European Transport Safety Lecture \edligelioldelscsfrit Udemiljo Trafik- og mii jovenlige pullerter Stærke og billige Lav vægt, håndteringsvenlige Vejrbestandige og meget holdbare BYINVENTAR TF.RR.-LI I)ST,R VEJTILBEHØR LEGEPLAL)SREDSKBER Firrna:C9 Udventar ApS Jomfrulokken Randers, DK.. Tlf. (+45) Mai). udventar(agodk. wwwudventar.dk DANSK VEJTIDSSKRIFT i 9

20 Ejby Kommune projekt i trafiksikkerheds trafikuheld, hvor unge er Formålet med Speedbuster projektet er at reducere antallet af mennesker. - Præsentation, DANSK VEJTIDSSKRIFT dræbt i trafikuheld i Speedbusterprojek mært er Speedbusterkampagnetrykket, der årigt demonstrationsprojekt. Baggrunden lokale kræfter. De helt centrale aktører er 50% Speedbusterprojektets i levetid. Og i ingen unge Ejby Kommune er blevet mune. Det er velkendt, at unge mænd at det er de unges projekt. valg, den lokale korelærer og en stribe Antallet affartglade årige bilister Kongstanken i Speedbusterprojektet er, Derfor har arrangørerne lagt vægt på, at Kommune, Tryg i Danmark, Vejdirektora fart, Fyns Amts færdselssikkerhedsud tet, Tryg forsikring, Politiet fra Middel i hele Ejby Kommune er reduceret med Ca. i Ejby Kommune, og i særdeleshed blandt i projektet. Arrangørerne i 2002 var: Ejby tets funktionstid. Det vurderes, at det pri har skabt de opsigtsvækkende resultater. var en kedelig statistik med 6 trafikdræb det undgås at anvende løftede pegefingre tistikkerne. Derfor behandler Speedbu almindelighed. Speedbusterprojektet opfundet, planlagt sterprojektet en rnålgruppe, som er inter essant for færdselssikkerhedsti ltag i generelt er overrepræsenteret i uheldssta te årige i 1999 og 2000 i Ejby Kom i unge mennesker den lille landkommune nied Ca indbyggere på Fyn, blev For at give næring til en bedre trafikkultur Speedbuster projektet - baggrund og idé riode har det bevist sin eksistensberettigelses. og iniplementeret. Speedbusters er et 4- I Speedbusterprojektets I årige funktionspe kommunens ungdom. Lokale kræfter, og i særdeleshed de unges, er centrale for pro Aktiviteterne skal gennemføres inden for bindelse med projektopbygningen. Speedbusters består af to faser. Fase I er delvist militære Flyvestation Vandel. Den ligger i Jylland, er uden for land og lov, hvilket betyder, at alle deltagere er uden tagere personlige fortællinger, erfaringer søgsperiode. strategiske overvejelser, som er ort i for jektets forankring og succes. indebærer blandt andet, at de tilmeldte samt enkelte evalueringsresultater ol. lndledningsvist præsenteres nogle af de kerhed. Det sker på en flylandingsbane med bygninger og bunkeranlæg på den unge skal gennemføre 2-3 aktiviteter, som unges aktivitetsniveau ganske højt. holde en kort beskrivelse af de to faser som giver rettigheder og pligter. Pligterne Den følgende del af artiklen vil inde I år. I det første år, 200 1/2002, var de Fase II er de unges fase. Denne del kan skal gøre kommunen mere trafiksikker. jektdagen på flyvestationen. Tilmeldingen 96 deltagere pr. år i projektets 4 årige for de tilmelde sig efter aktiviteterne på pro en spændende dag, hvor unge får mulig til projektets 2 faser hed for at beskæftige sig med trafiksik for vante omgivelser. Her får de unge del med bilkørsel og diskussioner med rollemodeller. Fase I gennemføres for maks. sker ved underskrift af et aftaledokument, Speedbusters - overordnet indledning Ejby Kommune AfProjektieder Morten M. Westergaard, Et utraditionelt ne skal ændre adfærd og holdninger. I lige hændelser, nutid med svære korselsud ne opleve en dag med følgende indhold: hvis der handles. Mere konkret kan deltager Det gør vi ikke i Speedbusters. Her er fordringer og perspektiv til en sikker fremtid, Kurset indeholder desuden træk fra et fremtid. Fortid med beskrivelse af ubehage for er doseringen af nævnte indlæringse moderne eventyr. Der er fortid, nutid og tionsopbygninger og forandringer i orga informationer frem for alt. udgangspunktet, at viden, vores måde at tioner som Speedbusters er bedst, når følelser og personlige erfaringer. Tempoet lementer sket med vægt på følelser og erfaringer frem for informationer. ledelsen fokuserer og prioriterer facts og sker i et undervisningsmiks med vægt på unges interesse for trafiksikkerhed. Der læringsfase. som er central ved organisa adfærd dannes i et sammenhængende net læreprocessen ved udvikling af organisa kontakten mellem instruktør og deltager vigtig. Der er kun i projektdag på flyvestationen til rådighed. der skal vække de i indlæringen i Speedbusterprojektet er værk, der består af følelser, erfaringer og fortællinger m.rn. er i bund og grund den Effekten af forandringspotentialet i Fase I på Flyvestationen med bilkørsel, begynder Fase 1. Læring og forandringsproces nisationer, hvor deltagerne/medarbejder sådanne situationer er der tradition for, at forholde os på til omverden og vores informationer. En Speedbuster er en ambassadør En Speedbusteryder en aktiv oversættes til fartbekæmper. indsats for at gøre trafikken mere sikker. involveret. Ordet Speedbuster kan for trafiksikkerhed i alderen Speedbusters er et trafiksikker hedsprojekt for og med unge forløb og resultat

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD TOILET OG TØMNINGSFACILITETER BILAG 7.4 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse på belægninger S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N

Ukrudtsbekæmpelse på belægninger S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Ukrudtsbekæmpelse på belægninger S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Indhold Forord... 3 Pesticiderne på vej ud... 4 God investering at bekæmpe... 5 Fastlæg først niveauet...

Læs mere

NAUTIC WC. NyHED. DESIGNED By you NU MED LAV TRYKKNAP OPLEV NAUTIC

NAUTIC WC. NyHED. DESIGNED By you NU MED LAV TRYKKNAP OPLEV NAUTIC NAUTIC WC DESIGNED By you NyHED NU MED LAV TRYKKNAP OPLEV NAUTIC I denne brochure kan du læse om det nye Nautic wc med lav trykknap. De øvrige wc er og Gustavsbergs komplette sortiment finder du på vores

Læs mere

GÅGADE REGULATIV. Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN

GÅGADE REGULATIV. Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN GÅGADE REGULATIV Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN Regulativets bestemmelser m.h.t. gadeinventarets omfang og udformning herunder parasoller, afskærmninger,

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

TEKNISK KRAVSPECIFIKATION SKOLE. Programkoder

TEKNISK KRAVSPECIFIKATION SKOLE. Programkoder Rengøringsservice på skoler og SFO mv. i skal udføres i henhold til nedenstående kvalitetsbeskrivelser i form af rengøringssystemet programmeret rengøring. Hvert enkelt lokale er tildelt et program i form

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Udbudsforskrifter, drift. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter, drift. Vintertjeneste Udbudsforskrifter, drift Vintertjeneste Vintertjeneste med traktor Paradigma for tilbudsliste (TBL-P) Maj 2004 TILBUDSSAMLELISTE I skemaet anføres alle entreprisenumre, der udbydes samtidigt. Der skal

Læs mere

AB Merlegårdsparken II

AB Merlegårdsparken II Loftsrum: AB Merlegårdsparken II Husorden Loftsrummene må ikke benyttes som opholds- eller soverum, og der må ikke opbevares brandbare væsker. Brug af ild eller anden adfærd, der kan beskadige andelsforeningens

Læs mere

Udbud af vintertjeneste 20132016

Udbud af vintertjeneste 20132016 Udbud af vintertjeneste 20132016 Februar 2013 COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg Telefon 7918 1777 Telefax 7545 2245 wwwcowidk Udbud af vintertjeneste 20132016 Februar 2013 Dokument nr A0305472013101BUT

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste Paradigma for betingelser Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling Til endelig behandling i Vejregelrådet Vejdirektoratet Vejregelrådet

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser.

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. august 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af Sygehus Vestsjælland, Ringsted Sygehus. I rapporten bad jeg amtet om udtalelser og om underretning

Læs mere

Udbudsforskrifter, drift. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter, drift. Vintertjeneste Udbudsforskrifter, drift Vintertjeneste Samlet vintertjeneste i et geografisk område Paradigma for tilbudsliste (TBL-P) Maj 2004 TILBUDSSAMLELISTE Der kan udbydes enten enkeltentrepriser eller områdeentrepriser,

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

EJENDOMSPARTNER. Lejeforhold. ved fraflytning

EJENDOMSPARTNER. Lejeforhold. ved fraflytning EJENDOMSPARTNER Lejeforhold ved fraflytning Indholdsfortegnelse Istandsættelse... Side F lyttesyn og frafly tningsrapport... Side 4 3 D et koster penge at flytte... -også som lejer! U dgifterne i forbindelse

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5.

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5. SAND PUMP MANUAL Sand filter pump Best.nr. 7892 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5 Side 1 Vigtige sikkerhedsanvisninger for Sandfilterpumpe Følgende vigtige punkter skal læses og forstås inden

Læs mere

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse Beboerinformation Måløv Park december 2003 Affald ved varmemesterkontoret I sidste beboerinformation meldte afd.best. ud at der ikke må hensættes affald på den lille plads ved varmemesterkontoret. Ejendomsfunktionærer

Læs mere

Ølfestival København 2010 Ekstern ABC

Ølfestival København 2010 Ekstern ABC Affald Bag TAP1 er der opstillet affalds- og flaskecontainere til opsamling af affald. Herudover bliver der opstilet affaldskurve rundt om på selve udstillingsarealet. Affald sorteres i pap, brandbart

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for drift af kommunale veje, stier og pladser

Ydelsesbeskrivelser for drift af kommunale veje, stier og pladser Side 1 af 18 Ydelsesbeskrivelser for drift af kommunale veje, stier og pladser Få check på driftsaktiviteterne Dette paradigma for beskrivelse af de ydelser, som knytter sig til driften af kommunale veje,

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Betingelser for tilladelse til opsætning af bannere på vejareal i Københavns Kommune

Betingelser for tilladelse til opsætning af bannere på vejareal i Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for veje og renhold Bilag A - Retningslinier Betingelser for tilladelse til opsætning af bannere på vejareal i Københavns Kommune Om brugen af offentligt vejareal Center

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

lys I ElEGANT DESIGN

lys I ElEGANT DESIGN l ED YS I LEGANT ESIGN Micro-line 6 mm Størrelser: 1m og 2m længder, større kan skaffes. Fastgørelse: med beslag eller dobbeltklæbende tape. Overflade: Fås i rå eller anodizid overflade. Micro-line 6 mm

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 Lovgrundlag Der henvises til lov om almene boliger og AlmenBo s vedtægter Reglernes ikrafttræden Med virkning fra den 1.oktober 2009 erstatter dette ordensreglement tidligere

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

CLARO PAKKEN LEVERES I SAMARBEJDE MED:

CLARO PAKKEN LEVERES I SAMARBEJDE MED: NYHED! Januar 2015 UDSTILLING CLARO PAKKEN LEVERES I SAMARBEJDE MED: Distributør: NSI Electronic ApS Bredskifte Allé 7 DK- 8210 Århus V. Tel.: +45 87 45 46 00 Email: mb@nsi-el.dk www.nsi-el.dk FUNKTIONEL,

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Oktober 2014 INFORMATION OMKRING RENOVERINGEN GALGEBAKKEN KÆRE BEBOERE

Oktober 2014 INFORMATION OMKRING RENOVERINGEN GALGEBAKKEN KÆRE BEBOERE Oktober 2014 INFORMATION OMKRING RENOVERINGEN GALGEBAKKEN KÆRE BEBOERE Så er den længe ventede renovering af Galgebakken rykket endnu et skridt nærmere!. Som mange sikkert har set, er der ankommet 2 store

Læs mere

Styringsteknik. Et projekt i faget styringsteknik. En rapport af Rune Zaar Østergaard

Styringsteknik. Et projekt i faget styringsteknik. En rapport af Rune Zaar Østergaard Styringsteknik Et projekt i faget styringsteknik. I1 & Q1 I2 En rapport af Rune Zaar Østergaard Styringsteknik 2007 Indholdsfortegnelse 1.0 Formål...3 2.0 Indledning (min ide)... 3 3.0 Problemdefinition...

Læs mere

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB Kallemosen 16 6200 Aabenraa Tlf. 74 64 36 00 Fax 74 64 36 32 Til beboere i afdeling 1 Kirkevej Tinglev Cvr-nr 14 79 86 17 Sydbank A/S Kto. 7910-1751331 30. marts 2012 Referat

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

2008 Aftalehåndbog vedrørende Hyrdeengens fællesarealer

2008 Aftalehåndbog vedrørende Hyrdeengens fællesarealer 2008 Aftalehåndbog vedrørende Hyrdeengens fællesarealer Indhold G1 - Græsarealer... 4 G2 - Regnvandsbrønde... 5 G3 Træer... 6 G4 - Buskads... 7 G5 Hække... 8 G6 Snerydning... 9 G7 Oprydning... 10 G8 Ukrudtsbekæmpelse...

Læs mere

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN

GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K e-mail: vd@vd.dk Dato: 7. oktober 2012 Jeres sagsnr.: 11/16746 og 11/17630 Med brev af 6. september 2012 har I fremsendt udkast til afgørelse og anmodet

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS

KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS Nem, billig og komplet løsning Aldrig før har det været så hurtigt, nemt og billigt at udvide din fravænningsstald med 72 m 2

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

UDLEJES BENLØSEPARKEN 2, 4100 RINGSTED

UDLEJES BENLØSEPARKEN 2, 4100 RINGSTED UDLEJES BENLØSEPARKEN 2, 4100 RINGSTED 18 lejemål til forskellige formål i nyrenoveret butikscenter. Centret i Benløse har haft svære vilkår de seneste år. Flere projektselskaber har forgæves forsøgt at

Læs mere

BØLGEN STANDARD VALGMULIGHEDER MERPRIS. Stikkontakter i henhold til gældende lovgivning som i kvalitet som LK Fuga

BØLGEN STANDARD VALGMULIGHEDER MERPRIS. Stikkontakter i henhold til gældende lovgivning som i kvalitet som LK Fuga BOLIGEN Opholdsrum Gulve Vægge Lofter Indvendige døre Skydedøre Dørgreb Fodlister, gerigter Stikkontakter Massiv egeparket Vægge med glasfilt, malerbehandlet hvide Lofter med glasfilt, malerbehandlet hvide.

Læs mere

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt.

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. OB115N DA For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. ELEKTRISK HÅNDTØRRER INSTALLATIONSVEJLEDNING VIGTIGT!

Læs mere

UDSIGT INDSIGT OVERSIGT

UDSIGT INDSIGT OVERSIGT UDSIGT INDSIGT OVERSIGT VI LAVER IKKE VINDUER FOR AT FÅ ROS, VI FÅR ROS FOR AT LAVE VINDUER! Plast er nemmere og holder bedre Panoramas vinduer og døre åbner nye muligheder Det er en dejlig fornemmelse

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Husorden for afdeling NORDRE MUNKEGÅRD

Husorden for afdeling NORDRE MUNKEGÅRD Husorden for afdeling NORDRE MUNKEGÅRD Affald Køkkenaffald skal lægges i plastposer, som lukkes, inden de kastes i containerhusene.. Flasker og aviser må ikke kastes i containerhusene, men skal anbringes

Læs mere

FJERNVARMEN ER NÆR. Oplysninger om indføring og tilslutning af fjernvarme i parcelhuse og rækkehuse

FJERNVARMEN ER NÆR. Oplysninger om indføring og tilslutning af fjernvarme i parcelhuse og rækkehuse FJERNVARMEN ER NÆR Oplysninger om indføring og tilslutning af fjernvarme i parcelhuse og rækkehuse Ta stikket hjem Kom ind i varmen Her kan du få svar på spørgsmål, der kan opstå, når du skal have installeret

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Udlejning af boliger på Fyn.

Udlejning af boliger på Fyn. Udlejning af boliger på Fyn. Vesterhavnen 10-12, Nyborg Bredgade 91 5560 Aarup www.sepgruppen.dk Tillid mellem lejer & udlejer Troværdig & tillid er to vigtige parameter når man skal leje en bolig. Som

Læs mere

Referat Af 42. generalforsamling I Grundejerforeningen Højgårdstoften

Referat Af 42. generalforsamling I Grundejerforeningen Højgårdstoften Referat Af 42. generalforsamling I Grundejerforeningen Højgårdstoften 2. Referat af den 42. ordinære generalforsamling afholdt den 24. april 2012 i Kulturcentret. Kulturcentrets båndoptager gået i udu,

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Gjerulff åbner op til en verden af lys...

Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gje Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gjerulff 2 Luk lyset ind Store glasflader lukker lyset ind i din bolig. Med de unikke Schüco folde- og skydedøre, har du mulighed for at åbne op til altanen,

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Følgende information er til brug ved service, der kun må foretages af kvalificeret elektriker: Strømforhold: 230V, 50HZ, 1500W

Følgende information er til brug ved service, der kun må foretages af kvalificeret elektriker: Strømforhold: 230V, 50HZ, 1500W DANSK Kære Kunde, Tak for købet af Cubeton Dampmoppe. Vi håber du bliver tilfreds med produktet. Her følger brugsanvisning samt sikkerhedsforanstaltninger før og under brug. Disse skal læses grundigt og

Læs mere

Rustfrit Vejl. installatørpriser ekskl. moms (DKK)

Rustfrit Vejl. installatørpriser ekskl. moms (DKK) Rustfrit Vejl. installatørpriser ekskl. moms (DKK) - gældende pr. august 2011 www.purus.dk TOILETUDSTYR Håndtørrer E88A RF, Vægmonteret Håndtørrer, Slebet B:276 x H:245 x D:210 Varenr.: 10500 Pris: 4.900

Læs mere

3D visualisering af trafik omkring ny letbane

3D visualisering af trafik omkring ny letbane 3D visualisering af trafik omkring ny letbane Ole Munk Riberholt COWI A/S Indledning I foråret 2005 tog Københavns Amt initiativ til en udstilling om den mulige kommende letbane på Ring 3. Til udstillingen

Læs mere

Husorden Afdeling 34. Studievej 15, Nørresundby

Husorden Afdeling 34. Studievej 15, Nørresundby Husorden Afdeling 34 Studievej 15, Nørresundby INDHOLDSFORTEGNELSE TIL HUSORDEN FOR AFDELING 34 STUDIEVEJ 15 INDLEDNING 3 ANSVAR OG FORSIKRING 3 AFFALD 3 ANTENNER/PARABOLER 4 BAD OG TOILET 4 CYKLER 4 DØRE/VINDUER

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0021708 (Niels Feilberg Jørgensen, Trine Garde, Vibeke Steenberg) 20. september 2010

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0021708 (Niels Feilberg Jørgensen, Trine Garde, Vibeke Steenberg) 20. september 2010 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0021708 (Niels Feilberg Jørgensen, Trine Garde, Vibeke Steenberg) 20. september 2010 K E N D E L S E Scan-Plast A/S (advokat Charlotte Pors, Vinderup) mod Herning kommune

Læs mere

Triomont fra Gustavsberg

Triomont fra Gustavsberg Triomont fra Gustavsberg Der skal kun 14 cm til Der kan opsættes et væghængt toilet på de fleste baderum. Triomont XS fra Gustavsberg er et smalt og fleksibelt installationssystem, der kun er 14 cm dybt.

Læs mere

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ART NR 330340 EAN NR 5709133330309 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Radiatoren er ikke beregnet til brug

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds:

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Linear S / 600 5 kw 4,2-6,5 kw 80 kg Linear M / 700 7 kw 4,9-9,1 kw 95 kg Linear L / 800 10 kw 7-13 kw 110 kg Linear

Læs mere

Andelsboligforeningen Kyndby Huse

Andelsboligforeningen Kyndby Huse Referat af ekstraordinær generalforsamling søndag den 9. maj 2010 kl. 13:00 i personalekantinen på Kyndbyværket Repræsenteret på ekstraordinær generalforsamling var 64 stemmeberettigede ud af i alt 140

Læs mere

Neutrale produktbeskrivelser til Ifö-produkter

Neutrale produktbeskrivelser til Ifö-produkter Neutrale produktbeskrivelser til Ifö-produkter Om nærværende materiale Nærværende dokument indeholder en række 'neutrale' beskrivelsestekster udarbejdet til hjælp og inspiration til arkitekter og ingeniører

Læs mere

Miljø. Hygiejne. Design. Vandfrie urinaler

Miljø. Hygiejne. Design. Vandfrie urinaler Miljø Design Hygiejne Vandfrie urinaler Vandfrie urinaler Lava F-9000SS Ved alle urinaler Fordele ved LAVA Ved alle urinaler Fordele ved F-9000SS Intet vandforbrug Anti-splash-design Intet vandforbrug

Læs mere

din for altid M60 KØL OG FRYS

din for altid M60 KØL OG FRYS din for altid M60 KØL OG FRYS 2 Miljø, funktionalitet og tidløst design GRAM er kendt for at udvikle produkter, der glæder forbrugerne i dagligdagen og dermed bidrager til positive oplevelser i køkkenet.

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

TOP RAILING. Glasværn Gelændersystemer

TOP RAILING. Glasværn Gelændersystemer TOP RAILING Glasværn Gelændersystemer MAB TOP RAILING SYSTEM -en rigtig løsning til ethvert formål! Top Railing Systemerne er det rigtige produkt valg, til alle værn løsninger, hvor æstetik, flot udseende,

Læs mere