ARTIKLER Marts Kolofon: Månedens synspunkt: 3 Retten til vejene Afafdelingsleder Hans Faarup, Århus Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARTIKLER Marts 2003. Kolofon: Månedens synspunkt: 3 Retten til vejene Afafdelingsleder Hans Faarup, Århus Amt"

Transkript

1

2 - hvad - Præsentation,forlob - Det ARTIKLER Marts 2003 rorside: Skanderborgmotorvejen i retning mod syd roro. Hans Faarup Februar 2003 Månedens synspunkt: 3 Retten til vejene Afafdelingsleder Hans Faarup, Århus Amt Vejudstyr Temaredaktor:Tim Larsen, TL Engineering 4 Design, teknisk kvalitet og funktion af moderne toiletbygninger AfTage Jørgensen, Danto og Mikael Warg, Danto, Sverige 10 Computersimulering AfPeteriohnsen, Johnsen Consult 11 Vejbelysningsmateriel AfTim Larsen, TL Engineering 47 Belysningsarmatur til gade og vej AtTeit Weylandt, Dissing og Weitling 60 Dansk vejudstyr skal kunne tåle dansk vejr At Polle Baunsgaard, G9 UdventorApS afautoværn Grøn vedligeholdelse Holger Duus, 5ønderjyIlanAmt 8 Renholdelse af belagte arealer - beskrivelse og kontrol Af Lars Pilgaard Nielsen, NCCRoads AIS, Vejservice 14 Ukrudtsbekæmpelse på belægninger Atmiljø- og kvalitetschefflemming Pedersen, Colos DanmarkA/S og Polle Kristoffersen, Forsk.center for Skov og Landsk. 14 Vedligeholdelse af beplantning i det åbne land At Christina Bess Hansen, OASA 27 Træer i arealer At Vibeke Steen, Kbh. kommune, Vej& Park 30 Skal AtIb G. Hansen, Entreprenør Ib G. Hansen Randers 36 Maskinel vedligeholdelse af beplantninger langs veje AtEbbe Leer, Hedeselskabet befæstede ukrudtet dommere bybilledet eller...? 38 Grønne indkøb ved drift og veclligehold AfHans Bremholm, Vestsjællands Amt og Uffe Sønderhousen, Carl Bro AIS Diverse afveje 12 25th International Baltic Road Conference and Exhlbition 18 Antallet af ældre borgere i Europa stiger med trafiksikkerheden? AtLene Herrstedt, Atkins Danmark AIS 20 Et utraditionelt trafiksikkerhedsprojekt i Ejby Kommune og resultater AfMorten Westergaard, Ejby kommune 24 Udbudsforskrifter for vintertjeneste AtKnud Bjørn Prah?, Rådg. ing. Knud Bjørn Prahi 26 PIARC Connecting 31 NYT FRA DEN STORE VERDEN Bilisters brug afmobiltelefon 46 Irritabiitet under bilkørsel øger uheldsrisikoen AtMette Møller, Danmarks TronsportForskning MINISTERIELLE AFGØRELSER 35 Om vilkår om betaling for ombygning afoffentlig vej AtGrethe Skov, Vejdirektorotet 40 VEJREGLER, LOVE & BEKENDTGØRELSER Udsendte vejregler 41 DET VEJHISTORISKE HJØRNE Idéer om fremtidens veje Trafikokonomiske Udvalg og Det store H AtSteffen Elmer Jørgensen, Landsarkivet for Nørrejylland 44 N0vaPOINT i Danmark AtAnders Aagaard Poulsen, Århus Amt, Mogens Fischer, Ribe Amt Thue Amstrup-Jørgensen, RAMBØLL og Niels Boe Larsen, Sønderjyllands Amt 48 Saltskader på AtHans Faarup, Århus Amt 50 Vedligeholdelse af private fællesveje,4fleifg. Larsen 53 Signalsamordning på Ring 3 i Københavns Amt AtAzhar Saeed, Cowi og Dorrit Gundstrup, Københavns Amt 55 Information til tiden AtMette Stenumgaord, Vejdirektorotet 57 Sønderjyllands Amt - del af et grænseland AtBent Johnsen, Sønderjyllands Amt juletræer 62 KALENDEREN + DIVERSE 64 LEVERANDØRREGISTER the World Kolofon: ISSN Nummer 3/ àrgang 80 Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesblad for Amtskommunernes vejvæsener, Vejdirektoratet,Trafikministeriet, Dansk Vejhistorisk Selskab. Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO Nørregade 8,9640 Farsø Telf Fax Regnskab/abonnement: Inge Rasmussen Annoncer Inge Rasmussen Abonnementspris: Kr.400,-+momspr. årforll numre. Kr.500,- udland,+ moms og porto Løssalg: Kr.60,- + moms og porto Medlem af: Oplag: Fresse JMKrJ 1196 eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1 juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktion: Civ. ing. Svend Tofting (ansv. redaktor) Bygaden 48,9000 Aalborg Telf og (aften) Fax og (aften) Mobil: Civ. ing.tim Larsen lredaktor( Parkvej 5,2830 Virum Telf Fax Mobil: Redaktionelle medarbejdere: Akademiingenior, Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet. Direktør Henning Elkjær Kaas, Colas Danmark 4/5 Kommunikationsspecialist Mikkel Bruun,Vejdirektoratet. Afdelingsleder Hans Faarup, Århus amt. Professor Bent Thagesen. Civilingeniør Svend Tøfting, Nordjyllands Amt Civilingeniør, Dr.Tech.Jens Rørbech Områdechef Lene Herrstedt, Atkins Danmark Lokalredaktører i amterne: - BentJohnsen Bornholm Jette Bork Olesen Frederiksborg Jacob Wrisberg Fyn Dirk Bossen København Lars Egeblad Nordjylland Vagn Bech Ribe Mogens Fischer Ringkobing Vibeke Kanstrup Roskilde Birgit Knudsholt Storstram - Hans Chr. Pleidrup Sønderjylland Vejle Jan Ole Z. Rasmussen Vestsjælland Frank Hagerup Viborg Ann Robertsen Århus GertOlsen Dansk Vejtidsskrift er på internettet:

3 Århus Amt JAfafdelingsleder Hans Faarup, ejendomsret til offentlig. let. Arealerne kan kun eksproprieres, hvis spændende udfordringer om kommerciel betaling for særråden over offentlige veja nødvendigt at indføre bompenge visse ste at afståelsen skal være ønsket afalmenvel Når vejmyndighederne eksproprierer pri eller fremkommelighedshensyn gør det vejene skulle give plads for ytringsfriheden. ligt kendt, at vejmyndighederne kan tage udnyttelse afvejarealerne. Det er alminde I disse år sker der en kraftig kommercia ne, hvis det trafikalt var muligt. Retten til Det må imodeses. at den frie ret for alle Månedens synspunkt: Retten til vejene Vejmyndighederne har ret til at eksprop riere til alle de formål, der tjener hensynet landbrugsejendomme havde særlige brugs rettigheder til offentlige veje, der kunne fremkomme med politiske meningstilken degivelser skulle respekteres på vejarealer til trafikanterne, trafiksikkerhed og frem det på baggrund af grundlovens krav om, veje eller til anlæg af helt nye veje, så sker vate arealer til udvidelse af eksisterende kommelighed. Herudover har vejmyndig vegne at ekspropriere til erstatningsbioto heden også mulighed for på samfundets per og støjafskærmning. Det er hensyn, der hvor samfundsinteressen har givet vejmyn bag det anlæg, der skal eksproprieres til. Det er samfundet, der erhverver arealerne, digheden ekspropriationsret. og retten til vejarealerne overgår fra privat samlede samfundsmæssige interesser står vate rettigheder over arealerne bortfaldet. ikke har med veje og trafik at gøre, men ten og pligten til at indrette vejene som tra vens 10. Alt, hvad der sker på vejene, Det betyder, at vejmyndighederne har ret fikkens art og størrelse kræver, jf. vejlo gæves at få Højesteret til at fastslå, at foregår i samarbejde med politiet, herun forsøgte landbrugsorganisationerne for der også vejlukninger. For nogle år siden blev gennemført. udløse erstatningskrav, når vej lukninger for retten til vejene. Folketingets ombuds mand fastslog for 25 år siden, at retten til at Når arealerne er eksproprieret er alle pri Almene interesser spiller en vigtig rolle realer. Det gælder ikke kun torve- og stadepladser, men også fortovsrestauranter og anden forretningsvirksomhed. Den særlige ledningerne skal flyttes uden udgift for vejmyndigheden, hvis vejen skal ændres. etableres i offentlige vejarealer. uden at vejmyndigheden kan kræve en årlig afgift for ledningers eksistens. Retten til de offentlige veje er altså ikke sammenligne også færdsel. Politiet kan efter færdselslo ven fastsætte parkeringsrestriktioner, og råden kan selvfølgelig kun ske, hvis det er trafikalt forsvarligt. real efter gæsteprincippet i vejlovens 106, altså ingen betaling for etableringen, men 2003 slået fast, at private ledninger kan Højesteret har i en helt ny dom i januar lig med privat ejendomsret, i hvert fald at færdes på dem er fri, og parkering er ikke rettigheder under vejens overflade. Vejmyndighederne bliver stillet over for lisering indenfor næsten alle områder. dets brug af de offentlige veje, at retten til vej lovens 107 opkræve parkeringsafgift, vejmyndighederne kan i to tilfælde efter nemlig på særligt indrettede pladser eller vendigt. Al anden afgift for benyttelse af hvor særlige trafikale hensyn gør det nød vejene kræver en særlig hjemmel, som ind til nu kun findes på Storebæltsbroen og øresundsbroen. Offentlige ledninger kan placeres i veja Det er helt grundlæggende for samfun der på linie med den netop etablerede ord ning i London. til erhvervsvirksomheder. Det må antages, at meningen med dette lovforslag er en udvidelse af skiltningen på vejareal til erhvervsvirksomheder. Det er bestemt ikke offentlige veje, så er der tale om samfunds mæssige hensyn, der ikke er båret af hen giver ret til opkrævning af afgift for etable lovforslag om ændring af vejloven, der en blomst, der har vokset i vejmyndighe ring. administration og drift af vejvisning dens have, men hvis Folketinget ønsker en kommercialisering af skiltningen på de synet til trafikanterne og vejforholdene. hvad enten den kaldes rådighedsret, dispo dring i disse år. Der er en tendens til omfat sitionsret eller ejendomsret er under foran tende reklaniering på buslæskure, kreativ og parkeringspengemaskiner. Der er brug skiltehenvisning til erhvervsvirksomheder for, at samlede trafikale hensyn og interes overskueligheden, trafiksikkerheden og ser tilgodeses og beskyttes til fordel for almene hensyn ganske godt. særlige kommunale parkeringsordninger Roadpricing har været drøftet længe, og ud fra andre hensyn end trafikanternes. til at benytte vejene kan komme til debat helheden. Retten til vejene er trafikanternes, og vej myndighederne varetager de Folketinget behandler i øjeblikket et Vej myndighedernes ret til vej arealerne, DANSK VEJTIDSSKRIFT 3.1 over vejene, kan betyde, at miljohensyn sighed. Samfundets ret til at bestemme balancerer på kanten af kravet om lovmæs

4 at være uhumske og ulækre at funktion Ej heller behøver toiletbygninger kvalitet og Toiletbygninger behøver ikke at landskabet. være en paria i byrummet eller DANSK VEJTIDSSKRIFT Figur 1. Toiletbi gningens/teader består af næsten sorte glas- Figur 2. Døren til toilettet og pladsen foran er belyst gennem opaliseret glas. Taget svæver oi er bvgningskroppen på en lysende spalte af ved de tilbagetrukne døre. pladei: som spejler de omgivende huse, byens liv og bevægelse. fiberoptiske armd,ture,: som er placeret i den iiiclie, som dannes det eksisterende bymiljø og hensynta et slægtskab med det byrum eller land et ønske om, at den eksisterende arkitek et ønske om størst mulig integrering i et bymæssigt miljø kan udformes Lid fra Toiletbygningens facader består af næsten sorte glasplader som spejler de omgivende om natten. hvordan en toiletbygning til opstilling i tur og det omgivende byliv skal spejle sig tektur. Dette kan opnås gennem valg af en stram form med præcis geometri, som har skab toiletrummet skal placeres i. Fx kan de står i dialog med den omgivende arki Toiletbygninger bør udformes, således at materiale- og farvevalg. ment, interessant på lang afstand, på halvdistance og på nært hold. Om dagen og Danfo, Danmark Danfo, Sverige i toiletbygningens krop opfyldes gennem I det følgende er valgt at fokusere på, ter, og som forstærker bygningens signal at fremstå som et modernistisk monu værdi. Toiletbygningen kommer herved til stram geometrisk form, som giver den nye bygning en række designmæssige kvalite I det foreliggende tilfælde er valgt en Geometri kerhed. gen til miljørigtig drift og optimal sik svæver over bygningskroppen på en Toiletbygningens geometri giver mulig basisvolumen kan toi letbygningen udvik udstyr har været udgangspunkt for at tilpasses forskellige givne forudsætnin Nødvendige funktionsmål og teknisk addition af yderligere elementer. Ud fra med skærmtag. ler, forsynes med skilteskab og udstyres les yderligere for i fremtiden at kunne lysende spalte afopaliseret glas (figur 1). den, beklædes med andre facademateria ger. Toiletbygningen kan varieres i høj huse, byens liv og bevægelse. Taget hed for variation af facademateriale og en oplevelse for den besøgende. AfTage Jørgensen, Mikael Warg, toiletbygninger kan både udformes og indrettes, således at de bliver både en fryd for øjet og besøge. Dagens og fremtidens Design, teknisk toiletbygninger - afmoderne

5 spreder placeret Optaget dimensionere toiletbygningen. Bygnin gens grundmål er 4120 x 2870 mm med en højde på 2700 mm. Facader og glasbeklædning Toiletbygningen er beklædt med en plan glasfacade. Dette facademateriale er ikke kun valgt ud fra æstetiske hensyn, men også ud fra hensynet til muligheden for effektiv graffitiafrensning. Bygningskroppen står på en sokkel af grå granit, som flugter med glasbeklædningen. Glasbeklædningen er fastgjort på et bærende skelet, som indeholder beskyttel se mod vejrlig og kulde. Glasbeklædnin gen er opdelt med ensartede formater og monteret med åbne stødfuger. I alle hjørner er glasbeklædningen afsluttet med konkave indadvendte profi ler af rustfrit stål. Glasset er skruet til det bærende stålskelet med rustfrie specialmøfrikker i en forsænk ning i glasbekiædningen. Låseskiver er af rustfrit materiale, som er indfarvet i samme kulør som facaden. Glasbeklædningen bes tår af 2 x 4 mm lamineret glas. Lamme ringsfolien er off -sort. Glasset er affabrikatet Pilkington Activ, som er patenteret og har selvrengørende egenskaber. Glassets overflade reagerer på ultraviolette stråler fra dagslyset i en fotokatalytisk proces, som nedbryder og finfordeler organiske partikler. Når regn og vanddråber rammer glasoverfladen, skylles skidtpartikler væk. Selv spraynla ling og limrester nedbrydes efter en tid. Tag Toiletbygningen er afsluttet med et verti kalt bånd af 100 mm glas, som det 50 mm tynde tag synes at hvile på. I mellemrum met mellem tag og bygning er placeret et optisk kabel bag glasset, som gennem sidelys oplyser glasspalten hele vejen rundt. Om aftenen opleves taget som svævende på et lysbånd. Lyskilden til det optiske kabel er placeret i teknikrum met. Med denne lysteknologi kan lysets farve ligeledes varieres efter ønske. Hele tagkonstruktionen er udført i ét stykke af præcisionsformet glasfiberarmeret plastik i en morkegrå farve. Afløb af regnvand sker mod midten med svag hældning mod et indvendigt placeret aflobsrør. Interioret Interiøret fremstår lyst. Indvendigt består vægmaterialet af indfarvet plast, som er let at rengøre. Vægmaterialet kan, hvis nødvendigt, vaskes, skures. slibes og poleres. Vægmaterialet består af hele sammenhængende skiver uden problema tiske samlinger. Toiletudstyr af rustfrit stål er i form og materiale ligeledes sikret mod vandalisme. Udvendig belysning Døren til toilettet og pladsen foran er belyst gennem fiberoptiske armaturer, som er placeret i den niche, som dannes ved de tilbagetrukne døre (figur 2). Det er muligt at tilføje et lysbånd, som i gadeplan løber rundt om bygningskrop pen. Toiletbygningens sokkel af grå granit bliver derved belyst. Lysbåndet ved fun damentet definerer tydeligt bygningen efter mørkets frembrud. Denne løsning har vist sig at være præventiv mod vanda lisering. Lysbåndet mellem bygning og tag er beskrevet ovenfor. Indvendig belysning Indvendigt er alt oplyst med fiberdistribu tion. Optiske linser i forlængel se a fibrene lyset. Lyskilden er placeret i teknikrummet, hvor den enkelt kan skiftes. Døre Servicedore er fuldstændigt integrerede i gavlen. Disse døre kan kun åbnes med specialnøgle af servicepersonalet. Døren til toilettet er en skydedør. Døren til pis soiret er sidehængt. Dørene er udført af en stålramme med beklædning af glas. Døren til toilettet er i mål og funktion til passet kørestolsbrugeres behov og krav. Beslag Døren til toilettet åbner automatisk ved møntindkast og har ikke noget håndtag. Håndtag til pissoiret er af rustfrit stål pla ceret på en rustfri plade. Det rustfrie dørhåndtag på pissoiret står i kontrast til den sorte glasbeklædning. Skiltning Der er mulighed for at indbygge en skiltekasse i facaden. Det anbefales, at eventu elle skilte indpasses i den bageste del af den lange facade. Skiltemediet er dynamisk f.eks. med rullende tekst eller lignende. Den lange facade har fire vertikale delinger. Skilte skabets placering kan vælges frit. Piktogram Toilettet er udstyret med piktogrammer. Piktogrammerne er hvide mod det sorte glas. Ved siden af døren forefindes infor mation ligeledes i Braille til hjælp for syns hæmmede. På WC døren er der silketrykt på bagsiden af glasset med teksten WC. Ledigt optaget Om toilettet er ledigt eller optaget vises gennem grøn respektivt rød belysning bag glasfacaden. Når toilettet rengøres. tændes en belysning bag glasset med tek sten Rengøring. Sikring mod vandalisme Valget af glas som facademateriale er foretaget ud fra ønsket om modstandsdyg tighed mod graffiti. Det valgte glas har desuden indbygget en selvrensende effekt, som beskrevet ovenfor. Den valgte konstruktion giver store sammenhængen de glatte overflader, som gør det muligt og enkelt, at fjerne graffiti. Også de indven dige materialer er sikret mod vandalisme. Al belysning sker ved hjælp af fiberop tik, og bygningen indeholder således ikke konventionelle belysningsarmaturer. Handicaptilpasning Toiletbygningen er handicaptilpasset og godkendt i Danmark. Automatisk rengøring af gulv Gulvet er opbygget som en kasse af beton, der mod toiletrum og urinalrum er lukket med risteværk af rustfri stålgitter eller aluminiumlameller, der udgør det indven dige gulv (figur 3). Betonkassen er malet indvendigt. Gulvet i toiletrummet over våges for at kunne konstatere, om der fin des personer tilbage i toiletrummet, efter at besøget skulle være afsluttet. Overvåg ningssystemet fungerer ved, at gulvet er ophængt i fire lastceller. Overvågningsenheden har tre niveauer: tomt gulv, 5 kg og 20 kg på gulvet. Over vågningsenheden er for niveauerne tomt gulv og 5 kg på gulvet koblet til et sikker hedsrelæ, som indgår i styringen af moto rerne til gulv, rengøringsbørste og lem. Niveauet på 20 kg er direkte koblet til en indgang i PLC en i servicerummet, hvor signalet anvendes til at indikere, om det er en voksen (over 20 kg) eller et barn (under 20 kg), som er gået ind i toiletrummet. Flasker, poser, aviser og andet affald samt glemte ting samles automatisk op i en kurv i servicerummet. Montautomat Møntautomaten er elektronisk. Der er indikatorlamper for: Ledigt Rengøring Lukket. På montautornaten findes et instruktionsskilt med funktions forklaring på to sprog. Møntautomaten har indstillelig afgift og accepterer samtli ge gældende mønter. Indretning Toiietruin Toiletrummet er forsynet med en væghængt toiletstol i emaljeret/rustfri stålpla de. Toilettet rengores, desinficeres og spules automatisk efter hvert besøg. Håndvask er udført i emaljeret stålplade med berøringsfri funktion til sæbe, vand og håndtørrer. Spejlet i toiletrummet er udført i hærdet glas og placeret oven over håndvasken. Toiletrummet er udstyret med to stk. kroge af poleret rustfri stål til tøj, en toiletpapirholder og en papirkurv. Toiletrummet er ligeledes forsynet med et dis play til indikering af, hvor lang tid der er tilbage inden døren automatisk låses op, samt en indikeringslampe for låst dør. Ligeledes er der nianovreknapper til at låse og åbne døren. I toiletrummet er pia DANSK VEJTIDSSKRIFT 5 I1

6 slås op eller ned. Når puslebordet slås ned, ske installationer er placeret i servicerum rengøres og desinficeres. Puslebordet består af en plade, som kan Puslebord mellerne, således at gulvbelægningen Efter hvert besøg roteres aluminiumla aktivering. Gulvet renspules automatisk Alle installationer, rørføringer og elektri Servicerum umlameller beklædt med gulvbelægning. efter hvert besøg. findes en integreret funktion til vask af hænder og håndtorrer med beroringsfri Håndvasken er udstyret med en vandha Håndvasken er ligeledes udstyret med en kommer der varmluft Under rengøringen af ne, som styres af en fotocelle. I vandha fra håndtorreren. under vandhanen, kommer der først sæbe, sekunder. Til sidst håndtørrer og en skyllering til rengøring herefter kommer der vand i maksimalt 40 af håndvasken. Når hænderne føres ind nen er der indbygget en sæbeautomat. gulvet. servicerummet. per, anbragt hhv, ved toilet og ned mod tion, hvis det ikke belastes med ca. 5 kg. tømning af papirkurv mm. foretages fra ceret en nødtelefon i form af fire knap- stopper det ca. 2 cm fra den endelige posi- mel. Påfyldning af forbrugsmaterialer, DANSK VEJTIDSSKRIFT værk af rustfri stdlgitter eller aluminiumlameller der udgør det indvendige guli Figur 3. Gulvet er opbygger som en kasse af beton, der nod toiletrum og urinalrum er lukket med riste Gulvet i toiletrummet udgøres afalumini te urinaler i rustfri stålplade. I rummet Gulv Urinalrummet er forsynet med væghæng Vand og afløb Urinalru,n hul i jorden. dør, to fødder og et beskrevet. Det er fak tre vægge, et tag, en fremtidsversion af en toiletbygning. der er består ikke længere af Nej det er ikke en En toiletbygning funktion af moderne allerede findes og kan opfyldes i dag. teknisk kvalitet og toiletbygninger. der tisk de krav til design, Slutbemærkning ventil i facade. via et filter til toiletog urinalrum. Luftud nem ventil i facade friskluftindtag gen Frisk luft ledes fra leret varme via kanalvarmere og ventilator. båren termostatregu opvarmet med luft kast er styret med Varme og ventilation Toiletbygningen er ventilator gennem Urinal spules, når den Når den besøgende foregår ved trykknap. rummet. spuling. Betjening Udskylning i toiletrummet foregår ved rengores og spules besøgende forlader lens top. fra skylleringen i skå håndvasken spulet ren forlader toiletrummet, toiletrummet bliver toilettet automatisk. vandsbeholder med en kapacitet på 10 liter. Toiletbygningen er forsynet med en varm

7 NCë ø FORVENT LIDT MERE - VEJUDSt ØGER KKER 00.2iOOj NC* CL NCë* - NC

8 kvalitetsniveau, som det er muligt udbyderen. for entreprenører at prissætte og effektivt at kontrollere for men hvordan beskriver man et DANSK VEJTIDSSKRIFT ingen snavs må være. Når entreprenøren krav er normalt ukompliceret at udføre, idet en visuel inspektion normalt er til er blevet udført, og normalt er udbyder og Hvis fejningerne udføres efter f.eks. en Når man udbyder til udforelseskrav, bety noget problem at udføre en fejning, der steder, skal der udføres en håndfejning, og for planlægning af tidspunkter for fejning. krav, er det udbyderen, som er ansvarlig der det, at udbyder bestemmer, hvornår der skal udføres fejninger. og entrepre nørens opgave er at udføre fejningen af typiske kvalitetskrav, at der efter fejning ner ikke kan nå ind. For at rengøre disse der er vigtigt, at der i udbudet også opstil Når en fejning er udbudt til udførelses Udforelseskrav det skal se ud umiddelbart efter en fejring. af opgaven. len efter forholdene, er det i praksis ikke les krav til dette, hvis det skal være en del entreprenør rimeligt enige om, hvordan Problemerne ved udførelseskrav opstår omkring vej- og parkudstyr, hvor maski som oftest i forbindelse med hjørner og anvender egnet materiel og tilpasser kørs er overholdt. Ved udførelseskrav er det hele arealet, således at kvalitetsniveauet lever op til kravet. Kontrol af fejningen efter udførelses strækkelig. Mari kan godt se, om fej ning omfatte pløre, sand ol. der vil kunne fjernes ved fejning eller res som Løst snavs: Omfatter partikler, vask. Aflængigt af lokalitet kan løst snavs Det følgende omhandler det, der define både tekniske og brugermæssige hensyn. fortove og veje, som skal renholdes af indgår der belagte arealer i form af stier, ne områder og de mere vejtekniske udbud I næsten alle udbud af både drift af grøn Definitioner Salgsleder NCC Roads A/S, Vejservice I.Lars Pilgaard Nielsen, Renholdelse af kontrol Figur 2. Forureningsgrader/br ci kelstier (Kilde: Sønderjyllands aintj. Kategori Gram pr. m2 Intet 0 25 Spredt Udbredt Kraftigt > 600 Begrænset Figur 1. Beskrivelse af/brureningsgrader (Kilde: SAMKOM Ydelsesbeskrivelse,). dorn i nerer helhedsindtrykket. Kategori Beskrivelse Udbredt Forekommer i et omfang, således det dominerer helhedsindtrykket. i større lokale ansamlinger, således det Spredt Forekommer pletvis flere steder, dog ikke Intet Kan ikke ses/må ikke forekomme. sikre overholdelsen aftilstandskravet. lægge arbejdsmetoder og frekvenser for at Når man udbyder til tilstandskrav, udbyder man et arbejdet til et kvalitetsniveau, som hele tiden skal være overholdt. Det er Tilstandskrav skal man være opmærksom på, at ansvars vist til entreprenøren at fastlægge tids efter behov, sker der mange gange det, at punkterne for fejningen. Når dette sker, forholdet bliver noget flydende, og man efter tilstandskrav. entreprenør er i stand til at etablere en mer. Hvis der ikke er en årsplan, men årspian, giver dette i reglen ingen proble udbyderen i stedet planlægger at bestille udbyderen på grund af manglende tid til løbende tilsyn, overlader det helt eller del burde nok overveje i stedet at udbyde overladt helt til entreprenøren at fast For at man kan udbyde til tilstandskrav, er, at man selv står for planlægningen, af udførelsen. Fordelen for entreprenøren er, at det som regel vil være lidt billigere, Fordelen for udbyder ved tilstandskrav vente, at den samlede mængde af fejning nødvendigt. Normalt vil vi således for udførelseskrav, såfremt man vil holde samme niveau. således at man kan udnytte sine ressour cer bedst muligt. ved udførelseskrav fejer det hele, og ved ved tilstandskrav bliver mindre end ved og udbyderen slipper for planlægningen tilstandskrav er grundlæggende, at man tilstandskrav fejer man kun, hvor det er Forskellen mellem udførelseskrav og er det dog nødvendigt, at udbyder og fælles oplevelse af, hvad kvalitetsniveauet arealer belagte Man kan vælge at udbyde som udførelseskrav eller tilstandskrav,

9 A Ioderne Feje/sugeinaskiner fds i mange storre/sel: Fejning udfbres o/ie med store /èje/sugemaskine,: er. Det kræver en god beskrivelse, og det må vi konstatere, at det tilsyneladende ikke er så enkelt. I figur i er vist en af de mest brugte beskrivelser af forurenings grader i forbindelse med tilstandskrav. Når man læser beskrivelserne, forstår man godt hensigten og får en vis fornem melse af, hvorledes det vil tage sig ud. En kontrol af disse niveauer baserer sig ude lukkende på en visuel vurdering. Problemet er blot, at nr udbyder og entreprenør står ude i marken på feks. en cykelsti og i praksis skal blive enige om, hvad det reelt betyder, så vil det uundgåe ligt give anledning til mange diskussioner. Min erfaring er, at har man blot 2 personer, så har de også som minimum 2 forskellige meninger om det. To par øjne ser forskel ligt på det, ud fra de forudsætninger man har. De valgte beskrivelser er subjektive og giver ikke noget håndfast krav, der kan benyttes til at fa afsluttet en diskussion. Sønderjyllands Amts Vejvæsen er de eneste ud fra mit kendskab, der har for søgt at omsætte disse beskrivelser til et målbart kvalitetskrav. Her måler man, hvor meget snavs der kan fejes sammen på et givet område og benyttet det til at bestemme kvalitetsniveauet. I figur 2 er vist et eksempel på beskrivel se af kvalitet i Sønderjylland amt. Bemærk at denne beskrivelse opererer med 5 kate gorier i modsætning til SAMKOM s 3. Der er til disse beskrivelser udarbejdet metoder til gennemførelse af en stik provekontrol. Det beskrives entydigt. hvorledes kontrollerne skal udføres, og der er lavet en metode til udvælgelse af steder, hvor det skal ske. Alle kontrolme toder er enkle og kan gennemføres med så simple redskaber som en kost, en vægt og en tommestok. Systemet giver mulighed for at gen nemføre en kontrol, som giver et overord net øjebliksbillede af, hvorledes tilstanden er i et geografisk område. Desværre er Sønderjyllands Amt de eneste, som har forsøgt at udvikle sådan ne metoder. Jeg mener, at den manglen de/begrænsede udvikling af beskrivelses og kontrolmetoder for tilstandskr.av er medvirkende til, at der hovedsageligt udbydes udførelseskrav. Derved går udby derne reelt glip af en mulig rationalise ringsgevinst. Valg af metoder Hvis jeg skulle opstille nogle generelle retningslinier for, hvor jeg mener hen holdsvis tilstands- og udførelseskrav kan anvendes, vil det blive følgende: Hvor der kun er små mængder belæg ninger, feks, hvor man udbyder et parkområde indeholdende nogle befæstede stier, dér vil det være det nemmeste med et udførelseskrav. Hvor der er store mængder belægnin ger, f.eks. man udbyder et helt bolig område indeholdende både veje, stier, fortove og grønne områder, vil man kunne opnå en fordel ved at udbyde til tilstandskrav. I praksis er det ofte et spørgsmål om holdning eller kutyme. der afgør, om man vælger udførelses- eller tilstandskra For entreprenørerne er ikke altafgørende. om man vælger den ene eller anden metode. Det afgørende er, at det valgte er entydigt beskrevet! DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

10 Johnsen Consult III At civilingeniør Peter Johnsen, autoværn Computersimulering afautoværn markedet. simuleringsproqrammer på i DANSK VEJTIDSSKRIFT Computersimulering er endnu ikke accep Stade ret på finite-element metoden. De fleste simuleringsmodeller er base flere gange, og forskellige ændringer af for et økonomisk rimeligt omfang. gennemførelse af påkorselsforsog inden løb må siges at være næsten umuligt ved systemet kan undersøges. Det samme for grad, at den samme tests kan gennemføres Fordelen ved cornputersimulenng er i høj Anvendelse påkørselsdæmpere (Crash Cushions). oprindeligt. Dette kan være ændring af perne i stålautoværn eller ændring af højde Situationen er i dag den, at autoværn terier som angivet i teststandarderne. der behov for at vurdere ændringer i opsæt For eksisterende autoværnssystemer er række nye produkter, hvor der foregår en for energiabsorberende autovæmsender og mer, der er udviklet, beskriver samme kri 6 delstandarder. De simuleringsprogram Prisen for en simulering er i dag 25-50% tes, at prisen vil være faldende med en udvikling af nye produkter, da udførelse og profil i betonautoværn. nye produkter. Herudover er der kommet en ændres, opstår der et behov for udvikling af løbende udvikling. Dette gælder især inden Efterhånden, som kravene til autoværn styrke i stolpen eller afstand mellem stol værnssystemer er blevet udviklet. halvstive og fleksible systemer auto af en påkorselstest er omkostningstung. ningssituationer, som ikke er påtænkt Computersimulering er især anvendt i køretøjer, som kører af vejen. Både stive, udelukkende godkendes på baggrund af påkørselsforsog. Grundlaget herfor er en europæisk standard EN som består af Autoværn er igennem en årrække blevet udviklet til på en sikker måde at opfange større udbredelse af simulering. Baggrund af et påkørseisforsog, og det må forven Computer påkørselsforsøg og computersimuleringer for materialer som ikke er gængs bedre materialemodeller. herunder især fremmest, at det ved sammenligninger af påkørselsforsøg. Dette skyldes først og Herudover er der behov for en udvik ter, som endnu ikke er beskrevet tilstrække ligt i de anvendte simuleringsmodeller. eksempel på vanskelighederne, som skal under påkorslen. Dette er et af de elemen ses om, og hvornår et dæk eksploderer afkøretøjets dæk. Det kan føre til vidt for fortsat opnås forskellige resultater. Som et overvindes, er f. eks. en præcis simulering skellige resultater, hvorvidt det kan forud teret som værende fuldgod erstatning for ling inden for: simulering af putersimulering inden for dette område. muleringens anvendelsesmuligheder og leringer har en fremtid, og det er et ningsmetoder m henvendelse fra de europæiske vejbesty erstatte påkorselsforsøg. sentationen af selve coniputersimulerin testkoretoj og autoværn opbygget, bereg Arbejdsgruppen har indledningsvis sat når det drejer sig om godkendelse af rettet projekt er at skabe en computermo spørgsmål om tid, hvornår de vil kunne anvendt metode, hvordan er modellen af simuleringen at have oplysninger om opbygningen af modellen, herunder med kravene i teststandarden EN Det er derfor væsentligt ved vurdering af tersimulering som et acceptabelt grundlag, ændringer i autoværnssystemer, som allere Nogle af de øvrige overvejelser er at skabe en fælles europæisk beskrivelse af Der er ikke tvivl om, at computersimu del af personerne i køretøjet. det mål at skabe overblik over computersi Dette vurderes pt. i en arbejdsgruppe om begrænsninger. Herefter vil det første skridt sandsynligvis blive at introducere compu ver kan sammenlignes. Et mere fremad de har en godkendelse i overensstemmelse i at analysere forskellige alternativer i betragtning af de økonomiske fordele, udformning af autoværn mv. Der er rettet relser til Eli om mulig anvendelse af com Computational Mechanics, under TC testkøretøjet, således at resultater fremo Der er helt klart et behov for udvikling af men også ud fra de muligheder, der ligger 226, WGI Safety Barriers. gen overskygger det reelle bag modellen. Der er desværre en tendens til, at præ Fremtiden computersimulering, ikke mindst i mation af kabinen. beskrivelse af bilens interiør og derfor påkorslen. anvendt, feks, træ og plastic, samt bedre beskrivelse af j ordforholdene under kommet en række europæiske USA. Inden for de senere år er der er først og fremmest et værktøj, som er udviklet og anvendes i

11 i I Vejbelysnings materiel Udbuds- og anlægsforskrifter for vejbelysningsmateriel er langt om længe blevet færdig og god kendt af Vejregelrådet. Udbuds- og anlægsforskrifterne udsendes nu til høring ien fire måneders periode frem til 1. august2003. Af civilingeniør Tim Larsen, TL Engineering, sekretær for arbejdsgruppe 6.0 Baggrund Udarbejdelse af Udbuds- og anlægsfor skrifter for projektering af vejbelysnings materiel blev startet i 1994 af den daværende Vej regelprojektgruppe 5 Færdseisregulering og udstyr. Der blev udarbejdet følgende kommis sorium for arbejdet: 4 Armaturstuds (se bilag 2) Mastestuds (se bilag 2) Arm (se blag 2) Cenlerlinie arm Armaturstuds 3 ±105 (se bilag 2) Arbejdsgruppen amnodes om at foretage en kritisk gennemgang af vejregelhæfter for i ejbelvsning og på det grundlag at foreslå indhold af en AAB for vejbelys ningsmateriel saint udarbejde forslag hertil. Der tages hensyn til relevant CEN arbejde i det omjång dets resultaterfrem kommer i tide. I 1995 blev der så nedsat en arbejds gruppe Vejbelysningsmateriel til at varetage opgaven. I sommeren 1999 skete der en ændring i vejregelorganisationen, hvor bla. Vejre gelprojektgruppe 5 blev opdelt i to nye vejregelprojektgrupper, Vejregelprojekt gruppe 5 Trafikteknik og Vejregelgruppe 6 Vejudstyrsmateriel. Arbejdsgruppe Vejbelysningsma teriel overgik ved opdelingen til Vejregel projektgruppe 6 og ændrede navn til arbejdsgruppe Vejbelysningsmateri E I 0 0 I Mgntageåbrijpg / min. 75x400 Montageåbning min. 75 x 400 Udarbejdelsen af vejreglen blev færdig gjort af arbejdsgruppe i efteråret 2002 og efterfølgende forelagt arbejds gruppe S til kommentering. Den ændrede struktur i vejregelarbej det, der blev indført den 1. august 2002 medførte bla. nedlæggelse af alle projekt grupper, og en efterfølgende nedlæggelse af Arbejdsgruppe med virkning pr. 31. december 2002, hvor den blev fusio neret med arbejdsgruppe 6.10 Vejafmærk ningsmateriel til den fælles arbejdsgruppe 6.0 Vejudstyr, bevirkede, at færdigredige ring af nærværende vejregler er udført af arbejdsgruppe 6.0. Den 4. marts 2003 blev vejregelforsla Note: 0 0 Karebane \ Fodpiade j_ (se bilag 3) Ubenævnte mål er i mm. Hm = nominel mastohojde Hd = dimensionerende mastehojde LpH = lyspvnkthojde Illustration fra bilag I iaab får lilaste,: i b mi 0 0 Korebane Kabelhul i på hver side ca.60x120 Betonpiade DANSK VEJTIDSSKRIFT i 1

12 1/8 get godkendt Vejregelråciet til delse til horing med høringsfrist frem til I. august Hvis alt går vel, vil Vejregelforslaget kunne hentes fra nettet (www.vejregler.dk under fanen Vejregelforslag) senest mo marts af udsen ulti Vej reglen Vejreglen giver et grundlag for udbud og udførelse vejbelysningsmateriel. des at der opnås en ensartet holdning blandt projekterende, leverandører, kanter og entreprenorer til neringsgrundlag, materialevalg, debehandling og montage. Herved opnås en lettelse ved delse afudbudsmateriale, afgivelse bud og ti lbudsvurderingen. mæssigt stilles der nu også de samme litetskrav til det udførte arbejde. Vejreglen indeholder følgende vej regelhæfter: af bla, såle fabri dimensio overfla udarbej af til Udforelses kva Vejledning Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) o Fundamenter o Master o Armaturer og lyskilder o Montage Paradigma for særlig arbejdsbeskrivel se (SAB-P) Paradigma for tilbuds- og grundlag (TAG-P) Paradigma for tilbudsliste (TBL-P) afregnings Vejreglen indeholder ingen normer og retningslinier. Det er valgt, at opdele vej reglen i fire separate emner/hæfter for så vidt angår AAB erne, hvorimod hæfterne for SAB-P, TAG-P og TPL-P omfatter alle de enkelte emner. Denne opdeling er foretaget for af opnå en forenkling ser uden for mange gentagelser. Ved den praktiske anvendelse er det dig muligt at opsplitte hæfterne for P, TAG-P og TPL-P i de enkelte emner, hvis udbuddet fx kun omfatter en maste leverance. De almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB er) kan således anvendes i et af de enkelte beskrivel sta SAB kon kret udbudsmateriale enten individuelt eller samlet. Konsekvenser Ved udarbejdelse af udbuds- og forskrifterne er der opstillet krav til materialer og udførelse, hvilket skulle give en bedre holdbarhed og med længere levetid for vejbelysningsma teriellet. Anlægsomkostningerne tes at blive en smule større, mens og vedligeholdelsesomkostningerne i vejbelysningsrnateriellets levetid tes at blive mindre, således at de samlede omkostninger målt over anlæggets ventede levetid skønnes at blive neutral. anlægs minimums der forven drifts forven for udgifts I 25th International i Baltic Road Conference I and Exhibition I Dansk Vejtidsskrifts sidste nummer var der en omtale 25th International Baltic Road Conference and Exhibition, som afholdes i dagene august i år i LITEXPO Exhibition Center i udkanten af Litauens hovedstad. Vilnius. Det lige program for konference og udstilling er nu kommet. Programmet starter søndag aften med velkomstreception, og mandag formiddag er der åbning Mandag eftermiddag og tirsdag dag er det tekniske program opdelt i 2 x 3 parallelt forlobende sessioner. mens grammet slutter tirsdag eftermiddag med en paneldiskussion og afslutningsceremo ni i plenum. Onsdag er afsat til en række tekniske heldagsture. af ende af konference og udstilling. formid pro Udstillingen er en integreret del ferencen. Her er emnerne maskiner til vejanlæg og vedligeholdelse, vej- og projektering, vejudstyr, materialer til vejog broanlæg. vejlaboratorier og udstyr samt trafiksikkerheds- og sikkerhedsud styr. Prisen for deltagelse i 25th nal Baltic Road Conference and on udgør 520 EUR for tilmelding for 1/6., 620 EUR perioden 1/6 og 700 EUR efter 1/8. For ledsagere er prisen holdsvis 200 EUR, 250 EUR og 320 EUR med de samme skilledatoer. Yderligere oplysninger og tilmelding til konference og udstilling kan fås på mesiden eller hos NVF s danske afdeling c/o Vejdirektora afkon bro Internatio Exhibiti hen hjem tet, Niels Juels Gade 13, Postboks 9018, 1022 København K, hvor endeligt gram også kan fås. (CJH). pro j i DANSK VEJTIDSSKRIFT

13 GOLF & FRITID q 150 i SELANDIA-CEU, SLAGELSE MAJ HAVE & LANDSKAB 2003 BEPLANTNING & BEPLANTNINGSUDSTYR GRÆSPLEJE, MASKINER & REDSKABER GRAVNING & JORDFLYTNING BØRNS UDERUM SKOVUDSTYR KIRKEGÅRDE Jernbjerggården, C. A. Olesensvej, 4200 Slagelse & ORGANISATIONER BELÆGNINGER & INVENTAR FORSKNING, UDDANNELSE MIUØVENLIG DRIFT OG PLEJE INDEN FOR PLANLÆGNING, ANLÆG OG DRIFT AF UDEMIUØET SKANDINAVIENS STØRSTE GRØNNE FAGUDSTILLING MED ALT GRØNNE SEKTORS UDSTILLING VELKOMMEN TIL DEN I r L-03.dk Flere besøg! Flere udstillere! Have & Landskab )O cXJ Udstillings-år UdsIiIlee 4Besçjende SKOV & NDSKAB (FSL) Tlf HAVE & LANDSKABSRÅDET Tlf DANSK VEJTIDSSKRIFT I

14 belægninger bekæmpelse på del afvores udendørs omgivelser. dem. Hidtil har man overvejende og kan efterhånden ødelægge belægningerne usikre at færdes på belægninger, der udgør en vigtig Det ser ikke pænt ud, gør i DANSK VEJTIDSSKRIFT 10 år alt efter, hvor giftige midlerne er. Når ken tlf: Ü00. senest den 1. januar Samtidig for aler inden den I. januar Aftalen kunne bruge pesticider, hvor det er meget kommuner, hvorefter den samlede aftale Målet med at indgå aftalen om udfas blandt andet, at det offentlige skulle gå Schweiz er mest restriktiv med et totalt forbud mod pesticider på både offentligt kommuner, der efter lokal beslutning und kæmpelsesmidler. Godkendelsen gælder 5- Glyphosat midler ikke tilladt på i parker osv. vil blive evalueret i løbet af sommeren. gen skulle være afsluttet senest den 1. ning afpesticider på offentlige arealer var arealer. Norge har en frivillig aftale om at nedbringe forbruget af pesticider. brugen. I europæisk sammenhæng er forrest i bestræbelserne på at reducere iværksætte en afviklingsplan inden den 1. Danmark i front i forhold til indsatsen for skulle holde op med at bruge pesticider indebar, at kommuner og amter skulle svært eller dyrt at undvære dem. Afviklin stats- og arntsveje. I Sverige er der mange lader at bruge pesticider på veje, fortove, gik ud på, at alle kommuner og amter ikke at anvende pesticider ved driften af ticider på alle offentlige arealer. Aftalen pligtede staten sig til et stop på egne are lingsperiode på tre år, hvor man fortsat skemaer til stat, amter og kommuner med opfølgende interviews i alle amter og en aftale om at udfase bruge afpes og privat ejede veje. fortove og lignende Staten, kommunerne og amterne indgik i Pesticiderne på vej ud af vejdriften januar Derefter var der en afvik januar Netop nu udsendes spørge Miljøstyrelsen skal godkende alle be befæstede arealer -J.t. -- k -.L - bades fra wwwslwvoglandskab.dk iiiider Gratis hæfter ol. eller kan fås i Miljobuiil bekæmnpl lsesstrategier og gives Ji/æ/ til dosering og redskabsvalg. Hæftet kan down skal bekæmpes uden pesticider, da der ikke glyphosat som aktivt stof, blandt andet Miljøstyrelsen bekæmpelsesmidler med der er risiko for udvaskning. Det betyder i praksis, at ukrudt på belægninger fremover deres igen. I efteråret 2000 revurderede af sand, grus, fliser, sten og lignende, fordi godkendelsen udløber, skal midlerne vur bekæmpelse på be/ægninger. I hæftet er defineret ved/igeholdehvesnii-eauei; /ore.slaet Figur I kai & Landskab og.t!il/ovrirl lve,i udgav i lu,veln/il r.oo2 lui/tel L J.rudis ; :; : -_-_ -. -.,.. i._:- - : -,:. -- -: iw LY. :.. SKOV 8 LANDSKAB (FSL) OG M(LJBS rykelsen på belægninger Ukrudtsbekæmpelse K : %-..; --. : Roundup. Vurderingen førte til, at midlerne ikke længere må bruges på belægninger I Skov & Landskab (FSL) grundvandet. R Af Seniorråcigiver Polle Kristoffersen pesticider. De kan imidlertid være en trussel mod miljøet, især bekæmpet ukrudtet ved hjælp af andre arealer med faste Ukrudts stier, parkeringspladser, torve og Ukrudt er en trussel mod fortove,

15 se af Miljøstyrelsen og derfor ikke må de ikke er godkendt til ukrudtsbekæmpel sandsynligvis lægges om 10 år tidligere.t, ø, s Normalniveau 0 b Uge i øjeblikket findes midler, der er godkendt lokale tilpasninger godkendes, og fælles for disse midler er, at bekæmpelse m et almindeligt fortov ukrudtlm 2. den tilladelige ukrudtsmængde. Det svarer Forudsætning: Nar man iværksætter stra i perioden fra april til september med in tensiv indsats i maj, juni og juli. tegien, mà der højst være en fjerdedel af til en dækningsgrad pa 0,25 procent 25 cm2 Gennemførelse: Ti termiske behandlinger rammer ukrudtet og ikke belægningen. Begrænsningen i anvendelse af glyphosat til formålet. Undtagelsen er nogle få mid ler, som skal udbringes sådan, at de kun midler gælder også for kanter langs asfalt belagte stier og veje, hvor der er en græs tive midler op. Dette har typisk været grænset, er der dukket en række alterna bevokset grusbefæstelse. de pesticider de seneste år er blevet be I eddike og forskellige salte. Lovgivningen midler bestående af hvidløgsekstrakt, kræver, at også alternative midler skal sig med Ca. 1% dækningsg, ad per åm: Fom at undgår dette, er det nødvendigt at sæt metoder er ikke i stand til atjjem ne etable ret ukm udt og skal dcifbr sættes ind tidli gere, end hvis mnamm anvendte pesticide, i driften. Figur 3. Uden bekæmpelse, og nåm sliddet ikke er tilsti ækkeligt, vil ukrudt udvikle Figur 2. Eksempel på udfor,nning af strategi. Den mørke kurve viser hvordan ukrudtet udvikler sig fra marts til oktobe,; når stra te ind med behandlingem: De pesticidfri tegien med 10 termiske behandlinger gennemføres. Takkerne markerer effekten afbehandlingerne. Den lyse kurve vise,; hvordan I takt med, at mulighederne for at anven salt nogensinde blive godkendt. Anderle des er det med produkter indeholdende slåede strategi. Strategierne skal betragtes som overordnede tomnmnelfingerreglerfor bekæmpelsen. I nogle situationer vil de kræve ukrudtet ville have udviklet sig uden bekæmnpelse. Forskellen mellem de to kurver er den effekt, man får af at gennenijåre den fore mentation for, at midlerne har en effekt til hensyn til udseendet være i højsædet, og målet være en ukrudtfri belægning. Andre januar Der er dog en mulighed for anvendes. Godkendelse kræver bla. doku det formål de ønskes godkendt til, og at deres giftighed og påvirkning af miljøet er eddikesyrebaserede eller midler baseret på dokumenteret. Formentlig vil hverken fedtsyrer, hvor der findes produkter god kendt også til brug på befæstede arealer. de er det en fordel at tilrettelægge indsat sen i forhold til veldefinerede niveauer. er de også omfattet af aftalen om udfas midler er godkendt efter kemikalieloven, ning og vil ikke kunne bruges efter den I. at lade evt, dispensation til brug af disse midler indgå i forhandlingerne om videre førelse af aftalen om udfasning afpestici belægningerne lever op til deres æstetiske der på offentlige arealer. des før tiden. På nogle belægninger vil formål, praktiske funktion og ikke nedbry Formål med bekæmpelse Bekæmpelsen af ukrudt skal sikre, at ver ødelagt af ukrudtet. Af praktiske grun et passende niveau, der sikrer et accepta belt udseende, og at belægningen ikke bli steder skal bekæmpelsen holde ukrudtet på Uden bekæmpelse bekæn1pet, vil dække 1% mere afbelæg kan ukrudtet tage over Forsøgene viser, at ukrudt, der ikke bliver ningen for hvert år. Det vil vokse i alle belægningen, hvis der ikke er et naturligt fuger og efterhånden brede sig ind over at spire, vokse og kaste frø i løbet af få re kvadratmeter tæt bevoksede fuger på 1-2 år. Det ser ikke pænt ud, ligesom det gør slid. Enårig rapgræs kan for eksempel nå belægningerne usikre at færdes på og uger, og en enkelt plante kan blive til fle efterhånden kan ødelægge dem. Uden Dog er det sådan, at når de alternative række forskellige bekæmpelsesstrategier svarende til fire vedl igeholdelsesniveauer. omkostninger. end normalt, hvilket betyder øgede I aftalen om udfasning af pesticider ind foretages forskning og udvikling til at gik. at der i udfasningsperioden skulle at udfase pesticiderne. Der blev også understøtte forvaltningernes arbejde med Fireårigt forsøg har givet resultater identificeret to problemområder; befæstede arealer og græsboldbaner. og Danmarks JordbrugsForskning gen belægninger har Skov & Landskab (FSL) nemført et treårigt forsøg i fem kommuner pesticidfri metoder og strategier. På grund og et amt, I forsøget er afprøvet en række model, der kan sirnulere, hvordan ukrudtet vil udvikle sig over tid i forhold til en lag af resultaterne er der udviklet en bestemt bekæmpelsesstrategi. Dette arbej udgør et særligt problem i /brhold til ukrudtsbekæinpelse. De, ikke noget de danner grundlag for anbefaling af en Fire mulige niveauer vælge det rette vedligeholdelsesniveau er Som hjælp til at prioritere arealerne og Figum 4. Midtem helle, og skillerabatter naturligt slid, og bekæmpelsen cm ofte mnastel og skilte. Desuden er de, ofte en ikke ubetydelige gene/b, tm ajïkken og der,ned en sikkerhedsrisiko /br mnedarbejdem mie, de, skal foretage bekæmnpelse DANSK VEJTIDSSKRIFT i 5 vanskeliggjom t af at de, er placeret Til at komme med løsninger på de faste

16 set helt fri for ukrudt. Omvendt er det sam veau og oprydningsniveau. I hæftet udgivet i oktober 2003 præsenteres niveau Kravene til kvaliteten beskrives ved hjælp holde fine granitbelægninger foran rådhu erne, og der gives eksempler på, hvilke vene bruges som grundlag for at vælge niveau og til at kontrollere, at man rar den kvalitet, man har bestilt. Som eksempel er det sikkert rimeligt at af tilstandskrav, der præcist definerer, anlægstyper man typisk vil bruge dem på. Ukrudtsbekæmpelse på belægninger veau, normalniveau, minimumsni niveauer som vil dække de fleste behov. De fire niveauer betegnes hhv. maksimalni hvordan arealerne skal se ud. Tilstandskra i DANSK VEJTIDSSKRIFT med et fugeareal på 8%. Modellering af strategier af fortovsfliser med bånd af chaussésten Strategierne er baseret på en belægning fra 3 års forsøg på 6 lokaliteter i landet. I for de enkelte gennemførte strategier. løbende registreret og sammenholdt med de leder i bestemmelsen af dækningsgraden lige parceller. Ialt indgår videobil filmning på 289 forskellige datoer af samt linger. Registreringen er udført som video disse forsøg blev ukrudtets dækningsgrad årlige termiske og/eller mekaniske behand Strategierne er modelleret ud fra en mate matisk model, der er baseret på resultater behandlinger, der har været udført siden sidste registrering. I alt blev der på 272 parceller udført forskellige strategier med 0-14 kan kontrollere dets vækst og udvikling. kan fjerne etableret ukrudt, men primært sats, der ydes, ikke giver det ønskede resul en strategi, idet disse metoder normalt ikke tat. Specielt med pesticidfri bekæmpelses bekæmpes. er der en risiko for, at den ind Uden en fastlagt strategi for hvordan, hvor vendigt at vælge en bekæmpelsesstrategi. når og med hvilke midler ukrudtet skal Efter at have fastlagt et passende niveau for arealernes fremtoning ved at vælge et af de fire vedligeholdelsesniveauer er det nød metoder er det vigtigt at vælge og fastholde bekæmpelse på befæstede arealer Strategier for pesticidfri og design blevet mere påkrævet. uanset hvilken driftsmetode der skal anven fremherskende metode. Med kravene om pesticidfri bekæmpelsesmetoder er fast læggelse af realistiske niveauer baseret på anlægstype, placering, teknisk opbygning Valget af niveauer er hensigtsmæssigt, med alle fire niveauer, fordi forskellige sésten ved en rundkorsel på landet. Som man som regel have brug for at arbejde realistisk på en midterhelle med chaus forvalter af veje og tilstødende arealer vil anlægstyper stiller forskellige krav. me niveau ikke nødvendigvis fornuftigt og des på arealerne, også da pesticider var den jekt blevet defineret fire vedligeholdelses der i forbindelse med det gennemførte pro til 80 kg gas/ha for at opnå fidd effekt uanset ukrudtsmængden. 80 kg gas/ha, 40 kg gas/ha, 20 kg gas/ha og 10 kg gas/ha. lj pisk skal der anvendes op medforskellige doseringet: På billedet er derfra venstre behandlet med 120 kg gas/ha, strækkelig effekt. Effekten kan kontrolleres i ed på et græsareal at foretage behandling Figur 6. Det er afgørende or resultatet, at de enkelte ternuske behandlinger har til belægninger gives forslag til strategier pågældende niveau. Tallene viser i hvilke behandlingen udføres. I hæftet Ukrudtsbekæmpelse på normalniveau og minimumsniveau. hvilke man så kan vælge, hvilken dag uger, der skal behandles, og inden for der, der skal til for at opretholde det for hvert niveau. Strategierne beskriver, le dækningsgrad, hvilket vil sige o. af den til tilstandskravet hørende maksima ved årets begyndelse er op til en fjerdedel gerne ved årets start. I modelleringen af de 0,25% og 1,25% for hhv. maksimalniveau, hvor mange behandlinger og hvilke meto næsten ikke. Fra april til august vokser det forslagene til strategier begynder behand lingerne tidligst i anden halvdel af april. må ikke være større end ved starten af aret. det fra midten af maj og resten af året. I Hvis man ikke behandler, viser det sig, ikke må overstige tilstandskravene. Den maksimale forekomst af ukrudt Mængden af ukrudt i slutningen af året behandlinger: af, hvor meget ukrudt der er på belægnin at tilstandskravene typisk bliver overskre Mængden af ukrudt afhænger i høj grad enkelte strategier er der regnet med, at der Før det tidspunkt vokser ukrudtet normalt defineret to forhold, der udløser behand unger og dermed bestemmer antallet af Ved modelleringen af strategierne er der Fastlæggelse af behandlinger i græsset og andre metoder må vælges. voksning afgræs. Flainmebehandling af ukrudtet kan vanskeliggøres pga. brandfåren nogen umiddelbare løsninger pa. Selv i ni e belægninger af høj kvalitet sker der ind Figur 5. Indvoksning af ukrudt i asfaltbelægninger er et særligt problem, der ikke er

17 til gengæld kraftigt, og bekæmpelsen har stor effekt i denne periode. I oktober vil hovedparten af ukrudtet visne ned som følge af nattefrost og aftagende livspro cesser, og nyvæksten er herefter begræn set. Derfor slutter bekæmpelsen normalt senest med udgangen af oktober. Metoder til pesticidfri bekæmpelse Der findes principielt to bekæmpelses principper for pesticidfri metoder; termi ske og mekaniske metoder. Termiske metoder varmer ukrudtet op så planternes celler sprænges, væsken for damper og planten svækkes. Flere behandlinger vil efterhånden udsulte ukrudtet. Behandling af sm planter kan opvarme og ødelægge lavtsiddende vækstpunkter, så planten dør med det samme. Fuld effekt kræver, at alle overjordiske dele blancheres. For etableret ukrudt vil det typisk betyde, at det yderste af planten brænder væk ved flammebe handling. Det er ikke et mål i sig selv, men en følgevirkning af den nødvendige dosering. Efter varmebehandling visner det blancherede ukrudt. Hvis det visne materiale ikke fjernes, vil det brænde væk ved næste behandling. De vandbaserede metoder kan få stort ukrudt til at falde sammen, hvilket kan hindre varmen i at nå ned til de lavtsiddende dele af planten. Flammebehandling og dampbehandling har efter al sandsynlighed samme effekt ved de samme mængder energi. Redskaber til flammebehandling bruger gas som brændstof. Forbrændingen foregår enten ved en åben flamme eller under en lukket skærm. Under skærmen kan man opnå temperaturer på op til 900 C. Effek ten består dels i den direkte påvirkning fra skrå flammer, der når belægningen, dels af den varme luft under skærmen og strålevarme fra et eventuelt varmeskjold. Redskaber til dampbehandling bruger typisk brændselsolie som energikilde. Princippet er at opvarme og fordampe vand og herefter bruge faseskiftet fra damp til flydende vand til at overføre varme til ukrudtet. Når vanddamp kondenserer og vender tilbage til flydende tilstand, afgives den energi, der er tilført for at omdanne vandet til damp. Det er Ca. tre gange den energi, der skal til for at opvarme vand til kogepunktet. Metoden kan overføre store mængder energi med små mængder vand. Vandforbruget er typisk ned til 0,05 l/m2. Dampen udbringes under en tætsluttende skærm for at opnå den bedste udnyttelse. men kan også udbringes med lanse. Børstebehandling virker ved den meka niske påvirkning af plantens ovetjordiske dele. Behandlingen kan dels fjerne noget af planten, dels beskadige dens blade. Skader ne får væsken fra cellerne til at fordampe, og det udsulter planten. Flere behandlinger vil efterhånden få en del af planterne til at gå ud. Denne effekt opnås bedst i tørt vejr. I fugtigt vejr vil en del ukrudtsplanter blive Figur 7. Et typisk redskab til ukrudtsbe kæmpe/se er den traktor inonterede gasbrænde,: Bredden på sådanne fladebræn dere varierer fra 0,75-1,2 in. For at opnå en dosering på 80 kg gas/ha skal der anvendes en freindrijihastighed på 1-2 km/i afhængig af valget af redskab. revet op med rod. Det kræver dog, at de er mindst 5 cm. sådan at børsterne kan fa ordentligt fat i dem. Derfor bruges børstebehandling normalt kun til oprydningsni veauerne og i minimumsniveauet. Børst ningen fjerner vækstmateriale på belæg ningen og hindrer derved nyt ukrudt i at etablere sig. De vigtigste ulemper er, at børsterne slider på belægningens overflade og kan fjerne materiale i fugerne. Børster ne kan desuden hvirvle støv op, hvilket kan genere både forbipasserende og maskin fører. Problemet er mindre i fugtigt vejr. Sådan anvendes strategierne Det er en forudsætning for strategiernes effektivitet, at de enkelte metoder har til strækkelig virkning på ukrudtet. Kravet er, at hver termiske behandling skal have 90% effekt på dækningsgraden efter tre dage. På det tidsptinkt har man den mak simale effekt. Ukrudtet er endnu ikke begyndt at vokse igen, og nyt ukrudt har ikke haft tid til at komme i gang. I simu leringerne er der regnet med, at hver ter misk behandling med det samme reduce rer ukrudtsdækket med 90% og samtidig mindsker genvæksten med 20%. De mekaniske metoder som børstning skal reducere ukrudtet med 90% med det sam me for at være effektive i strategierne. Før man iværksætter sin strategi, kan det være nødvendigt at reducere mæng den af ukrudt ved hjælp af en oprydning. Som tommelfingerregel må der kun være en fjerdedel af den tilladte ukrudtsmæng de, når strategien iværksættes. Det er for udsætningen for at kunne opretholde niveauet gennem vækstsæsonen. Ønsker man for eksempel rnaksimalniveauet, må ukrudtet højst dække 0,2596o afbelægnin gen, når bekæmpelsen begynder. Tilpasning af strategierne En række forhold påvirker mængden af ukrudt dels ved opstart afbehandlingerne og dels i løbet af vækstperioden. Belægningens fugeareal er afgørende for mængden af ukrudt og dermed for den indsats, der skal til for at opretholde et bestemt niveau. Fugearealet kan variere fra 0% af arealet på udstøbte belægninger til 25% på belægninger af knoldebro. Strategierne er baseret på et fugeareal på 8%. Derfor kan det være nødvendigt at skrue op for antallet af behandlinger, hvis fugearealet er stort. Et stort slid på arealet kan betyde, at man kan reducere antallet af behandlin ger. Sliddet fra kørende og gående og fra den almindelige renholdelse har stor betydning for mængden af ukrudt. For eksempel er det ikke altid nødvendigt at bekæmpe midt på gågaden, mens kanter ne kræver det antal behandlinger, strategi erne foreslår. Her står i mange tilfælde bænke, cykelstativer og lignende. Sliddet under dem er lille, og fejemaskinen kan ikke nå ind under. Meget slid på dele af et areal kan betyde, at man kan opretholde maksimalniveauet med en pletvis indsats under inventar og ved facader. Nogle arter er sværere at bekæmpe med termiske metoder end andre. Effekten afhænger blandt andet af, om planterne er en- eller flerårige, og hvor vækstpunktet sidder. Desuden spiller det en rolle, hvor gamle planterne er, og hvornår på året bekæmpelsen foregår. Enårigt ukrudt og nyspirede frøplanter kan typisk bekæm pes med en eller få behandlinger. Flerårigt ukrudt, for eksempel mælkebøtter, skal udsultes med mange årlige behandlinger. Jo højere vækstpunktet sidder, jo lettere er det at bekæmpe. Græsserne har for eksempel et lavt vækstpunkt, hvilket bety der, at de er i stand til at vokse videre efter den termiske behandling. Også enårig rapgræs kan være meget vanskelig at bekæmpe, fordi den vokser og sætter frø hele vinteren. Vinterens saltning kan ænd re ukrudtets sammensætning i retning af mere salttolerante arter. En del af disse er svære at bekæmpe med termiske metoder. De fremtidige perspektiver I 2003 vil effekterne afpesticidaftalen bli ve evalueret, men man kan konstatere, at der allerede i dag findes metoder, som kan holde ukrudtet væk fra belægninger uden pesticider. Ulempen er, at driften er dyrere. Udviklingen afpesticidfri metoder er end nu i en startfase, og teknologien kan givet udvikles yderligere. Det tog 30 år at udvik le effektive kemiske bekæmpelsesmidler. Man er godt på vej til at nå det samme resultat med pesticidfri metoder på den halve tid. Der er intet, der indikerer, at der fremover vil fremkomme pesticider til brug på belægninger, der vil have samme effektivitet, som de der har været anvendt hidtil. Derfor er vejen frem en videreud vikling af de pesticidfri metoder DANSK VEJTIDSSKRIFT i 7 A

18 omkring en fjerdedel. ældre, og i 2030 vil det stige til borger i 2020 vil være 65 år eller i Europa stiger Det forventes, at hver femte EU markant i hele Europa. ældre borgere - hvad med i DANSK VEJTIDSSKRIFT den baggrund fremhæver hun, at det er langt mere sikkert for ældre trafikanter at i køre egen bil end at færdes til fods. fra forskellige lande i EU og i USA. På Figur 1. Mobi/iteten er vigtig beholder kørekortet op i en høj alder af de ældre både mænd og kvinder Hvad kan man læse ud af uheldsstatistik hed? Blomqvist har undersøgt statistikker de ældre medborgere. En stigende andel kerne med hensyn til ældres trafiksikker Trafiksikkerheden for de ældre de ældres mobilitet. Mobiliteten er vigtig Aktive ældre har et bedre helbred (ETSC) satte fokus på dette tema i årets heder for vejtrafiksikkerheden). Hun har gennem flere år forsket en del i ældre tra aldrende Europa: Udfordringer og mulig Opportunities for Road Safety (Det de Ageing Europe: The Challenges and portinstituttet VTI i Sverige og omhandle Dette års indlæg blev fremført af Liisa som hvert år afholdes i januar i Brussel. European Transport Safety Council European Transport Safety Lecture, Hakamies-Blomqvist fra Vej og Trans fikanters forhold. Atkins Vejtrafik og Sikkerhed i trafikken, at det ses i sammenhæng med være mere aktiv, og aktive ældre har et klare sig selv, er livskvaliteten højere og miske konsekvenser mangler dog fortsat. ældre i transportsystemet og ældres risiko Det er derfor vigtigt, at når vi taler om teret til funktionel kapacitet, og når ældre behovet for offentlig støtte mindre, og det udgifter. En samlet analyse af de økono sundere helbred. Sundhed er direkte rela sparer i sidste ende samfundet for store medborgere. Når man er mobil, kan man også for de ældre har tilstrækkelig funktionel kapacitet til at lykker I forhold til andelen af befolkningen er de især også for ældre overrepræsenterede i personskadeu deres rejsevaner og deres fysiske skrøbe re. Det hænger naturligvis sammen med transportmidler og færdes som fodgænge når de bruger offentlige Af Lene Herrstedt, Civ.ing. Ph.O. Antallet af er anderledes. Det hænger sammen med både svagheder og styrker færdes med stor livserfaring, og de er hos de ældre bilister. De ældre bilister c) Ulykkesmønstret for de ældre bilister med alderen tendensen i en ulykke. bilister har en øget risiko for at komme skabeligt belæg for at sige, at de ældre b) Der er ikke noget overbevisende viden blive skadet eller dræbt i trafikken. Det ulykke. alvorlig skade, når de kommer i en der gør, at de har sværere ved at undgå skyldes især den øgede skrøbelighed, a) ældre bilister har en øget risiko for at ponering. Blomqvist har analyseret risiko skellige eksponeringsmål: ulykker i for for ældre bilister ved at gøre brug af for den. Risiko er ulykker set i forhold til eks og at de udgør en fare for trafiksikkerhe Hun konkluderer følgende: bilister er en meget udsat trafikantgruppe, Der er en generel opfattelse af, at ældre hold til population, i forhold til kørekorts indehavere og i forhold til rejselængde. for ældre bilister Myten om oget risiko for trafikulykker ældre fodgængere sammenlignet med er større for de en for at blive dræbt i trafikken drastisk også, at efter 60-års alderen stiger risiko ældre bilister. af skrøbeligheden. Statistikken viser da udsat for at blive alvorligt skadet på grund lighed. Når de kommer i uheld, er de mere trafiksikkerheden. portsystemet og påvirke mange facetter i samfundet, og det vil medføre nye krav til trans fordelingen vil komme til at præge En så markant ændring afalders ældre medborgere over 65 år stige / de kommende 30 år vil antallet af trafiksikkerheden?

19 kryds, som de oplever som uoverskue bag forslaget. Screening af ældre bilister om farerne i trafikken, udgør en min dre andel. for dem rate hastigheder. Det er en styrke hos hed og erfaringsmæssig forudseenhed ture og forsøger at undgå de store vej cerede trafiksituationer og under tidspres, er højere, mens andelen af de ulykker, der kan undgås ved forsigtig de ældre bilister. Ulykkesmønstret for de ældre bilister er derfor præget af, at lige og farlige. De foretrækker mode i deres bilkørsel. De tager ikke chan som i kendte omgivelser. De kører kortere generelt meget defensive og forsigtige andelen af ulykker, der sker i kompli Indførelse af en generel screening vil mænd ster er ikke cost-effectiv og vil ikke give nogen trafiksikkerhedsgevinst. Det vii dag ved om ældre bilister er base af de ældre. Trends for trafiksikkerhed i fremtiden ulykker, udelukkes fra muligheden af at men i al almindelighed. Hastigheden er et Massive oloo - mm. o200 Referencer: re for ældre bilister også for bilister for de ældre bilister at håndtere sådanne En række af de forbedringer, der kan gavn for de fleste. fikanter at færdes i trafikken, vil være til Det gør hele krydsningsmanovren lette andet godt eksempel. Undersøgelser har (hvor den ældre bilist vil være den skyldi gøre det bedre og sikrere for de ældre tra Men generel screening af alle ældre bili behøver at koncentrere sig om en enkelt trafikale situationer. hastighed end, det den ældre indfiettende veauet vil formodentligt gøre det lettere ge) øges, når modparten kører med højere 1998). En begrænsning af hastighedsni bilist forventer. (Keskinen, Ota og Katila; vist, at sandsynligheden for fletteuheld trafikstrøm af gangen. Blomqvist gør opmærksom på. at der derfor også kan være andre dagsordener igen og igen. Forslaget bruges ind imel lem af politikere til at vise, at de vil gøre sikker på, at det havde en tilstrækkelig stor sikkerhedsmæssig effekt. Men det er Der findes ikke tilstrækkeligt sikre metoder til at vurdere, hvilke bilister der færdes sikkert, og hvilke der ikke gør. Ifølge Blornqvist er alle forsøg på at alle bilister over en bestemt alder med det Forslag om at indføre generel screening af som er farlige i trafikken, kommer op formål at identificere de ældre bilister, samtidig store kommerciel le interesser noget for trafiksikkerheden, og der er end trafiksikkerhed, der ligger til grund for at forslaget popper op igen og igen. kun kan forventes at give en sikkerhedsgevinst og være cost-effektiv, hvis det anvendes på små grupper af ældre bilister, at indføre generel screening af alle bilister et stort indtjeningspotentiale heri for de, over en bestemt aldersgrænse, ligger der der udvikler screeningsmetoder og får teret demens i begyndende eller stærkere grad og reduktion af kognitive funktioner. de en høj-risiko gruppe som f.eks. min dre grupper af ældre, der har fået konsta kunne måske accepteres, hvis man var dem optaget i en Europæisk standard. Det meget vanskeligt at påvise en klar sam bilisten og risiko, blandt andet fordi trafikulykker er en meget sjælden hændel menhæng mellem enkelte funktioner hos se for den enkelte bilist. gevinst ved at indføre generelle screenin dokumentere en sikkerhedsmæssig ger af ældre bilister slået fejl. andel af de ældre bilister med demens har konkluderer, at screening af ældre bilister en højere risiko end andre. Blomqvist som i forvejen er identificeret som væren Hvis der bliver indført krav i ELiropa om råddent. De forsøger at undgå de situationer, der kan være vanskelige cer, og de kører sjældent vildt og Der er dog ikke tvivl om, at en mindre i myldretiderne. De foretrækker at køre f.eks. at køre i mørke og ningerne ældes på forskellige måder. ret på fortiden. Der er i dag en stigende andel af kvinder blandt ældre bilister. Man ved, at forskellige årgange i befolk trafiksikkerhed for ældre bilister. vil ældes, ved man ikke. Derfor er det vanskeligt at forudsige fremtidens trends i. især og langt de fleste af de adspurgte bilister views med modne bilister i 60-årsalderen, at køre bil op i 80-årsalderen. Halvdelen per ældre bilist vil falde i takt med, at chauffør for ældre familiemedlemmer. af de adspurgte er fortsat regelmæssigt den i fremtiden vil være, at uheldsraten antallet af ældre bilister stiger. Det ser man allerede i dag en stærk indikation af over 65 r, er deres andel af trafikulykker stater, hvor der er en stor andel af bilister i USA, hvor man har konstateret, at i de ster udgør en langt mindre andel af det mindre end i de stater, hvor de ældre bili samlede antal bilister. forskellig art ikke ville være kommet i som til trods for nedsatte funktioner af tværtimod føre til, at en stor del af ældre, vil det både være etisk og moralsk, men også økonomisk nødvendigt at sikre uaftiængigt liv så længe som muligt. bruge andre transportmidler, som ud fra statistikken har vist sig at være mindre litet forringes. De skal så i stedet for bil køre bil, hvilket medfører, at deres mobi mulighederne for, at de ældre kan leve et I et samfund med et stigende antal ældre Bedre for de ældre er bedre for alle hed og en ringere mobilitet for en stor del forringelse af den samlede trafiksikker sikre. Samlet set vil det føre til en generel Med den livsstil og aktivitet, der i dag kendetegner gruppen af ældre, må man generationer af ældre vil være helt central kerheden i form af fysisk beskyttelse inde forvente, at bilen også for de kommende i sikringen af mobilitet. sådan måde, at sandsynligheden for at fal i bilen og designe trafikmiljøet på et de og sandsynligheden for konflikter mel pe ældre bilister til at klare sig bedre. Det mindske den mentale belastning og hjæl lem fodgængere og cyklister minimeres. design af veje der kan medvirke til at ger, hvor den krydsende trafikant kun drejer sig for eksempel om krydsløsnin Men hvordan de næste årgange af ældre I Sverige har man gennemført inter En sandsynlig trend for trafiksikkerhe Der vil derfor være behov for at øge sik For bilister ved man, at der er bestemte forventer at fortsætte med Europe: The Challenges and Opportuniti Hakamies-Blomqvist, L. (2003): Ageing es for Transport Safet. 2003, Brussel ETSC European Transport Safety Lecture \edligelioldelscsfrit Udemiljo Trafik- og mii jovenlige pullerter Stærke og billige Lav vægt, håndteringsvenlige Vejrbestandige og meget holdbare BYINVENTAR TF.RR.-LI I)ST,R VEJTILBEHØR LEGEPLAL)SREDSKBER Firrna:C9 Udventar ApS Jomfrulokken Randers, DK.. Tlf. (+45) Mai). udventar(agodk. wwwudventar.dk DANSK VEJTIDSSKRIFT i 9

20 Ejby Kommune projekt i trafiksikkerheds trafikuheld, hvor unge er Formålet med Speedbuster projektet er at reducere antallet af mennesker. - Præsentation, DANSK VEJTIDSSKRIFT dræbt i trafikuheld i Speedbusterprojek mært er Speedbusterkampagnetrykket, der årigt demonstrationsprojekt. Baggrunden lokale kræfter. De helt centrale aktører er 50% Speedbusterprojektets i levetid. Og i ingen unge Ejby Kommune er blevet mune. Det er velkendt, at unge mænd at det er de unges projekt. valg, den lokale korelærer og en stribe Antallet affartglade årige bilister Kongstanken i Speedbusterprojektet er, Derfor har arrangørerne lagt vægt på, at Kommune, Tryg i Danmark, Vejdirektora fart, Fyns Amts færdselssikkerhedsud tet, Tryg forsikring, Politiet fra Middel i hele Ejby Kommune er reduceret med Ca. i Ejby Kommune, og i særdeleshed blandt i projektet. Arrangørerne i 2002 var: Ejby tets funktionstid. Det vurderes, at det pri har skabt de opsigtsvækkende resultater. var en kedelig statistik med 6 trafikdræb det undgås at anvende løftede pegefingre tistikkerne. Derfor behandler Speedbu almindelighed. Speedbusterprojektet opfundet, planlagt sterprojektet en rnålgruppe, som er inter essant for færdselssikkerhedsti ltag i generelt er overrepræsenteret i uheldssta te årige i 1999 og 2000 i Ejby Kom i unge mennesker den lille landkommune nied Ca indbyggere på Fyn, blev For at give næring til en bedre trafikkultur Speedbuster projektet - baggrund og idé riode har det bevist sin eksistensberettigelses. og iniplementeret. Speedbusters er et 4- I Speedbusterprojektets I årige funktionspe kommunens ungdom. Lokale kræfter, og i særdeleshed de unges, er centrale for pro Aktiviteterne skal gennemføres inden for bindelse med projektopbygningen. Speedbusters består af to faser. Fase I er delvist militære Flyvestation Vandel. Den ligger i Jylland, er uden for land og lov, hvilket betyder, at alle deltagere er uden tagere personlige fortællinger, erfaringer søgsperiode. strategiske overvejelser, som er ort i for jektets forankring og succes. indebærer blandt andet, at de tilmeldte samt enkelte evalueringsresultater ol. lndledningsvist præsenteres nogle af de kerhed. Det sker på en flylandingsbane med bygninger og bunkeranlæg på den unge skal gennemføre 2-3 aktiviteter, som unges aktivitetsniveau ganske højt. holde en kort beskrivelse af de to faser som giver rettigheder og pligter. Pligterne Den følgende del af artiklen vil inde I år. I det første år, 200 1/2002, var de Fase II er de unges fase. Denne del kan skal gøre kommunen mere trafiksikker. jektdagen på flyvestationen. Tilmeldingen 96 deltagere pr. år i projektets 4 årige for de tilmelde sig efter aktiviteterne på pro en spændende dag, hvor unge får mulig til projektets 2 faser hed for at beskæftige sig med trafiksik for vante omgivelser. Her får de unge del med bilkørsel og diskussioner med rollemodeller. Fase I gennemføres for maks. sker ved underskrift af et aftaledokument, Speedbusters - overordnet indledning Ejby Kommune AfProjektieder Morten M. Westergaard, Et utraditionelt ne skal ændre adfærd og holdninger. I lige hændelser, nutid med svære korselsud ne opleve en dag med følgende indhold: hvis der handles. Mere konkret kan deltager Det gør vi ikke i Speedbusters. Her er fordringer og perspektiv til en sikker fremtid, Kurset indeholder desuden træk fra et fremtid. Fortid med beskrivelse af ubehage for er doseringen af nævnte indlæringse moderne eventyr. Der er fortid, nutid og tionsopbygninger og forandringer i orga informationer frem for alt. udgangspunktet, at viden, vores måde at tioner som Speedbusters er bedst, når følelser og personlige erfaringer. Tempoet lementer sket med vægt på følelser og erfaringer frem for informationer. ledelsen fokuserer og prioriterer facts og sker i et undervisningsmiks med vægt på unges interesse for trafiksikkerhed. Der læringsfase. som er central ved organisa adfærd dannes i et sammenhængende net læreprocessen ved udvikling af organisa kontakten mellem instruktør og deltager vigtig. Der er kun i projektdag på flyvestationen til rådighed. der skal vække de i indlæringen i Speedbusterprojektet er værk, der består af følelser, erfaringer og fortællinger m.rn. er i bund og grund den Effekten af forandringspotentialet i Fase I på Flyvestationen med bilkørsel, begynder Fase 1. Læring og forandringsproces nisationer, hvor deltagerne/medarbejder sådanne situationer er der tradition for, at forholde os på til omverden og vores informationer. En Speedbuster er en ambassadør En Speedbusteryder en aktiv oversættes til fartbekæmper. indsats for at gøre trafikken mere sikker. involveret. Ordet Speedbuster kan for trafiksikkerhed i alderen Speedbusters er et trafiksikker hedsprojekt for og med unge forløb og resultat

PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Entreprise VSD-01 Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg

PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Entreprise VSD-01 Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg PILOT VSD 2010 - vejdrift side 33 af 7 Indholdsfortegnelse: 1 Generelt... 34 2 Alment... 34 2.1 Omfang... 34 2.3 Entreprenørens

Læs mere

Kontrol af ukrudtsbekæmpelse Vej nr... Navn på sideanlæg:.. Befæstede arealer...

Kontrol af ukrudtsbekæmpelse Vej nr... Navn på sideanlæg:.. Befæstede arealer... Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 13 Kontrol af ukrudtsbekæmpelse Vej nr.... Navn på sideanlæg:.. Befæstede arealer... Dato for gennemgang... Udbedringsfrist = senest (dato) NR ELEMENT % IKKE OVER-

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD TOILET OG TØMNINGSFACILITETER BILAG 7.4 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

GADEFEJNING OG BRØNDSUGNING IKAST-BRANDE KOMMUNE 2014-2016. Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB)

GADEFEJNING OG BRØNDSUGNING IKAST-BRANDE KOMMUNE 2014-2016. Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) GADEFEJNING OG BRØNDSUGNING IKAST-BRANDE KOMMUNE 2014-2016 Særlige Arbejdsbeskrivelser () MARTS 2014 1. ALMENT 1.1 Alment Gadefejning og brøndsugning - er supplerende arbejdsbeskrivelse til Vejdirektoratets

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

TOILETBYGNING indvendig renhold og vedligeholdelse

TOILETBYGNING indvendig renhold og vedligeholdelse R80 TOILETBYGNING indvendig renhold og vedligeholdelse Toiletbygninger er konstruktioner af træ, glasfiber mursten eller metal indeholdende toiletter og evt., pusleborde, bade og andre faciliteter, der

Læs mere

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 55 af 6 SAB Skilte 10 Nov 2010 Entreprise VSD-04 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 55 af 6 SAB Skilte 10 Nov 2010 Entreprise VSD-04 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 55 af 6 SAB Skilte 10 Nov 2010 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) Skilte På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 56 af 6 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) Renhold på strækninger og sideanlæg PILOT VSD 2010 - vejdrift side 21 af 12 Indholdsfortegnelse: 1 Generelt... 22 2 Alment... 22 2.1 Omfang... 22 2.3 Entreprenørens

Læs mere

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...

Læs mere

Regulativ. for vintervedligeholdelse og renholdelse. af veje, stier og pladser

Regulativ. for vintervedligeholdelse og renholdelse. af veje, stier og pladser Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser 1. Indledning side 3 2. Vintertjeneste for offentlige veje og stier side 4 2.1. Aalborg Kommunes forpligtigelser ved vintervedligeholdelse

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser

Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser Randers Kommune Indholdsfortegnelse: 1 ALMENT 4 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG -STIER MV. 5 2.1 Snerydning 5 2.2 Glatførebekæmpelse

Læs mere

F A X E K O M M U N E

F A X E K O M M U N E F A X E K O M M U N E VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Kommunens pligter Offentlige veje og stier mv., der administreres af kommunen...4 2.1 Snerydning...4

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 1 - VINTER REGULATIV Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 2-19. juni 2007 VINTERUDVALGET FORORD Som følge af kommunalreformen har Vinterudvalget

Læs mere

Vejledning om regler for skilte i Varde Kommune

Vejledning om regler for skilte i Varde Kommune Vejledning om regler for skilte i Varde Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Pas på landskabet... 3 Flowdiagram...3 Bestemmelser efter naturbeskyttelsesloven... 4 Hvordan må skiltet se ud, og hvor

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

Forskellige størrelser men med fælles designlinie

Forskellige størrelser men med fælles designlinie 1. Byinventar Koncessionshaver har mulighed for at beskrive flere alternative løsningsforslag til design i særskilte alternative tilbud under iagttagelse af nedenstående krav, jf. Udbudsbetingelser, afsnit

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Skilte i det åbne land

Skilte i det åbne land Skilte i det åbne land Vejledning om regler for skilte i det åbne land Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Pas på landskabet... 3 Efter Naturbeskyttelsesloven... 4 Hvordan må skiltet se ud, og hvor må

Læs mere

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade.

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade. Gågaden i Hørsholm Kommune - regler for indretning, anvendelse og vedligeholdelse Velkommen til gågaden i Hørsholm. Her skal være plads til et levende handelsog byliv, sikker og tryg færdsel for alle og

Læs mere

Eventuel optagelse af private fællesveje som offentlige i forbindelse med udvidelse af parkeringszonen

Eventuel optagelse af private fællesveje som offentlige i forbindelse med udvidelse af parkeringszonen 31/10 2014 Eventuel optagelse af private fællesveje som offentlige i forbindelse med udvidelse af parkeringszonen - ofte stille spørgsmål og svar herpå Hvorfor ønsker kommunen at optage vores vej som offentlig?

Læs mere

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Indhold Her gælder reglerne for skiltning... 2 Offentlighedens adgang og skilte... 3 Sådan må skiltet se ud... 4 Her må du opsætte skilte... 5 Skema: Næringsdrivendes

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Retningslinjer for udendørsservering supplement til eksisterende vilkår.

Retningslinjer for udendørsservering supplement til eksisterende vilkår. Punkt 9. Retningslinjer for udendørsservering supplement til eksisterende vilkår. 2014-21716. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender nedenstående udkast til regler

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 39 af 6 SAB Brønde og ledninger 8 Nov 2010 Entreprise VSD-02 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 39 af 6 SAB Brønde og ledninger 8 Nov 2010 Entreprise VSD-02 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 39 af 6 SAB Brønde og ledninger 8 Nov 2010 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) Brønde og ledninger på strækninger og sideanlæg UDBUD 2008 - vejdrift side 40 af

Læs mere

IT-værktøjer ved konkurrenceudsættelse af Vej & Park opgaver. Vejforum session A7 1 2015-12-06

IT-værktøjer ved konkurrenceudsættelse af Vej & Park opgaver. Vejforum session A7 1 2015-12-06 IT-værktøjer ved konkurrenceudsættelse af Vej & Park opgaver. Vejforum session A7 1 IT-værktøjer ved konkurrenceudsættelse af Vej & Park opgaver Indlæg ved: Thomas Klint Martinsen, Odsherred Kommune Helge

Læs mere

Teknisk bibliotek 21. Udslagskumme (version: 22.03.2012)

Teknisk bibliotek 21. Udslagskumme (version: 22.03.2012) Indledning. Gemt lidt af vejen, men skal være nem at finde, var tidligere udgangspunktet for etableringen af en sådan facilitet. I dag er det store udvalg af flotte og passende materialer med til, at udslagskummen

Læs mere

Gladsaxe Kommune Supplerende kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder

Gladsaxe Kommune Supplerende kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder Gladsaxe Kommune 22.12.2009 Supplerende kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder 1 Indholdsfortegnelse 1. Græs 4 2. Udstyr. 5 Saltværn... 5 3. Renholdelse.. 6 Almindelig renholdelse... 6 Glatførebekæmpelse.8

Læs mere

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser.

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. august 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af Sygehus Vestsjælland, Ringsted Sygehus. I rapporten bad jeg amtet om udtalelser og om underretning

Læs mere

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012 BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Notat. Viborg Kommune Drift og vedligeholdelse af grønne områder, veje m.v. Reference Nr. Spørgsmål / svar RETTELSESBLAD NR. 3

Notat. Viborg Kommune Drift og vedligeholdelse af grønne områder, veje m.v. Reference Nr. Spørgsmål / svar RETTELSESBLAD NR. 3 Notat Viborg Kommune Drift og vedligeholdelse af grønne områder, veje m.v. 24. april 2013 RETTELSESBLAD NR. 3 Reference Nr. Spørgsmål / svar ØV pkt. 4.4 72 Spørgsmål: Følgende vilkår er gældende for entreprenøren.

Læs mere

Notat - Strategi for ladestandere i det offentlige rum. På Byrådets møde den 7. januar 2015 blev sagen behandlet som punkt nr. 5 på dagsordnen.

Notat - Strategi for ladestandere i det offentlige rum. På Byrådets møde den 7. januar 2015 blev sagen behandlet som punkt nr. 5 på dagsordnen. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag 26. januar 2015 Notat - Strategi for ladestandere i det offentlige rum Side 1 af 6 På Byrådets møde den 7. januar 2015 blev sagen behandlet som punkt nr. 5 på dagsordnen.

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev.

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev. nordfyns kommune September 2007 Rev. november 2013 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE Sidel Side 2 nord Fyns kommune Indholdsfortegnelse: 1. Indledning

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15 LOKALPLAN NR. 356 for et boligområde Uffesvej 3-15 HOLSTEBRO KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 356 FOR ET BOLIGOMRÅDE UFFESVEJ 3-15 INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold Hvad er

Læs mere

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT TILLÆG TIL MONTAGE VEJLEDNING. VED KØB AF SKUR TIL CARPORT Det er kun nødvendigt at læse denne vejledning, hvis du også har valgt skur på din carport. Du SKAL dog også læse vejledning fra carporten, da

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

12. l + 2) 82.04:16.04.04 G 01 3) 82.11:16.04.04 G 01 Daginstitutioner - fritidshjemmet Langhøj

12. l + 2) 82.04:16.04.04 G 01 3) 82.11:16.04.04 G 01 Daginstitutioner - fritidshjemmet Langhøj 12. l + 2) 82.04:16.04.04 G 01 3) 82.11:16.04.04 G 01 Daginstitutioner - fritidshjemmet Langhøj 1) Etablering af solafskærmning. 2) Ændring af belysning og opsætning af brandmagnet. 3) Opsætning af bom

Læs mere

Vejledning til vejloven

Vejledning til vejloven Vejledning til vejloven Beplantning, tankanlæg, betaling for parkering, vejskilte, hegn mod vej December 2015 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE September 2007 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i NORDFYNS KOMMUNE Vinteren 2007/2008 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Vintervedligeholdelse offentlige

Læs mere

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE Indholdsfortegnelse: Indledning... side 1. Generelle

Læs mere

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge Peter Rydder Trondhjemsgade 8 8200 Aarhus N Dato 16. november 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/08838-17 Side 1/7 Afslag på trafiktælling på Oslogade

Læs mere

Klage over afslag på ansøgning om overkørsel

Klage over afslag på ansøgning om overkørsel Dato 19. august 2016 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon +45 7244 3135 Dokument 15/15992-43 Side 1/6 Klage over afslag på ansøgning om overkørsel Vejdirektoratet har behandlet din klage af

Læs mere

Den sikre vej til en grøn fremtid! arkil vejservice

Den sikre vej til en grøn fremtid! arkil vejservice Den sikre vej til en grøn fremtid! arkil vejservice a r k i l v ejser vice Mere end 30 år på de danske veje Arkil Vejservice er en af Danmarks mest erfarne serviceentreprenører inden for drift og vedligehold

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset.

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset. Gode løft - 1 - Planlægning I det daglige arbejde, bliver kroppen udsat for store udfordringer. Det er derfor vigtigt at du passer på dig selv. Det er en god idé at du allerede i opstartsfasen indretter

Læs mere

Tilstandsrapport Strandtoiletter, Fanø Bad og Rindby Strand

Tilstandsrapport Strandtoiletter, Fanø Bad og Rindby Strand Tilstandsrapport Strandtoiletter, Fanø Bad og Rindby Strand 1. Strandtoilet Fanø Bad: Strandtoilettet ved Fanø Bad fremstår udefra i rimelig god stand. Adgang til Toiletterne er rampe i den ene side og

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Grundejerforeningen Slagslunde Syd INFORMA 2, 2011

Grundejerforeningen Slagslunde Syd INFORMA 2, 2011 Sommer og havearbejde Kalenderen siger sommer, og endeligt er varmen også kommet. Vi er atter i gang i haven med havearbejde. Det indebærer, at der anvendes maskiner til forskellige gøremål og støjniveauet

Læs mere

Montage vejledning. for elektronisk gulvmonteret cisterne for toilet. Model C14.

Montage vejledning. for elektronisk gulvmonteret cisterne for toilet. Model C14. S i d e 1 Montage vejledning for elektronisk gulvmonteret cisterne for toilet Model C14. S i d e 2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Overensstemmelseserklæring... 4 Service

Læs mere

Triomont fra Gustavsberg

Triomont fra Gustavsberg Triomont fra Gustavsberg ET SYSTEM TIL DIG DER ØNSKER VÆGHÆNGT WC I DIT BADERUM I STEDET FOR GULVMONTERET 25 cm der gør en forskel Er du en af de heldige, der har 25 cm ekstra til udbygning i baderummet?

Læs mere

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Rudersdal Kommune 2014 Registrant Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen Navn Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen E-mail Registrering

Læs mere

Om Danbox Klimapavilloner & containere

Om Danbox Klimapavilloner & containere Om Danbox Klimapavilloner & containere Det bedste alternativ Vi oplever ofte, at vore kunder kommer til os, fordi de ønsker et billigt og nemt alternativ til nybyggeri, når de ønsker at udvide produktionen.

Læs mere

Kapitel 9. Friluftsreklamer

Kapitel 9. Friluftsreklamer Kapitel 9. Friluftsreklamer 9.1. Indledning 9.2. Virksomhedsreklamer, trafikpropaganda m.v., samt mindre oplysningsskilte 9.3. Reklamer på idrætsanlæg 9.4. Ikrafttrædelse 9. l. Indledning Den hidtidige

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

Retningslinjer for anvendelse af offentligt vejareal i Ringsted Kommune

Retningslinjer for anvendelse af offentligt vejareal i Ringsted Kommune Retningslinjer for anvendelse af offentligt vejareal i Ringsted Kommune Omhandler: Vareudstillinger Renholdelse Skiltning Plakater, ophængning Udeservering fra erhvervsvirksomhed Udstillingsmulighed på

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

Klimaanlæg i veje. Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech-Bruun Vejforum 2015

Klimaanlæg i veje. Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech-Bruun Vejforum 2015 Klimaanlæg i veje Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech-Bruun Vejforum 2015 Klimaanlæg i veje 2 3 Klimaanlæg i veje Der var engang, hvor vi brugte ordet klimaanlæg om anlæg, der styrer ventilation

Læs mere

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger DANFUGESTENMEL www.danfugesand.dk Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger Begræns ukrudtet miljøvenligt og naturligt Næsten for godt til at være sand

Læs mere

Elementbeskrivelser toiletrenhold

Elementbeskrivelser toiletrenhold Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Elementbeskrivelser toiletrenhold Element Indvendigt toiletrenhold Tømningsfaciliteter til toiletter i bus Tømningsfaciliteter til toiletter i campingvogn Tømning

Læs mere

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB Kallemosen 16 6200 Aabenraa Tlf. 74 64 36 00 Fax 74 64 36 32 Til beboere i afdeling 1 Kirkevej Tinglev Cvr-nr 14 79 86 17 Sydbank A/S Kto. 7910-1751331 30. marts 2012 Referat

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Hytter og lejrpladser Tilgængelighed

Hytter og lejrpladser Tilgængelighed Hytter og lejrpladser Tilgængelighed Skal i bygge ny hytte. Bygge om eller til. Renovere. Har i en lejrplads. Så se her, hvordan og hvor lidt der skal til for at der bliver adgang for alle. Formålet med

Læs mere

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Medlemsnyt september 2007

Medlemsnyt september 2007 Medlemsnyt september 2007 Bestyrelsen lovede på den ordinære generalforsamling, at der fremover jævnligt ville udkomme nyhedsbreve til medlemmerne. I dette nyhedsbrev vil vi orientere om det der er sket

Læs mere

I mener, at Smutvej er en offentlig vej, og at det er Odense Kommunes ansvar at betale for vejbelysningen.

I mener, at Smutvej er en offentlig vej, og at det er Odense Kommunes ansvar at betale for vejbelysningen. Dato 26. maj 2015 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 15/02771-15 Side 1/8 Udkast til afgørelse, partshøring I har som ejere af ejendommene Svenstrupvej 25, Smutvej

Læs mere

afd. 6 Juni 2015 HVEM HVAD HVOR AFDELING 6 SIRIUSPARKEN

afd. 6 Juni 2015 HVEM HVAD HVOR AFDELING 6 SIRIUSPARKEN HVEM HVAD HVOR I AFDELING 6 SIRIUSPARKEN VELKOMMEN: Når man som nyindflytter står med et spørgsmål af praktisk karakter vedrørende afdelingen, eller man som gammel beboer har glemt hvordan var det nu det

Læs mere

Lokalplan nr. 3.25. for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 3.25. for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 3.25 for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Baggrund for lokalplanen....3 Lokalplanens formål....5 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden

Læs mere

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser.

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Esbjerg Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser

Læs mere

Husorden for. Ejerforeningen Ejbyhave

Husorden for. Ejerforeningen Ejbyhave Husorden for Ejerforeningen Ejbyhave Version juni 2015 Version 4. maj 2011 Side 1 af 6 Ejbyhave baggrund Ejbyhave består af i alt 45 rækkehuse med tilhørende udhuse. Ejbyhave er dækket af lokalplan EL

Læs mere

1. JUNI 20. Brøndby Kommune

1. JUNI 20. Brøndby Kommune une ndby Komm rø B l ti r e m rne kom Skraldetante 14 1. JUNI 20 Vær parat til dine nye affaldsbeholdere i juni 2014 Den 1. juni 2014 starter den nye affaldsordning. Allerede i april/maj måned får du dine

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

1ÅRS GARANTI. et nyt subbrand fra Gram Commercial, der tilbyder KØL OG FRYS AF HØJ KVALITET TIL ATTRAKTIVE PRISER

1ÅRS GARANTI. et nyt subbrand fra Gram Commercial, der tilbyder KØL OG FRYS AF HØJ KVALITET TIL ATTRAKTIVE PRISER 1ÅRS GARANTI et nyt subbrand fra Gram Commercial, der tilbyder KØL OG FRYS AF HØJ KVALITET TIL ATTRAKTIVE PRISER Lige i hjertet til det I en travl hverdag i det professionelle køkken er det vigtigt at

Læs mere

FOREDRAG FOR SUNDBYERNES GRUNDEJERFÆLLESSKAB. Tirsdag den 12. maj 2015. Advokat Morten Mark Østergaard. www.forumadvokater.dk

FOREDRAG FOR SUNDBYERNES GRUNDEJERFÆLLESSKAB. Tirsdag den 12. maj 2015. Advokat Morten Mark Østergaard. www.forumadvokater.dk FOREDRAG FOR SUNDBYERNES GRUNDEJERFÆLLESSKAB Tirsdag den 12. maj 2015 Advokat Morten Mark Østergaard www.forumadvokater.dk 1 PROGRAM Bestyrelsesarbejde i foreninger udvalgte emner Ny dom fra Højesteret

Læs mere

A. Byggepladsindretning

A. Byggepladsindretning A. Byggepladsindretning I dette afsnit beskrives hvorledes byggepladsen indrettes. Dette omfatter en fastlæggelse af hvilket materiel, der skal forefindes på pladsen samt en bestemmelse af hvor dette placeres.

Læs mere