DSK-LMKFRRWImch :20 5EPBARCODE: OU662PE4345. Aabenraa. Kommune

Transkript

1 Aabenraa Kommune

2 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne for den gældende periode. Aftalen indeholder opgaver, mål, økonomi, aktiviteter, institutionens øvrige rammer samt dialog og opfølgningsproces. Hvem skrives aftalen til? Virksomhedsaftalen bliver indgået med alle Aabenraa Kommunes decentrale institutioner/ enheder. Baggrundsmateriale for virksomhedsaftalen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven). Sund Opvækst. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik (Behandles på Byrådsmøde okt. 2018). Herudover politikker og retningslinjer gældende for Dagtilbud, bl.a.: Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole Sammenhæng og overgange mellem dagtilbuddene Fællesskabets børn Fremmødeprocedure Tværfagligt samarbejde 0-18 år i Børn og Skole i Aabenraa Kommune Samt de øvrige generelle politikker og retningslinjer for Aabenraa Kommune. Hvordan er virksomhedsaftalen udarbejdet? Aftalen indgås mellem institutionslederen og direktøren for Børn og Skole. Aftalen er gældende for Dialog og opfølgning Dialog og opfølgning vil ske på dialogmøder med forvaltningen og institutionerne i november Og som en naturlig del af kommunens generelle tilsyn jf. Aabenraa Kommunes rammer for tilsyn med dagtilbud. 2

3 2. Grundoplysninger 2.1 Navn og kontakt * Institutionens navn: Børnehuset Fladhøj Adresse: Skovbrynet 4, 6230 Rødekro Telefonnummer: bmth@aabenraa.dk Åbningstider: Mandag - torsdag :45 fredag: 6:45-15: Institutionstype Institutionstype: Aldersintegreret daginstitution 2.3 Ledelsen Leders navn: Bodil Marie Thye Telefonnummer: Souschef/ Teamkoordinator: bmth@aabenraa.dk Gitte Schrøder-Jørgensen 2.4. Bestyrelsen Formands navn: Jane L. Asmussen Telefonnummer: fam.asmussen(a)me.com 3

4 DSK-LMKFRRWImchl :20 SEPBARCODE:OU662PE Opgaver 3.1 Mission: Hvorfor er vi her? Her beskrives kort, hvad institutionen vil: Vores mission er at skabe de bedste betingelser for læring, trivsel og udvikling 3.2 Vision: Hvad vil vi være kendt for? Den overordnede vision i vores daginstitution (var og) er, at skabe en sammenhæng der bygningsfysisk og organisatorisk er inddelt I mindre enheder, som udgør trygge børnemiljøer for de enkelte børn. De mindre børnemiljøer I klyngerne fungerer som overskuelige baser for institutionens børn og voksne - som "sma institutioner" i "den store institution" - hvorfra børnene kan vokse. Daginstitutionen er inddelt i aldersopdelte enheder og med opmærksomhed på en fleksibilitet som tilgodeser de enkelte børns eventuelle særlige behov for støtte eller udfordringer. Fra den lille enhed skal det enkelte barn/ den enkelte børnegruppe have mulighed for at gå på opdagelse i den store sammenhæng - alt efter tryghed, nysgerrighed, mod og mestring. 3.3 Hvad er vores værdier i opgaveløsningen Her beskrives institutionens eget værdigrundlag. Vores værdier og børnesyn hænger meget sammen: Børnesyn: Det enkelte barn er noget helt specielt med masser af udviklingspotentialer. Barnet udvikler sig og lærer igennem relationer til andre - det både andre børn og voksne. Vores kærneydelse er: udvikling - trivsel - leg, læring og dannelse. Vi møder derfor det enkelte barn med anerkendelse og respekt. Værdier: Anerkendelse - Dannelse - Medvirken - Omsorg - Relationer - Leg - Kreativitet og Læring. Det betyder: At vi er anerkendende og skaber gode relationer så det enkelte barn trygt kan bevæge sig rundt i et læringsmiljø, hvor der er plads til leg, fordybelse, oplevelser og udvikling. 4

5 4. Indsatsområder og mål 4.1 Indsatsområder Aftalen indeholder følgende indsatsområder, besluttet af Børne- og Uddannelsesudvalget: 1. For : Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om I har nået jeres mål og delmål. 2. For : Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om der er behov for justering. 3. Institutionens eventuelle egne indsatsområder: At få implementeret de forskellige uddannelsesforløb ned i børnehøjde. Samtidig med, at det kan bruges, både af forældre og medarbejdere. At vi får digitalisering ind som et læringsredskab. At vi får sat en god sammenlægningsproces i gang blandt medarbejdere og forældre. 5

6 4.2 Kvalitets- og udviklingsmål Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området - Evaluering IND^/^SO'MR^D 1: Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ STATUS MÅL TEGN (SMARTE^) A. flere ledere er Vi har det Idet vi har Ved at have Alle bekymrede for seneste år fået mere fået institutioners børnenes uddannet 3 fokus på uddannet pædagogiske motoriske motorikpædago motorikken, flere praksis udvikling, ger, så vi har 1 kan vi se at motorikpæda rummer solid B. motorik det enkelte goger er der viden om børns en stigning i pædagog ved de barn med kommet et motoriske og indstillinger til 0-3 årige samt 2 udfordringer større fokus sansemotoriske børnefysioterapeu motorikpædago rykker sig, på, at sætte udvikling samt t på børn med ger hos de 3-6 fordi vi er flere byder på rige motoriske og årige. blevet mere forskellige muligheder for sensoriske specifikke i aktiviteter i fysisk aktivitet. udfordringer og At vi vores gang både Derved øges C. fremadrettet indsats. inde og ude. det forskningen viser, kan uddanne Vi oplever grundmotorisk at fysisk aktivitet flere generelt, at e fundament er en vigtig pædagoger. børnene, tør Det som vi i hos flere børn i forudsætning for udfordre sig vores arbejde Aabenraa den fysiske, selv mere. har brug er, Kommune og psykiske og at kunne få antallet af børn sociale udvikling en sparring med motoriske og derfor har med en vanskeligheder indflydelse på fysioterapeut mindskes. barnets til vores børn læringsmuligheder med særlige udfordringer 2019 To pædagoger er i september startet på kursus vedr. nonverbal kommunikation. Det er et kursus som kan kobles på det modul som to andre pædagoger var på sidste forår. Uderummet: Vi skaber små rum på den store legeplads, så barnet kan få tid og ro til at fordybe sig og lege grundlege i fred. Vi giver barnet mulighed for at lege i vand, sand, jord, klatre i træer, finde insekter m.m. Vi giver barnet mulighed for at lege med bolde, sjippe, lege med hulahop ringe m.m. Vi styrker labyrintsansen ved alm. Gynger, sansegynger, siddehængekøjer, og trille ned af en bakke.vi opfordrer børnene til at øve sig igen og igen. I skoven klatrer vi i træer og får andre sanseindtryk, på stadion leger børnene med bolde, sjipper, løber, kravler, går balance m.m. Vi benytter i vinterhalvåret hallen hver uge. Inde: Der tilbydes legemiljøer og aktiviteter som styrker og udvikler fin og grovmotorikken. Børnene får mulighed for, at drage erfaringer fra begge områder ^ SMARTE mål betyder, at målene er Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsafgrænsede og Evaluerbare. 6

7 4.2.2 Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget - Evaluering samt justering indsatsommde1 2 Senest ved udgår igen af 2020 vise r sprogvurderinger af børn 1 3 års alderen og inden skolestart, at børnenes_^ilffliifi[e niveau Øenere t fiø for den enkelte er ^et. UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL / TEGN (SMARTE) STATUS MÅL At vi finder en rød tråd i sammenhængen mellem mål 1 og 2 Finde ressourcer til sproguddannelse så ofte det er muligt, deler vi os op i mindre grupper, hvor barnet kan opleve nærvær. Hvor alle bliver set og hørt med tid til fordybelse. Vi går ture i nærmiljøet en dag om ugen. At vi har fokus på og bevidste om, at stimulere børnenes begrebsverden. Vi spiser i faste grupper. Læser for børn i mindre grupper Inddeler børnene i mindre grupper, når vi tager på ture. Arbejder i mindre grupper med projekter. Børnene hjælper med borddækning, madlavning mm, hvor vi snakker om det vi laver. Arbejder med rim og remser, sang og rytmer. Bruger computer til at understøtte børnenes skriftsprog. Bruger legen til at stimulere barnets sprog. At vi sætter mål for arbejdet med børnene, laver en handlingsplan, der både beskriver arbejdet med børnene og hvordan vi vil dokumentere og evaluere forløbet. Vi vil evaluere både på hvad børnene fik ud af forløbet og på egne arbejdsmetoder. Vi vil evaluere på produkt (hvad børnene kan efter, at de har været i gang med emnet) Vi vil evaluere proces, hvilke metoder/midler var gode og hvad kan vi gøre bedre næste gang. -Følger Aabenraa Kommunes tidsplan -Udfører sprogvurderinger af børn i 3 års alderen og "inden skolestart". Status efteråret 2018 er, at vi på mødet i oktober med indskolingen fik at vide børnene i sprogvurderingen ligger højere end tidligere. Om det er et tilfælde ved vi ikke men er noget vi vil følge de kommende O ar. Vi tror på, at den fokuserede indsats har haft en stor betydning Vores mål med at sprogyjurdere alle 3 arige som vi har gjort fra 2016 er, at "fange" flere børn med f.eks. manglende sprogforståelse In^en de bliver 5 ar. Dermed kan vi bejjre lave en målrettet indsats Vijk'il kunne male effekten i efteråret 2018, hvor de igen bliver sprogyyrderet som b arige 7

8 4.2.3 Institutionens eventuelle egne indsatsområder Egne indsatsomi^er UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL / TEGN (SMARTE) STATUS MÅL have fokus på at fa teori orjisat til praksis, sa det bliver brugbart for hele huset samt forældrene At vi ofte ikke har involveret forældrene nok I arbejdet med sprog og motorik At vi laver sprogvurderinger på de 3 årige og 5 årige At vi inden for sprog og motorik tilbyder forældre redskaber som de kan arbejde med hjemme. Vi arbejder på, at lave muleposer med opgaver i og som børn kan få med hjem og som, de skal lave sammen med forældrene. Et lille bibliotek i hvert team Rim og remser med hjem Motoriske opgaver med hjem At vi får et mere ligeværdigt samarbejde med forældrene, hvor barnet er i centrum. Vi sprogvurdere 1 oktober og herefter vil der blive lavet en målrettet Indsats på det enkelte barn og gruppen som helhed Der bliver på stuemøderne drøftet børns generelle trivsel og indsatsatser i hverdagen. Motorisk, socialt, sprog m.m. At forældrene forstår formålet og vigtigheden i samarbejdet omkring barnet. At forældrene bliver begejstrede for nye redskaber At vi løfter sammen PPR er, hvis det skønnes nødvendig, en naturlig del, i vores arbejde med børnene. Vi tager første vurdering i november måned om indsatser og evt. skoleudsættelse I januar/februar måned vil endelig beslutning blive taget. At vi på en god og på ligeværdig måde kan snakke fælles fremtid. 8

9 DSK-LMKFRRWItnch :20 5EPBARCODE: OU662PE4345 Vi skal i 2019 Vi vil lave forskellige 13. november har 2017 At medarbejder- At alle er sammenlægge 3 inst. arrangementer både vi 1. arrangement for ne er trygge i deltagende og ude i Fladhø] og for medarbejdere og medarbejderne. processen og vii medskabende til dermed forene 3 børn Hans-Henrik fra og tør tage del i fællesskabet kulturer til en enhed stressakademiet vii den, eller tør give Bestyrelserne vil føre os igennem udtryk for, hvis Hvordan klæder vi planlægge fælles aftenen. de ikke er. medarbejderne bedst arrangementer Hvor indholdet bl.a. vil mulig på til en være: forandrings- proces og møder Kom stærk gennem forandring Glæde og glød Kommunika-tion At vi i vores Møde i april 2018,hvor arrangementer vi havde fået lavet en Sammen-sættelse af bliver mere tydelig DISC profil af alle. teams på, hvad formålet er og hvor vi vil hen. Der blev arbejdet i Faglighed Få en fælles "aldersopdelte" gruppe og drøftede Hvordan får vi skabt forældrebestyr-else udfordringer/ et mere fælles for de 2 børnehuse Kompetencer ud fra ejerskab blandt ens profil/farver forældrene i de 2 Have en børnehuse sammenlægnings- d. 3. nov. Har vi fælles udvalg med rep. fra pædagogisk dag med begge huse efterfølgende julefrokost. Legepladsudvalg fra Vi har punkter som begge huse årshjul - ledelse. Spørgsmål med udgangspunkt i daglig praksis på som skal drøftes i grupperne. maj 2019 fælles pædagogisk weekend. 9

10 4.3 Kompetenceudvikling Hvilke kompetencer er centrale at udvikle blandt institutionens medarbejdere, for at institutionen kan løse udfordringer i fremtiden? Musik, sprog og de nye læreplaner 5. Aktivitetsmål og økonomi 5.1 Aktivitetsmål Her fremgår det børnetal, som er lagt til grund for beregning af budgetrammen for Som udgangspunkt fordeles budgetterne på grundlag af den enkelte institutions børnetal og Institutionens åbningstid. Antal børn: 0-2 år: år: Budget Her fremgår institutionens oprindelige budget inkl. de 2 mio. kr. til løft ti! daginstitutionsområdet. Budgetrammen reguleres hver måned i overensstemmelse med institutionens faktiske børnetal. Budget kr. 6. Underskrift Aftalen skal skrives under af Institutionsleder og forvaltningsdirektør. Dato GrAjJi [\f e Institutionsleder 10