6. oktober Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1"

Transkript

1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til og fra Danmark har det seneste årti været nogenlunde lige store. Ethvert land oplever som udgangspunkt en vis nettoudvandring af personer af hjemlig herkomst, både højtuddannede og andre. Det gælder uanset skatteforhold, lønspredning m.v. Tilsvarende vil ethvert land som udgangspunkt opleve en vis nettoindvandring af højtuddannede personer af udenlandsk herkomst. Afgørende for brain-drain er balancen mellem de to, og eventuelle forskelle i de ind- og udvandredes uddannelseskvalitet, erhvervsdeltagelse mv. Hvert år udvandrer ca. 1,1-1,2 pct. af danskfødte højtuddannede, svarende til ca pr. år. Andelen af højtuddannede, der udvandrer, har været nogenlunde konstant, men antallet er steget i takt med, at der er blevet flere højtuddannede. Hidtil er ca. 70 pct. vendt tilbage inden for 5 år og ca. 80 pct. inden for 10 år. Nettoudvandringen af danskfødte højtuddannede har udgjort ca. 400 personer om året i Samtidig ind- og udvandrer et antal udlændinge, der har (eller angiver at have) en lang videregående uddannelse. Over halvdelen er af vestlig oprindelse. Nettoindvandringen af udenlandske højtuddannede er på niveau med nettoudvandringen af danskfødte. Indvandrernes uddannelser har ikke altid samme kvalitet eller anvendelighed på det danske arbejdsmarked som danske uddannelser. På den anden side er der også indvandrere, der tilfører det danske arbejdsmarked særlige kvalifikationer, udenlandske kontakter mv., som ellers ikke ville være til stede. Erhvervsdeltagelsen og lønnen for udenlandske højtuddannede i Danmark er i gennemsnit lavere end for danske højtuddannede. Det må bl.a. i det lys vurderes, at Danmark netto har oplevet et moderat brain-drain. Der foreligger ikke tilstrækkelig international statistik til at sammenligne danske ind- og udvandringstilbøjeligheder for højtuddannede med et bredt udsnit af lande. Udvandringssandsynligheden for danske højtuddannede er imidlertid på niveau med Sverige, men højere end i Norge. Udvandringshyppigheden er størst blandt natur- og samfundsvidenskabelige kandidater og personer med tekniske uddannelser (1¼-1¾ pct.), men det er ikke nødvendigvis et særskilt dansk fænomen. Udvandringstilbøjeligheden blandt unge er ikke steget. Det kan groft skønnes, at hvis udvandringstilbøjeligheden for danskfødte højtuddannede tiltog med ca. 50 pct. (svarende til knap personer i 2002, hvoraf 80 pct. antages at vende tilbage senere), så ville der fra år 2040 være ca færre højtuddannede personer i Danmark. Det ville under for- 1 Bilaget er udarbejdet af sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Bilaget er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets drøftelser. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget.

2 2 simplende antagelser reducere arbejdsstyrkens gennemsnitlige produktivitet med ca. ½ pct. (i forhold til, hvis udvandringen af højtuddannede ikke steg). En permanent udvandring af højtuddannede kan groft skønnes at forringe holdbarheden af de offentlige finanser med under 0,1 pct. af BNP. Fordele og ulemper ved at arbejde og bo i et andet land bestemmes af en lang række faktorer, herunder f.eks. løn- og karrieremuligheder, skat, pris og kvalitet af offentlige ydelser, og ikke-økonomiske faktorer. Spørgeundersøgelser blandt udlandsdanskere tyder på, at udvandring først og fremmest er drevet af lyst til at bo i et andet land (90 pct.), mulighed for at styrke karrieremuligheder (84 pct.), mulighed for højere løn (70 pct.) og lavere skattetryk (69 pct.). Mere attraktive iværksættervilkår nævnes af ca. 25 pct. og mere attraktive forskningsmiljøer af ca. 15 pct. Bedre offentlig service i udlandet nævnes af knap 10 pct. Blandt de udlandsdanskere, som har besluttet sig for at blive ude, er skatten den hyppigst nævnte årsag (knap 80 pct.), fulgt af karrieremæssige udfordringer (godt 75 pct.), mere attraktive fysiske/kulturelle rammer i udlandet (75 pct.), højere lønniveau (knap 70 pct.) og familiemæssige årsager (65 pct.). Halvdelen af de danske virksomheder, der har erfaring med at rekruttere udenlandske medarbejdere, vurderer at høj skat udgør en barriere. Den anden halvdel vurderer ikke, at skatteniveauet udgør en væsentlig barriere. Erfaringerne med forskerskatteordningen tyder ikke på, at indvandringen af højtkvalificerede er meget følsom over for særordninger. 1. Indledning Et særligt spørgsmål i relation til globalisering er, hvorvidt det påvirker udvandring af højtuddannede/højtkvalificerede ( brain-drain ). Udvandring af højtkvalificerede kan påvirke de offentlige finanser, fordi personer med høj produktivitet og indkomst typisk er nettobidragsydere til det offentlige. Et eventuelt brain-drain kan også trække ned i arbejdsstyrkens gennemsnitlige produktivitet og uddannelsesniveau og reducere f.eks. forsknings- og iværksætteromfanget. Dermed kan også positive spill-over effekter på resten af arbejdsstyrkens produktivitet og indtjeningsmuligheder reduceres. Omfanget af brain-drain og brain-gain er i det følgende belyst hovedsagligt ud fra (netto-)udvandring af højtuddannede danskfødte og (netto-) indvandring af udenlandske højtuddannede 2. Brain-drain og brain-gain kan også ske gennem ind- og udvandring af studerende, som endnu ikke har fuldført en lang videregående uddannelse (LVU) på vandringstidspunktet, eller af personer med højt indkomstpotentiale (fx iværksættere), som ikke nødvendigvis har en lang uddannelse. 2 Data-hovedkilderne til det følgende er beregninger på et udtræk fra Lovmodellen, kapitel 9 i Vækst gennem globalisering handlingsplan og baggrundsanalyse, Vækst med Vilje Oktober 2003, Økonomi- og Erhvervsministeriet, samt Velfærdskommissionen, 2005.

3 3 2. Ud- og indvandring af højtuddannede Udvandringen af danskfødte med en lang videregående uddannelse ( højtuddannede ) udgjorde ca personer pr. år i gennemsnit i , jf. tabel 1 (ekskl. udvandrere, der vender tilbage inden for samme kalenderår). Tabel 1. Strukturen af ind- og udvandring, gennemsnit , personer pr. år Indvandring Udvandring Netto Fordelt på statsborgerskab Danske statsborgere 22,8 25,0-2,2 Udenlandske statsborgere 30,1 14,7 15,4 I alt 52,9 39,7 13,2 Fordelt på herkomst, ekskl. ophold af under 12 måneders varighed 1) Dansk herkomst 14,9 17,9-3,0 Vestlig herkomst 11,4 8,4 3,0 Ikke-vestlig herkomst 15,8 4,6 11,2 I alt 42,1 30,9 11,2 Højtuddannede ind- og udvandrere, ekskl. ophold af under 12 måneders varighed 1) Dansk herkomst 1,2 1,6-0,4 Vestlig herkomst 0,5 0,4 0,1 Ikke-vestlig herkomst 0,4 0,2 0,2 I alt 2,1 2,1 0,0 1) Baseret på udtræk fra Lovmodellen. Udlandsophold af mindre end 12 måneders varighed (inden for et kalenderår) er ikke talt med. Tallene er behæftet med stikprøveusikkerhed m.v. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på et udtræk fra Lovmodellens database. Udvandringen af højtuddannede danskfødte har i perioden ligget nogenlunde stabilt omkring 1,1-1,2 pct. pr. år af alle højtuddannede danskfødte i Danmark (ekskl. genindvandring), jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet I takt med at der er blevet flere højtuddannede, er antallet af udvandrede steget fra ca personer om året først i 1990erne til knap personer i de senere år (ekskl. udvandrede, der vender tilbage i samme kalenderår). Udvandringen aftog fra 2000 til 2002, hvilket bl.a. kan afspejle den internationale konjunkturafmatning og dermed færre attraktive jobmuligheder i udlandet fra 2000 til Udvandringen er for de flestes vedkommende midlertidig. Omkring 70 pct. vender tilbage inden for 5 år og ca. 80 pct. vender tilbage inden for 10 år. Genindvandringshyppigheden er stort set den samme for de forskellige uddannelsesretninger, jf. ØEM, og nogenlunde den samme for færdiguddannede på kandidat- og forskeruddannelsesniveau, jf. VTU. Der er heller ikke større forskelle på hyppigheden betinget af udvandringsland. 3 Nye tal fra DS og VTU viser, at faldet i udvandringen fortsatte i 2003.

4 4 Nettoudvandringen af danskfødte højtuddannede har udgjort ca. 400 personer om året, svarende til ca. ¼ pct. pr. år af alle højtuddannede i arbejdsstyrken. Samtidig er der højtuddannede udlændinge, der indvandrer til Danmark eller udvandrer igen. Bruttovandringerne for denne gruppe er kun omtrent halvt så store, som bruttovandringerne af danskfødte. Det lavere niveau kan afspejle en lang række faktorer, herunder at Danmark er et relativt lille sprogområde. For højtuddannede af vestlig herkomst har indvandringen ligget på i gennemsnit ca. 500 personer om året, og udvandringen på ca Genudvandringstilbøjeligheden svarer dermed nogenlunde til danskernes genindvandring. For personer af ikke-vestlig herkomst har der været en nettoindvandring af personer med en lang videregående uddannelse på ca. 200 om året, jf. tabel 1. Tallene skal tages med forbehold, bl.a. fordi opgørelsen af indvandreres uddannelse er baseret på et spørgeskema, hvor der ikke er krav om dokumentation og ingen reel vurdering af uddannelseskvaliteten. En række højtuddannede kommer til Danmark uden at få job, eller får job på et niveau, som ikke modsvarer deres formelle uddannelsesniveau. Det gælder bl.a. for mange højtuddannede flygtninge. På den anden side er der også indvandrere, der tilfører det danske arbejdsmarked særlige kvalifikationer, know-how og udenlandske kontakter, som kan være efterspurgt af virksomhederne. En analyse fra VTU på basis af tal fra Integrationsministeriet viser stigende anvendelse af jobkortordningen I alt var der ca indvandrere og efterkommere i alderen år med lang videregående uddannelse i Danmark i Heraf var knap beskæftiget, svarende til ca. 7 pct. af det samlede antal beskæftigede med en lang videregående uddannelse, jf. tabel 2. Antallet af højtuddannede udlændinge i beskæftigelse er ca. fordoblet siden Tabel 2. Højtuddannede på arbejdsmarkedet i Danmark, 2002 Herkomst Beskæftigede Lønniveau 1) Danskfødte Vestlige lande (indvandrere+efterkommere) 2) Ikke-vestlige lande (indvandrere+efterkommere) 2) I alt Kilde: egne beregninger på IDA-databasen, Danmarks Statistik. 1) Indeks. Gennemsnitslønnen for højtuddannede danskfødte er sat til 100. Kun for lønmodtagere. 2) Uddannelsesniveauet er ikke oplyst for ca. 15 pct. af indvandrerne i Antallet af personer med en lang videregående uddannelse kan derfor være højere end angivet. 4 Der findes ingen tilsvarende opgørelse over, hvor mange højtuddannede danskfødte, der bor og arbejder i udlandet.

5 5 Det gennemsnitlige lønniveau er lavere for især ikke-vestlige indvandrere end for danskfødte, jf. tabel 2, hvilket bl.a. afspejler, at en del har et arbejde, hvor de ikke anvender deres formelle uddannelse. Der foreligger ikke tilstrækkelig international statistik til at sammenligne danske ind- og udvandringstilbøjeligheder for højtuddannede med et bredt udsnit af lande. Udvandringssandsynligheden for danske højtuddannede er imidlertid nogenlunde på niveau med Sverige, men højere end i Norge, jf. Pedersen m.fl.(2003), Emigration in the Scandinavian Welfare States. Inden for gruppen af højtuddannede danskfødte er udvandringstilbøjeligheden højest for natur- og samfundsvidenskabelige kandidater og personer med tekniske uddannelser (1¼-1¾ pct. pr. år), dvs. uddannelser, som generelt er forbundet med højere livsindkomst og lavere ledighed end for gennemsnittet af danske højtuddannede. Det kan bl.a. afspejle, at personer med den type uddannelser har de bedste internationale jobmuligheder. Velfærdskommissionen finder, at udvandringstilbøjeligheden blandt danskfødte højtuddannede ikke er taget til de seneste 15 år, jf. Velfærdskommissionen Det kan imidlertid tænkes, at udvandringen kan tage til fremover, bl.a. i takt med mere internationale uddannelser og virksomheder, lettere anerkendelse af uddannelseskvalifikationer i udlandet, m.v. Blandt de europæiske Ph.D. studerende, der læser samfunds- eller naturvidenskabelig Ph.D i USA, er den andel, som planlægger at blive i USA efter afsluttet Ph.D., steget fra godt halvdelen i 1990 til knap ¾ i 1999, jf. EU-Kommissionen, Det øger formentlig sandsynligheden for, at flere bliver permanent eller langvarigt i USA. 3. Konsekvenser af brain-drain, brain-gain og brain-exchange Fri bevægelighed for højtuddannet arbejdskraft til at søge de bedste og mest produktive muligheder i ind- og udland styrker alt andet lige den samlede velstand og værdiskabelse i verden. For afsenderlandet kan der opstå fordele ved, at de udvandrede bevarer tilknytning til hjemlandet og skaber kontakt til nye netværk. Også resultater af f.eks. forskning, innovation og iværksætteri i udlandet kan skabe fordele i hjemlandet gennem adgang til nye eller billigere produkter, videnoverførsel m.v. Hvis alle lande søgte at holde på deres højtuddannede med diverse særordninger, er det sandsynligt, at den samlede værdiskabelse og velstand i verden ville blive lavere end ellers. Nettoudvandring fra et land af højproduktive og veluddannede personer kan alt andet lige reducere landets gennemsnitlige produktivitet (uanset om de resterendes produktivitet berøres eller ej). Et groft indtryk af den mulige størrelsesorden fremgår f.eks. af, at hvis udvandringstilbøjelighe-

6 6 den for danskfødte højtuddannede steg med ca. 50 pct. (svarende til ca personer om året), så ville der fra år 2040 og frem være ca færre personer højtuddannede i Danmark 5. Hvis personernes produktivitet/årsindkomst forsimplende antages i gennemsnit at være ca. dobbelt så høj som den gennemsnitlige produktivitet/årsindkomst pr. beskæftiget i Danmark (og dermed højere end for gennemsnittet af højtuddannede i Danmark), så ville det alt andet lige kunne reducere arbejdsstyrkens gennemsnitlige produktivitet med ca. ½ pct. og BNP pr. indbygger nogenlunde tilsvarende. Højtuddannede og højtkvalificerede personer er endvidere ofte med til at skabe bedre indtjeningsmuligheder for andre, f.eks. gennem opstart af nye virksomheder og udvikling af nye produkter. Derfor kan den samlede produktivitetseffekt af en mulig (og forholdsvist begrænset) stigning i nettoudvandringen af højtkvalificerede være lidt større end ovennævnte skøn. Størrelsen af sådanne effekter er imidlertid vanskelig at vurdere 6. Det er ikke sandsynligt, at dansk produktivitet indtil nu er blevet reduceret mærkbart som følge af brain-drain, bl.a. med baggrund i, at den permanente udvandring af højtuddannede/højtkvalificerede har været forholdsvis beskeden, og givet at der også er indvandret højtuddannede/højtkvalificerede. Dansk timeproduktivitet er høj i international sammenhæng. Når personer arbejder i udlandet nogle år og derefter vender tilbage, kan deres styrkede kompetencer og internationale netværk skabe gevinster i Danmark. For danske statsborgere, der genindvandrer efter en periode i udlandet, er indkomsten på det danske arbejdsmarked generelt lidt højere end for lignende personer, der ikke har været i udlandet, jf. DØR Indkomstfremgangen svarer til ca. 0,3-0,4 pct. pr. år i udlandet for personer, der udvandrede i 1993 og genindvandrede senest i Skønnet for lønpræmien er dog usikkert, jf. Velfærdskommissionen Højtuddannede er typisk nettobidragydere til de offentlige finanser set over et helt livsforløb. Det kan groft skønnes, at en stigning i udvandringstilbøjeligheden for danskfødte højtuddannede på 50 pct., svarende 5 Det antages, at udvandringssandsynligheden stiger fra ca. 1,2 pct. til 1,8 pct., at genindvandringshyppigheden forbliver uændret, at de udvandredes alder er jævnt fordelt fra 25 til 45 år, og at de i gennemsnit arbejder til de er 65 år. Der er ikke taget højde for efterkommere, ikke-beskæftigelse m.v. 6 Det gælder navnlig, når spill-overs kan spredes til andre lande. Fx vil fremstillingen af et nyt produkt ikke nødvendigvis ske i det land, hvor produktet er udviklet, mens fx forbrugere kan få samme gavn af produktudvikling og forskning uanset, hvor den er udført. Omfanget af iværksætteri, F&U m.v. kan have betydning for produktivitetsniveauet, men der kan ikke forventes nogen entydig sammenhæng mellem disse størrelser og den samlede beskæftigelse. Beskæftigelsen er på sigt bestemt af arbejdsstyrken og den strukturelle ledighed, dvs. hovedsagelig af strukturerne på arbejdsmarkedet.

7 7 til ca personer om året (jf. ovenfor), alt andet lige ville reducere holdbarheden af de offentlige finanser med under 0,1 pct. af BNP 7. Velfærdskommissionen har beregnet, at en stigning i udvandringen på personer om året af dansk oprindelse (ikke kun højtuddannede), ville forværre den finanspolitiske holdbarhed med ca. 0,1-0,2 pct. af BNP, jf. Velfærdskommissionen Den beskedne virkning skyldes dels, at en stor del af de udvandrede vender forholdsvist hurtigt tilbage, dels at personer, der opholder sig i udlandet som hovedsageligt er i den erhvervsaktive alder har børn, hvorfor en betydelig del af de tabte nettobidrag fra erhvervsaktive modsvares af lavere nettoudgifter til børn og unge. Velfærdskommissionen konkluderer, at kun hvis udvandringen får et sådant omfang, at den påvirker befolkningssammensætningen signifikant, bliver udvandring et betydningsfuldt finansielt problem for den offentlige sektor. Med det nuværende udvandrings- og genindvandringsniveau er det ifølge Velfærdskommissionen ikke tilfældet. 4. Skatters indflydelse på brain-drain Hvis højtuddannet/højtkvalificeret arbejdskraft bliver mere mobil som følge af globaliseringen bl.a. i kraft af mere internationale virksomheder, internationale uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer, bedre sprogkundskaber og kulturforståelse kan det påvirke mulighederne for at opretholde en højere indkomst- og forbrugsbeskatning end i udlandet. Skatten er imidlertid kun én faktor, og ved vurderingen af de økonomiske fordele og ulemper ved at arbejde og bo i et andet land indgår også f.eks. aflønning, karrieremuligheder og omfanget af offentlige ydelser og velfærdsordninger. F.eks. kan højere udgifter til børnepasning, sundhed, børns uddannelse eller husleje lægge beslag på en betydelig del af skattebesparelsen ved at bo i udlandet. Årsager til udvandring og genindvandring er belyst i en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Industri (2003), der omfatter ca danskere i udlandet. Udvandring er først og fremmest drevet af lyst til at bo i et andet land (90 pct.), mulighed for at styrke karrieremuligheder (84 pct.), mulighed for højere løn (70 pct.) og lavere skattetryk (69 pct.). Mere attraktive iværksættervilkår nævnes af ca. 25 pct. og mere attraktive forskningsmiljøer af ca. 15 pct., mens bedre offentlig service i udlandet nævnes af færre end 10 pct. 7 Økonomi- og Erhvervsministeriet har beregnet, at permanent udvandring af en 27- årig højtuddannet i gennemsnit vil medføre et tilbagediskonteret nettotab for det offentlige på ca. 5 mio. kr. pr. person. Med udgangspunkt i dette tal ville en øjeblikkelig og permanent udvandring på personer (27-årige højtuddannede) forringe den finanspolitiske holdbarhed med ca. 0,1 pct. af BNP. Hvis antallet af udvandrede tiltog mere gradvist og først nåede personer i 2040, ville den tilbagediskonterede virkning på de offentlige finanser være under 0,1 pct. af BNP.

8 8 31 pct. af de adspurgte udlandsdanskere har besluttet sig for at blive i udlandet, 33 pct. har besluttet at vende tilbage til Danmark, mens 36 pct. endnu ikke har besluttet sig 8. Blandt de 31 pct. som har besluttet at blive i udlandet er skatten den hyppigst nævnte årsag (knap 80 pct.), fulgt af karrieremæssige udfordringer (godt 75 pct.), mere attraktive fysiske/kulturelle rammer i udlandet (75 pct.), højere lønniveau (knap 70 pct.) og familiemæssige årsager (65 pct.). Blandt danske virksomheder, der har erfaring med rekruttering fra udlandet, mener ca. halvdelen iflg. en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Økonomi- og Erhvervsministeriet, at høje skatter og afgifter i nogen eller stor udstrækning udgør en barriere for rekruttering af udlændinge til Danmark, jf. Vækst med Vilje, Oktober Den anden halvdel af virksomhederne finder, at skatten kun i lille udstrækning eller slet ikke udgør en sådan barriere. Skattemæssige barrierer for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft kan i et vist omfang være afbødet af forsker-skatteordningen, som i 2002 omfattede ca personer, hvoraf nogle er danskfødte og et antal givetvis ville være indvandret også i fravær af ordningen. Under alle omstændigheder tyder den begrænsede anvendelse af den gældende forskerordning ikke på, at indvandringen af højtuddannede er meget følsom overfor målrettede ordninger 9. Et generelt dilemma i forhold til ind- og udvandringen af højtuddannede knytter sig således til, at de samme mekanismer, som kunne gøre det mere attraktivt for højtuddannede at komme til eller blive i Danmark (lavere skat m.v.) samtidigt nedsætter fordelene for det øvrige samfund i form af svækkede bidrag fra højtuddannede til de offentlige finanser. 8 Personer, der har besluttet at blive i udlandet, er derfor overrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til de faktiske genindvandringsmønstre. 9 Det relativt lave antal personer på ordningen skal samtidig ses i lyset af, at ordningen er tidsbegrænset og kun til rådighed for personer med særligt høje indkomster.

Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 26. januar 2006 Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen Disposition Grundlæggende demografiske udviklingstræk og betydningen

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser

Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser D.1. Indledning og sammenfatning I rapporten analyseres mulighederne for at indføre optjeningsprincipper for EU/EØS-borgere, borgere fra 3.

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Analyser af langtidsledigheden

Analyser af langtidsledigheden Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere