LOKALPLAN Centerområde, Blokhus Hune

Transkript

1 LOKALPLAN Centerområde, Blokhus Hune Oktober 2009

2 Her ligger lokalplanområdet: Kort Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort Nærmere oplysninger: Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej Aabybro Tlf Forsidebilledet viser luftfoto af Blokhus

3 Indhold Center- og boligområde, Blokhus, Hune Vejledning Hvad er en lokalplan?...6 Redegørelse Lokalplanens baggrund...7 Lokalplanens formål...8 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...9 Lokalplanens indhold...9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...25 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...28 Servitutter...28 Bilag A, Erhvervskategorier Bilag B, Støj fra erhverv Bilag F, Parkringsnorm for Blokhus, Bilag G, Eks. P-pladser i Blokhus Bilag H, Tinglyste servitutter Planbestemmelser - generelle bestemmelser Indledning Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...67 Vedtagelse...69 Kortbilag 1 og 2 Planbestemmelser - Delområde B1 1. Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende...76 Kortbilag B1-1, B1-2

4 Indhold Center- og boligområde, Blokhus, Hune Planbestemmelser - Delområde C1 1. Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende...87 Kortbilag C1-1, C1-2, C1-3 Planbestemmelser - Delområde C2 1. Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Kortbilag C2-1, C2-2, C2-3 Planbestemmelser - Delområde C3 1. Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Kortbilag C3-1, C3-2 Planbestemmelser - Delområde E1 1. Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Kortbilag E1-1, E1-2, E1-3 Planbestemmelser - Delområde O1 1. Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Kortbilag O1-1, O1-2

5 Indhold Center- og boligområde, Blokhus, Hune Læsevejledning er opdelt i en række dele, hvor første del - Redegørelsen - viser nogle af de tanker og muligheder, som Jammerbugt Kommune ser i lokalplanen. Det primære formål er at give en fornemmelse af det Blokhus, der kan blive fremtiden. Lokalplanen indeholder ligeledes en række planbestemmelser for fremtidens byggeri i de enkelte delområder (B1, C1, C2, C3, E1 og O1), og det er disse bestemmelser, der skal overholdes. Disse bestemmelser er opdelt i mindre kapitler for det enkelte delområde.

6 Vejledning Centerområde, Blokhus, Hune Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel - se Bilag B1-1, C1-1, C2-1, C3-1, E1-1, O1-1. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende - se Bilag B1-2, C1-2, C2-2, C3-2, E1-2, O1-2. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende - se Bilag B1-3, C1-3, C2-3, C3-3, E1-3, O1-3. Øvrige bilag: Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Parkeringsnormer for Blokhus By, Eksisterende parkeringspladser i Blokhus, Oversigt over tinglyste servitutter indenfor lokalplanens område. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 1 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillæg nr. 1 er udarbejdet i et særskilt hæfte.

7 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund På baggrund af ønsker fra lokalbefolkningen og på baggrund af kommunens egne erfaringer med den hidtidige planlægning i Blokhus, blev der i slutningen af 2008 udarbejdet et Visionskatalog for Blokhus By. Der blev i forbindelse med præsentationen afholdt borgermøde om fremtiden for Blokhus. Visionskataloget var startskuddet på idéfasen til nærværende lokalplan. Idéfasen løb fra først i december 2008 til først i februar Målet var at Visionskataloget og efterfølgende lokalplan skulle vise, hvordan Blokhus kan se ud i fremtiden. Oktober 2009

8 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Afsættet for arbejdet var ønsket om at fokusere på oplevelsen af byen og byens rum. Dette arbejde er mundet ud i et Visionskatalog samt en lokalplan, hvor fortætning og styrkelse af forskellige bymiljøer har været prioriteret højt. Denne lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg skal træde i stedet for lokalplan 143, 161, 165, 180, 191, 202 og Byplanvedtægt nr. 1, for det område denne nye lokalplan omfatter. Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål at sikre Blokhus Bys karakter i forhold til bebyggelse og bymiljøer. Målet er at skabe en by, der ikke kun er en by om sommeren, men en by som også fungerer som by i vinterhalvåret. Blokhus ønskes bevaret som helårssamfund med helårsbeboelse. Samtidig skal der igennem lokalplanen sikres, at Blokhus By kan rumme den store tilstrømning, der er af turister i sommerhalvåret. Lokalplanen viderefører de tidligere lokalplaners bestemmelser om udseende - hvide vægge og røde tage. Dette enkle udtryk har givet ensartethed i byen, som ønskes videreført i fremtiden. Lokalplanområdet Lokalplanområdet dækker den centrale del af Blokhus By. Indenfor lokalplanområdet er der områder til centerformål, offentlige formål, erhvervsformål og boligformål. I centerområdet er der i dag eksisterende blandet bolig- og erhvervsbyggeri i 1½ plan og maksimalt 8,5 meter i højden. I boligområdet er der i dag bebyggelser i enten murværk eller i træ. Højden på byggeriet er makismalt 6,5 meter. Nærværende lokalplan skal afløse syv tidligere lokalplaner og byplanvedtægter. De ses på nedenstående kort. Desuden kan alle gældende lokalplaner ses på Plansystemdk.dk. Lokalplan 143 Lokalplan 161 Lokalplan 165 Lokalplan 191 Lokalplan 202 Lokalplan 180 Byplanvedtægt nr. 1 Tidligere lokalplaner indenfor lokalplanområdet (19-001) Oktober 2009

9 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet grænser mod nord op mod et eksisterende sommerhusområde (Byplanvedtægt nr. 1). Mod nordøst grænser lokalplanområdet op til et eksisterende boligområde i byzone (Byplanvedtægt nr. 1). Mod øst grænser området op til henholdsvis bolig- og sommerhusområder (Byplanvedtægt nr. 1). Mod syd afgrænses lokalplanområdet af helårbebyggelse i byzone (Lokalplan 161), og mod sydvest afgrænses lokalplanen af Feriecenter Nordsøen (lokalplan 180). Lokalplanens indhold Lokalplanområdet inddeles i seks delområder, der hver især får individuelle anvendelses- og bygningsbestemmelser. Delområder er som følgende: B1 Boligområde C1 Centerområde 1 C2 Centerområde 2 C3 Centerområde 3 E1 Erhvervsområde O1 Offentligt område C3 B1 E1 C2 C1 O1 Lokalplanområdet med delområder - B1, C1, C2, C3, E1 Og O1 Oktober

10 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune B1 - Boligområde Delområdet er udlagt til og kan anvendes til boligformål. Området ligger i periferien af lokalplanområdet. Området indeholder mange forskellige typer af boliger, der anvendes forskelligt. Nogle af boligerne er opført som almindelige helårsboliger og benyttes hertil. Andre boliger er opført som sommerhuslignende byggeri og anvendes ligeledes hertil. Højden på byggeri i dette delområde er makismalt 6,5 meter. Der åbnes i dette delområde op for, at byggeri enten kan opføres i murværk i farven hvid og med rødt tag i tagsten eller tegl eller i træ med sort eller gråt tagpap som tagmateriale. C1 - Centerområde 1 Dette delområde omfatter det centrale byområde med Torvet og bygninger i tilknytning hertil. Torvet ses som det primære omdrejningspunkt for handel og butiksvirkomhed. Det er i dette delområde byen skal fortættes, og det bliver i dette område muligt at opføre byggeri i 1½ til 2½ etager og en makismal højde på op til 10,5 meter Visionen for dette delområde er, at oplevelsen af by skal blive større. Det er ligeledes dette område, der skal kunne fungere som bykerne i vinterhalvåret. Dette fortættede centerområde defineres som "Hverdagsbyen Blokhus". klitfredningszonen. E1 - Erhvervsområde Dette delområde omfatter ejendommen Strandvejen 14, matr.nr. 67sz Hune By, Hune. Ejendommen er bebygget med et hotel - Bellevue Hotel. Delområdet kan udelukkende anvendes til hotelformål og hotellet er omfattet af hotelpligt. O1 - Offentligt område Delområdet omfatter de to kommunalejede parkeringspladser ved henholdsvis Sønder I By og Mølleplads. Delområdet kan anvendes til parkering. Der kan ved parkeringspladen på Mølleplads opføres byggeri til en servicebygning indeholdende bl.a. toiletter. På parkeringspladsen ved Sønder I By er der i dag 38 pladser, og der etables yderligere ca. 18 pladser i nærmeste fremtid. Ved Mølleplads er der i dag ca. 30 p-pladser. Parkeringspladsen ved Mølleplads planlægges udvidet i forbindelse med etablering af ny bebyggelse i Delområde C1 og C2. Udvidelsen af parkeringspladsen ved Mølleplads kan komme til at omfattet størstedelen af arealet ved Mølleplads. C2 - Centerområde 2 Der vil i dette område være butikker og restauranter. Nogle af disse har eventuelt kun åbent nogle perioder af året, eller nogle af butikkerne i området begrænser deres omfang i eksempelvis vinterhalvåret. I delområdet vil det være oplagt at etablere flere butikker og restauranter/ cafeer. Bebyggelse i delområdet kan opføres i op til 8,5 meter og i 1½ etage. C3 - Centerområde 3 Indenfor dette delområde kan der opføres kioskog toiletbygning samt byggeri til "Fiskernes Hus". Byggeri i delområdet vil ikke overstige 4,5 meter i højden. Byggeri til "Fiskernes Hus" placeres udenfor 10 Oktober 2009

11 arkitekter ingeniører Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune C2 C1 O1 Lokalplanafgrænsning og Delområderne C1, C2 og O1. Visionen for fremtidens Blokhus En af visioner for fremtidsbyen/ Hverdagsbyen Blokhus er at planlægningen for området skal sikre en attraktiv bymæssighed med en varieret og alsidig bebyggelse, der kan anvendes året rundt. Visionen om en attraktiv by, og en by, der kan anvendes året, opnås ved Blokhus at fortætte som by de centrale dele af byen - Delområde C1 og C2, samt at forstærke de eksisterende bebyggelser, der er i byen i dag. Illustration af fortætning af Blokhus Oktober

12 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Fra Visionskataloget - Ide til opdeling af byen i områder. Lokalplanen illustrerer på de efterfølgende sider, hvordan området i fremtiden kunne se ud. Illustrationerne er udelukkende for at vise, hvilke muligheder nærværende lokalplan giver i form af bestemmelser som bl.a. bebyggelsesprocent, højde og etager. Bymiljø Blokhus er i dag opbygget omkring Torvet, Aalborgvej og Strandvejen. Aalborgvej/ Strandvejen er byens og Strandens primære færdselsesårer, og derfor opstår der om sommeren flaskehalse pga. de store trafikmængder, der skal både ind i byen og igennem byen. Blokhus By har ikke en tydelig hierakisk fordeling af bygninger og deres funktion. Centerområdet virker som et boligområde blandt andet pga. bestemmelser om en bebyggelsesprocent på maksimalt 40. Med denne lave bebyggelsesprocent bliver der ikke mulighed for fortætning, og det er ikke muligt at opføre flere bygninger, der derved vil skabe mere by. Stistystem Der indtænkes et stisystem til nærtransport af fodgængere. Stien løber på visse strækninger i eget tracé. Stien orienteres mod centerområdet, så den binder dele af lokalplanområdet sammen. Stisystemet består af flere niveauer; Promenaden, Gågaden, Bygaden, Torvet, Strandpromeneaden., og Åstien. Byen kan opdeles i forskellige forløb alt efter hvor i byen, man befinder sig, og alt efter hvor man er på vej hen. Promenaden Når besøgende ankommer til byen, går de langs Promenaden ind til den tætte by. Når man bevæger sig langs Promenaden vil man opleve, at byen bliver tættere. Oplevelsen af by vil blive større, jo tættere 12 Oktober 2009

13 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune man kommer på Torvet og Delområdet C1. Åstien Bag Promenaden og Gågaden slynger Åen sig. Langs Åen er der åbnet muligheder for en sti. Det rekreative miljø ved og i tilknytning til åen er i dag ikke udnyttet. Der er i disse tidligere baggårdsmiljøer nye muligheder i form af spændende gårdrum med butikker, restauranter, værksteder o.s.v. Dette er et område, hvor man bevæger sig til fods. Bygaden Bevæger man sig langs Bygaden vil man opleve blandt bolig og erhvervsbyggeri i en højde af op til 10,5 meter. Bebyggelsen er placeret så det har facadeforløb ud mod Aalborgvej/ Strandvejen. Oplevelsen af by bliver herved større. Strandpromenaden Langs Strandpromenaden skal åforløbet udvides, og fodgængere skal kunne slentre langs Åen ned mod Stranden. Langs strækningen kan der indrettes forskellige elementer som bl.a. siddepladser og broer. Når man går langs Strandpromenaden skal man få en fornemmelse af at byen nedtoner, jo tættere man kommer på Stranden. Skitse af stien ved åen. Gågaden Gågaden er det strøg, der er langs Torvet - fra Aalborgvej til Høkervej. Bebyggelsen er i dette området tæt, og oplevelsen af by er stor i dette område. Gågaden bliver fortsat til kørende trafik. Torvet Torvet er byens centrale omdrejningspunkt. Torvet skal tilføres flere aktiviteter og mere liv, for at det bliver et naturligt centrum i byen - både sommer og vinter. Torvet skal være et sted besøgende naturligt gør ophold. Skitser af stien langs Strandpromenaden. Oktober

14 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Oversigtskort over fremtidens Blokhus - indeholder eksempler på fremtidige bebyggelser. Fortætning af bygningsmassen Det ovenstående oversigtskort viser de indsatsområder (markeret med røde cirkler) hvor bygningsmassen skal fortættes, så der opstår en tættere by. Fortætningen af Delområde C1 sker ved at bebyggelsesprocenten hæves på eksisterende og nye ejendomme. Ved en fortætning dannes der et område i byen, hvor opfattelsen af by er større end i den resterende del af byen. Det fortættede delområde, Delområde C1, skal fungere som den centrale by både i og udenfor turistsæsonen. I turistsæsonen vil byen brede sig ud og dække hele centerområdet (Delområde C1 og C2). I Delområde C1 vil der blive mulighed for at opføre byggeri 1½ til 2½ plan og med en maksimal højde på 10,5 meter. Bebyggelsesprocenten for Delområde C1 hæves til 110. I det omkransende Delområde C2 kan der opføres byggeri i 1½ plan og med en maksimal højde på 8,5 meter. Bebyggelsesprocenten for Delområde C2 er 80. Samtidig med at bebyggelsesprocenten øges, nedsættes kravet til antallet af parkeringspladser. Der er udarbejdet en parkeringnorm for Blokhus By, hvor kravet til antallet af parkeringspladser nedsat til det halve antal i forhold til tidligere bestemmelser. På de efterfølgende sider er der vist nogle skitser, der illustrerer eventuelt fremtidigt byggeri i Blokhus. Illustrationerne skal kun ses som et bud på, hvordan de forskellige områder kan bebygges. Illustrationer er med til at vise, hvilke muligheder, der er i nærværende lokalplans bestemmelser. 14 Oktober 2009

15 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Bebyggelse ved Aalborgvej /Torvet Skitsen til højre viser et muligt byggeri på sydsiden af krydset Aalborgvej/ Torvet. Byggeriet kan opføres i 1½ til 2½ etage med en totalhøjde på 10,5 meter. Der er her foreslået et byggeri med erhverv (fx. butikker) i stueetage og boliger herover. I tilknytning til boligerne kan der etableres tagterrasser. Det er ønsket at bebyggelsen placeres med facaden ud til vejen, og at diverse fællesområder og parkeringspladser placeres bag bebyggelsen. Det er vigtigt, at bebyggelsen rykkes frem så der dannes et lukket facadeforløb mod det offentlige rum. Skitsering af området ved Torvet Pilen viser fra hvilken retning, det fremtidige byggeri ses. Der skal etableres parkeringpladser efter p-normen, og de fjernede parkeringspladser skal retableres et andet sted i Blokhus - eksempelvis på Mølleplads. Der skal friholdes et areal til fællesområde til boligerne. Arealet skal være minimum 35 m² pr. bolig. Visualisering af byggeri ved krydset Aalborgvej/ Torvet. Visualiseringen ses fra nord mod syd. Oktober

16 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Bebyggelse ved Aalborgvej Skitsen til højre viser et forslag til, hvordan de to områder i forbindelse med Aalborgvej 7 kan bebygges. Byggeriet kan opføres i 1½ etage med en totalhøjde på 8,5 meter. Der er her foreslået et byggeri med erhverv (fx. butikker) i stueetage og boliger herover. I tilknytning til boligerne kan der etableres tagterrasser. Det er her ligeledes ønsket at bebyggelsen placeres med facaden ud til vejen, og at diverse fællesområder og parkeringspladser placeres bag bebyggelsen. Det er vigtigt, at bebyggelsen rykkes frem så der dannes et lukket facadeforløb mod det offentlige rum. Skitsering af området ved og i tilknytning til Aalborgvej 7. Pilen viser fra hvilken retning, det fremtidige byggeri ses. Der skal etableres parkeringpladser efter p-normen, og de fjernede parkeringspladser skal retableres et andet sted i Blokhus - eksempelvis på Mølleplads. Der skal friholdes et areal til fællesområde til boligerne. Arealet skal være minimum 35 m² pr. bolig. Visualisering af byggeri ved og i tilknytning til Aalborgvej 7. Visualiseringen ses fra nord mod syd. 16 Oktober 2009

17 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Bebyggelse ved Aalborgvej Skitsen til højre viser et forslag til, hvordan området bag det tidligere "Beach Bowl" kan bebygges. Byggeriet kan opføres i 1½ til 2½ etage med en totalhøjde på 10,5 meter. Der er igen foreslået et byggeri med erhverv (fx. butikker) i stueetage og boliger herover. I tilknytning til boligerne kan der etableres tagterrasser. Det er ønsket at bebyggelsen placeres med facaden ud til vejen, og at diverse fællesområder og parkeringspladser placeres bag bebyggelsen. Det er vigtigt, at bebyggelsen rykkes frem så der dannes et lukket facadeforløb mod det offentlige rum, og at området langs denne del af Strandvejen/ Aalborgvej kommer til at fremstå som en del af byen - et gadeforløb med oplevelser i form af butikker og byliv, og ikke kun som en bagside af et andet byggeri. Skitsering af området ved og i tilknytning til det tidligere "Beach Bowl". Pilen viser fra hvilken retning, det fremtidige byggeri ses. Der skal etableres parkeringpladser efter p-normen, og de fjernede parkeringspladser skal retableres et andet sted i Blokhus - eksempelvis på Mølleplads. Der skal friholdes et areal til fællesområde til boligerne. Arealet skal være minimum 35 m² pr. bolig. Visualisering af muligt byggeri ses på modstående side. Oktober

18 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Bebyggelse på Torvet Skitsen til højre viser et forslag til, hvordan der på Torvet kan placeres en bygning til eksempelvis turistkontor. En af ulemperne ved det eksisterende torv er, at det er for åbent og for stort. At Torvet er for stort og for åbent modvirker, at besøgende gør ophold på arealer ved Torvet. Lukkes Torvet opnås der derved en bedre fornemmelse af torvemiljøet, og ophold på Torvet bliver mere naturligt - man får mere lyst til at opholde sig på Torvet. Bygningen er jf. skitsen placeret, så det afslutter Torvet mod nord. Der etableres parkeringpladser efter p-normen, i relativ nærhed til et eventuelt nyt turistkontor. Skitsering af evt. nyt turistkontor på Torvet. Pilen viser fra hvilken retning, det fremtidige byggeri ses. Visualisering af byggeri ved Sønder i By og på Torvet. Visualiseringen ses fra syd mod nord. 18 Oktober 2009

19 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Bebyggelse ved Sønder i By og Høkervej Skitsen til højre viser et forslag til, hvordan to områder ved henholdsvis Høkervej og Sønder i By kan bebygges. Byggeriet langs Sønder i By kan opføres i 1½ til 2½ etage med en totalhøjde på 10,5 meter. Byggeriet langs Høkervej kan opføres i 1½ etage med en totalhøjde på 8,5 meter. Der er her foreslået et byggeri med erhverv (fx. butikker) i stueetage og boliger herover. I tilknytning til boligerne kan der etableres tagterrasser. Der skal friholdes et areal til fællesområde til boligerne. Arealet skal være minimum 35 m² pr. bolig. Det er ønsket at bebyggelsen placeres med facaden ud til vejen, og at diverse fællesområder og parkeringspladser placeres bag bebyggelsen og imellem bebyggelsen. Det er vigtigt, at bebyggelsen rykkes frem så der dannes et facadeforløb mod det offentlige rum. Skitsering af forslag til bebyggelse ved Høkervej og Sønder i By. Pilen viser fra hvilken retning, det fremtidige byggeri ses. Der skal etableres parkeringpladser efter p-normen, og de fjernede parkeringspladser skal retableres et andet sted i Blokhus - eksempelvis på Mølleplads. Visualisering af muligt byggeri på Sønder i By ses på modstående side. Oktober

20 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Bebyggelse ved Strandvejen Skitsen til højre viser et forslag til, hvordan to ejendomme ved Strandvejen kan bebygges. Byggeriet ved Strandvejen er i den viste skitse erhvervsbyggeri i form af hotel. Byggeriet langs Strandvejen kan opføres i 1½ etage med en totalhøjde på 8,5 meter. Det er ønsket at bebyggelsen placeres med facaden ud til vejen, og at diverse fællesområder og parkeringspladser placeres bag bebyggelsen. Det er vigtigt, at bebyggelsen rykkes frem så der dannes et facadeforløb mod det offentlige rum. Der skal etableres parkeringpladser på eller ved ejendommen efter p-normen. Skitsering af evt. nyt byggeri ved Strandvejen. Pilen viser fra hvilken retning, det fremtidige byggeri ses. Visualisering af byggeri ved Strandvejen. Visualiseringen ses fra sydøst mod nordvest. 20 Oktober 2009

21 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Facader i centerområdet Facadeudformningen i Blokhus skal udformes efter bl.a. Nyklassicistiske principper - med et enkelt udtryk, hvor det tilstræbes at proportioner tilfører bygningen en vis ro og værdighed. Facaderne skal, for at opnå helhed, have et forhold mellem facadehøjder og -bredde, tagareal og facadeareal og vindueshuller og murpiller. Taget skal udformes med symmetriske saddeltage, og med en proportion der følger facadehøjden. Lokalplanen fastlægger en taghældning på grader. Taget skal beklædes med røde, matte tagsten eller teglsten. Facadernes farve og materiale skal understøtte bygningens proportioner, og derfor skal facaderne i centerområdet fremstå som hvide pudsede eller vandskrurede vægge. Facaderne må gerne have enkelte profileringer eller bygningsdetaljer i andre materialer for at fremhæve fx overgange. Dette kunne evt. være mellem tag og facade eller mellem bolig og erhverv. Vinduer skal stå som anonyme vindueshuller, hvorimod døren skal fremhæves med profilering eller med et skilt. Taget er ofte afvalmet og uden udhæng, og det afsluttes gerne med en taggesims og har fuldmurede gavle. Blokhuset Eksempel på facadeudtryk. Oktober

22 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Skiltning Skilte skal underordne sig facaden samt nabofacader, så de i størrelse og udseende ikke virker dominerende. Ved flere skilte på samme husfacade skal skiltningen samordnes, så den udgør en harmonisk helhed. Udhængsskilte skal tilpasses husets arkitektur og øvrig skiltning. Eksempler på skiltning Facadeskiltning ved Blokhuset - skiltningen samordnes og udgør et godt helhedsindtryk. 22 Oktober 2009

23 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Fredede bygninger Kancelligården (den nordre gård) og Klitgaarden, eller Strandingskroen (den søndre gård) er frede.t. Fredningen af Kancelligården (matr.nr. 67ar, Hune By, Hune) omfatter: hovedbygning, Strandvejen 4 og bindingsværksudhus, Strandvejen 9. Fredningen af Klitgaarden (matr.nr. 68 og 68a Hune By, Hune) omfatter: nordfløj, sydfløj, østfløj og vestfløj omkring gårdspladsen. Der må ikke gennemføres bygningsarbejder på bygningerne uden at der forinden er søgt om og foreligger en skriftlig tilladelse hertil fra Kulturarvsstyrelsen. Dette omfatter både ud- og indvendige arbejder. Kancelligaarden (den nordre gård), Strandvejen 4 og Strandvejen 9 Kancelligaarden var oprindeligt en stor 5-længet skudehandelsgård opført i årene Siden husets opførelse har det fremstået med hvidkalket mur og med stråtag. I dag er stadig jerntremmer i det lille vindue ud mod Strandvejen, der vidner om bygningens historie. Udhusbygning til Kancelligaarden - "Hawet" Klitgaarden (den søndre gård), Høkervej 2 Klitgaarden var oprindeligt Blokhus' største skudehandelsgård. I dag rummer bygningerne "Strandingskroen", "Futten" og " Bingen". Alle bygninger er opført med hvidkalkede mure og med stråtag. Futten, den østlige længe, er opført i 1761 samme år som Bingen. Bygningerne er nogle af de ældste i Blokhus. Futten fungerede som stuehus til skudehandlerfamilierne, og i dag rummer bygningen byens ældste værtshus. Hovedbygning på Kancelligaarden Idag er der kun hovedbygningen samt udhusbygningen "Hawet" tilbage. Hovedbygningen består af en 51 meter lang bygning med hvidkalket mur, rødmalede døre og vinduer samt stråtag. I 1844 blev bygningen indrettet til herrefogedkontor, tingsted og toldkontrolstation og efterfølgende fik den navnet Kancelligaarden. Bingen, den vestre længe, rummede i skudehandelstiden havreloft, og i underetagen opbevaredes forskellige skudehandelsvarer som brændevin, fernis mv. Udhusbygningen, hvor "Hawet" i dag er indrettet, fungerede oprindeligt som maltgøreri, hvor malten til ølbrygningen blev forarbejdet. I 1844 blev bygningen indrettet til byens fængsel. Den vestre længe på Klitgaarden - "Bingen" Oktober

24 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune "Bingen" var betegnelsen for det rum hvor varene blev bearbejdet og lagret inden udskibning. Udover opbevaring af skudehandelsvarer var der også redskabsrum hønsehus og huggehus i bygningen. I dag er der fremvisning og salg af kunsthåndværk i bygningen. Hovedbygningen Strandingskroen er opført i 1844 i herregårdsstil. I den vestlige del af bygningen fandtes en købmands- og manufakturhandel og i den østlige del var en privatbolig. Midt i bygningen var en stor spisestue til bespisning af de mange besøgende i skudehandelen. Efter skudehandelstiden blev ejendommen omdannet til Klitgaards Badehotel og herefter videresolgt i Kilde: Jammerbugt Turistbureau Det er ikke tilladt at nedrive eller ændre fredede bygninger uden Kulturarvsstyrelsens tilladelse. For fredede bygninger er det i begrænset omfang muligt at opnå støtte fra Kulturarvsstyrelsen til helt særlige, enkelte restaureringer og forbedringer. Kulturarvsstyrelsen har til huse på H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. De fredede bygninger fremgår endvidere af Bilag C Oktober 2009

25 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanen ligger inden for den kystnære del af byzonen, som er omfattet af Planlovens bestemmelser om planlægning i kystområderne. Der skal gøres rede for hvordan ny bebyggelse vil påvirke kysten visuelt. Såfremt ny bebyggelse afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Som beskrevet tidligere i redegørelsen er en af intentionerne med lokalplanen at sikre, at Blokhus kan udvikle sig/fortættes ved at der findes højere bebyggelse omkring Torvet og lavere bebyggelse jo længere væk man bevæger sig fra Torvet jf. nedenstående skitse. Illustration af fortætning af Blokhus Lokalplanen åbner derfor mulighed for byggeri i op til 10,5 meter omkring Torvet. Der findes i forvejen byggeri på Torvet med en tilsvarende højde idet "Blokhuset", det tidligere bowlingcenter, har samme højde. Det fremgår endvidere af Bilag C1-2, hvor der kan tillades byggeri i op til 10,5 meter. Blokhus er afskærmet fra kysten ved hjælp af klitformationer der gør, at byen ikke kan ses fra Stranden. Ved nedkørslen til Stranden fra Strandvejen, kan man se et lille stykke op i byen, men på denne strækning åbner lokalplanen ikke op for højere bygningshøjder end de nuværende - fra 6,5 meter til 8,5 meter. En byfortætning af byen omkring Torvet, både i volumen og højde, vurderes ikke at påvirke det visuelle indtryk af byen set fra kysten. Ved at holde det høje byggeri i midten af byen vil det ikke kunne ses fra Stranden. Detailhandel Byen rummer i dag ca. 15 butikker under kategorien daglig-/udvalgsvarebutikker. Butikkerne i byen er primært lokaliseret omkring Aalborgvej, Strandvejen og Torvet I Helhedsplan09 er der fastlagt rammer for udbygning af detailhandelen i Blokhus. Der er mulighed for at udbygge detailhandelen i byen op til ca m² i alt. Rammen er ikke udfyldt, og ved at muliggøre yderligere vækst for detailhandelen i Blokhus fastholdes byens udviklingspotentiale. Byens butikscenter, "Blokhuset", på Torvet er indrettet på en sådan måde, at der i sommermånederne er indrettet butikscenter i bygningen, og i den øvrige del af året er der events og konferencer i bygningen. Det betyder, at en del af rammen i Helhedsplanen til udbygning af detalihandel i Blokhus, finder sted ved indretning af "Blokhuset" i sommerperioden. Der findes også butikker i bygningen, som har åbent hele året. I forbindelse med vedtagelsen af Helhedsplan09 er det vurderet, at de fremtidige udbygningsmuligheder for detailhandelen i Blokhus er tilstrækkelige i de kommende år. Den maksimale butiksstørrelse i byen er 1000 m² for både udvalgsvare- og dagligvarebutikker. Der er ikke mulighed for etablering af butikker til pladskrævende varegrupper. Disse butikker henvises i stedet til Hune. Beskyttede områder En lille del af lokalplanens område, Strandkiosken, er omfattet af klitfredet areal i henhold til Naturbeskyttelseslovens 8. Området er beliggene i byzone, og er omfattet af en eksisterende lokalplan. Der må Oktober

26 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune ikke foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer, og Miljøcenter Aalborg er myndighed på området. Fortidsminder Kommunen har ikke kendskab til forhistoriske fund eller fortidsminder inden for lokalplanområdet. Hvis der under bygge- og anlægsarbejder alligevel træffes spor efter fortidig aktivitet i form af jordfaste fortidsminder eller lignende, skal arbejdet straks standses og fundet indberettes til Nordjyllands Historiske Museum jf. Museumslovens Museet træffes på: Nordjyllands Historiske Museum Algade 48 Postboks Aalborg Tlf.: Landsplandirektiv/Regionplanen Lokalplanområdet er i Regionplan 2005, der er ophøjet til et landsplandirektiv, udpeget som et område med drikkevandsinteresser samt et område med begrænsede drikkevandsinteresser. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet. Kommuneplanen (Helhedsplan09) Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen (Helhedsplan09) for Jammerbugt Kommune. Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg - Tillæg nr. 1 til Helhedsplan09, der sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent, højde og etager i Delområde C1. Dette tillæg er udarbejdet i et særskilt hæfte. Parkeringsvedtægt Der er udarbejdet en særskilt parkeringsnorm for centerområdet i Blokhus By. Normerne for parkering er nedsat i forhold til den resterende del af Jammerbugt Kommune. Begrundelsen for nedsættelse af parkeringsnormen i Blokhus er, at byen i dag bærer præg af store tomme områder, der er udlagt til parkering. Disse områder er med til at skabe fornemmelsen af en åben by - en tom by. Nedsættes kravet til antallet af parkeringspladser, vil der i fremtiden ikke være de samme store tomme områder i byens midt. Lokalplanen fastlægger i sine bestemmelser, at parkeringsarealer skal placeres bag bebyggelsen eller imellem bebyggelsen, så der derved opnås mindre dominerende parkeringsarealer i fremtiden. Parkeringsnormen gør det muligt i nogle tilfælde at indbetale til kommuens P-fond. Der bliver i denne forbindelse mulighed for at etableres flere parkeringspladser på eksempelvis Mølleplads. Lokalplaner og byplanvedtægter Ved den endelige vedtagelse af ophæves 7 lokalplaner/ byplanvedtægter helt eller delvist. Det er: Lokalplan 143 Ved den endelige vedtagelse og offentliggørelse af ophæves Lokalplan 143, Blokhus Centerområde, i sin helhed. Lokalplan 161 Ved den endelige vedtagelse og offentliggørelse af ophæves Lokalplan 161, Sommerhusområde m.v. ved Jens Bærentsvej, for det område, der er omfattet af. Lokalplan 165 Ved den endelige vedtagelse og offentliggørelse af ophæves Lokalplan 165, Smutvejen i Blokhus, i sin helhed. 26 Oktober 2009

27 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune Lokalplan 180 Ved den endelige vedtagelse og offentliggørelse af ophæves Lokalplan 180, Feriehotellet Nordsøen Blokhus, for det område, der er omfattet af. Lokalplan 191 Ved den endelige vedtagelse og offentliggørelse af ophæves Lokalplan 191, Aktivitetscenter i Blokhus (Bowlingcenter), i sin helhed. Lokalplan 202 Ved den endelige vedtagelse og offentliggørelse af ophæves Lokalplan 202, For et centerområde ved Torvet i Blokhus, i sin helhed. Byplanvedtægt 1 Ved den endelige vedtagelse og offentliggørelse af ophæves Byplanvedtægt 1 med tillæg - Kystområdet Blokhus, Hune, Rødhus, for det område, der er omfattet af. Aflysning (helt eller delvist) af lokalplaner og byplanvedtægter skal ses som et led i at forbedre og ensarte planlægningsgrundlaget i Blokhus By. Kollektiv trafik Det nærmeste stoppested ligger ved Mølleplads. Buslinie 200 kører ca. en gang i timen - men ikke regelmæssigt - fra Aalborg Busterminal via Hune til Blokhus. Miljøforhold Varmeforsyning Ny bebyggelse indenfor lokalplanområdet skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisninger. Området er udlagt til naturgas. Grundvand Dele af lokalplanområdet er jf. Regionplan 2005 (landsplandirektiv) beliggende i et område med drikkevandsinteresser. Dele af lokalplanområdet ligger ligeledes i indvindingopland til Blokhus Vandværk. Kloakering Boligerne ligger i et spildevandskloakeret område. Regnvandet skal nedsives på egen grund. Bebyggelsen i området skal tilsluttes det offentlige kloaksystem efter Jammerbugt Kommunes anvisninger. Jordforurening Dele af lokalplanområdet er omfattet af områdeklassificering i henhold til Jordforureningsloven, og er derfor pr. definition lettere forurenet. Der er mulig jordforurening indenfor lokalplanens område: Nr : Købmand med benzinsalg, Strandvejen 8, Blokhus, status - uafklaret. Det er muligt at områderne vil blive udtaget i forbindelse med udarbejdelse af regulativ om områdeklassificering. Såfremt der under bygge- og anlægsarbejdet er mistanke om, at jorden er forurenet, skal kommunen straks kontaktes. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger findes på Miljøvurdering af planer og programmer "Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer" Oktober

28 Redegørelse Centerområde, Blokhus, Hune (Lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007) opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at der er tale om en fortætning af et allerede eksisterende byområde, og at området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold. fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er der registreret tinglyste servitutter på samtlige ejendomme, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Servitutterne fremgår af oversigten på Bilag H. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Ved lokalplanens vedtagelse ophæves servitutter der vedrører eksisterende lokalplaner. Desuden ophæves servitutter vedrørende byggelinier, som er i strid med intentionerne i denne lokalplan. Det er primært byggelinjer langs Aalborgvej, Strandvejen og Torvet, der aflyses. Der er fastlagt nye byggelinjer mod disse veje i lokalplanen, som erstatter de eksisterende. Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Virkeliggørelsen af lokalplanen kræver ikke tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end Kommunalbestyrelsen. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, 28 Oktober 2009

29 Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Erhvervskategorier: Bilag A Centerområde, Blokhus, Hune Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Oktober

30 Bilag A: Erhvervskategorier Centerområde, Blokhus, Hune Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l Oktober 2009

31 Erhvervskategorier: Bilag A Centerområde, Blokhus, Hune Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l. 4-5 Oktober

32 Bilag A: Erhvervskategorier Centerområde, Blokhus, Hune Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning Oktober 2009

33 Erhvervskategorier: Bilag A Centerområde, Blokhus, Hune Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffinering 7 Oktober

34 Bilag A: Erhvervskategorier Centerområde, Blokhus, Hune Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 34 Oktober 2009

35 Støj fra erhverv: Bilag B Centerområde, Blokhus, Hune Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Oktober