Kommunal arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande"

Transkript

1 2010 Kommunal arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande Af Henriette Sørensen og Trine Fogh Årskortnumre: og Vejleder: Peter Nannestad Antal ord:

2 Abstract: Local labor market integration of refugees and immigrants Since the 1960s the Danish welfare system has been facing a challenge due to the rise in migration of refugees and immigrants. The challenge of labor market integration has been met with the implementation of a number of different policies. Nonetheless, there is still a significant difference in the employment frequency between Danes and refugees and immigrants from third world countries. Since 1999 the Danish municipalities have been responsible for reducing this difference. This is a responsibility, which they carry out with varying success as some municipalities do very well with labor market integration while others fail. Therefore this thesis investigates the following: What can explain the large differences in the municipalities success with labor market integration of refugees and immigrants from third world countries? By using quantitative methods such as ordinary least square, panel analysis and latent growth curve analysis in the time period , this thesis seeks to investigate whether these differences in the municipalities success rates with labor market integration can be explained by structural factors or by political factors. Simply asking the traditional question; do politics matter? By measuring success as both high employment frequency among the refugees and immigrants and a short time period from the refugees and immigrants arrival to employment, the overall result is clear. In relation to success with labor market integration political factors do not matter much. Rather, it is the structural factors that explain the difference in the outcome between the municipalities. Some of the more significant structural factors include the refugees and immigrants land of origin and the unemployment rate in the surrounding province. The analysis shows that it is more difficult to integrate Lebanese refugees and immigrants in the labor market than other nationalities. Therefore municipalities with a large number of Lebanese experience a lack of success with labor market integration. Furthermore, municipalities placed in a province with a high unemployment rate also have increased difficulties with labor market integration. In contrast being a small or middle sized municipality has a positive effect. In addition to the focus on explaining the differences between the municipalities regarding their success with labor market integration, this thesis investigates whether the municipalities learn from each other by measuring whether the municipalities success with labor market integration converge. That is not the case during the years There are no indications of policy learning, which essentially means that 1) policy learning does not take place or 2) policy learning does take place but does not matter to the municipalities success with labor market integration. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract: Local labor market integration of refugees and immigrants (Trine og Henriette)... 2 Figurer og tabeller INDLEDNING (Trine og Henriette) Motivation Eksisterende litteratur på området Specialets bidrag TEORETISK RAMME Politics matter diskussionen (Trine) Empiriske studier; does politics matter? (Trine) Udledning af forskningsspørgsmål og teoretiske antagelser (Trine og Henriette) Policy learning (Henriette) Policy learning i forhold til arbejdsmarkedsintegration (Henriette) FORSKNINGSDESIGN Afgrænsninger i analysen (Henriette) Fordele og ulemper ved en kvantitative metodetilgang (Trine) Statiske og dynamiske kvantitative analyser (Trine) DATA, VARIABLE OG OPERATIONALISERING Datakilder og data (Henriette) Variable (Henriette) Operationalisering af afhængige variable (Trine) Operationalisering af uafhængige variable (Trine) ANALYSEMETODER Konvergensanalyse (Trine) Ordinary Least Squares (OLS) analyse (Henriette) Panelanalyse (Trine) Latent Growth Curve Analysis (LGC) (Henriette) ANALYSE AF KOMMUNAL ARBEJDSMARKEDSINTEGRATION Konvergensanalysen konvergerer kommunerne? (Henriette) Tværsnitsanalyser af kommunernes succes med arbejdsmarkedsintegration (Henriette) Nannestads resultater (Trine) Strukturelle variables effekt på arbejdsmarkedsintegration (Trine) Delkonklusion vedrørende strukturelles variables effekt (Trine) Strukturelle og politiske variables effekt på arbejdsmarkedsintegration (Henriette)

4 6.2.5 Ændringer i de strukturelle variables effekt ved inklusion af de politiske variable (Henriette) De politiske variables effekt på arbejdsmarkedsintegration i år 2006, 2007 og 2008 (Henriette) Konklusion vedrørende den samlede model for år 2006, 2007 og 2008 (Trine) Panelanalyse af kommunernes succes med arbejdsmarkedsintegration (Trine) Strukturelle variables effekt på arbejdsmarkedsintegration i år 2006 til 2008 (Henriette) Strukturelle og politiske variables effekt på arbejdsmarkedsintegration i år 2006 til 2008 (Trine) Konklusion på baggrund af panelanalysen (Henriette) Latent growth curve analyse af kommunernes succes med integrationshastighed (Henriette) Strukturelle variables effekt på integrationshastigheden (Trine) Strukturelle og politiske variables effekt på integrationshastigheden (Henriette) Konklusion på baggrund af LGC analysen (Trine) Konklusion does politics matter? (Trine og Henriette) IMPLIKATIONER (Henriette) LITTERATURLISTE (Henriette og Trine)

5 Figurer og tabeller Figur 01. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra tredjelande og danskere i år 1997 til Figur 02. Strukturelle og politiske faktorers effekt på arbejdsmarkedsintegration Figur 03. Samlet beskæftigelsesfrekvens i år 2008 opgjort på baggrund af oprindelsesland Figur 04. Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken i kommunerne i år Figur 05. Kommunernes udgift til aktivering per fuldtidsaktiveret i år Figur 06. Model for strukturelle og politiske variables effekt på Figur 07. Beskæftigelsesfrekvens og opholdsvarighed blandt flygtninge og indvandrere i år 2006 til Figur 08. Beskæftigelsesfrekvensen for somaliere og indvandrere fra tredjelande i år 2006, 2007 og Figur 09. Procent somaliske flygtninge og indvandrere i kommunerne per 1. januar år Tabel 01. De uafhængige variables forventede effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens Tabel 02. De uafhængige variables forventede effekt på Tabel 03. Kommunernes rangordenskorrelationer i forhold til beskæftigelsesfrekvensen Tabel 04. De ti mindst succesfulde kommuner til arbejdsmarkedsintegration i år 2006, 2007 og Tabel 05. De ti mest succesfulde kommuner til arbejdsmarkedsintegration i år 2006, 2007 og Tabel 06. Standardafvigelser og intervaller for kommunerne i år 2006, 2007 og Tabel 07. De strukturelle variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Tabel 08. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Tabel 09. Strukturelle variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Tabel 10. Strukturelle variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Tabel 11. Strukturelle variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Tabel 12. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Tabel 13. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Tabel 14. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Tabel 15. VIF værdier for de strukturelle og politiske variable i år 2006, 2007 og Tabel 16. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Tabel 17. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Tabel 18. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Tabel 19. Strukturelle variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år 2006, 2007 og Tabel 20. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år 2006, 2007 og Tabel 21: Strukturelle variable med signifikante effekter på konstanten og hældningen i år 2006, 2007 og Tabel 22: Forklaringskraft for de strukturelle variable i år 2006, 2007 og 2008 (R 2 ) Tabel 23: Strukturelle og politiske variable med signifikant effekt på konstanten og hældningen i år 2006, 2007 og Tabel 24: Forklaringskraft for de strukturelle variable i år 2006, 2007 og 2008 (R 2 )

6 1. INDLEDNING Danmark har i en årrække oplevet en massiv indvandring. Der er per 1. januar indvandrere fra tredjelande i Danmark svarende til cirka 7,5 procent af den samlede befolkning i Danmark (Danmarks Statistik, 2010). Historisk tog indvandringen i Danmark først for alvor til i 1960 erne, hvor gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan og Balkan søgte til Danmark grundet muligheden for at komme i beskæftigelse. Indvandringen til Danmark blev dog væsentlig anderledes i karakter efter 1973, hvor der i forbindelse med den økonomiske krise gennemførtes et indvandringsstop. Implementeringen af dette indvandringsstop ændrede sammensætningen af den indvandring, der alligevel kom til landet, idet opholdstilladelse efter 1973 og frem til 2002 primært blev givet til familiesammenførte og flygtninge. Denne gruppe af indvandrere havde ikke i samme grad som tidligere ankomne umiddelbar tilknytning til arbejdsmarkedet. Den manglende arbejdsmarkedstilknytning udgør stadig en udfordring for den danske velfærdstat, hvis eksistens afhænger af skatteindtægter og derfor arbejdsmarkedsdeltagelse, hvorfor arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande er blevet et tilbagevendende emne i den offentlige debat (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 1999). Denne fokusering på arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere i den offentlige debat kommer blandt andet til udtryk i Venstres valgkampagne i 2007, hvor Anders Fogh Rasmussen udtalte følgende. Vi skal have et samfund, hvor nydanskere er med i samme omfang som andre danskere. Nydanskere skal helt med i arbejdslivet, foreningslivet og samfundet i det hele taget. Arbejde er nøglen til god integration (Rasmussen, 2007). Politisk har der de sidste 10 år været mange initiativer for at forbedre arbejdsmarkedsintegrationen. Eksempler på disse følger herunder. Et af de første tiltag var integrationslovens vedtagelse i 1999, hvor ansvaret for integration blev overført fra Dansk Flygtningehjælp til kommunerne, der således blev ansvarlige for integrationen af flygtninge og indvandrere omfattet af integrationsloven (Integrationsministeriet, 2009). Loven søger at sikre, at nyankomne udlændinge får en mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere i samfundet. Der blev i 2001 oprettet et Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration for at sikre en koordineret indsats. Endvidere indførtes en mindre introduktionsydelse starthjælpen, der via økonomiske incitamenter skal motivere de nyankomne til hurtigt at komme i beskæftigelse. I 2004 indførtes et kommunalt resultattilskud ved hurtig og succesfuld integration, og senest blev der i 2008 gennemført en mere omfattende finansieringsreform, der yderligere styrker kommunernes økonomiske incitamenter til at yde en effektiv integrationsindsats (Ministeriet for Flygtninge, 6

7 Procent Indvandrere og Integration, 2009a: 9). Spørgsmålet er så, hvorvidt alle disse politiske initiativer kan siges at have haft en effekt? OECD konkluderer i sin årlige publikation International Migration Outlook fra 2008, at Danmark er et af de lande, der har præsteret det største fald i arbejdsløsheden blandt indvandrere de sidste 10 år. Hvor arbejdsløsheden blandt indvandrere var 20,5 procent i 1995, var den i 2005 faldet til 7,2 procent, altså et fald på 13,3 procentpoint. Det markante fald betyder, at Danmark nu tilhører den halvdel af OECD-lande, der har den laveste arbejdsløshed blandt indvandrere, hvilket står i stor kontrast til situationen i 1995, hvor kun Spanien og Sverige havde en højere arbejdsløshed blandt indvandrere end Danmark (OECD, 2008: 87). Derfor er arbejdsmarkedsintegration af indvandrere i Danmark ifølge OECD en succes. Tallene fra OECD er dog ikke opdelt på indvandrere fra vestlige lande og indvandrere fra tredjelande, og der viser sig et lidt andet billede, når der fokuseres på indvandrere fra tredjelande, idet de traditionelt har haft sværere ved at blive integreret på arbejdsmarkedet (Ørskov, 2008: 3). I 1995 var 34,7 procent af indvandrere fra tredjelande i alderen år i beskæftigelse. Tallet var i 2001 steget til 44,2 procent, mens der i 2006 var 49,1 procent af alle indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse, hvorimod beskæftigelsen blandt danskere i perioden er på procent. Dermed er forskellen mellem indvandrere fra tredjelande og danskeres beskæftigelsesfrekvens mindsket, men forskellen er dog stadig markant (Danmarks Statistik, 2009). Udviklingen ses i nedenstående figur 1. Figur 1. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra tredjelande og danskere i år 1997 til Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande år Beskæftigelsesfrekvens for personer med dansk oprindelse år Kilde: (Danmarks Statistik, 2009) Ansvaret for at mindske forskellen i graden af beskæftigelse blandt danskere og flygtninge og indvandrere hviler på kommunerne. Derfor kan det argumenteres, at arbejdsmarkedsintegrationen i stor udstrækning afhænger af kommunernes evne til at omsætte lovgivningen i praksis og til at løse integrationsopgaven lokalt i et samspil mellem myndigheder, virksomheder, arbejdsmarkedets 7

8 parter og organisationer med flere. Denne opgave har dog i praksis vist sig at udgøre en væsentlig ressourcemæssig udfordring. To forhold springer her umiddelbart i øjnene: 1) På trods af de ovennævnte politiske tiltag er det endnu ikke lykkedes kommunerne at få beskæftigelsesprocenten blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande op på et niveau, der matcher danskernes, som det fremgår af figur 1. 2) Desuden er der betydelige forskelle mellem kommunerne med hensyn til, hvor succesrige de har været med at få deres flygtninge og indvandrere integreret på arbejdsmarkedet. For eksempel halter både Århus og Odense efter de fleste andre kommuner (Heinesen & Husted, 2009a: 11). 1.1 Motivation Motivationen til dette speciale udsprænger af en undren over, hvorfor kommunerne i Danmark på trods af en række politiske initiativer ikke er bedre til at arbejdsmarkedsintegrere flygtninge og indvandrere, idet ikke-integrerede flygtninge og indvandrere udgør en ressourcemæssig byrde for kommunerne. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende er så relativt store forskelle i, hvor effektive de enkelte kommuner er til at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Det være sig både med hensyn til antallet i beskæftigelse, men også med henblik på, hvor hurtige kommunerne er til at få flygtninge og indvandrere i beskæftigelse. Det kan endvidere undre, at disse store forskelle kommunerne imellem ikke medfører, at de mindre effektive kommuner tager ved lære af de mere effektive og forskellene mellem kommunerne således udlignes. Forekom der vidensdeling og læring mellem kommunerne kunne det muligvis medføre en mere ensartet arbejdsmarkedsintegration. Der skal dog her tages forbehold for, at kommunerne muligvis lærer af hinanden, men at denne læringsproces ikke giver sig til udslag i kommunernes resultater i forhold til at arbejdsmarkedsintegrere flygtninge og indvandrere. Alt i alt leder de ovenstående overvejelser frem til den overordnede problemstilling: - Hvad kan forklare forskellen mellem kommunernes succes med at integrere flygtninge og indvandrere fra tredjelande på arbejdsmarkedet? Specialet fokuserer på arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Fokus på netop arbejdsmarkedsintegration er valgt, da arbejdsmarkedsintegration har vist sig at være helt central for den generelle integration. Eksempelvis påpeger Tænketanken om Udfordringer for Integrationsindsatsen i Danmark, at arbejdsmarkedsintegration er et væsentligt element i flygtninge og indvandreres generelle vellykkede integration, da gruppen således opnår at blive 8

9 selvforsørgende og derved integreret i det danske samfund (Tænketanken, 2001). Fokus på flygtninge og indvandrere fra tredjelande er valgt, da denne gruppe traditionelt har haft sværest ved at blive integreret på arbejdsmarkedet (Danmarks Statistik, 2009; Nannestad, 2004). 1.2 Eksisterende litteratur på området Der har som tidligere nævnt været meget fokus på arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere, hvorfor der også er udført en del studier indenfor området. Blandt de, der har studeret arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere, er Peter Nannestad. Han analyserer i artiklen Arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Hvad forklarer forskellen mellem kommunerne? de enkelte kommuners evne til at arbejdsmarkedsintegrere flygtninge og indvandrere fra tredjelande i år Formålet er at forklare forskellene i beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. I analysen konstrueres en model med henholdsvis strukturelle og politiske forklarende variable. De strukturelle variable beskriver kommunernes ydre vilkår under hvilke, den enkelte kommune søger at løse integrationsopgaven. De beskriver altså faktorer, det er svært for den enkelte kommune at ændre på kort sigt; heriblandt eksempelvis tilvandringen af indvandrere til kommunen. De politiske variable beskriver de faktorer, som antages at have betydning for, hvordan den enkelte kommune vælger at gribe integrationsopgaven an; heriblandt eksempelvis partifarven på det politiske flertal i kommunen. Resultatet af analysen er, at over halvdelen af den observerede variation i beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne kan henføres til strukturelle faktorer, som kommunerne på kort sigt ikke selv er herrer over. Derfor er Nannestads konklusion, at man kun i mindre grad kan tolke de store forskelle på tværs af kommunerne i 1999 som udtryk for, hvor gode kommunerne er til at varetage integrationsopgaven, fordi en sådan tolkning overvurderer kommunalpolitiks betydning for arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere. Derimod skyldes de store forskelle ifølge Nannestad især, hvor mange og hvilken type flygtninge og indvandrere den enkelte kommune modtager samt situationen på det lokale arbejdsmarked (Nannestad, 2004). Rasmus Dørken har i 2005 udført et tilsvarende studie, hvor han søger at forklare forskellene i beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Studiet er et komparativt studie af Danmark og Norge. Dørken konstruerer som Nannestad en model for de to lande, der inkluderer både strukturelle og politiske forklarende faktorer og finder ligeledes, at de strukturelle faktorer har størst forklaringskraft i forhold til at 9

10 forklare arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere på tværs af kommunerne i både Danmark og Norge (Dørken, 2005). Hermed understøtter Dørkens resultater Nannestads konklusion. Undersøgelserne er interessante set i lyset af opgavens overordnede problemstilling, idet begge undersøgelser påviser, at politiske faktorer nærmest ikke har en effekt på arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Beskæftigelsesministeriet udkom i 2005 med en rapport, der kortlagde kontanthjælpsområdet i forbindelse med regeringstiltaget En ny chance for alle. I rapporten fremhæves det, at det er kommunernes forskellige håndtering af aktiveringsindsatsen, der er en potentiel årsag til nogle kommuners succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande og andres fiasko (Beskæftigelsesministeriet, 2005: 19). De store forskelle i aktiveringsgraden kan tyde på, at kommunerne ikke yder en systematisk beskæftigelsesindsats for at få indvandrere og flygtninge fra tredjelande i beskæftigelse. Der er også store forskelle i andelen af ledige flygtninge og indvandrere, der går passive et år i træk, hvilket indikerer, at der er forskel i den kommunale praksis i forbindelse med visitering til aktiveringstilbud. Blandt de bedste kommuner går der mellem 4,9 og 22,5 procent af de langvarigt offentlige forsørgede passive et år i træk. Modsat i de dårligste kommuner, hvor der er tale om mellem 63 og 86,1 procent (Beskæftigelsesministeriet, 2005: 18). Argumentet om, at kommunerne ikke yder en systematisk indsats, understøttes af artiklen Hvor går integrationen hurtigst? fra 2009 af Anvendt Kommunal Forskning (AKF). AKF har foretaget et studie af, hvor succesfuld kommunernes arbejdsmarkedsintegration er. Succes er målt som tidsperioden fra flygtninge og indvandreres ankomst til landet, til de er i beskæftigelse. I undersøgelsen tages der højde for kommunernes forskellige strukturelle vilkår, men det viser sig på trods af denne hensyntagen, at det i den hurtigste kommune går ni gange hurtigere for flygtninge og indvandrere at komme i beskæftigelse, end man skulle forvente ud fra kommunens vilkår. I den mest langsomme går der til gengæld syv måneder længere, end man skulle forvente ud fra de givne vilkår. Denne varians kommunerne imellem til trods for hensyntagen til strukturelle forhold kan ifølge argumentationen i artiklen skyldes to ting: 1) forskelle i kommunernes integrationsindsats eller 2) at der ikke er sket en tilstrækkelig afdækning af betydningsfulde strukturelle faktorer (Heinesen & Husted, 2009a: 9-13). I et tidligere forsøg på at afdække forklaringer på kommunernes forskellige succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande gennemførtes den 10

11 kvalitative undersøgelse Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces af AKF i Konklusionen var, at de succesrige kommuner prioriterede integrationsindsatsen politisk, at der fra begyndelsen havde været et arbejdsmarkedsperspektiv på integrationen i kommunen, og at der var etableret en målrettet sagsbehandling (Heinesen m.fl, 2004: 9ff). Den kvalitative undersøgelse fremfører således, at politiske faktorer muligvis har større betydning end først antaget. Et argument der understøttes af rapporten Integration i udvikling fra Rapporten evaluerer kommunernes implementering af integrationsloven, og det viser sig, at des mere kommunerne følger integrationslovens bestemmelser, des mere succesrige er de. Endvidere påpeger undersøgelsen vigtigheden af lokalpolitikernes opbakning og af en klar politisk linje i forhold til en succesrig arbejdsmarkedsintegration (Thøgersen m.fl. 2005). Således er det muligt, at politiske faktorer kan have større betydning for arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande, end Nannestad og Dørkens resultater viser. Dermed er der rig mulighed for at bidrage til klarhed om, hvorvidt politics matters i forhold til arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere med dette speciale. 1.3 Specialets bidrag I forhold til den eksisterende forskning på området kan dette speciale bidrage på flere områder. Der stilles i specialet det samme spørgsmål, som Nannestad oprindelig stillede i sin artikel Arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Hvad forklarer forskellen mellem kommunerne?, altså hvad der kan forklare, hvorfor kommunernes grad af succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande varierer så kraftigt, som tilfældet er. Derfor er der som i Nannestads undersøgelse fokus på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne som et udtryk for succes med arbejdsmarkedsintegration, hvormed gyldigheden af Nannestads resultater undersøges. Specialet udvider dog analysen ved at inddrage en tidsdimension, som er fraværende i Nannestads analyse. Således vil der i specialet kunne besvares nogle relevante spørgsmål, som ikke kan besvares ud fra den rene tværsnitsanalyse, som artiklen Arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Hvad forklarer forskellen mellem kommunerne? er et udtryk for. Det vil blandt andet blive testet, hvorvidt de fundne sammenhænge i Nannestads analyse er robuste over tid. Desuden vil det blive testet, hvorvidt kommunernes succesrater konvergerer over tid, altså om de mindre succesfulde kommuner 11

12 eventuelt lærer af de succesfulde, eller om det er de samme kommuner, der udgør henholdsvis toppen og bunden i tidsperioden år 2006 til Endvidere vil specialet kunne afdække, hvorvidt betydningen af bestemte determinanter ændrer sig over tid. Undersøgelsen udvides dog ikke kun med en tidsdimension. Succes med arbejdsmarkedsintegration bliver i specialet også målt som, hvor hurtige kommunerne er til at få flygtninge og indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse, herefter benævnt integrationshastighed. Samlet set giver ovenstående mulighed for at undersøge, hvad der kan forklare forskellene mellem kommunerne med udgangspunkt i Danmarks Statistiks beskæftigelsesindikator for flygtninge og indvandrere fra tredjelande (Danmarks Statistik, 2009). 12

13 2. TEORETISK RAMME Specialet skriver sig ind i debatten om, hvorvidt politik gør en forskel, altså hvorvidt arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande er influeret af partifarve såvel som politiske initiativer og beslutninger. Nannestad og Dørken finder jævnfør tidligere afsnit, at de indbyrdes forskelle mellem kommunerne med hensyn til arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande ikke kan siges at være udtryk for, hvor gode kommunerne er til at varetage integrationsopgaven, fordi en sådan tolkning overvurderer kommunalpolitiks betydning for arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere (Nannestad, 2004 og Dørken, 2005). Modsat argumenterer Beskæftigelsesministeriet for, at forskellen i succes med arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande mellem kommunerne netop er udtryk for, hvor gode kommunerne er til at varetage integrationsopgaven (Beskæftigelsesministeriet, 2005: 18). Dermed er der forskelle i opfattelsen af, hvorvidt politik gør en forskel for outcome, hvorfor det er interessant at undersøge, om dette er tilfældet, altså hvorvidt politics matters med hensyn til arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. 2.1 Politics matter diskussionen Overordnet er politics matter en teori, der søger at forklare et givent politisk outcome. Oprindeligt var politics matter tankegangen baseret på antagelsen om, at partifarve gør en forskel for størrelsen af det offentlige forbrug og derved gør en forskel for outcome. Argumentationen hviler på antagelsen om, at partierne ideologisk kan placeres på en højre-venstre skala (Downs, 1957: 115f.). Placeringen på højre-venstre skalaen afgøres ud fra partiets ønske om graden af statslig intervention i økonomien. Venstrefløjen har traditionelt i større grad end højrefløjen støttet en omfangsrig velfærdsstat, hvilket er ensbetydende med en betydelig omfordeling via statslig økonomisk intervention (Cameron, 1978: 1243). Argumentet i politics matter tankegangen er derved, at de offentlige budgetter øges signifikant mere, når partier til venstre for midten er i besiddelse af det politiske flertal i parlamentet, end når partier til højre for midten har det politiske flertal grundet ønsket om statslig intervention i økonomien i form af omfordeling (Blais m.fl. 1993: 40). Debatten om, hvorvidt politics matter stammer tilbage fra 1960 erne, hvor både økonomisk og politologisk forskning beskæftigede sig med at forklare stigningen i de offentlige udgifter som følge af velfærdsstatens ekspansion. Ifølge økonomisk forskning kunne stigningen i de offentlige budgetter forklares ud fra betydningen af socio-økonomiske faktorer (Whitmeyer, 1994: 13

14 154). Altså skulle svaret på, hvorfor de offentlige budgetter var steget så voldsomt findes i de omkringliggende strukturer. Derved var det ifølge økonomerne strukturelle faktorer, der var af afgørende betydning for forklaringen af et givent outcome (Sharpe & Newton, 1984: 19). Modsat var det for politologerne afgørende i forklaringen af et givent outcome, om det politiske flertal var til højre eller til venstre for midten (Sharpe & Newton, 1985: 196). Teoretisk baserer politics matter tankegangen sig på to antagelser, som begge kan kritiseres: 1) De formelle politiske institutioner (primært regering og parlament) styrer den politiske udvikling heriblandt væksten i de offentlige udgifter. 2) Venstrefløjen har en mere positiv holdning til forøgelsen af de offentlige udgifter end højrefløjen (Pallesen, 1990). Den første antagelse kan problematiseres, da der for eksempel i Danmark i 1980 erne var et flertal af de danske parlamentarikere, der var af den opfattelse, at interesseorganisationerne havde større indflydelse på den politiske beslutningsproces end regeringen (Damgaard, 1982). Den anden antagelse er problematisk, da det i en dansk kontekst ikke er givet, at venstrefløjsregeringer medfører større forøgelser i de offentlige udgifter end højrefløjsregeringer (Green-Pedersen, 1999: 251ff). Den politologiske forskning i, hvorvidt politics matter er dog også med tiden bredt ud på flere politikområder end udgiftspolitik, og politics er operationaliseret mere bredt som politiske faktorer, hvilket blandt andet ses i Nannestads artikel Arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Hvad forklarer forskellen mellem kommunerne. I artiklen er politics operationaliseret som blandt andet Dansk Folkepartis stemmeandel, antal kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge og indvandrerbaggrund samt kommunernes udgifter til aktivering. På trods af denne bredere operationalisering af politics er resultatet af Nannestads analyse som tidligere nævnt, at strukturelle faktorer bedre er i stand til at forklare variationen på tværs af kommunerne i succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Der er dog også studier, hvis resultater peger i anden retning Empiriske studier; does politics matter? I årenes løb er der foretaget en del empirisk forskning af både den smalle operationalisering af politics matter, nemlig partifarves betydning for outcome, men også af den bredere operationalisering; politiske faktorers betydning for outcome. Herunder følger nogle eksempler på disse studier. Several studies have demonstrated that the partisan composition of central governments in western liberal democracies has a significant impact on their spending decisions, with central government spending being somewhat higher under governments of the left than under 14

15 those of the right (Blais m.fl, 1993: 40). L.J Sharpe og K. Newton fandt i deres undersøgelse fra 1984 af Labour og Konservatives offentlige forbrug i England, at der var et klart mønster. Når Labour dannede regering, øgedes udgifterne til omfordelende ydelser, mens Konservative havde en tendens til at spendere mere på ikke-omfordelende servicer (Sharpe & Newton, 1984: 196). På baggrund af analysen argumenterer de derfor, at politics matter. David R. Cameron undersøgte i et tværsnitsstudie af en lang række kapitalistiske lande i perioden fra 1960 til 1975 stigninger i regeringernes udgifter sammenholdt med regeringens partimæssige sammensætning. I den undersøgte periode oplevedes en dobbelt så stor stigning i de offentlige budgetter under en venstrefløjs regering som under en højrefløjs regering, hvorved Cameron også argumenterer for, at politics matter (Cameron, 1978). Der er dog også studier, der afviser at politics operationaliseret som partifarve gør en forskel for outcome. Thomas Pallesen undersøgte i 1990 sammenhængen mellem venstrefløjens styrke og væksten i de offentlige udgifter i 13 europæiske lande i perioden 1961 til Resultatet af undersøgelsen var, at der ikke kunne konstateres nogen entydig eller stærk sammenhæng mellem venstrefløjens styrke og væksten i de offentlige udgifter, hverken inden for de enkelte lande eller tværnationalt. Forklaringer på variationer i væksten i de offentlige sektorer skal derfor ifølge Pallesen findes i andre faktorer end regeringernes og parlamenternes politiske farve (Pallesen, 1990: 408). Som nævnt tidligere er politics også i flere studier operationaliseret bredere som politiske faktorer, og udgiftspolitik erstattet af andre politikområder. Jan-Erik Lane og Svante Ersson undersøgte eksempelvis i 1986, hvorvidt politiske faktorer gør en forskel i forhold til det fundamentale valg imellem fordelingen af offentlige ressourcer og markedsregulering, altså i valget mellem stat og marked. Analysen inkluderede 78 lande omfattende OECD landene, kommunistiske lande og tredjeverdenslande, og resultatet var, at politics matter (Lane & Ersson, 1986: 91). Charles Barrillaux og Michael Berkman undersøgte i 2003, hvorvidt politics matter operationaliseret som, hvorvidt den enkelte guvernør betød noget for de offentlige politikker i den enkelte stat i USA. Resultatet var, at guvernører gør en forskel forstået på den måde, at deres magt over budgetprocessen sammenlignet med den lovgivende myndigheds magt betyder noget for det politiske outcome. Hvorved de argumenterer, at politics matters (Barrillaux og Berkman, 2003: 409). Modsat argumenterer Brinck Kerr og Kenneth R. Mladenka på baggrund af en undersøgelse i 1994, at politics does not matter. Politics er i undersøgelsen operationaliseret som, hvorvidt det at have en etnisk minoritets borgmester i en by påvirker etniske minoriteters jobmæssige succes i 15

16 samme by. Resultatet af analysen er, at borgmesterens oprindelse ikke betyder noget for etniske minoriteters jobmæssige succes (Kerr & Mladenka, 1994: 918). Alt i alt kan det konkluderes, at der til trods for et større antal undersøgelser af, hvorvidt politics matter, ikke er skabt nogen enighed herom, hverken når det drejer sig specifikt om partifarves effekt på udgiftspolitik, eller når det drejer sig mere bredt om politiske faktorers betydning for et givent politisk outcome. Derfor er det stadig yderst interessant at undersøge, hvorvidt politics matter for arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere, hvilket leder frem til specialets forskningsspørgsmål Udledning af forskningsspørgsmål og teoretiske antagelser Specialet vil undersøge problemstillingen om, hvad der kan forklare forskellene mellem kommunernes succes med arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere. På baggrund af ovenstående teori udledes følgende forskningsspørgsmål: - Hvor meget forklarer henholdsvis strukturelle og politiske faktorer af forskellen i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommuner i perioden 2006 til 2008? - Hvor meget forklarer henholdsvis strukturelle og politiske faktorer af forskellen i "integrationshastigheden, altså hvor hurtige kommunerne er til at få flygtninge og indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse i perioden 2006 til 2008? Det antages i specialet, at strukturelle og politiske faktorer påvirker arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande direkte som vist i nedenstående figur 2. Figur 2. Strukturelle og politiske faktorers effekt på arbejdsmarkedsintegration Strukturelle faktorer Politiske faktorer Arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande Hvad angår strukturelle faktorers direkte effekt på arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere, synes denne antagelse rimelig grundet det faktum, at det politiske niveau ikke kan siges at have formel eller praktisk beslutningskompetence på en konkret ansættelse. Det er derimod op til den enkelte arbejdsgiver i den enkelte virksomhed selv at træffe beslutning om en eventuel ansættelse. Strukturelle faktorer såsom andelen af flygtninge og indvandrere i kommunen samt den 16

17 generelle arbejdsløshed kan derved påvirke arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere direkte uden om det politiske system. Politiske faktorer kan dog også påvirke arbejdsmarkedsintegrationen direkte, idet en kommune kan beslutte at aktivere flygtninge og indvandrere eksempelvis ved at tilbyde disse grupper jobs i kommunen. Eksempelvis er der i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fokus på ansættelse af flygtninge og indvandrere i den offentlige sektor, og det er endvidere fra statens side vedtaget, at fire procent af de statsansatte bør være flygtninge og indvandrere fra tredjelande (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2007: 3). Således kan såvel politiske som strukturelle faktorer teoretisk antages at have direkte indflydelse på arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere. Det giver desuden teoretisk mening at antage, at de to sæt variable er sideordnede, da det teoretisk ikke er muligt at rangordne faktorernes indflydelse. Et forbehold i analysen er dog, at det ikke kan udelukkes, at der over tid kan forekomme gensidig indirekte påvirkning imellem de to grupper af faktorer, således at eksempelvis strukturelle variable påvirker de politiske variables effekt på flygtninge og indvandreres beskæftigelse eller omvendt. Foruden fokus på den ovenstående mere kvantitative udvikling i kommunernes succes med arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande og årsager til denne søger specialet også at sætte fokus på den mere kvalitative individuelle udvikling i kommunerne for således at undersøge, om kommunerne forbedrer sig. Årsagen til dette kvalitative fokus er en undren over, at de kommuner, der oplever problemer med at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, ikke tager ved lære af de succesfulde kommuner. Dette søges undersøgt med hjælp af teorien om policy learning. 2.2 Policy learning Som nævnt tidligere er der distinkte forskelle mellem de danske kommuners succes med at arbejdsmarkedsintegrere flygtninge og indvandrere. Denne vekslende succes burde medføre en motivation hos de mindre succesrige kommuner til at opnå samme niveau af arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere som de mest succesrige kommuner, grundet de økonomiske og sociale fordele arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere vil medføre. Kort sagt burde forskellene mellem de danske kommuner motivere den mindre succesfulde kommune til at tage ved lære af de mere succesrige kommuner resulterende i et mere ensartet arbejdsmarkedsintegrationsmæssigt outcome. Hvorvidt der finder læring sted mellem kommunerne, og om dette rent faktisk kommer til udtryk i forhold til kommunernes succes med 17

18 arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande, tager teoretisk sit udgangspunkt i policy learning. De grundlæggende elementer i policy learning vil i det nedenstående blive gennemgået for således at afklare den dynamik, der ligger til grund for læringsprocessen og det heraf følgende ændrede outcome. Teoretisk tages der udgangspunkt i Peter A. Halls og Peter J. Mays forståelse af policy learning. Dette skyldes Halls og Mays grundlæggende instrumentale forståelse, som synes fordelagtig i denne analyse. Policy learning omhandler overordnet det, at politiske aktører ændrer politik som følge af læring (Hall, 1993: 278). Teorien kom til verden i 1960'erne i et forsøg på at forklare ændringer i offentlig politik som følge af vidensdeling og forbedret forståelse (Bennet & Howlett, 1992: 276). Policy learning forstås af Hall som et overlagt forsøg på at tilpasse policymål og teknikker som reaktion på tidligere erfaringer eller ny information (Hall, 1993: 278). For at policy learning forekommer, kræves der observationer og erkendelse af de erfaringer, der kan drages af observationerne (May, 1992: 333). Denne erfaringsproces kan ifølge Hall igangsættes af enten tidligere ført politik på policyområdet samt eksperter indenfor policyområdet. (Hall, 1993: 278). May udvider mulighederne for policy learning med en pointe om, at læring ikke nødvendigvis behøver at være direkte forbundet med det givne policyområde, men kan være hentet fra andre politikområder, andre stater, lande og på tværs af tidsperioder (May, 1992: 333). Ved at basere policy learning på en anden kontekst, opstår der dog risiko for uperfekt læring, da læringen ikke udsprænger af egne oplevelser. Herved kan de politiske beslutningstagere drage forkerte konklusioner grundet manglende forståelse af den oprindelige kontekst (May, 1992: 333). Inspireret af Thomas Kuhns teori om paradigmer, betragter Hall idéerne, der omgiver et bestemt policyområde som et policyparadigme (Hall, 1993: 279). Altså vil der ved markante ændringer som følge af policy learning potentielt være tale om et paradigmeskift, således at det eksisterende system af tanker erstattes af et nyt. Der er dog visse betingelser, der skal være til stede, før der kan være tale om paradigmeskift. James Walsh påpeger, at fejlslåen politik er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for et paradigmeskift (Walsh, 2000: 484). Derudover kræver et paradigmeskift, at der er konkurrerende paradigmer til stede, så der eksperimenteres med nye politiktyper (Hall, 1993: 280). De konkurrerende paradigmer kan erstatte det fejlslagne, hvis sammensætningen af de politiske aktører muliggør et paradigmeskift, og de implementerende institutioner tager det nye paradigme til sig (Walsh, 2000: 486f). Mindre ændringer end et paradigmeskift forekommer oftere. Et eksempel herpå kan være de årlige finansforhandlinger, hvor 18

19 der i tilrettelæggelsen af det nye budget tages hensyn til erfaringer draget fra forrige år (Hall, 1993: 281). Læring adskiller sig fra kopiering eller efterligning af adfærd grundet den fundamentale forståelse af, at læring indebærer forbedret forståelse reflekteret ved en evne til at tage ved lære af policy problemer, mål og interventioner (May, 1992: 333). Derfor kan det være problematisk at skelne mellem, hvornår politik ændres grundet læring og hvornår ændringer forekommer af andre årsager. Et andet kritiserbart aspekt af policy learning er den meget brede afgrænsning af politiske aktører. Politiske aktører kan være alt fra beslutningstagere, eliter, foreninger og eksperter indenfor området samt institutioner, der skal implementere policy (May, 1992: 335). Således er konceptet policy learning ikke uproblematisk at benytte, da det kan være svært at identificere, hvornår læring forekommer, samt svært at identificere de aktører, der skal lære. Derfor vil der i det følgende afsnit med ovenstående in mente redegøres for, hvorledes policy learning vil blive benyttet i forhold til analysen af, hvorvidt de danske kommuner tager ved lære af hinanden i forbindelse med politikområdet arbejdsmarkedsintegration Policy learning i forhold til arbejdsmarkedsintegration Teorien om policy learning er traditionelt benyttet til at opnå en forståelse af specifikke og helt konkrete ændringer i en konkret politik. Dette er foregået via dybdegående studier af policyprocessen og ved at studere politisk output ved hjælp af kvalitative redskaber såsom aktørinterviews og eventuel analyse af notater, der ligger til grund for den specifikke beslutning, den såkaldte process tracking (Bennet & Howlett, 1992: 290). På baggrund af sådanne dybdegående studier er det forsøgt kortlagt, om der sker læring og i hvilken grad. Denne undersøgelse inkluderer modsat den traditionelle tilgang til policy learning ikke få enheder, men derimod alle kommuner i Danmark med over 100 flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Grundet undersøgelsens mange enheder er det ikke hensigtsmæssigt at analysere ændringsgraden dybdegående, derimod undersøges det, om der overordnet kan iagttages tendenser til policy learning. Policy learning er i analysen operationaliseret som konvergens i kommunernes succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Succes er jævnfør problemformuleringen operationaliseret i forhold til den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Derfor undersøges det, hvorvidt kommunernes samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra 19

20 tredjelande konvergerer i årene 2006 til Hvis kommunerne i årene bliver mere ens, således at forskellene i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne mindskes, kan det indikere, at de mindre succesfulde kommuner lærer af de succesfulde, og at der derfor forekommer policy learning. Hvis afstanden mellem kommunerne derimod er konstant, og det er de samme kommuner, der i perioden befinder sig i top og bund, hvad angår succes med arbejdsmarkedsintegration, kan det indikere følgende: 1) At der ikke forekommer policy learning, eller 2) at der forekommer policy learning, men at denne ikke giver sig til udslag i kommunernes succes med arbejdsmarkedsintegration. Med disse overvejelser in mente vil undersøgelsen af policy learning i de danske kommuner tage udgangspunkt i følgende forskningsspørgsmål: - Kan der iagttages en tendens til konvergens mellem de danske kommuner i deres succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande i perioden 2006 til 2008? Dette ovenstående forskningsspørgsmål kobles med de to forskningsspørgsmål udledt af politics matter teorien, hvorved specialet opererer med i alt tre forskningsspørgsmål: 1. Kan der iagttages en tendens til konvergens mellem de danske kommuner i deres succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande i perioden 2006 til 2008? 2. Hvor meget forklarer henholdsvis strukturelle og politiske faktorer af forskellen i den samlede beskæftigelsesfrekvens hos flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommuner i perioden 2006 til 2008? 3. Hvor meget forklarer henholdsvis strukturelle og politiske faktorer af forskellen i "integrationshastigheden, altså hvor hurtige kommunerne er til at få flygtninge og indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse i perioden 2006 til 2008? Disse forskningsspørgsmål søges besvaret i specialets analysedel. Forinden da er det dog væsentligt med en række overvejelser omkring specialets design, hvilket følger i afsnit 3. 20

21 3. FORSKNINGSDESIGN I nedenstående afsnit redegøres der for specialets forskningsdesign. Derved redegøres der for, hvilke metodiske valg, der er truffet i forbindelse med den konkrete analyse af de tre forskningsspørgsmål. Det har blandt andet været nødvendigt med en række afgrænsninger i analysen, som gennemgås i det følgende afsnit Afgrænsninger i analysen Først og fremmest er der foretaget en tidsmæssig afgrænsning, således at analysen omfatter perioden fra 2006 til Valget af netop denne periode skyldes flere faktorer. For det første er der et naturligt brud i dataserier på området i 2006 grundet strukturreformen. Dette brud vanskeliggør en længere tidsperiode, da de kommunale enheder ændres grundet kommunesammenlægningerne. Det er dog ikke kun enhederne, der ændres med strukturreformen. Strukturreformen ændrer også de strukturelle forhold omkring arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere, idet en del kommuner slås sammen til større enheder, hvorved nogle af de nye kommuner vil opleve helt andre udfordringer end tidligere på dette område. For det andet er der i perioden fra regeringens fokus på emnet. Dette politiske fokus kommer til udtryk i et program lanceret af regeringen kaldet Ny chance for alle. Programmet lanceredes i 2006 og fortsatte indtil sommeren Programmet proklamerede blandt andet; Det er ikke godt nok med så store forskelle i kommunernes indsats. Alle skal have de samme chancer og muligheder for at få et arbejde uanset hvor i landet de bor. Kommunerne bør i langt højere grad udnytte de muligheder, de har for at hjælpe indvandrere i arbejde, og lære af andre kommuners erfaringer (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2005). Regeringen opfordrer i programmet kommunerne til at tage ved lære af hinanden, hvilket er en direkte opfordring til policy learning. Derfor vil det være desto mere bemærkelsesværdigt, hvis kommunerne i perioden ikke bliver mere ensartede med hensyn til succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Foruden en tidsmæssig afgrænsning opererer analysen også med en afgrænsning i antallet af enheder. Det anses som nødvendigt at frasortere kommuner med en meget lille andel af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Har en kommune eksempelvis kun 100 flygtninge og indvandrere fra tredjelande blandt kommunens indbyggere, og der integreres en enkelt på arbejdsmarkedet, stiger beskæftigelsesprocenten med hele et procentpoint, hvorfor disse kommuner er fravalgt, da de potentielt kan skævvride billedet af kommunernes udvikling med arbejdsmarkedsintegration over tid. Derfor er der i analysen kun medtaget kommuner med over 100 flygtninge og indvandrere fra tredjelande, hvilket medfører at Ærø, Samsø, Fanø og Læsø udelades 21

22 af analysen. Endvidere er det i analysen nødvendigt at afgrænse personkredsen. Specialet fokuserer jævnfør forskningsspørgsmålene på flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Flygtninge og indvandrere fra tredjelande defineres i henhold til Danmarks Statistiks definition. Således er en flygtning eller indvandrer en person, der er født i udlandet, nærmere betegnet uden for EU, Norden og andre vestlige lande, hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark (Danmarks Statistik, 2009). Denne definition indebærer, at flygtninge og indvandrere i specialet ikke kan adskilles, hvilket måske kunne være interessant, idet tidligere studier har vist, at der er større barrierer for arbejdsmarkedsintegration af flygtninge end for indvandrere (Ploug, 2009: 30). Det blev dog først muliggjort statistisk at adskille de to grupper i Endvidere tager analysen udgangspunkt i tidligere undersøgelser, som også har behandlet flygtninge og indvandrere som en samlet gruppe, hvorfor det vil påvirke sammenligneligheden, hvis grupperne pludselig adskilles. Af disse grunde vil både flygtninge og indvandrere indgå i en samlet gruppe i analysen. Det er dog ikke kun den overordnede definition af flygtninge og indvandrere, der afgrænses, men også specifikt hvilke indvandrere afgrænses i analysen, idet analysen tager udgangspunkt i førstegenerationsindvandrere. Herved indgår gruppen af efterkommere ikke i undersøgelsen. Dette fravalg skyldes, at størstedelen af gruppen af efterkommere på nuværende tidspunkt er under 30 år, hvormed en væsentlig del stadig er under uddannelse og således ikke er aktive på arbejdsmarkedet (Danmarks Statistik, 2009a: 2). Foruden en afgrænsning af personkredsen til flygtninge og førstegenerationsindvandrere, er der endvidere en afgrænsning i forhold til alder, idet det er væsentligt, at den undersøgte gruppe potentielt er tilknyttet arbejdsmarkedet. Derfor inddrager analysen kun personer i den arbejdsduelige alder. Det betyder, at gruppen af flygtninge og førstegenerationsindvandrere afgrænses til at inkludere dem i alderen Opsummerende omhandler analyserne perioden fra 2006 til De baseres på kommunerne i Danmark med flere end 100 flygtninge og førstegenerationsindvandrere fra tredjelande i alderen år. Det er dog ikke kun analysens område, der afgrænses, også analysemetoden er afgrænset i form af valget af en kvantitativ metode. I understående afsnit 3.2 følger en nærmere gennemgang af kvantitative analysers fordele og ulemper som basis for et forskningsdesign. 3.2 Fordele og ulemper ved en kvantitative metodetilgang Specialets analyse opererer med en kvantitativ metodetilgang frem for en kvalitativ grundet et ønske om at bevare et makroniveau i forhold til problemstillingen om arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Dette valg er foretaget, da der ønskes en sammenligning på tværs af kommunerne, hvorved det er nødvendigt at konstruere et forskningsdesign, der kan 22

23 håndtere dette. En af fordelene ved kvantitative studier er netop metodens evne til at skabe overblik på makroniveau, mens kvalitative studier er væsentligt bedre til dybdegående studier på mikroniveau. Endvidere muliggør kvantitative analyser at kunne håndtere store mængder data, der er udtrykt ved tal, hvilket bidrager med muligheden for at estimere styrken af teoretiske sammenhænge (Hellevik, 2002: 110). At data er udtrykt ved tal muliggør også at koncentrere en mangfoldig virkelighed i enkelte tal, hvilket skaber overblik. Omvendt kan det argumenteres, at forhold udtrykt i tal er en ulempe ved kvantitativ metode, da det er udtryk for en forsimpling af forholdene. Ikke alle forhold kan kvantificeres, hvorved det risikeres, at kvantitative metoder ikke indfanger kompleksiteten i analyseobjektet. Derved risikeres det med kvantitativ metode, at analysen egentlig ikke afdækker det, som den havde intenderet, hvorved der potentielt opstår problemer med validiteten af undersøgelsen (Qvortrup m.fl. 1979: 14). Modsat kan det også argumenteres, at det faktum, at data udgøres af tal, er en fordel, idet analysen opnår en objektivitet, som ikke i samme omfang sikres i kvalitativ metode, idet kvalitativ metode er baseret på fortolkning, hvorfor resultaterne kan argumenteres for at være lettere påvirkelige. Det kan dog også argumenteres, at fastsættelsen af den numeriske værdi i kvantitative metoder er udtryk for en fortolkning (Hjarvard, 1997: 62). Kvantitative metoder vil dog i de fleste tilfælde i højere grad end kvalitative metoder sikre en bred repræsentativitet og potentiel generaliserbarhed. Alt i alt er der fordele og ulemper ved begge metoder. Den kvantitative metode synes dog mest anvendelig i denne analyse grundet analysens makrobaserede forskningsspørgsmål. For at afdække problemstillingen omkring arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande er der behov for både statiske og dynamiske kvantitative analyser Statiske og dynamiske kvantitative analyser For at belyse problemstillingen om, hvad der kan forklare forskellen mellem kommunernes succes med at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, opereres der i analysen med både statiske tværsnitsanalyser og følgende tre dynamiske analyser; en konvergensanalyse, en panelanalyse og en latent growth curve analyse. Der er fordele og ulemper ved både statiske og dynamiske analyser. Den statiske tværsnitsanalyse har en fordel ved dens simplicitet og overskuelighed, men dens ulempe er, at den kun udtrykker et øjebliksbillede. De dynamiske analyser kan derimod alle håndtere en tidsdimension, og de kan derfor benyttes til at sammenligne et stort antal enheder over en årrække, hvilket medfører en række fordele. Der opnås først og fremmest ved tidsseriedata en betydelig større mængde data end ved tværsnitsdata, idet den samme kommune observeres i en årrække. Hver 23

24 kommune kan således fungere som sin egen kontrolgruppe. Modsat statiske analyser kan dynamiske tidsserieanalyser tilvejebringe information om kommuners individuelle ændringer. Derforuden kan dynamiske analyser håndtere at adskille ændringer i de enkelte kommuner over tid fra ændringer mellem kommunerne over tid (Hedeker og Gibbons, 2006: 1). De statiske tværsnitsanalyser er dog nødvendige med henblik på at teste gyldigheden af Nannestads resultater fra 1999 for årene 2006 til 2008, idet Nannestad benyttede sig af netop statiske analyser i undersøgelsen. Specialet inddrager altså både statiske og dynamiske kvantitative analyser efter behov for derved at belyse problemstillingen så godt som muligt. Efter således at have præciseret hvilket overordnet design, der sætter rammerne for analysen af arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande, vil afsnit 4 specificere datagrundlaget, valg af variable samt operationalisering af disse. 24

25 4. DATA, VARIABLE OG OPERATIONALISERING Datas kvalitet samt valg og operationalisering af variable er faktorer, der har en væsentlig indflydelse på kvaliteten af analysens resultater. Derfor vil dette afsnit gennemgå data og variable, samt hvorledes variablene operationaliseres. 4.1 Datakilder og data Datas kvalitet er af stor betydning for validiteten af analysens resultater. For at kunne undersøge specialets problemstilling omhandlende arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne, vil dette speciale primært gøre brug af Danmarks Statistiks registerdata. I mindre grad vil der gøres brug af de Kommunale Nøgletal, der er baseret på de samme registerdata. Registrene indeholder oplysninger om omfanget af kommunernes integrationsindsats, udgifterne forbundet hermed, antallet af flygtninge og indvandrere omfattet af integrationsloven, karakteristika ved disse med videre. Data fra Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal betragtes som værende af høj kvalitet. Danmarks Statistik følger FN's grundlæggende principper for officiel statistik og størstedelen af de kommunale nøgletal er baseret på Danmarks Statistik. Dette betyder blandt andet, at det er nødvendigt for de statistiske institutioner at træffe beslutninger, som er i overensstemmelse med faglige hensyn, herunder videnskabelige principper og faglig etik omkring metoder og fremgangsmåder for dataindsamling, bearbejdning, opbevaring og formidling af statistiske data (Danmarks Statistik, 2005). Begge datasæt har den fordel, at de er let tilgængelige. Endvidere bygger de begge på populationsdata, hvormed hvert enkelt individ i Danmark eller kommunen indgår. Populationsdata er modsat stikprøver ikke behæftet med den samme usikkerhed, da hvert enkelt individ er inkluderet. Dog er der en lille usikkerhed forbundet med definitionen af indvandrere, idet denne er forbundet med forældrenes statsborgerskab (Danmarks Statistik, 2009). Alt i alt synes data anvendt i analyserne dog at være repræsentativt og af god kvalitet. Der er grundet databasernes officielle karakter tiltro til, at datasættene rent faktisk måler det intenderede, og at man har målt rigtigt, hvorved validiteten og reliabiliteten forventes at være høj. 4.2 Variable Specialet opererer med et sæt uafhængige variable og to afhængige variable. De uafhængige variable er fordelt på henholdsvis strukturelle forklarende variable og politiske forklarende variable. De to afhængige variable er som fremført i forskningsspørgsmålene henholdsvis den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne samt integrationshastigheden på tværs af kommunerne, som er udtryk for, hvor hurtigt flygtninge 25

26 og indvandrere fra tredjelande kommer i beskæftigelse. En gennemgang af variablene følger herunder Operationalisering af afhængige variable Den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne udgør som ovenfor nævnt den ene af to afhængige variable, mens integrationshastigheden på tværs af kommunerne udgør den anden. Derved er der foretaget en række af fravalg i forhold til potentielle afhængige variable som indikator på flygtninge og indvandreres arbejdsmarkedsintegration. Disse fravalg er truffet, idet operationalisering er utrolig væsentlig for reliabiliteten af undersøgelsen og derved for datas validitet. Når beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere skal operationaliseres, er der tre ofte benyttede mål at vælge mellem; arbejdsløshedsprocenten, erhvervsfrekvensen eller beskæftigelsesprocenten. Hver af disse mål har dog sine ulemper. Arbejdsløshedsprocenten hos gruppen af flygtninge og indvandrere, tager ikke højde for den andel af gruppen, der står helt uden for arbejdsmarkedet, en andel, der i en flygtninge- og indvandrerkontekst er ganske betragtelig. Derudover kan det betragtes som et problem at definere, hvem der er arbejdsløs. Om en person betragtes som arbejdsløs eller som en person med sociale problemer og dermed ikke en del af arbejdsstyrken, er et skøn foretaget af den enkelte socialrådgiver. Disse to ulemper medfører, at arbejdsløshedsprocenten som mål for arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere er behæftet med en vis usikkerhed, hvorfor målet er fravalgt. Erhvervsfrekvensen blandt flygtninge og indvandrere er defineret som arbejdsstyrken, nærmere bestemt summen af beskæftigede og arbejdsløse i procent af en bestemt gruppe. Igen baserer målet sig på mængden af arbejdsløse, et mål der jævnfør ovenstående betragtes som værende problematisk, hvorfor også erhvervsfrekvensen er fravalgt. I beskæftigelsesfrekvensen indgår den problematiske arbejdsløshedsprocent ikke, idet beskæftigelsesfrekvensen er defineret som antallet af beskæftigede i procent af en given population (Nannestad, 2004). Netop af denne grund benyttes den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande som en af specialets afhængige variable. Dog er den samlede beskæftigelsesfrekvens ikke helt uproblematisk, da der indgår forskellige former for støttet beskæftigelse. Derudover er den samlede beskæftigelsesfrekvens påvirket af populationens aldersdeling. Er populationen præget af overvægt i en bestemt aldersgruppe, vil det påvirke beskæftigelsesfrekvensen. Specialet opererer derfor med en implicit og muligvis problematisk antagelse om, at aldersfordelingen blandt flygtninge og indvandrere i de danske kommuner er nogenlunde ens, hvilket der nødvendigvis skal tages forbehold for i analysens resultater. Endvidere 26

27 er beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande af Danmarks Statistik omregnet således, at forskellige beskæftigelsesgrader er omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Derved tæller to halvtidsbeskæftigede flygtninge og indvandrere som en fuldtidsbeskæftiget, hvilket medfører en lille usikkerhed forbundet med beskæftigelsesfrekvensen (Danmarks Statistik, 2010). Den anden afhængige variabel er integrationshastigheden på tværs af kommunerne, altså hastigheden hvormed flygtninge og indvandrere kommer i beskæftigelse. Denne måles ved at konstruere en profil for den enkelte kommune. Profilen viser, hvor hurtigt kommunens flygtninge og indvandrere fra tredjelande kommer i beskæftigelse i forhold til deres opholdsvarighed. Opholdsvarigheden inddeles jævnfør Danmarks Statistik i årlige intervaller: 0-1 år, 1-2 år, 2-3 år, 3-4 år, 4-5 år, 5-7 år, 8-10 år og 10+ år (Danmarks Statistik, 2009). Den procentvise andel af flygtninge og indvandrere i hvert af disse intervaller, som er i beskæftigelse, viser, hvor hurtigt eller langsomt arbejdsmarkedsintegrationen forløber. Idet integrationshastigheden på tværs af kommunen blandt andet baserer sig på den procentvise andel af flygtninge og indvandrere i beskæftigelse, lider variablen under de samme problematikker, der gør sig gældende for den samlede beskæftigelsesfrekvens, hvilket vil sige, at støttet beskæftigelse indregnes, der antages en jævn aldersfordeling og forskellige beskæftigelsesniveauer er sammenregnet til fuldtidsbeskæftigede. Endvidere er en ulempe ved dette mål, at det ikke tager højde for, hvor længe de inkluderede flygtninge og indvandrere forbliver i beskæftigelse eller uddannelse. Det kan siges at være problematisk at karakterisere hurtig arbejdsmarkedsintegration som en integrationsmæssig succes, hvis de berørte personer kun kommer i beskæftigelse eller uddannelse i nogle få uger. De foreliggende data gør det imidlertid ikke muligt at tage højde herfor. Derved er fordele og ulemper ved valget af afhængige variable søgt beskrevet. I det nedenstående gennemgås de uafhængige variable Operationalisering af uafhængige variable Det er valgt at operere med det samme sæt uafhængige variable til analyserne af de afhængige variable. Dette valg er truffet, idet de afhængige variable på hver deres måde kan karakteriseres som værende påvirket af arbejdsmarkedets udbuds- og efterspørgselsdynamik, hvorfor det er nærliggende at tage udgangspunkt i variable, der knytter sig dertil. Den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne påvirkes teoretisk af en udbuds- og efterspørgselsdynamik, da denne ved en stor efterspørgsel efter arbejdskraft må antages at være høj. Integrationshastigheden på tværs af kommunerne påvirkes ligeledes teoretisk af en udbuds- og efterspørgselsdynamik, idet stor efterspørgsel efter arbejdskraft 27

28 må antages at få folk hurtigere i beskæftigelse. Derfor synes det også rimeligt, at samme sæt af variable er relevant i analyserne. De uafhængige variable inkluderer i nogen grad de samme, som Nannestad har indbefattet i sin artikel fra 2004, idet denne undersøgelses gyldighed og robusthed ønskes testet. Variabelsættet udbygges dog med flere variable grundet teoretiske argumenter og nye tilgængelige data. Variablene operationaliseres nedenfor. Strukturelle variable: De strukturelle udvalgte variable er jævnfør afsnit 2 faktorer, som kommunerne på kort sigt ikke kan ændre. Tilvandringens størrelse : Tilvandringen til de danske kommuner anses i analysen som værende en strukturel variabel, idet kommunerne ikke har indflydelse på størrelsen af denne. Når eksempelvis en flygtning får opholdstilladelse i Danmark afgøres det i første omgang af Udlændingeservice, hvilken kommune flygtningen skal bo i. Udlændingeservice fordeler flygtningene, så der sker en jævn geografisk spredning af disse, således at vilkårene er de samme for kommunerne. Hvad angår indvandrerne bestemmer de modsat flygtningene selv, hvor de vil bosætte sig; hverken kommunerne eller Udlændingeservice kan påvirke dette valg, hvorfor variablen kan argumenteres at være strukturel. Variablen inddrages, idet stor tilvandring teoretisk er ensbetydende med et stort udbud af arbejdskraft, hvilket ikke nødvendigvis afspejler den egentlige arbejdsmarkedsefterspørgsel. Tilvandringens størrelse operationaliseres som differencen mellem andelen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande og det samlede antal indbyggere i kommunen i henholdsvis år 1999 og år 2006, 2007 og Data stammer fra Danmarks Statistik og er søgt omregnet, så der er taget højde for strukturreformen, således at data fra 1999 kan sammenlignes med data fra 2006, 2007 og Denne omregning må der dog nødvendigvis tages højde for i fortolkningen af analysens resultater. Indvandrertyngden : Variablen inddrages som strukturel variabel ud fra Nannestads argument om, at der potentielt kan være en øvre kapacitetsgrænse for, hvor mange flygtninge og indvandrere et lokalt arbejdsmarked kan absorbere. Dette argument bunder i, at en stor del af flygtningene og indvandrerne fra tredjelande besidder kvalifikationer til at bestride ufaglærte jobs, og at antallet af disse jobs på kort sigt er begrænset og på lang sigt faldende. Indvandrertyngden operationaliseres i denne analyse som andelen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande blandt kommunernes indbyggere i Data stammer fra Danmarks Statistik og er igen omregnet, så der er taget højde 28

29 for strukturreformen, således at data fra 1999 kan sammenlignes med data fra 2006, 2007 og 2008, og igen må der nødvendigvis tages højde for disse beregninger i fortolkningen af analysens resultater. Nannestad operationaliserede i sin analyse publiceret i 2004 variablen som antallet af personer fra tredjelande per 1000 indbyggere i kommunen i Resultatet af undersøgelsen var en positiv sammenhæng mellem indvandrertyngden i 1993 og beskæftigelsesfrekvensen i 1999, hvilket indikerede, at allerede indvandrertunge kommuner var bedst til at arbejdsmarkedsintegrere. Dette tolkede Nannestad som værende et udtryk for, at arbejdsmarkedsintegrationen vokser med opholdsvarigheden, hvormed indvandrertyngden fungerer som proxy for opholdsvarigheden (Nannestad, 2004: 168). Marianne Rasmussen Rahbek bestrider dog i sit speciale Nannestads tolkning af sammenhængen mellem indvandrertyngden i kommunerne i 1993 og beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og indvandrere i Hun argumenterer for, at kommuner med en stor indvandrertyngde i 1993 har haft stærkere incitamenter og bedre muligheder end kommuner med en lavere indvandrertyngde til at udvikle hensigtsmæssige strukturer og praksisser omkring integrationsopgaven. Derved argumenterer hun for, at indvandrertyngden i 1993 er en politisk variabel modsat Nannestads klassificering af variablen som strukturel (Rahbek, 2008). Siden Nannestads artikel er der kommet data for opholdsvarigheden, hvorfor det i analysen kan undersøges, hvilken karakter variablen har. Hvis Nannestads fortolkning er korrekt, må der eksistere en stærk statistisk sammenhæng mellem indvandrertyngden i 1999 og den gennemsnitlige opholdsvarighed i 2006, 2007 og Gennemsnitlig opholdsvarighed : Idet der på nuværende tidspunkt er data tilgængelige for opholdsvarigheden, inkluderes disse i analysen via denne variabel. Det kan således argumenteres, at indvandrertyngden bliver overflødig, men indvandrertyngden er inkluderet, da gyldigheden af Nannestads analyse som tidligere nævnt søges undersøgt, hvorfor det er fordelagtigt i udgangspunktet at inkludere variable så lig med de af Nannestad benyttede som muligt. Opholdsvarigheden er det antal år, som en flygtning eller indvandrer har været i landet. Starttidspunktet er der, hvor den enkelte flygtning eller indvandrer opnår opholdstilladelse, eller ved familiesammenførte og kvoteflygtninge datoen for indrejse. Variablen inddeles jævnfør Danmarks Statistik i årlige intervaller: 0-1 år, 1-2 år, 2-3 år, 3-4 år, 4-5 år, 5-7 år, 8-10 år og 10+ år (Danmarks Statistik, 2009). Operationaliseringsmæssigt er det ønskeligt at arbejde med et gennemsnit for hvert interval, hvorfor de enkelte intervallers midtpunkt vægtes i forhold til hele gruppen. Det antages, at 29

30 Beskæftigelsesfrekvens i procent alle i gruppen 10+ har befundet sig i Danmark i 15 år. Denne antagelse er nødvendig for at kunne finde det sidste intervals midtpunkt, der må dog nødvendigvis tages forbehold for antagelsen i analysens resultater. Oprindelsesland: Undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har vist, at det integrationsmæssigt gør en forskel, hvilket land, den enkelte flygtning eller indvandrer stammer fra. Især har det vist sig at være en udfordring at arbejdsmarkedsintegrere somaliere og libanesere. Dette ses tydeligt i nedenstående figur 3, hvor den samlede beskæftigelsesfrekvens for en række flygtninge og indvandrere fra tredjelande er angivet og holdt op imod danskernes samlede beskæftigelsesfrekvens. Figur 3. Samlet beskæftigelsesfrekvens i år 2008 opgjort på baggrund af oprindelsesland 100 Samlet beskæftigelsesfrekvens pr. 1. januar Libanon Somalia Pakistan Iran Bosnien Tyrkiet Vietnam Sri Lanka Danmark Kilde: (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2009b: 33) Af ovenstående figur 3 kan det læses, at der kun er cirka 40 procent af flygtningene og indvandrerne fra Libanon og Somalia i beskæftigelse per 1. januar 2008, modsat er cirka 60 procent af flygtningene og indvandrerne fra Tyrkiet i beskæftigelse og cirka 79 procent af danskerne. Årsagen til den lave beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra Libanon og Somalia kan argumenteres at være gruppernes lave gennemsnitlige uddannelsesniveau (Viby Mogensen og Mathiesen, 2002). Idet danske arbejdspladser i høj grad benytter uddannet arbejdskraft, vil somaliere og libanesere være mindre efterspurgt arbejdskraft. Variablen anses som værende strukturel, idet kommunerne ikke er herre over de tilflyttende flygtninge og indvandreres oprindelsesland. Flygtninge og indvandrere fra Somalia og Libanon er desuden ikke fordelt ensartet over kommunerne, men tværtimod koncentreret i et mindre antal af dem. Derfor kontrolleres der for dette forhold ved at inddrage de to variable: 1) den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia og 2) den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon. Begge 30

31 variable opgøres som procentdel af ikke vestlige flygtninge og indvandrere i kommunen i perioden 2006 til 2008 (Danmarks Statistik, 2009) Arbejdsløshedsprocenten i kommunen : Som udtryk for efterspørgselssituationen på det lokale arbejdsmarked inddrager Nannestad arbejdsløsheden blandt de danske indbyggere i kommunerne som strukturel variabel, idet denne antages at være konjunkturbestemt. I den foreliggende undersøgelse er variablen operationaliseret som procentdelen af fuldtidsarbejdsløse i arbejdsstyrken i kommunen i årene 2006 til Arbejdsløshedsprocenten fordeler sig i kommunerne per 1. januar 2006 som illustreret i nedenstående figur 4, hvor det bliver tydeligt, at der er store forskelle kommunerne i mellem. Figur 4. Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken i kommunerne i år 2006 Kilde: (Danmarks Statistik, 2009) Ved at inkludere alle arbejdsløse i variablen arbejdsløshedsprocenten i kommunen indgår også arbejdsløse flygtninge og indvandrere i denne variabel. Denne inklusion af flygtninge og indvandrere kan argumenteres at være problematisk, idet den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande derved søges forklaret ud fra arbejdsløshedsprocenten blandt disse, hvorved der forekommer en cirkelslutning. Dog udgør arbejdsløse flygtninge og indvandrere fra tredjelande så lille en andel af den samlede mængde arbejdsløse i kommunerne, at det i praksis ikke betyder noget for analysen (Danmarks Statistik, 2009). Endvidere er det muligvis problematisk, at variablen af Nannestad er kategoriseret som værende strukturel, idet kommunerne ganske vist ikke har nogen direkte indflydelse på den generelle arbejdsløshedsudvikling i Danmark, men deres måde at agere på i forhold til de arbejdsløse, kan argumenteres at spille ind på, hvordan arbejdsløshedsprocenten i kommunen ser ud, hvorved variablen kan argumenteres at være politisk af karakter. For at kontrollere for dette 31

32 inkluderes variablen arbejdsløshedsprocenten i landsdelen som strukturel variabel i analysen, idet kommunerne ikke har direkte indflydelse på arbejdsløsheden i landsdelen. Arbejdsløshedsprocenten i landsdelen : Variablen operationaliseres som procentdelen af fuldtidsarbejdsløse i arbejdsstyrken i landsdelen i årene 2006 til Denne variabel er valgt frem for den generelle arbejdsløshedsprocent i hele landet, da der er store strukturelle forskelle mellem de enkelte landsdele i Danmark. Eksempelvis havde Østsjælland per 1. januar 2007 en arbejdsløshedsprocent på 2,5, mens Nordjylland på samme tidspunkt havde en arbejdsløshedsprocent på 4,9 (Danmarks Statistik, 2009). Kommunestørrelse: I forbindelse med strukturreformen udgav Beskæftigelsesministeriet en rapport, hvori det konkluderes at: de mindste og mellemstore kommuner op til indbyggere (16-66 år) har gennemsnitligt færrest indvandrere, som har modtaget passiv forsørgelse mindst et år i træk. Det er i de større bykommuner, herunder især i de 4 storbyer, at der gennemsnitligt er flest indvandrere som modtager passiv forsørgelse uafbrudt (Beskæftigelsesministeriet, 2003: 126). Dette indikerer, at kommunestørrelse påvirker arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande, hvorfor disse variable inddrages som strukturelle variable. Kommunestørrelsen operationaliseres i tre variable ved, at kommunerne fordeles på tre kategorier; Små kommuner med < indbyggere Mellemstore kommuner med mellem indbyggere Store kommuner med > indbyggere En mulig kritik af denne opdeling er, at de tre variable kan argumenteres at være politiske. Hvis det viser sig, at de større kommuner er dårligere til at arbejdsmarkedsintegrere, kan det argumenteres, at denne sammenhæng skyldes, at de store kommuner oftest er socialdemokratisk ledede, og det i Nannestads undersøgelse fra 2004 har vist sig, at ikke-socialdemokratisk ledede kommuner er bedre til at arbejdsmarkedsintegrere flygtninge og indvandrere fra tredjelande (Nannestad, 2004). Omvendt er et stærkt argument for, at kommunestørrelse er af strukturel karakter, at større kommuner tiltrækker arbejdssvage indvandrere, hvorfor de store kommuner har større problemer med at arbejdsmarkedsintegrere. Hvorvidt variablene er strukturelle eller politiske af karakter testes i den første analyse ved at se på, hvad der sker med koefficienterne for den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia og den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra 32

33 Libanon ved inddragelsen af variablene for kommunestørrelse. Ændrer sammenhængen for den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia og den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon sig til at være insignifikant, kan det argumenteres at være et udtryk for multikollinearitet, hvorved det samme måles to gange. Kommunestørrelse kan derved argumenteres at opfange arbejdsmarkedssvagheden, fordi store kommuner tiltrækker overproportionalt mange arbejdssvage personer, hvorved variablene kan konkluderes at være strukturelle. Således er der redegjort for valget og operationaliseringen af de strukturelle variable. I det nedenstående følger en gennemgang af operationaliseringen af de politiske uafhængige variable. De politiske uafhængige variable kan modsat de strukturelle på kort sigt teoretisk påvirkes af kommunerne. Variablene er inddelt i politics og policy variable. Politics variablene vedrører de mere overordnede politiske orienteringer og holdninger, mens policy variablene vedrører konkrete politikker og foranstaltninger, der iværksættes for at påvirke arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere. Politics variable: Kommunestyrets partipolitiske ståsted: Variablene indføres, da det som tidligere beskrevet er et grundlæggende element i politics matter tankegangen, at partiideologi har betydning for et givent outcome. Nannestad inddeler i sin analyse fra 2004 kommunerne i stabile og ikke-stabile socialdemokratiske/socialistiske kommuner. Han finder i sin analyse, at de ikkesocialdemokratiske/ikke-socialistiske kommuner korrelerer positivt med den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne (Nannestad, 2004: 171). Nannestad begrunder de ikke-socialdemokratiske/ikke-socialistiske kommuners succes med arbejdsmarkedsintegration med en mulig no nonsense tilgang til integrationsproblemet, men det kan også skyldes, at mere liberalt orienterede partier fokuserer mere på beskæftigelse som vejen til integration end på integration i samfundet mere bredt (Venstre, 2009). Inddelingen i stabile og ikke stabile kommuner er ikke mulig i denne analyse grundet strukturreformen, der hindrer en sammenligning af de to forudgående kommunalvalg, som der på nuværende tidspunkt eksisterer tal på, nemlig årene 2001 og Derfor inddeles kommunerne i to variable, hvor opdelingen sker på baggrund af kommunalvalget i 2005 ud fra farven på borgmesteren i den enkelte kommune: 1) socialdemokratisk borgmester og 2) ikkesocialdemokratisk borgmester 33

34 Stemmeandel på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet : Variablen benyttes i Nannestads analyse som en indikator på, om der i kommunen forefindes en negativ holdning til flygtninge og indvandrere. Holdningsspørgsmålet har vist sig at være vigtigt, idet blandt andet undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed påpeger diskrimination som en faktor, der er med til at holde flygtninge og indvandrere ude fra arbejdsmarkedet (Nannestad, 2004: 165). En ny rapport foretaget af Eurobarometer påpeger endvidere, at procent af danskerne mener, at diskrimination som følge af etnisk oprindelse er udbredt i landet (Eurobarometer, 2009: 61). Det viser sig dog i Nannestads resultater mod forventning, at stemmeandelen på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet påvirker beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande positivt, og at sammenhængen er statistisk sikker. Derfor kan det tænkes, at variablen ikke dækker over en negativ holdning til flygtninge og indvandrere, men derimod dækker over, at der i kommuner, hvor stemmeandelen på Dansk Folkeparti eller Fremskridtspartiet er høj, er en strengere linje overfor ubeskæftigede flygtninge og indvandrere. Eksempelvis står der i Dansk Folkepartis udlændingepolitik: Ingen kan være tjent med, at ledige indvandrere får lov til at gå ubeskæftigede rundt (Dansk Folkeparti, 2009). Denne mere strikse tilgang til flygtninge og indvandrere bidrager muligvis til, at flere kommer i beskæftigelse. Variablen operationaliseres som den procentvise andel af stemmer på Dansk Folkeparti eller Fremskridtspartiet i forhold til den samlede stemmeprocent i de enkelte kommuner ved kommunalvalget i Andelen af kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge og indvandrerbaggrund : Nannestad argumenterer i sin artikel fra 2004 for, at variablen indikerer flygtninge og indvandreres inddragelse i det politiske liv, hvilket fremhæves af blandt andre Lise Togeby som et væsentligt aspekt ved den generelle integration i samfundet (Nannestad, 2004; Togeby, 2002). Derfor var Nannestads forventning en positiv sammenhæng mellem andelen af kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge og indvandrerbaggrund og den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Resultatet af analysen viste dog det modsatte, nemlig at en høj andel af flygtninge og indvandrere i kommunalbestyrelsen havde en negativ effekt. Nannestad forklarer denne negative effekt med, at valget af politiske kandidater med flygtninge og indvandrerbaggrund forudsætter en mobilisering af etniske netværk i den pågældende kommune. Kommuner, hvor flygtninge og indvandrerkandidater bliver valgt ind, vil således være karakteriseret ved stærke etniske netværk. Disse netværk kan være med til at vanskeliggøre flygtninge og indvandreres integration på arbejdsmarkedet og i samfundet 34

35 generelt (Nannestad, 2004: 172). Variablen operationaliseres som den procentvise andel af kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge eller indvandrerbaggrund, som blev valgt ind i 2005 i forhold til det samlede antal kommunalbestyrelsesmedlemmer. Andelen af opstillede kandidater til kommunalvalget med flygtninge og indvandrerbaggrund : Denne variabel er ikke inkluderet i Nannestads undersøgelse, men den anses at være relevant, da der gennem medierne har været meget fokus på, at enkelte partier rekrutterer kandidater på baggrund af etnicitet. Eksempelvis har Socialdemokraterne i Århus forsøgt at rekruttere etniske kandidater. Kandidat til Århus byråd og formand for integrationsrådet, Ahmed Jibril, måtte for nylig trække sig fra posten efter en mistanke om, at han støttede genopdragelsesrejser. Derefter forsøgte Socialdemokraterne sig med en ny kandidat med somalisk baggrund, Mohamed Suleban Ali. Det viste sig dog, at kandidaten tidligere havde ytret sig negativt om borgmesterens besøg af den islamkritiske forfatter Ayaan Hirsi Ali, hvorfor også han måtte trække sig (Willumsen, 2009). Dette ønske om at rekruttere etniske kandidater må bunde i en forventning om, at etnisk mangfoldighed blandt opstillede kandidater gør en forskel. Denne forskel kan argumenteres at være, at partiet udadtil signalerer, at det vægter integration højt ved i praksis at være et multietnisk parti. Det er derfor interessant at undersøge, om andelen af opstillede kandidater med flygtninge og indvandrerbaggrund har en effekt på arbejdsmarkedsintegrationen i kommunerne. Variablen operationaliseres i analysen som andelen af opstillede kandidater med flygtninge- og indvandrerbaggrund til kommunalvalget i 2005 i forhold til samlede antal opstillede kandidater. Policy variable: Kommunernes udgifter til aktivering : Variablen operationaliseres af Nannestad som kommunernes udgifter til aktivering i 1998 per indbygger, og den forventes at indikere kommunernes prioritering af aktivering og dermed arbejdsmarkedsdeltagelse. Som nedenstående figur 5 indikerer, er der distinkte forskelle mellem kommunernes udgiftsniveau, hvormed forskellene i kommunernes økonomiske prioritering af opgaven underbygges. 35

36 Figur 5. Kommunernes udgift til aktivering per fuldtidsaktiveret i år 2008 Kilde: (LO, 2009: 41). Baseret på data fra Danmarks Statistik Forventningen om, at høje udgifter til aktivering medfører højere beskæftigelse, strider dog imod resultaterne i Nannestads undersøgelse, hvor det viser sig, at kommunernes udgifter til aktivering har en negativ effekt på beskæftigelsesfrekvensen. Nannestad argumenterer for, at dette kan skyldes en spuriøs sammenhæng over tid. En lav beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere før 1998 kan tænkes at have medført et højt udgiftsniveau i forbindelse med aktivering i 1998 og samtidig påvirke beskæftigelsesfrekvensen i 1999 negativt via en vis træghed i effekten, idet den positive effekt på tidspunktet endnu ikke var synlig (Nannestad, 2004). Variablen operationaliseres som kommunernes udgifter til aktivering i 2006, 2007 og 2008 per indbygger. Variablen opgøres i kroner i analysen af den afhængige variabel den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere på tværs af kommunerne og tusinde kroner i analysen af den afhængige variabel integrationshastigheden. Virksomhedsrettede jobkonsulenter : Denne variabel synes relevant, idet regeringen har afsat 300 mio. kroner til ansættelse af virksomhedsrettede jobkonsulenter i en række kommuner, for at styrke integrationsindsatsen i kommunerne i perioden 2007 til Via projektet har en række kommuner fået bevilliget midler til at ansætte virksomhedsrettede jobkonsulenter, der specifikt skal tage hånd om ledige flygtninge og indvandrere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2009). Derforuden har AKF i en række benchmarkinganalyser påvist, at kommuner med specialiserede jobkonsulenter med et særligt ansvar for flygtninge og indvandreres integration medvirker til en højere beskæftigelsesfrekvens 36

37 blandt kommunens flygtninge og indvandrere (Heinesen m.fl. 2009: 63). Derved er variablen et eksempel på et politisk initiativ på området. Variablen operationaliseres som en dummy variabel, således at kommunerne kategoriseres efter, om de har fået bevilliget virksomhedsrettede konsulenter eller ej. Der tages i analysen forbehold for, at initiativet ikke eksisterede i Integrationsråd : Denne variabel synes relevant, idet de danske kommuner siden integrationslovens vedtagelse i 1999 har haft mulighed for at oprette et integrationsråd. Formålet med integrationsrådene er at sikre kommunen kvalificeret rådgivning i varetagelsen af integrationsopgaven, hvormed de internt kan kvalificere integrationspolitiske tiltag og eksternt kan styrke dialogen med målgruppen (Winter, 2000: 17; Thøgersen m.fl. 2005: 30). Erfaringer fra arbejdet i landets integrationsråd viser umiddelbart, at det er gavnligt for integrationsindsatsen i kommunen at oprette et sådan (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2009c). Dette underbygges i artiklen Effektivisering af den danske integrationsindsats, som er baseret på en række benchmarkinganalyser, der systematisk sammenligner kommunernes succes med integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. På baggrund af tidligere undersøgelser konkluderes det i artiklen: At de succesrige kommuner har haft større opmærksomhed rettet mod integrationsområdet i den forstand, at man politisk har anset indsatsen for at integrere udlændinge på arbejdsmarkedet som en vigtig opgave for kommunen (Heinesen m.fl. 2009: 63). Derfor undersøges det i analysen, hvorvidt tilstedeværelsen af et integrationsråd påvirker arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande positivt. Variablen operationaliseres som en dummy variabel, hvormed kommunerne kategoriseres efter, hvorvidt der er et integrationsråd i den enkelte kommune i år 2006, 2007 og Variablen konstrueres ved hjælp af data indhentet fra de enkelte kommuners hjemmesider og ved hjælp af telefoniske henvendelser til kommunerne. Differencen mellem arbejdsløshedsprocenten i den enkelte kommune og i landsdelen : Tidligere argumenteredes det, at arbejdsløshedsprocenten i kommunen både kan være et udtryk for den konjunkturspecifikke arbejdsløshed, men også for den enkelte kommunes arbejdsmarkedspolitik, hvorved den kommunale arbejdsløshed potentielt kan være en politisk variabel. Som følge af denne argumentation synes det relevant at inddrage differencen mellem arbejdsløshedsprocenten i den enkelte kommune og i landsdelen per 1. januar 2006, 2007 og 2008, da det antages, at variansen omkring det mere konjunkturbestemte landsdelsgennemsnit er et udtryk for den enkelte kommunes politiske håndtering af arbejdsløshed. Derved forventes variablen at 37

38 fungere som en proxy for politiske initiativer på området. Variablen beregnes ved at trække arbejdsløshedsprocenten i kommunen fra arbejdsløshedsprocenten i landsdelen, således at kommunen får en positiv numerisk værdi, hvis dens arbejdsløshedsprocent befinder sig under landsdelens. Nedenstående tabel 1 gennemgår de teoretiske forventninger til de uafhængige variables effekt på den første afhængige variabel, den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Tabel 1. De uafhængige variables forventede effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens Strukturelle variable Forventet effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne Tilvandringens størrelse Indvandrertyngden Gennemsnitlig opholdvarighed Den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia Den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon Arbejdsløshedsprocenten i kommunen Forventningen til variablen er jævnfør Nannestads resultater, at øget tilvandring betyder et øget udbud af etnisk arbejdskraft, hvilket forventes at påvirke flygtninge og indvandreres mulighed for beskæftigelse negativt, hvorfor variablen forventes at have en negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. (Nannestad, 2004: 167). Nannestads resultater fra 2004 viste en positiv sammenhæng mellem indvandrertyngden i 1993 og beskæftigelsesfrekvensen i 1999, hvilket indikerer, at allerede indvandrertunge kommuner er bedst til at arbejdsmarkedsintegrere. Derfor forventes variablen at have en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne (Nannestad, 2004: 168). Indvandrertyngden forventes jævnfør Nannestads argumentation at være en proxy for den gennemsnitlige opholdsvarighed (Nannestad, 2004: 168). Derfor forventes den gennemsnitlige opholdsvarighed ligesom indvandrertyngden at have en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Det forventes, at den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia har en negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Dette forventes grundet gruppens gennemsnitlige lave uddannelsesniveau og Nannestads resultater (Viby Mogensen og Mathiesen, 2002; Nannestad, 2004: 167). Det forventes, at den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon har en negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Dette forventes grundet gruppens gennemsnitlige lave uddannelsesniveau og grundet Nannestads resultater (Viby Mogensen og Mathiesen, 2002; Nannestad, 2004: 167). Forventningen er jævnfør Nannestads resultater, at en høj arbejdsløshedsprocent i kommunen har en negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Forventningen skyldes, at der ved høj arbejdsløshed er et stort udbud af arbejdskraft til det samme antal jobs, hvorfor konkurrencen til de enkelte jobs er forøget (Nannestad, 2004: 167). 38

39 Arbejdsløshedsprocenten i landsdelen Små kommuner Mellemstore kommuner Politiske variable Socialdemokratisk borgmester Ikke-socialdemokratisk borgmester Stemmeandel på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet Andelen af kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge og indvandrerbaggrund Andelen af opstillede kandidater til kommunalvalget med flygtninge og indvandrer-baggrund Det forventes som ved ovenstående variabel, at en høj arbejdsløshedsprocent i landsdelen har en negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne grundet ovenfor beskrevne udbuds- og efterspørgselsdynamik, der følger af højere arbejdsløshed. Små kommuner forventes at have en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Dette forventes jævnfør Beskæftigelsesministeriet rapport, der beskriver, hvordan de mindste og mellemstore kommuner gennemsnitligt har færre flygtninge og indvandrere, som har modtaget passiv forsørgelse i mindst et år i træk (Beskæftigelsesministeriet, 2003: 126). Mellemstore kommuner forventes som små kommuner at have en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne jævnfør Beskæftigelsesministeriet rapport (Beskæftigelsesministeriet, 2003: 126). Forventet effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne Forventningen er jævnfør Nannestads resultater, at kommuner med en socialdemokratisk borgmester har en negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne (Nannestad, 2004: 170f). Forventningen er jævnfør Nannestads resultater, at kommuner med en ikkesocialdemokratisk borgmester har en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne (Nannestad, 2004: 171). Nannestad begrunder de ikkesocialdemokratiske kommuners succes med arbejdsmarkedsintegration med en mulig no nonsense tilgang til integrationsproblemet, men det kan også skyldes, at mere liberalt orienterede partier fokuserer mere på beskæftigelse som vejen til integration end på integration i samfundet mere bredt (Venstre, 2009). Stemmeandelen på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet i de enkelte kommuner forventes at have en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne jævnfør Nannestads resultater (Nannestad, 2004: 171). Det forventes, at andelen af kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge og indvandrerbaggrund har en negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Dette forventes grundet Nannestads argumentation om, at valget af politiske kandidater med flygtninge og indvandrerbaggrund forudsætter en mobilisering af etniske netværk i den pågældende kommune. Kommuner, hvor flygtninge og indvandrerkandidater bliver valgt ind, vil således være karakteriseret ved stærke etniske netværk. Disse netværk kan være med til at vanskeliggøre flygtninge og indvandreres integration på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt (Nannestad, 2004: 172). Andelen af opstillede kandidater til kommunalvalget med flygtninge og indvandrerbaggrund forventes at have en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne, idet ønsket fra partiernes side om en multietnisk profil forventes at smitte af på integrationspolitikken og dermed på arbejdsmarkedsintegrationen. 39

40 Kommunernes udgifter til aktivering Virksomhedsrettede jobkonsulenter Integrationsråd Differencen mellem arbejdsløshedsprocenten i den enkelte kommune og i landsdelen Det forventes, at kommunens udgifter til aktivering har en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Nannestad resultat var dog, at variablen havde en negativ effekt, hvilket han forklarede ud fra en træghed i effekten. En lav beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere før 1998 kan tænkes at have medført et højt udgiftsniveau i forbindelse med aktivering i 1998 og samtidig påvirke beskæftigelsesfrekvensen i 1999 negativt via en vis træghed i effekten (Nannestad, 2004: 170). Denne træghed forventes at være forsvundet i 2006, 2007 og 2008, hvorfor en positiv effekt forventes. At der i kommunen er virksomhedsrettede jobkonsulenter forventes at have en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne grundet projektets fokus på at få flygtninge og indvandrere hurtigt i beskæftigelse. Det forventes, at integrationsråd har en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne, idet et sådant råd forventes at gavne den generelle integration. Forventningen er, at det at en kommune befinder sig under den procentvise arbejdsløshed i landsdelen, har en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Denne forventning skyldes, at kommunerne i kraft af en lavere arbejdsløshed end den i landsdelen forventes at have indført nogle politiske tiltag for at opnå denne heriblandt have implementeret en række politiske initiativer, der styrker beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Derved er der redegjort de teoretiske forventninger til både de strukturelle og politiske variables effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. I det nedenstående redegøres der for de strukturelle og politiske variables forventede effekt på integrationshastigheden på tværs af kommunerne. Integrationshastigheden viser, hvor hurtigt kommunens flygtninge og indvandrere kommer i beskæftigelse i forhold til deres opholdsvarighed. Variablen er opdelt i otte tidsintervaller, idet den er baseret på operationaliseringen af den gennemsnitlige opholdsvarighed. Der opsættes teoretiske forventninger til de strukturelle og politiske variables effekt på både konstanten og hældningen, idet disse tilsammen beskriver kurven, der udgør integrationshastigheden på tværs af kommunerne. Enkelte variable er udeladt af denne analyse i forhold til den forrige, da disse oprindeligt blev inddraget for at kunne teste robustheden af Nannestads undersøgelse. Dette er ikke aktuelt i denne analyse, hvorfor indvandrertyngden og den kommunale arbejdsløshedsprocent ikke indgår i nedenstående. 40

41 Tabel 2. De uafhængige variables forventede effekt på integrationshastigheden Strukturelle variable Forventet effekt på konstanten Forventet effekt på hældningen Tilvandringens størrelse Gennemsnitlig opholdvarighed Den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia Den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon Tilvandringens størrelse forventes at have en negativ effekt på konstanten, idet øget tilvandring øger udbuddet af etnisk arbejdskraft, hvormed efterspørgslen efter etnisk arbejdskraft forventes mindsket, hvilket forventes at resultere i en lavere samlet beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne efter et år. Den gennemsnitlige opholdsvarighed forventes at have en positiv effekt på konstanten, idet kommuner med en længere opholdsvarighed forventes at have flere flygtninge og indvandrere i arbejde, hvilket bidrager med nogle positive rollemodeller, der forventes at resultere i en højere samlet beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne efter et år. Den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia forventes at have en negativ effekt på konstanten, idet kommuner med en stor andel somaliere forventes at have færre flygtninge og indvandrere i arbejde grundet gruppens lave uddannelsesniveau, hvilket endvidere bidrager med nogle negative rollemodeller, der forventes at resultere i en lavere samlet beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne efter et år. Det forventes med udgangspunkt i ovenstående argumentation, at den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon har en negativ effekt på konstanten således, at en høj andel vil medføre en lavere samlet beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne efter et år. Tilvandringens størrelse forventes at have en negativ effekt på hældningen, idet øget tilvandring øger udbuddet af etnisk arbejdskraft, hvormed efterspørgslen forventes mindsket, hvilket forventes at resultere i, at integrationshastigheden i kommuner med stor tilvandring falder. Den gennemsnitlige opholdsvarighed forventes at påvirke hældningen negativt. Dette forventes, da kommuner med en høj gennemsnitlig opholdsvarighed i udgangssituationen forventes at have et højt niveau af fuldtidsbeskæftigede flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Når kommunerne starter på et højt niveau, er der stor sandsynlighed for, at de oplever negativ vækst. Det forventes, at den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalias problemer med at indgå på arbejdsmarkedet vil påvirke hældningen negativt, idet denne gruppe flygtninge og indvandrere har vist sig svære at arbejdsmarkedsintegrere (Nannestad, 2004: 167). Således forventes integrationshastigheden at blive påvirket negativt i de kommuner, der har en høj procentdel af flygtninge og indvandrere med oprindelse i Somalia. Det forventes, at den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanons problemer med at indgå på arbejdsmarkedet vil påvirke hældningen negativt. Således at integrationshastigheden vil være langsommere i de kommuner, der har en høj procentdel af flygtninge og indvandrere med oprindelse i Libanon. 41

42 Arbejdsløshedsprocenten i landsdelen Små kommuner Mellemstore kommuner En høj arbejdsløshedsprocent i landsdelen forventes at have en negativ effekt på konstanten. Således forventes en høj arbejdsløshed at medføre en lavere samlet beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne efter et år. Forventningen skyldes, at der ved stor arbejdsløshed i landsdelen er øget konkurrence om det samme antal jobs. Det forventes, at små kommuner har en positiv effekt på konstanten, hvorfor små kommuner forventes at opnå en højere samlet beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande efter et år end store kommuner. Dette forventes jævnfør Beskæftigelsesministeriet rapport (Beskæftigelsesministeriet, 2003: 126). Mellemstore kommuner forventes som små kommuner at have en positiv effekt på konstanten jævnfør Beskæftigelsesministeriet rapport (Beskæftigelsesministeriet, 2003: 126). En høj arbejdsløshedsprocent i landsdelen forventes at have en negativ effekt på hældningen. Hermed forventes integrationshastigheden at blive påvirket negativt i de kommuner, der er en del af en landsdel med en høj arbejdsløshedsprocent. Små kommuner forventes ligeledes at have en positiv effekt på hældningen, således at integrationshastigheden forventes at blive hurtigere, hvis kommunen er en lille kommune. Mellemstore kommuner forventes at have en positiv effekt på hældningen. Politiske variable Forventet effekt på konstanten Forventet effekt på hældningen Socialdemokratisk borgmester Ikke-socialdemokratisk borgmester Nannestad finder i sin analyse, at stabile ikke-socialdemokratiske kommuner har en positiv effekt på beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og indvandrere (Nannestad, 2004: 171). Denne effekt forventes også at gøre sig gældende i udgangssituationen, altså efter et år. Så det forventes, at kommuner med en socialdemokratisk borgmester har en negativ effekt på konstanten. Det forventes, at kommuner med en ikke-socialdemokratisk borgmester har en positiv effekt på konstanten, jævnfør Nannestads resultater, der viste, at stabile ikkesocialdemokratiske kommuner har en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere (Nannestad, 2004: 171). Det forventes, at det at have en socialdemokratisk borgmester medfører en negativ effekt på hældning til integrationshastigheden på tværs af kommunerne. Det forventes, at det at have en ikke-socialdemokratisk borgmester har en positiv effekt på hældningen til integrationshastigheden. 42

43 Stemmeandel på Dansk Folkeparti og Fremskridts-partiet Andelen af kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge og indvandrer-baggrund Andelen af opstillede kandidater til kommunalvalget med flygtninge og indvandrerbaggrund Kommunernes udgifter til aktivering Det forventes, at stemmeandelen på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiets har en positiv effekt på konstanten. Altså forventes den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne efter et år være højere ved en stor stemmeandel på de to partier. Dette forventes grundet partiernes fokus på netop arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere (Dansk Folkeparti, 2009). Det forventes, at andelen af kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge og indvandrerbaggrund har en negativ effekt på konstanten. Dette forventes på baggrund af Nannestads argumentation om, at kommuner, hvor flygtninge og indvandrere bliver valgt ind, vil være karakteriseret ved stærke etniske netværk, som kan vanskeliggøre flygtninge og indvandreres integration på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt (Nannestad, 2004: 172). Det forventes, at andelen af opstillede kandidater til kommunalvalget med flygtninge og indvandrerbaggrund har en positiv effekt på konstanten, idet partiernes multietniske profil forventes at smitte af på integrationspolitikken. Således forventes variablen at have en positiv effekt den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne efter et år. Det forventes, at kommunernes udgifter til aktivering har en positiv effekt på konstanten således, at der er en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne efter et år. Det forventes, at stemmeandelen på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet i de enkelte kommuner vil have en positiv effekt på hældningen, således at integrationshastigheden ved en stor stemmeandel på partierne øges. Variablen forventes at have en negativ effekt på hældningen og derved vil integrationshastigheden på tværs af kommunerne være langsommere. Den multietniske profil forventes at have en positiv effekt på hældningen, hvormed den forventes at påvirke integrationshastigheden på tværs af kommunerne positivt. Det forventes, at udgifter til aktivering har en negativ effekt på hældningen og dermed sænker integrationshastigheden på tværs af kommunerne. Dette forventes på baggrund af, at aktivering har en positiv effekt, hvis denne påbegyndes hurtigt (Beskæftigelsesministeriet, 2009). Men effekten aftager dog efter en treårig periode, hvorfor effekten på sigt forventes at være negativ (Jacobsen m.fl, 2006: 5). 43

44 Virksomhedsrettede jobkonsulenter Integrationsråd Differencen mellem arbejdsløshedsprocenten i den enkelte kommune og i landsdelen Virksomhedsrettede jobkonsulenter forventes at have en positiv effekt på konstanten, idet den specialiserede indsats er rettet imod at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande efter et år (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2009). Variablen forventes at have en positiv effekt på konstanten således, at der er en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne efter et år. Dette forventes ud fra integrationsrådenes rolle som rådgivere for integrationspolitikken (Thøgersen m.fl. 2005: 30). Det forventes, at variablen har en positiv effekt på konstanten, idet en kommune med lavere arbejdsløshed end landsdelens forventes at have indført arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der fremmer arbejdsmarkedsintegration, hvormed den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne efter et år vil være højere. Det forventes, at virksomhedsrettede jobkonsulenter har en positiv effekt på hældningen, hvormed der forventes en positiv effekt på integrationshastigheden på tværs af kommunerne. Det forventes, at tilstedeværelsen af et integrationsråd har en positiv effekt på hældningen og derved på integrationshastigheden på tværs af kommunerne. Det forventes, at variablen har en positiv effekt på hældningen, idet kommuner med stærke arbejdsmarkedspolitiske tiltag forventes at have en øget integrationshastighed på tværs af kommunerne. Dermed er der redegjort for forventningerne til effekten af de uafhængige variable. I det næste afsnit redegøres der for de forskellige analysemetoder. 44

45 5. ANALYSEMETODER I opgaven er der behov for tre typer af analyser. Først og fremmest er der behov for en konvergensanalyse til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der finder policy learning sted imellem kommunerne. Foruden denne er der behov for et antal tværsnitsanalyser samt en panelanalyse til at besvare forskningsspørgsmålet om, hvor meget henholdsvis strukturelle og politiske faktorer kan forklare af forskellen i beskæftigelsesfrekvensen hos flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i perioden 2006 til Derforuden er der behov for en latent growth curve analyse til at besvare forskningsspørgsmålet om, hvor meget henholdsvis strukturelle og politiske faktorer kan forklare af forskellen i integrationshastigheden på tværs af kommunerne, altså hvor hurtigt kommunerne formår at få flygtninge og indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse i perioden 2006 til I det følgende præsenteres de tre analyseformer teoretisk. 5.1 Konvergensanalyse I konvergensanalysen undersøges det, hvorvidt kommunerne tager ved lære af hinanden, således at der teoretisk forekommer policy learning mellem kommunerne med hensyn til arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande resulterende i et mere ensartet outcome målt som den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt samme gruppe. Dette undersøges via to analyser; 1) som det første undersøges det, hvorvidt kommunernes rangorden i forhold til succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande i perioden 2006 til 2008 ændres. Hvis policy learning finder sted, vil de mindst succesfulde kommuner tage ved lære af de mere succesfulde, hvilket vil give sig til udtryk i lave rangordenskorrelationer. Det kan argumenteres, at de kommuner, der befinder sig i midterkategorien også vil tage ved lære af de mere succesfulde kommuner, men omvendt kan det også argumenteres, at de ikke i samme grad som de mindst succesfulde kommuner har et incitament til at lære. Foruden en test af rangordenskorrelationerne produceres en tabel over de ti mindst succesfulde og de ti mest succesfulde kommuner i de tre år, således det også visuelt kan afgøres, om rangordenen er ændret. 2) Efterfølgende undersøges det, hvorvidt spredningen i form af standardafvigelsen mellem kommunerne ændres. Viser det sig, at spredningen mellem kommunerne i perioden bliver mindre, kan det indikere, at de mindst succesfulde kommuner har taget ved lære af de mest succesfulde, hvorved det kan argumenteres, at der er indikationer på, at policy learning finder sted. Endvidere undersøges det, hvorvidt intervallerne mellem kommunerne er blevet mindre, som igen kan argumenteres at indikere policy learning. Hvis det i de ovenstående analyser viser sig, at der ikke er tegn på policy learning, er dette dog ikke ensbetydende med, at der ikke 45

46 forekommer policy learning mellem kommunerne. Det kan være tilfældet, at der rent faktisk forekommer policy learning, men at denne ikke giver udslag i succes med arbejdsmarkedsintegration, hvilket i så tilfælde eventuelt vil kunne underbygge, at politics ikke gør en forskel for kommunernes succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. For at afklare hvorvidt politics gør en forskel, tages der udgangspunkt i en almindelig lineær regressions analyse Ordinary Least Squares (OLS). 5.2 Ordinary Least Squares (OLS) analyse I besvarelsen af, hvor meget henholdsvis strukturelle og politiske faktorer kan forklare af forskellen i den samlede beskæftigelsesfrekvens hos flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i perioden 2006 til 2008, benyttes først en lineær regression også kendt som Ordinary Least Squares (OLS). Denne metode benyttes, således resultaterne af analysen kan sammenlignes med resultaterne af Nannestads analyse publiceret i Det er ønskeligt at vurdere gyldigheden af resultaterne fra Nannestads analyse for årene 2006, 2007 og Specifikt er der tale om en vægtet OLS, hvor de enkelte kommuner vægtes i forhold til deres andel af den samlede bestand af flygtninge og indvandrere i aldersgruppen år per 1. januar 2006, 1. januar 2007 og 1.januar Vægtningen er nødvendig, fordi der i analysen opereres med aggregerede størrelser. Ved vægtningen tages der højde for, at flygtningene og indvandrerne er meget uens fordelt i de enkelte kommuner. I estimeringen indgår de 94 ud af 98 kommuner, der per 1. januar 2006, 1. januar 2007 og 1. januar 2008 husede mindst 100 flygtninge og indvandrere i aldersgruppen år. Derved er det kun Ærø, Samsø, Fanø og Læsø, der er udeladt af analysen. I analysen arbejdes der med et konfidensinterval på 95 procent, derved forkastes H 0 hypotesen om, at der ikke er nogen sammenhæng mellem variablene, hvis P-værdien er under 0,05 (Agresti & Finlay, 1997: 125f; 156f). Anvendelsen af en lineær regressionsmodel i denne analyse giver anledning til en række udfordringer. For det første har den afhængige variabel et begrænset variationsområde, da den er opgjort i procent, hvorfor den kun kan variere mellem nul og 100. Det indebærer, at sammenhængen mellem de uafhængige og den afhængige variabel ikke teoretisk kan karakteriseres som lineær, men derimod som værende tilnærmelsesvis s-formet. I dette tilfælde ligger de aktuelle værdier for den afhængige variabel dog så langt fra dens ekstremværdier, at sammenhængen kan behandles som tilnærmet lineær. En anden udfordring vedrører retningen på kausaliteten. Det kan 46

47 nemlig diskuteres, hvilken retning kausaliteten går specielt mellem de politiske uafhængige variable og den afhængige. Regressionsmodellen forudsætter, at kausaliteten går fra uafhængig til afhængig variabel. Hvis denne antagelse ikke opfyldes, er der en bias i den estimerede koefficient. I analysen er det derfor forsøgt at anvende uafhængige variable, der referer til et tidspunkt forud for det tidspunkt, som den afhængige variabel referer til, idet den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande ikke kan argumenteres at influere noget, der ligger forud for den dato, hvor variablen er opgjort. Den tredje udfordring omhandler risikoen for multikollinearitet. Hvis multikollinearitet er til stede, er de uafhængige variable determineret mere eller mindre af de andre uafhængige variable. Dette testes via Variance Inflation Factor (VIF). Variance Inflation Factor er et mål, der kan afgøre, hvorvidt multikollinearitet er til stede mellem de uafhængige variable. Det udregnes via følgende formel: VIF(X h )= 1/1-R h 2. R h er forklaringsgraden for regressionen, hvor X h er den uafhængige variabel med resten af de uafhængige variable som forklarende variable. Hvis VIF værdien for en given variabel er høj, er det udtryk for, at variablen er korreleret med en anden eller andre uafhængige variable, og der vil hermed være multikollinearitet mellem variablene (Rasch, 2007: 4). VIF værdien anses som værende høj, hvis denne er over ti (Rasch, 2007: 8). Den fjerde udfordring omhandler datas karakter, idet data indeholder et stærkt dynamisk element. Dette dynamiske element medfører risikoen for spuriøse sammenhænge, når data indgår i statiske tværsnitsanalyser. Derfor testes robustheden af Nannestads resultater i en panelanalyse, der formår at håndtere datas dynamiske element. 5.3 Panelanalyse I besvarelsen af, hvor meget henholdsvis strukturelle og politiske faktorer kan forklare af forskellen i den samlede beskæftigelsesfrekvens hos flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i perioden 2006 til 2008, benyttes foruden tværsnitsanalyserne også en panelanalyse. Denne analyse benyttes til at teste robustheden af Nannestads resultater publiceret i 2004 (Nannestad, 2004). Panelanalyse formår overordnet at inddrage to dimensioner; en dimension på tværs af grupper og en dimension på tværs af tid. Datasættet følger i dette tilfælde en kommune over tid og giver derfor et multipelt antal observationer for den enkelte kommune i den valgte periode. Regressionsmodellen for panelanalyser ser typisk således ud y it = α + βx it + ε it, y er den afhængige variabel, x er den uafhængige, α og β er koefficienter, i og t er udtryk for kommuner over tid, og ε angiver fejlleddet. Panelanalysen giver modsat andre analyser en række fordele. Først og fremmest er det med paneldata muligt at forklare variation på tværs af enheder og på tværs af 47

48 tidspunkter. Dernæst opnås der ved paneldata en større mængde data og følgelig et større antal observationer, som øger antallet af frihedsgrader, hvilket styrker modellens præcision. For det tredje skaber paneldata en stor del varians ved at kombinere varians på tværs af enheder med varians på tværs af tid. Derved mindskes risikoen for multikollinearitet mellem forklarende variable, hvorved estimaterne for sammenhængen forbedres, idet de bliver mere præcise. For det fjerde er det muligt at kontrollere for heterogenitet, altså kontrollere hvorvidt væsentlige variable er udeladt af modellen. Desuden kan effekten af specifikke variable kontrolleres, hvilket sikrer, at en skævvridning af estimaterne undgås (Hsiao, 2002: 6ff.). Der er dog også en række ulemper ved paneldata. Først og fremmest er disse ulemper knyttet til fejlleddet ε, idet det ikke kan antages, at fejlledet er lige så rent tilfældigt med en fast varians, som det er i almindelig regressionsanalyse. Det antages således, at ε it kan deles i to komponenter og derved skrives ε it = c i + d it, hvor c er kommunespecifikke effekter, og d er ideosynkratiske effekter. Det vil sige, at kommune NN afviger med en fast værdi fra α + βx it. Denne egenskab betegnes niveau-heterogenitet, og den skal der i analysen tages hensyn til i estimeringen af en model. Det kan dog heller ikke antages, at d it er lige så ren tilfældig som ved almindelig regression. De enkelte d it -værdier er således ofte serielt autokorrelerede i den enkelte kommune over tid. Autokorrelation viser sig typisk ved, at observationer i den enkelte kommune, som kommer lige efter hinanden i tid, er tilbøjelige til at afvige til den samme side fra den linie, der fremkommer ved at sætte ε it = c i, hvorved de er positivt autokorrelerede. Derforuden vil standardfejlene med stor sandsynlighed være heteroskadastiske, hvilket kommer til udtryk i, at variansen i ε er forskellig på tværs af enhederne. Disse ulemper må der nødvendigvis tages højde for i analysen, idet analysen ellers risikerer et ukorrekt resultat, da estimationen af β og konfidensintervallerne omkring β vil være biased, hvorved effekten af den uafhængige variabel på den afhængige enten under- eller overvurderes (Kennedy, 2003: 12ff.). Nathaniel Beck og Jonathan Katz har søgt at konstruere en metode til at analysere paneldata, som tager højde for de ovenstående ulemper (Beck og Katz, 1995: 634). Beck og Katz påviser i artiklen What to do (and not to do) with Time-Series Cross-Section Data, at den almindelige regression er problematisk i analyser af paneldata. Almindelig regressionsanalyse producerer ifølge Beck og Katz ukorrekte standardfejl, når metoden benyttes til at analysere paneldata. Beck og Katz anbefaler derfor følgende metode: Ordinary least squares with panel corrected standard errors - PCSE. Denne metode forbedrer inferensen betydeligt i forhold til andre panelanalysemetoder ved at tage højde for kompleksiteten i standardfejlene. Ved at indføre panel 48

49 corrected standard errors løser de problemerne med heteroskedastitet, som ellers medfører upræcise estimater. Ved hjælp af en Monte-Carlo simulation viser de, at estimaterne med PCSE bliver særdeles præcise. PCSE kan dog kun benyttes, hvis data er fri for autokorrelation. Problemet omkring autokorrelation kan løses på to måder; This can be done with lagged dependent variables, or as it is typically done in cross-national panel literature and as we do here, by transforming the data to eliminate serial correlations of errors (Beck & Katz, 1995: 645). Metoden med en lagged dependent variable er fravalgt, da denne metode koster cirka en tredjedel af analysens frihedsgrader. Derimod er metoden af navnet Prais-Winsten regression tilvalgt, idet denne også kan håndtere autokorrelation, men uden at miste en tredjedel af frihedsgraderne i forløbet. Hvorvidt der forefindes autokorrelation måles via en Durbin Watson test. Hvis udfaldet af denne test er signifikant forskellig fra to, er der autokorrelation til stede, hvorefter Prais Winsten regression metoden tages i brug. Prais-Winsten regression uses the generalized least-squares method to estimate the parameters in a linear regression model in which the errors are serially correlated (Fisher, 2009). Metoden estimerer graden af autokorrelation, hvorefter standardfejlene vejes for at korrigere for autokorrelationen, derved opnås en ny Durbin-Watson værdi med korrigerede residualer. Den benyttede metode kan alt i alt håndtere udfordringerne omkring panelkorrelation, autokorrelation og desuden heteroskedastitet, hvorved korrekte estimater for β og korrekte konfidensintervaller omkring β med stor sandsynlighed sikres (Beck og Katz, 1995: 645). Alt i alt er panelanalysen for at citere Damodar N. Gujarati: better suited to study the dynamics of change (Gujarati, 2003: 638). Metoden anvendes på baggrund af ovenstående overvejelser i analysen. 5.4 Latent Growth Curve Analysis (LGC) I besvarelsen af, hvor meget henholdsvis strukturelle og politiske faktorer kan forklare af forskellen i "integrationshastigheden på tværs af kommunerne, altså hvor hurtige kommunerne er til at få flygtninge og indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse i perioden 2006 til 2008, benyttes en latent growth curve analyse (LGC). Denne analyseform kan nemlig håndtere flere afhængige variable. Dette er nødvendigt, da integrationshastigheden på tværs af kommunerne opgøres som den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne, som har været i Danmark under 1 år, 1-2 år, 2-3 år, 3-4 år, 4-5 år, 5-7 år, 8-10 år og mere end 10 år. Hvorfor der i alt er otte afhængige variable. Endvidere benyttes metoden, idet integrationshastigheden jævnfør ovenstående kan betragtes som en vækstkurve. Hvis x-aksen 49

50 angiver den gennemsnitlige opholdsvarighed målt i år, og y-aksen angiver den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne, så vil selve kurven mellem de to variable redegøre for integrationshastigheden på tværs af kommunerne. Altså redegør kurven for hvor lang tid, der går, fra en flygtning eller indvandrer fra et tredjeland ankommer til landet, til vedkommende er i beskæftigelse. I undersøgelsen af, hvor meget henholdsvis strukturelle og politiske faktorer kan forklare af forskellen i "integrationshastigheden på tværs af kommunerne, analyseres det, hvorvidt variablene har en signifikant effekt på konstanten og hældningen for vækstkurven, idet disse tilsammen bestemmer kurvens forløb og derved beskriver integrationshastigheden. LGC er overordnet en metode, der er god til at beskrive en udvikling over tid, i dette tilfælde udviklingen i den observerede vækst i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Modellen for vækstkurven ser forsimplet således ud: y t = α + β t x + ε, hvor y er den afhængige variabel opgjort som den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne på tidspunktet t, x er den uafhængige variabel, α er konstanten og angiver udgangssituationen som er den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne efter 1 år, β angiver tilvækst fra t 0 -t 1 og fra t 1 -t 2 og så videre og ε angiver fejlleddet (Acock, 2002: 9). Analysen er både dynamisk og statisk, idet der er et tidselement inkorporeret i den afhængige variabel, hvorimod de uafhængige variable er statiske. LGC er blevet udviklet løbende siden 1950 erne, hvor den kom til verden i et forsøg på at finde en metode, der ikke blot kunne forklare den generelle udvikling, men forklare udvalgte enheders indflydelse på denne udvikling (Willet & Sayer, 1999: 366f). Metodens styrker indbefatter evnen til at kunne håndtere variation over enheder og variation over tid, hvilket almindelig regression ikke kan. Metodens svagheder indbefatter antagelsen om normalfordelte variable, nødvendigheden af et stort antal observationer for sikre estimater og slutteligt antagelsen om, at ændring er systematisk forbundet til tidens gang (Duncan m.fl, 2006: 4f). Et specifikt forbehold ved denne analyse er, at modellen i analysen kun er stykvis lineær grundet måden, hvorpå integrationshastigheden på tværs af kommunerne opgøres. Integrationshastigheden opgøres som den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne, som har været i Danmark under 1 år, 1-2 år, 2-3 år, 3-4 år, 4-5 år, 5-7 år, 8-10 år og mere end 10 år. Altså er tidsintervallerne ikke lige store, hvorfor vækstkurven kun er lineær i perioden fra 1-5 år. Derefter brydes og ændres vækstkurvens linearitet, idet intervallerne bliver 50

51 toårige i perioden fra 5-10 år. Omkring intervallet 10 år+ er det antaget, at alle i denne kategori har været her i 15 år, for at operere med en lukket kategori. I analysen bearbejdes data som om, at lineariteten ikke er brudt, hvorved det tillades, at hældningen ændres. Dette er dog et mindre problem i kraft af, at hældningen naturligt bliver fladere. Desuden er fokus i analysen ikke på at estimere en så perfekt sammenhæng som muligt, men derimod på at analysere, hvilken effekt strukturelle og politiske faktorer har på integrationshastigheden på tværs af kommunerne. Det interessante er derfor, hvorledes de strukturelle og politiske variable påvirker konstanten og hældningen for vækstkurven, idet disse tilsammen bestemmer kurvens forløb og derved beskriver udviklingen i integrationshastigheden. Dette undersøges ved at analysere, om der er en signifikant forskel på konstanten og på hældningen mellem en kommune med ét bestemt karakteristika og en anden kommune med et andet bestemt karakteristika og hvilken retning denne effekt har. α og β gøres derfor til mellemkommende/afhængige variable, hvorved det undgås at operere med latente variable, som er vanskelige at fortolke. Alt i alt arbejdes der i analysen med følgende model: Figur 6. Model for strukturelle og politiske variables effekt på integrationshastigheden Strukturelle variable Politiske variable Konstant Hældning Integrationshastigheden Modellen benyttes til at kortlægge strukturelle og politiske faktorers betydning for integrationshastigheden på tværs af kommunerne i perioden 2006 til

52 6. ANALYSE AF KOMMUNAL ARBEJDSMARKEDSINTEGRATION Strukturen i analysen bliver på baggrund af de tre forskningsspørgsmål tredelt, således at første del af analysen beskæftiger sig med at undersøge, hvorvidt der finder policy learning sted mellem kommunerne i perioden 2006 til Anden del af analysen beskæftiger sig med at undersøge, hvor meget henholdsvis strukturelle og politiske faktorer kan forklare af forskellen i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i perioden 2006 til Tredje del af analysen beskæftiger sig med, hvor meget henholdsvis strukturelle og politiske faktorer forklarer af forskellen i integrationshastigheden på tværs af kommunerne i perioden 2006 til Alt i alt vil analysen med dens teoretiske fundament være bredt dækkende for den overordnede problemstilling om, hvad der kan forklare forskellene mellem kommunernes succes med at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 6.1 Konvergensanalysen konvergerer kommunerne? Der er bemærkelsesværdigt store forskelle mellem kommunernes succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande målt via denne gruppes samlede beskæftigelsesfrekvens. Eksempelvis formåede Norddjurs kommune i 2006 kun at få 38,5 procent af kommunens flygtninge og indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse, mens Vallensbæk kommune i samme år formåede at få hele 64,2 procent i beskæftigelse. Altså er der mellem de to kommuner, der udgør henholdsvis toppen og bunden i år 2006, en forskel på hele 25,7 procentpoint i deres succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. At være en succesfuld kommune på området har en række fordele, såsom færre personer på overførselsindkomst og et lokalsamfund præget af en bedre sammenhæng og velintegrerede flygtninge og indvandrere. Derfor må det formodes, at Norddjurs kommune, givet kommunens bundplacering, har incitament til at tage ved lære og dermed nærme sig de mere succesfulde kommuner såsom Vallensbæk kommune. Spørgsmålet er, om en sådan læring rent faktisk forekommer og giver sig til udslag i forbedringer på området. Den følgende konvergensanalyse bidrager med indsigt i dette spørgsmål ved at undersøge, hvorvidt der kan iagttages en tendens til konvergens mellem de danske kommuner i deres succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande i årene 2006 til Første del af analysen undersøger, hvorvidt kommunernes indbyrdes rangorden ændres i perioden 2006 til Dette undersøges ved at korrelere variablen den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne for år 2006 med år 2007 og 2008, hvorefter variablen for år 2007 også korreleres med variablen for 52

53 år Hvis der er tendenser til policy learning mellem kommunerne, vil det komme til udtryk i lave rangordenskorrelationer, som indikerer, at rangordenen ændres fra år til år. Modsat vil en høj rangordenskorrelation indikere, at rangordenen er stabil over årene. Hvorvidt rangordnen ændres undersøges også visuelt ved en oversigt over de ti mest succesfulde og de ti mindst succesfulde kommuner i de tre år. Derved tydeliggøres det, hvorvidt kommunerne ændrer placering. Anden del af analysen undersøger spredningen på beskæftigelsesfrekvensen for flygtninge og indvandrere fra tredjelande mellem kommunerne ved at se nærmere på standardafvigelserne mellem kommunerne. Hvis standardafvigelserne mindskes over tid, kan det argumenteres at være en indikator på, at policy learning finder sted, idet kommunerne bliver mere ens. Foruden potentielle ændringer i spredningen mellem kommunerne undersøges det også, hvorvidt intervallerne mellem den mest og mindst succesfulde kommune har ændret sig. Er intervallerne mindsket, kan det igen være en indikator på, at der er en tendens til policy learning, idet afstanden mellem kommunerne mindskes. Nedenstående tabel 3 illustrerer, hvorvidt rangordnen mellem kommunerne målt ved deres succes med arbejdsmarkedsintegration med flygtninge og indvandrere fra tredjelande ændres i perioden fra år 2006 til Tabel 3. Kommunernes rangordenskorrelationer i forhold til beskæftigelsesfrekvensen Beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og indvandrere , ,94 1, ,90 0,97 1,00 Kilde: Danmarks Statistik, 2009 På baggrund af tabel 3 kan det konkluderes, at kommunernes indbyrdes rangorden med hensyn til succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande i perioden ikke ændres betydeligt. Korrelationskoefficienterne er høje med værdier på henholdsvis 0,94, 0,90 og 0,97, hvilket indikerer, at rangordnen i perioden er stabil. Idet kommunernes indbyrdes placering på skalaen ikke ændres, sker den teoretisk forventede opadgående bevægelse fra bund til top ikke. Det tyder på baggrund af ovenstående dermed ikke på, at der i perioden forekommer en tendens til policy learning. At rangordnen mellem kommunerne i perioden er forholdsvis stabil kommer også til udtryk i nedenstående tabel 4. Tabellen viser de ti kommuner, der er dårligst til at arbejdsmarkedsintegrere flygtninge og indvandrere fra tredjelande i perioden 2006 til Succes måles ved den enkelte kommunes samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Den mindst succesfulde kommune, nummer 94, er således den kommune med over 53

54 100 flygtninge og indvandrere fra tredjelande, der har den laveste samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Det interessante i tabel 4 er, om der er kommuner, der avancerer i den indbyrdes rangorden og således bevæger sig væk fra de ti mindst succesfulde og op mod de ti mest succesfulde, da dette kan være en indikator på policy learning. Tabel 4. De ti mindst succesfulde kommuner til arbejdsmarkedsintegration i år 2006, 2007 og 2008 Placering Norddjurs Lolland Assens 93. Lolland Norddjurs Hørsholm 92. Odense Vordingborg Vordingborg 91. Assens Odense Gentofte 90. Århus Hørsholm Vesthimmerlands 89. Brønderslev Århus Odense 88. Guldborgsund Gentofte Århus 87. Tønder Nordfyns Lolland 86. Hjørring Tønder Tønder 85. Vordingborg Assens Guldborgsund Kilde: Danmarks Statistik, 2009 Ud fra ovenstående tabel 4 ses det, at enkelte kommuner i perioden har formået at avancere, således at de ikke længere er at finde blandt de ti mindst succesfulde kommuner. Iblandt disse kommuner findes både Brønderslev og Hjørring kommune. Brønderslev kommune er i 2006 den sjette dårligste kommune i landet til at arbejdsmarkedsintegrere flygtninge og indvandrere fra tredjelande, men netop denne kommune er inde i en positiv udvikling på området og har avanceret til en 83. plads i 2007 og til en 75. plads i Hjørring kommune er som Brønderslev placeret blandt de ti dårligste kommuner i 2006, men i 2007 er kommunen placeret som nummer 59, hvormed kommunen er avanceret hele 27 pladser. En placering Hjørring kommune bibeholder i Det kan være vanskeligt at fastslå, hvorvidt de to kommuners positive udvikling på området skyldes policy learning, men der er i begge kommuner indført en række politiske tiltag i perioden, som muligvis kunne være inspireret af andre kommuner. Blandt andet er der i Hjørring indført et integrationsteam i kommunens jobcentre med særlig fokus på arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere og projekter rettet mod etniske kvinders forenings- og arbejdsmarkedsintegration (Ny i Danmark, 2009a). På trods af disse to kommuners positive udvikling er den overordnede tendens dog, at det er de samme kommuner i alle tre år, der udgør de mindst succesfulde, hvorved rangordnen i bunden overordnet kan karakteriseres som værende stabil, hvilket ikke just indikerer at kommunerne generelt avancerer grundet policy learning. Dermed er det interessant, om rangordnen ændres blandt de ti mest succesfulde kommuner. 54

55 Tabel 5. De ti mest succesfulde kommuner til arbejdsmarkedsintegration i år 2006, 2007 og 2008 Placering Vallensbæk Struer Struer 2 Egedal Egedal Egedal 3 Billund Herning Vallensbæk 4 Tårnby Tårnby Billund 5 Ishøj Vallensbæk Herning 6 Ringkøbing-skjern Ringkøbing-skjern Hedensted 7 Halsnæs Billund Tårnby 8 Struer Glostrup Herlev 9 Hedensted Ishøj Glostrup 10 Glostrup Odder Ishøj Kilde: Danmarks Statistik, 2009 Ovenstående tabel 5 over de ti mest succesfulde kommuner viser, som det var tilfældet med tabellen for de ti mindst succesfulde kommuner, at der er enkelte udskiftninger, men at rangordenen gennemgående er stabil i årene 2006, 2007 og Det interessante i tabel 5 er de kommuner, der kommer til og ikke de, der falder fra, idet et spring op ad listen kan indikere en kommunes succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere grundet policy learning. Følgende tre kommuner avancerer i perioden til at være blandt de ti mest succesfulde: Herning, Odder og Herlev kommune. I 2006 befandt Herning kommune sig på en 16. plads, hvorefter den i 2007 avancerede til en 3. plads og i 2008 stadig er at finde blandt de ti mest succesfulde kommuner. Odder kommune er i 2006 placeret som nummer 15, hvorefter kommunen i 2007 avancerer til nummer 10. Kommunen er dog igen i 2008 ude af listen over de ti mest succesfulde. Herning kommune derimod formår med sit spring fra en plads som nummer 25 at forblive blandt de mest succesfulde kommuner både i 2007 og Igen kan det være vanskeligt at fastslå, hvorvidt de enkelte kommuner har forbedret sig grundet policy learning, men i Herlev kommune er der indført en række politiske initiativer rettet mod bedre arbejdsmarkedsintegration. Der er blandt andet indført en målrettet aktivering og rettet fokus på traumatiserede flygtninges muligheder for behandling og job (Ny i Danmark, 2009b). Dog må den overordnede tendens på baggrund af tabel 5 siges at være, at det stort set er de samme kommuner, der udgør de ti mest succesfulde kommuner i alle tre år. Enkelte kommuner forlader top ti og enkelte kommer til. Dog var de tilkomne kommuner ikke placeret blandt de mindst succesfulde kommuner, inden de avancerede til at befinde sig blandt de ti mest succesfulde kommuner. Så med forbehold for at ovenstående tabel 4 og 5 kun omhandler en treårig periode, hvilket begrænser muligheden for at spore en effekt af læring, kan det konkluderes, at den indbyrdes rangorden mellem kommunerne i perioden ikke ændres betydeligt i årene 2006, 2007 og 2008, hvormed der ikke umiddelbart er tegn på policy learning kommunerne i mellem. 55

56 For yderligere at afklare, om der er indikationer på policy learning, undersøges det, hvorvidt spredningen mellem kommunerne ændrer sig i perioden. Nedenstående tabel 6 gengiver en oversigt over standardafvigelserne og intervallerne mellem kommunerne for at undersøge, hvorvidt disse er blevet mindre over tid. Hvis standardafvigelserne mindskes i perioden, er kommunerne blevet mere ensartede, hvilket kunne indikere, at der er forekommet policy learning. Ligeledes vil mindre intervaller indikere, at afstanden mellem kommunerne i perioden er blevet mindre, hvilket kan argumenteres at være et tegn på policy learning. Tabel 6. Standardafvigelser og intervaller for kommunerne i år 2006, 2007 og 2008 Standardafvigelsen Min Max Difference min og max ,19 26,14 48,02 21, ,12 30,32 50,96 20, ,27 30,04 52,04 22 Kilde: Danmarks Statistik, 2009 Det kan ses af ovenstående tabel 6, at kommunerne generelt er blevet bedre til at arbejdsmarkedsintegrere flygtninge og indvandrere fra tredjelande, idet intervallerne mellem minimum og maksimum er forskudt opad med fire procentpoint, hvormed både de dårligste og de bedste kommuner har forbedret sig. Dog kan det også ses, at kommunerne rigtig nok har forbedret sig, men at de ikke er blevet mere ensartede. Tværtimod stiger standardafvigelsen fra 2006 til 2008 med 0,08. Altså har kommunerne ikke nærmet sig hinanden i forhold til succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande i denne periode. Dette underbygges af differencen mellem den dårligste og bedste kommune, der i perioden er på mellem procentpoint, hvormed forskellen er forholdsvis stabil. Alt i alt er kommunerne samlet set blevet fire procentpoint bedre til at arbejdsmarkedsintegrere, men de har ikke nærmet sig hinanden, og de er heller ikke blevet mere ensartede, hvorfor der ikke på baggrund af denne analyse kan siges at være tegn på policy learning mellem kommunernes i henhold til succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Med forbehold for den korte tidsperiode på blot tre år viser analyserne alt i alt ikke tegn på, at policy learning finder sted blandt kommunerne, idet rangordenen mellem kommunerne ikke ændrer sig, og kommunerne ikke bliver mere ensartede. Dette resultat kan undre, grundet det faktum at de mindre succesfulde kommuner har klart incitament til at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Derudover opfordres der netop i denne periode fra regeringens side til, at kommunerne bør tage ved lære af hinanden med hensyn til arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Policy learning kan til 56

57 trods for ovenstående analysers resultater dog godt forekomme, men i så tilfælde giver læringsprocessen sig ikke til udtryk i en egentlig forbedring af kommunernes samlede beskæftigelsesfrekvens for flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Dette kan være en indikation på, at politics does not matter much i forbindelse med arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande, da læring i form af forbedrede kommunalpolitiske tiltag ikke medfører det ønskede outcome, hvormed kommunalpolitik kan være af minimal betydning. Derfor er det interessant at foretage en mere dybdegående undersøgelse af, hvorvidt politics matters i forhold til arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande, hvilket næste analyseafsnit vil søge at gøre. 6.2 Tværsnitsanalyser af kommunernes succes med arbejdsmarkedsintegration Som tidligere nævnt er der bemærkelsesværdigt store forskelle mellem kommunerne i deres succes med at arbejdsmarkedsintegrere flygtninge og indvandrere målt ved gruppens samlede beskæftigelsesfrekvens. I kontekst af de mange politiske tiltag rettet imod arbejdsmarkedsintegration samt ovenstående konvergensanalyse er det interessant at analysere, hvorvidt forskellen mellem kommunerne skyldes strukturelle eller politiske forskelligheder. Denne problemstilling søges belyst i nedenstående analyse af, hvor meget henholdsvis strukturelle og politiske faktorer forklarer af forskellen i den samlede beskæftigelsesfrekvens hos flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i perioden 2006 til Denne problemstilling er før undersøgt af Nannestad, og resultaterne er rapporteret i artiklen Arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Hvad forklarer forskellen mellem kommunerne? fra Artiklen udgør udgangspunktet for analysen, idet analysen vil søge for det første at vurdere gyldigheden af Nannestads resultater i årene 2006, 2007 og 2008 og for det andet at forbedre den oprindelige model med nytilkomne data og viden. Resultaterne fra Nannestads undersøgelse gennemgås i det nedenstående for således at kunne sammenligne disse med denne analyses resultater Nannestads resultater Nannestads undersøgelse benytter data fra 1999 til at konstruere to tværsnitsanalyser via almindelig lineær regression (OLS). I den første model indgår kun strukturelle variable, mens der i den anden model indgår både strukturelle og politiske variable. På den måde afgøres det, hvor meget af variationen i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne de to grupper af variable er i stand til at forklare. I nedenstående tabel 7 57

58 ses resultaterne af Nannestads tværsnitsanalyse indeholdende de strukturelle variable (Nannestad, 2004: 167). Tabel 7. De strukturelle variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Nannestads model med strukturelle variable Koef. z Sig. Tilvandringens størrelse ,14-3,21 0,00 Indvandrertyngde 93 0,01 6,82 0,00 Procent indvandrere fra Somalia -0,20-4,68 0,00 Procent indvandrere fra Libanon -0,33-8,86 0,00 Arbejdsløshed blandt danskerne i komm -2,94-7,54 0,00 Konstant 63,25 31,13 0,00 Justeret R 2 0,56 Kilde: (Nannestad, 2004: 167) Som tabel 7 viser, er modellens statistiske forklaringskraft 56 procent blot ved inddragelsen af de strukturelle variable. Derudover kan det ses af ovenstående, at tilvandringens relative størrelse i 1999 havde en statistisk sikker negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Derimod viser sammenhængen mellem den relative størrelse af gruppen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande - indvandrertyngden - i 1993 og beskæftigelsesfrekvensen i denne gruppe i 1999 sig at være statistisk sikker og at være klart positiv. At tilvandringens størrelse og indvandrertyngden har forskellige fortegn forklarer Nannestad med opholdsvarigheden. Hvis to kommuner i udgangssituationen har samme antal flygtninge og indvandrere, og der efterfølgende sker en større tilvandring til kommune A end B, vil den gennemsnitlige opholdsvarighed for flygtninge og indvandrere blive kortere i kommune A end i kommune B. Som følge af den kortere opholdsvarighed vil der være en tendens til en lavere samlet beskæftigelsesfrekvens blandt flygtningene og indvandrerne fra tredjelande i kommune A end B. Sammenhængen mellem tilvandringens størrelse og beskæftigelsesfrekvensen vil derfor være negativ (Nannestad, 2004: 168). En høj koncentration af flygtninge og indvandrere fra Somalia eller fra Libanon havde i 1999 en statistisk sikker negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere i de pågældende kommuner, hvilket Nannestad forklarer med disse gruppers lave uddannelsesniveau. Også arbejdsmarkedssituationen i kommunerne i 1999 havde en statistisk sikker negativ sammenhæng med den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Der var i 1999 en klar tendens til, at den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere var lavere i kommuner med høj arbejdsløshed blandt danskerne end i kommuner med lav arbejdsløshed. Dette kan delvist begrunde de ti dårligste kommuner til arbejdsmarkedsintegration i 1999, idet en uforholdsmæssig stor andel af disse kommuner er placeret 58

59 i vækstsvage områder af landet. Nannestad inkluderer efterfølgende de politiske variable i modellen, hvorefter modellen ser således ud: Tabel 8. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Nannestads model med både strukturelle og politiske variable Koef. z Sig. Tilvandringens størrelse ,01-2,83 0,01 Indvandrertyngde 93 0,02 6,80 0,00 Procent indvandrere fra Somalia -0,16-3,85 0,00 Procent indvandrere fra Libanon -0,30-8,24 0,00 Arbejdsløshed blandt danskerne i komm. -2,33-5,78 0,00 Ustabile soc.demokratiske kommuner 2,12 1,39 0,17 Stabile ikke-.soc.dem. kommuner 3,42 2,85 0,01 DF/Fremskridtspartiets stemmeandel 0,48 2,84 0,01 Kom.bestyrelse flygtn ell indv.baggrund -3,42 2,37 0,02 Udgifter til aktivering -0,01-3,58 0,00 Konstant 58,41 20,49 0,00 Justeret R 2 0,63 Kilde: (Nannestad, 2004: 170) Af ovenstående tabel 8 ses det, at modellens statistiske forklaringskraft øges ved inddragelsen af de politiske variable til at kunne forklare 63 procent af variationen i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere på tværs af kommunerne. Altså bidrager de politiske variable kun med syv procentpoint ekstra i statistisk forklaringskraft. Koefficienterne til de strukturelle variable ændres ikke betydeligt, når de politiske variable inkluderes i modellen. Inddragelsen af de politiske variable ændrer således ikke ved fortolkningen af de fundne sammenhænge mellem de strukturelle variable og den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande. På trods af at de politiske variable ikke bidrager med så meget statistisk forklaringskraft, er de alle på nær variablen ustabile socialdemokratiske kommuner signifikante. Kommuner med et stabilt ikke-socialdemokratisk/socialistisk styre siden 1993 har en statistisk sikker sammenhæng med beskæftigelsesfrekvensen, hvilket kommer til udtryk i en højere samlet beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere, end kommuner med et stabilt socialdemokratisk/socialistisk styre. Fremskridtspartiet og Dansk Folkepartis stemmeandele ved kommunalvalget i 1997 viser sig også at have en statistisk sikker positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere målt i Antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge og indvandrerbaggrund udgjorde også en statistisk sikker negativ sammenhæng, hvilket betyder, at arbejdsmarkedsintegrationen lykkedes dårligere i de kommuner, hvor der ved kommunalvalget i 1997 blev indvalgt kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge og indvandrerbaggrund. Slutteligt har de 59

60 kommunale udgifter til aktivering i 1998 en statistisk sikker negativ sammenhæng med den samlede beskæftigelsesfrekvens. Alt i alt viser resultatet af analysen, at over halvdelen af den observerede variation i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne kan henføres til strukturelle faktorer, som kommunerne på kort sigt ikke selv er herrer over. Derfor er Nannestads konklusion, at man kun i mindre grad kan tolke de store forskelle på tværs af kommunerne som udtryk for, hvor gode kommunerne er til at varetage integrationsopgaven, fordi en sådan tolkning overvurderer kommunalpolitiks betydning for arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere. Derimod skyldes de store forskelle ifølge Nannestad især, hvor mange og hvilken type flygtninge og indvandrere den enkelte kommune modtager samt situationen på det lokale arbejdsmarked (Nannestad, 2004). Gyldigheden af ovenstående resultater testes i det følgende via en række tværsnitsanalyser, der alle benytter metoden multipel lineær regression (OLS). I første omgang indgår kun de strukturelle variable, og efterfølgende både strukturelle og politiske variable som vist ovenfor i Nannestads modeller Strukturelle variables effekt på arbejdsmarkedsintegration I det følgende optræder der en række tværsnitsanalyser med de strukturelle variable, der alle søger at analysere de strukturelle variables effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Resultaterne er rapporteret i nedenstående tabel 9, 10 og 11. Analyserne er for henholdsvis år 2006, 2007 og Efter hver enkel analyse evalueres modellen og søges eventuelt optimeret, og på denne baggrund er der for hvert år konstrueret fire forskellige modeller. Den første tværsnitsanalyse model Nannestad benytter strukturelle variable så lig med Nannestads som muligt med data fra år 2006 til Den anden tværsnitsanalyse model opholdsvarighed udvikler den oprindelige model ved at udskifte variablen indvandrertyngde med variablen gennemsnitlig opholdsvarighed, idet indvandrertyngden kan argumenteres at være en proxy for den gennemsnitlige opholdsvarighed jævnfør Nannestads argumentation. Den tredje tværsnitsanalyse model arbejdsløshedsprocent i landsdelen udvikler modellen yderligere ved at udskifte variablen arbejdsløshedsprocenten i kommunen med variablen arbejdsløshedsprocenten i landsdelen grundet et argument om, at den kommunale arbejdsløshed til dels kan være politisk betinget. Den fjerde tværsnitsanalyse model kommunestørrelse udvikler endnu en gang modellen ved at inkludere to variable for 60

61 kommunestørrelse grundet Beskæftigelsesministeriet argumentation omkring, at små og mellemstore kommuner er bedre til at arbejdsmarkedsintegrere end de store kommuner (Beskæftigelsesministeriet, 2003: 126). På baggrund af alle analyserne vurderes gyldigheden af Nannestads resultater. Resultaterne af analyserne ses herunder for årene 2006, 2007 og Tabel 9. Strukturelle variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Nannestads model Opholdsvarighed Landsdel arb.løshed Kommunestørrelse Besk.frekvens Koef. z Sig. Koef. z Sig. Koef. z Sig. Koef. z Sig. Tilvandring 2,09 2,31 0,02 1,65 2,14 0,04 1,12 1,43 0,16 1,16 1,41 0,16 %Somalia -0,32-2,80 0,01-0,27-2,60 0,01-0,24-2,27 0,03-0,09-0,80 0,42 %Libanon -0,45-4,21 0,00-0,59-5,79 0,00-0,66-6,31 0,00-0,60 5,84 0,00 Komm.arb -2,11-4,82 0,00-2,25-6,53 0,00 Indv.tyngde 0,20 1,20 0,23 Gns.oph.var 1,56 4,60 0,00 1,13 3,40 0,00 1,31 4,06 0,00 Landsdel.arb -2,79-6,22 0,00-1,97-3,94 0,00 Små komm. 3,26 2,14 0,04 Mel. komm. 2,89 7,00 0,00 Konstant 45,61 26,69 0,00 31,05 9,18 0,00 38,35 10,33 0,00 30,42 7,00 0,00 Justeret R 2 0,52 0,60 0,59 0,63 Tabel 10. Strukturelle variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Nannestads model Opholdsvarighed Landsdel arb.løshed Kommunestørrelse Besk.frekvens Koef. z Sig. Koef. z Sig. Koef. z Sig. Koef. z Sig. Tilvandring 1,06 1,43 0,16 1,20 1,95 0,06 1,12 0,69 0,49 0,41 0,48 0,57 %Somalia -0,27-2,30 0,02-0,28-2,74 0,01-0,24-2,90 0,01-0,14-1,07 0,29 %Libanon -0,47-4,30 0,00-0,61-5,99 0,00-0,66-6,04 0,00-0,60-5,36 0,00 Komm.arb -3,11-6,11 0,00-2,62-7,82 0,00 Indv.tyngde 0,50 2,75 0,01 Gns.oph.var 1,74 5,61 0,00 1,13 4,23 0,00 1,47 4,55 0,00 Landsdel.arb -2,79-6,16 0,00-1,69-3,04 0,00 Små komm. 3,55 2,02 0,05 Mel. komm. 2,86 2,55 0,01 Konstant 48,24 34,60 0,00 30,19 9,40 0,00 35,33 9,87 0,00 28,85 6,77 0,00 Justeret R 2 0,53 0,63 0,56 0,58 Tabel 11. Strukturelle variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Nannestads model Opholdsvarighed Landsdel arb.løshed Kommunestørrelse Besk.frekvens Koef. z Sig. Koef. z Sig. Koef. z Sig. Koef. z Sig. Tilvandring 0,69 0,99 0,33 0,77 1,43 0,16 0,29 0,52 0,60 0,07 0,12 0,91 %Somalia -0,35-2,68 0,01-0,37-3,43 0,00-0,37-3,30 0,00-0,01-1,44 0,15 %Libanon -0,51-4,10 0,00-0,71-6,51 0,00-0,77-6,67 0,00-0,69-5,90 0,00 Komm.arb -3,65-4,69 0,00-2,92-6,24 0,00 0,00 Indv.tyngde 0,56 2,54 0,01 Gns.oph.var 2,07 6,70 0,00 1,77 5,65 0,00 1,82 5,96 0,00 Landsdel.arb -2,93-5,45-1,70-2,42 0,02 Små komm. 4,40 2,56 0,01 Mel. komm. 2,66 2,38 0,02 Konstant 48,03 33,19 0,00 26,72 8,34 0,00 30,82 9,00 0,00 25,29 6,42 0,00 Justeret R 2 0,47 0,62 0,59 0,62 61

62 Model Nannestad for år 2006, 2007 og 2008 Tværsnitsanalysernes udgangspunkt er en model for hvert af årene 2006, 2007 og 2008, der inkluderer strukturelle variable så lig med de af Nannestad benyttede variable som muligt. Resultaterne er rapporteret i tabellerne 9, 10 og 11 i kolonnen ved navn Nannestads model. Resultaterne af disse tre analyser vil i det nedenstående blive gennemgået kronologisk, og der vil hovedsagligt blive lagt vægt på de variable, hvis effekt skiller sig ud fra tidligere resultater eller forventede sammenhænge. I tværsnitsanalysen rapporteret i Nannestads model for år 2006 viser det sig modsat forventningen og modsat Nannestads resultater, at tilvandringens størrelse har en statistisk sikker positiv effekt, idet koefficienten til variablen er 2,09. Dermed stiger den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne med 2,09 procentpoint, hvis tilvandringens størrelse, opgjort som differencen mellem andelen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande og det samlede antal indbyggere i kommunen i henholdsvis år 1999 og år 2006, stiger med én. Altså har kommuner med en relativ stor tilvandring en større andel af flygtninge og indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse end kommuner med en lav tilvandring. Variablens effekt er dog insignifikant i år 2007 og Forklaringen bag det ændrede fortegn er formentlig en omvendt kausalitet, således at flygtningene og indvandrerne i år 2006 flytter til de kommuner, hvor de har en chance for at komme i beskæftigelse. Denne tendens har gjort sig gældende i USA, hvor en række studier har sporet en tendens til, at indvandrere bosætter sig efter mulighederne for beskæftigelse (Damm, 2002: 10f). Foruden den omvendte kausalitet kan denne ændring i fortegn potentielt også forklares ud fra en række stramninger i udlændingeloven og familiesammenføringsreglerne siden Disse stramninger har medført et markant skifte i tilvandringens størrelse og ikke mindst karakter. Fra 2001 til 2008 er nettotilvandringen faldet blandt indvandrere fra tredjelande fra cirka personer til cirka personer, hvilket svarer til et fald på 21 procent (Nilas, 2009: 4). Der er desuden sket et skifte med hensyn til det opholdsgrundlag, som flygtningene og indvandrerne fra tredjelande har. Antallet af personer med en asyl- eller familiesammenføringstilladelse er faldet markant siden I 2001 fik cirka personer en opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført. I 2008 var dette tal faldet til cirka personer, hvilket udgør et fald på 71 procent. Samtidig er antallet af personer med en opholdstilladelse til at arbejde eller studere steget markant. Samlet er der sket en stigning fra cirka personer i 2001 med en tilladelse til at arbejde eller studere til cirka personer i 2008, hvilket svarer til en firedobling (Nilas, 2009: 4). Derved kommer der færre 62

63 flygtninge og indvandrere fra tredjelande til landet, og de få ankomne er i langt højere grad end tidligere i beskæftigelse eller i uddannelse. Denne udvikling kan muligvis også forklare, hvorfor effekten af tilvandringens størrelse bliver insignifikant i de lignende modeller for år 2007 og år Variablene den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia og den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon viser sig som ventet at have statistisk sikre negative effekter på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Koefficienten til sammenhængen mellem den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia og den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne er på henholdsvis -0,32, -0,27 og -0,35 for år 2006, 2007 og Koefficienten til sammenhængen mellem den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon og den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne er på henholdsvis -0,45, -0,47 og -0,51 for år 2006, 2007 og Dermed gør det sig generelt gældende, at kommuner, hvori der bor mange libanesere og somaliere, har en lavere samlet beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande end kommuner, hvori der ikke bor så stor en andel af disse grupper. Denne negative sammenhæng var ventet grundet disse gruppers relativt lave uddannelsesniveau. Således havde 56 procent af indvandrerne med oprindelse i Somalia mellem 16 og 66 år med oplyst uddannelse per 1. januar 2003 en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens kun 12 procent havde en videregående uddannelse. Samme tendens gør sig gældende for indvandrerne med oprindelse i Libanon, hvor 62 procent af indvandrerne fra Libanon i 2003 havde en grundskole uddannelse som højest gennemførte uddannelse, mens 9 procent havde en videregående uddannelse (Lindhardt & Frølander, 2004: 5). Uddannelsesniveauet betyder ikke kun noget for gruppen af flygtninge og indvandrere. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsesfrekvensen gælder også for den øvrige del af befolkningen. En større del af de veluddannede indgår i arbejdsstyrken, og beskæftigelsesgraden stiger i takt med uddannelsesniveauet. Somaliere og libaneseres svagere tilknytning til arbejdsmarkedet kan derfor ikke ses uafhængigt af, at de samlet set har en svagere uddannelsesbaggrund end den øvrige befolkning (Dansk Arbejdsgiverforening, 2001: 9). Foruden det lave uddannelsesniveau blandt flygtninge og indvandrere med oprindelse i Somalia og Libanon er det væsentligt at bemærke, hvilket opholdsgrundlag de er her på. Opgjort 1. januar 2003 havde cirka 71 procent af flygtninge og indvandre med oprindelse i Somalia et opholdsgrundlag som flygtninge, hvilket også gjorde sig 63

64 gældende for cirka 50 procent af andelen med oprindelse i Libanon (Lindhardt & Frølander, 2004: 3). I og med at gruppen har en høj andel af personer med opholdsgrundlag som flygtninge, kan der være tale om psykiske traumer, der også vanskeliggør integration på arbejdsmarkedet (Dansk Flygtningehjælp, 2008: 4) Arbejdsløshedsprocenten i kommunen har også som ventet en statistisk sikker negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne med en koefficient på henholdsvis -2,11, -3,11 og -3,65 for årene 2006, 2007 og Der er dermed en klar tendens til, at en høj arbejdsløshedsprocent i kommunerne påvirker den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne negativt. Det stemmer godt overens med, at der blandt de dårligst rangerede kommuner med hensyn til arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere findes en uforholdsmæssig stor andel, som er udkantskommuner. Disse kommuner er traditionelt betegnet som vækstsvage, idet beskæftigelsesfrekvensen enten er konstant eller faldende (Christoffersen & Blix, 1998: 4). Indvandrertyngden viser sig i modellen for 2006 mod forventning at have en insignifikant sammenhæng med den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Sammenhængen mellem indvandrertyngden og den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i modellerne for 2007 og 2008 er dog statistisk sikker med koefficienter på 0,50 og 0,56. Altså har kommuner med en høj indvandrertyngde en større andel af flygtninge og indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse end kommuner med en lav indvandrertyngde i begge år. Der er ikke umiddelbart nogen logisk forklaring på, hvorfor variablen er insignifikant i 2006 og signifikant i 2007 og Modellen for 2006 er derfor testet for, hvorvidt multikollinearitet er til stede mellem de uafhængige variable via Variance Inflation Factor, men med en VIF værdi på 1,63 for den samlede model, kan der ikke argumenteres at være problemer hermed. VIF værdien anses først som værende problematisk høj, hvis denne er over ti (Rasch, 2007: 8). Variablen er operationaliseret som antallet af flygtninge og indvandrere fra tredjelande opgjort som en procentvis andel af indbyggere i den enkelte kommune i år Derved udgør år 2006 det mindste interval til 1999, hvilket muligvis forklarer den manglende signifikante effekt, idet effekten fra 1999 måske først kan måles i 2007 og Den positive sammenhæng mellem indvandrertyngden og den samlede beskæftigelsesfrekvens i 2007 og 2008 var forventet givet Nannestads resultater, og den indikerer, at allerede indvandrertunge kommuner i 1999 er bedre til at få flygtninge og indvandrere i 64

65 beskæftigelse i 2007 og At dette er tilfældet kan virke besynderligt, når eksempelvis den indvandrertunge kommune Århus befinder sig blandt de dårligste ti kommuner til at arbejdsmarkedsintegrere flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Der er dog i Århus en anden strukturel forklaring på dette, idet kommunen har en høj koncentration af flygtninge og indvandrere fra Somalia og Libanon, som umiddelbart er de sværeste at arbejdsmarkedsintegrere grundet deres lave uddannelsesniveau og eventuelle krigstraumer for de med opholdsgrundlag som flygtninge (Danmarks Statistik, 2009a: 1; Dansk Flygtningehjælp, 2008: 4). Variablen har alt i alt en lettere ustabil sammenhæng med den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Opsummerende opførte variablene tilvandringens størrelse og indvandrertyngden sig anderledes end forventet. Tilvandringen størrelse viste sig at have en positiv sammenhæng med den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne for år 2006, og sammenhængen viste sig at blive insignifikant for år 2007 og Effekten af indvandrertyngden viste sig for 2006 at være insignifikant, mens effekten for de resterende år var signifikant positiv som forventet. Men på trods af enkelte variables udsving i forhold til Nannestads model fra 1999, opnår de tre modeller for årene 2006, 2007 og 2008 at kunne forklare henholdsvis 52, 53 og 47 procent af variationen i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Nannestads oprindelige model med data fra år 1999 kunne forklare 56 procent af variationen i den afhængige variabel (Nannestad, 2004). Derved opnår modellerne med strukturelle variable så lig med Nannestads som muligt ikke helt den samme grad af statistisk forklaringskraft, men næsten. Modellerne optimeres i det følgende, idet der siden 1999 blandt andet er blevet nye data tilgængelige. Model opholdsvarighed for år 2006, 2007 og 2008 Som fremført i afsnittet omkring operationalisering af de uafhængige variable, kritiserer Rahbek i sit speciale fra 2008 Nannestads kategorisering af indvandrertyngden som værende en strukturel variabel. Nannestad argumenterer for, at indvandrertyngden er en proxy for en anden strukturel variabel, nemlig den gennemsnitlige opholdsvarighed. Argumentet for, at indvandrertyngden er en proxy for den gennemsnitlige opholdsvarighed, følger af, at nytilkomne indvandrere i allerede indvandrertunge kommuner ikke vil sænke den gennemsnitlige opholdsvarighed så meget som i kommuner, der ikke har haft indvandrere ret længe. Derved har indvandrertunge kommuner længere gennemsnitlig opholdsvarighed og derfor øget arbejdsmarkedsintegration, hvorfor indvandrertyngden kan argumenteres at være en proxy for den gennemsnitlige opholdsvarighed 65

66 Samlet beskæftigelsesfrekvens (Nannestad, 2004: 168). Argumentationen hviler på, at den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne stiger med den gennemsnitlige opholdsvarighed. Dette er tilfældet og er illustreret i nedenstående figur 7. Figur 7. Beskæftigelsesfrekvens og opholdsvarighed blandt flygtninge og indvandrere i år 2006 til 2008 Sammenhængen mellem beskæftigelsesfrekvensen og opholdsvarighed år 3-5 år 5-10 år 10 - år Uoplyst Opholdsvarighed Kilde: (Danmarks Statistik, 2009) Det kan læses af ovenstående figur 7, at langt størstedelen af flygtningene og indvandrerne, der er i beskæftigelse, befinder sig i kategorien mere end ti år. Faktisk befinder hele 54,1 procent af flygtningene og indvandrerne fra tredjelande sig i denne kategori i 2006, 57,7 procent i 2007 og 60,5 procent i Derved er der en tydelig tendens til, at jo længere tid en flygtning eller indvandrer fra tredjelande har været i landet, desto større chance er der for, at vedkommende er i beskæftigelse. Dette underbygges også i flere undersøgelse blandt andre den udført af Annemette Lindhardt og Amy Frølander i 2004 (Lindhardt & Frølander, 2004: 27f). Rahbek argumenterer for, at indvandrertyngden i 1993 er en politisk variabel ved at pointere en række udfordringer til Nannestads argumentation. Hun argumenterer for, at Nannestad ignorerer, hvilke mekanismer, der gør, at den gennemsnitlige opholdsvarighed har en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Blandt disse mekanismer nævner hun forhold hos den enkelte flygtning eller indvandrer, der ændrer sig med den gennemsnitlige opholdsvarighed og dermed øger mulighederne for arbejdsmarkedsintegration. Blandt disse mekanismer er en bedre sprog- eller kulturforståelse. Foruden sprog- og kulturforståelse nævner hun også den politiske mekanisme, at den enkelte kommune med en stor koncentration af flygtninge og indvandrere har haft stærkere motivation til at implementere en række tiltag for at hjælpe disse grupper i beskæftigelse, hvorfor 66

67 indvandrertyngden korrelerer positivt med den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Rahbeks kritik bliver aktuel i dette speciale, idet indvandrertyngden præcis som i Nannestads oprindelige model fra 1999 korrelerer positivt med den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i modellen for år 2007 og Uenigheden om variablens karakter kan på baggrund af nye tilgængelige data for den gennemsnitlige opholdsvarighed afgøres. Hvis Nannestads fortolkning af variablen indvandrertyngden som værende en proxy for gennemsnitlig opholdsvarighed er korrekt, må der eksistere en stærk korrelation mellem indvandrertyngden i 1999 og den gennemsnitlige opholdsvarighed i 2006, 2007 og Ved en korrelation af de to variable viser det sig rent faktisk, at der er en sammenhæng da Pearsons r på 0,73 i 2006, 0,69 i 2007 og 0,66 i Derved kan debatten afsluttes, da indvandrertyngden, jævnfør de høje Pearsons r korrelationer, godt kan argumenteres at fungere som en proxy for den gennemsnitlige opholdsvarighed. Da der for alle årene i perioden 2006 til 2008 findes data for den gennemsnitlige opholdsvarighed, erstatter denne indvandrertyngden i modellen fremover. Ved at erstatte indvandrertyngden med den gennemsnitlige opholdsvarighed øges modellernes statistiske forklaringskraft i alle årene i perioden 2006 til 2008 til at kunne forklare mellem procent af variationen i den afhængige variabel. Det er en stigning i modellen for år 2006 på otte procentpoint, 10 procentpoint for år 2007 samt 15 procentpoint for år Det tyder på, at den gennemsnitlige opholdsvarighed bliver en mere og mere væsentlig variabel i forklaringen af den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande i perioden 2006 til 2008 på tværs af kommunerne. Altså bliver det i perioden af mere afgørende betydning, hvor længe den enkelte flygtning eller indvandrer har været i landet for vedkommendes arbejdsmarkedsintegration. Inddragelsen af den gennemsnitlige opholdsvarighed ændrer kun marginalt på koefficienterne til de i forvejen inkluderede strukturelle variable i de tre modeller for perioden 2006 til 2008, hvorfor inddragelsen ikke ændrer ved fortolkningen af disse. Effekten af variablen tilvandringens størrelse svinger stadig i de tre modeller. Variablen har en signifikant positiv effekt i år 2006, men effekten er insignifikant i år 2007 og Herved bidrager tilvandringens størrelse ikke til at forklare den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i år 2007 og Den signifikante positive effekt skyldes formentlig, at der er tale om en omvendt kausalitet, hvormed flygtninge og indvandrere flytter efter 67

68 mulighederne for beskæftigelse. Variablens effekt var også i den forrige model insignifikant i år 2007 og Dette er muligvis en tilfældighed, eller også kan ændringen måske tilskrives det faktum, at der med stramningerne i udlændingeloven kommer færre flygtninge og indvandrere fra tredjelande til landet, og de få ankomne i langt højere grad end tidligere er i beskæftigelse eller i uddannelse. Således har sammensætningen blandt nytilkomne flygtninge og indvandrere ændret sig fra arbejdssvage til arbejdsstærke grupper (Nilas, 2009: 5). Ved kontrol for alle de andre strukturelle variable er koefficienten til den gennemsnitlige opholdsvarighed i analyserne 1,56 i 2006, 1,74 i 2007 og 2,07 i 2008, hvorved den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne øges med henholdsvis 1,56, 1,74 og 2,07 procentpoint, hvis den gennemsnitlige opholdsvarighed øges med et år. Altså har kommuner med en relativ høj gennemsnitlig opholdsvarighed blandt kommunens flygtninge og indvandrere fra tredjelande en større andel af flygtninge og indvandrere i beskæftigelse end kommuner med en relativ lav gennemsnitlig opholdsvarighed. Tallene for den gennemsnitlige opholdsvarighed var ikke tilgængelige i 1999, hvorfor denne variabel ikke kunne være inddraget i Nannestads analyse. Data er imidlertid tilgængelige for år 2006 til Det har vist sig i det ovenstående, at den gennemsnitlige opholdsvarighed rent faktisk kan siges at udgøre en proxy for indvandrertyngden, og den gennemsnitlige opholdsvarighed forbedrer modellen igennem den øgede forklaringskraft, hvorfor denne variabel permanent erstatter indvandrertyngden. Model arbejdsløshedsprocenten i landsdel for år 2006, 2007 og 2008 I den tredje tværsnitsanalyse justeres modellen endnu en gang således, at den inkluderer den uafhængige variabel arbejdsløshedsprocenten i landsdelen frem for variablen arbejdsløshedsprocenten i kommunen. Denne justering sker på baggrund af, at det kan argumenteres, at arbejdsløshedsprocenten i de enkelte kommuner til dels er en politisk variabel, da den enkelte kommunes politiske initiativer potentielt vil kunne påvirke denne procentsats positivt og negativt. Ved inddragelsen af arbejdsløshedsprocenten i landsdelen i stedet for arbejdsløshedsprocenten i kommunen mister modellen dog i alle tre år noget af sin forklaringskraft, idet den statistiske forklaringskraft falder mellem 1-7 procentpoint for de tre modeller. Dermed kan modellen for år 2006 forklare 59 procent af variationen i den afhængige variabel, 56 procent i år 2007 og 59 procent i år Dette skyldes muligvis, at der er mindre variation tilknyttet variablen arbejdsløshedsprocenten i landsdelen grundet det faktum, at 68

69 kommunerne slås sammen til større enheder (landsdele). At der er mindre variation kan illustreres ved, at alle landsdele fra oktober 2006 til januar 2007 oplever stigende arbejdsløshed, mens der i samme periode er flere kommuner med en faldende arbejdsløshedsprocent heriblandt Århus og Ålborg kommune. Derved forenkler variablen arbejdsløshedsprocenten i landsdelen virkeligheden, hvorved variablen heller ikke forklarer så meget af variationen i de tre år i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Til gengæld kan variablen ikke på samme måde påvirkes af den enkelte kommunes politiske initiativer, hvorfor variablen på trods af modellens lavere statistiske forklaringskraft bibeholdes i modellen. Inddragelsen af arbejdsløshedsprocenten i landsdelen i stedet for arbejdsløshedsprocenten i kommunen ændrer kun marginalt ved de fleste koefficienter til de inkluderede strukturelle variable, hvorfor fortolkningen af disse variables effekt forbliver den samme. Dog viser koefficienten til tilvandringens størrelse sig nu at være insignifikant også i år Variablens effekt har i de foregående modeller kun været insignifikant for år 2007 og Der er testet for multikollinearitet, som ikke kan vises at være til stede, idet der findes meget lave VIF værdier både for variablen, men også for modellen som helhed. At effekten af tilvandringens størrelse pludselig er insignifikant for alle årene er interessant, da det afviger fra Nannestads resultater i 1999, hvor tilvandringens størrelse var statistisk signifikant på trods af kontrol for de andre strukturelle variable med en koefficient på -0,14. Derved er variablens selvstændige forklaringskraft i perioden mellem 1999 til 2006 forsvundet, hvilket som tidligere beskrevet kan skyldes, at tilvandringsmønstret er ændret eller en potentiel omvendt kausalitet, så indvandrerne flytter til kommuner med beskæftigelseschancer. Arbejdsløshedsprocenten i landsdelen har i modellerne en signifikant negativ effekt med en koefficient på henholdsvis -2,79, -2,79 og -2,93, hvilket betyder, at kommuner placeret i en landsdel, hvor arbejdsløshedsprocenten stiger med en, oplever, at den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt kommunens flygtninge og indvandrere fra tredjelande falder med 2,79, 2,79 og 2,93 procentpoint i årene 2006, 2007 og Altså er kommuner placeret i en landsdel med høj arbejdsløshedsprocent væsentligt ringere stillet i forhold til succes med arbejdsmarkedsintegration end kommuner placeret i landsdele med en lav arbejdsløshed. Variablen arbejdsløshedsprocenten i kommunen havde også en negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere på tværs af kommunerne, og 69

70 koefficienterne er nogenlunde lige så høje som for arbejdsløshedsprocenten i kommunen. Hermed bibeholdes variablen i modellen på trods af modellens mindskede forklaringskraft, da arbejdsløshedsprocenten i landsdelen ikke er direkte påvirkelig af kommunerne, hvorfor den ikke på samme måde kan argumenteres at være politisk betinget. Model kommunestørrelse for år 2006, 2007 og 2008 Den fjerde og sidste tværsnitsanalyse med strukturelle variable udvikler endnu en gang modellen ved at inkludere variablene små kommuner og mellemstore kommuner grundet Beskæftigelsesministeriets argumentation omkring, at små kommuner er bedre til at arbejdsmarkedsintegrere end de store kommuner. Det er de grundet, at de mindste og mellemstore kommuner med op til indbyggere gennemsnitligt har færrest indvandrere, som har modtaget passiv forsørgelse mindst et år i træk (Beskæftigelsesministeriet, 2003: 126). Ved at inddrage de to variable små kommuner og mellemstore kommuner stiger modellernes statistiske forklaringskraft, således at den endelige model med strukturelle variable kan forklare henholdsvis 63, 58 og 62 procent af variationen i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i årene 2006, 2007 og Variablene små kommuner og mellemstore kommuner øger således modellernes statistiske forklaringskraft med mellem 2-4 procentpoint, hvilket retfærdiggør deres inddragelse. Jævnfør afsnittet med operationaliseringerne af variablene kan der argumenteres for, at den enkelte kommunes størrelse bør betragtes som en politisk variabel, idet de store kommuner oftest er socialdemokratisk ledede, og det i Nannestads undersøgelse med data fra 1999 har vist sig, at ikke-socialdemokratisk ledede kommuner er bedre til at arbejdsmarkedsintegrere (Nannestad, 2004). Omvendt er et stærkt argument for at bibeholde den enkelte kommunes størrelse som strukturel variabel, at større kommuner tiltrækker arbejdssvage indvandrere, hvorfor de store kommuner har større problemer med at arbejdsmarkedsintegrere end små og mellemstore kommuner. Hvorvidt variablene bør betragtes som værende af strukturel eller politisk karakter testes i analysen ved at se på, hvad der sker med effekten af den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia og den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne ved inddragelsen af små kommuner og mellemstore kommuner. Effekten af den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon opgjort som procentdelen af ikke vestlige indvandrere i den enkelte kommune per 1. januar 2006, 2007 og 2008 er ved inddragelsen af de to variable, der dækker over kommunestørrelsen, stadig signifikant negativ i alle tre år, hvilket 70

71 taler for små kommuner og mellemstore kommuner som værende politiske variable. Omvendt mister variablen den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia sin signifikante effekt i alle årene ved inddragelsen af små kommuner og mellemstore kommuner. Derved kan det argumenteres, at der er en smule multikollinearitet til stede, hvorved to eller flere variable måler det samme. Altså kan det argumenteres, at små kommuner og mellemstore kommuner opsnapper noget af effekten af variablen den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia. Dette bliver tydeligt, når variablene små kommuner og den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia korreleres, fordi de korrelerer med en koefficient på -0,15 for år 2006, -0,21 for år 2007 og -0,21 for år Argumentet er derved, at kommunestørrelse som variabel opfanger noget af arbejdsmarkedssvagheden, idet de store kommuner tiltrækker overproportionalt mange arbejdssvage personer, hvorfor de små og mellemstore kommuner er bedre til at arbejdsmarkedsintegrere. Derfor kan variablen alt i alt argumenteres at være strukturel og ikke politisk af karakter, hvorfor den forbliver i den endelige model. Modellen som sådan lider ikke af multikollinearitet med en gennemsnitlig VIF værdi på 1,63-1,89 for de tre år, og VIF værdierne for små kommuner, mellemstore kommuner og den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon overstiger på intet tidspunkt 2,95, hvorfor multikollinearitet ikke udgør et problem. Ved inklusionen af små kommuner og mellemstore kommuner ændres altså sammenhængene mellem den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia og den afhængige variabel til at være insignifikant. Effekten af tilvandringens størrelse er på tværs af alle år stadig insignifikant, hvorfor tolkningen af denne forbliver uændret. Effekten af den gennemsnitlige opholdsvarighed og arbejdsløshedsprocenten i landsdelen er næsten uændrede på tværs af de tre år, hvorfor tolkningen af disse variables effekt også forbliver den samme. Små kommuners lineære sammenhæng med den afhængige variabel har som forventet en positiv koefficient på henholdsvis 3,26, 3,55 og 4,40 for årene 2006, 2007 og 2008, mens mellemstore kommuner har en positiv koefficient på henholdsvis 2,89, 2,86 og 2,66 for samme periode fra 2006 til Den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande er derfor i små kommuner i de tre år henholdsvis 3,26, 3,55 og 4,40 procentpoint højere end i de store kommuner, mens beskæftigelsesfrekvensen i mellemstore kommuner er henholdsvis 2,89, 2,86 og 2,66 højere end i de store. Disse fundne sammenhænge er ret interessante, da de er stik imod strukturreformens rationale. Reformen var baseret på et rationale indeholdende to hovedelementer. Det ene element var en forventning om stordriftsfordele, det vil 71

72 sige om muligheder for effektivisering på kommunalt plan. Det andet element var forventningen om større faglig bæredygtighed i større kommunale enheder, hvilket burde medføre muligheder for kvalitetsforbedringer i kommunernes opgavevaretagelse (Nannestad, 2007). Disse fordele er dog ikke umiddelbart opnået på integrationsområdet endnu. Samlet set bidrager variablene mellemstore kommuner og små kommuner til modellens forklaringskraft, hvorfor disse bibeholdes i modellen Delkonklusion vedrørende strukturelles variables effekt Opsummerende er der konstrueret fire forskellige modeller for hvert af de tre år fra 2006 til Den første model er Nannestads model med strukturelle variable så tæt på de af Nannestad benyttede som muligt. De andre modeller videreudvikler denne model ud fra nye tilgængelige data og nye forskningsmæssige bidrag på området. I den anden model kaldet model opholdsvarighed er Nannestads oprindelige variabel indvandrertyngden udskiftet med den gennemsnitlige opholdsvarighed, hvilket blandt andet gav modellen en bedre statistisk forklaringskraft. Desuden indikerede Nannestad allerede i artiklen fra 2004, at indvandrertyngden kunne være en proxy for opholdsvarigheden, men der manglede data til at verificere, om dette gjorde sig gældende. Det er med denne analyse verificeret. Variablen kan antages at være strukturel af karakter, hvorfor Rahbeks kritik af Nannestads artikel fra 2004 kan afvises. Model arbejdsløshedsprocenten i landsdelen konstrueres på baggrund af en potentiel kritik af Nannestads undersøgelse fra Nannestad benytter variablen arbejdsløshedsprocenten i kommunen som en strukturel variabel, men potentielt kan denne variabel påvirkes politisk, hvorfor variablen i modellen blev erstattet af arbejdsløshedsprocenten i landsdelen, der i højere grad kan antages at være af ren strukturel karakter. Inddragelsen af denne variabel sænkede dog den samlede statistiske forklaringskraft i modellen, men variablen er bibeholdt i modellen grundet arbejdsløshedsprocenten i kommunens potentielle politiske karakter. Den fjerde model kaldet model kommunestørrelse eller den endelige model udbygger de foregående modeller ved at inkludere variablene små kommuner og mellemstore kommuner, hvilket igen bidrager til modellens samlede statistiske forklaringskraft. Samlet set ændredes der på modellen, men ikke desto mindre kan de strukturelle variable tilsammen stadig forklare omkring 60 procent af variationen i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne, hvilket ikke efterlader meget rum til de politiske variables bidrag til at forklare forskellene mellem kommunernes succes med arbejdsmarkedsintegration. 72

73 I det følgende vil også de politiske variable blive inkluderet i den endelige model for at teste gyldigheden af Nannestads konklusion om, at man kun i mindre grad kan tolke de store forskelle på tværs af kommunerne som udtryk for, hvor gode kommunerne er til at varetage integrationsopgaven, fordi en sådan tolkning overvurderer kommunalpolitiks betydning for arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere Strukturelle og politiske variables effekt på arbejdsmarkedsintegration Perioden fra år 1999, hvor Nannestads data er fra, til år 2006 har været præget af en lang række politiske tiltag rettet mod arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Af denne årsag bærer nedenstående tværsnitsanalyser med både strukturelle og politiske variable præg af flere nytilkomne variable i forhold til de, der oprindeligt var inkluderede i Nannestads analyse (Nannestad, 2004). Det er dog stadig interessant, hvor meget de politiske variable bidrager med i forhold til at forklare variationen i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i årene 2006, 2007 og Modellen med både strukturelle og politiske variable består af syv strukturelle og otte/ni politiske variable, idet virksomhedsrettede jobkonsulenter som projekt ikke fandtes i 2006, hvorfor denne variabel kun indgår i analyserne for år 2007 og Resultaterne af tværsnitsanalyserne for årene 2006, 2007 og 2008 er rapporteret i tabellerne 12, 13 og 14 nedenfor. Tabel 12. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Beskæftigelsesfrekvens Koef. z Sig. Tilvandring 0,01 0,01 0,99 % Somalia -0,06-0,54 0,59 % Libanon -0,56-5,87 0,00 Gennemsnitlig opholdsvarighed 1,41 3,39 0,00 Arbejdsløshed i landsdelen -1,09-2,14 0,04 Små kommuner 1,68 1,10 0,28 Mellemstore kommuner 0,76 0,74 0,46 Socialdemokratisk borgmester 2,17 0,71 0,48 Ikke-socialdemokratisk borgmester 1,57 0,51 0,61 Procentdel stemmer på DF & Z 0,45 2,73 0,01 % opstillede flygtninge og indvandrere ved kommunalvalget 0,03 0,12 0,90 % flygtninge og indvandrere i kommunalbestyrelse 0,04 0,38 0,70 Udgifter aktivering -0,002-3,29 0,00 Integrationsråd -0,96-1,11 0,27 Difference i % arbejdsløse i landsdelen & kommunen 0,19 0,45 0,65 Konstant 28,96 5,38 0,00 Justeret R 2 0,71 73

74 Tabel 13. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Beskæftigelsesfrekvens Koef. z Sig. Tilvandring -0,74-0,93 0,35 % Somalia -0,01-0,07 0,94 % Libanon -0,57-5,44 0,00 Gennemsnitlig opholdsvarighed 1,45 3,59 0,00 Arbejdsløshed i landsdelen -1,25-2,19 0,03 Små kommuner 4,09 2,43 0,02 Mellemstore kommuner 1,47 1,31 0,19 Socialdemokratisk borgmester 1,02 0,33 0,75 Ikke-socialdemokratisk borgmester 0,61 0,19 0,85 Procentdel stemmer på DF & Z 0,55 3,29 0,00 % opstillede flygtninge og indvandrere ved kommunalvalget 0,21 0,70 0,49 % flygtninge og indvandrere i kommunalbestyrelse -0,04-0,39 0,70 Udgifter aktivering -0,002-2,24 0,03 Virksomhedsrettede jobkonsulenter 0,21 0,17 0,86 Integrationsråd 0,89 0,96 0,34 Difference i % arbejdsløse i landsdelen & kommunen 1,41 2,21 0,03 Konstant 27,10 5,04 0,00 Justeret R 2 0,68 Tabel 14. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Beskæftigelsesfrekvens Koef. z Sig. Tilvandring 0,01 0,02 0,99 % Somalia -0,14-1,05 0,30 % Libanon -0,61-5,20 0,00 Gennemsnitlig opholdsvarighed 2,20 5,65 0,00 Arbejdsløshed i landsdelen -1,42-1,76 0,08 Små kommuner 5,86 3,20 0,00 Mellemstore kommuner 2,48 2,04 0,05 Socialdemokratisk borgmester 0,73 0,22 0,83 Ikke-socialdemokratisk Borgmester 0,01 0,00 0,99 Procentdel stemmer på DF & Z -0,00-0,62 0,54 % opstillede flygtninge og indvandrere ved kommunalvalget i 05 0,32 1,01 0,31 % flygtninge og indvandrere i kommunalbestyrelse -0,10-0,90 0,37 Udgifter aktivering -0,001-1,71 0,09 Virksomhedsrettede jobkonsulenter 0,25 0,19 0,85 Integrationsråd 0,81 0,80 0,43 Difference i % arbejdsløse i landsdelen & kommunen 2,25 2,04 0,05 Konstant 21,37 3,86 0,00 Justeret R 2 0,67 Ved inklusionen af de politiske variable i modellen viser det sig, at der er alvorlige problemer med multikollinearitet med to af de politiske variable. Det gælder for variablene socialdemokratisk borgmester og ikke-socialdemokratisk borgmester. VIF testen for de tre modeller er rapporteret herunder i tabel

75 Tabel 15. VIF værdier for de strukturelle og politiske variable i år 2006, 2007 og 2008 VIF % Somalia 2,37 2,45 2,51 % Libanon 1,98 1,79 1,91 Gennemsnitlig opholdsvarighed 2,58 2,50 2,77 Arbejdsløshed i landsdelen 1,98 2,64 2,94 Små kommuner 1,88 2,22 2,31 Mellemstore kommuner 3,33 3,77 3,88 Socialdemokratisk borgmester 26,12 25,90 26,04 Ikke-socialdemokratisk borgmester 26,20 25,85 25,87 Procentdel stemmer på DF & Z 1,91 1,91 1,22 % opstillede flygtninge og indvandrere ved kommunalvalget i 05 5,07 5,96 5,56 % flygtninge og indvandrere i kommunalbestyrelsen 5,05 5,45 5,41 Udgifter aktivering 3,44 4,29 3,59 Virksomhedsrettede jobkonsulenter 3,74 4,00 Difference i % arbejdsløse i landsdelen & kommunen 1,87 2,17 2,82 Gennemsnitlig VIF værdi for modellen 6,17 6,15 6,13 I ovenstående tabel 15 ses det, at VIF værdien for kommuner med en socialdemokratisk borgmester og kommuner med en ikke-socialdemokratisk borgmester er mellem 25,90 til 26,12, hvorfor der er alvorlige problemer med multikollinearitet. Hvis de to variable korreleres, viser det sig også, at de korrelerer med en koefficient på -0,9 for alle tre år, hvilket er udtryk for, at der er en stærk sammenhæng mellem de to. Resultatet er om end problematisk for modellerne utrolig interessant set i lyset af politics matter tankegangen, da det ifølge teorien burde gøre en forskel, om den enkelte kommunes siddende borgmester er socialdemokrat eller ikke-socialdemokrat (Blais m.fl, 1993: 40). Det gør dog i denne analyse umiddelbart ingen forskel, hvorved partifarve på baggrund af ovenstående analyser ikke kan argumenteres at have betydning for arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere. Resultatet er også anderledes end Nannestads, da han finder, at stabile ikke-socialdemokratiske kommuner har en signifikant positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens (Nannestad, 2004). Dog bør det bemærkes, at variablene i Nannestads analyse er baseret på data fra mere end ét kommunalvalg, hvorfor partifarve kunne kategoriseres som værende enten stabil eller ustabil. Således er variablene typisk operationaliseret i politics matter undersøgelser, hvilket kan være årsagen til multikollinearitet i denne analyse, idet variablene baseres på én enkelt valgperiode (Sharpe & Newton, 1984: 196). Grundet strukturreformen er det i denne analyse ikke muligt at benytte data fra tidligere kommunalvalg, og der er endnu ikke tilgængelige data fra det nylige valg, hvorfor det ikke er muligt at opgøre variablen på lignende måde. På baggrund af de alvorlige problemer med de to variable er analysen gennemført igen hvor først den ene variabel undlades og derefter den anden, for derved at vurdere, om der sker store 75

76 ændringer i modellen ved at udelade den enkelte variabel og for at vurdere, hvilket udtag der bidrager bedst til modellens statistiske forklaringskraft. Det viser sig, at modellens statistiske forklaringskraft øges mest ved at ekskludere ikke-socialdemokratiske borgmester, og desuden ændrer koefficienterne til de andre variables effekt sig ikke betydeligt, hvorfor dette valg er foretaget og rapporteret i nedenstående tabel 16, 17 og 18. Tabel 16. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Beskæftigelsesfrekvens Koef. z Sig. Tilvandring 0,04 0,04 0,97 % Somalia -0,06-0,50 0,62 % Libanon -0,56-5,91 0,00 Gennemsnitlig opholdsvarighed 1,44 3,48 0,00 Arbejdsløshed i landsdelen -1,12-2,23 0,03 Små kommuner 1,64 1,08 0,28 Mellemstore kommuner 0,70 0,69 0,49 Socialdemokratisk borgmester 0,66 0,89 0,37 Procentdel stemmer på DF & Z 0,45 2,76 0,01 % opstillede flygtninge og indvandrere ved kommunalvalget i 05 0,03 0,12 0,90 % flygtninge og indvandrere i kommunalbestyrelsen 0,04 0,36 0,70 Udgifter aktivering -0,002-3,35 0,00 Integrationsråd -0,93-1,09 0,28 Difference i % arbejdsløse i landsdelen & kommunen 0,21 0,49 0,63 Konstant 30,41 6,71 0,00 Justeret R 2 0,72 Tabel 17. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Beskæftigelsesfrekvens Koef. z Sig. Tilvandring -0,73-0,93 0,35 % Somalia -0,01-0,07 0,95 % Libanon -0,57-5,48 0,00 Gennemsnitlig opholdsvarighed 1,46 3,66 0,00 Arbejdsløshed i landsdelen -1,26-2,22 0,03 Små kommuner 4,08 2,44 0,02 Mellemstore kommuner 1,45 1,31 0,19 Socialdemokratisk borgmester 0,43 0,57 0,57 Procentdel stemmer på DF & Z 0,55 3,31 0,00 % opstillede flygtninge og indvandrere ved kommunalvalget 0,21 0,70 0,49 % flygtninge og indvandrere i kommunalbestyrelsen -0,05-0,40 0,70 Udgifter aktivering -0,002-2,30 0,02 Virksomhedsrettede jobkonsulenter 0,22 0,19 0,85 Integrationsråd 0,89 0,96 0,34 Difference i % arbejdsløse i landsdelen & kommunen 1,42 2,25 0,03 Konstant 27,65 6,06 0,00 Justeret R 2 0,69 76

77 Tabel 18. Strukturelle og politiske variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år Beskæftigelsesfrekvens Koef. z Sig. Tilvandring 0,01 0,02 0,99 % Somalia -0,14-1,06 0,30 % Libanon -0,61-5,23 0,00 Gennemsnitlig opholdsvarighed 2,20 5,70 0,00 Arbejdsløshed i landsdelen -1,42-1,78 0,08 Små kommuner 5,86 3,23 0,00 Mellemstore kommuner 2,48 2,06 0,04 Socialdemokratisk borgmester 0,72 0,95 0,34 Procentdel stemmer på DF & Z -0,00-0,62 0,54 % opstillede flygtninge og indvandrere ved kommunalvalget i 05 0,32 1,02 0,31 % flygtninge og indvandrere i kommunalbestyrelsen -0,10-0,90 0,37 Udgifter aktivering -0,001-1,72 0,09 Virksomhedsrettede jobkonsulenter 0,25 0,20 0,85 Integrationsråd 0,81 0,81 0,42 Difference i % arbejdsløse i landsdelen & kommunen 2,25 2,07 0,04 Konstant 21,38 4,73 0,00 Justeret R 2 0,72 Efter at have ekskluderet ikke-socialdemokratiske borgmester fra modellen er der ikke længere problemer med multikollinearitet i forhold til variablen socialdemokratisk borgmester, idet den i alle tre modeller har en VIF værdi på mellem 1,41 til 1,52, som er meget lavt. Modellerne som sådan lider heller ikke af multikollinearitet, idet de har en VIF værdi på cirka tre for alle årene. I det understående rapporteres eventuelle ændringer i de strukturelle variables effekt Ændringer i de strukturelle variables effekt ved inklusion af de politiske variable Overordnet resulterer inddragelsen af de politiske variable ikke i større ændringer i de strukturelle variables effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommuner i årene fra 2006 til 2008, hvorfor tolkningen af disse variables effekt overordnet forbliver den samme. Dog er der få undtagelser. Sammenhængen mellem tilvandringens størrelse og den afhængige variabel er fortsat insignifikant efter inddragelsen af de politiske variable. Det samme gør sig gældende for sammenhængen mellem den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia. Sammenhængen mellem den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon og den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne forbliver signifikant negativ i de tre år, hvormed denne variabel heller ikke ændrer sig ved tilføjelsen af de politiske variable. Effekten af den gennemsnitlige opholdsvarighed forbliver også fortsat signifikant og positiv i alle tre år ved inddragelsen af de politiske variable. 77

78 Sammenhængen mellem arbejdsløshedsprocenten i landsdelen og den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne forbliver signifikant negativ i år 2006 og Denne sammenhæng gjorde sig også gældende i de tidligere tværsnitsanalyser. Koefficienten til sammenhængen er på mellem -1,12 og -1,42, hvorfor den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne falder med henholdsvis 1,12 og 1,42 procentpoint, hvis arbejdsløshedsprocenten i landsdelen stiger med én procent. I 2008 er effekten af variablen dog pludselig insignifikant. Alle modellerne og variablene er testet for multikollinearitet, hvilket ikke kan argumenteres at være årsag til ændringen i signifikansniveauet. At effekten af arbejdsløshedsprocenten i landsdelen pludselig er insignifikant kan muligvis skyldes, at den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i 2008 ikke varierer med arbejdsløshedsprocenten i landsdelen, således at den stigende arbejdsløshed i landsdelene i perioden under den økonomiske krise, der tager sin begyndelse i 2007, ikke påvirker denne. Dette argument underbygges af, at flygtninge og indvandrere er de, der klarer den økonomiske krise bedst og er mindst ramt af den stigende ledighed. Faktisk viser tallene, at beskæftigelsen blandt indvandrere fra tredjelande er vokset med to procent i løbet af år Derimod voksede ledigheden blandt etniske danskere med hele 10 procent i samme periode. Denne udvikling skyldes formentlig, at flygtningene og indvandrerne bestrider jobs i ikke-kriseramte sektorer (Bræmer, 2009: 1). Variablene små kommuner og mellemstore kommuner viser sig i denne model at have en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i år Mellemstore kommuner har endvidere også en insignifikant effekt i 2007, hvor små kommuner har en signifikant positiv effekt på den afhængige variabel. Begge variable har en signifikant positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i år Koefficienterne til små kommuners sammenhæng med den samlede beskæftigelsesfrekvens er på 5,86, mens den er 2,48 til mellemstore kommuners sammenhæng med den afhængige variabel. Dermed øges den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne med hele 5,86 procentpoint givet, at kommunen er en lille og ikke en stor kommune, og hele 2,48 hvis kommunen er en mellemstor og ikke stor kommune. At de to kommunestørrelser svinger i signifikansniveau kan være en indikator for, at de to variable lider under multikollinearitet. Derfor er der testet for dette, men ændringerne i 78

79 signifikansniveauet kan ikke tillægges multikollinearitet, idet VIF værdierne er meget lave. Dermed kan ændringerne i signifikansniveauet ikke umiddelbart forklares, idet sammenhængen mellem små kommuner og den samlede beskæftigelsesfrekvens i tværsnitsanalyserne med kun strukturelle variable var signifikante i alle tre år. Det samme gjorde sig gældende for sammenhængen mellem mellemstore kommuner og den samlede beskæftigelsesfrekvens. Opsummerende medfører inddragelsen af de politiske variable i modellen enkelte ændringer blandt de strukturelle variable, idet effekten af arbejdsløshedsprocenten i landsdelen på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne viser sig insignifikant i Små kommuner og mellemstore kommuner har begge insignifikante effekter på den afhængige variabel i 2006, og mellemstore kommuner har også en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i I det følgende gennemgås sammenhængene mellem de politiske variable og den afhængige variabel De politiske variables effekt på arbejdsmarkedsintegration i år 2006, 2007 og 2008 Inklusionen af de politiske variable i modellen skal overordnet afdække, hvorvidt politics matter i forhold til den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne, hvorved gyldigheden af Nannestads resultater kan testes. Variablen ikke-socialdemokratisk borgmester er ikke inkluderet i analysen, idet der var problemer med multikollinearitet mellem denne og variablen socialdemokratisk borgmester. Derfor blev ikke-socialdemokratisk borgmester udeladt af analysen, da udeladelsen ikke ændrede på koefficienterne til de andre sammenhænge. På trods af denne eksklusion har variablen socialdemokratisk borgmester stadig en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Denne manglende signifikante effekt kan muligvis skyldes, at variablen baserer sig på data fra blot ét kommunalvalg. Det har dog grundet strukturreformen ikke været muligt at gøre det anderledes. Stemmeandelen på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet viser sig at have en statistisk sikker positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i 2006 og Koefficienterne til sammenhængene er på 0,45 i 2006 og 0,55 i 2007, altså stiger beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne med henholdsvis 0,45 og 0,55 procentpoint, hvis stemmeprocenten på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet øges med en 79

80 procent. Dermed har kommuner med en høj stemmeandel på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet større succes med at arbejdsmarkedsintegrere flygtninge og indvandrere end kommuner, hvor stemmeandelen på disse to partier er lav. Denne sammenhæng var forventet givet Nannestads resultater, hvor der også er en positiv sammenhæng mellem de to variable (Nannestad, 2004). De signifikante sammenhænge indikerer, at partifarve alligevel gør en forskel for den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Det er interessant, at det jævnfør tidligere ikke gør en forskel, hvorvidt kommunerne er styret af en socialdemokratisk eller ikke-socialdemokratisk borgmester, men stemmeprocenten på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet har i 2006 og 2007 en signifikant forskel på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Så måske partier på de yderste fløje kan siges at gøre en forskel modsat partier på midten. Dog har stemmeandelen på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet i 2008 en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens, hvorfor partifarve ikke gør en forskel i dette år. Det er undersøgt, hvorvidt denne pludselige insignifikans skyldes multikollinearitet, men det er ikke tilfældet. Derfor skyldes insignifikansen muligvis en statistisk tilfældighed, idet der ikke er oplagte forklaringer på, hvorfor effekten af stemmeandelen på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet pludselig bliver insignifikant for netop dette år. De to variable andelen af kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge og indvandrerbaggrund og andelen af opstillede kandidater til kommunalvalget med flygtninge og indvandrerbaggrund viser sig begge at have en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i alle tre år. Det var forventet, at andelen af kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge eller indvandrerbaggrund ville korrelere negativt med den afhængige variabel. Forventningen baserede sig på Nannestads argumentation om, at kommuner, hvor flygtninge og indvandrerkandidater blev valgt ind, er karakteriseret ved stærke etniske netværk. Disse etniske netværker kan være med til at vanskeliggøre flygtninge og indvandreres integration på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt (Nannestad, 2004: 172) Dette er dog ikke tilfældet, idet variablen har en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens i alle tre år. Det kan dog ikke på baggrund af denne analyse helt udelukkes, at politisk deltagelse har en positiv effekt på den generelle integration af flygtninge og indvandrere. Eksempelvis finder Togeby positive effekter af politisk deltagelse på en bredere tilgang til integration end blot arbejdsmarkedsintegration (Togeby, 2002: 1ff). Således foreligger der en mulighed for, at politisk deltagelse ikke har en lige så høj effekt på 80

81 arbejdsmarkedsintegration som på integration generelt. Hvad angår variablen andelen af opstillede kandidater til kommunalvalget med flygtninge og indvandrerbaggrund, var det forventet, at denne ville korrelere positivt med den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Dette var forventet, idet ønsket fra partiernes side om en multietnisk profil var forventet at ville smitte af på integrationspolitikken, således at politics ville gøre en forskel for arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Dette er dog ikke umiddelbart tilfældet, hvorfor det tyder på, at partiernes kamp for en multietnisk valgliste ikke har en egentlig effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i perioden. Der testes for multikollinearitet grundet de to variables insignifikans, men der kan ikke argumenteres at være problemer hermed givet lave VIF værdier. Kommunernes udgifter til aktivering viser sig at have en statistisk signifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i 2006 og Mod forventningen er variablens effekt dog insignifikant i år Derforuden viser det sig mod forventningen, at koefficienten til sammenhængen i 2006 er på -0,002, hvilket også gør sig gældende i Altså falder den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande 0,002 procent, hvis kommunernes udgifter til aktivering stiger med en krone. Så hvis udgifterne til aktivering per indbygger stiger med 1000 kroner, falder den samlede beskæftigelsesfrekvens med 2 procent. Koefficienten er så lille, da udgifter er opgjort i kroner per indbygger i stedet for eksempelvis opgjort i tusinder. Det var forventet, at kommunernes udgifter til aktivering ville korrelere positivt med den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne, således at det gjorde en positiv forskel, at en kommune prioriterede aktivering højt. Dette var forventet på baggrund af Nannestads forventning om en træghed i effekten. Nannestads resultater påviste en negativ sammenhæng mellem kommunernes udgifter til aktivering og den samlede beskæftigelsesfrekvens. Dette forklarede han ud fra en træghed i effekten, idet en lav beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere før 1998 kan tænkes at have medført et højt udgiftsniveau i forbindelse med aktivering i 1998 og samtidig påvirke beskæftigelsesfrekvensen i 1999 negativt via en vis træghed i effekten, idet den positive effekt på tidspunktet endnu ikke var synlig (Nannestad, 2004). Det kan dog konstateres, at der ikke er tale om en træghed i effekten, men at kommunernes udgifter til aktivering simpelthen bare har en negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på 81

82 tværs af kommunerne. Dette kan dog skyldes, at der er tale om en omvendt kausalitet, sådan at de kommuner med høje udgifter til aktivering, også er de kommuner med flest problemer omkring arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere. Derforuden afhænger effekten af aktivering i høj grad af, hvordan midlerne benyttes. AKF har således tidligere identificeret, at visse aktiveringsformer virker bedre end andre både i forhold til arbejdsløse generelt, men også i forhold til aktivering af flygtninge og indvandrere. Dette gør sig blandt andet gældende med jobtræning i private virksomheder (Heinesen m.fl. 2004: 9ff). Men faktisk kan aktivering også i nogle tilfælde argumenteres at være penge ud af vinduet. Det konkluderer professor Michael Svarer fra Århus Universitet, der har evalueret et forsøg fra Arbejdsmarkedsstyrelsen igangsat i år 2008 i ni jobcentre, kaldet Alle i gang. I forsøget fik langtidsledige modtagere af kontanthjælp eller starthjælp en samtale i jobcentret hver uge i et halvt år. Det medførte, at de fik mere kommunal aktivering. Der kom dog ikke noget ud af den ugentlige kontakt andet end mere aktivering i kommunale projekter. De lediges selvforsørgelse steg ikke. Altså konkluderer han på baggrund af evalueringen, at aktivering af langvarigt ledige i kommunale projekter er spild af kommunens penge. Kommunen havde ekstra udgifter på kr. pr. deltager (Svarer og Rosholm, 2009: 70). I 2008 er effekt af udgifter til aktivering dog insignifikant. At effekten af kommunernes udgifter til aktivering er insignifikant i 2008, kan ikke en umiddelbart forklares, idet der ikke er foretaget store ændringer i udgiftsniveauerne eller i kravene til aktivering i denne periode. Tilstedeværelsen af virksomhedsrettede jobkonsulenter har en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i år 2007 og (Tiltaget eksisterede ikke i 2006). Det var forventet, at virksomhedsrettede jobkonsulenter ville have en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens grundet projektets fokus på netop at få flygtninge og indvandrere i beskæftigelse. At sammenhængen ikke er signifikant kan skyldes det faktum, at projektmidlerne i 2007 blev tildelt de kommuner, der har de største problemer med at arbejdsmarkedsintegrere flygtninge og indvandrere, heriblandt København, Århus, Odense, Ålborg, Brøndby, Ishøj osv. Altså havde deltagerne i projektet dårlige startforudsætninger (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2009). En anden begrundelse er, at der muligvis skal gå mere end to år, før der kan ses en egentlig effekt af et sådant projekt. Tilstedeværelsen af et integrationsråd i den enkelte kommune viser sig mod forventning at have en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge 82

83 og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i alle tre år. Det var forventet, at tilstedeværelsen af et integrationsråd ville have en positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne, idet et sådant råd forventedes at gavne den generelle integration og herunder arbejdsmarkedsintegrationen. Grunden til denne manglende effekt kan være, at det i 1999 med vedtagelsen af integrationsloven blev gjort lovpligtigt at danne et integrationsråd, hvormed nogle af integrationsrådene blev nedsat uden en egentlig plan for rådets sammensætning og indflydelse, men af den simple grund, at man skulle nedsætte et sådant. Variablen er konstrueret ved at kontakte samtlige kommuner, og i denne kontakt blev det tydeligt, at der er mange af rådene, der lider af en række problemer såsom manglende indflydelse, manglende interesse, manglende fremmøde i rådet og manglende vælgerskare. Den insignifikante sammenhæng mellem tilstedeværelsen af et integrationsråd og den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne kan derfor skyldes, at integrationsrådene blot er symbolske og oprettet af lovpligtig tvang. Variablen differencen mellem arbejdsløshedsprocenten i den enkelte kommune og i landsdelen har en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i år I 2007 og 2008 er variablens effekt statistisk sikker og positiv med en koefficient på 1,42 og 2,25. Derved øges den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne med 1,42 procentpoint for 2007 og 2,25 procentpoint for 2008, hvis differencen mellem arbejdsløshedsprocenten i den enkelte kommune og i landsdelen øges med en. Altså er kommuner med en lavere arbejdsløshedsprocent end landsdelens bedre stillet i forhold til succes med arbejdsmarkedsintegration, end kommuner med en højere arbejdsløshedsprocent end landsdelens. Denne sammenhæng var forventet, da de kommuner, der har formået at opnå en lavere arbejdsløshedsprocent end landsdelens, forventes at have implementeret nogle politiske tiltag for at opnå denne, heriblandt muligvis have implementeret en række politiske initiativer, der også styrker beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Derved kan arbejdsmarkedspolitik siges at gøre en forskel for den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere i 2007 og Hvorfor denne effekt ikke er statistisk sikker i 2006 vides ikke. 83

84 Opsummerende ændres effekten af enkelte strukturelle variable ved inklusionen af de politiske variable, idet effekten af arbejdsløshedsprocenten i landsdelen på den samlede beskæftigelsesfrekvens er insignifikant i Små kommuner og mellemstore kommuner har begge en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i 2006, og mellemstore kommuner har også en insignifikant effekt på den afhængige variabel i Effekten af de politiske variable er overordnet meget varierende, således at enkelte variables effekt er signifikante alle år, og andre varierer i signifikansniveau de enkelte år. Interessant nok viste der sig at være multikollinearitet mellem socialdemokratisk borgmester og ikke-socialdemokratisk borgmester, hvormed politics operationaliseret som partifarve ikke umiddelbart kan argumenteres at gøre en forskel for den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Omvendt gør partifarve dog en forskel, når det drejer sig om stemmeandelen på Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiets. Derved er det måske tilfældet, at partier på de yderste fløje gør en forskel for arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande modsat partier på midten, hvorved partifarve stadig spiller en rolle. Kommunernes udgifter til aktivering havde modsat forventningen en negativ effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i 2006 og 2007, hvilket muligvis skyldes en omvendt kausalitet. Variablen differencen mellem arbejdsløshedsprocenten i den enkelte kommune og i landsdelen havde en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i 2006, hvorefter effekten var signifikant positiv i 2007 og Dette kan indikere, at arbejdsmarkedspolitik gør en forskel, da det må formodes, at de kommuner, der ligger under arbejdsløshedsprocenten i landsdelen har implementeret en række hjælpende tiltag. Variablene andelen af kommunalbestyrelsesmedlemmer med flygtninge og indvandrerbaggrund, andelen af opstillede kandidater til kommunalvalget med flygtninge og indvandrerbaggrund, integrationsråd og virksomhedsrettede jobkonsulenter har alle en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne i alle tre år. Altså kan det på baggrund af analysen konkluderes, at politics har en varierende effekt i forhold til arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere fra tredjelande, idet faktorerne i nogle tilfælde har signifikante effekter på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne og i andre tilfælde ikke. 84

85 Alt i alt resulterer inddragelsen af de politiske variable i, at den samlede model kan forklare henholdsvis 71, 69 og 67 procent af variationen i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Dermed stiger den statistiske forklaringskraft for modellen i 2006 med 8 procentpoint, i 2007 med 11 procentpoint og i 2008 med 5 procentpoint ved tilføjelsen af de politiske variable. Således forbedres modellens statistiske forklaringskraft, men som i Nannestads oprindelige analyser bidrager de politiske variable ikke ret meget i forhold til at forklare variationen i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne set i forhold til de strukturelle variable Konklusion vedrørende den samlede model for år 2006, 2007 og 2008 Med forbehold for den korte tidsperiode og det faktum, at det har været nødvendigt at omregne enkelte variable grundet strukturreformen, kan det på baggrund af tværsnitsanalyserne konkluderes, at analyserne overordnet bekræfter gyldigheden af Nannestads resultater publiceret i Resultaterne kan argumenteres at være gyldige i år 2006 til 2008 af den simple årsag, at modellerne, der kun inkluderer strukturelle variable, næsten alle kan forklare mere end halvdelen af variationen i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Faktisk kan den endelige strukturelle model i de tre år 2006 til 2008 forklare cirka 60 procent af variationen i den afhængige variabel. Dermed understøtter modellerne trods enkelte variables udsving og nye variable i modellen Nannestads konklusion om, at man kun i mindre grad kan tolke de store forskelle i succes med arbejdsmarkedsintegration på tværs af kommunerne som udtryk for, hvor gode kommunerne er til at varetage integrationsopgaven, fordi en sådan tolkning overvurderer kommunalpolitiks betydning for arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere. Derimod skyldes de store forskelle mellem kommunerne især flygtningenes og indvandrernes oprindelsesland, længden af deres opholdsvarighed, arbejdsløshedsprocenten i landsdelen og kommunestørrelsen. Det skal her bemærkes, at enkelte strukturelle variable har ændret effekt siden Nannestads undersøgelse. Således har tilvandringens størrelse ikke længere en negativ effekt, men derimod en positiv effekt eller i den samlede model en insignifikant effekt, og den procentvise andel med oprindelse i Somalia har ved inddragelse af kommunestørrelse en insignifikant effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Alt i alt er konklusionen på baggrund af ovenstående tværsnitsanalyser er altså, at politics doesn t matter much i forhold til at kunne forklare forskellene i kommunernes succes med arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Spørgsmålet er, om dette også gør sig gældende, når data behandles som paneldata. 85

86 6.3 Panelanalyse af kommunernes succes med arbejdsmarkedsintegration Ovenstående tværsnitsanalyser er udtryk for øjebliksbilleder af årene fra 2006 til Analyserne behandler data som værende statiske for at kunne sammenligne med Nannestads resultater fra artiklen Arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere fra tredjelande. Hvad forklarer forskellen mellem kommunerne? fra år Det er dog problematisk at behandle data med et så klart dynamisk element som statiske, hvorfor ovenstående tværsnitsanalyser suppleres med en panelanalyse. I panelanalysen behandles data som paneldata, hvor der er varians på tværs af kommunale enheder og på tværs af tid. Dermed tages der højde for datas dynamiske karakter og variansen i data øges. Dette medfører, at estimaterne for sammenhængene mellem de uafhængige variable og den afhængige variabel bliver mere præcise, hvilket forbedrer grundlaget for at vurdere robustheden af Nannestads og ovenstående analyses resultater. De nedenstående panelanalyser inkluderer først de strukturelle variable fra den endelige model i ovenstående afsnit, hvorefter både de strukturelle og politiske variable inkluderes i modellen Strukturelle variables effekt på arbejdsmarkedsintegration i år 2006 til 2008 I nedenstående tabel 19 ses de strukturelle variables effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande i perioden 2006 til Tabel 19. Strukturelle variables effekt på beskæftigelsesfrekvensen i år 2006 til 2008 Panelanalyse med strukturelle variable 2006 til 2008 Beskæftigelsesfrekvens Koef. z Sig. Tilvandring 0,56 1,22 0,22 % Somaliere 0,08 1,21 0,23 % Libanon -0,50-6,82 0,00 Gennemsnitlig opholdsvarighed 1,74 6,93 0,00 Arbejdsløshed i landsdelen -1,48-8,39 0,00 Små kommuner 5,54 6,93 0,00 Mellemstore kommuner 3,57 14,82 0,00 Konstant 23,17 9,16 0,00 R 2 0,91 Rho 0,80 Som det kan ses af ovenstående tabel 19 ændrer koefficienterne til de strukturelle variable sig ikke betydeligt, når data behandles som paneldata i forhold til, når data blev behandlet som statisk i de foregående tværsnitsanalyser. I tværsnitsanalyserne viste effekten af tilvandringens størrelse sig i de fleste modeller at blive insignifikant. Dette er også tilfældet i panelanalysen for årene 2006 til 2008 på trods af, at estimaterne for sammenhængen mellem tilvandringens størrelse og den afhængige variabel burde være mere præcise. Resultatet er interessant, idet der er sket en udvikling fra 1999, 86

87 hvor effekten af tilvandringens størrelse i Nannestads resultater var signifikant (Nannestad, 2004). Altså er variablen enten uaktuel i forklaringen af variationen i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne, eller også er variablens forklaringskraft dækket ind af nogle af de andre variable i den let ændrede model. Et argument for, at variablen i 2006 til 2008 er uaktuel, kan være det ændrede tilvandringsmønster, der er resultatet af en række stramninger i udlændingeloven. Disse stramninger har medført, at nettotilvandringen er faldet, og der er sket et skift med hensyn til det opholdsgrundlag, som indvandrerne har. Antallet af personer med en opholdstilladelse til at arbejde eller studere er steget markant, hvorfor tilvandring ikke i samme grad som tidligere er forbundet med udfordringer arbejdsmarkedsintegrationsmæssigt (Nilas, 2009: 4). I tværsnitanalysen testes der for multikollinearitet i alle de tre år, hvilket ikke er til stede. Dermed er det ikke sandsynligt at tilvandringens størrelse er dækket ind af andre variable. At variablen er insignifikant, skyldes således sandsynligvis det ændrede tilvandringsmønster, der ændrer effekten på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Effekten af variablen den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia viser sig ligeledes at være insignifikant, når data behandles som dynamiske. Dette var ikke tilfældet i Nannestads tværsnitsanalyse med data fra 1999, hvor denne variabels effekt var signifikant (Nannestad, 2004). Dog viste det sig også i ovenstående tværsnitsanalyserne, at effekten af variablen blev insignifikant, når variablene små kommuner og mellemstore kommuner blev inkluderet i modellen. Små kommuner og mellemstore kommuner er stadig inkluderet i modellen, hvorfor forklaringen fra tværsnitsanalysen stadig gør sig gældende. Altså er der jævnfør tidligere i de små og mellemstore kommuner en væsentligt lavere andel af flygtninge og indvandrere fra Somalia blandt kommunens indbyggere. Argumentet er derved, at kommunestørrelse som variabel opfanger arbejdsmarkedssvagheden i kommunerne, idet de store kommuner tiltrækker overproportionalt mange arbejdssvage personer som eksempelvis somaliere, hvorfor de små og mellemstore kommuner er bedre til at arbejdsmarkedsintegrere. Derforuden har somalierne i perioden udmærket sig som gruppe ved at øge deres beskæftigelsesfrekvens på landsplan fra procent. Dog ligger somalierne fortsat et stykke under andre flygtninge og indvandrere fra tredjelande, der i 2008 havde en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens på 56 procent (Danmarks Statistik, 2010). Dette ses i nedenstående figur 8. 87

88 Beskæftigelsesfrekvensen Figur 8. Beskæftigelsesfrekvensen for somaliere og indvandrere fra tredjelande i år 2006, 2007 og Beskæftigelsesfrekvensen for somaliere Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra tredjelande Kilde: (Udlændingeservice, 2007: 45, Ritzau, 2009 og Danmarks Statistik, 2010) Som det kan ses af ovenstående figur 8, er beskæftigelsen generelt steget for indvandrerne inklusiv somalierne. Effekten af variablen den procentvise andel af flygtninge og indvandrere fra Libanon viser sig som forventet at have en signifikant negativ koefficient på -0,50. Derved falder den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne med et halvt procentpoint, hvis procentdelen af flygtninge og indvandrere med oprindelse i Libanon stiger med et procentpoint. Nogenlunde samme resultat gjorde sig gældende både i specialets tværsnitsanalyser, men også i Nannestads undersøgelse, hvor koefficienten var -0,33 (Nannestad, 2004). Resultatet kan jævnfør tidligere argumentation forklares ud fra libaneseres generelt lave uddannelsesniveau. Det er i flere undersøgelser påvist, at beskæftigelsesgraden stiger i takt med uddannelsesniveauet (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2006: 34). Libaneseres svagere tilknytning til arbejdsmarkedet kan derfor ikke ses uafhængigt af, at de samlet set har en svagere uddannelsesbaggrund end den øvrige befolkning (Dansk Arbejdsgiverforening, 2001: 9). Derforuden er mange libanesere i Danmark flygtninge, hvorfor de kan have medbragt traumer, der vanskeliggør deres arbejdsmarkedsintegration (Dansk Flygtningehjælp, 2008). Nannestad benyttede oprindeligt variablen indvandrertyngden som proxy for opholdsvarigheden, men givet tidligere diskussion om variablens karakter som værende af strukturel eller politisk karakter og nuværende tilgængelige data for opholdsvarigheden, benyttes i panelanalysen den gennemsnitlige opholdsvarighed. I panelanalysen har variablen ligeledes en signifikant positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere 88

89 fra tredjelande på tværs af kommunerne med en koefficient på 1,74. Altså øges den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande med 1,74 procent, hvis den gennemsnitlige opholdsvarighed øges med et år. Altså er der i panelanalysen med strukturelle variable præcis som i tværsnitsanalyserne en tendens til, at desto længere tid en flygtning eller indvandrer har været i landet, desto større chance er der for, at vedkommende er i beskæftigelse (Lindhardt & Frølander, 2004: 27f). Hvilket gør det fordelagtigt for en kommune i forhold til succes med arbejdsmarkedsintegration, hvis kommunens flygtninge og indvandrere fra tredjelande har en relativ høj gennemsnitlig opholdsvarighed. Nannestad benyttede heller ikke oprindeligt variablen arbejdsløshedsprocenten i landsdelen men derimod arbejdsløshedsprocenten blandt danskerne i kommunen (Nannestad, 2004). Variablen arbejdsløshedsprocenten i landsdelen benyttes i analysen givet den anden variabels potentielle politiske karakter jævnfør tidligere argumentation. Effekten af arbejdsløshedsprocenten i landsdelen på den samlede beskæftigelsesfrekvens på tværs af kommunerne er som forventet statistisk signifikant med en koefficient på -1,48. Konkret betyder det, at kommuner beliggende i landsdele med høj arbejdsløshed er ringere stillet i forhold til succes med arbejdsmarkedsintegration, idet den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande falder med 1,48 procent, hvis landsdelens arbejdsløshedsprocent øges med en procent. Koefficienten er dermed en smule lavere end i tværsnitsanalyserne, hvilket dog formentlig skyldes den mere præcise estimering, idet data behandles som dynamiske paneldata. Små kommuner og mellemstore kommuner var heller ikke oprindelig inkluderet i Nannestads model, men er inkluderet i denne model og i tværsnitsanalyserne grundet Beskæftigelsesministeriet argumentation omkring, at små og mellemstore kommuner er bedre til at arbejdsmarkedsintegrere end de store kommuner (Beskæftigelsesministeriet, 2003: 126). Det viste sig at være tilfældet i tværsnitsanalyserne, og det viser sig også at være tilfældet i panelanalysen, idet små kommuner og mellemstore kommuner har en signifikant positiv effekt på den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne med en koefficient på henholdsvis 5,54 og 3,57. Den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande er derfor i små kommuner i de tre år 5,54 procentpoint højere end i de store kommuner, mens den samlede beskæftigelsesfrekvens i mellemstore kommuner er 3,57 procentpoint højere end i de store. Resultatet er interessant set i kontekst af strukturreformen og det bagvedliggende argument om stordriftsfordele og øget kvalitet i 89

90 Procent somaliske flygtninge og indvandrere i kommunerne opgavevaretagelsen (Nannestad, 2007). Spørgsmålet er dog, hvorfor denne sammenhæng gør sig gældende. Er de mindre kommuner bare bedre til at arbejdsmarkedsintegrere, eller er der nogle strukturelle fordele ved at være en mindre kommune, der giver sig til udslag i den samlede beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge og indvandrere fra tredjelande på tværs af kommunerne. Dette er undersøgt af Margit Thomsen, Christina Bækkelund Jagd og Trine Land Hansen. De finder, at kommunestørrelsen ikke i sig selv kan forklare beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og indvandrere, idet små og mellemstore kommuner generelt har en forholdsvis beskeden minoritetsbefolkning, mens det modsatte som hovedregel gør sig gældende for større kommuner. Jo færre indbyggere med anden etnisk herkomst, desto lettere er det alt andet lige for kommunerne at integrere minoritetsbefolkningen på arbejdsmarkedet (Thomsen m.fl. 2000: 8). Undersøges for eksempel andelen af somaliere i små, mellemstore og store kommuner, ses det, at små kommuner procentmæssigt næsten ingen indbyggere har med oprindelse i Somalia. Figur 9. Procent somaliske flygtninge og indvandrere i kommunerne per 1. januar år Små kommuner Mellemstore kommuner Store kommuner Kilde: (Danmarks Statistik, 2009) Alt i alt kan det på baggrund af de strukturelle variables effekt konkluderes, at store kommuner med en høj andel af libanesere, en lav gennemsnitlig opholdsvarighed og en høj arbejdsløshedsprocent i landsdelen er væsentligt ringere stillet i forhold til at få succes med arbejdsmarkedsintegrationen sammenlignet med mindre kommuner med en lav andel af libanesere, en høj gennemsnitlig opholdsvarighed og en lav arbejdsløshedsprocent i landsdelen. Opsummerende benyttes der i panelanalysen med strukturelle variable den ændrede version af Nannestads oprindelige model, hvor enkelte variable er erstattet, og enkelte nye er kommet til. Modellen inkluderende kun de strukturelle variable kan ikke desto mindre forklare 91 procent af 90

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse 2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser

Læs mere

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

Udlændinge bliver væk fra danskkurser 25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech

8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech 8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Mens antallet af flygtninge på integrationsydelsen falder, stiger andelen i

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet 11.01.2016

Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet 11.01.2016 Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 11.01.2016 Bemærkninger til Lov om ændring af lov om aktiv

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Historiske lav pris- og lønudvikling. 13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

SFI s undersøgelse af lønforskelle

SFI s undersøgelse af lønforskelle Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. 24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 17.12.2013 kl. 08:00 Hjerting Badehotel Strandpromenaden 1 6710 Esbjerg V SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Revision af resultatmål i Beskæftigelsesplan

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere