Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Bacheloruddannelsen i historie (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 22. juni 2009 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i historie (herefter uddannelsen). Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 9. juli 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 29. juni indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,

2 jf. brev af 2. juli 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Bachelor (BA) i historie Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in History jf. 14 i uddannelsesbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen gør opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS og højest 60 ECTS, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. 17, stk. 2, i uddannelsesbekendtgørelsen. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Yderligere et fremmedsprog (begynder-sprog A/fortsættersprog B) Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Historie A eller Samfundsfag B og Historie B eller Samfundsfag B og Idehistorie B eller Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller Historie B, Samfundsfag C og Religion C Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for historie.

3 Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes uddannelsen jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2015, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Side 3/4 Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen

4 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport (Internt dokumentnummer: ) Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 Akkrediteringsrapport Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i historie Aarhus Universitet Juni 2009

6 Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i historie Forår 2009 ACE Denmark Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsbehandling...5 Indstilling for bacheloruddannelsen i historie...6 Indstilling for kandidatuddannelsen i historie...6 Resumé af vurderingen...7 Juridiske opmærksomhedspunkter...7 Grundoplysninger...8 Bacheloruddannelsen...8 Kandidatuddannelsen...8 Uddannelsens kompetenceprofil...9 Bacheloruddannelsen i historie...9 Kandidatuddannelsen i historie...10 Uddannelsens struktur...11 Bacheloruddannelsen i historie...11 Kandidatuddannelsen i historie...12 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...13 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...13 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...15 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)...16 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret...16 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø...18 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø...19 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol...31 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?...31 Censorkorps...31 Sprog...31 Adgang...31 De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Professor Jens E. Olesen, Ernst Moritz Arndt Universität, Greifswald Kontorchef Ole Winther, Kulturarvsstyrelsen Stud.mag. Rune Møller Stahl, Idéhistorie, Aarhus Universitet Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 23. marts 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. maj 2009 Høringssvar modtaget 29. maj 2009 Sagsbehandling afsluttet 2. juni 2009 Universitetet havde ingen bemærkninger til akkrediteringsrapporten. Bemærkninger 11. marts 2009 indhentet supplerende dokumentation ang. tilvalgsmodellerne på Det Humanistiske Fakultet 14. maj 2009 indhentet supplerende dokumentation ang. titler og projektorienteret forløb 5

10 Indstilling for bacheloruddannelsen i historie ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i historie til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i historie på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes at opfylde alle akkrediteringskriterier. Indstilling for kandidatuddannelsen i historie ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i historie til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i historie på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes at opfylde alle akkrediteringskriterier. 6

11 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for bacheloruddannelsen i historie Tilfredsstillende Delvist Ikke Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i historie Tilfredsstillende Delvist Ikke Juridiske opmærksomhedspunkter Akkrediteringskonsulenten bemærker: Titler Århus universitet anfører, at der på universitetet er en praksis for ikke at anføre evt. tilvalg i titlen: Vedr. bachelorog kandidatuddannelsen i historie foreslår ACE Denmark, at uddannelsens titel afspejler den studerendes tilvalg. Det Humanistiske Fakultet følger Universitets- og Bygningsstyrelsens hidtidige praksis for godkendelse af uddannelsestitler, jf. 4 stk. 1 og 28 stk. 3. Hvis UBST ønsker en generel praksisændring henvises til Aarhus Universitet. (supplerende dokumentation modtaget 14. maj 2009) 7

12 Grundoplysninger Bacheloruddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 88 pr. 1/ pr. 1/ pr. 1/ pr. 1/ (både bachelor- og kandidatniveau) Kandidatuddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 62 pr. 1/ pr. 1/ pr. 1/ pr. 1/ (både bachelor- og kandidatniveau) 8

13 Uddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i historie Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder Formålet med bacheloruddannelsen er at 1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, 2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og 3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. Akademiske kompetencer og kvalifikationer En bacheloruddannelse med centralt fag i historie giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Kendskab til verdens og Danmarks historie i bredden Kendskab til dele af verdens og Danmarks historie i dybden Færdigheder i at overskue og analysere historiske og samfundsmæssige sammenhænge Færdigheder i at opstille en historisk problemstilling og analysere den ved hjælp af relevante metoder og kilder Færdigheder i at vurdere og tolke kilder Færdigheder i at forholde sig metodisk og kritisk til eksempler på brug af fortiden Et overblik over historiefagets udvikling og aktuelle teoretiske problemstillinger Kompetencer Evnen til at sætte specifikke forhold ind i deres historiske og kulturelle sammenhæng Evnen til selvstændigt at definere, strukturere og gennemføre et projekt Evnen til systematisk at søge, indsamle, vurdere og sortere i store informationsmængder Evnen til at analysere komplekse forhold i dybden Evnen til bevidst og systematisk at anvende teori i konkrete undersøgelser Evnen til præcist og systematisk at uddrage relevante oplysninger i et materiale Evnen til at argumentere konsistent og velunderbygget Evnen til at strukturere viden med henblik på skriftlig og mundtlig formidling (Bilag A: Gældende studieordning for bacheloruddannelsen i Historie (2007)) 9

14 Kandidatuddannelsen i historie Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder Formålet med kandidatuddannelserne er at 1. udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 3. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.- uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Akademiske kompetencer og kvalifikationer En kandidatuddannelse i historie giver derfor den studerende mulighed for at opnå følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: - Indgående kendskab til udvalgte historiske emner - En avanceret forståelse for historiske sammenhænge - Færdigheder i selvstændigt at indsamle relevant materiale - Færdigheder i at opstille og analysere historiske problemstillinger - Færdigheder i at formidle historisk viden til andre - Færdigheder i at anvende faglig viden i løsning af praktiske opgaver Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: - Evnen til selvstændigt at analysere komplekse problemstillinger - Evnen til at frembringe ny viden - Evnen til at bearbejde et omfattende materiale - Evnen til at udarbejde og strukturere en større skriftlig fremstilling - Evnen til at formidle viden til andre - Evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde - Evnen til at arbejde resultatorienteret på arbejdsmarkedets vilkår (Bilag C: Gældende studieordning for kandidatuddannelsen i Historie (2007)) 10

15 Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i historie (Bilag A: Gældende studieordning for bacheloruddannelsen i Historie (2007)) 11

16 Kandidatuddannelsen i historie (Bilag C: Gældende studieordning for kandidatuddannelsen i Historie (2007)) Derudover findes en C- og en D-linje: C- og D-linjerne er indskrivningstekniske variationer af B-linjen, idet: - C-linjen er for de studerende, som har læst sidefag i Historie og ønsker at gøre dette til deres centrale fag. Linjen består af 2. del af sidefaget i Historie (60 ECTS point) og 60 ECTS point på kandidatuddannelsen i Historie (disse 60 ECTS er identiske med B-linjen) - D-linjen er for studerende, som enten læser sidefag ved andre universiteter, hvor anden del af sidefaget vægter 45 ECTS point eller som læser sidefag med rammeudvidelse, hvor anden del af sidefaget vægter 75 ECTS point. Når de pågældende studerende vender tilbage til kandidatuddannelsen i Historie læser de 60 ECTS point (identisk med B- og C-linjen) samt et valgfag på 15 ECTS-point. (Dokumentationsrapporten, s. 29) 12

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelor- og kandidatuddannelsen i historie har en løbende dialog med såvel aftagerpaneler som dimittender og aftagere generelt. Det Humanistiske Fakultet nedsatte i 2005 et arbejdsmarkedspanel bestående af 21 aftagere, som siden har holdt 8 møder. Pr. 1. januar 2009 blev arbejdsmarkedspanelet udvidet til at omfatte 50 eksterne og 20 interne medlemmer. På møderne med arbejdsmarkedspanelet diskuteres primært generelle forhold angående de humanistiske uddannelser som f.eks. kompetenceprofiler, internationalisering, gennemførsel og frafald. Diskussionerne fører til en række generelle anbefalinger, som indgår i fakultetets og institutternes arbejde med at udvikle uddannelserne. I forhold til historieuddannelsen har arbejdsmarkedspanelets anbefalinger bl.a. ført til en styrkelse af studie- og erhvervsvejledningen. Af mødet med ledelsen fremgik det desuden, at det er muligt for de enkelte uddannelser at foreslå konkrete emner til møderne. Akkrediteringspanelet vurderer, at det udvidede arbejdsmarkedspanel repræsenterer et bredt udsnit af historieuddannelsens arbejdsmarked, og at der på såvel fakultets- og institutniveau er fokus på at anvende arbejdsmarkedspanelets anbefalinger til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Historieuddannelsens generelle kontakt med aftagere sker bl.a. gennem censorkorpset og samtidig vurderer akkrediteringspanelet, at instituttets efteruddannelsesaktiviteter for gymnasielærere sikrer en løbende dialog med gymnasiesektoren. Akkrediteringspanelet vurderer, at historieuddannelsens primære kilde til information om dimittendernes beskæftigelsessituation primært sker gennem universitetets årlige beskæftigelsesundersøgelser. Senest undersøgte man i 2007 beskæftigelsessituationen for dimittendårgangene som en del af den landsdækkende undersøgelse Humanisters veje fra uddannelse til job. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at delrapporten for historieuddannelsen har indgået i udviklingen af uddannelsen bl.a. i form af en styrket og tydeliggjort kompetenceprofil for kandidatuddannelsen. Egentlig dialog med dimittenderne sker desuden gennem et årligt kandidatarrangement, og instituttet er samtidig ved at overveje mulighederne for at oprette et formelt alumnenetværk. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt. 13

18 Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s. 2-3 Bilag I: Eksterne og interne medlemmer af fakultetets rådgivende arbejdsmarkedspanel Bilag J: Eksempler på formidling og resultater fra det rådgivende arbejdsmarkedspanel Bilag K: Eksterne og interne medlemmer af det udvidede arbejdsmarkedspanel (2009-) Bilag L: Program for arbejdsmarkedspanelets konference d. 22. januar 2009 Bilag M: Beskæftigelsesundersøgelse årgang / Delrapport for Institut for Historie og Områdestudier 14

19 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Af Universitets- og Bygningsstyrelsens beskæftigelsestal fremgår det, at i gennemsnit 98,5 % af de nyuddannede historiebachelorer fra Aarhus Universitet enten fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet i perioden , hvilket vurderes at være. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens dimittender finder beskæftigelse og videreuddanner sig i et omfang, der er lidt under eller på samme niveau som dimittender fra det humanistiske hovedområde generelt. Således var der i perioden mellem 17 og 21 % ledighed for historiedimittenderne i Århus, mens tallet på landsplan var mellem 12 og 18 %. Historiedimittendernes ledighed vurderes at følge de generelle tendenser for humanister på arbejdsmarkedet, og i 2006 var der 8 % ledighed sammenlignet med 10 % på hovedområdet på landsplan. Hvis man ser på tallene i Humanistundersøgelsen (2007), svarer 10,2 % af de adspurgte historiekandidater, der dimitterede mellem (svarprocent: 73,1), at de var ledige på opgørelsestidspunktet. Det samme tal for alle undersøgelsens deltagere var 10 %. Samtidig vurderes det, at det Humanistiske Fakultet og Institut for Historie og Områdestudier arbejder med at nedbringe ledigheden for historiedimittenderne f.eks. gennem de seneste tilpasninger af studieordningerne som følge af resultater fra dimittendundersøgelserne samt gennem en styrkelse af karriere- og studievejledningen. På side 6 i dokumentationsrapporten sammenholder universitetet de jobfunktioner, som Humanistundersøgelsen (2007) viser, at kandidaterne får (f.eks. analyse, evaluering, administration og sekretariatsfunktioner, tekstproduktion og rådgivning) med uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Dimittenderne får primært ansættelse i det offentlige inden for undervisning og administration/forvaltning. En fjerdedel af dimittenderne ender i det private erhvervsliv. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s. 4-7 Bilag M: Beskæftigelsesundersøgelse årgang / Delrapport for Institut for Historie og Områdestudier 15

20 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de fagområder, der undervises i, er dækket af forskningsområder på Institut for Historie og Områdestudier. Oversigterne på side 8 og 14 i dokumentationsrapporten tydeliggør sammenhængen mellem de enkelte fagelementer og forskningsprofilen for den VIP-gruppe, som kan varetage undervisningen. Akkrediteringspanelet finder ligeledes, at oversigten over VIP ernes individuelle tilknytning til forskningsområder (bilag FF) samt til undervisningen (bilag R og S) samlet set sandsynliggør, at der er forskningsmæssig dækning for de fagområder, der undervises i. I bilag D: Oversigt over faglige mål og kompetencebeskrivelse på modul- og uddannelsesniveau vises sammenhængen mellem uddannelsens overordnede kompetenceprofil og de enkelte modulers og fagelementers læringsmål. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne oversigt samt universitetets eksemplificering af sammenhængene i dokumentationsrapporten (side 10) viser, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål og at disse samtidig er omsat i bedømmelseskriterierne. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen lever op til de faglige mindstekrav, som er beskrevet i vejledningen nr. 5 af 18. januar Oversigten på side 11 i dokumentationsrapporten viser hvilke moduler, der sikrer de faglige mindstekrav på bacheloruddannelsen, og samtidig sikrer spredningskravene på kandidatuddannelsen, at dimittenderne med gymnasielærerprofil får den bredt forankrede kronologiske viden, der kræves. Gælder kun for bacheloruddannelsen I forhold til at give de studerende viden om historiefagets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende historiefagets metoder, vurderer akkrediteringspanelet, at dette primært indgår i de tre decideret redskabsorienterede moduler Litteratur- og informationssøgning, Historiske metode og Studium generale samt i bachelorprojektet. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at netop disse redskabsorienterede moduler har været grundlag for overvejelser i studienævnet. De planlagte ændringer i studieordningen, som fremgår af bilag E, har netop til formål at sikre en bedre progression og sammenhæng i sikringen af de studerendes teoretiske og metodiske kompetencer. Samtidig fremgår det af dokumentationsrapporten under kriterium 8, at Studium generale, der tidligere blev afviklet i fællesskab med instituttets andre fag fremover vil blive udbudt til historiestuderende alene. I dokumentationsrapporten gives der desuden eksempler på, hvordan historiefagets teorier og metoder anvendes i praksis i forbindelse med emnefagene. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen opnår viden om historiefagets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt disse samt færdigheder i at anvende de videnskabelige metoder. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at dette primært foregår i fagelementerne Historiografisk emne samt Historisk emneområde A-P. I dokumentationsrapporten gives der således konkrete 16

21 eksempler på, hvordan der er fokus på at udvikle de studerendes forskningsmetodiske kompetencer i undervisningen i disse fagelementer. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag A: Gældende studieordning for bacheloruddannelsen i Historie (2007) Bilag B: Skriftlig studievejledning for bacheloruddannelsen i Historie Bilag C: Gældende studieordning for kandidatuddannelsen i Historie (2007) Bilag D: Oversigt over faglige mål og kompetencebeskrivelse på modul- og uddannelsesniveau Bilag E: Udkast til ny studieordning for bacheloruddannelsen i Historie Bilag R: VIP ers tilknytning til fagelementer på BA-uddannelsen Bilag S: VIP ers tilknytning til fagelementer på KA-uddannelsen Bilag FF: VIP ers tilknytning til forskningsområder 17

22 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af Bilag X: CV er for medlemmer af studienævnet ved IHO, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen, er VIP er placeret i forskningsmiljøet for historieuddannelsen. Historie har således tre VIP-repræsentanter i studienævnet, hvis forskning vurderes at repræsentere historiefagets spredning. Af side 18 i dokumentationsrapporten fremgår det, at forholdet mellem antal ordinært indskrevne studerende (595) og antal VIP, der underviser på historieuddannelsen (38), er 15,7. Akkrediteringspanelet bemærker, at det fremgik af mødet med ledelsen, at af de 38 VIP, der medregnes, er det kun 20 VIP, der er fast tilknyttet historieuddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at tallene samt mødet med de studerende sandsynliggør, at de studerende har mulighed for at have et tæt forhold til et aktivt forskningsmiljø. Aarhus Universitet har opgjort VIP/DVIP-ratioen, på baggrund af årsværk, for hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i Ratioen er 6,4 på bacheloruddannelsen og 11,4 på kandidatuddannelsen og er dermed højere end 75 % af tallet for hovedområdet på landsplan (2,57 i 2007). Akkrediteringspanelet bemærker, at Aarhus Universitet har opgivet årsværk som et udtryk for den vægt, underviserne er ansat på historieuddannelsen, og at tallet derfor ikke kun er et udtryk for den tid, der anvendes til undervisning. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at VIP/DVIPratioen er tilstrækkelig høj til at sandsynliggøre, at en væsentlig andel af underviserne er VIP er. Samtidig har universitetet redegjort for, at hovedparten af de ansatte DVIP i 2008 enten var ansat i forlængelse af et ph.d.-forløb eller samtidig var ansat som forskere ved andre universiteter, hvilket vurderes at sikre forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning i det omfang, det er relevant på uddannelsen. Akkrediteringspanelet er desuden opmærksomt på, at universitetet i 2008 har bragt 2 DVIP-ansættelser til ophør med henvisning til manglende forskningsbasering (dokumentationsrapporten, s. 19). Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag R: VIP ers tilknytning til fagelementer på BA-uddannelsen Bilag S: VIP ers tilknytning til fagelementer på KA-uddannelsen Bilag X: CV er for medlemmer af studienævnet ved IHO 18

23 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag historieuddannelsen på Aarhus Universitet har en høj kvalitet. Vurderingen bygger på de indikatorer for forskningsproduktion, som er præsenteret på side 21 i dokumentationsrapporten, VIP ernes cv er (bilag W) samt de personlige publikationsoversigterne (bilag Æ). På baggrund af Bilag FF: VIP ers tilknytning til forskningsområder vurderes det yderligere, at der er tale om et bredt forankret forskningsmiljø, som dækker de mest centrale tider af historien fra oldtiden til nutiden (dog med hovedvægt på perioden fra år 1500 og til i dag) primært inden for Danmark/Norden og Europa, men med transnationale og globale perspektiver, der vurderes at være styrket af samarbejdet med de internationalt orienterede uddannelser på instituttet. I forhold til det internationale samarbejde, vurderer akkrediteringspanelet på baggrund af de kvantitative indikatorer på side 22 i dokumentationsrapporten samt instituttets årsberetning (bilag Z), at forskningsmiljøet deltager aktivt i relevante forskningsprojekter og samarbejder også i nordisk regi. På baggrund af Årsberetningen fra 2007 (Bilag Z) og dokumentationsrapportens side 22 vurderer akkrediteringspanelet yderligere, at historieuddannelsen også i forhold til det internationale forskningssamarbejde har fordel af tilknytningen til de internationalt orienterede uddannelser på Institut for Historie og Områdestudier. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag W: CV er for alle VIP-ansatte på Historisk Afdeling Bilag Z: Årsberetninger inkl. internat. forskningssamarbejder for medarbejdere på uddannelsen Bilag Æ: Publikationsoversigt for medarbejdere på Historieuddannelsen Bilag FF: VIP ers tilknytning til forskningsområder 19

24 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens struktur samlet set understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Bacheloruddannelsen består af emnemoduler, redskabsmoduler, et oversigtsmodul og bachelorprojektet, og de enkelte fagelementer er placeret således at de supplerer hinanden på tværs af modulerne. Det gælder f.eks. samspillet mellem redskabsfagene og emnefagene hvor den stigende kompleksitet i emnefagene understøttes af progressionen i de redskabs- og metodeorienterede fagelementer. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at ændringerne i indholdet og placeringen af fagelementerne inden for redskabsmodulerne, som de er foreslået i forbindelse med oplægget til revision af studieordningen for bacheloruddannelsen (bilag E), viser, at uddannelsen netop har fokus på at sikre sammenhængen mellem fagelementerne på det enkelte år og fra første til sidste semester (jf. kriterium 3). Samtidig vurderer akkrediteringspanelet, at det faglige niveau på uddannelsens 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Oversigtsmodulet med fagelementerne Danmarkshistorie og Verdenshistorie vurderes at være tilpasset gymnasieniveauet det samme gælder emnemodulerne, som går fra bredt på 1. semester til kildeintroducerende på 2. og kildenært på 3. semester. I forhold til frafaldet på bacheloruddannelsen, vurderer akkrediteringspanelet, at et samlet frafald på % opgjort i år (dokumentationsrapporten, s. 25) er på niveau med tallet for hovedområdet på landsplan (34-38 % opgjort i år ). Akkrediteringspanelet er desuden opmærksomt på, at frafaldet på bacheloruddannelsens første år ligger under niveauet for hovedområdet på landsplan (hhv. 15 og 16 % mod 23 % for det humanistiske hovedområde på landsplan opgjort år ) hvilket betyder, at relativt mange studerende falder fra i løbet af bacheloruddannelsens 2. og 3. år. Af dokumentationsrapportens side samt mødet med undervisere og ledelse fremgik det, at Institut for Historie og Områdestudier arbejder på at nedbringe frafaldet på bacheloruddannelsen ved at sætte fokus på studieengagementet på det første år, gennem løbende justeringer af studieordningen og planlægningen af undervisningen samt øget monitorering af de studerende med tilbud om vejledning. Akkrediteringspanelet opfatter det, at ingen af de studerende, der startede i 2008, var faldet fra på tidspunktet for dokumentationsrapporten, som en indikator på, at dette arbejderkunne se ud til at fungere. Gælder kun for kandidatuddannelsen I forhold til kandidatuddannelsen vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens struktur samlet set understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Der er to primære linjer på uddannelsen: A-linjen består af 120 ECTS point på historie, og B-linjen retter sig mod gymnasielærerprofilen med et tilvalg på 60 ECTS. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at der aktuelt pågår revisionsarbejde af studieordningen for kandidatuddannelsen (bilag F), som har til formål at skabe en tydeligere sammenhæng og faglig progression på A-linjen. Den nye studieordning forventes at træde i kraft pr. 1. september Udkastet indeholder et mere eksplicit fokus på den metodiske 20

25 refleksion i form af to selvstændige fagelementer på hhv. 1. og 2. semester, som vurderes at skabe en øget sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer på 1. år af uddannelsen. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at revisionen bygger på informationerne fra delrapporten for historieuddannelsen i forbindelse med Humanistundersøgelsen (bilag M) og skal ses som en styrkelse af generalistprofilen med øget vægt på formidling, projektorientering og tværfaglighed. Både i forslaget til den nye studieordning og i den gældende studieordning er der krav om kronologisk og tematisk spredning i valg af emner. På A-linjen er de konstituerende historiske fagelementer placeret på uddannelsens 1. og 2. semester, hvorefter der på hele 3. semester er en højere grad af valgfrihed for de studerende med mulighed for projektorienteret forløb. Akkrediteringspanelet vurderer, at A-linjens struktur skaber en relativ god balance mellem sikringen af den faglige progression og de studerendes valgfrihed mens gymnasietilvalget på B-linjen betyder, at progressionen sikres gennem de konstituerende fagelementer, og muligheden for yderligere valgfag eller projektorienterede forløb nødvendigvis må begrænse sig til 10 ECTS på 3. semester. I forhold til at tilpasse uddannelsens 1. og 2. semester til adgangskravene, vurderer akkrediteringspanelet, at opdelingen af kandidatuddannelsen i de 4 linjer kan ses som et eksplicit eksempel på, at uddannelsen giver mulighed for studerende med andre end de mest oplagte bacheloruddannelser at vælge kandidatuddannelsen i historie. Samtidig vurderes det, at de obligatoriske fagelementer på A-linjens 1. og 2. semester gør det muligt at sikre sammenhængen med det faglige niveau, som bachelordimittenderne i historie kommer med. Tallet for frafaldet på kandidatuddannelsen er fratrukket studieskiftere inden for samme hovedområde og ligger i opgørelsesårene 2007/08 på hhv. 9 og 4 %, hvilket er lavere end tallene for hovedområdet på landsplan (14-16 % opgjort i perioden ). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at frafaldstallet ikke giver anledning til bemærkninger, og at instituttet arbejder med at forebygge frafaldet ved f.eks. at fokusere på introduktionen til kandidatuddannelsen samt gennem monitorering, opsøgning og vejledning til frafaldstruede studerende. Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Studieprogressionen er opgivet som et fælles tal for bachelor- og kandidatuddannelsen. I perioden ligger produktionen af STÅ pr. ressourceudløsende studerende pr. år mellem 0,62 og 0,73, hvilket ligger på niveau med det samme tal for hovedområdet på landsplan. Aarhus Universitet har desuden udarbejdet en graf, der viser STÅproduktionen på første år af bacheloruddannelsen i forhold til antal optagne i perioden Akkrediteringspanelet vurderer, at denne graf giver et interessant billede af udviklingen med en relativt jævn stigning i STÅ-produktionen pr. studerende på uddannelsens første år (fra 0,53 i 1999 til 0,84 i 2007). Den mest markante stigning i STÅ-produktionen er samtidig sket efter overgangen til den nye studiestruktur i Instituttet arbejder med at forbedre studieprogressionen ved løbende at revurdere planlægningen af undervisningen og studiestrukturen samt monitorere og tilbyde vejledning til forsinkede studerende både på bachelor- og kandidatuddannelsen. På kandidatuddannelsen vurderes det, at indførelsen af specialekontrakter ligeledes kan have en positiv indvirkning på studieprogressionen. Samtidig vurderer akkrediteringspanelet, at instituttet arbejder med at mobilisere de studerendes studieengagement ved f.eks. at sikre medindflydelse og støtte studenteraktiviteter. Både bachelor- og kandidatuddannelsen i historie vurderes at inddrage praksis i undervisningen på en måde, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil, i det omfang de emne-orienterede fagelementer bygger på det empiriske arbejde med kilder. Samtidig inddrages arkiver og museer i undervisningen bl.a. i forbindelse med fagelementerne Formidling og Arkivkundskab på kandidatuddannelsen, og der gennemføres forskellige praksisorienterede projekter f.eks. et institutfælles simulationsspil om FN-institutionerne og hjemmesideprojektet Danmarkshistorien.dk. På kandidatuddannelsens 3. semester har de studerende desuden mulighed for at vælge et projektorienteret forløb i relevante virksomheder, organisationer og institutioner herunder gymnasiet. Oversigten over samarbejdspartnere fremgår af bilag Q, hvoraf det samtidig fremgår, at der synes at være en stigende tendens i antallet af studerende, der vælger et projektorienteret forløb med 18 som det højeste antal i Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen overordnet set giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Det er primært på kandidatuddannelsens 3. semester samt sidste semester af bacheloruddannelsen, at de studerende har mulighed for at tage et udlandsophold især for de studerende som vælger at tage et individuelt tilrettelagt tilvalg. Af bilag CC fremgår det, at det faktiske antal studerende, der rejser ud fra historieuddannelsen, er begrænset (15 på kandidatuddannelsen og 3 på bacheloruddannelsen i perioden ), og akkrediteringspanelet bemærker bl.a. på baggrund af mødet med de studerende, at tydeligere vejledning og formidling af mulighederne for udlandsophold med fordel kunne prioriteres. Udover muligheden for at 21

26 rejse ud, vurderer akkrediteringspanelet, at de studerendes mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø styrkes af den internationale profil på Institut for Historie og Områdestudier, som samlet set har modtaget 218 udvekslingsstuderende i perioden fra efteråret 2005 til 2009 (Bilag CC). Samtidig organiserer Historisk rejseforening årlige rejser for de studerende til steder af historisk interesse. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag A: Gældende studieordning for bacheloruddannelsen i Historie (2007) Bilag B: Skriftlig studievejledning for bacheloruddannelsen i Historie Bilag C: Gældende studieordning for kandidatuddannelsen i Historie (2007) Bilag E: Udkast til ny studieordning for bacheloruddannelsen i Historie Bilag F: Udkast til ny studieordning for kandidatuddannelsen i Historie Bilag G: Studiemæssige data for bachelor- og kandidatuddannelsen i Historie Bilag H: Tillæg til studiemæssige data: Frafald, studieaktive og STÅ-produktion, monitorering af bachelorårgangen Bilag V: Projektbeskrivelse Bilag Y: STÅ-produktion i procent af optag på årgangen Bilag Ø: Det Humanistiske Fakultets specialeregler Bilag CC: Oversigt over ind- og udrejsende studerende på historie Bilag DD: Projektbeskrivelse "Det virtuelle læringsrum" Bilag EE: Specialeregler gældende fra 1. februar

27 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bacheloruddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at den varierede brug af forelæsninger, holdundervisning, øvelsestimer og vejledning samlet set understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at historieuddannelsen er tilrettelagt med henblik på at skabe alignment mellem uddannelsens kompetenceprofil, fagelementernes læringsmål samt undervisnings- og prøveformer, og det er akkrediteringspanelets opfattelse, at denne sammenhæng er til stede i uddannelsen. På side 35 og 36 i dokumentationsrapporten er sammenhængen illustreret skematisk og suppleret af konkrete eksempler på, hvordan undervisningsformerne understøtter læringsmålene i et modul på hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen. Overordnet set er der fokus på primært at gøre brug af forelæsninger til at skabe overblik i oversigtsmodulerne, mens der kræves større studenteraktivitet i form af mundtlige og skriftlige oplæg i holdundervisningen. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at den kommende revision af studieordningen for kandidatuddannelsen vil medføre en øget projektorientering i visse fagelementer (jf. kriterium 6) og det fremgik af mødet, at erfaringerne fra kandidatuddannelsen skulle danne grundlag for en lignende udvikling af undervisningsformerne på bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der både på bachelor- og kandidatuddannelsen er en god variation i de skriftlige og mundtlige prøveformer. På bacheloruddannelsen anvendes forskellige variationer af bundne, skriftlige prøver til at udprøve de studerendes viden og overblik, mens denne prøveform er fraværende på kandidatuddannelsen, hvor de skriftlige prøver er frie hjemmeopgaver, hvor der i højere grad arbejdes selvstændigt og problemorienteret, hvilket vurderes at være i overensstemmelse med kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet er desuden opmærksomt på, at der i forbindelse med revisionen af studieordningen for kandidatuddannelsen vil blive indført portfolio- og projekteksaminer for at understøtte den projektorienterede arbejdsform (dokumentationsrapporten, s. 39). I forhold til at sikre undervisernes pædagogiske kompetencer, vurderer akkrediteringspanelet, at historieuddannelsen indgår i Det Humanistiske Fakultets strategi for kompetenceudvikling, som er forankret hos Center for Undervisningsudvikling, der løbende tilbyder forskellige seminarer og workshops. Institut for Historie og Områdestudier har f.eks. benyttet Center for Undervisningsudvikling til at holde et arrangement om specialevejledning for instituttets undervisere. Hver VIP har 40 timer over 3 år til deltagelse i pædagogisk udviklende kursusaktivitet. En del af disse timer går aktuelt til at gennemføre den kollegiale supervision, som er obligatorisk for alle undervisere på Det Humanistiske Fakultet. Ca. halvdelen af instituttets undervisere havde deltaget på tidspunktet for dokumentationsrapporten. På baggrund af mødet med underviserne, vurderer akkrediteringspanelet, at erfaringerne med den kollegiale supervision har været gode, og at arbejdet har været med til at sætte fokus på den pædagogiske udvikling af undervisningen på instituttet. Akkrediteringspanelet bemærker, at det fremgår af dokumentationsrapporten, at undervisernes tilstrækkelige engelskkompetencer hidtil har været forudsat (dokumentationsrapporten, s. 39). Akkrediteringspanelet er dog samtidig opmærksomt på, at underviserne på historie ikke pålægges at undervise på engelsk, og at der er fokus på tilbagemeldinger om undervisernes sprogkundskaber i kursusevalueringerne. Af mødet med ledelsen fremgik det 23

28 desuden, at udviklingen af undervisernes engelskkompetencer i nogen grad understøttes af Det Humanistiske Fakultets efteruddannelsestilbud. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen kan gennemføres inden for de fysiske rammer og med de centrale faciliteter som bibliotek og digital infrastruktur, der er til rådighed på Aarhus Universitet. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag A: Gældende studieordning for bacheloruddannelsen i Historie (2007) Bilag B: Skriftlig studievejledning for bacheloruddannelsen i Historie Bilag C: Gældende studieordning for kandidatuddannelsen i Historie (2007) Bilag E: Udkast til ny studieordning for bacheloruddannelsen i Historie Bilag F: Udkast til ny studieordning for kandidatuddannelsen i Historie Bilag Å: Efteruddannelsesstrategi for VIP og DVIP på Det Humanistiske Fakultet / Center for Undervisningsudvikling 24

29 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Aarhus Universitet har i løbet af 2008 udarbejdet en politik for kvalitetssikring på uddannelsesområdet, som blev vedtaget af universitetets bestyrelse den 18. december 2008 (bilag AA). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at dette arbejde fortsætter mod udviklingen af et centralt kvalitetssikringssystem på hele universitetet. Akkrediteringspanelet vurderer, at Institut for Historie og Områdestudier har anvendt den udarbejdede politik for kvalitetssikring af uddannelserne på Aarhus Universitetet som skabelon for at beskrive det eksisterende kvalitetssikringsarbejde på instituttet. De centrale indsatsområder i politikken er rekruttering og optagelse, studiestruktur, undervisningsudvikling, studiemiljø, uddannelsesudvikling samt uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet vurderer, at studienævnet og studielederen på historieuddannelsen arbejder målrettet med at sikre kvaliteten inden for disse indsatsområder, og at de i nogen grad understøttes af universitetets centrale tiltag og funktioner. Ansvaret for kvalitetssikringen på institutniveau ligger hos studienævnet og studielederen, og det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er en klar ansvarsfordeling og klare procedurer for kvalitetssikringsarbejdet på instituttet. På side 40 i dokumentationsrapporten gives et konkret eksempel på ansvarsfordelingen og procedurerne for at ændre studieordningerne. De aktuelle ændringer af studieordningerne (bilag E og F) ses netop som resultater af studienævnets systematiske arbejde med at udvikle kvaliteten af uddannelsen på baggrund af tilbagemeldinger fra kursusevalueringerne og beskæftigelsesundersøgelsen (bilag M). De studerende evaluerer alle undervisningsforløb i form af mundtlige midtvejsevalueringer, der følges op af skriftlige slutevalueringer, som resulterer i en skriftlig rapport udarbejdet af underviseren og en studenterrepræsentant. Evalueringsrapporten behandles i studienævnet, og studielederen udarbejder en samlet rapport, der forelægges institutlederen og Det Humanistiske Fakultet og offentliggøres på instituttets hjemmeside. Studielederens seneste årsrapport findes i bilag GG. Akkrediteringspanelet vurderer, at instituttet via kursusevalueringerne får viden om de studerendes opnåede læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformerne, og at kursusevalueringerne anvendes systematisk til at sikre kvaliteten af uddannelsen. Som konkrete eksempler kan nævnes ændringer i undervisningsformene i fagelementet Studium generale samt afskedigelsen af en ekstern lektor i 2008 (jf. kriterium 4). Udover kursusevalueringerne gennemfører de studerendes fagudvalg sammen med studienævnet årgangsevalueringer på første og andet år af bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer det positivt, at de studerendes fagudvalg på eget initiativ løbende gennemfører evalueringer af uddannelsen, som ligeledes behandles i studienævnet, og at de studerende, der deltog på mødet, gav udtryk for, at de oplevede at blive hørt i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Aarhus Universitet gennemførte i 2008 for første gang en fælles studiemiljøundersøgelse (bilag BB), som indeholder en delrapport for Institut for Historie og Områdestudier, der behandles i studienævnet. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne undersøgelse er med til at give et godt helhedsbillede af de studerendes trivsel på uddannelsen, og at den kan være med til at pege på indikatorer på evt. uhensigtsmæssigheder. Planen er, at den skal gentages hvert 3. år. 25