KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virklund Skole Silkeborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virklund Skole Silkeborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden 6 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog Øvrige resultater 20 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 26 6 INKLUSION 27 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 30 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer Fællesskaber Viden 33 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 35 2

3 1 FORORD Kvalitetsrapporten er et centralt og værdifuldt redskab, som giver et billede af, hvordan det går med børnenes og de unges læring og trivsel på skolen lokalt og på skolerne kommunalt. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15 understøtter i højere grad end tidligere rapporter, at den skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj og som et aktivt dialogredskab mellem forvaltning og den enkelte skole og i dialogen mellem skoleledelsen og medarbejderne. Fokus i kvalitetsrapporterne vil derfor fremover være rettet mod progressionen, som er de fremskridt, der sker for det enkelte barn, klassen og dermed skolen år efter år. Kvalitetsrapporter skal fremover udarbejdes hvert andet år. Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i: Lærings- og Trivselspolitikken for skolerne i Silkeborg som udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Lærings-og udviklingsmålene som med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet opstiller tre overordnede lærings-og udviklingsmål[1]: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber. Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden. Datagrundlag som består af en lang række forskellige data. Se fig. samt en uddybning i den kommunale kvalitetsrapport. Principper for kvalitetsudvikling i Silkeborg Kommunes skolevæsen, som har som ambition at der arbejdes med kvalitetsudvikling i en sammenhængende værdikæde fra barnets møde med den voksne over medarbejderens møde med nærmeste leder til den politiske styring af skolevæsenet. Når den kommunale kvalitetsrapport er godkendt af byrådet, vil skolens kvalitetsrapport danne udgangspunkt for en kvalitetssamtale mellem skolens ledelse og skolechefen, som finder sted inden sommerferien Herefter udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Udviklingsplanen følges op af et antal læringssamtaler mellem skolens ledelse og skoleafdelingen frem mod næste kvalitetsrapport. [1] Lærings- og trivselsmålene blev godkendt af Børn og Ungeudvalget 7. oktober

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Virklund Skole er beliggende naturskønt i Silkeborgs sydlige opland i en lille by omgivet af skove og søer. Skolen har 497 elever, som med undtagelse af en enkelt tresporet årgang er fordelt på to spor fra 0. til 9.årgang. Det pædagogiske personale udgøres af 30 lærere, 13 pædagoger, en pædagogisk leder, en fritidsleder og en skoleleder. Vi vil kendes på: - Det gode fællesskab - Arbejdsglæde og trivsel - Hensynet til hinanden - Respekten for den enkelte og for omgivelserne Virklund Skoles mål er at skabe et anerkendende, trygt fællesskab og vægte en vedkommende hverdag præget af høj faglighed. Vi søger at tilrettelægge læringsprocesser, der tager hensyn til både de fagligt og socialt svage og stærke børn, så hvert enkelt barn er i stand til at udfylde sit potentiale. Virklund Skoles medarbejdere arbejder i læringsteam omkring den enkelte årgang med en ambition om at udvikle en mere fleksibel skole, der med en anerkendende tilgang stræber efter at møde den enkelte elev i et trygt fællesskab. Vi bygger på Silkeborg Kommunes værdigrundlag: dialog, dynamik, kvalitet og sammenhæng. Vi arbejder meget med Udeskole og er udpeget som demonstrationsskole i forbindelse med Undervisnings- og Miljøministeriets projekt, Udvikling af Udeskole. Autenticitet og entreprenørskab er blevet centrale begreber i vores tilrettelæggelse af læringsforløb, og vi har i regi af Den åbne skole veletablerede samarbejdsrelationer med lokale virksomheder og foreninger. Dagligdagen på Virklund Skole er præget af stærkt fokus på fællesskab med mange aktiviteter, der underbygger dette, som en væsentlig del af den solide, daglige kerneydelse: undervisning, læring og trivsel. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skoleåret 2014/15 var det første år, hvor skolereformens ændringer skulle implementeres samtidig med, at den nye aftale vedrørende lærernes arbejdstid skulle udfoldes. Denne overordnede kontekst og disse grundlæggende forandrede vilkår taget i betragtning, er der meget, der er lykkedes på Virklund Skole. Helt overordnet er det lykkedes at skabe en god organisationsform, der har givet de nødvendige muligheder for teamsamarbejde, fælles forberedelse og refleksion. Videre er det lykkedes ar bevare et godt og tillidsfuldt psykisk arbejdmiljø, hvilket vi ser som nøglen til, at vi i perioder hvor sygefraværet på skoler steg havde et faldende sygefravær og siden et stabilt relativt lavt fravær. Der arbejdes og samarbejdes konstrutivt under de nye vilkår og mod de nye mål, og der er meget at være tilfreds med. Samtidig er vi ganske klar over, at ting tager tid og der stadig er en vej hen mod målene og ting, der skal forbedres, styrkes elller rettes til. Der er resultater i test og afgangsprøver vi havde ønsket bedre og som vi vil reflektere over med henblik på at lære af dem og forbedre fremtiden. Der er enkelte steder, hvor vi underpræsterer, hvilket vi ikke vil være tilfredse med. Det er godt, at der er sammenfald mellem de kommunale og de nationale mål. Der er nok at arbejde med og udvikle på. Det vil vi fortsat gøre. 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Der er en daglig bestræbelse på under de givne vilkår at gøre det bedste vi kan for at den enkelte elev kan udfolde sine faglige, personlige og relationelle potentialer. Rigtig meget lykkes i høj grad, og der er til stadighed ting vi kan udvikle på og gøre bedre. 3.2 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Fællesskaber er et nøgleord i Virklund Skoles værdigrundlag og fællesskaber udleves i det daglige på mange planer som en bevidst fælles indsats. Det er et vedvarende fokus og uden tvivl en væsentlig årsag til den gode trivsel, som kendetegner Virklund Skole. 5

6 3.3 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden Vi arbejder med kompetenceudvikling på flere niveauer. Vi har lærere i gang med kompetenceløft i undervisningsfag, vi har lærere i gang med læsevejlederuddannelser og vi laver fælles kurser for hele personalet omkring aktuelle begreber som cooperative learning og læringsmålsstyret undervisning. Ledelsen arbejder målrettet med at facilitere udviklingen af medarbejdernes kompetencer og forsøger at være tæt på undervisningen og til rådighed med sparring. 6

7 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 Ja Nej Nej Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Går man om bag tallene for Virklund Skole i 2014/15 ligger 2. klasse noget under de 80 % og 4.klasse liger lige under. Dett kalder på en opmærksomhed på disse årgange. I den anden ende kan vi glæde os over "ja" på 8. klasse,dansk, er udløst af 93 % og "ja" på 3.klasse matematik er udløst af 96 % 7

8 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 6,0 16,6 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 5,6 1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

9 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-12,2-7,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 12,9 17,3 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Antallet af de aller dygtigste elever ligger på Virklund Skole over gennemsnittet, men billedet varierer over de sidste fire år. Tallene kalder på en nysgerrighed på, om vi som skole arbejder kan gøre mere for denne gruppe elever, så den også får muligheder for at udvikle sig og udfolde hele sit potentiale Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 7,8 30,9 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,8-1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-1,9 0,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 5,2 3,2 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Går man bag om tallene her viser data, at Virklund Skole har markant færre elever i denne gruppe end landsgennemsnittet. Eksempelvis ligger antallet af elever med dårlige matematikresultater i 3.klasse og i 6. klasse væsentligt under gennemsnittet. Hvor det på landsplan er omkring 15 % ligger vi i et spænd mellem 2 % og 6 %. At grafen så fortæller, at antallet ikke er faldet for 6.klasse er ikke udtryk for et dårligt men for et stabilt resultat. Det fremgå desværre ikke, hvorfor denne kommentar var nødvendig Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-1,9-2,6 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,9 0,4 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 12

13 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 4,0 4,4 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,7 2,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 97% 98% 100% 95% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,0 6,8 7,0 Skolen, 2013/14 7,3 6,6 7,3 Skolen, 2012/13 7,5 7,9 7,6 Kommunen, 2014/15 7,0 7,5 7,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tallene kalder på en opmærksomhed på matematik i overbygningen. 14

15 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 5,7 7,9 5,8 7,5 5,6 8,0 Skolen, 2013/14 6,3 8,3 6,2 7,0 6,4 8,3 Skolen, 2012/13 6,8 8,2 7,7 8,2 7,0 8,1 Kommunen, 2014/15 6,3 7,9 7,6 7,4 6,9 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi har grund til at interessere os for, hvorfor det faglige niveau ved afslutningen i 2014/15 skiller sig negativt ud fra vores normale og forventede niveau Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,0 7,5 Skolen, 2013/14 7,3 7,3 Skolen, 2012/13 7,6 7,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

16 4.2.4 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 94% 100% 100% 100% 94% 100% 95% 94% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

17 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 83% 100% 100% 100% 100% 96% 96% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige 17

18 Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 33% 35% 34% 32% 36% 15 måneder, % 95% 15 måneder, % 97% 15 måneder, % 98% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 4.4 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderinger i 0. klasse Antal børn i 0. klasse, der har fået foretaget en sprogvurdering 2014/ / /13 Skolen Kilde: Rambøll Sprog 18

19 Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger 100 Kommunen, 2014/ Drenge Piger Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog Antalelt af elever, der kommer ind i børnehaveklassen i 2014/15 med et behov for en særlig indsats ligger højt i sammenligning med normfordelingen. Det kalder på en opmærksomhed og på ressourcer. 19

20 4.5 Øvrige resultater Læseresultater for 1. og 2. årgang Læseresultater - "ordlæseprøve" 1. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 0 % 11 21,6% 18 35,3% 22 43,1% 51 Totaler 50 4,6% ,6% ,9% ,9% Kilde: Kommunens egen indberetning Læseresultater - "ordlæseprøve" 2. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 6 12,0% 23 46,0% 10 2% 11 22,0% 50 Totaler 89 8,2% ,4% ,7% ,7% Kilde: Kommunens egen indberetning. 20

21 5 TRIVSEL Trivsel har et stærkt og vedvarende fokus på Virklund Skole. Der arbejdes kontinuerligt på alle planer med det. Ingen er i tvivl om, at glade børn lærer bedst. Som en del af den daglige kerneydelse har vi mange trivselsfremmende tiltag, og for de elever, som er særligt udfordrede på trivsel på grund af forskellige omstændigheder i deres livssituation har vi Trivselsgrupper og Skilsmissegrupper. Overvejende svarer eleverne meget positivt i den seneste trivselsundersøgelse, især hvad angår social trivsel. Den faglige trivsel kalder på refleksion og eftertanke. Resultatet er ikke dårligt, men der er plads til forbedringer. 5.1 Elevernes trivsel Trivselsundersøgelsens spørgsmål til indskolingen, klasse, er mere enkle og giver et mindre nuanceret billede end hos Generelt er den sociale trivsel god. Der kaldes dog på en nysgerrighed omkring frikvartererne i de yngste klasser: meget få føler sig alene eller drillet, og alligevel oplever kun 51 % frikvartererne som "meget gode". Hvad angår faglig trivsel er der en meget tydelig indikation af, at eleverne er glade for deres lærer - og en indikation af, at elever nogle gange oplever timerne som kedelige. Jo ældre eleverne er i indskolingen, i jo højere grad oplever de ro og orden. Drengene oplever mere ro end pigerne, hvilket ikke er overraskende. Det er det til gengæld, når drengene i 0.klasse oplever i højere grad at kunne koncentere sig end pigerne. Det billede de voksne ser i dagligdagen er omvendt. Undersøgelsen peger på toilethygiejne som et problem. Vi arbejder pædagogisk med det og har igen bedt om rengøring to gange i døgnet i indskolingen. På mellemtrin og i overbygning er der generelt god social trivsel, og dog er der på flere klassetrin en enkelt eller to elever, som ikke trives. Det matcher vores oplevelse af, at vi gerne har en gruppe elever, som kalder på en særlig opmærksomhed og indsats understøttet af lærere, pædagoger, PPR og ledelse. På faglig trivsel ligger vi pænt, men der er bestemt et udviklingspotentiale, som vi bør forfølge. Der er mellem 9% og 20 % der i den enkelte klasse udtrykker, at de ikke trives fagligt. Det kan vi ikke være tilfredse med, og det kalder på opmærksomhed. Ligeledes viser undersøgelsen, at eleverne oplevelse af medbestemmelse kan forbedres. Der er en tendens til at elever gennem overbygningen oplever stigende kedsomhed i forhold til skolen. Det må tages alvorligt og tænkes sammen med oplevelsen af mangel på medbestemmelse. Få elever oplever mavepine, hvor flere oplever hovedpine. Vi har netop fået ventilationsanlæg i alle undervisningslokaler og helt ny forbedret belysning, og der er grund til at antage, at det vil virke positivt ift. fysisk velvære. 21

22 5.1.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 77% Kommunen, % 73% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 43% 51% Kommunen, % 39% 55% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 51% Kommunen, % 44% 48% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 85% Kommunen, % 83% Nej Ja, lidt Ja, meget 22

23 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 81% Kommunen, % 80% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 35% 59% Kommunen, % 33% 62% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 36% 8% Kommunen, % 44% 8% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 23

24 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,2 Faglig trivsel 3,7 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 24

25 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 69% Kommunen, % 32% 63% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 59% 34% Kommune, % 60% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 54% 11% Kommunen, % 29% 56% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 58% 29% Kommunen, % 59% 26% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 25

26 5.2 Fravær Virklund Skole har et meget begrænset ulovligt fravær, og den smule der er, tages der hånd om. Det lovlige fravær udgøres primært af ferier udenfor skoleferierne - et forældrevalg vi tager til efterretning Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,4 1,6 Skolen, 2013/14 2,3 1,7 Skolen, 2012/13 2,7 1,2 Kommunen, 2014/15 2,4 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 26

27 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 27

28 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Som andre skoler er Virklund Skole udfordret på kompetencedækning ift. krav om linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vi har udnyttet de givne muligheder gennem de sidste to år så meget som overhovedet muligt. Således har vi i perioden lærere på kompetenceløft i undervisningsfag i følgende omfang: to i matematik, en i engelsk, tre i håndværk & design. Videre er to i gang med læsevejlederuddannelse. Vi har således spændt buen så meget vi kan ift. vikardækning mv Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 68% 68% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 81% 84% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 28

29 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 93% 94% Engelsk 71% 79% Tysk 92% 100% Historie 15% 57% Kristendomskundskab 36% 39% Samfundsfag 50% 59% Matematik 58% 84% Natur/teknik 46% 63% Geografi 33% 69% Biologi 50% 82% Fysik/kemi 71% 96% Idræt 55% 77% Musik 88% 100% Billedkunst 25% 63% Håndværk og design 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 29

30 7.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 62% 60% 61% 75% 79% 73% 79% 76% 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 71% 67% 65% 67% 79% 79% 80% 84% 87% 90% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 98% Skolen, 2013/ % 98% Skolen, 2012/ % 98% Kommunen, 2014/ % 1,2% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 30

31 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 31

32 8.1 Samlet status på skoleniveau De kommunale mål og indsatsområder har været genstand for en selvevaluering. I den type evalueringer har vi erfaring for, at vi har en tendens til at anlægge en relativ hård linje i vurderingen. En selvkritisk linje. Dette til trods ligger vi generelt pænt i forhold til det kommunale nievau. På alle tre indsatsområder er der et udviklingspotentiale, som vi vil forfølge fremover. Vi har allerede tiltag, som vi håber vil afspejle sig i fremtidige evalueringer Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer 3,5 3,7 Fællesskaber 3,6 3,8 Viden 3,8 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 8.2 Faglige, personlige og relationelle potentialer Status på Faglige, personlige og relationelle potentialer opdelt på delmål, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer, samlet 3,5 3,7 Børnene udfolder deres faglige potentialer 3,4 3,7 Børnene udfolder deres personlige potentialer 3,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Grafen viser, at vi på den ene side ligger pænt ift. det kommunale gennemsnit og på den anden side har et udviklingspotentiale i afstanden op til maksimal score. Vi er godt i gang med ting, der tager tid, og vi har en forventning om, at udviklingen vil gå i den rigtige retning. Andre steder i rapporten peger vi på 32

33 opmærksomhedspunkter, som også vil spille ind på dette kommunale indsatsområde. 8.3 Fællesskaber Status på Fællesskaber opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 Fællesskaber, samlet 3,6 4,0 Elevernes trivsel skal øges 3,6 Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer 3,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Grafen viser også her, at vi på den ene side ligger pænt ift. det kommunale gennemsnit og på den anden side har et udviklingspotentiale i afstanden op til maksimal score. Fællesskabstanken er bærende på Virklund Skole, og vi arbejder bevidst med både små og store fællesskaber. På klassen, i afdelingen, på hele skolen og Virklund Skole som en del af lokalsamfundet, herunder samarbejde og sammenhæng mellem børnehaver og skole. 8.4 Viden 33

34 8.4.1 Status på Viden opdelt på delmål, skoleniveau 4,2 Viden, samlet 3,8 4,2 Skolens praksis er baseret på viden 3,7 4,0 Skolens praksis genererer ny viden 3,2 Organiseringen omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis der bygger på og udvikler viden 4,5 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Også denne graf viser, at vi på den ene side ligger pænt ift. det kommunale gennemsnit og på den anden side har et udviklingspotentiale i afstanden op til maksimal score, her dog mindre end de foregående. 34

35 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Generelt bakker skolebestyrelsen op om ledelsens kommentarer til denne kvalitetsrapport. Virklund skole er generelt en velfungerende skole med en stærk og tydelig ledelse, dygtige og kompetente medarbejdere og et godt arbejdsmiljø. Vi kan som skolebestyrelse ikke helt genkende de billeder der bliver tegnet igennem medierne i forhold til konsekvenserne af den nye skolereform og arbejdstidsaftale. Der er ingen tvivl om at det har givet udfordringer, men vi oplever en ledelse og et lærerkollegie, som håndterer disse udfordringer med stor professionalisme og loyalitet samt børn der generelt trives på Virklund skole. Skolebestyrelsen erkender dog også, at der er områder som kræver opmærksomhed for både politikere, skoleafdeling, skoleledelse, lærere og skolebestyrelse, blandt andet med udgangspunkt i tallene fra rapporten. Vi har valgt at fremhæve nogle af områderne herunder. Selvom den nye arbejdstidsaftale og skolereform er godt indarbejdet på Virklund skole, har skolebestyrelsen dog rette opmærksomheden på nogle områder, som stadig giver udfordringer. Generelt handler det om at frigive lærere og ledelsens tid til deres primære opgave; at undervise og lede. Mængden af administration er generelt for stor, herunder omfanget af denne kvalitetsrapport. Kommunen og skoleafdelingen bør revidere mængden af administration i forhold til hvilken værdi det reelt skaber for de børn som skal blive dygtigere. Vi kan desværre se, at resultatet for afgangsprøven og dermed det faglige niveau for eleverne når de forlader skolen, er faldet over de sidste 3 år. Dette er naturligvis ikke tilfredsstillende og har fokus fra både ledelse og skolebestyrelse. Én af årsagerne kan være et skole- og hjemsamarbejde der har fået ændrede vilkår efter indførelsen af den nye reform og indførelse af lektiecafeer. Forældrenes rolle er ændret i forhold til læring og lektier. Skolebestyrelsen vil tage dette op som emne i starten af det nye år. Sluttelig en kort tilbagemelding på denne kvalitetsrapport, som gennemføres for første gang. Skolebestyrelsen er bevidst om, at der er behov for en dialog og opmærksomhed omkring udviklingen af skolen og et behov for at informere politikerne om status. Vi oplever dog desværre, at rapporten i denne nye form, binder forholdsmæssigt mange ressourcer i forbindelse med udarbejdelsen, set i forhold til den værdi som den reelt skaber. Derudover er der flere af de valgte statistikker som er mangelfulde og mangler væsentlige nuancer, hvilket gør dem begrænset brugbare og giver et forkert billede af virkeligheden. SÅ hermed en opfordring til at evaluering af både proces om og indhold i kvalitetsrapporten, gerne med inddragelse af skolebestyrelserne. På Virklund Skoles Skolebestyrelses vegne Christian Biering Skolebestyrelsesformand 35

36 1