Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
|
|
- Mads Clemmensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af en afprøvning af forløbet lektion: Introduktion, modellering og makkerarbejde med centicubes Indledning Forløbet indledes med, at læreren aktiverer elevernes forkundskaber om begrebet gange/multiplikation, først ved at nævne eksempler i klasselokalet, fx rækker med stole, antal rækker af elevhylder osv. Læreren inddrager elever i dialogen om rækker med konkreter, fx stolerækker i biografen. Læreren aktiverer også elevernes forkundskaber om fænomenet at gange: Læreren spørger fx, hvad det vil sige at gange, og hvornår man kan have brug for at gange. Læreren kan også hjælpe med at sætte konkrete billeder på spørgsmålet ved at fortsætte: Bruger vi gange, når vi fx køber ind? Det er vigtigt, at læreren har tænkt på, hvordan det abstrakte matematiske begreb kan illustreres og gøres konkret med en hverdagserfaring og i et hverdagssprog, som alle elever forstår fx indkøbssituationer. I begyndelsen af forløbet er det vigtigt at blive i en hverdagssproglig kode og hjælpe elevernes svar på vej med nye, mere konkrete måder at spørge på. Det er en god idé først at nævne konkrete eksempler som fx stolerækkerne og eksplicitere, hvad stolerækkerne kan vise eleverne om at gange, inden eleverne skal finde egne eksempler. Eleverne skal nu arbejde i makkerpar med centicubes. Formålet med arbejdet er at give eleverne en forståelse for og erfaring med, hvordan forskellige mønstre kan illustrere en multiplikation. Men inden da, skal eleverne kende formålet med aktiviteten, og læreren skal modellere løsningsstrategier for eleverne ved at vise dem på tavlen, mens læreren tænker højt og altså sprogliggøre sine egne strategier og overvejelser for klassen. Eksempel på modellering af løsningsstrategier Læreren indleder øvelsen med at modellere og demonstrere for klassen, hvordan de skal arbejde, og hvordan de skal løse opgaven. Læreren viser helt konkret, hvordan et mønster kan lægges forskelligt med rækker med forskelligt antal i hver række og dermed, hvordan en multiplikation, hvor produktet er 24, kan illustreres med forskelige mønstre. Læreren lader sit talesprog ledsage det, han eller hun gør, men er også omhyggelig med at bruge fagord som fx rækker, som eleverne selv skal lære. Læreren modellerer også, hvordan man skriver op, hvor mange rækker der er, og hvor mange centicubes der er i hver række. Læreren gør eleverne opmærksomme på, at demonstrationen er modellen for, hvordan de selv skal arbejde og bruge sproget, og hvad de skal skrive ned. Læreren er altså omhyggelig med at tænke højt, mens mønstrene tegnes og vises. Læreren viser og forklarer: Når jeg lægger 2 rækker centicubes, så er der 12 centicubes i hver række. Det tegner jeg sådan. Når jeg skal skrive mit gangestykke op, så skriver jeg altså 2, fordi der er 2 rækker, og 12, fordi der er 12 centicubes i hver række. 2 rækker med 12 i hver medfører altså et 1
2 gangestykke et multiplikationsstykke der skrives 2 X 12 = 24. Læreren tænker højt og siger og viser, hvordan det modsatte gangestykke kan tegnes og skrives op. Læreren gør eleverne opmærksomme på, at makkerparrene både skal lave mønstrene, tegne dem, skrive gangestykkerne op og ikke mindst kunne forklare dem mundtligt. Læreren modellerer også, hvordan regnestykket ser ud, hvis det skrives op som gentagen addition. Det er vigtigt, at læreren i sin modellering har fokus på at folde sætninger og logiske sammenhænge ( når.så.fordi ) helt ud. På den måde hører eleverne, hvordan det matematikfaglige register bruges, og det fungerer som et sprogligt input, der er model for deres eget arbejde efterfølgende. Selvom det er vigtigt, at læreren har fokus på, selv bruger og gør eleverne opmærksomme på at bruge fx ord som gangestykke og multiplikationsstykke som synonymer, så kan det sproglige fokus i matematik ikke reduceres til at handle om ord og begreber. Det er ligeså vigtigt, at eleverne lærer at give udtryk for deres ræsonnementer og deres argumenter. Efter lærerens gennemgang og modellering kan eleverne med fordel samtale to og to og opsummere det, læreren har forklaret. Når eleverne samtaler i grupper eller i par, er det en god idé at lytte til og måske mikrostilladsere elevernes formuleringer, så de får hjælp til at bruge de rigtige og mest præcise formuleringer og dermed strække sproget. Læreren kan også få et indtryk af, hvem der måske har brug for mere hjælp og stilladsering i de kommende aktiviteter. Læreren fordeler nu elever i makkerpar, og hvert makkerpar får 24 centicubes (eller et andet konkret materiale). Eleverne arbejder parvis sammen om at afprøve og finde ud af, hvordan de kan lægge 24 centicubes på rækker med samme antal i hver. Eleverne må finde så mange løsninger, de kan, og læreren skal mundtligt støtte og udfordre eleverne til at beskrive, hvad de gør. Løsningsforslagene skitserer makkerparret på et papir for at fastholde de forskellige forslag. Mens eleverne arbejder, går læreren rundt og sikrer sig, at makkerparrene taler sammen, mens de arbejder. Læreren kan støtte eleverne ved at hjælpe sproget på vej med spørgsmål til makkerpar, der måtte have brug for det. Læreren kan bede dem genfortælle trin for trin, hvad de gjorde, og hvordan de kom frem til et bestemt gangestykke. I dialogen stiller læreren åbne spørgsmål og hjælper eleverne med at svare i hele sætninger og med passende brug af fagsprog. Læreren kan også sikre taletid til eleverne ved at bede dem genfortælle, hvad de gjorde, da de lavede et mønster til et andet makkerpar. En sådan udveksling mellem makkerpar kan også tilrettelægges som en informationskløftsopgave, hvor det andet makkerpar skal tegne det mønster, der bliver fortalt om. Eleverne præsenterer nu deres undersøgelsesresultater fra makkerarbejdet. Et makkerpar viser på den interaktive tavle en løsning blandt de forskellige løsninger, de har fundet. De kan vise 1 x 24, 2 x 12, 3 x 8, 4 x 6 og den modsatte vej, og de skal forklare, at når man kun lægger 1 række centicubes, medfører det, at alle 24 centicubes skal ligge på samme række, når man lægger 2 rækker, medfører det at osv. Makkerparrene tegner de rækker af centicubes, der fremkommer, og forklarer, hvilket multiplikationsstykke der repræsenterer rækkerne af centicubes. Makkerparret formulerer og skriver multiplikationsstykket ved rækkerne af centicubes på smartboardet. 2
3 Læreren kan sætte fokus på forskellige måder at multiplicere på ved at indramme eksempler og tydeliggøre selve multiplikationen. Under fremlæggelserne kan læreren stille åbne spørgsmål til eleverne, som hjælper deres mundtlige sprog på vej. Nogle elever har brug for, at opgaven med at vise og fremlægge brydes ned, så de fremlægger et element ad gangen, måske som svar på et lærerspørgsmål. Når klassen er blevet præsenteret for et passende antal løsninger, og læreren har hørt elevernes fremlæggelser og dannet sig et indtryk af, hvordan de har arbejdet med og forstået strategierne, afsluttes fremlæggelserne. Læreren udfordrer nu eleverne gennem et hypotetisk spørgsmål som: Hvad nu hvis der var 30 centicubes, hvilke gangestykker kan I så lave?. Formålet er at give eleverne mulighed for at anvende løsningsstrategierne i en ny kontekst. Makkerparrene arbejder sammen om at finde forskellige løsninger. Eleverne har mulighed for at anvende centicubes, hvis de har behov for det. Makkerparrene præsenterer mundtligt de forskellige løsninger for klassen eller for et andet makkerpar. Læreren bør have fokus på, om eleverne anvender de faglige begreber gange og multiplikation som synonymer, og skriver derfor begge begreber på tavlen og gentager dem. Multiplikation er et centralt begreb i dette forløb. Derfor kræver begrebet en særlig opmærksomhed og sproglig bearbejdning. Måske har læreren brugt begrebet tidligere i forløbet, men nu kan man med fordel gøre det tydeligt for eleverne, at multiplikation er et ord, de forventes at forstå og bruge. Derfor er der brug for, at elevernes opmærksomhed rettes mod ordet. Læreren kan indlede en klassesamtale om begrebet multiplikation ved at minde eleverne om, at det betyder det samme som at gange, mens de to ord skrives op på tavlen. Eleverne har brug for at høre ordet mange gange, måske selv skrive det ned og læse det op. Læreren kan fx vise, hvordan ordet bruges ved at stille spørgsmål af samme type, som blev stillet med begrebet gange i begyndelsen af forløbet. Eleverne kan tale sammen i makkerpar, inden de svarer, og spørgsmålene kan give eleverne muligheder for at høre og selv bruge multiplicere og multiplikation i hele sætninger. Opsamling Læreren afslutter lektionen med en 5-minutters evaluerende samtale om metoder og begreber lektion: Multiplikationsløb og mønstre Indledning Læreren indleder lektionen med opsummering af aktiviteten med centicubes og stiller åbne spørgsmål til elevers forkundskaber fra pararbejdet med at finde forskellige løsninger på multiplikationsstykker med produktet 24. Eksempel på mikrostilladsering Læreren kan med fordel minde eleverne om de forskellige strategier gennem en klassesamtale, der også repeterer begrebet multiplikation. Læreren kan fx indlede aktiviteten med at spørge eleverne: Hvad betyder ordet multiplikation? Et makkerpar svarer fx: Det betyder, at vi lægger det samme tal sammen flere gange. Læreren gentager: At lægge det samme tal sammen flere gange er det samme som at multiplicere kan I forklare det 3
4 med jeres egne ord? Læreren giver makkerparrene 3 minutter til at tale sammen om det spørgsmål. Et makkerpar forklarer fx: 3 x 4 er det samme som at lægge 3 sammen 4 gange, og det bliver 12. Læreren gentager: Multiplikation er det samme som at lægge det samme tal sammen flere gange, fx er 3 x 4 det samme som at lægge 3 sammen 4 gange, og det bliver 12. Hvis et makkerpar i stedet for at formulere en hel sætning svarer med et eller få ord, fx: vi ganger, kan læreren forsøge at strække elevernes sprog ved at reformulere deres svar som et helt spørgsmål. Fx ved at sige: Ja, vi ganger eller multiplicerer ved at lægge det samme tal sammen flere gange. Læreren kan altså stilladsere elevernes mundtlige sprog, så de folder hele det matematiske register ud. Læreren skal også være klar til at mikrostilladsere eleverne med åbne spørgsmål og ved at omformulere og præcisere det, de siger. Læreren skal i den sammenhæng også oversætte eller udfordre nogle af elevernes hverdagsbegreber til matematiske begreber. Læreren introducerer nu eleverne til et multiplikationsløb, hvor de skal identificere objekter i skolegården, der indeholder multiplikationsstykker. Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med multiplikationsstrategier i helt nye kontekster og at gøre eleverne bevidste om forskellige måder at multiplicere på. Læreren inddeler eleverne i grupper på fire og forklarer multiplikationsløbet og formålet med øvelsen: Eleverne skal finde forskellige ting, der kan illustrere multiplikation, og elevene skal vise hvordan. Læreren forklarer, at der findes seks multiplikationsposter i skolegården. Ved hver post er der et M. Når eleverne har fundet posten, skal de tage et billede af mønsteret. Når de har taget billeder ved alle seks poster, skal de komme tilbage til klasseværelset. Måske har læreren identificeret nogle steder i skolegården, hvor der er mønstre, der kan bruges til at illustrere multiplikation (et vindue eller en række vinduer inddelt i fag, flise- eller murstensmønstre eller andet konkret). Læreren har måske taget billeder af disse mønstre på forhånd og hængt dem op ved posterne, så eleverne kan tage et eksemplar med, når de har fundet posten, eller måske skal eleverne selv tage billeder, som efterfølgende kan printes ud. Dette billede er et eksempel på et fotografi/et støtteark ved en post. Eleverne kan på baggrund af fotografiet fx identificere to forskellige multiplikationer: 3 x 8 og 6 x 4 - hvis alle tre fag indgår i multiplikationen. Hvis kun et fag indgår i multiplikationen, så kan eleverne identificere multiplikationerne 2 x 4 eller 4 x 2. Læreren deler efter løbet firemandsgrupperne i makkerpar og beder hvert par udvælge et fotografi og tegne mønsteret fra fotografiet på et stort papirark. Læreren informerer eleverne om, at de skal vælge en strategi til at finde resultatet af multiplikationen. Makkerparrene skal illustrere deres strategi på papirarket, fx ved at vise rækker. Eleverne tegner et billede af deres valgte mønster fra fotografierne (vindue, fliser el. lign.). Eleverne afmærker/skriver/farver deres måde at multiplicere på deres store, 4
5 fælles ark. Læreren samler arkene ind, og grupperer arkene efter multiplikationsstrategi. (1: fortløbende addition, 2: optælling vha. tabel, 3:tænke sig til svaret på multiplikationen 4: ). Efter denne opdeling beder læreren eleverne to og to snakke om, hvad der er karakteristisk for hver af de bunker, hun har lavet. Læreren laver fælles opsamling på klassen af makkernes arbejde med at definere de tre bunkers metoder og strategier. Læreren beder et makkerpar fra hver gruppering af multiplikationsmetoder om at forklare klassen om deres metode. Makkerparrene forklarer klassen, hvordan de har illustreret det mønster, de har fundet, og hvordan de har skrevet multiplikationen op og regnet den. Formålet er her, at eleverne deler forskellige strategier med hinanden med deres egne ord. Det er vigtigt undervejs i denne aktivitet som med alle de andre mundtlige aktiviteter at læreren stilladserer elevernes mundtlige sprog, så de folder hele det matematiske register ud. Læreren kan hjælpe på vej med åbne spørgsmål af Hvad gjorde I..? - typen, men også være klar til at mikrostilladsere eleverne med opmuntringer og suppleringer, der hjælper dem med at fortælle, hvad de har gjort trin for trin. Læreren skal i den sammenhæng også oversætte eller udfordre nogle af elevernes hverdagsbegreber til matematiske begreber. Eleverne får nu deres ark igen og skal vælge en anden metode end den, de har brugt i deres første forsøg. De skal så tegne et nyt mønster på deres ark, hvor de multiplicerer på den nye måde. Opsamling Læreren afslutter lektionen med en 5-minutters evaluerende samtale om metoder og begreber lektion: Multiplikation og division Som inspiration til at arbejde med division og multiplikation kan læreren forud for lektionerne se videoen: Indledning Nu skal eleverne arbejde med sammenhængen mellem multiplikation og division. Læreren indleder lektionerne med at forklare formålet med dagens arbejde til eleverne. Eleverne skal nu arbejde med division. Eleverne får deres mønstertegning fra de tidligere lektioner tilbage og skal i makkerpar dele deres mønster i et antal områder med lige mange felter i hvert område. Eksempel på modellering af løsningsstrategier Inden eleverne selv går i gang, modellerer læreren løsningsstrategien ved at vise, hvordan man bruger et mønster til at illustrere en division. Læreren lader igen talesproget ledsage det, han eller hun gør, og læreren tænker højt foran klassen, som altså både hører og ser læreren inddele mønsteret og skrive det tilhørende divisionsstykke op. Læreren lægger især vægt på, at eleverne forstår, at begreberne division og at dividere er synonymer for deling og at dele. Læreren oversætter hverdagsordet at dele med dividere under modelleringen på tavlen. Elevernes opmærksomhed skal rettes mod det forhold, at de skal dele mønsteret i lige store stykker. Læreren understreger definitionen af at dividere ved at illustrere den med sit mønster og ved at skrive 5
6 den op på tavlen. Læreren kan også henlede elevernes opmærksomhed på dette ved at spørge om man kan lave et divisionsstykke, hvor man deler mønsteret op i områder med forskellige størrelser af felter. Læreren illustrerer så dette på mønsteret på tavlen. Hvis læreren stiller det åbne, opdagende spørgsmål, er der en stor fare for, at kun de dygtigste elever kan følge ræsonnementet. Derfor er det vigtigt at formulere definitionen tydeligt for alle elever og at vise det i både skrift og på mønsteret i begge tilfælde. Nu går eleverne i gang med deres egne mønstre. De skal i makkerpar dele deres mønster op i områder med lige mange felter i hvert område. De skal skrive divisionsstykket ved siden af mønsteret. Eleverne gøres opmærksomme på, at de skal bruge lærerens gennemgang som model for deres eget arbejde, og at de skal forklare hinanden, hvad de gør. Læreren kan bede eleverne illustrere deres divisionsstykker for hinanden ved at forklare dem mundtligt til et andet makkerpar. På den måde får læreren sat eleverne i en sprogbrugssituation, der kræver, at de sprogliggør det, de har lavet matematisk. Læreren kan med fordel hjælpe på vej med åbne spørgsmål og med reformuleringer og udvidelser af deres svar. Når alle elever har illustreret og forklaret et divisionsstykke, skal eleverne finde alle de multiplikationsog divisionsstykker, de kan i deres mønster. Formålet med denne aktivitet er at vise eleverne, hvordan multiplikation og division er hinandens inverse. Nogle elever vil måske selv kunne gennemskue dette, mens de arbejder med mønstrene, andre har brug for, at læreren identificerer og beskriver denne sammenhæng for eleverne. Læreren kan identificere sammenhængen og definere, hvori sammenhængen består, ved at vise det med et multiplikations- og divisionsstykke. Derefter kan eleverne selv finde alle de tilsvarende stykker i deres mønstre og øve sig i at forklare sammenhængen til hinanden. De makkerpar, der kan sættes i gang med at arbejde mere selvstændigt og opdagende, kan i stedet finde alle de multiplikationsstykker og divisionsstykker de kan i deres mønster. Når de har fundet alle stykkerne, kan de se, om de kan finde en sammenhæng mellem multiplikationsstykkerne og divisionsstykkerne. Bagefter kan de fortælle klassen om deres bedste gæt på en sammenhæng. Makkerparrene arbejder sammen, og efterfølgende samler læreren op på elevernes arbejde i en klassesamtale, hvor de forskellige makkerpar mundtligt kan byde ind med deres gæt og forklaringer og skriftliggøre deres gæt gennem en tegning på smartboardet. Læreren følger op på elevernes gæt ved mundtligt og skriftligt gennem tegning på smartboardet at tydeliggøre sammenhængen mellem division og multiplikation. Opsamling Som afsluttende fælles evaluering deltager eleverne i en tredje og afsluttende klassesamtale om, hvad der var let og svær ti forløbet, og hvad de nu kan matematisk og sprogligt. Som afsluttende individuel evaluering på lektionerne skriver eleverne deres egne forklaringer på sammenhæng mellem multiplikation og division og illustrerer sammenhængen gennem tegning af et mønster med multiplikation og et med division. Endvidere laver eleverne ordforrådsarbejde ved at udarbejde begrebskort, hvor de arbejder med tre repræsentationer af multiplikation (se arbejdsark 1 med begrebskort). 6
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereForløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereÅrsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereÅrsplan for matematik 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereInfokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Læs mereForskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse.
Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse. Introduktion til undervisningsforløbet Forløbet behandler forskellige plangeometriske problemstillinger ud fra dagligdagsbegreberne ens og forskellig. Alle
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mereMindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl.
Mindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl. Målsætning: Lærermål: At observere på og udvikle brugen af mindmaps i forbindelse med begrebsudvikling og evaluering af matematiske begreber i matematik
Læs mereInspirationskatalog til sprogudviklende undervisning
Hillerød Kommune Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning Dette inspirationskatalog er udviklet af lærere og vejledere i forbindelse med Projekt Læringsløft, der i perioden 2015-18 har været
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereT-1.24; Spil læg 3 til.
T-1.24; Spil læg 3 til. Faglige mål: Addition. At SPØRGE og SVARE i, med, om matematik. At omgås SPROG og REDSKABER i matematik. Lektionsmål: * Kan adderer med 2 og 3. * Stiller spørgsmål, der er relevante
Læs mereSproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev
Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereHandling (To lektioner)
Forløb: Hvad gør du med affaldet? Handling (To lektioner) 1 Undersøgelse 1: Eleverne undersøger nedbrydning af forskellige typer affald. Sprog er ledsagelse til handling under gennemførelsen af forsøget,
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereGennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereStrategier i matematik for mellemtrinnet. 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU
Strategier i matematik for mellemtrinnet 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU Hvad har I læst i kursusopslaget? 2 Hvorfor bliver nogle elever
Læs mereIntroduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen
Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen I Fælles Mål for folkeskolen sætter det tværgående tema Sproglig udvikling fokus på den dobbelte opgave, som faglærere
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereIdeer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet
Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til
Læs mereMundtlighed i matematikundervisningen
Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning
Læs mere2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!
2014-15 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereVi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse
Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereOrdkendskabsundervisning. Forslag til aktiviteter:
Ordkendskabsundervisning. Gæt ordet - matching Forslag til aktiviteter: Denne øvelse er en repetition af tidligere lærte ord. Det kunne være en opsamling af ugens ord, nye ord fra en tekst. En liste med
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven med hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven med hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereForslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.
Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereTema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereÅrsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk
Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med
Læs mereTilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole
Tilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole Tilsynet er foretaget i overensstemmelse med bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler 9. Forældrekredsen har besluttet at lade Katharina
Læs mereEns eller forskellig?
Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs meretjek.me Forårskatalog 2018 Matematik By Knowmio
tjek.me Forårskatalog 2018 Matematik Velkommen til tjek.me forårskatalog for matematik 1. til 9. klasse tjek.me er et online, spilbaseret evalueringsværktøj, som giver indsigt i elevernes progression.
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereUdvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster
Indskoling Opgaverne til indskolingen tager udgangspunkt i historien om familien Bang, som for de helt mindste elever skal læses op. Aske på 12 år fortæller historien, som handler om, hvordan han sammen
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereKompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019
Kompetencetræning i matematik - også til prøverne KP 10. januar 2019 Kompetencetræning i matematik - også til prøven Prøverne i matematik bliver i stadig højere grad kompetencebaseret, så det giver god
Læs mereÅrsplan for 2. kl. matematik
Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.
Læs mereMundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..
Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael
Læs mereÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus
ÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv. Undervisningen
Læs mereJob-kendskab/karrierelæring
UEA-projekt for 3. klasse Indskoling Job-kendskab/karrierelæring Et uea-forløb om job-kendskab i 3. klasse skal højne elevernes kendskab til -og viden om forskellige jobfunktioner, samt hvilke kriterier
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen
Læs mereFormat 2 - Mål og årsplaner
Format 2 - Mål og årsplaner Fælles Mål: Der angives 5-10 Fælles Mål per kapitel med angivelse af faser. Antallet inkluderer både færdigheds- og vidensmål samt kompetencer. Læringsmål: Der opstilles ét
Læs mereLæs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet
Læs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling
Læs mereLæringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereBØJ UDSAGNSORD MED CITIBOIS
BØJ UDSAGNSORD MED CITIBOIS Lektionsplan 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem omformuleres, hvis eleverne
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereMatematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1
Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 At vurdere længder og afstande ud fra egen størrelse. At finde frem til en fælles længdeenhed At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mere3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder
3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereÅrsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen
BASIS: Klassen består af 25 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 3A og 3B, de tilhørende kopisider (123-mappen) + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereÅrsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019
Uger Emne Materialer Evaluering 33 Kom godt i gang Hæfter fra matematikfessor.dk Repetition fra 2. klasse Eleverne arbejder med genopfriskning af matematik fra 2. klasse gennem blandede opgaver. 34 TAL
Læs mereEventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland
Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereMATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven
SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang
Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline
Læs mereBilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat
1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mere5 Ligninger og uligheder
5 Ligninger og uligheder Faglige mål Kapitlet Ligninger og uligheder tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Regler for løsning af ligninger og uligheder: kende reglerne for ligningsløsning og uligheder
Læs mereOdense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen. 04-03-2013 Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik
Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen Oplæg til mundtlig gruppeprøve, der gør det muligt at evaluere kompetencer hvordan??? indeholde tydelige problemstillinger rene eller anvendte matematiske problemer,
Læs mereLæs-Tænk-Regn Indskolingen
Læs-Tænk-Regn Indskolingen Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling :
Læs mereKolorit 3. klasse - LV, Evalueringssider, Blandet 3A og 3B ny udgave. Kolorit 3. klasse - Lærervejledning (ny net-udgave) Bog 3A
Kolorit 3. klasse - LV, Evalueringssider, Blandet 3A og 3B ny udgave Kolorit 3. klasse - Lærervejledning (ny net-udgave) Bog 3A Ny side 14 I kan evt. bruge: Talkort med tallene 10, 20, 30, 40, 50, 60 og
Læs mere