Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed i Valby, Centerparken 2-4, 2500 Valby. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Lene Merrild Stilling: Leder adresse:leme01@frederiksberg.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Birgitte Christrup Stilling:Sygeplejerske, klinisk vejleder. adresse:bich04@frederiksberg Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Birgitte Christrup, udd. klinisk vejleder. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Birgitte Christrup varetager alle funktioner, men kan i det daglige uddelegere daglig vejlederfunktion til andre sygeplejersker. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Ca. 6 timer ugentlig. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Ca timer afhængig af vagtplan og studierelevante tiltag som fx refleksionstimer jvf. Studieaktivitetsmodellen. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Uddelegerer til sygeplejersker, men afhængigt af faglige kompetencer, kan det være relevant at den studerende er sammen med en assistent, som har specialviden. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Alt varetages af Klinisk vejleder Birgitte Christrup. I tilfælde af, at en studerende har anden daglig vejleder, deltager denne i studiesamtaler og refleksionssamtaler med mere. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Tværfagligt samarbejdes der på Rehabiliteringsenheden med ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætist, 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 afdelingslæge samt nærmeste ledere. Eksternt er der løbende kontakt til Frb. Kommunes Hjemmepleje/hjemmesygepleje, egen læge, hospitaler og ambulatorier samt Frb. Sundhedscenter. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Et typisk borgerforløb er en ældre dame, der er faldet i hjemmet og har været indlagt på hospital med hoftefraktur. Hun kommer til Rehabiliteringsenheden med en genoptræningsplan og hospitalet vurderer at det ikke er relevant med ambulant træning, da hun bor alene og man har observeret kognitive problemer. Vi varetager så træningen, mens ergoterapeuten foretager div test, fx MMSE, vedr. de observerede kognitive problemer. Evt. henviser afdelingslægen til videre udredning. Hvis der er pårørende inddrages disse hurtigst mulig til den indledende målsætningssamtale. Ganske ofte ser vi, netop fordi borgeren er her på døgnophold, at borgeren har massivt behov for hjælp til at mestre sin hverdag og i samarbejde med borgeren indstiller vi evt. til anden bolig, hvis dette er ønsket. Herefter vurderes det om vi finder det forsvarligt at hun kan være i egen bolig i ventetiden på den ny bolig, med inddragelse af hjemmeplejen.. Alt foregår i samråd med borgeren, da det er dennes ønsker til et selvstændigt og meningsfuld liv, vi arbejder ud fra. Et andet forløb kunne være en borger med nyopdaget cancer i tarmen, som har fået foretaget stomi, som han skal lære selv at passe. Og hvor vi hjælper både fysisk, psykisk og psykosocialt, da en alvorlig diagnose og en nyopereret stomi, kan være vanskeligt at forholde sig til. Eller eksempelvis hustruen, som til daglig passes af sin mand, men han er nu kørt træt og trænger til en pause. Hustruen kan så komme på et aflastningsophold, mens ægtefællen restituerer sig. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Der gives bedside undervisning med før og efter samtaler. Helt afhængig af den studerendes erfaringsgrundlag bliver hun i tiltagende grad sluppet løs på egen hånd. Dette er dog under supervision og samtaler omkring hendes tryghed ved det samt med fokus på læringsudbytterne og studieforløbsplanen. Måske vil hun have nogle faste borgere at passe, men hvis der opstår mulighed for ny læring hos en anden borger, vil det være det, der skal ske. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Under de fastlagte studiesamtaler, opbygges en fortrolighed, så den studerende føler sig tryg og forhåbentlig ærligt melder ud om sine forventninger, overvejelser m.m. I det daglige, er der før og eftervejledning og der vægtes refleksion, gerne tværfagligt, meget højt. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Med udgangspunkt i den studerendes ønske til læringsstil, aftales hvordan undervisningen skal foregå. Ønskes der daglig logbog bruges dette. Mindmaps er godt til at pejle sig ind på eksamensopgaven og så vidt det er muligt afholdes tværfaglig refleksion, da terapeutgruppen ofte også har studerende. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): 3

4 De fire fastlagte studiesamtaler vægtes højt. I tilfælde af at den studerende skal gå med andre daglige vejledere bestræber jeg mig på at det aftales på forhånd, så alle er indforståede. Og selvfølgelig inddrages den studerende i evt. tiltag med nye retningslinjer og opfordres til at give sit besyv med. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Arbejdsgange justeres jævnligt og pt involveres de nuværende studerende i et projekt om mere sikker medicingivning. Der ændres også i instrukser og den studerende involveres med samtale om, hvordan og hvorfor vi laver ændringer fx i bestræbelserne på at undgå utilsigtede hændelser. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Efter modul 11 har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje I samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter Med udgangspunkt i den enkelte borger og dennes pårørende kan den studerende lære selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje til borgere med komplekse og kroniske sygdomme. Den studerende vil blive tilknyttet udvalgte borgere hvor der vil være læringsmuligheder i tæt samarbejde med vejleder. Den studerende får en væsentlig rolle af sundhedspædagogisk karakter, da der afholdes målsætningssamtaler når en ny borger ankommer til Rehabiliteringsenheden og ofte efterfølgende statussamtaler. At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden På baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden lærer den studerende at argumentere for sine observationer og valg af sygeplejehandlinger. Der vil også være mulighed for at samarbejde med udviklingssygeplejersken på Rehabiliteringsenheden. At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog På enheden arbejdes tværfagligt med tæt kontakt faggrupperne imellem. Endvidere vil den studerende have mulighed for kontakt på tværs af sektorer, samt evt. praktiserende læger og hospitalsafsnit. Dokumentationen foregår elektronisk i Care med udfyldelse af såvel journal, funktionsvurdering og oprettelse af handleplaner. At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer Den studerende kan selvstændigt observere, vurdere og varetage sygeplejeopgaver til borgere ud fra fysiske, psykiske og psykosociale forhold og således varetage sygeplejehandlinger til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme ud fra gældende standarder, retningslinjer og vejledninger indenfor det fysiske og fysiologiske område. At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer Med udgangspunkt i de indlagte borgere kan den studerende observere og vurdere behov for sygeplejefaglige handlinger. Der vil ofte være mulighed for at have erhvervet erfaring indenfor sondeernæring, stomipleje, katheteranlæggelse, baseret på evidensbaserede metoder samt gældende instrukser. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper Den studerende har mulighed for at opøve erfaring indenfor medicinhåndtering. Den studerende opnår viden om korrekt identifikation af borger ved medicinadministration, samt korrekt administration a medicin herunder pr.os, subcutan injektion, intramuskulær injektion, parenteral ernæringsterapi. IV administration vil blive lært via kontakt til fx hjemmesygeplejen, eller udgående AMA. På baggrund af fastlagt studieaktivitet og anvendelse af logbog i medicinhåndtering opnår den studerende medicinkompetencer af stigende kompleksitet. At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje På rehabiliteringsenheden er der ofte etiske dilemmaer og magtrelationer i borgersituationer, hvor den studerende må handle ud fra gældende etiske retningslinjer, regler om patientsikkerhed og borgerens selvbestemmelsesret. At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger Den studerende medvirker ved information af borgerens rettigheder samt indhentelse af samtykke i forbindelse med evt. kontakt til afdelingslægen, og lærer at handle ud fra de etiske retningslinjer. At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer Med udgangspunkt i tildelte borgere kan den studerende planlægge, tilrettelægge, udføre og koordinere og dokumentere et pleje- og behandlingsforløb, sædvanligvis også på tværs af sektorer. Den studerende har mulighed for at deltage i kvalitetssikring ved bl.a. indberetning af utilsigtede hændelser og videregive information til borger og pårørende. I hverdagen inddrages praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden i udøvelse af professionel praksis. Dette sker blandt andet ved kritisk reflekterende at indhente relevant, tidssvarende viden. Udviklingssygeplejersken arbejder løbende med kvalitetsforbedringer, som den studerende vil blive involveret i. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Her kan fremhæves sundhedspædagogiske tiltag, som information om præparater, observering af virkning, og da borgeren under sit ophold på Rehabiliteringsenheden er i en mellemzone mellem hospital og eget hjem, er det også oplagt her at træde ind med overvejelse via lægekontakt, om der bør laves medicingennemgang inden borgeren udskrives. Når en borger indlægges på Rehabiliteringsenheden inddrages hele medicineringsprocessen fra modtagelse til evt. bortskaffelse af medicin. Logbog i medicinhåndtering vil blive anvendt løbende og inddrages i studiesamtalerne. Den fastlagte studieaktivitet har netop fokus på medicinhåndtering. Den fastlagte aktivitet består af fem trin; 1: Forudsætninger og erfaringer gennemgås, 2: Der undervises i det elektroniske dokumentationssystem CARE og stedets registreringssystemer 3: Gennemgang af tværsektorielle metoder og faldgruber, herunder utilsigtede hændelser, endvidere opøves korrekt og relevant videregivelse af informationer til borger og dennes pårørende, 4: Den studerendes handle- og videnskompetencer øges og til sidst på trin 5 viser den studerende at han/hun behersker medicinhåndtering og vurderes ud fra kompetencekrav via en afsluttende gennemførelse af en medicinhåndteringssituation, hvor vejleder vil give feedback. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : På Rehabiliteringsenheden modtages mange borgere med komplekse sår og forskellige grader af behandlingstiltag. Der vil være læring i observation af cikatricer samt fjernelse af suturer. Flere kommer med amputationer, et stigende antal borgere med tryksår og arterielle/venøse sår af varierende grad. Der er jævnligt kontakt til hospitalernes sårsygeplejersker. Ved evt. observation af infektionstegn, iværksættes lægekontakt, medicinsk behandling påbegyndes og evalueres. Her iagttages sygeplejeprocessen i praksis. Evaluering og kvalitetsudvikling 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 5

6 Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Som tidligere nævnt vægtes studiesamtalerne højt og ikke mindst arbejdes der på at de foregår afslappet og trygt. Den afsluttende samtale involverer en status på klinikopholdet, hvor alle med et åbent sind lytter og fortæller hvordan det er gået. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Birgitte Christrup Titel (er): Sygeplejerske, Klinisk Vejleder adresse (r): bich04@frederiksberg.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6