Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 6 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed i Valby, Centerparken 2-4, 2500 Valby. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Lene Merrild Stilling: Leder adresse:leme01@frederiksberg.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Birgitte Christrup Stilling:Sygeplejerske, klinisk vejleder. adresse:bich04@frederiksberg Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Birgitte Christrup, udd. klinisk vejleder. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Birgitte Christrup varetager alle funktioner, men kan i det daglige uddelegere daglig vejlederfunktion til andre sygeplejersker. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Ca. 6 timer ugentlig. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Ca timer afhængig af vagtplan og studierelevante tiltag som fx refleksionstimer jvf. Studieaktivitetsmodellen. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Uddelegerer til sygeplejersker, men afhængigt af faglige kompetencer, kan det være relevant at den studerende er sammen med en assistent, som har specialviden. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Alt varetages af klinisk vejleder Birgitte Christrup. I tilfælde af, at en studerende har anden daglig vejleder, deltager denne i studiesamtaler og refleksionssamtaler med mere. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Tværfagligt samarbejdes der på Rehabiliteringsenheden med ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætist, afdelingslæge samt nærmeste ledere. Eksternt er der løbende kontakt til Frb. Kommunes 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Hjemmepleje/hjemmesygepleje, egen læge, hospitaler og ambulatorier samt Frb. Sundhedscenter. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Et typisk borgerforløb er en ældre dame, der er faldet i hjemmet og har været indlagt på hospital med hoftefraktur. Hun kommer til Rehabiliteringsenheden med en genoptræningsplan og hospitalet vurderer at det ikke er relevant med ambulant træning, da hun bor alene og man har observeret kognitive problemer. Vi varetager så træningen, mens ergoterapeuten foretager div test, fx MMSE, vedr. de observerede kognitive problemer. Evt. henviser afdelingslægen til videre udredning. Hvis der er pårørende inddrages disse hurtigst mulig til den indledende målsætningssamtale. Ganske ofte ser vi, netop fordi borgeren er her på døgnophold, at borgeren har massivt behov for hjælp til at mestre sin hverdag og i samarbejde med borgeren indstiller vi evt. til anden bolig, hvis dette er ønsket. Herefter vurderes det om vi finder det forsvarligt at hun kan være i egen bolig i ventetiden på den ny bolig, med inddragelse af hjemmeplejen. Alt foregår i samråd med borgeren, da det er dennes ønsker til et selvstændigt og meningsfuld liv, vi arbejder ud fra. Et andet forløb kunne være en borger med nyopdaget cancer i tarmen, som har fået foretaget stomi, som han skal lære selv at passe. Og hvor vi hjælper både fysisk, psykisk og psykosocialt, da en alvorlig diagnose og en nyopereret stomi, kan være vanskeligt at forholde sig til. Eller eksempelvis hustruen, som til daglig passes af sin mand, men han er nu kørt træt og trænger til en pause. Hustruen kan så komme på et aflastningsophold, mens ægtefællen restituerer sig. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Der gives bedside undervisning med før og efter samtaler. Helt afhængig af den studerendes erfaringsgrundlag bliver den studerende i tiltagende grad sluppet løs på egen hånd. Dette er dog under supervision og samtaler omkring den studerendes tryghed ved det samt med fokus på læringsudbytterne og studieforløbsplanen. Måske vil den studerende have nogle faste borgere at passe, men hvis der opstår mulighed for ny læring hos en anden borger, vil det være det, der skal ske. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Under de fastlagte studiesamtaler, opbygges en fortrolighed, så den studerende føler sig tryg og forhåbentlig ærligt melder ud om sine forventninger, overvejelser m.m. I det daglige, er der før og eftervejledning og jeg vægter refleksion, gerne tværfagligt, meget højt. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Med udgangspunkt i den studerendes ønske til læringsstil, aftales hvordan undervisningen skal foregå. Ønskes der daglig logbog bruges dette. Mindmaps er godt til at pejle sig ind på eksamensopgaven og så vidt det er muligt afholdes tværfaglig refleksion, da terapeutgruppen ofte også har studerende. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De fire fastlagte studiesamtaler vægtes højt. I tilfælde af at den studerende skal gå med andre daglige 3

4 vejledere bestræber jeg mig på at det aftales på forhånd, så alle er indforståede. Og selvfølgelig inddrages den studerende i evt. tiltag med nye retningslinjer og opfordres til at give sit besyv med. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Arbejdsgange justeres jævnligt og pt. involveres de nuværende studerende i et projekt om mere sikker medicingivning. Der ændres også i instrukser og den studerende involveres med samtale om, hvordan og hvorfor vi laver ændringer fx i bestræbelserne på at undgå utilsigtede hændelser. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 6 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Efter modul 6 har den studerende lært følgende læringsudbytter: At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom På Rehabiliteringsenheden er alle indlagte borgere fra Frederiksberg kommune og nogle er af anden etnisk oprindelse. Dette kulturelle aspekt har indflydelse på borgernes forventninger til behandling og pleje samt hvilke kommunale tilbud borgeren ønsker at gøre brug af. At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme Borgere kommer til Rehabiliteringsenheden af vidt forskellige årsager. Som døgninstitution er det muligt at observere hvorledes borgeren fungerer dag, aften og nat og den studerende kan således lærer, at hvad der var den oprindelige indlæggelsesårsag måske bunder i andre problematikker. Her kan der opstå etiske dilemmaer, hvis man tværfagligt vurderer, at borgeren ikke er realistisk omkring egen formåen. At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå I takt med at levealderen stiger, ses komorbiditet og ikke mindst i stigende grad diverse livsstilssygdomme, og følgevirkningerne heraf. Sygdomsbillederne er som oftest komplekse. Den studerende har rig mulighed for at observere samtidige sygdomsproblemstillinger, som på forskellig vis grunder sig på hinanden. For eksempel ved Diabetes og de følgesygdomme man skal være opmærksom på. Også hos KOL patienter ses mange komplikationer af både fysisk, psykisk og psykosocialt karakter. At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme. På baggrund af observationer lærer den studerende hvorledes sygeplejeprocessen træder i anvendelse. Ved at observere symptomer på for eksempel urinvejsinfektion hos en permanent katheterbærer, lærer hun/han hvilke kliniske metoder, der kan anvendes til at be- eller afkræfte mistanken. Hvis mistanken bekræftes opstilles mål for behandling, læge kontaktes, alt dokumenteres og evalueres i det elektroniske dokumentationssystem CARE. At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kroniske syges livssituation. Den ældre borger fremviser ofte flere kroniske sygdomme, såsom nedsat gangfunktion og måske demens. Den studerende vil blive tildelt nogle faste borgere, hvor hun/han skal prioritere den daglig pleje. Således lærer den studerende om forflytningsteknikker og hjælpemidler hos den gangbesværede og at d en dement borgere måske har specielle behov for at blive skærmet mod uro. At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 patienter/borgere Med udgangspunkt i Logbog for Medicinhåndtering får den studerende indblik i hele medicinhåndteringsprocessen. Som oftest kommer borgerne direkte fra hospitalet og medgivet medicin skal kontrolleres. Der er en del kontakt til apotek, medicinen skal dispenseres og efterfølgende administreres. Den studerende vil efter gældende retningslinjer få rig mulighed for at opøve alle led i denne medicinproces. Identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltage hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere Den studerende trænes i at observere risikofaktorer i forbindelse med kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Herunder lærer den studerende at anvende den motiverende samtale i et sundhedsfremmende perspektiv. Beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere I perioden i Sundhedsplejen indgår både praktisk som teoretisk undervisning. På Rehabiliteringsenheden vil den studerende kunne informere om tilbud vedr. hjemmepleje/hjemmesygepleje, daghjem m.m., hvis borgeren udskrives til eget hjem. Alternativ kan indstilles til anden bolig. Indgår i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse Den studerende vil deltage i målsætningssamtaler med borgere, hvor planen for opholdet på Rehabiliteringsenheden aftales i samråd med borgeren, da det er dennes ønsker vi tværfagligt skal arbejde sammen om. Der er også mulighed for at den studerende i samarbejde med diætist at foretage ernæringsscreening og være med til at rådgive og hjælpe med ernæring. Udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. Ofte vil en borger med for eksempel Diabetes med tiden udvikle følgesygdomme og ud fra forskningsbaseret viden vil den studerende kunne medvirke til at bestille tid til øjenkontrol samt fast fodterapeut. Der er på Rehabiliteringsenheden en mængde litteratur, specielt vedrørende rehabilitering og den definition for rehabilitering, som vi arbejder ud fra. På baggrund af den fastlagte studieaktivitet, hvor den studerende skriftligt bearbejder en konkret oplevet situation eller et forløb fra praksis, vil der i den efterfølgende drøftelse, som kan være tværfaglig, kunne inddrages og anbefales praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Her kan fremhæves sundhedspædagogiske tiltag, som information om præparater, observering af virkning, og da borgeren under sit ophold på Rehabiliteringsenheden er i en mellemzone mellem hospital og eget hjem, er det også oplagt her at træde ind med overvejelse via lægekontakt, om der bør laves medicingennemgang inden borgeren udskrives. Der vil også være læring i utilsigtede hændelser. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Alt afhængigt af de indlagte borgere vil der være læring af praktisk karakter, af rehabiliterende karakter og, ofte også læring indenfor terminalpleje. Kirurgisk modtages også borgere med amputationer, et stigende antal borgere med tryksår og arterielle/venøse sår af varierende grad. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 5

6 Som tidligere nævnt vægtes studiesamtalerne højt og ikke mindst arbejdes der på at de foregår afslappet og trygt. Den afsluttende samtale involverer en status på klinikopholdet, hvor alle med et åbent sind lytter og fortæller hvordan det er gået. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Birgitte Christrup Titel (er): Sygeplejerske, Klinisk Vejleder adresse (r): Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6