IT i sundhedssektoren

Transkript

1 Januar 2012

2 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri, sundhedsteknologi eller velfærdsteknologi. Blandt it-eksperterne er der ikke den store uenighed om etablering af en national elektronisk patientjournal. 86 procent vurderer, at man bør satse på et stort nationalt system, hvor målet er en elektronisk journal for samme patient, som indeholder alle sundhedsoplysninger om patienten (behandling, medicinering mv.) uafhængig af behandlingssted (praktiserende læge, sygehus, sundhedsplejer mv.), og som kan læses af alle (med rettighed dertil). Kun 12 procent er uenige, mens de resterende 2 procent svarer ved ikke. Rent teknologisk vurderes der ikke at være uoverkommelige barrierer for at indføre et nationalt system med en elektronisk journal for samme patient, som indeholder alle sundhedsoplysninger om patienten. Der synes imidlertid at være en række organisatoriske barrierer. Der er allerede postet mange penge og meget tid i de regionale epj-systemer. Der skal sluges nogle (politiske) kameler, hvis alle disse systemer skal lægges i graven til fordel for et nationalt system. 78 procent af eksperterne i peger på, at trægheden i beslutningerne er den væsentligste barriere i forhold til at etablere et nationalt system.

3 Den elektroniske journal Manglende kommunikation mellem de enkelte it-systemer og mellem enhederne, eksempelvis hospitaler og praktiserende læger, giver et manglende informations-flow og er en barriere for effektiv og sikker behandling. Adgang til alle relevante patientoplysninger vil kunne give et mere sammenhængende og effektivt patientforløb med færre fejlbehandlinger. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet sker de fleste fejl og svigt i patientbehandlingen i overgangen fra en afdeling til en anden eller fra udskrivning fra sygehus til behandling hos for eksempel egen læge 1. EPJ står for Elektronisk Patientjournal. Formålet med disse er bl.a. at øge tilgængeligheden af data og sikkerheden omkring de oplysninger, som sundhedspersonalet (læger m.fl.) gemmer om hver enkelt patient. Herved ønsker man bl.a. at undgå fejlmedicinering, mindske rutinerne omkring journalisering og give samme information til alle uanset fysisk placering. Ambitionen er, at man i en behandlingssituation skal kunne trække relevante data ud, så det er muligt at inddrage alle forhold, når diagnosen skal stilles, hvorefter behandlingen af patienten kan gå i gang uden for eksempel at skulle gentage allerede gennemførte forundersøgelser. Ligeledes bør det være muligt at indtaste diagnose og behandlingsresultater i det samme system, så opfølgning hos praktiserende læge kan ske smidigt. Ideelt set kan et samlet system også indeholde data fra plejesektoren, løsninger som kan anvendes i forbindelse med forebyggelse og genoptræning, præhospitale løsninger, som anvendes i ambulancer og på ambulancefly/-helikoptere, praksissystemer, apotekernes systemer, telemedicinske løsninger, nationale registre og portaler samt resultater fra selvmonitorering. Ud over en målsætning om bedre behandlingsforløb kan der ligge et betydeligt effektiviseringspotentiale i at indføre papirløse arbejdsgange, at undgå dobbeltregistreringer og spilde mindre tid på at indhente information om patienterne via fax, telefon eller i forskellige systemer, der ikke deler data med andre. Tanken om en fælles elektronisk patientjournal er ikke ny. Som det fremgår af faktaboksen på næste side, er der gjort en række forsøg på at etablere patientjournaler på såvel regionalt som nationalt niveau. Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler blandt de it-eksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri, sundhedsteknologi eller velfærdsteknologi. 1 Beretning til Statsrevisorerne om elektroniske patientjournaler på sygehusene. Rigsrevisionen, februar

4 4 Den lange vej mod den elektroniske journal 1996: Sundhedsministeriet offentliggør Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal. En del amter anskaffer i følgende år epj-systemer. 1999: Sundstyrelsen offentliggør National strategi for IT i sygehusvæsenet Det bliver startskuddet for arbejdet med en national Grundstruktur for EPJ også kaldet G-EPJ. 2001: Sundhedsstyrelsen er klar med første version af Grundstruktur for EPJ. 2002: Tre pilotprojekter igangsættes for at afprøve G-EPJ-modellen i praksis. Amter og regering indgår en økonomiaftale, som stiller krav om, at EPJ skal tages i brug på alle sygehuse inden udgangen af : Indenrigs- og Sundhedsministeriet offentliggør National IT-strategi for sundhedsvæsenet : EPJ-observatoriet konkluderer, at den prototype, der på Århus Sygehus skulle bruges til at afprøve G-EPJmodellen, var så teknisk umoden og fejlbehæftet, at det er umuligt at komme med en endelig konklusion. 2005: Sundhedsstyrelsen udsender version 2.2 af G-EPJ, som også ender med at blive den sidste. 2006: Daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen bebuder i sin tale på Amtsrådsforeningens generalforsamling, at epj-strategien trænger til et serviceeftersyn, at han snarest vil fremlægge en plan for et landsdækkende system for elektroniske patientjournaler. Meldingen får bl.a. Nordjyllands Amt til at udsætte indkøbet af et epjsystem på ubestemt tid. Et fælles udviklingsprojekt mellem HS og Københavns Amt om at udvikle notatmodul kaldet klinisk proces kollapser. Projektet er det sidste store forsøg på at få G-EPJ til at fungere i praksis, men leverandørerne WM-data og Acure må opgive at levere et system, der lever op til forventningerne, og betaler kompensation til HS og Københavns Amt. 2007: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner danner i fælleskab Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD), som skal koordinere it-udviklingen i sundhedsvæsenet. Konsulentfirmaet Deloitte kommer med et review af epj-udviklingen. Konklusionen er, at de store ambitiøse epj-projekter som G-EPJ-modellen har vist sig vanskelige at gennemføre. Rapporten fraråder en national itløsning på sundhedsområdet, fordi den vil fastlåse udviklingen. SDSD og Danske Regioner udsender National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Nu skal den nationale it-arkitektur»sikre, at de mange forskellige løsninger kan virke funktionelt sammen og gensidigt udveksle eller dele data«, og standardisering skal være»behovsdrevet«. 2008: Endnu et stort epj-projekt er tæt på at blive lagt i graven. En konsulentrapport fra Deloitte er stærkt kritisk over for, om epj-systemet Columna fra Systematic overhovedet kan færdigudvikles til brug i Region Midtjylland, og Det Regionale Overlægeråd erklærer sig parat til at skrotte systemet. Regionen ender med at give Systematic et halvt års frist til at bevise systemets duelighed. Columna overlever og er i dag på vej til at blive taget i brug på alle sygehuse i Region Midtjylland, hvor læger og andre brugere generelt har taget godt imod systemet. 2010: Danske Regioner danner Regionernes Sundheds-it Organisation (RSI) som en protest over manglen på konkrete initiativer fra SDSD. Danske Regioner lancerer 24 pejlemærker for udviklingen af sundheds-it, der bl.a. indeholder et løfte om national sundhedsjournal fra Løftet tages med i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne. 2011: SDSD nedlægges og erstattes af National Sundheds-it (NSI) ny selvstændig styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der skal varetage den nationale styring af it-understøttelsen af sundhedsområdet. Rigsrevisionen kommer med sin beretning om elektroniske patientjournaler på danske sygehuse. Rapporten konstaterer, at kun to danske sygehuse har epj i brug i et sådant omfang, at de har kunnet skrotte papirjournalerne. Ironisk nok er det to sygehuse, Regionshospitalet Viborg og Sygehus Thy-Mors, der daterer sig tilbage til tiden, før Sundhedsstyrelsen påbegyndte arbejdet med G-EPJ-modellen. Rigsrevisionen kritiserer samtidigt SDSD for ikke at have arbejdet tilstrækkeligt for at fremme udviklingen og udbredelsen af epj-systemer. Kilde: Dagens Medicin

5 Der findes i dag allerede en række områder, hvor elektroniske journalsystemer fungerer. De har været forankret i regionernes indsats, og målsætningen er, at hver region har en fuldt konsolideret elektronisk patientjournal og en sammenhængende it-arbejdsplads, som giver sygehuspersonalet fælles log-in til alle relevante data inden udgangen af Udfordringen ligger i at få samlet systemerne, så fagpersonalet kan slå op i et enkelt nationalt system. I dag bindes en række databanker og regionale elektroniske patientjournaler sammen af e-journal, Medicinprofilen, Fælles medicinkort, Laboratorieportalen for at nævne de væsentligste. Det er målet, at der fra 2013 etableres et Nationalt Patientindeks, som sikrer samlet overblik over alle væsentlige oplysninger om patienten, og som er fuldt integreret i regionernes kliniske it-arbejdsplads inden udgangen af Der er dog stadig tale om forskellige systemer. IT-eksperternes vurdering af den elektroniske journal Ingeniørforeningen har spurgt 451 medlemmer af IDA-IT 3 om deres syn på etablering af en elektronisk journal. Blandt it-eksperterne er der ikke den store uenighed om etablering af en national elektronisk patientjournal. 86 procent vurderer, at man bør satse på et stort nationalt system, hvor målet er en elektronisk journal for samme patient, som indeholder alle sundhedsoplysninger om patienten (behandling, medicinering mv.) uafhængig af behandlingssted (praktiserende læge, sygehus, sundhedsplejer mv.) og som kan læses af alle (med rettighed dertil). Kun 12 procent er uenige, mens de resterende 2 procent svarer ved ikke. Erfaringer fra tidligere (jf. faktaboks) har vist, at der kan være en række organisatoriske barrierer for etablering af et stort nationalt elektronisk journalsystem, men svarene viser, at det set ud fra en teknologisk vurdering vil være fornuftigt at satse på et stort nationalt system. Tabel 1 Man bør satse på et stort nationalt system med en elektronisk journal for samme patient, som indeholder alle sundhedsoplysninger om patienten (behandling, medicinering mv.) uafhængig af behandlingssted (praktiserende læge, sygehus, sundhedsplejer mv.) og som kan læses af alle (med rettighed dertil) Helt enig 59 % Overvejende enig 27 % Overvejende uenig 9 % Helt uenig 3 % Ved ikke 2 % I alt 100 % 2 Aftale om sundheds-it. Aftale om den kommunale og regionale økonomi for Netværk under Ingeniørforeningen for alle, der arbejder med it. Deltagerne i undersøgelsen arbejder alle med it inden for områderne hospitalsbyggeri, sundhedsteknologi eller velfærdsteknologi. 5

6 Omvendt er det kun et mindretal af it-eksperterne, der peger på, at man bør satse på forskellige epjløsninger specialsyet til regionale behov. Som det fremgår af tabel 2, er det kun 14 procent af IDAs Sundheds-it panel, som mener, at specialsyede regionale løsninger er den bedste model. Tabel 2 Man bør satse på forskellige epj-løsninger specialsyet til regionale behov Helt enig 4 % Overvejende enig 10 % Overvejende uenig 26 % Helt uenig 53 % Ved ikke 7 % I alt 100 % Barrierer for etablering af en national elektronisk journal Rent teknologisk vurderet synes der ikke at være uoverkommelige barrierer for at indføre et nationalt system med en elektronisk journal for samme patient, som indeholder alle sundhedsoplysninger om patienten. Der synes imidlertid at være en række organisatoriske barrierer. Der er allerede postet mange penge og meget tid ind i de regionale epj-systemer. Der skal sluges nogle (politiske) kameler, hvis alle disse systemer skal lægges i graven til fordel for et nationalt system. Som det fremgår af tabel 3, peger 78 procent af eksperterne i på, at trægheden i beslutningerne er en barriere i forhold til at etablere et nationalt system. Ud over beslutningstrægheden vurderer et flertal af eksperterne, at der ligger en betydelig barriere i harmonisering af data i et nationalt system. 59 procent mener, at det vil være en barriere. Kun 22 procent svarer, at opretholdelsen af datakvaliteten i systemet vil være et problem, når først det er etableret. Problemet med datakvaliteten ligger altså primært i etableringsfasen og kun i mindre grad i driften. Tabel 3 Hvordan vurderer du følgende barrierer for et nationalt epj-system: Der er for stor træghed i beslutningerne 78 % Data er ikke harmoniseret på tværs af organisatoriske enheder, så det er muligt entydigt at dele data (hændelse/forløb), uden der skabes mulighed for 59 % fortolkning afhængigt af læseren Det vil være en meget stor opgave at opretholde en god datakvalitet i så 22 % stort et system

7 Strategi for etablering af en national elektronisk journal Man kan forestille sig forskellige veje til et nationalt epj-system. 66 af eksperterne svarer, at en løsning kunne være at arbejde på at hægte de nuværende systemer sammen. En anden vej kunne være at vælge det bedste af de nuværende regionale systemer og opgradere det til at landsdækkende system. 56 procent mener, at det kunne være en løsning. Kun godt hver tredje (36 procent) mener, at man bør starte helt forfra med opbygning af et nyt system. Endelig peger 25 procent på, at en god strategi kunne være at købe et samlet system i udlandet. Tabel 4: Muligheder for at etablere en national elektronisk journal Man bør arbejde på at hægte de eksisterende systemer sammen 66 % Man bør vælge det bedste af de nuværende regionale systemer og bygge et nationalt system på det fundament 56 % Man bør starte forfra med opbygning af et helt nyt nationalt system 36 % Man bør købe et samlet system i udlandet 25 % Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulenterne Grit Munk , Marie Langskov eller Anne Høgdal eller presserådgiver Ulrik Frandsen Metode Undersøgelsen er gennemført blandt 451 medlemmer af IDA-IT, der er et netværk under Ingeniørforeningen for alle, der arbejder med it. Deltagerne i undersøgelsen arbejder alle med it inden for områderne hospitalsbyggeri, sundhedsteknologi eller velfærdsteknologi. Undersøgelsen er gennemført i november