Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
|
|
- Victor Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
2 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland Udarbejdet af Thomas Lange, Lange Analyser ( Udgivet af Region Nordjylland Regional Udvikling - Kontoret for Uddannelse, Kultur og Oplevelsesøkonomi Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Øst tlf August 2011
3 Indhold 1 Indledning Datamateriale Rapportens opbygning Sammenfatning og hovedkonklusioner Tilgang og søgning til stx i Udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår stx Befolkningsudviklingen hos årige Fremskrivning af antal årige Andele der påbegynder stx uddannelser Fremskrivning af tilgangen til stx uddannelser Fremskrivningsresultater Følsomhedsberegninger/alternativscenarier Vendsyssel Hjørring Gymnasium og HF Kursus Frederikshavn Gymnasium og HF Kursus Dronninglund Gymnasium Brønderslev Gymnasium og HF Thy Mors Jammerbugt Thisted Gymnasium og HF Kursus Morsø Gymnasium Fjerritslev Gymnasium Aalborg Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Hasseris Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Himmerland Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Støvring Gymnasium
4 1 Indledning Regionsrådet i Nordjylland har en lovmæssig forpligtelse til at koordinere den samlede indsats i Nordjylland for at sikre den bedst mulige sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Det drejer sig både om det geografiske udbud og også om kapaciteten på uddannelserne, således at der findes et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud i Nordjylland. Én måde at koordinere uddannelsesindsatsen på er ved at forsøge at være på forkant med udviklingen. Denne analyse vil gennemgå de historiske optag på de almene gymnasiale uddannelser (stx) for at undersøge, hvordan udviklingen i optaget har været de sidste 10 år. Det gøres bl.a. ved at ved at se på, hvordan institutionernes optageområder har udviklet sig. Den viden om de historiske optag, der etableres i analysen, bruges til at foretage en fremskrivning, der kan være med at give en indikation af, hvilke kapacitetsbehov uddannelsesinstitutionerne får i fremtiden. Det gøres bl.a. ved at lave en model af den historiske udvikling til brug for fremskrivningen baseret på befolkningsprognosen for gruppen af nordjyske unge frem til og med I analysen inddrages optag til de enkelte gymnasier fra de sogne, som udgør gymnasiernes optageområde. Elevernes sognetilhørsforhold anvendes for at opnå detaljeret viden om optageområdernes geografiske sammensætning. Formålet med analysen er således todelt: - Afdækning af optagemønstrene til de enkelte gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Region Nordjylland i perioden Beskrivelse af det mulige fremtidige rekrutteringsgrundlag for de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Nordjylland på baggrund af det historiske optag sammenholdt med befolkningsudviklingen. Det fremtidige rekrutteringsgrundlag analyseres ved fremskrivninger med et grundscenario med uændrede tilgangsmønstre i optagesognene, samt tre forskellige scenarier for udvikling i tilgangsmønstrene. Formålet med analyserne er at give Regionsrådet, de nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner og andre interessenter et indblik i, hvad vi kan forvente os på det gymnasiale område. Denne viden vil komme til at indgå i uddannelsesarbejdet i Samarbejdsforum for Gymnasiale Uddannelser i Nordjylland samt i arbejdet med kapacitetsfastlæggelse i regionen. Det gymnasiale uddannelsesniveau i Nordjylland Baseret på de nyeste tal fra Undervisningsministeriets Profilmodel er Nordjylland rigtig godt placeret sammenlignet med de øvrige regioner, hvad angår unge, som forventes at få en ungdomsuddannelse. Små 86 % af en årgang forventes at have en ungdomsuddannelse 25 år efter endt 9. klasse. Heraf er det ca. 56 %, som forventes at have opnået en gymnasial studiekompetence (det almene og/eller erhvervsfaglige gymnasium). De gymnasiale uddannelser er traditionelt forberedende til videregående uddannelse, hvorfor der fra mange sider er stor opmærksomhed på andelen af unge med en studentereksamen. Overgangen fra gymnasiet til videregående uddannelse er meget stor i forhold til erhvervsuddannelserne og derfor vigtig for målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. 3
5 Der findes 14 almene gymnasier i Nordjylland. Det betyder, at der i alle nordjyske kommuner, undtagen Læsø, findes et alment gymnasium. I analysen Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver (COWI og RN 2011) påvises det, at en stx-uddannelse er den type ungdomsuddannelse, som flest nordjyske unge (ca. 60 % af de årige) har adgang til inden for en halv time af deres bopæl med offentlig transport. 1.1 Datamateriale Analysen er hovedsagelig udarbejdet på baggrund af en særkørsel hos Danmarks Statistik, hvor registreringer af tilgange til gymnasiale uddannelser er sammenkørt med elevernes bopælssogne forud for uddannelsestilgangen. Sammen med detaildataene vedr. elevernes bopæl, er anvendt kommunale befolkningsfremskrivninger og sognebefolkningsstatistikker fra Danmarks Statistik, ungdomsuddannelsessøgetal fra Optagelse.dk og en række officielle uddannelsesstatistikker fra Undervisningsministeriet Databank. Hvor der er uoverensstemmelser i dataindholdet (typisk forskelle på 1-2 personer i opgørelser over fx tilgang til uddannelsesinstitutioner), er de officielle statistikker valgt som hovedkilde. 1.2 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op således, at der indledes med en sammenfatning af hovedkonklusionerne på analysen. Næst følger afsnit, der redegør for mønstre i tilgang, for udvikling i relevante befolkningsgrupper og for fremskrivningsresultaterne. Sidst kommer et afsnit, der går i dybden med de enkelte uddannelsesinstitutioners optagemønstre og fremskrivningsresultater. Stx-institutionerne behandles inddelt i de geografiske områder Vendsyssel, Aalborg, Thy-Mors- Jammerbugt og Himmerland. 4
6 2 Sammenfatning og hovedkonklusioner Stx-uddannelserne i Region Nordjylland har i perioden haft en solid stigning i tilgangen på godt 36 % eller ca. 4 % om året. I 2010 og 2011 tyder ansøgningstallene fra optagelse.dk på, at stigningen på de fleste gymnasier fortsætter med forøget styrke. Stigningen i det forgangne årti skyldes delvist, at der er blevet flere unge i den typiske alder for tilgang til stx: år. I fem af regionens 11 kommuner er der i perioden sket en forøgelse i antallet af årige på omkring 3 % om året. I yderligere fire kommuner har stigningen været på omkring 2 % om året, mens én kommune har haft en stigning på 1 % om året. Kun Læsø Kommune har i perioden oplevet fald i antallet af årige. Samtidig med stigningen i antallet af unge er der i otte af elleve kommuner i perioden sket en stigning i andelen af unge, der påbegynder stx. Stigningen ligger de fleste steder omkring 1 procentpoint om året. I Morsø og Mariagerfjord kommuner er andelen, der påbegynder stx i perioden, mindsket. Ud over de overordnede tal for antallet af unge i kommunen og kommunens unges stx-frekvenser spiller også de geografiske stx-påbegyndelsesmønstre inden for kommunerne en væsentlig rolle. Der er klar systematik i, at stx-frekvensen i byområder og områder tæt ved stx-institutionerne er højere end stx-frekvenserne i landområder og længere væk fra institutionerne. Når stigningen i tilgang til stx på nogle uddannelsesinstitutioner er højere end det, der kan tilskrives de kommunale befolkningsudviklinger og tilgangsfrekvenserne til stx, skyldes det således, at bosætningsmøntrene resulterer i relativt flere unge i byområderne og tæt ved stx-institutionerne. De kommende par år (indtil ca. 2013) vil der fortsat blive flere unge i de nordjyske kommuner. Herefter mindskes antallet af unge frem til 2020 i samtlige kommuner. Af en sognefremskrivning lavet til analysen fremgår det imidlertid, at udviklingen i antallet af unge ikke vil blive ligelig i kommunerne. Fx vil ingen af de 14 sogne, hvori der ligger stx-gymnasier, i perioden frem til 2020 opleve nævneværdig mindskelse i antallet af årige. For en del af gymnasierne kan det dog forudses, at vigtige optagesogne vil opleve negativ udvikling i antallet af unge. Hvert af de 14 gymnasier har et optageområde, hvorfra eleverne optages til stx. For nogle gymnasier er der tale om meget store geografiske områder, hvor gymnasiet er den største stxinstitution. Alle gymnasier uden for Aalborg har optageområder, hvor gymnasier optager næsten alle unge, der påbegynder stx-uddannelser. Disse områder strækker sig fra gymnasiet og ud i alle retninger. I Aalborg er billedet mere uensartet. På nær Aalborg Katedralskole, der kun er største stx-institution i ganske få sogne i og uden for Aalborg, har alle Aalborg-gymnasierne sammenhængende optageområder, som strækker sig fra institutionen og i en eller flere retninger, hvor gymnasierne optager majoriteten af de unge, der påbegynder stx. I en fremskrivning foretaget i analysen, hvor grundscenariet er rent demografisk (dvs. med udgangspunkt i sognefremskrivningen og uændrede stx-frekvenser i sognene), beregnes det, at der fra 2009 og frem til 2020 i Nordjylland overordnet set vil være en tilbagegang i tilgangen af elever på gennemsnitlig 1 % om året. 5
7 Forskellene i den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af geografiske forskelle i befolkningsudviklingen: I de områder, hvor Hasseris Gymnasium optager, er der frem mod 2020 positiv udvikling i antallet af unge. Omvendt falder antallet af unge markant i optageområderne for de fleste andre gymnasier mest markant for gymnasierne i Frederikshavn og Thisted. Der er væsentlige usikkerheder knyttet til fremskrivningsresultaterne. Usikkerheden vurderes i et usikkerhedsbånd omkring grundscenariets resultater for de enkelte institutioner. Usikkerhedsbåndet udtrykker forventet år-til-år-variation i tilgangstallene samt fejl i befolkningsfremskrivningen (sognefremskrivningen). Der beregnes tre alternative fremskrivningsscenarier, som tjener til at illustrere konsekvenser af, at tilgangsudviklingen ikke bliver rent demografisk ud fra 2009-niveauet: I alternativscenario 1 erstatter søgetallene for 2010 og 2011 tilgangstallene, hvilket forskyder stxfrekvenserne op eller ned svarende til søgetallenes forskel fra de tilgangstal for 2010 og 2011, som estimeres i grundscenariet. 1 For Morsø Gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium, Aalborg Katedralskole og Dronninglund Gymnasium er der tale om meget markante, positive ændringer i optagelsesniveauet. For Støvring Gymnasium er der tale om en væsentlig negativ ændring i niveauet. I alternativscenario 2 regnes på eventuelle konsekvenser af fortsat udvikling i de kommunale stxfrekvenser frem til 2020, svarende til trenden i perioden Overordnet set har der i regionen i som nævnt været en forøgelse af stx-frekvenserne med 1 % om året. Fortsætter denne udvikling frem til 2020, vil det i grundscenariet bebudede fald i tilgang blive udlignet! Enkelte kommuner har dog i haft negativ vækst i stx-frekvenserne (Morsø Kommune og i mindre omfang Mariagerfjord Kommune). For gymnasierne i disse kommuner estimeres nedgangen i stx-tilgang i alternativscenariet mere drastisk end i grundscenariet. I alternativscenario 3 påregnes den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse opnået i alle kommuner fra 2015 (og herefter fastholdt uændret). Da andelen af en ungdomsårgang, der i de nordjyske kommuner i 2009 gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, er %, regnes i alternativscenariet med forøget stx-frekvens på 5-8 %. Scenariet giver en jævn udvikling, der for samtlige institutioner stort set udligner faldet i den tilgang, der stammer fra den demografiske udvikling. Figur 1 viser forventningen i grundscenariet til udviklingen i tilgang til institutionerne for årene 2015 og Figuren viser, at de nordjyske institutioner vil blive ramt forskelligt af den kommende nedgang i antallet af årige. Effekten af de demografiske forandringer er for alle institutionerne, på nær Hasseris Gymnasium, negativ. Hårdest ramt bliver gymnasierne med optageområder i Frederikshavn og Thisted. 1 Bemærk, at søge- og tilgangstallene er forskellige: Søgetallene er udtryk for tilkendegivelser af uddannelsesønsker, som de unge laver i marts måned, mens tilgangstallene er indberetninger efter 1. oktober til Danmarks Statistik over faktisk indskrevne og påbegyndte elever. Man skal således normalt være varsom med at substituere tilgangstallene med søgetallene, som det gøres i alternativscenario 1. Her gøres det imidlertid som en eksplicit forudsætningsændring i en alternativberegning, hvorfor scenariet tjener til at kvantificere de langsigtede konsekvenser af en situation, hvor tilgangstallene kommer til at se ud som søgetallene. 6
8 Figur 1 Fremskrevet tilgang til stx. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 relativ ændring ift tilgang Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 2015 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 2020 Dronninglund Gymnasium Brønderslev Gymnasium og HF Thisted Gymnasium og HF-Kursus Morsø Gymnasium Fjerritslev Gymnasium Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Hasseris Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Støvring Gymnasium Stx i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 7
9 3 Tilgang og søgning til stx i Der har over de seneste år været flere og flere unge, der har søgt ind på og påbegyndt uddannelser på de nordjyske gymnasier. I Tabel 1 nedenfor ses det, at der samlet set i den nordjyske region har været en årlig stigning i tilgangen til stx på ca. 4 % svarende til ca. 90 elever flere hvert år i perioden Størst har stigningen været i Aalborg-området, hvor den i gennemsnit har været 5 % om året. I Vendsyssel, Thy-Mors-Jammerbugt og i Himmerland har stigningen været 3-4 % om året. De seneste to års søgetal peger på, at optagetallene siden 2009 er i fortsat positiv udvikling. Tabel 1 Tilgang (og søgning) til stx. Gymnasier i Region Nordjylland Antal elever * 2011* Gns. i tilgang Årlig gns. stigning Årlig stign. i % af gns. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus % Frederikshavn Gymnasium og HF % Kursus Dronninglund Gymnasium % Brønderslev Gymnasium og HF % Vendsyssel i alt % Thisted Gymnasium og HF-Kursus % Morsø Gymnasium % Fjerritslev Gymnasium % Thy-Mors-Fjerritslev i alt % Aalborg Katedralskole % Aalborghus Gymnasium % Hasseris Gymnasium % Nørresundby Gymnasium og HF % Aalborg i alt % Vesthimmerlands Gymnasium og HF % Mariagerfjord Gymnasium % Støvring Gymnasium % Himmerland i alt % Samlet % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C. *: og 2011-tallene er søgetal fra Optagelse.dk. Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med tilgangstallene fra Danmarks Statistik i tabellen, men de giver en vigtig indikation af, hvordan tilgangen til institutionerne i har været/er. 8
10 De nordjyske gymnasier optager i varierende grad deres elever fra omkringliggende områder. Figur 2 viser, hvordan stx-tilgangen til gymnasierne fra nordjyske sogne i perioden fordelte sig, når hele sogne blev tilskrevet den institution, der i sognet havde den største andel af samtlige stx-tilgange. Figur 2 Sogne i Region Nordjylland fordelt på gymnasier, der havde den højeste elevandel i sognet i perioden Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 9
11 4 Udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår stx Tilgang til stx i Region Nordjylland sker nærmest udelukkende hos årige, jf. Tabel 2. Over halvdelen af alle, der påbegynder gymnasiet, er 16 år ved studiestart, mens hhv. 17 og 28 procent er 15 og 17 år. Der er næsten ikke nogen tilgang til stx fra andre aldersgrupper. Tabel 2 Tilgang stx, gennemsnitlig aldersfordeling, Region Nordjylland Alder I alt Andel af tilgang 0 % 17 % 54 % 28 % 1 % 0 % 100 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C. 4.1 Befolkningsudviklingen hos årige I aldersgruppen år har der siden 2001 i regionen været vækst i alle kommuner på nær Læsø. Størst vækst har der været i Morsø, Rebild, Jammerbugt, Mariagerfjord og Aalborg kommuner (ca. 3 % i årligt gennemsnit). Mindst vækst har der været i Frederikshavns Kommune (ca. 1 %) og på Læsø, hvor der har været et gennemsnitligt fald på 4 % i antallet af årige årligt i perioden. Figur 3 Årlig stigning i antal af årige i % af gennemsnittet af
12 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 4.2 Fremskrivning af antal årige Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil Region Nordjylland frem til 2020 komme til at opleve, at antallet af årige falder med ca. 14 %. 2 Figur 4 viser udviklingstendensen for antallet af årige i perioden for de nordjyske kommuner, som den forventes at forløbe ifølge Danmarks Statistiks kommunale befolkningsfremskrivning. Figur 4 Årlig stigning i antal af årige i % af 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Med udgangspunkt i den kommunale befolkningsfremskrivning og de aldersfordelte befolkningsopgørelser, er befolkningsfremskrivningen brudt ned til de mindre enheder, som et sogn udgør. 3 Antallet af årige i sognene vil i tiden frem til 2020 variere år for år, da enkelte årgange (14- årige og 17-årige) hvert år vil bevæge sig ind og ud af aldersgruppen, og da der hvert år vil ske 2 Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM Der er anvendt tabellerne i Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM111 og KM5. Disse tager udgangspunkt i den aldersfordelte befolkning i sognene i 2010 og anvender beregnede aldersbetingede nettoflytterater. 11
13 flytninger mellem sognene. Figur 5 viser den forventede udviklingstendens for i sognene i procent af antallet af årige i Figur 5 Forventet årlig ændring i antal årige i perioden i procent af antallet i 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 12
14 4.3 Andele der påbegynder stx-uddannelser Andelen af en ungdomsårgang, der vælger at påbegynde stx, er sammen med antallet af unge afgørende for, hvor mange unge, der tilgår uddannelsen. Andelen, der vælger uddannelsen kan estimeres som tilgangsfrekvenser ved at dividere den samlede tilgang med den gennemsnitlige årgangsstørrelse i de typiske tilgangsaldre (15-17 år). De gennemsnitlige tilgangsfrekvenser for og er for de nordjyske kommuner vist i Tabel 3. Tabel 3 Andelen i de nordjyske kommuner, der har påbegyndt stx i perioden Gennemsnit Gennemsnit Årlig tendens (procentpoints) Årlig tendens i % af gns Hjørring Kommune 28 % 32 % 0,8 % 2,7 % Frederikshavn Kommune 26 % 31 % 0,7 % 2,5 % Læsø Kommune 40 % 41 % 0,8 % 2,0 % Brønderslev Kommune 34 % 35 % 0,0 % 0,0 % Vendsyssel i alt 29 % 32 % 0,6 % 2,0 % Thisted Kommune 25 % 30 % 0,5 % 1,8 % Morsø Kommune 28 % 25 % -1,1 % -4,2 % Jammerbugt Kommune 27 % 33 % 1,2 % 4,0 % Thy-Mors-Jammerbugt i alt 27 % 30 % 0,4 % 1,4 % Aalborg Kommune 34 % 39 % 1,0 % 2,7 % Aalborg i alt 34 % 39 % 1,0 % 2,7 % Vesthimmerland Kommune 23 % 25 % 0,3 % 1,3 % Mariagerfjord Kommune 32 % 31 % -0,3 % -1,0 % Rebild Kommune 32 % 35 % 0,9 % 2,7 % Himmerland i alt 29 % 30 % 0,2 % 0,7 % Region Nordjylland i alt Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og 30 Danmarks % Statistik. 33 % 0,6 % 1,9 % Der er, som det fremgår af tabellen, store relative forskelle i, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der i de nordjyske kommuner påbegynder en stx-uddannelse. Mens ca. 25 % af alle unge i Vesthimmerland Kommune og Morsø Kommune påbegynder stx-uddannelser, er den tilsvarende andel i Aalborg Kommune (og Læsø Kommune) ca. 40 %. Også inden for de fire geografiske områder i regionen er der forskelle i niveau og udvikling af andelene. Hvis andelene, der påbegynder stx, fortsætter med at udvikle sig som observeret for , vil forskellene mellem kommunerne blive mere markante de kommende år. Mens Aalborg, Rebild og Jammerbugt kommuner har vækst i andelene, der påbegynder stx på ca. 1 procentpoint om året, så er der i Morsø og Mariagerfjord kommuner faldende andele af de unge, der vælger stx. 13
15 Når udviklingen i antallet af årige (Figur 3) sammenholdes med udviklingen i andele, der påbegynder stx, kan kommunerne inddeles efter samlet udvikling: Jammerbugt, Aalborg og Rebild kommuner har høj vækst både i befolkningstallet og i andelen, der påbegynder stx. Moderate stigninger i begge tal findes i Thisted, Vesthimmerland og Brønderslev kommuner. I Morsø, Mariagerfjord og Frederikshavn kommuner en enten antallet af unge eller andelen, der påbegynder stx faldende. Inden for kommunerne er der også geografiske forskelle i de andele, der påbegynder stxuddannelse. Figur 6 viser de gennemsnitlige stx-frekvenser i nordjyske sogne for perioden Det fremgår, at landområder langt fra gymnasierne har væsentlig lavere stx-frekvens end byområderne tættere på gymnasierne. Figur 6 Stx-frekvenser for nordjyske sogne, gennemsnit Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 14
16 5 Fremskrivning af tilgangen til stx-uddannelser I dette afsnit præsenteres overordnede fremskrivningsresultater for de 14 nordjyske gymnasiers stx-tilgang. I de efterfølgende rapportafsnit 6 til 9 går vi i dybden med fremskrivningsresultaterne for institutionerne. Bl.a. vurderes her den usikkerhed, der knytter sig år-til-år-svingninger i tilgangene omkring udgangsåret 2009 og til befolkningsfremskrivningerne. Metoden bag fremskrivningen er beskrevet i Appendiks A - Fremskrivningsmetode brugt ved kapacitetsanalyse af nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 5.1 Fremskrivningsresultater I grundscenariet beregnes elevtilgang til gymnasierne under forudsætning af, at de andele, der tilgår stx på de nordjyske institutioner i de enkelte sogne, holdes konstant på 2009-niveauet frem til Resultaterne af grundscenariofremskrivningen i årene 2015 og 2020 ses i Tabel 4. Tallene angivet i parentes er den skønnede standardafvigelse, når usikkerhed i befolkningsfremskrivning og år-til-år-variation i tilgangen indregnes. Tabel 4 Fremskrevet tilgang til stx. Gymnasier i Region Nordjylland Antal elever (± 1 standardafvigelse) Årlig stign Årlig stign. i % af 2009 Hjørring Gymnasium og HF (±24) 278 (±28) 5 2 % Kursus Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus (±11) 160 (±12) 5 2 % Dronninglund Gymnasium (±9) 129 (±11) 1 1 % Brønderslev Gymnasium og HF (±5) 128 (±7) 1 1 % Vendsyssel i alt (±50) 695 (±58) 13 2 % Thisted Gymnasium og HF- Kursus (±15) 156 (±17) 4 2 % Morsø Gymnasium (±11) 71 (±11) 2 2 % Fjerritslev Gymnasium (±5) 98 (±6) 2 2 % Thy-Mors-Jammerbugt i alt (±31) 325 (±34) 8 2 % Aalborg Katedralskole (±18) 228 (±23) 2 1 % Aalborghus Gymnasium (±20) 264 (±22) 4 1 % Hasseris Gymnasium (±13) 257 (±19) 0 0 % Nørresundby Gymnasium og HF (±9) 211 (±12) 2 1 % Aalborg i alt (±60) 960 (±76) 7 1 % Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium (±12) 127 (±13) 3 2 % (±14) 140 (±16) 1 1 % 15
17 Støvring Gymnasium (±9) 181 (±12) 0 0 % Himmerland i alt (±35) 448 (±41) 4 1 % Kilde: Samlet Egne beregninger på data fra Danmarks 2679Statistik (±176) (±209) 32 1 % Taget over ét resulterer beregningenj i grundscenariet i en forventning til, at den samlede tilgang til stx på de nordjyske gymnasier fra 2009 til 2020 vil falde med ca. 1 procentpoint om året. Dette kan sammenholdes med perioden , hvor tilgangen steg med ca. 4 procentpoint årligt, jf. Tabel 1. Det fremgår, at fremskrivningen for 12 gymnasier spår faldende elevtal frem mod Undtagelserne er Støvring Gymnasium og Hasseris Gymnasium. Forskellene i den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af geografiske forskelle i befolkningsudviklingen: I de områder, hvor Hasseris Gymnasium optager, er der frem mod 2020 positiv udvikling i antallet af unge. Omvendt falder antallet af unge markant i optageområderne for de fleste andre gymnasier mest markant for gymnasierne i Frederikshavn og Thisted. I Figur 7 vises grundscenarioresultaterne for 2015 og 2020 relativt i forhold tilgangen i udgangsåret Det fremgår, at der i grundscenariet er meget forskellige forventninger til kapacitetsændringer for gymnasierne. Figur 7 Fremskrevet tilgang til stx. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 relativ ændring ift tilgang Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 2015 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 2020 Dronninglund Gymnasium Brønderslev Gymnasium og HF Thisted Gymnasium og HF-Kursus Morsø Gymnasium Fjerritslev Gymnasium Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Hasseris Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Støvring Gymnasium Stx i alt Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Figur 8 viser institutionernes gennemsnitlige elevandele i optageområderne sammenholdt med resultaterne af fremskrivningen. Elevandelene i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en 16
18 institution rekrutterer i hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre. Resultatet af grundscenariofremskrivningen er i figuren udtrykt som den forventede, relative ændring i tilgang til institutionerne fra 2009 til Figur 8 Stx: Plot af institutionernes gennemsnitlige elevandel i optageområder mod institutionernes fremskrivningsresultater (ændring i tilgang fra 2009 til 2020 i % af 2009-tilgangen) Gns. elevandel i optageområdet % Thisted G&HF 90% Frederikshavn G&HF Morsø G 80% 70% Hjørring G&HF Vesthimmerland G&HF Fjerritslev G Dronninglund G Mariagerfjord G Brønderslev G&HF Støvring G 60% Nørresundby G&HF Aalborghus G 50% Hasseris G 40% 30% Aalborg Katedralsk. 20% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 5,0% 10,0% Fremskrivningsresultat (grundscenario): Ændring i % af 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Elevandelene (lodret akse) i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en institution rekrutterer i hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre. Høj elevandel indikerer, at institutionen optager størstedelen af alle stx-elever i sine optageområder, mens lav elevandel indikerer, at eleverne fra optageområderne også vælger andre gymnasier. Fremskrivningsresultaterne (vandret akse) er udtryk som den forventede ændring i tilgang fra 2009 til Det er normen, at nordjyske gymnasier optager flest elever fra optageområder, hvor institutionen er førstevalg hos de unge. For Thisted Gymnasium og HF-Kursus kommer gennemsnitseleven fra et optageområde, hvor over 90 % af stx-eleverne vælger den pågældende institution. For de fleste gymnasier i Vendsyssel, Thy-Mors-Jammerbugt og Himmerland er elevandelen i gennemsnit mellem 80 og 90 %. Hos institutionerne i Aalborgområdet er optaget mere spredt med lavere gennemsnitlige elevandele til følge. Men kun Aalborg Katedralskole bryder mønstret med primært at optage i områder, hvor institutionen er størst hos dem, der påbegynder stx. På Aalborg Katedralskole kommer gennemsnitseleven således fra et optageområde, hvor kun 26 % af stx-eleverne vælger denne institution. Den observerede sammenhæng mellem gennemsnitlige elevandele og fremskrivningsresultater i Figur 8 udtrykker vilkårene for gymnasiernes manøvremuligheder frem til Hvor elevandelen i optageområdet generelt er meget høj, hænger det sammen med, at store geografiske (eller transportmæssige) afstande gør, at optageområdet til gymnasiet har sine 17
19 naturlige afgrænsninger. For gymnasier med gennemsnitligt meget høje elevandele udgør de områder, der deles med andre gymnasier, altså en ubetydelig del af tilgangen. På denne måde at være eneste institution i et geografisk område kan ses som en fordel, når antallet af unge udvikler sig positivt. Ved faldende befolkningstal i optageområderne er det modsat et vilkår, der begrænser institutionernes handlemuligheder for at imødegå nedgang i tilgang. For gymnasierne med store gennemsnitlige elevandele er det således næppe en mulighed (gennem godt ry eller målrettede rekrutteringskampagner) at tiltrække elever, som kan vælge mellem flere gymnasier. Hvor elevandelen i optageområdet er lavere, udtrykker det, at gymnasiet rekrutterer sine elever i områder, hvor også andre gymnasier rekrutterer. For de nordjyske gymnasier gør dette sig gældende især for Aalborggymnasierne (i ekstrem grad for Aalborg Katedralskole) og til dels også for gymnasierne i Støvring og Dronninglund. Disse institutioner er i varierende grad mindre låst til befolkningsudviklingen i optageområderne. Disse institutioner vil (fx gennem kampagner og ved at skabe en attraktiv institution) kunne påvirke tilgangen positivt ved at rekruttere en større andel. 5.2 Følsomhedsberegninger/alternativscenarier Der beregnes ud over hovedscenariet tre alternative scenarier, hvor der ændres på enkelte beregningsforudsætninger: Alternativscenario 1: Tilgangsfrekvensen fastholdes i beregnet 2011-niveau, hvor der tages udgangspunkt i søgetallene for Alternativscenario 2: Kommunale trends i tilgangsfrekvenserne i perioden sættes til at fortsætte frem til Alternativscenario 3: Kommunerne forventes i 2015 at have opnået målet om, at 95 % af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse. Tilgangsfrekvenser hæves frem til 2015 svarende til kommunernes meruddannelsesbehov i forhold til 2009-resultaterne af Undervisningsministeriet Profilmodel. 4 Tabel 5 viser effekten af forudsætningsændringerne i alternativscenarierne. Alternativscenario 1, der udtrykker effekten af at erstatte den seneste registrerede tilgang med søgetallene fra 2011, viser, at der generelt vil være 10 % flere elever til stx i hele fremskrivningsperioden, hvis vi lægger dette niveau til grund i stedet for 2009-niveauet. For visse gymnasier (Morsø Gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium, Aalborg Katedralskole og Dronninglund Gymnasium) øges niveauet betragteligt (25-40 %), mens niveauet falder for enkelte andre gymnasier (Støvring Gymnasium og i mindre grad Fjerritslev Gymnasium og Thisted Gymnasium og HF-Kursus). Alternativscenario 2, der viser en fortsættelse af de kommunale trends i tilgangsfrekvenser fra perioden , giver for de fleste gymnasier flere elever. I gennemsnit vil der i 2015 være 13 % flere elever og i % flere elever, hvis tilgangsfrekvenserne de kommende 11 år forsætter med at udvikle sig som de har gjort siden Udviklingen i tilgangsfrekvenserne var i særlig positiv i Jammerbugt kommune og i Aalborgområdet, mens den var negativ i Morsø og Mariagerfjord kommuner. 4 Se 18
20 Endelig viser alternativscenario 3 resultater, hvor alle kommuner i 2015 opnår de uddannelsespolitiske mål, at 95 % af ungdomsårgangene skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det fremgår her, at der for nogle kommuner (Aalborg, Rebild, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn kommuner) er sammenfald mellem den historiske trend, jf. alternativscenario 2, og kravene til forøgelse af tilgangsfrekvenserne i de politiske mål. For andre kommuner gør dette sig langt fra gældende. I gennemsnit skal de nordjyske kommuner øge andelen, der tilgår stx, med 7 % frem til 2015, svarende til ca. 1 % om året. Tabel 5 Følsomhedsberegninger: Relative ændringer i forhold til grundscenariofremskrivningens resultater Alternativscenario: Antal elever Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 6 % 18 % 5 % 6 % 34 % 5 % Frederikshavn Gymnasium og HF- 31 % 0 % 16 % 6 % 0 % 6 % Kursus Dronninglund Gymnasium 24 % 8 % 7 % 24 % 15 % 7 % Brønderslev Gymnasium og HF 1 % 7 % 6 % 1 % 13 % 6 % Vendsyssel i alt 7 % 13 % 6 % 7 % 26 % 6 % Thisted Gymnasium og HF-Kursus -2 % 12 % 8 % -2 % 23 % 8 % Morsø Gymnasium 40 % -14 % 9 % 40 % -22 % 9 % Fjerritslev Gymnasium -5 % 22 % 6 % -5 % 45 % 6 % Thy-Mors-Jammerbugt i alt 7 % 9 % 8 % 7 % 20 % 8 % Aalborg Katedralskole 26 % 17 % 7 % 26 % 34 % 7 % Aalborghus Gymnasium 12 % 17 % 7 % 12 % 33 % 7 % Hasseris Gymnasium 13 % 17 % 7 % 13 % 32 % 7 % Nørresundby Gymnasium og HF 13 % 19 % 7 % 13 % 38 % 7 % Aalborg i alt 16 % 17 % 7 % 16 % 34 % 7 % Vesthimmerlands Gymnasium og HF 4 % 9 % 7 % 4 % 17 % 7 % Mariagerfjord Gymnasium 27 % -5 % 7 % 27 % -8 % 7 % Støvring Gymnasium -15 % 15 % 6 % -15 % 30 % 6 % Himmerland i alt 4 % 7 % 7 % 4 % 15 % 7 % Samlet 10 % 13 % 7 % 10 % 26 % 7 % Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 19
21 6 Vendsyssel 6.1 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus er det største gymnasium nord for Aalborg og Nørresundby med over 300 stx-elever optaget i Hjørring ligger midt i Hjørring Kommune. Gymnasiet optager primært elever fra sogne i Hjørring Kommune, der samlet set jf. afsnittene 4.1 og 4.3 i har haft moderat stigende antal af årige (ca. 2 % flere hvert år) og samtidigt stigende andele, der påbegynder stx-uddannelse (stiger knapt 3 % hvert år). Under de relativt store år-til-år-udsving i optagetallet har Hjørring Gymnasium og HF-Kursus i perioden øget optaget med en underliggende tendens på 4 % om året. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år i Tabel 6. Tabel 6 Antal optagne stx-elever på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Bindslev ,4 6 % Bistrup ,1 9 % Bjergby ,2 4 % Hirtshals ,9 5 % Hjørring ,5 5 % Sankt Hans ,6 2 % Sankt Olai ,9 5 % Sindal ,4 3 % Tornby ,5 8 % Tårs ,4 11 % Øvrige fra RN ,8 3 % Øvrig tilgang ,4 8 % I alt ,4 4 % * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus optager primært elever fra et optageområde, der dækker den nordvestlige del af Vendsyssel. Figur 9 viser den gennemsnitlige elevtilgang for sogne, hvorfra der har været samlet tilgang på mindst 5 elever. 20
22 Figur 9 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus fra omliggende sogne Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Figur 10 viser, at Hjørring Gymnasium og HF-Kursus vælges af næsten alle, der fra de nært omkringliggende sogne tilgår stx. De gymnasier, der ligger tættest på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus, er Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus og Brønderslev Gymnasium og HF. I de sogne, der ligger mellem gymnasier, falder elevandelen svarende til, at unge herfra vælger forskellige gymnasier. 21
23 Figur 10 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus: elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Figur 11 viser, at Hjørring Gymnasium og HF-Kursus både øger elevandelene i enkelte sogne og mindsker dem i andre. 22
24 Figur 11 Udvikling i Hjørring Gymnasium og HF-Kursus elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne til Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang Tilgangen af stx-elever til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af årige samt de faktiske elevandele i optageområderne. Figur 12 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 5 Det fremgår af graferne i figuren, at stx-tilgangen til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus med stor sandsynlighed vil falde frem til 2015, givet forudsætningerne i grundscenariet. Fra 2015 til 2020 vil niveauet muligvis falde en smule yderligere. 5 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 23
25 Figur 12 Fremskrevet tilgang til 2020 til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus - grundscenario og usikkerhedsgrænser A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og År Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. I Tabel 7 er resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus vist. Det fremgår, at tilgangen i hovedscenariet forventes at falde fra de 319 elever i 2009 til 278 elever i Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der vil der være 296 elever (18 flere elever), der tilgår stx på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra i andelen, der påbegynder stx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 374 elever (96 flere elever), der tilgår gymnasiet i Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 292 elever (14 flere elever), der tilgår stx på gymnasiet. Tabel 7 Fremskrivning af stx-tilgang til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Grundsc. - nedre gr Grundscenario Grundsc. - øvre gr Alternativscenario Alternativscenario Alternativscenario Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 24
26 6.2 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus er det næststørste gymnasium nord for Aalborg og Nørresundby med et optag på omkring 200 elever om året. Frederikshavn ligger ved kysten i Frederikshavn Kommune, der strækker sig langt mod syd og nord. I perioden har stx-tilgangen til gymnasiet svinget skiftevis ned og op. Tendensen for perioden har taget over ét været en tilgangsstigning på gennemsnitlig to procent flere elever hvert år. Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus optager primært unge fra sogne i Frederikshavn Kommune. Kommunen har samlet set, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, haft en for regionen relativt svag vækst i antallet af årige (ca. 1 % årligt) og moderat stigning i andelen, der påbegynder stx (ca. 2,5 % årligt). Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år i Tabel 8. Tabel 8 Antal optagne stx-elever på Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Abildgård ,8 3 % Bangsbostrand ,0 0 % Elling ,6 2 % Flade ,1 1 % Frederikshavn ,1 10 % Råbjerg ,3-5 % Skagen ,9-6 % Sæby ,8 6 % Volstrup ,7 10 % Åsted ,3 5 % Øvrige fra RN ,7 5 % Øvrig tilgang ,0-15 % I alt ,8 2 % * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus optager hvert år elever fra sogne, der ligger spredt i et optageområde omkring Frederikshavn og nordpå til Skagen, se Figur
27 Figur 13 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus fra omliggende sogne Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Figur 14 viser gymnasiets elevandele af den samlede stx-tilgang fra de omkringliggende sogne. I Frederikshavn og områderne omkring samt nordpå mod Skagen optager Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus over 95 % af alle stx-elever. 26
28 Figur 14 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus har fra til øget elevandele i enkelte sogne, der ligger mellem gymnasiet og nabogymnasierne i Hjørring og Brønderslev (se Figur 11 ovenfor). I enkelte andre sogne er elevandelene blevet lavere. 27
29 Figur 15 Udvikling i Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne til Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang Tilgangen af stx-elever til Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af årige samt de observerede elevandele i optageområderne. Figur 16 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 6 Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus med sikkerhed vil falde i hele perioden frem til Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 28
30 Figur 16 Fremskrevet tilgang til 2020 til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus - grundscenario og usikkerhedsgrænser A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og År Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der er sammenfald mellem forventningen i grundscenariet til tilgangen i 2011 og den faktiske søgning i De to fremskrivninger har derfor samme resultat. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra i andelen, der påbegynder stx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 209 elever (49 flere elever), der tilgår gymnasiet i Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 170 elever (10 flere elever), der tilgår stx-uddannelsen. Tabel 9 Fremskrivning af stx-tilgang til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus Grundsc. - nedre gr Grundscenario Grundsc. - øvre gr Alternativscenario Alternativscenario Alternativscenario Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 29
31 6.3 Dronninglund Gymnasium Dronninglund Gymnasium ligger i byen Dronninglund i den sydøstlige del af Brønderslev Kommune, ikke langt fra grænsen til Aalborg Kommune. Dronninglund Gymnasium har i perioden i gennemsnit optaget 139 elever om året (145 i 2009). Dronninglund Gymnasium optager primært elever fra den østlige del af Brønderslev Kommune, samt fra det nordøstligste hjørne af Aalborg Kommune. Brønderslev Kommune havde , som det fremgår af afsnittene 4.1 og 4.3, gennemsnitlig vækst i antallet af årige på 2 %, mens andelen af unge, der påbegyndte stx var konstant i perioden. Dronninglund Gymnasium havde i en gennemsnitlig årlig optagelsesstigning (tendens) på 3 %. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år kan ses i Tabel 10. Tabel 10 Antal optagne stx-elever på Dronninglund Gymnasium fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Albæk, Sæby ,1 2 % Aså-Melholt ,3 4 % Dronninglund ,1 0 % Hals ,7 7 % Hellevad ,9 9 % Hjallerup ,1 6 % Sæby ,1-1 % Voer ,9 16 % Volstrup ,2 3 % Øster Hassing ,4-3 % Øvrige fra RN ,8 3 % Øvrig tilgang ,0-1 % I alt ,2 3 % * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. Et par år med lav tilgang i 2001 og 2002 og et par år med høj tilgang i 2007 og 2008 er med til at skubbe den gennemsnitlige procentvise udvikling op. I de mellemliggende år er tilgangen tæt på gennemsnittet med omkring 140 elever pr. år. Samlet set er optaget til gymnasiet steget med 4 elever om året i gennemsnit, svarende til en årlig stigning på ca. 3 %. 30
32 Dronninglund Gymnasium optager primært elever fra et relativt lokalt område, der strækker sig ud fra gymnasiet, se Figur 17. Figur 17 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Dronninglund Gymnasium fra omliggende sogne Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Af Fejl! Et bogmærke kan ikke henvise til sig selv. ses, at Dronninglund Gymnasium i sogne er førstevalg som stx-institution, men også, at der i alle optagesognene er elever, som søger til andre institutioner. 31
33 Figur 18 Dronninglund Gymnasium: elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. I det meste af optageområdet er elevandelene, jf. Figur 19, stabile. I enkelte sogne i den nordlige ende af optageområdet, er elevandelene steget og faldet. 32
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland Udarbejdet
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................
Læs mereFremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
Bilag 12 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning Indledning.............................................................................. 3 Kampen
Læs mereFremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for Region Nordjylland,
Læs mereSøgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland Udarbejdet
Læs mereBilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse
Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse De nordjyske almene gymnasier I Nordjylland er der i alt 14 almene gymnasier, der udbyder STX (almen studentereksamen). Disse ligger for størstedelens vedkommende
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereSøgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland Udarbejdet
Læs mereNotat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereDer er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger.
Bilag 24. Antal ansøgere til Stx i Fredericia, Kolding og Vejle. - En fremskrivning til 23 1. Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mere2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet. Bilag 2i: Kvalitetshjul for hhx og htx elevers studieparathed Kvalitetshjulet
Læs merefødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)
1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver
Læs mereProjekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.
Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Regionsrådet udmøntede for første gang Uddannelsespuljemidler i 2007. Dengang blev 22 projekter med vidt forskelligt indhold aktører igangsat.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereNordjyske unges geografiske søgemønstre til gymnasiale uddannelser
Nordjyske unges geografiske søgemønstre til gymnasiale uddannelser Forord Nordjyske unges geografiske søgemønstre til gymnasiale uddannelser 2 Nordjyske ansøgere Stx 2.390 2.454 Htx 599 608 Hhx 1.009 1.041
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereStorbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereTalmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.
Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne
Læs mereBefolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014
Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål
Læs mereAfvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"
Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,
Læs mereBefolkningsprognosen, budget 2016-2019
Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for
Læs mereScenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021
Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND
JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning
Læs mereBilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen
4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2015
Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,
Læs mereP Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner
Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mere4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen
Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereVederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling
Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereBefolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune
Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Dato 07.05.2018 Resumé Befolkningstallet pr. ultimo dec. 2017 udgjorde 213.589 personer i alt. Befolkningstilvæksten i 2017 resulterede i 1.656 personer. Befolkningstilvæksten
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs mereKurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium
Kurt Møller Pedersen Rektor Ikast-Brande Gymnasium 1.Hvordan påvirkes uddannelsesinstitutionerne (= gymnasier og HF-kurser) af aktuelle politiske initiativer? 2.I hvilken udstrækning kan Danmark på Vippen
Læs mereUdfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune
Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028
BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereGrundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik Grundforløbet SOP er en uddannelse som eleverne kan starte på efter 9. eller 10. klasse.
Baggrund for ansøgning om etablering af grundforløb Sundhed, Omsorg og Pædagogik (SOP) i Haslev. SOSU Sjælland har indsendt en ansøgning for at oprette SOP, Grundforløb Sundhed Omsorg og Pædagogik i Haslev.
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereDe unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland
De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet
Læs mereOptag vinter 2013 Diplomingeniør
Optag vinter 213 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU.
Læs mereÅrlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015
Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereINDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9
INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereNotat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017
NOTAT Februar 2018 Notat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017 Hovedkonklusion Danske Regioner har undersøgt søgningen til STX i 2017. Tre ud af fire unge, der søgte STX i 2017 havde
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereDe begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.
Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... - 2 2. Sammenfatning... - 3 3. Ændrede forudsætninger...- 3 4. Danmarks Statistik...- 3 5. Kommunens samlede udvikling...- 4 6. Udviklingstendenser
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereUdbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring
Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereVEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI REGION NORDJYLLAND. Ydelses- og udgiftsudvikling
VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI REGION NORDJYLLAND Ydelses- og udgiftsudvikling 2014-2018 JUNI 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereUdarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030
Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE
Læs mereP Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner
Struer Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Struer Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereI KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.
FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en
Læs mereOptag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende
Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024
Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 7 Overordnede prognoseforudsætninger... 7 Bolig- &
Læs mereFlere ældre kræver bedre boliger
Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mere