Stødmærker i Kartofler 2003
|
|
- Anton Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stødmærker i Kartofler 3 Poul Erik Lærke (DJF-Foulum), Fin Trosborg (Estrella) og Ingolf Sørensen (Flensted) Korrespondance til PoulE.Laerke@agrsci.dk Stødfølsomhed (%) Opbevaring af kartofler i vand forud for stødbehandling (min) 1
2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Definition af forskellige typer af stødmærker Formål Materialer og metoder Forsøgsdesign Slagpendulmetode Rystebordsmetode Opgørelse hos DJF-Foulum af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning Opgørelse hos Estrella af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning Opgørelse hos Flensted af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning Regulering af kartoflens saftspænding i laboratorium Statistisk databehandling Resultater Typer af stødmærker og testmetoder Saturna avlere der leverer til Estrella Bintje avlere der leverer til Flensted Regulering af kartoflers saftspænding i laboratorium Konklusioner Bilag Indledning 1.1 Baggrund Dyrkningssæsonen 2 gav anledning til usædvanligt mange stødmærker i kartofler hvilket berørte hele kartoffelbranchen med store tab for både landmænd og virksomheder. I særdeleshed er stødmærker et stort problem i kartofler til forarbejdning, idet der i disse produktioner ofte anvendes relativt følsomme sorter. Et stort antal stødmærker øger frasorteringen kraftigt, hvilket medfører store tab for fabrikkerne samt en lavere afregning til kartoffelproducenterne. Endelig kan niveauet af stødmærker blive så højt at partier er uanvendelige til forarbejdning og må derfor anvendes til andet formål. Blandt de forskellige typer af stødmærker er blåstød den mest problematiske, eftersom man endnu ikke kender den biologiske årsagssammenhæng. Med den eksisterende viden var det ikke muligt at reducere omfanget af stødmærker, hvorfor der syntes at være behov for mere forskning på området. Kartoffelafgiftfonden valgte derfor at finansiere nye forsøg vedrørende stødmærker i kartofler i Definition af forskellige typer af stødmærker Blåstød defineres i litteraturen som blå/sorte pletter der fremkommer 1-2 mm under skrællen men sjældent når dybere end 1 cm. Blåstød menes at udvikle sig i op til 1-3 dage efter slagpåvirkning af knolden uden at synlige revner i cellevæggen kan observeres. Farven i blåstød skyldes en omdannelse af fenoler, primært fri tyrosin, til det mørke farvestof melanin. Denne omdannelse af fenoler kan kun ske hvis enzymet polyfenoloxidase (PPO) er til stede. I intakte kartoffelceller er 2
3 fenoler og PPO lokaliseret i forskellige celleorganeller og dermed adskilt fra hinanden vha. intracellulære membraner. Bestandigheden af kartoffelcellens membranstruktur efter slagpåvirkning er derfor afgørende for om farvestoffet melanin dannes. De intracellulære membraner kan enten ødelægges fysisk som en øjeblikkelig reaktion på et slag, eller de kan nedbrydes fysiologisk som følge af en forsinket reaktion på slagpåvirkning. I gennem tiderne er der publiceret mange modstridende forsøgsresultater vedr. kartoflers blåstødfølsomhed. Det gælder dels resultater om dyrkningsbetingelsernes påvirkning af kartoflers blåstødfølsomhed, men især resultater der beskriver sammenhænge imellem knoldegenskaber og blåstødfølsomhed. Meget tyder nu på, at den forvirring der er opstået skyldes, at definitionen af blåstød er mangelfuld og i virkeligheden dækker over to typer af stødmærker. Forskellige testmetoder har tidligere været anvendt til undersøgelse af kartoflers blåstødfølsomhed, og det har givet anledning til forekomst af forskellige typer stødmærker der påvirkes forskelligt af dyrkningsog lagringsmæssige faktorer. I det efterfølgende skelnes derfor imellem to typer af stødmærker der betegnes henholdsvis a) anatomisk betinget stødplet og b) fysiologisk betinget blåstød. 1.3 Formål Projektets primære mål var at undersøge hvorledes vanding umiddelbart før nedsprøjtning af afgrøden påvirkede kartoflers stødfølsomhed. For at opfylde projektets mål var det imidlertid vigtigt at skelne imellem de forskellige typer af stødmærker, idet deres forekomst varierer forskelligt i forhold til kartoflens saftspænding. 2 Materialer og metoder 2.1 Forsøgsdesign Marker med kartofler af sorten Saturna hos 6 Estrella avlere og marker med kartofler af sorten Bintje hos 5 Flensted avlere blev udvalgt. Efter nøje diskussion i projektgruppen blev det vedtaget at forskelle i markens vandindhold skulle påføres umiddelbart før nedsprøjtning af afgrøden. Alle udvalgte marker blev vandet ca. 2 dage før nedsprøjtning, dog senest ved 7% naturlig top nedvisning. Et vandingsspor i markens længde eller minimum 5 meter blev fritaget for denne sidste vanding. Hvis vandingsregnskabet for marken i dagene før nedsprøjtning viste mindre end ca. mm underskud for JB1-2 eller mm for JB 4-5 jordtyper var det ikke relevant at vande marken. Dette var tilfældet for Flensteds marker, idet det regnede meget i slutningen af juli måned 3. 5 prøver á 15 planter fra den henholdsvis uvandet og vandet del af de 6 Saturna marker blev håndopgravet på to tidspunkter inden maskinoptagning for at undgå stødmærker forårsaget af avlernes forskellige maskinoptagere: 1) Umiddelbart inden nedsprøjtning 1-2 dage efter vanding. Det viste sig imidlertid at kartoflerne på dette tidspunkt var meget saftspændte og derfor særdeles følsomme for at udvikle anatomisk betinget stødmærker, inklusiv de uvandede. Derfor blev der kun håndopgravet prøver fra 4 af de 6 marker på dette tidspunkt 2) Umiddelbart før maskinoptagning blev der håndopgravet prøver fra 5 marker (hvoraf de 3 af markerne indgik i prøveudtagningen før nedsprøjtning). 3
4 Endvidere blev der på avlerens maskinoptager udtaget prøver fra hver Estrella mark på steder i marken der lå i umiddelbar forbindelse til der hvor de håndopgravede prøver blev udtaget. 3-7 dage senere blev en delprøve opgjort for stødmærker hos både Estrella og DJF-Foulum for at sammenligne opgørelsesmetoderne de to steder. Fra hver af de 5 Bintje marker blev der kun udtaget 5 prøver, idet vandingsbehandlingen udgik. Prøveudtagningen foregik ved indlagring på Flensteds lager, og ca. en måned senere blev en delprøve opgjort for stødpletter hos både Flensted og DJF-Foulum for at sammenligne opgørelsesmetoderne de to steder. Desuden blev en delprøves stødmærkefølsomhed undersøgt ved at stødbehandle delprøven på et rystebord i Foulum efter nedenstående procedure (afsnit 2.3). Alle maskinoptagede prøver blev sorteret i <4 mm og >4 mm og vejet. Knoldenes tørstofindhold blev bestemt ved vægt-i-vand hos henholdsvis Estrella og Flensted. 2.2 Slagpendulmetode knolde (45-55 mm) pr. prøve med en temperatur på C blev stødt ca. 1 cm fra knoldens navle med et slagpendul (figur 1) som leverede en energimængde på henholdsvis 15 mj og 225 mj med et fladt stålobjekt der havde en diameter på 15 mm. Efter en inkubationsperiode på 17 timer ved 3 C og høj luftfugtighed blev dybden af stødpletterne opgjort og udtrykt i et indeks udregnet på basis af antal og dybde af stødpletter i de knolde. Indeks = *(n1*,3+n2*,6+n3*1,)/, hvor n1: antal stødpletter som er 1,7-3,4 mm dybe, n2: antal stødpletter som er 3,4-5,1 mm dybe, n3: antal stødpletter som er >5,1 mm dybe. Et indeks på fortæller at der var stødpletter i alle knolde der var dybere end 5,1 mm. Figur 1. Billede af slagpendulet MIDAS 95P, Argus electronic, Rostock, Tyskland. 2.3 Rystebordsmetode 3 kg knolde (45-55 mm) med en temperatur på C blev rystet i 45 sekunder på et rystebord med træbund (figur 2) som bevægede sig vertikalt 3 cm med en frekvens på 29 slag i minuttet. Efter en inkubationsperiode på 17 timer ved 3 C og høj luftfugtighed blev dybden af den dybeste stødplet pr. knold opgjort og resultatet udtrykt i et stødindeks baseret på antal og dybde af stødpletter i de 3 kg knolde. Indeks = w1*.3+w2*.6+w3*1., hvor w1: vægtprocenten af knolde (uskrællede) med 1,7-3,4 mm dybe stødpletter, w2: vægtprocenten af knolde med 3,4-5,1 mm dybe stødpletter, w3: vægtprocenten af knolde med >5.1 mm dybe stødpletter. En indeks på fortæller at der er mindst 4
5 en stødplet på samtlige knolde i de 3 kg som er dybere en 5,1 mm. Gennemsnitlig knoldstørrelse blev registreret i den udvalgte prøve fra mm størrelsesfraktionen. Figur 2. Billede af rystebordet, DOUW, Heinenoord, Holland 2.4 Opgørelse hos DJF-Foulum af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning 3 kg knolde (usorteret) blev opgjort for stødpletter som beskrevet for de rystebordsbehandlede kartofler ovenfor. Gennemsnitlig knoldstørrelse blev endvidere registreret i de 3 kg. 2.5 Opgørelse hos Estrella af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning kg kartofler skrælles/vaskes ca. sekunder i en karborundumskræller. Kartofler med stødmærker uanset dybde vejes og der udregnes en vægtprocent. 2.6 Opgørelse hos Flensted af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning 12 kg kartofler skrælles i karborundumskræller (FLOTT Type K) i 1 min. tilfældige knolde udvælges efter skrælning og undersøges for pletter. Er der en synlig plet på overfladen af knolden, foretages der et strøg med en standardskrællekniv (1,5 mm bid). Er der efter et strøg med skrællekniven stadig en synlig plet, lægges knolden til side og tælles med i knoldene med pletter. Knolde hvorpå pletten forsvinder efter et strøg med skrællekniven tælles ikke med. Procent stødpletter udregnes ud fra antal knolde uanset størrelse på knoldene. 2.7 Regulering af kartoflens saftspænding i laboratorium Kartoflers saftspænding blev reguleret ved at opbevare dem i vand med en temperatur på C i forskellige perioder (, 15, 6, 1, 24, 36 minutter) forud for stødbehandling. Der blev udført 3 forsøg i perioden 6. til 29. oktober, 3 hvor i alt 1 knolde blev stødt med pendulet (2 forsøg med 15 mj og 1 forsøg med 225 mj slagenergi). 2.8 Statistisk databehandling Der blev udført variansanalyse af data fra markforsøget, hvor vanding og avler indgik som klassevariable. Der blev taget højde for forsøgets split-plot design. Saftspændingsforsøget i laboratorium blev analyseret med en statistisk model hvor tidsperioden for neddypning af kartoflerne i vand blev betragtet som en kontinuert variabel. Der blev både fundet en 5
6 signifikant linear og en kvadratisk effekt af tiden på stødmærkefølsomheden og udviklingen i stødmærkefølsomhed kunne derfor beskrives med at andengradspolynomium. 3 Resultater 3.1 Typer af stødmærker og testmetoder To forskellige typer af stødmærker, a) anatomisk betinget stødplet, b) fysiologisk betinget blåstød, kan fremkomme i kartofler efter slagpåvirkning. Som det fremgår af fig. 3-8 kan det være svært at skelne imellem de to typer af stødmærker når de blot er få dage gamle, mens der er tydeligere forskel på ældre stødmærker. Fysiologisk betinget blåstød ændrer kun lidt udseende ud over 1-3 dage efter stødbehandling mens anatomisk betinget stødpletter populært sagt bliver indkapslet i en hård skal. Den hårde skal skyldes, at der i grænseområdet imellem det beskadigede og ubeskadigede væv dannes lignin og suberin, hvorved cellevæggene bliver tykkere og hårdere, en proces der kan sammenlignes med skrældannelsen på overfladen af kartoflen. Kartoflens følsomhed for at udvikle stødmærker er bla. relateret til kartoflens saftspænding som igen kan påvirkes af afgrødens vandforsyning. Stigende saftspænding kan reducere kartoflens følsomhed for at udvikle fysiologisk betinget blåstød. Stigende saftspænding kan imidlertid også øge kartoflens følsomhed for at udvikle anatomisk betinget stødpletter. Kartoflen kan på samme tid være følsom for at udvikle begge typer af stødmærker, hvorved den ene type kan overskygge den anden, og det kan således være umuligt at vurdere dens relative følsomhed for at udvikle de to typer. Eftersom stødmærkerne også afhænger forskelligt af stødenerginiveauet, så blev der i forsøgene anvendt forskellige typer af slagmetoder og stødenerginiveauer for derved at fremprovokere/adskille de forskellige typer af stødmærker. Fordelen ved rystebordsmetoden er, at den i høj grad ligner de forhold som kartoflerne udsættes for i praksis, men det er en ulempe set i forhold til slagpendulmetoden, at der er meget lidt styr på, hvor meget slagenergi den enkelte knold bliver tilført, og hvor på knolden slagene rammer. Rystebordsmetoden giver derfor ikke et reelt billede af kartoffelvævets følsomhed for at udvikle mørk farve efter slagpåvirkning, da ikke alle knolde får tilført samme slagenergimængde. Pendulmetoden vil derfor alt andet lige kunne give mest information om kartoffelvævets følsomhed for at udvikle stødmærker, da stødenergitilførslen her er konstant uanset knoldstørrelse. Figur 3. Anatomisk betinget stødplet i Saturna 1 dag efter stødbehandling (september, 3). 6
7 Figur 4. Anatomisk betinget stødplet i Saturna 28 dage efter stødbehandling (marts, 4). Figur 5. Anatomisk betinget stødplet i sorten Tivoli henholdsvis 2 og 21 dage efter stødbehandling (marts, 4). Figur 6. Fysiologisk betinget blåstød i Saturna 1 dag efter stødbehandling (september, 3). 7
8 Figur 7. Fysiologisk betinget blåstød i Saturna 21 dage efter stødbehandling (marts, 4). Figur 8. Fysiologisk betinget blåstød i Saturna 28 dage efter stødbehandling (marts, 4). 3.2 Saturna avlere der leverer til Estrella Kartoflerne fra Avler A og B adskilte sig fra de øvrige avlere ved at have de fleste stødmærker efter normal maskinoptagning (fig. 9 og ). Interessant var det, at det også netop var hos disse to avlere, at vanding umiddelbart før nedsprøjtning resulterede i signifikant mindre andel af knolde med stødmærker. Der var ikke nogen effekt af vanding hos de resterende 4 avlere, men her var stødmærke niveauet i forvejen også meget lavt. Stødmærkeindekset DJF-Foulum var dog lidt højere for Avler D sammenlignet med C, E og F (fig. ). Sammenhængen imellem Estrellas stødmærkeindeks og DJF-Foulums stødmærkeindeks var dog overordnet god (r 2 =.76; fig. 11). Vanding umiddelbart før nedvisning reducerede også i flere tilfælde tørstofprocenten i knoldene (Avlere A, B og C; fig. 21 i bilag), hvilket kunne være en medvirkende forklaring på, at stødfølsomheden faldt som følge af vanding. Der blev således fundet nogen korrelation imellem kartoflernes stødfølsomhed og tørstofprocent i knoldene set over samtlige 6 Saturna avlere (r 2 =.4; fig. 12). Derimod var der ikke nogen sammenhæng imellem knoldstørrelse og niveauet af stødmærker efter normal maskinoptagning set over samtlige 6 Saturna avlere (fig. 22 i bilag). Selvom den sidste vanding ikke påvirkede det totale udbytte (fig. 23 i bilag) så reducerede den andelen knolde der var mindre end 4 mm hos Avlere A, B og D (p<.5; fig. 24 i bilag). Idet forøget knoldstørrelse øger tilførslen af stødenergi ved håndtering og dermed risikoen for stødmærker, så er effekten af sidste vanding på kartoffelvævets følsomhed for at udvikle stødmærker derfor endnu større end den som er vist på figur 9 og. Øget knoldstørrelse hos Avler 8
9 D som følge af sidste vanding kan derfor være en medvirkende årsag til, at vanding her resulterede i lidt flere stødmærker. Opgørelsen af stødmærker i kartoflerne der blev håndopgravet inden maskinoptagning og derefter udsat for en kontrolleret stødbehandling viste generelt ikke så stor effekt af vandingsbehandlingen som registreret for de maskinoptagne kartofler. Den primære årsag til dette var, at testmetoderne generelt resulterede i flere anatomisk betinget stødpletter end registreret i de maskinopgravede kartofler. Der var dog stor forskel på de tre testmetoder. Specielt kartofler der blev håndopgravet umiddelbart inden nedsprøjtning 1-2 dage efter sidste vanding viste sig på dette tidspunkt alle at være så saftspændte, at de var særdeles følsomme for at udvikle anatomisk betinget stødpletter. Pendulmetoden-225, der skulle afgøre om kartoflerne var følsomme for at udvikle anatomisk betinget stødpletter, viste som forventet, at vandingsbehandlingen kunne resultere i kartofler der blev mere følsomme for at udvikle anatomisk betinget stødpletter (fig 13. Avler C; p<.1). Kartofler der blev håndopgravet umiddelbart før maskinoptagning viste sig at være tilsvarende følsomme overfor Pendul-225, som når de blev opgravet umiddelbart før nedvisning. Pendulmetoden-225 synes derfor at være for kraftig til at kunne give et bud på, hvor lang tid der skal gå efter nedvisning før niveauet af kartoflernes følsomhed for at udvikle anatomisk betinget stødpletter er faldet så meget at kartoflerne kan tages op. Pendulmetoden-15, der skulle afgøre om kartoflerne var følsomme for at udvikle fysiologisk betinget blåstød, viste ingen signifikant effekt af vandingsbehandlingen på kartoflernes følsomhed umiddelbart inden nedvisning (fig. 14). Den sidste vanding i marken hos Avler B bevirkede, at håndopgravede kartofler umiddelbart før maskinoptagning var signifikant mindre følsomme (p<.1). Vandingsbehandlingen hos Avler A viste sig ikke at resultere i signifikant mindre følsomme kartofler, som det ellers kunne forventes ud fra mængden af stødmærker registreret på de maskinopgravede kartofler (fig. 9 og ). Forklaringen på denne uoverensstemmelse kan være, at de maskinopgravede prøver fra den vandede del af marken blev udsat for mindre stød under optagning end prøverne fra den uvandede del af marken pga. forskel i knoldstørrelse (fig. 25, bilag). Dette kan være en medvirkende årsag til, at forskellen på antallet af stødmærker imellem de vandede og uvandede prøver fra Avler A var større for de maskinopgravede prøver sammenlignet med de pendulbehandlede prøver. Resultaterne fra rystebordsbehandlingen (fig.15) ligner resultaterne fra Pendul-15, hvis der tages højde for forskelle i knoldstørrelsen af vandede og ikke-vandede prøver (fig. 26, bilag). Ved det tidlige håndopgravningstidspunkt udviklede kartoflerne primært anatomisk betinget stødpletter, hvilket kunne forklare, at der generelt blev registreret et højere stødmærkeniveauet i kartofler fra den vandede del af marken. Ved det sene håndopgravningstidspunkt blev fysiologisk betinget blåstød mere dominerende. Dette kunne forklare at vandingsbehandlingen på dette tidspunkt resulterede i færre stødmærker. Faldet i stødmærkeniveau som følge af sidste vanding var kun signifikant for Avler B (p<.1). Hvis resultaterne blev korrigeret for, at kartoflerne fra den vandede del af marken generelt var større, og dermed fik tilført mere stødenergi, ville andre avlere sandsynligvis også vise signifikante fald i stødmærkefølsomhed som følge vandingsbehandlingen. 9
10 7 Stødindeks Estrella M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 9. Stødmærker i Saturna kartofler opgjort med Estrellas stødmærkeindeks ca. 3 døgn efter stedets normale procedure for maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 4 Stødindeks DJF Foulum M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur. Stødmærker i Saturna kartofler opgjort med DJF-Foulums stødmærkeindeks ca. 3 døgn efter stedets normale procedure for maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A- F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser.
11 DJF Foulums stødindeks y =.49x R 2 = Estrellas stødindeks Figur 11. Sammenhæng imellem Estrellas og DJF-Foulums stødmærkeindekser til opgørelse af stødmærker i samtlige maskinopgravede Saturna prøver. DJF Foulum stødindeks (%) y = 4.31x -.85 R 2 = Tørstofindhold i knolde (%) Figur 12. Sammenhæng imellem mængden af stødpletter i samtlige maskinopgravede Saturna prøver (DJF-Foulum stødmærkeindeks) og kartoflernes tørstofprocent. 11
12 9 Stødfølsomhedsindeks Pendul 225 mj H H H H H H H H H H H H H H H H H H U V U V U V U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 13. Stødpletter i Saturna kartofler håndopgravet på forskellige tidspunkter i marker hos 6 avlere (A-F). U og V angiver at marken var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Kartoflerne blev slået med et 225 mj pendulslag. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 8 Stødfølsomhedsindeks Pendul 15 mj H H H H H H H H H H H H H H H H H H U V U V U V U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 14. Stødmærker i Saturna kartofler håndopgravet på forskellige tidspunkter i marker hos 6 avlere (A-F). U og V angiver at marken var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Kartoflerne blev slået med et 15 mj pendulslag. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 12
13 8 Stødfølsomhedsindeks Rystebord H H H H H H H H H H H H H H H H H H U V U V U V U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 15. Stødmærker i Saturna kartofler håndopgravet på forskellige tidspunkter i marker hos 6 avlere (A-F). U og V angiver at marken var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Kartoflerne blev behandlet på rystebord. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 3.3 Bintje avlere der leverer til Flensted Der blev observeret et meget lavt stødmærkeniveau efter normal maskinoptagning hos alle de 5 udvalgte Bintje avlere (fig.16). Dette var også hovedårsagen til, at den udregnede korrelation imellem DJF-Foulums og Flensteds stødmærke indekser ikke var særlig høj (r 2 =., fig.17). Det var dog specielt Avler I som gav anledning til uoverensstemmelse imellem de to stødmærkeindekser. Årsagen til dette var, at denne avler havde ca.15% kartofler med stødmærker hvis dybde var mellem 1.7 og 3.4 mm. Disse relativt overfladiske stødmærker vægtes med 3 % i DJF stødmærkeindeks mens de ikke tæller med i Flensteds indeks. Endvidere er det interessant, at stødfølsomhedsanalysen udført på rystebord i Foulum viste, at Avler J havde de relativt følsomste kartofler (fig.18). Hovedårsagen til dette skyldes dog sandsynligvis, at denne avler i gennemsnit producerede de største kartofler. Store knolde bliver tilført relativt mest stødenergi når rystebordsmetoden anvendes. Fig.19 viser relationen imellem knoldstørrelse og stødfølsomhed (rystebord) blandt de 5 Bintje avlere. Der var ingen sammenhæng imellem stødfølsomhed og tørstof i knoldene (data ikke vist). 13
14 Stødindeks DJF Foulum M M M M M G H I J K Avler kode Optagningsdato Opgravningsmetode Figur 16. Stødmærker i Bintje kartofler opgjort med DJF-Foulums stødmærkeindeks ca. 1 mdr. efter normal procedure for maskinoptagning hos 5 avlere (G-K). Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 14 DJF Foulums stødindeks y = 1.51x R 2 = Flensteds stødindeks 4 Figur 17. Sammenhæng imellem Flensteds og DJF-Foulums stødmærkeindekser til opgørelse af stødmærker i samtlige maskinopgravede Bintje prøver. 14
15 16 StødfølsomhedsindeksRystebord M M M M M G H I J K Avler kode Optagningsdato Opgravningsmetode Figur 18. Stødmærker i Bintje kartofler maskinoptaget hos 5 avlere (G-K) og derefter behandlet på rystebord. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser (stødmærker i ubehandlet fratrukket) y =.x R 2 =.35 Stødfølsomhedsindeks Gennemsnitnlige knoldstørrelse (g) Figur 19. Sammenhæng imellem knoldstørrelse og mængden af stødmærker i samtlige Bintje prøver fremprovokeret på rystebord ca. en mdr. efter maskinoptagning (stødmærker i ubehandlet fratrukket). 15
16 3.4 Regulering af kartoflers saftspænding i laboratorium Kartoflerne blev opbevaret under vand i op til 6 timer forud for stødbehandling. Der var ingen tegn på kvælningssymptomer for kartofler der havde været opbevaret i vand i 6 timer. Kartofler der har været opbevaret i vand i et par timer er mærkbart mere saftspændte end før behandlingen. Det viste sig endvidere, at stødmærkefølsomheden af kartofler, der havde været opbevaret under vand i op til 1 time forud for stødbehandling var faldende (fig. ). Blev kartoflerne opbevaret under vand i længere tid end 1 time tiltog stødfølsomheden igen. Resultaterne viste at kartoflernes stødfølsomhed kunne halveres i forhold til ubehandlet ved opbevaring under vand i 1 time (p<.1). Det var vanskeligt at se forskel på de stødmærker, der blev fremprovokeret i ikke vandbehandlet kartofler og dem der fremkom i kartofler, der havde været opbevaret under vand i 6 timer, da alle kartofler kun blev opgjort efter 17 timer i varmeskab. Der var dog tendens til, at de stødmærker der fremkom på kartofler, der ikke havde været opbevaret under vand, var fysiologisk betinget blåstød, mens de stødmærker der fremkom i kartofler, der havde været opbevaret under vand i 2-6 timer, var anatomisk betinget stødmærker. Yderligere undersøgelser vil kunne klarlægge om dette er tilfældet Stødfølsomhed (%) Opbevaring af kartofler i vand forud for stødbehandling (min) Figur. Ændring i kartoflers stødmærkefølsomhed (pendulmetode 15 mj) efter opbevaring af kartoflerne under vand i forskellige tidsperioder forud for stødbehandling. 4 Konklusioner Den sidste vandingsbehandling før optagning i kartoffelmarker med sorten Saturna resulterede i generelt færre knolde der var mindre end 4 mm, mindre tørstofprocent og mindre stødmærkefølsomme knolde. Denne generelle betragtning dækker imidlertid over forskelle fra avler til avler. Det var dog interessant, at avlere hvor vandingsbehandlingen viste sig at kunne reducere stødmærkeniveauet, var de samme avlere, hvor der syntes at være en mærkbar forskel imellem vandingsbehandlingerne på jordfugtigheden under prøveopgravning. Laboratorium studiet 16
17 understøttede antagelsen, at der findes et optimalt saftspændingsniveau, hvor den samlede stødmærkefølsomhed er mindst. Stiger saftspændingsniveauet øges kartoflens følsomhed for at udvikle anatomisk betinget stødpletter. Falder saftspændingsniveauet stiger kartoflens følsomhed for at udvikle fysiologisk betinget blåstød. Der er dog behov for gentagelse af forsøgene og det er nødvendigt med et objektivt mål for jordfugtighed, som kan anvendes som styringsredskab i praksis. Den forventede adskillelse af de to typer af stødmærker blev ikke opnået godt nok med de anvendte testmetoder, så derfor skal der ske en vis justering af stødenerginivauerne i en evt. gentagelse af forsøgene. Foulum d. 6. maj, 4. Poul Erik Lærke 17
18 5 Bilag 28 Tørstofprocent i knoldene M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 21. Tørstofindholdet i Saturna kartofler ca. 3 døgn efter stedets normale procedure for maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 3 DJF Foulum stødindeks (%) Gennemsnits knoldstørrelse (g) Figur 22. Sammenhæng imellem mængden af stødpletter i kartofler og knoldstørrelsen for samtlige maskinopgravede Saturna prøver (DJF-Foulum stødmærkeindeks). 18
19 65 Totalt udbytte (hkg/ha) M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 23. Total knoldudbytte efter stedets normale procedure for maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. Andel af udbytte <4 mm (%) M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 24. Andel af total udbytte hvor knoldene var mindre end 4 mm (vægtprocent) efter normal maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 19
20 1 Gns. knoldsstørrelse M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 25. Gennemsnitlig knoldvægt (g) i de 3 kg knolde der blev opgjort efter DJF-Foulums stødmærkeindeks efter normal procedure for maskinoptagning (usorteret). U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 15 Gns. knoldsstørrelse på rystebord H H H H H H H H H H H H H H H H H H U V U V U V U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 26. Gennemsnitlig knoldvægt (g) i de 3 kg knolde der blev rystebordsbehandlet (45-55 mm). U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser.
Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg
Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg Kartoffelstød hen af gulvet. 25 % med 150-175 Gram stød Læggekartofler!!! 31% 50-75
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereOptimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl
Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl At lave ristet brød er let! Når det begynder at ryge skal det blot ha to minutter mindre Storm P. At styre vandingen er let!
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
214 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Knolde pr plante Chips/Pulver/Pommes Frites sorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning.
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
15 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, MYCO A/S, Danespo,
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
17 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr ha Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Thorsen
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereSortsforsøg rapport 2010
Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereStatus for kartoffelvirus Y i Danmark
Plantekongres 2013 Kartoffelsektionen Steen Lykke Nielsen, Mogens Nicolaisen & Lars Bødker præsen TATION Disposition Introduktion til kartoffelvirus Y (PVY) Hvilke PVY-linier har vi pt. i Danmark? Symptomer
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereKMC områdemøder vedr. nye sorter
KMC områdemøder vedr. nye sorter Marts 2014 Bjarne Thisgaard Scanax A/S KMC Granules områdemøde Dyrkningsteknik Verdi Gødskning Mikronærring Modenhed Optagning Opbevaring Opformering Gødskning N min 160-180kg,
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereNordjysk turisme i tal. Overnatninger
Nordjysk turisme i tal Overnatninger 2000 2011 Indhold Resumé Udvikling i nordjyske overnatninger - Regionalt Årlig udvikling i nordjyske overnatninger Udvikling i overnatninger sammenholdt med øvrige
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 VEJLE KOMMUNE PRIORITERINGSKORT FIREHØJESKOLEN
FORÆLDRETILFREDSHED 2017 VEJLE KOMMUNE PRIORITERINGSKORT FIREHØJESKOLEN 1 PRIORITERINGSKORT: FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING Formål Med henblik på at højne den samlede tilfredshed er det relevant at identificere
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereAquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4
Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereInnovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning
2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende
Læs mereTomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).
YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)
Læs mereMåling af vandindhold i halm. Næstformand Hans Otto Sørensen Danske Halmleverandører
Næstformand Hans Otto Sørensen Danske Halmleverandører Udfordringer set fra halmleverandørens synspunkt. Halm til varmeværker og visse typer industriproduktion afregnes generelt efter vandindholdet. (tørstofindholdet
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereOverskæring af læggekartofler
Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereStatus og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll
Status og de første resultatene fra lagringsprojektet Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Improved quality of Norwegian fruits, potatoes and vegetables after long-and short-term storage (2010-2014)
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereMetoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring
Læs mereSlutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress
Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk
Læs mere23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler
23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,
Læs mereSucces eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning
Succes eller katastrofe Analyse af begrænsende faktorer i melkartofler i Holland Samarbejdsprojekt mellem Avebe og PPO Formål: at afdække årsagen til store udbytteforskelle mellem avlere hæve nettoudbyttet
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereLagertab. KMC Herningvej Brande Denmark
Lagertab Projektansvarlig: KMC- Annette Dam Resume: Hvor stort er lagertabet i kartofler der håndteres med større mængde sten en tidligere? Har stenmængden en indvirkning på lagertabet i kraft at flere
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereEGA HANDICAPSYSTEM 2016 KOMMENDE ÆNDRINGER TIL EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019
EGA HANDICAPSYSTEM 2016 KOMMENDE ÆNDRINGER TIL EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 EGA har i denne revision foretaget flere tekniske ændringer, og i modsætning til seneste revision
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66%
Favrskov Kommune Antal besvarelser: 4.145 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereMIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)
MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT
Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk
Læs mereSprøjt med calcium og få faste surkirsebær
Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereKontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereAnvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen
Læs mereBeer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne
Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereKokain ændrer din hjerne
Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereHemmeligheden bag god maling!
Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereNærværende memo er organiseret først med et overblik over de fundne konklusioner og derefter en beskrivelse af de anvendte antagelser
MEMO Projekt Skibsstatistik Kunde Inter Terminals Danmark Dato 19-08-2013 Til Lis Reker Fra Julie Refsgaard Lawaetz KS (KS på tidligere notat af 12-11-2012 er udført af Tue Lehn-Schiøler) 1.1 Indledning
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Læs mereHvad data viser om fodring op til fødsel
Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6
Læs mereHandicaprevisionen (HR) forklaret
Handicaprevisionen (HR) forklaret HR udføres årligt i januar måned for spillere i handicapgruppe 1-5 *, og bliver automatisk udregnet af det administrationssystem som golfklubben benytter. Resultatet af
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland
Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske
Læs mereForsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereEGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019
EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 I modsætning til seneste revision af handicapsystemet i 2012 har EGA denne gang åbnet mulighed for en række nationale tilpasninger Accepten og forståelsen af systemet synes
Læs mereCurzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer
Læs mereLønudviklingen for august som forventet
09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for august 2009 - som forventet Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for såvel den offentlige
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereAfgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Læs mereSPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED
Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter
Læs mereInnovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.
Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget
Læs mereForebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N
Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N Indledning Med henblik på at forebygge ulykker og materielle skader i den interne
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereNotat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.
Læs mereLæggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016
Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereKan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse
Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mere