Stødmærker i Kartofler 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stødmærker i Kartofler 2003"

Transkript

1 Stødmærker i Kartofler 3 Poul Erik Lærke (DJF-Foulum), Fin Trosborg (Estrella) og Ingolf Sørensen (Flensted) Korrespondance til Stødfølsomhed (%) Opbevaring af kartofler i vand forud for stødbehandling (min) 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Definition af forskellige typer af stødmærker Formål Materialer og metoder Forsøgsdesign Slagpendulmetode Rystebordsmetode Opgørelse hos DJF-Foulum af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning Opgørelse hos Estrella af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning Opgørelse hos Flensted af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning Regulering af kartoflens saftspænding i laboratorium Statistisk databehandling Resultater Typer af stødmærker og testmetoder Saturna avlere der leverer til Estrella Bintje avlere der leverer til Flensted Regulering af kartoflers saftspænding i laboratorium Konklusioner Bilag Indledning 1.1 Baggrund Dyrkningssæsonen 2 gav anledning til usædvanligt mange stødmærker i kartofler hvilket berørte hele kartoffelbranchen med store tab for både landmænd og virksomheder. I særdeleshed er stødmærker et stort problem i kartofler til forarbejdning, idet der i disse produktioner ofte anvendes relativt følsomme sorter. Et stort antal stødmærker øger frasorteringen kraftigt, hvilket medfører store tab for fabrikkerne samt en lavere afregning til kartoffelproducenterne. Endelig kan niveauet af stødmærker blive så højt at partier er uanvendelige til forarbejdning og må derfor anvendes til andet formål. Blandt de forskellige typer af stødmærker er blåstød den mest problematiske, eftersom man endnu ikke kender den biologiske årsagssammenhæng. Med den eksisterende viden var det ikke muligt at reducere omfanget af stødmærker, hvorfor der syntes at være behov for mere forskning på området. Kartoffelafgiftfonden valgte derfor at finansiere nye forsøg vedrørende stødmærker i kartofler i Definition af forskellige typer af stødmærker Blåstød defineres i litteraturen som blå/sorte pletter der fremkommer 1-2 mm under skrællen men sjældent når dybere end 1 cm. Blåstød menes at udvikle sig i op til 1-3 dage efter slagpåvirkning af knolden uden at synlige revner i cellevæggen kan observeres. Farven i blåstød skyldes en omdannelse af fenoler, primært fri tyrosin, til det mørke farvestof melanin. Denne omdannelse af fenoler kan kun ske hvis enzymet polyfenoloxidase (PPO) er til stede. I intakte kartoffelceller er 2

3 fenoler og PPO lokaliseret i forskellige celleorganeller og dermed adskilt fra hinanden vha. intracellulære membraner. Bestandigheden af kartoffelcellens membranstruktur efter slagpåvirkning er derfor afgørende for om farvestoffet melanin dannes. De intracellulære membraner kan enten ødelægges fysisk som en øjeblikkelig reaktion på et slag, eller de kan nedbrydes fysiologisk som følge af en forsinket reaktion på slagpåvirkning. I gennem tiderne er der publiceret mange modstridende forsøgsresultater vedr. kartoflers blåstødfølsomhed. Det gælder dels resultater om dyrkningsbetingelsernes påvirkning af kartoflers blåstødfølsomhed, men især resultater der beskriver sammenhænge imellem knoldegenskaber og blåstødfølsomhed. Meget tyder nu på, at den forvirring der er opstået skyldes, at definitionen af blåstød er mangelfuld og i virkeligheden dækker over to typer af stødmærker. Forskellige testmetoder har tidligere været anvendt til undersøgelse af kartoflers blåstødfølsomhed, og det har givet anledning til forekomst af forskellige typer stødmærker der påvirkes forskelligt af dyrkningsog lagringsmæssige faktorer. I det efterfølgende skelnes derfor imellem to typer af stødmærker der betegnes henholdsvis a) anatomisk betinget stødplet og b) fysiologisk betinget blåstød. 1.3 Formål Projektets primære mål var at undersøge hvorledes vanding umiddelbart før nedsprøjtning af afgrøden påvirkede kartoflers stødfølsomhed. For at opfylde projektets mål var det imidlertid vigtigt at skelne imellem de forskellige typer af stødmærker, idet deres forekomst varierer forskelligt i forhold til kartoflens saftspænding. 2 Materialer og metoder 2.1 Forsøgsdesign Marker med kartofler af sorten Saturna hos 6 Estrella avlere og marker med kartofler af sorten Bintje hos 5 Flensted avlere blev udvalgt. Efter nøje diskussion i projektgruppen blev det vedtaget at forskelle i markens vandindhold skulle påføres umiddelbart før nedsprøjtning af afgrøden. Alle udvalgte marker blev vandet ca. 2 dage før nedsprøjtning, dog senest ved 7% naturlig top nedvisning. Et vandingsspor i markens længde eller minimum 5 meter blev fritaget for denne sidste vanding. Hvis vandingsregnskabet for marken i dagene før nedsprøjtning viste mindre end ca. mm underskud for JB1-2 eller mm for JB 4-5 jordtyper var det ikke relevant at vande marken. Dette var tilfældet for Flensteds marker, idet det regnede meget i slutningen af juli måned 3. 5 prøver á 15 planter fra den henholdsvis uvandet og vandet del af de 6 Saturna marker blev håndopgravet på to tidspunkter inden maskinoptagning for at undgå stødmærker forårsaget af avlernes forskellige maskinoptagere: 1) Umiddelbart inden nedsprøjtning 1-2 dage efter vanding. Det viste sig imidlertid at kartoflerne på dette tidspunkt var meget saftspændte og derfor særdeles følsomme for at udvikle anatomisk betinget stødmærker, inklusiv de uvandede. Derfor blev der kun håndopgravet prøver fra 4 af de 6 marker på dette tidspunkt 2) Umiddelbart før maskinoptagning blev der håndopgravet prøver fra 5 marker (hvoraf de 3 af markerne indgik i prøveudtagningen før nedsprøjtning). 3

4 Endvidere blev der på avlerens maskinoptager udtaget prøver fra hver Estrella mark på steder i marken der lå i umiddelbar forbindelse til der hvor de håndopgravede prøver blev udtaget. 3-7 dage senere blev en delprøve opgjort for stødmærker hos både Estrella og DJF-Foulum for at sammenligne opgørelsesmetoderne de to steder. Fra hver af de 5 Bintje marker blev der kun udtaget 5 prøver, idet vandingsbehandlingen udgik. Prøveudtagningen foregik ved indlagring på Flensteds lager, og ca. en måned senere blev en delprøve opgjort for stødpletter hos både Flensted og DJF-Foulum for at sammenligne opgørelsesmetoderne de to steder. Desuden blev en delprøves stødmærkefølsomhed undersøgt ved at stødbehandle delprøven på et rystebord i Foulum efter nedenstående procedure (afsnit 2.3). Alle maskinoptagede prøver blev sorteret i <4 mm og >4 mm og vejet. Knoldenes tørstofindhold blev bestemt ved vægt-i-vand hos henholdsvis Estrella og Flensted. 2.2 Slagpendulmetode knolde (45-55 mm) pr. prøve med en temperatur på C blev stødt ca. 1 cm fra knoldens navle med et slagpendul (figur 1) som leverede en energimængde på henholdsvis 15 mj og 225 mj med et fladt stålobjekt der havde en diameter på 15 mm. Efter en inkubationsperiode på 17 timer ved 3 C og høj luftfugtighed blev dybden af stødpletterne opgjort og udtrykt i et indeks udregnet på basis af antal og dybde af stødpletter i de knolde. Indeks = *(n1*,3+n2*,6+n3*1,)/, hvor n1: antal stødpletter som er 1,7-3,4 mm dybe, n2: antal stødpletter som er 3,4-5,1 mm dybe, n3: antal stødpletter som er >5,1 mm dybe. Et indeks på fortæller at der var stødpletter i alle knolde der var dybere end 5,1 mm. Figur 1. Billede af slagpendulet MIDAS 95P, Argus electronic, Rostock, Tyskland. 2.3 Rystebordsmetode 3 kg knolde (45-55 mm) med en temperatur på C blev rystet i 45 sekunder på et rystebord med træbund (figur 2) som bevægede sig vertikalt 3 cm med en frekvens på 29 slag i minuttet. Efter en inkubationsperiode på 17 timer ved 3 C og høj luftfugtighed blev dybden af den dybeste stødplet pr. knold opgjort og resultatet udtrykt i et stødindeks baseret på antal og dybde af stødpletter i de 3 kg knolde. Indeks = w1*.3+w2*.6+w3*1., hvor w1: vægtprocenten af knolde (uskrællede) med 1,7-3,4 mm dybe stødpletter, w2: vægtprocenten af knolde med 3,4-5,1 mm dybe stødpletter, w3: vægtprocenten af knolde med >5.1 mm dybe stødpletter. En indeks på fortæller at der er mindst 4

5 en stødplet på samtlige knolde i de 3 kg som er dybere en 5,1 mm. Gennemsnitlig knoldstørrelse blev registreret i den udvalgte prøve fra mm størrelsesfraktionen. Figur 2. Billede af rystebordet, DOUW, Heinenoord, Holland 2.4 Opgørelse hos DJF-Foulum af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning 3 kg knolde (usorteret) blev opgjort for stødpletter som beskrevet for de rystebordsbehandlede kartofler ovenfor. Gennemsnitlig knoldstørrelse blev endvidere registreret i de 3 kg. 2.5 Opgørelse hos Estrella af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning kg kartofler skrælles/vaskes ca. sekunder i en karborundumskræller. Kartofler med stødmærker uanset dybde vejes og der udregnes en vægtprocent. 2.6 Opgørelse hos Flensted af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning 12 kg kartofler skrælles i karborundumskræller (FLOTT Type K) i 1 min. tilfældige knolde udvælges efter skrælning og undersøges for pletter. Er der en synlig plet på overfladen af knolden, foretages der et strøg med en standardskrællekniv (1,5 mm bid). Er der efter et strøg med skrællekniven stadig en synlig plet, lægges knolden til side og tælles med i knoldene med pletter. Knolde hvorpå pletten forsvinder efter et strøg med skrællekniven tælles ikke med. Procent stødpletter udregnes ud fra antal knolde uanset størrelse på knoldene. 2.7 Regulering af kartoflens saftspænding i laboratorium Kartoflers saftspænding blev reguleret ved at opbevare dem i vand med en temperatur på C i forskellige perioder (, 15, 6, 1, 24, 36 minutter) forud for stødbehandling. Der blev udført 3 forsøg i perioden 6. til 29. oktober, 3 hvor i alt 1 knolde blev stødt med pendulet (2 forsøg med 15 mj og 1 forsøg med 225 mj slagenergi). 2.8 Statistisk databehandling Der blev udført variansanalyse af data fra markforsøget, hvor vanding og avler indgik som klassevariable. Der blev taget højde for forsøgets split-plot design. Saftspændingsforsøget i laboratorium blev analyseret med en statistisk model hvor tidsperioden for neddypning af kartoflerne i vand blev betragtet som en kontinuert variabel. Der blev både fundet en 5

6 signifikant linear og en kvadratisk effekt af tiden på stødmærkefølsomheden og udviklingen i stødmærkefølsomhed kunne derfor beskrives med at andengradspolynomium. 3 Resultater 3.1 Typer af stødmærker og testmetoder To forskellige typer af stødmærker, a) anatomisk betinget stødplet, b) fysiologisk betinget blåstød, kan fremkomme i kartofler efter slagpåvirkning. Som det fremgår af fig. 3-8 kan det være svært at skelne imellem de to typer af stødmærker når de blot er få dage gamle, mens der er tydeligere forskel på ældre stødmærker. Fysiologisk betinget blåstød ændrer kun lidt udseende ud over 1-3 dage efter stødbehandling mens anatomisk betinget stødpletter populært sagt bliver indkapslet i en hård skal. Den hårde skal skyldes, at der i grænseområdet imellem det beskadigede og ubeskadigede væv dannes lignin og suberin, hvorved cellevæggene bliver tykkere og hårdere, en proces der kan sammenlignes med skrældannelsen på overfladen af kartoflen. Kartoflens følsomhed for at udvikle stødmærker er bla. relateret til kartoflens saftspænding som igen kan påvirkes af afgrødens vandforsyning. Stigende saftspænding kan reducere kartoflens følsomhed for at udvikle fysiologisk betinget blåstød. Stigende saftspænding kan imidlertid også øge kartoflens følsomhed for at udvikle anatomisk betinget stødpletter. Kartoflen kan på samme tid være følsom for at udvikle begge typer af stødmærker, hvorved den ene type kan overskygge den anden, og det kan således være umuligt at vurdere dens relative følsomhed for at udvikle de to typer. Eftersom stødmærkerne også afhænger forskelligt af stødenerginiveauet, så blev der i forsøgene anvendt forskellige typer af slagmetoder og stødenerginiveauer for derved at fremprovokere/adskille de forskellige typer af stødmærker. Fordelen ved rystebordsmetoden er, at den i høj grad ligner de forhold som kartoflerne udsættes for i praksis, men det er en ulempe set i forhold til slagpendulmetoden, at der er meget lidt styr på, hvor meget slagenergi den enkelte knold bliver tilført, og hvor på knolden slagene rammer. Rystebordsmetoden giver derfor ikke et reelt billede af kartoffelvævets følsomhed for at udvikle mørk farve efter slagpåvirkning, da ikke alle knolde får tilført samme slagenergimængde. Pendulmetoden vil derfor alt andet lige kunne give mest information om kartoffelvævets følsomhed for at udvikle stødmærker, da stødenergitilførslen her er konstant uanset knoldstørrelse. Figur 3. Anatomisk betinget stødplet i Saturna 1 dag efter stødbehandling (september, 3). 6

7 Figur 4. Anatomisk betinget stødplet i Saturna 28 dage efter stødbehandling (marts, 4). Figur 5. Anatomisk betinget stødplet i sorten Tivoli henholdsvis 2 og 21 dage efter stødbehandling (marts, 4). Figur 6. Fysiologisk betinget blåstød i Saturna 1 dag efter stødbehandling (september, 3). 7

8 Figur 7. Fysiologisk betinget blåstød i Saturna 21 dage efter stødbehandling (marts, 4). Figur 8. Fysiologisk betinget blåstød i Saturna 28 dage efter stødbehandling (marts, 4). 3.2 Saturna avlere der leverer til Estrella Kartoflerne fra Avler A og B adskilte sig fra de øvrige avlere ved at have de fleste stødmærker efter normal maskinoptagning (fig. 9 og ). Interessant var det, at det også netop var hos disse to avlere, at vanding umiddelbart før nedsprøjtning resulterede i signifikant mindre andel af knolde med stødmærker. Der var ikke nogen effekt af vanding hos de resterende 4 avlere, men her var stødmærke niveauet i forvejen også meget lavt. Stødmærkeindekset DJF-Foulum var dog lidt højere for Avler D sammenlignet med C, E og F (fig. ). Sammenhængen imellem Estrellas stødmærkeindeks og DJF-Foulums stødmærkeindeks var dog overordnet god (r 2 =.76; fig. 11). Vanding umiddelbart før nedvisning reducerede også i flere tilfælde tørstofprocenten i knoldene (Avlere A, B og C; fig. 21 i bilag), hvilket kunne være en medvirkende forklaring på, at stødfølsomheden faldt som følge af vanding. Der blev således fundet nogen korrelation imellem kartoflernes stødfølsomhed og tørstofprocent i knoldene set over samtlige 6 Saturna avlere (r 2 =.4; fig. 12). Derimod var der ikke nogen sammenhæng imellem knoldstørrelse og niveauet af stødmærker efter normal maskinoptagning set over samtlige 6 Saturna avlere (fig. 22 i bilag). Selvom den sidste vanding ikke påvirkede det totale udbytte (fig. 23 i bilag) så reducerede den andelen knolde der var mindre end 4 mm hos Avlere A, B og D (p<.5; fig. 24 i bilag). Idet forøget knoldstørrelse øger tilførslen af stødenergi ved håndtering og dermed risikoen for stødmærker, så er effekten af sidste vanding på kartoffelvævets følsomhed for at udvikle stødmærker derfor endnu større end den som er vist på figur 9 og. Øget knoldstørrelse hos Avler 8

9 D som følge af sidste vanding kan derfor være en medvirkende årsag til, at vanding her resulterede i lidt flere stødmærker. Opgørelsen af stødmærker i kartoflerne der blev håndopgravet inden maskinoptagning og derefter udsat for en kontrolleret stødbehandling viste generelt ikke så stor effekt af vandingsbehandlingen som registreret for de maskinoptagne kartofler. Den primære årsag til dette var, at testmetoderne generelt resulterede i flere anatomisk betinget stødpletter end registreret i de maskinopgravede kartofler. Der var dog stor forskel på de tre testmetoder. Specielt kartofler der blev håndopgravet umiddelbart inden nedsprøjtning 1-2 dage efter sidste vanding viste sig på dette tidspunkt alle at være så saftspændte, at de var særdeles følsomme for at udvikle anatomisk betinget stødpletter. Pendulmetoden-225, der skulle afgøre om kartoflerne var følsomme for at udvikle anatomisk betinget stødpletter, viste som forventet, at vandingsbehandlingen kunne resultere i kartofler der blev mere følsomme for at udvikle anatomisk betinget stødpletter (fig 13. Avler C; p<.1). Kartofler der blev håndopgravet umiddelbart før maskinoptagning viste sig at være tilsvarende følsomme overfor Pendul-225, som når de blev opgravet umiddelbart før nedvisning. Pendulmetoden-225 synes derfor at være for kraftig til at kunne give et bud på, hvor lang tid der skal gå efter nedvisning før niveauet af kartoflernes følsomhed for at udvikle anatomisk betinget stødpletter er faldet så meget at kartoflerne kan tages op. Pendulmetoden-15, der skulle afgøre om kartoflerne var følsomme for at udvikle fysiologisk betinget blåstød, viste ingen signifikant effekt af vandingsbehandlingen på kartoflernes følsomhed umiddelbart inden nedvisning (fig. 14). Den sidste vanding i marken hos Avler B bevirkede, at håndopgravede kartofler umiddelbart før maskinoptagning var signifikant mindre følsomme (p<.1). Vandingsbehandlingen hos Avler A viste sig ikke at resultere i signifikant mindre følsomme kartofler, som det ellers kunne forventes ud fra mængden af stødmærker registreret på de maskinopgravede kartofler (fig. 9 og ). Forklaringen på denne uoverensstemmelse kan være, at de maskinopgravede prøver fra den vandede del af marken blev udsat for mindre stød under optagning end prøverne fra den uvandede del af marken pga. forskel i knoldstørrelse (fig. 25, bilag). Dette kan være en medvirkende årsag til, at forskellen på antallet af stødmærker imellem de vandede og uvandede prøver fra Avler A var større for de maskinopgravede prøver sammenlignet med de pendulbehandlede prøver. Resultaterne fra rystebordsbehandlingen (fig.15) ligner resultaterne fra Pendul-15, hvis der tages højde for forskelle i knoldstørrelsen af vandede og ikke-vandede prøver (fig. 26, bilag). Ved det tidlige håndopgravningstidspunkt udviklede kartoflerne primært anatomisk betinget stødpletter, hvilket kunne forklare, at der generelt blev registreret et højere stødmærkeniveauet i kartofler fra den vandede del af marken. Ved det sene håndopgravningstidspunkt blev fysiologisk betinget blåstød mere dominerende. Dette kunne forklare at vandingsbehandlingen på dette tidspunkt resulterede i færre stødmærker. Faldet i stødmærkeniveau som følge af sidste vanding var kun signifikant for Avler B (p<.1). Hvis resultaterne blev korrigeret for, at kartoflerne fra den vandede del af marken generelt var større, og dermed fik tilført mere stødenergi, ville andre avlere sandsynligvis også vise signifikante fald i stødmærkefølsomhed som følge vandingsbehandlingen. 9

10 7 Stødindeks Estrella M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 9. Stødmærker i Saturna kartofler opgjort med Estrellas stødmærkeindeks ca. 3 døgn efter stedets normale procedure for maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 4 Stødindeks DJF Foulum M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur. Stødmærker i Saturna kartofler opgjort med DJF-Foulums stødmærkeindeks ca. 3 døgn efter stedets normale procedure for maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A- F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser.

11 DJF Foulums stødindeks y =.49x R 2 = Estrellas stødindeks Figur 11. Sammenhæng imellem Estrellas og DJF-Foulums stødmærkeindekser til opgørelse af stødmærker i samtlige maskinopgravede Saturna prøver. DJF Foulum stødindeks (%) y = 4.31x -.85 R 2 = Tørstofindhold i knolde (%) Figur 12. Sammenhæng imellem mængden af stødpletter i samtlige maskinopgravede Saturna prøver (DJF-Foulum stødmærkeindeks) og kartoflernes tørstofprocent. 11

12 9 Stødfølsomhedsindeks Pendul 225 mj H H H H H H H H H H H H H H H H H H U V U V U V U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 13. Stødpletter i Saturna kartofler håndopgravet på forskellige tidspunkter i marker hos 6 avlere (A-F). U og V angiver at marken var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Kartoflerne blev slået med et 225 mj pendulslag. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 8 Stødfølsomhedsindeks Pendul 15 mj H H H H H H H H H H H H H H H H H H U V U V U V U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 14. Stødmærker i Saturna kartofler håndopgravet på forskellige tidspunkter i marker hos 6 avlere (A-F). U og V angiver at marken var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Kartoflerne blev slået med et 15 mj pendulslag. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 12

13 8 Stødfølsomhedsindeks Rystebord H H H H H H H H H H H H H H H H H H U V U V U V U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 15. Stødmærker i Saturna kartofler håndopgravet på forskellige tidspunkter i marker hos 6 avlere (A-F). U og V angiver at marken var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Kartoflerne blev behandlet på rystebord. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 3.3 Bintje avlere der leverer til Flensted Der blev observeret et meget lavt stødmærkeniveau efter normal maskinoptagning hos alle de 5 udvalgte Bintje avlere (fig.16). Dette var også hovedårsagen til, at den udregnede korrelation imellem DJF-Foulums og Flensteds stødmærke indekser ikke var særlig høj (r 2 =., fig.17). Det var dog specielt Avler I som gav anledning til uoverensstemmelse imellem de to stødmærkeindekser. Årsagen til dette var, at denne avler havde ca.15% kartofler med stødmærker hvis dybde var mellem 1.7 og 3.4 mm. Disse relativt overfladiske stødmærker vægtes med 3 % i DJF stødmærkeindeks mens de ikke tæller med i Flensteds indeks. Endvidere er det interessant, at stødfølsomhedsanalysen udført på rystebord i Foulum viste, at Avler J havde de relativt følsomste kartofler (fig.18). Hovedårsagen til dette skyldes dog sandsynligvis, at denne avler i gennemsnit producerede de største kartofler. Store knolde bliver tilført relativt mest stødenergi når rystebordsmetoden anvendes. Fig.19 viser relationen imellem knoldstørrelse og stødfølsomhed (rystebord) blandt de 5 Bintje avlere. Der var ingen sammenhæng imellem stødfølsomhed og tørstof i knoldene (data ikke vist). 13

14 Stødindeks DJF Foulum M M M M M G H I J K Avler kode Optagningsdato Opgravningsmetode Figur 16. Stødmærker i Bintje kartofler opgjort med DJF-Foulums stødmærkeindeks ca. 1 mdr. efter normal procedure for maskinoptagning hos 5 avlere (G-K). Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 14 DJF Foulums stødindeks y = 1.51x R 2 = Flensteds stødindeks 4 Figur 17. Sammenhæng imellem Flensteds og DJF-Foulums stødmærkeindekser til opgørelse af stødmærker i samtlige maskinopgravede Bintje prøver. 14

15 16 StødfølsomhedsindeksRystebord M M M M M G H I J K Avler kode Optagningsdato Opgravningsmetode Figur 18. Stødmærker i Bintje kartofler maskinoptaget hos 5 avlere (G-K) og derefter behandlet på rystebord. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser (stødmærker i ubehandlet fratrukket) y =.x R 2 =.35 Stødfølsomhedsindeks Gennemsnitnlige knoldstørrelse (g) Figur 19. Sammenhæng imellem knoldstørrelse og mængden af stødmærker i samtlige Bintje prøver fremprovokeret på rystebord ca. en mdr. efter maskinoptagning (stødmærker i ubehandlet fratrukket). 15

16 3.4 Regulering af kartoflers saftspænding i laboratorium Kartoflerne blev opbevaret under vand i op til 6 timer forud for stødbehandling. Der var ingen tegn på kvælningssymptomer for kartofler der havde været opbevaret i vand i 6 timer. Kartofler der har været opbevaret i vand i et par timer er mærkbart mere saftspændte end før behandlingen. Det viste sig endvidere, at stødmærkefølsomheden af kartofler, der havde været opbevaret under vand i op til 1 time forud for stødbehandling var faldende (fig. ). Blev kartoflerne opbevaret under vand i længere tid end 1 time tiltog stødfølsomheden igen. Resultaterne viste at kartoflernes stødfølsomhed kunne halveres i forhold til ubehandlet ved opbevaring under vand i 1 time (p<.1). Det var vanskeligt at se forskel på de stødmærker, der blev fremprovokeret i ikke vandbehandlet kartofler og dem der fremkom i kartofler, der havde været opbevaret under vand i 6 timer, da alle kartofler kun blev opgjort efter 17 timer i varmeskab. Der var dog tendens til, at de stødmærker der fremkom på kartofler, der ikke havde været opbevaret under vand, var fysiologisk betinget blåstød, mens de stødmærker der fremkom i kartofler, der havde været opbevaret under vand i 2-6 timer, var anatomisk betinget stødmærker. Yderligere undersøgelser vil kunne klarlægge om dette er tilfældet Stødfølsomhed (%) Opbevaring af kartofler i vand forud for stødbehandling (min) Figur. Ændring i kartoflers stødmærkefølsomhed (pendulmetode 15 mj) efter opbevaring af kartoflerne under vand i forskellige tidsperioder forud for stødbehandling. 4 Konklusioner Den sidste vandingsbehandling før optagning i kartoffelmarker med sorten Saturna resulterede i generelt færre knolde der var mindre end 4 mm, mindre tørstofprocent og mindre stødmærkefølsomme knolde. Denne generelle betragtning dækker imidlertid over forskelle fra avler til avler. Det var dog interessant, at avlere hvor vandingsbehandlingen viste sig at kunne reducere stødmærkeniveauet, var de samme avlere, hvor der syntes at være en mærkbar forskel imellem vandingsbehandlingerne på jordfugtigheden under prøveopgravning. Laboratorium studiet 16

17 understøttede antagelsen, at der findes et optimalt saftspændingsniveau, hvor den samlede stødmærkefølsomhed er mindst. Stiger saftspændingsniveauet øges kartoflens følsomhed for at udvikle anatomisk betinget stødpletter. Falder saftspændingsniveauet stiger kartoflens følsomhed for at udvikle fysiologisk betinget blåstød. Der er dog behov for gentagelse af forsøgene og det er nødvendigt med et objektivt mål for jordfugtighed, som kan anvendes som styringsredskab i praksis. Den forventede adskillelse af de to typer af stødmærker blev ikke opnået godt nok med de anvendte testmetoder, så derfor skal der ske en vis justering af stødenerginivauerne i en evt. gentagelse af forsøgene. Foulum d. 6. maj, 4. Poul Erik Lærke 17

18 5 Bilag 28 Tørstofprocent i knoldene M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 21. Tørstofindholdet i Saturna kartofler ca. 3 døgn efter stedets normale procedure for maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 3 DJF Foulum stødindeks (%) Gennemsnits knoldstørrelse (g) Figur 22. Sammenhæng imellem mængden af stødpletter i kartofler og knoldstørrelsen for samtlige maskinopgravede Saturna prøver (DJF-Foulum stødmærkeindeks). 18

19 65 Totalt udbytte (hkg/ha) M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 23. Total knoldudbytte efter stedets normale procedure for maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. Andel af udbytte <4 mm (%) M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 24. Andel af total udbytte hvor knoldene var mindre end 4 mm (vægtprocent) efter normal maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 19

20 1 Gns. knoldsstørrelse M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 25. Gennemsnitlig knoldvægt (g) i de 3 kg knolde der blev opgjort efter DJF-Foulums stødmærkeindeks efter normal procedure for maskinoptagning (usorteret). U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 15 Gns. knoldsstørrelse på rystebord H H H H H H H H H H H H H H H H H H U V U V U V U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 26. Gennemsnitlig knoldvægt (g) i de 3 kg knolde der blev rystebordsbehandlet (45-55 mm). U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser.

Status og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll

Status og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Status og de første resultatene fra lagringsprojektet Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Improved quality of Norwegian fruits, potatoes and vegetables after long-and short-term storage (2010-2014)

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Skejby, maj 2010 Betydningen af læggekartoflernes forbehandling

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Høstinformation 2014/15

Høstinformation 2014/15 Høstinformation 2014/15 Afhentning af afgrøder - ring på telefon: 99 36 17 17 Vi arbejder for dig - og sammen skaber vi resultater Kornmodtagelse Standardkvalitet Foderbyg vår/vinter Maltbyg Foderrug Foderhvede

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 6-2003. GPS-kortlægning af knoldstørrelse. kartoffelmarken

FarmTest - Planteavl nr. 6-2003. GPS-kortlægning af knoldstørrelse. kartoffelmarken FarmTest - Planteavl nr. 6-2003 GPS-kortlægning af knoldstørrelse og udbytte i kartoffelmarken GPS-kortlægning af knoldstørrelse og udbytte i kartoffelmarken Af konsulent Hans Henrik Pedersen og stud.

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

10 års GARANTI BEVIS. Silestone & ECO by Cosentino THE ORIGINAL

10 års GARANTI BEVIS. Silestone & ECO by Cosentino THE ORIGINAL 10 års GARANTI BEVIS Silestone & ECO by Cosentino THE ORIGINAL Garantibevis COSENTINO, S.A. garanterer den registrerede indehaver af det monterede SILESTONE produkt og/eller ECO by Cosentino produkt imod

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Rapport Danske kvalitetskartofler eller Danish Qualitet Seed Potato (DQS-Potato).

Rapport Danske kvalitetskartofler eller Danish Qualitet Seed Potato (DQS-Potato). Rapport Danske kvalitetskartofler eller Danish Qualitet Seed Potato (DQS-Potato). Af Kim Madsen, Danespo, Henrik Pedersen, AKV-Langholt, Christian Feder, KMC og Lars Bødker, Dansk Landbrugsrådgivning Maj

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Dagens emner v. Nik Okkels

Dagens emner v. Nik Okkels Dagens emner v. Nik Okkels 1. Fastsættelse af Søvindmergelens geologiske forbelastning på Aarhus Havn 2. En model for svelletryk og hviletryk 25-11-2012 1 Typisk arbejdskurve for stærkt forkonsolideret

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg I medfør af 60 a, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J. mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P

RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J. mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P Under den 19. december 2002 anlagte sag har sagsøgerne

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak.

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. SENSSILAGE Temperatur, manuel konfigurering Anvendelse SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. 1 Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE Udstyr 1 basestation udstyret med SIM-kort

Læs mere

Indregulering af PI(D) regulator i en NBE pillebrænder.

Indregulering af PI(D) regulator i en NBE pillebrænder. ndregulering af (D) regulator i en NBE pillebrænder. praksis er opvarmningsprocessen i en centralvarmekedel så langsom at D-leddet i en Dregulator ikke giver nogen mening, derfor tager denne vejledning

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

SENSSEED. Anvendelse. Temperatur og temperatur/relativ fugtighed, manuel konfigurering. SENSSEED. Brugervejledning

SENSSEED. Anvendelse. Temperatur og temperatur/relativ fugtighed, manuel konfigurering. SENSSEED. Brugervejledning SENSSEED Temperatur og Temperatur/relativ fugtighed, manuel konfigurering Anvendelse SENSSEED må kun anvendes til korn og frø på lager. 1 Temperatur og temperatur/relativ fugtighed, manuel konfigurering.

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Introduktion til SPSS

Introduktion til SPSS Introduktion til SPSS Øvelserne på dette statistikkursus skal gennemføres ved hjælp af det såkaldte SPSS program. Det er erfaringsmæssigt sådan, at man i forbindelse af øvelserne på statistikkurser bruger

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Brugsanvisning 700 Yacht Timer

Brugsanvisning 700 Yacht Timer Brugsanvisning 700 Yacht Timer 700 YACHT TIMER DANSK Vi takker for den tillid du har vist os ved at vælge et ur af mærket SECTOR. For at sikre at du får mest og længst mulig gavn af det, anbefaler vi dig

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering BioDetect System Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering NAC Europe Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 7442 6292 Fax: +45 7442 4786 Mobil: +45 4021 4787 info@nac-europe.com

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0301-0007 /SEN

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0301-0007 /SEN ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0301-0007 /SEN Klager: Indklaget energiselskab: NN 7600 Struer Struer Forsyning Fjernvarme A/S Jyllandsgade 1 Postboks 96 7600 Struer CVR 2620 3562 Nyropsgade 30 1780 København

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret. IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere