Stødmærker i Kartofler 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stødmærker i Kartofler 2003"

Transkript

1 Stødmærker i Kartofler 3 Poul Erik Lærke (DJF-Foulum), Fin Trosborg (Estrella) og Ingolf Sørensen (Flensted) Korrespondance til Stødfølsomhed (%) Opbevaring af kartofler i vand forud for stødbehandling (min) 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Definition af forskellige typer af stødmærker Formål Materialer og metoder Forsøgsdesign Slagpendulmetode Rystebordsmetode Opgørelse hos DJF-Foulum af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning Opgørelse hos Estrella af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning Opgørelse hos Flensted af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning Regulering af kartoflens saftspænding i laboratorium Statistisk databehandling Resultater Typer af stødmærker og testmetoder Saturna avlere der leverer til Estrella Bintje avlere der leverer til Flensted Regulering af kartoflers saftspænding i laboratorium Konklusioner Bilag Indledning 1.1 Baggrund Dyrkningssæsonen 2 gav anledning til usædvanligt mange stødmærker i kartofler hvilket berørte hele kartoffelbranchen med store tab for både landmænd og virksomheder. I særdeleshed er stødmærker et stort problem i kartofler til forarbejdning, idet der i disse produktioner ofte anvendes relativt følsomme sorter. Et stort antal stødmærker øger frasorteringen kraftigt, hvilket medfører store tab for fabrikkerne samt en lavere afregning til kartoffelproducenterne. Endelig kan niveauet af stødmærker blive så højt at partier er uanvendelige til forarbejdning og må derfor anvendes til andet formål. Blandt de forskellige typer af stødmærker er blåstød den mest problematiske, eftersom man endnu ikke kender den biologiske årsagssammenhæng. Med den eksisterende viden var det ikke muligt at reducere omfanget af stødmærker, hvorfor der syntes at være behov for mere forskning på området. Kartoffelafgiftfonden valgte derfor at finansiere nye forsøg vedrørende stødmærker i kartofler i Definition af forskellige typer af stødmærker Blåstød defineres i litteraturen som blå/sorte pletter der fremkommer 1-2 mm under skrællen men sjældent når dybere end 1 cm. Blåstød menes at udvikle sig i op til 1-3 dage efter slagpåvirkning af knolden uden at synlige revner i cellevæggen kan observeres. Farven i blåstød skyldes en omdannelse af fenoler, primært fri tyrosin, til det mørke farvestof melanin. Denne omdannelse af fenoler kan kun ske hvis enzymet polyfenoloxidase (PPO) er til stede. I intakte kartoffelceller er 2

3 fenoler og PPO lokaliseret i forskellige celleorganeller og dermed adskilt fra hinanden vha. intracellulære membraner. Bestandigheden af kartoffelcellens membranstruktur efter slagpåvirkning er derfor afgørende for om farvestoffet melanin dannes. De intracellulære membraner kan enten ødelægges fysisk som en øjeblikkelig reaktion på et slag, eller de kan nedbrydes fysiologisk som følge af en forsinket reaktion på slagpåvirkning. I gennem tiderne er der publiceret mange modstridende forsøgsresultater vedr. kartoflers blåstødfølsomhed. Det gælder dels resultater om dyrkningsbetingelsernes påvirkning af kartoflers blåstødfølsomhed, men især resultater der beskriver sammenhænge imellem knoldegenskaber og blåstødfølsomhed. Meget tyder nu på, at den forvirring der er opstået skyldes, at definitionen af blåstød er mangelfuld og i virkeligheden dækker over to typer af stødmærker. Forskellige testmetoder har tidligere været anvendt til undersøgelse af kartoflers blåstødfølsomhed, og det har givet anledning til forekomst af forskellige typer stødmærker der påvirkes forskelligt af dyrkningsog lagringsmæssige faktorer. I det efterfølgende skelnes derfor imellem to typer af stødmærker der betegnes henholdsvis a) anatomisk betinget stødplet og b) fysiologisk betinget blåstød. 1.3 Formål Projektets primære mål var at undersøge hvorledes vanding umiddelbart før nedsprøjtning af afgrøden påvirkede kartoflers stødfølsomhed. For at opfylde projektets mål var det imidlertid vigtigt at skelne imellem de forskellige typer af stødmærker, idet deres forekomst varierer forskelligt i forhold til kartoflens saftspænding. 2 Materialer og metoder 2.1 Forsøgsdesign Marker med kartofler af sorten Saturna hos 6 Estrella avlere og marker med kartofler af sorten Bintje hos 5 Flensted avlere blev udvalgt. Efter nøje diskussion i projektgruppen blev det vedtaget at forskelle i markens vandindhold skulle påføres umiddelbart før nedsprøjtning af afgrøden. Alle udvalgte marker blev vandet ca. 2 dage før nedsprøjtning, dog senest ved 7% naturlig top nedvisning. Et vandingsspor i markens længde eller minimum 5 meter blev fritaget for denne sidste vanding. Hvis vandingsregnskabet for marken i dagene før nedsprøjtning viste mindre end ca. mm underskud for JB1-2 eller mm for JB 4-5 jordtyper var det ikke relevant at vande marken. Dette var tilfældet for Flensteds marker, idet det regnede meget i slutningen af juli måned 3. 5 prøver á 15 planter fra den henholdsvis uvandet og vandet del af de 6 Saturna marker blev håndopgravet på to tidspunkter inden maskinoptagning for at undgå stødmærker forårsaget af avlernes forskellige maskinoptagere: 1) Umiddelbart inden nedsprøjtning 1-2 dage efter vanding. Det viste sig imidlertid at kartoflerne på dette tidspunkt var meget saftspændte og derfor særdeles følsomme for at udvikle anatomisk betinget stødmærker, inklusiv de uvandede. Derfor blev der kun håndopgravet prøver fra 4 af de 6 marker på dette tidspunkt 2) Umiddelbart før maskinoptagning blev der håndopgravet prøver fra 5 marker (hvoraf de 3 af markerne indgik i prøveudtagningen før nedsprøjtning). 3

4 Endvidere blev der på avlerens maskinoptager udtaget prøver fra hver Estrella mark på steder i marken der lå i umiddelbar forbindelse til der hvor de håndopgravede prøver blev udtaget. 3-7 dage senere blev en delprøve opgjort for stødmærker hos både Estrella og DJF-Foulum for at sammenligne opgørelsesmetoderne de to steder. Fra hver af de 5 Bintje marker blev der kun udtaget 5 prøver, idet vandingsbehandlingen udgik. Prøveudtagningen foregik ved indlagring på Flensteds lager, og ca. en måned senere blev en delprøve opgjort for stødpletter hos både Flensted og DJF-Foulum for at sammenligne opgørelsesmetoderne de to steder. Desuden blev en delprøves stødmærkefølsomhed undersøgt ved at stødbehandle delprøven på et rystebord i Foulum efter nedenstående procedure (afsnit 2.3). Alle maskinoptagede prøver blev sorteret i <4 mm og >4 mm og vejet. Knoldenes tørstofindhold blev bestemt ved vægt-i-vand hos henholdsvis Estrella og Flensted. 2.2 Slagpendulmetode knolde (45-55 mm) pr. prøve med en temperatur på C blev stødt ca. 1 cm fra knoldens navle med et slagpendul (figur 1) som leverede en energimængde på henholdsvis 15 mj og 225 mj med et fladt stålobjekt der havde en diameter på 15 mm. Efter en inkubationsperiode på 17 timer ved 3 C og høj luftfugtighed blev dybden af stødpletterne opgjort og udtrykt i et indeks udregnet på basis af antal og dybde af stødpletter i de knolde. Indeks = *(n1*,3+n2*,6+n3*1,)/, hvor n1: antal stødpletter som er 1,7-3,4 mm dybe, n2: antal stødpletter som er 3,4-5,1 mm dybe, n3: antal stødpletter som er >5,1 mm dybe. Et indeks på fortæller at der var stødpletter i alle knolde der var dybere end 5,1 mm. Figur 1. Billede af slagpendulet MIDAS 95P, Argus electronic, Rostock, Tyskland. 2.3 Rystebordsmetode 3 kg knolde (45-55 mm) med en temperatur på C blev rystet i 45 sekunder på et rystebord med træbund (figur 2) som bevægede sig vertikalt 3 cm med en frekvens på 29 slag i minuttet. Efter en inkubationsperiode på 17 timer ved 3 C og høj luftfugtighed blev dybden af den dybeste stødplet pr. knold opgjort og resultatet udtrykt i et stødindeks baseret på antal og dybde af stødpletter i de 3 kg knolde. Indeks = w1*.3+w2*.6+w3*1., hvor w1: vægtprocenten af knolde (uskrællede) med 1,7-3,4 mm dybe stødpletter, w2: vægtprocenten af knolde med 3,4-5,1 mm dybe stødpletter, w3: vægtprocenten af knolde med >5.1 mm dybe stødpletter. En indeks på fortæller at der er mindst 4

5 en stødplet på samtlige knolde i de 3 kg som er dybere en 5,1 mm. Gennemsnitlig knoldstørrelse blev registreret i den udvalgte prøve fra mm størrelsesfraktionen. Figur 2. Billede af rystebordet, DOUW, Heinenoord, Holland 2.4 Opgørelse hos DJF-Foulum af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning 3 kg knolde (usorteret) blev opgjort for stødpletter som beskrevet for de rystebordsbehandlede kartofler ovenfor. Gennemsnitlig knoldstørrelse blev endvidere registreret i de 3 kg. 2.5 Opgørelse hos Estrella af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning kg kartofler skrælles/vaskes ca. sekunder i en karborundumskræller. Kartofler med stødmærker uanset dybde vejes og der udregnes en vægtprocent. 2.6 Opgørelse hos Flensted af stødmærker i kartofler efter maskinoptagning 12 kg kartofler skrælles i karborundumskræller (FLOTT Type K) i 1 min. tilfældige knolde udvælges efter skrælning og undersøges for pletter. Er der en synlig plet på overfladen af knolden, foretages der et strøg med en standardskrællekniv (1,5 mm bid). Er der efter et strøg med skrællekniven stadig en synlig plet, lægges knolden til side og tælles med i knoldene med pletter. Knolde hvorpå pletten forsvinder efter et strøg med skrællekniven tælles ikke med. Procent stødpletter udregnes ud fra antal knolde uanset størrelse på knoldene. 2.7 Regulering af kartoflens saftspænding i laboratorium Kartoflers saftspænding blev reguleret ved at opbevare dem i vand med en temperatur på C i forskellige perioder (, 15, 6, 1, 24, 36 minutter) forud for stødbehandling. Der blev udført 3 forsøg i perioden 6. til 29. oktober, 3 hvor i alt 1 knolde blev stødt med pendulet (2 forsøg med 15 mj og 1 forsøg med 225 mj slagenergi). 2.8 Statistisk databehandling Der blev udført variansanalyse af data fra markforsøget, hvor vanding og avler indgik som klassevariable. Der blev taget højde for forsøgets split-plot design. Saftspændingsforsøget i laboratorium blev analyseret med en statistisk model hvor tidsperioden for neddypning af kartoflerne i vand blev betragtet som en kontinuert variabel. Der blev både fundet en 5

6 signifikant linear og en kvadratisk effekt af tiden på stødmærkefølsomheden og udviklingen i stødmærkefølsomhed kunne derfor beskrives med at andengradspolynomium. 3 Resultater 3.1 Typer af stødmærker og testmetoder To forskellige typer af stødmærker, a) anatomisk betinget stødplet, b) fysiologisk betinget blåstød, kan fremkomme i kartofler efter slagpåvirkning. Som det fremgår af fig. 3-8 kan det være svært at skelne imellem de to typer af stødmærker når de blot er få dage gamle, mens der er tydeligere forskel på ældre stødmærker. Fysiologisk betinget blåstød ændrer kun lidt udseende ud over 1-3 dage efter stødbehandling mens anatomisk betinget stødpletter populært sagt bliver indkapslet i en hård skal. Den hårde skal skyldes, at der i grænseområdet imellem det beskadigede og ubeskadigede væv dannes lignin og suberin, hvorved cellevæggene bliver tykkere og hårdere, en proces der kan sammenlignes med skrældannelsen på overfladen af kartoflen. Kartoflens følsomhed for at udvikle stødmærker er bla. relateret til kartoflens saftspænding som igen kan påvirkes af afgrødens vandforsyning. Stigende saftspænding kan reducere kartoflens følsomhed for at udvikle fysiologisk betinget blåstød. Stigende saftspænding kan imidlertid også øge kartoflens følsomhed for at udvikle anatomisk betinget stødpletter. Kartoflen kan på samme tid være følsom for at udvikle begge typer af stødmærker, hvorved den ene type kan overskygge den anden, og det kan således være umuligt at vurdere dens relative følsomhed for at udvikle de to typer. Eftersom stødmærkerne også afhænger forskelligt af stødenerginiveauet, så blev der i forsøgene anvendt forskellige typer af slagmetoder og stødenerginiveauer for derved at fremprovokere/adskille de forskellige typer af stødmærker. Fordelen ved rystebordsmetoden er, at den i høj grad ligner de forhold som kartoflerne udsættes for i praksis, men det er en ulempe set i forhold til slagpendulmetoden, at der er meget lidt styr på, hvor meget slagenergi den enkelte knold bliver tilført, og hvor på knolden slagene rammer. Rystebordsmetoden giver derfor ikke et reelt billede af kartoffelvævets følsomhed for at udvikle mørk farve efter slagpåvirkning, da ikke alle knolde får tilført samme slagenergimængde. Pendulmetoden vil derfor alt andet lige kunne give mest information om kartoffelvævets følsomhed for at udvikle stødmærker, da stødenergitilførslen her er konstant uanset knoldstørrelse. Figur 3. Anatomisk betinget stødplet i Saturna 1 dag efter stødbehandling (september, 3). 6

7 Figur 4. Anatomisk betinget stødplet i Saturna 28 dage efter stødbehandling (marts, 4). Figur 5. Anatomisk betinget stødplet i sorten Tivoli henholdsvis 2 og 21 dage efter stødbehandling (marts, 4). Figur 6. Fysiologisk betinget blåstød i Saturna 1 dag efter stødbehandling (september, 3). 7

8 Figur 7. Fysiologisk betinget blåstød i Saturna 21 dage efter stødbehandling (marts, 4). Figur 8. Fysiologisk betinget blåstød i Saturna 28 dage efter stødbehandling (marts, 4). 3.2 Saturna avlere der leverer til Estrella Kartoflerne fra Avler A og B adskilte sig fra de øvrige avlere ved at have de fleste stødmærker efter normal maskinoptagning (fig. 9 og ). Interessant var det, at det også netop var hos disse to avlere, at vanding umiddelbart før nedsprøjtning resulterede i signifikant mindre andel af knolde med stødmærker. Der var ikke nogen effekt af vanding hos de resterende 4 avlere, men her var stødmærke niveauet i forvejen også meget lavt. Stødmærkeindekset DJF-Foulum var dog lidt højere for Avler D sammenlignet med C, E og F (fig. ). Sammenhængen imellem Estrellas stødmærkeindeks og DJF-Foulums stødmærkeindeks var dog overordnet god (r 2 =.76; fig. 11). Vanding umiddelbart før nedvisning reducerede også i flere tilfælde tørstofprocenten i knoldene (Avlere A, B og C; fig. 21 i bilag), hvilket kunne være en medvirkende forklaring på, at stødfølsomheden faldt som følge af vanding. Der blev således fundet nogen korrelation imellem kartoflernes stødfølsomhed og tørstofprocent i knoldene set over samtlige 6 Saturna avlere (r 2 =.4; fig. 12). Derimod var der ikke nogen sammenhæng imellem knoldstørrelse og niveauet af stødmærker efter normal maskinoptagning set over samtlige 6 Saturna avlere (fig. 22 i bilag). Selvom den sidste vanding ikke påvirkede det totale udbytte (fig. 23 i bilag) så reducerede den andelen knolde der var mindre end 4 mm hos Avlere A, B og D (p<.5; fig. 24 i bilag). Idet forøget knoldstørrelse øger tilførslen af stødenergi ved håndtering og dermed risikoen for stødmærker, så er effekten af sidste vanding på kartoffelvævets følsomhed for at udvikle stødmærker derfor endnu større end den som er vist på figur 9 og. Øget knoldstørrelse hos Avler 8

9 D som følge af sidste vanding kan derfor være en medvirkende årsag til, at vanding her resulterede i lidt flere stødmærker. Opgørelsen af stødmærker i kartoflerne der blev håndopgravet inden maskinoptagning og derefter udsat for en kontrolleret stødbehandling viste generelt ikke så stor effekt af vandingsbehandlingen som registreret for de maskinoptagne kartofler. Den primære årsag til dette var, at testmetoderne generelt resulterede i flere anatomisk betinget stødpletter end registreret i de maskinopgravede kartofler. Der var dog stor forskel på de tre testmetoder. Specielt kartofler der blev håndopgravet umiddelbart inden nedsprøjtning 1-2 dage efter sidste vanding viste sig på dette tidspunkt alle at være så saftspændte, at de var særdeles følsomme for at udvikle anatomisk betinget stødpletter. Pendulmetoden-225, der skulle afgøre om kartoflerne var følsomme for at udvikle anatomisk betinget stødpletter, viste som forventet, at vandingsbehandlingen kunne resultere i kartofler der blev mere følsomme for at udvikle anatomisk betinget stødpletter (fig 13. Avler C; p<.1). Kartofler der blev håndopgravet umiddelbart før maskinoptagning viste sig at være tilsvarende følsomme overfor Pendul-225, som når de blev opgravet umiddelbart før nedvisning. Pendulmetoden-225 synes derfor at være for kraftig til at kunne give et bud på, hvor lang tid der skal gå efter nedvisning før niveauet af kartoflernes følsomhed for at udvikle anatomisk betinget stødpletter er faldet så meget at kartoflerne kan tages op. Pendulmetoden-15, der skulle afgøre om kartoflerne var følsomme for at udvikle fysiologisk betinget blåstød, viste ingen signifikant effekt af vandingsbehandlingen på kartoflernes følsomhed umiddelbart inden nedvisning (fig. 14). Den sidste vanding i marken hos Avler B bevirkede, at håndopgravede kartofler umiddelbart før maskinoptagning var signifikant mindre følsomme (p<.1). Vandingsbehandlingen hos Avler A viste sig ikke at resultere i signifikant mindre følsomme kartofler, som det ellers kunne forventes ud fra mængden af stødmærker registreret på de maskinopgravede kartofler (fig. 9 og ). Forklaringen på denne uoverensstemmelse kan være, at de maskinopgravede prøver fra den vandede del af marken blev udsat for mindre stød under optagning end prøverne fra den uvandede del af marken pga. forskel i knoldstørrelse (fig. 25, bilag). Dette kan være en medvirkende årsag til, at forskellen på antallet af stødmærker imellem de vandede og uvandede prøver fra Avler A var større for de maskinopgravede prøver sammenlignet med de pendulbehandlede prøver. Resultaterne fra rystebordsbehandlingen (fig.15) ligner resultaterne fra Pendul-15, hvis der tages højde for forskelle i knoldstørrelsen af vandede og ikke-vandede prøver (fig. 26, bilag). Ved det tidlige håndopgravningstidspunkt udviklede kartoflerne primært anatomisk betinget stødpletter, hvilket kunne forklare, at der generelt blev registreret et højere stødmærkeniveauet i kartofler fra den vandede del af marken. Ved det sene håndopgravningstidspunkt blev fysiologisk betinget blåstød mere dominerende. Dette kunne forklare at vandingsbehandlingen på dette tidspunkt resulterede i færre stødmærker. Faldet i stødmærkeniveau som følge af sidste vanding var kun signifikant for Avler B (p<.1). Hvis resultaterne blev korrigeret for, at kartoflerne fra den vandede del af marken generelt var større, og dermed fik tilført mere stødenergi, ville andre avlere sandsynligvis også vise signifikante fald i stødmærkefølsomhed som følge vandingsbehandlingen. 9

10 7 Stødindeks Estrella M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 9. Stødmærker i Saturna kartofler opgjort med Estrellas stødmærkeindeks ca. 3 døgn efter stedets normale procedure for maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 4 Stødindeks DJF Foulum M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur. Stødmærker i Saturna kartofler opgjort med DJF-Foulums stødmærkeindeks ca. 3 døgn efter stedets normale procedure for maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A- F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser.

11 DJF Foulums stødindeks y =.49x R 2 = Estrellas stødindeks Figur 11. Sammenhæng imellem Estrellas og DJF-Foulums stødmærkeindekser til opgørelse af stødmærker i samtlige maskinopgravede Saturna prøver. DJF Foulum stødindeks (%) y = 4.31x -.85 R 2 = Tørstofindhold i knolde (%) Figur 12. Sammenhæng imellem mængden af stødpletter i samtlige maskinopgravede Saturna prøver (DJF-Foulum stødmærkeindeks) og kartoflernes tørstofprocent. 11

12 9 Stødfølsomhedsindeks Pendul 225 mj H H H H H H H H H H H H H H H H H H U V U V U V U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 13. Stødpletter i Saturna kartofler håndopgravet på forskellige tidspunkter i marker hos 6 avlere (A-F). U og V angiver at marken var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Kartoflerne blev slået med et 225 mj pendulslag. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 8 Stødfølsomhedsindeks Pendul 15 mj H H H H H H H H H H H H H H H H H H U V U V U V U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 14. Stødmærker i Saturna kartofler håndopgravet på forskellige tidspunkter i marker hos 6 avlere (A-F). U og V angiver at marken var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Kartoflerne blev slået med et 15 mj pendulslag. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 12

13 8 Stødfølsomhedsindeks Rystebord H H H H H H H H H H H H H H H H H H U V U V U V U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 15. Stødmærker i Saturna kartofler håndopgravet på forskellige tidspunkter i marker hos 6 avlere (A-F). U og V angiver at marken var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Kartoflerne blev behandlet på rystebord. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 3.3 Bintje avlere der leverer til Flensted Der blev observeret et meget lavt stødmærkeniveau efter normal maskinoptagning hos alle de 5 udvalgte Bintje avlere (fig.16). Dette var også hovedårsagen til, at den udregnede korrelation imellem DJF-Foulums og Flensteds stødmærke indekser ikke var særlig høj (r 2 =., fig.17). Det var dog specielt Avler I som gav anledning til uoverensstemmelse imellem de to stødmærkeindekser. Årsagen til dette var, at denne avler havde ca.15% kartofler med stødmærker hvis dybde var mellem 1.7 og 3.4 mm. Disse relativt overfladiske stødmærker vægtes med 3 % i DJF stødmærkeindeks mens de ikke tæller med i Flensteds indeks. Endvidere er det interessant, at stødfølsomhedsanalysen udført på rystebord i Foulum viste, at Avler J havde de relativt følsomste kartofler (fig.18). Hovedårsagen til dette skyldes dog sandsynligvis, at denne avler i gennemsnit producerede de største kartofler. Store knolde bliver tilført relativt mest stødenergi når rystebordsmetoden anvendes. Fig.19 viser relationen imellem knoldstørrelse og stødfølsomhed (rystebord) blandt de 5 Bintje avlere. Der var ingen sammenhæng imellem stødfølsomhed og tørstof i knoldene (data ikke vist). 13

14 Stødindeks DJF Foulum M M M M M G H I J K Avler kode Optagningsdato Opgravningsmetode Figur 16. Stødmærker i Bintje kartofler opgjort med DJF-Foulums stødmærkeindeks ca. 1 mdr. efter normal procedure for maskinoptagning hos 5 avlere (G-K). Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 14 DJF Foulums stødindeks y = 1.51x R 2 = Flensteds stødindeks 4 Figur 17. Sammenhæng imellem Flensteds og DJF-Foulums stødmærkeindekser til opgørelse af stødmærker i samtlige maskinopgravede Bintje prøver. 14

15 16 StødfølsomhedsindeksRystebord M M M M M G H I J K Avler kode Optagningsdato Opgravningsmetode Figur 18. Stødmærker i Bintje kartofler maskinoptaget hos 5 avlere (G-K) og derefter behandlet på rystebord. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser (stødmærker i ubehandlet fratrukket) y =.x R 2 =.35 Stødfølsomhedsindeks Gennemsnitnlige knoldstørrelse (g) Figur 19. Sammenhæng imellem knoldstørrelse og mængden af stødmærker i samtlige Bintje prøver fremprovokeret på rystebord ca. en mdr. efter maskinoptagning (stødmærker i ubehandlet fratrukket). 15

16 3.4 Regulering af kartoflers saftspænding i laboratorium Kartoflerne blev opbevaret under vand i op til 6 timer forud for stødbehandling. Der var ingen tegn på kvælningssymptomer for kartofler der havde været opbevaret i vand i 6 timer. Kartofler der har været opbevaret i vand i et par timer er mærkbart mere saftspændte end før behandlingen. Det viste sig endvidere, at stødmærkefølsomheden af kartofler, der havde været opbevaret under vand i op til 1 time forud for stødbehandling var faldende (fig. ). Blev kartoflerne opbevaret under vand i længere tid end 1 time tiltog stødfølsomheden igen. Resultaterne viste at kartoflernes stødfølsomhed kunne halveres i forhold til ubehandlet ved opbevaring under vand i 1 time (p<.1). Det var vanskeligt at se forskel på de stødmærker, der blev fremprovokeret i ikke vandbehandlet kartofler og dem der fremkom i kartofler, der havde været opbevaret under vand i 6 timer, da alle kartofler kun blev opgjort efter 17 timer i varmeskab. Der var dog tendens til, at de stødmærker der fremkom på kartofler, der ikke havde været opbevaret under vand, var fysiologisk betinget blåstød, mens de stødmærker der fremkom i kartofler, der havde været opbevaret under vand i 2-6 timer, var anatomisk betinget stødmærker. Yderligere undersøgelser vil kunne klarlægge om dette er tilfældet Stødfølsomhed (%) Opbevaring af kartofler i vand forud for stødbehandling (min) Figur. Ændring i kartoflers stødmærkefølsomhed (pendulmetode 15 mj) efter opbevaring af kartoflerne under vand i forskellige tidsperioder forud for stødbehandling. 4 Konklusioner Den sidste vandingsbehandling før optagning i kartoffelmarker med sorten Saturna resulterede i generelt færre knolde der var mindre end 4 mm, mindre tørstofprocent og mindre stødmærkefølsomme knolde. Denne generelle betragtning dækker imidlertid over forskelle fra avler til avler. Det var dog interessant, at avlere hvor vandingsbehandlingen viste sig at kunne reducere stødmærkeniveauet, var de samme avlere, hvor der syntes at være en mærkbar forskel imellem vandingsbehandlingerne på jordfugtigheden under prøveopgravning. Laboratorium studiet 16

17 understøttede antagelsen, at der findes et optimalt saftspændingsniveau, hvor den samlede stødmærkefølsomhed er mindst. Stiger saftspændingsniveauet øges kartoflens følsomhed for at udvikle anatomisk betinget stødpletter. Falder saftspændingsniveauet stiger kartoflens følsomhed for at udvikle fysiologisk betinget blåstød. Der er dog behov for gentagelse af forsøgene og det er nødvendigt med et objektivt mål for jordfugtighed, som kan anvendes som styringsredskab i praksis. Den forventede adskillelse af de to typer af stødmærker blev ikke opnået godt nok med de anvendte testmetoder, så derfor skal der ske en vis justering af stødenerginivauerne i en evt. gentagelse af forsøgene. Foulum d. 6. maj, 4. Poul Erik Lærke 17

18 5 Bilag 28 Tørstofprocent i knoldene M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 21. Tørstofindholdet i Saturna kartofler ca. 3 døgn efter stedets normale procedure for maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 3 DJF Foulum stødindeks (%) Gennemsnits knoldstørrelse (g) Figur 22. Sammenhæng imellem mængden af stødpletter i kartofler og knoldstørrelsen for samtlige maskinopgravede Saturna prøver (DJF-Foulum stødmærkeindeks). 18

19 65 Totalt udbytte (hkg/ha) M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 23. Total knoldudbytte efter stedets normale procedure for maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. Andel af udbytte <4 mm (%) M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 24. Andel af total udbytte hvor knoldene var mindre end 4 mm (vægtprocent) efter normal maskinoptagning. U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 19

20 1 Gns. knoldsstørrelse M M M M M M M M M M M M U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 25. Gennemsnitlig knoldvægt (g) i de 3 kg knolde der blev opgjort efter DJF-Foulums stødmærkeindeks efter normal procedure for maskinoptagning (usorteret). U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser. 15 Gns. knoldsstørrelse på rystebord H H H H H H H H H H H H H H H H H H U V U V U V U V U V U V U V U V U V A B C D E F Avler kode Optagningsdato Vandingsbehandling Opgravningsmetode Figur 26. Gennemsnitlig knoldvægt (g) i de 3 kg knolde der blev rystebordsbehandlet (45-55 mm). U og V angiver at marken hos de 6 avlere (A-F) var henholdsvis uvandet og vandet forud for nedsprøjtning. Fejllinier angiver standard afvigelsen på gennemsnittet af 5 markgentagelser.

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter 214 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Knolde pr plante Chips/Pulver/Pommes Frites sorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning.

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk

Læs mere

KMC områdemøder vedr. nye sorter

KMC områdemøder vedr. nye sorter KMC områdemøder vedr. nye sorter Marts 2014 Bjarne Thisgaard Scanax A/S KMC Granules områdemøde Dyrkningsteknik Verdi Gødskning Mikronærring Modenhed Optagning Opbevaring Opformering Gødskning N min 160-180kg,

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler 23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Overskæring af læggekartofler

Overskæring af læggekartofler Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver

Læs mere

Status og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll

Status og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Status og de første resultatene fra lagringsprojektet Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Improved quality of Norwegian fruits, potatoes and vegetables after long-and short-term storage (2010-2014)

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Lagertab - slutrapport

Lagertab - slutrapport Lagertab - slutrapport Projektansvarlig: KMC- Annette Dam Resume: Hvor stort er lagertabet i kartofler der håndteres med større mængde sten en tidligere? Har stenmængden en indvirkning på lagertabet i

Læs mere

EGA HANDICAPSYSTEM 2016 KOMMENDE ÆNDRINGER TIL EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019

EGA HANDICAPSYSTEM 2016 KOMMENDE ÆNDRINGER TIL EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 EGA HANDICAPSYSTEM 2016 KOMMENDE ÆNDRINGER TIL EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 EGA har i denne revision foretaget flere tekniske ændringer, og i modsætning til seneste revision

Læs mere

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning 2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende

Læs mere

Vanding. Vandingsregnskab

Vanding. Vandingsregnskab Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016 Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019

EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 I modsætning til seneste revision af handicapsystemet i 2012 har EGA denne gang åbnet mulighed for en række nationale tilpasninger Accepten og forståelsen af systemet synes

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve

Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve Nyt forsøg med blandt andet denne type mikrobølgeovn har vist, at det er muligt at opvarme mælken, Uden at ødelægge vigtige antistoffer. Foto Edwin Linde. Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Stenfræsning og Stenstrenglægning

Stenfræsning og Stenstrenglægning Stenfræsning og Stenstrenglægning før lægning af kartofler Peter Klemmensen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Baggrund I begyndelsen af 60erne søgte Kartoffelavlernes Maskinudvalg Rationaliseringsfonden

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Handicaprevisionen (HR) forklaret

Handicaprevisionen (HR) forklaret Handicaprevisionen (HR) forklaret HR udføres årligt i januar måned for spillere i handicapgruppe 1-5 *, og bliver automatisk udregnet af det administrationssystem som golfklubben benytter. Resultatet af

Læs mere

CA hjertestarterskab HSS100

CA hjertestarterskab HSS100 Hjertestarterskab/AED - din garanti for en tryg opbevaring! CA hjertestarterskab HSS100 Uden lås - Isoleret, rustfri stålskab - Termostat styret varme - Blæser for ventilation - 2x LED lys (hjertestarter

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Slutrapport for projekt

Slutrapport for projekt Slutrapport for projekt Biodynamisk dyrkning, homøopati, blomstermedicins og energibehandlet kalks indvirkning på smagen, følsomhed overfor bormangel og den indre kvalitet i gulerødder. Dato: 2004-12-22

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger. Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING

Læs mere

Montage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring

Montage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning PST plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning for Kongskilde PST plantørringsstyring Generelt Kongskilde PST plantørringsstyring anvendes til automatisk start/stop af lavtryksblæser

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

Multikum fra Kompan. Beskrivelse af materialet

Multikum fra Kompan. Beskrivelse af materialet Multikum fra Kompan Beskrivelse af materialet Multikum består af to lag gummi, som lægges I på to separate arbejdsprocesser. Nederste lag - Basen, giver den fornødne støddæmpning i tilfælde af fald, og

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Lønudviklingen for august som forventet

Lønudviklingen for august som forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for august 2009 - som forventet Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for såvel den offentlige

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Nærværende memo er organiseret først med et overblik over de fundne konklusioner og derefter en beskrivelse af de anvendte antagelser

Nærværende memo er organiseret først med et overblik over de fundne konklusioner og derefter en beskrivelse af de anvendte antagelser MEMO Projekt Skibsstatistik Kunde Inter Terminals Danmark Dato 19-08-2013 Til Lis Reker Fra Julie Refsgaard Lawaetz KS (KS på tidligere notat af 12-11-2012 er udført af Tue Lehn-Schiøler) 1.1 Indledning

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport

Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport Projektperiode april december 2012 Deltagere Andreas Blennow (projektleder), Susanne L. Jensen (PhD studerende), Lisbeth

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen

Læs mere