Trængsel et udtryk for aktivitet, men måske også en hæmsko for udviklingen
|
|
- Magdalene Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1/6 Trængsel et udtryk for aktivitet, men måske også en hæmsko for udviklingen Johannes Sloth, adm. direktør, HUR Manchet Trængsel medfører store omkostninger for samfundet, for virksomhederne og for borgerne. Og problemet er stigende. For at undgå at trafikken sander til om få år kræves en bred trafikpolitisk indsats, der går på to ben: Fortsatte infrastrukturinvesteringer og en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet i transportnettet. Indledning Enhver ved, hvordan det er at sidde i kø på vejen. Men hvad er egentlig omfanget af trængslen på vejene og hvilke omkostninger påfører det samfundet, virksomhederne og borgerne? Det er temaerne i det netop afsluttede 4-årige forskningsprojekt Projekt trængsel 1, som er gennemført af en række myndigheder, herunder HUR. Hermed er der skabt en mere nuanceret forståelse af, hvad trængsel egentlig er og et metodisk grundlag for løbende overvågning af udviklingen. Det er nyttigt i forhold til de videre overvejelser om, hvordan vi tilrettelægger en bred og sammenhængende indsats for at reducere trængslen. Trængsel et udtryk for aktivitet Der er tegn på, at trængsel er et fænomen, der har eksisteret så længe mennesket har boet i større bysamfund. Allerede det gamle Rom oplevede alvorlige trængselsproblemer i gaderne. Fotografier fra byer som London, New York og Chicago fra det 19. århundrede viser, at længe før bilmotoren blev opfundet, var der trængsel i de større byer. I dag er der et veludviklet transportnet i de fleste vestlige lande, men der har også været en nærmest eksplosiv trafikstigning de seneste årtier. Faktisk er bilers og bussers gennemsnitshastighed i mange byer ikke meget større i dag end dengang køretøjerne blev trukket af heste. Trafik skabes af økonomisk dynamik og sociale aktiviteter og det er jo netop, hvad både samfundet og hver enkelt af os stræber efter. I den forstand har vi jo langt hen ad vejen opnået, hvad vi ville og derfor må vi nok erkende, at et vist niveau af trængsel hører med til en levende og vital storbyregion. Vi må samtidig erkende, at trængslen belaster netop de udfoldelsesmulighederne, som vi alle ønsker. I Projekt Trængsel er det defineret således: Trængsel er et udtryk for de gener, som trafikanterne påfører hinanden i form af nedsat bevægelsesfrihed, når de færdes i trafiksystemet. Det er ikke bare de andre, der skaber trængsel. Når jeg sætter mig ind i en bil på motorvejene i myldretiden eller i den indre by, er jeg med til at begrænse andres bevægelsesfrihed. Det er en velkendt problemstilling. Spørgsmålet er, om vi er nået til en situation, hvor de marginale omkostninger ved en ekstra bil på vejen er uforholdsmæssigt store. Noget tyder på, at det ofte er tilfældet i Hovedstadsregionen. Det fører til marginale omkostninger 2 på op til 2 kr./km. på de mest belastede delstrækninger på motorveje, mens man på Vesterbrogade og Ellebjergvej i det indre København kan komme helt op på hhv. 4 og 8 kr./km. Trængsel har udviklet sig til at blive et meget komplekst problem, der i dag spænder bredt i både tid og rum. Trængsel omfatter både motorveje, indfalds- og tværveje og den indre by, det optræder på mange strækninger og i længere perioder både morgen og aften. På strækninger omkring kapacitetsgrænsen har selv små forandringer i trafikmængden stor betydning for trafikafviklingen. 1 Trafikministeriet (2004) Projekt Trængsel. Hovedrapport. 2 De (eksterne) marginale trængselsomkostninger udtrykker de ekstra omkostninger, der påføres andre - trafikanter og beboere omkring strækningen - når en trafikant tilbagelægger én kilometer på en given strækning i en trængselssituation. I opgørelsen af omkostninger medtages trafikale effekter såvel som afledte effekter i form af uheld og luftforurening. Projekt Trængsel. Hovedrapport. Side 117.
2 2/6 I Projekt Trængsel er der defineret 4 trængselsniveauer - gående fra ubetydelig til kritisk trængsel, hvor det sidste betyder køkørsel og stærkt nedsat rejsehastighed. Kritisk trængsel berører ganske vist kun en mindre del af vejnettet og en mindre del af trafikken, men til gengæld er forsinkelserne stærkt koncentrerede på de trafikanter, som oplever kritisk trængsel (se tabel 1). Tabel 1: Andel af vejnet og trafikanter som berøres af kritisk trængsel i morgenspidstimen Andel af vejnettet Andel af trafikken Andel af forsinkelser Biltrafik, TRIM-motorveje 11 % 13 % 51 % Biltrafik, Kbh. Kommune 5 % 2 % 32 % Bustrafik, A-busnet og Ring % % Sammenlignes trængselsopgørelsen for trafikken på vejnettet i Københavns Kommune med opgørelsen for trafik på motorvejnettet i Hovedstadsregionen fremgår det, at omkring 40 % af de daglige forsinkelser ligger i Københavns Kommune. I morgenmyldretiden er forsinkelserne for bilisterne på Københavns vejnet dog lidt større end forsinkelserne på motorvejene (se tabel 2). Tabel 2: Samlede forsinkelser for bil- og bustrafik samt trafikarbejde i morgenspidstime, Længde i km Trafikarbejde i km Forsinkelse i timer Biltrafik, Kbh. Kommune Biltrafik, TRIM-motorveje Bustrafik, A-busnet og Ring For biltrafik er angivet vognkm og køretøjstimer (én times spidsperiode). For bustrafik er angivet passagerkm og passagertimer (2 timers spidsperiode). Målt i passagerkm. er forsinkelsen for bilister og A-buspassagerer på Københavns Kommunes veje næsten dobbelt så stor som bilisternes forsinkelser på motorvejene omkring København i myldretiden. Tager man højde for belægningsgrader i både biler og busser, ligger forsinkelserne på motorvejsnettet i morgenspidstimen i gennemsnit på ca. 25 sekunder pr. passagerkm.. For både biltrafik på kommuneveje i København og bustrafikken på A-busnettet og Ring 3 er forsinkelserne imidlertid i begge tilfælde ca. 50 sekunder per passagerkm. A-buspassagerernes forsinkelse alene svarer til ca. 60 % af bilisternes samlede forsinkelse på motorvejene omkring København. Samlet oplever trafikanterne i Hovedstadsregionen forsinkelser på timer alle ugens hverdage året rundt. Det svarer til over fuldtidsbeskæftigede! Pendlernes forsinkelser er på omkring timer pr. hverdag, mens folk der udfører erhvervs-, vare- og lastbiltrafik taber omkring timer. Gør man den tabte tid op i penge, når man frem til, at Hovedstadsregionen oplever et tab på 5,7 mia. om året som følge af trængslen. Erhvervslivet bærer de tungeste byrder. Virksomhedernes andel af disse omkostninger er nemlig på 4,1 mia. kr. om året, hvilket skyldes de relativt høje tidsværdier, der regnes med for erhvervstransporter. Herudover er der også indikationer på, at trængsel medfører et mindre markeds-opland og lavere arbejdskrafttilgængelighed. 5 Det er dog svært at opgøre den slags i eksakte værdier. Men alt i alt kan man konstatere, at trængsel betyder store ekstra omkostninger for både borgere og især erhvervslivet. HUR s Trafikplan 2003 har derfor udpeget netop trængsel som et omdrejningspunkt for det overordnede trafikplanarbejdet i Hovedstadsregionen. Der er desværre ikke udsigt til nogen lindring af presset på vejene. Overordnet forventer Trafikplan 2003, at trængslen i det samlede trafiksystem vil være fordoblet om 10 år primært som følge af demografisk og økonomisk udvikling. De allerede vedtagne tiltag i form af udbygninger af bl.a. Køge Bugt motorvejen og Motorring 3 vil ikke ændre meget på det billede. 3 For bussernes vedkommende er trængslen opgjort for de 6 A-bus linier samt for busserne på Ring 3 i morgenmyldretiden fra kl. 7 til kl. 9. En afgang er defineret som turen fra et stoppested til det næste. 4 Trafikministeriet (2004) Projekt Trængsel. Hovedrapport, side 9. 5 National Cooperative Highway Research Programme (NCHRP): Report 463 (2001) Economic Implications of Congestion.
3 3/6 Trængsel måske også en hæmsko for udvikling At trængsel er en byrde er ganske klart. Spørgsmålet er, om trængsel også er en hæmsko for den overordnede regionale økonomiske udvikling? Det er der ikke noget entydigt billede af. 6 Andre parametre end trængsel kan være vigtigere i forbindelse med at fastholde og tiltrække virksomheder f.eks. højtuddannet arbejdskraft, lave ejendomspriser, innovative virksomhedsmiljøer, skatteforhold osv. 7 Følgende pointer kan dog være værd at holde sig for øje: Ifølge Copenhagen Capacity, som promoverer Hovedstadsregionen i forhold til potentielle investorer, er infrastruktur - hvori trængselssituationen også indgår - en af de vigtigste parametre i deres markedsføring af hovedstadsregionen, idet trængselsproblemerne i Københavns-området fortsat er relativt begrænsede i forhold til mange andre storbyregioner. Både HUR s Trafikplan og Projekt Trængsel peger dog på, at hvis vi ikke gør en indsats, så risikerer vi, at trafikken sander helt til Hovedstadsregionen om få år og så taber vi den konkurrencefordel! En amerikansk undersøgelse vurderer, at relokalisering i fremtiden kan blive en konsekvens af trængsel i USA. Der er dog ikke noget empiri, der understøtter, at virksomheder rent faktisk relokaliserer sig som følge af trængsel. 8 Der er derfor muligvis primært tale om en psykologisk barriere. En trafikpolitik der går på to ben Hvordan håndterer vi så trængselsproblemet? En analyse fra Vejdirektoratet med titlen Trafikvækstens anatomi har peget på, at trafik er et resultat af mange forskellige og komplekse determinanter, som ofte ligger udenfor trafikmyndighederne domæne. Der lægges derfor op til en bred og sammenhængende tilgang til den måde, vi håndterer de udfordringer, der knytter sig til trafikudviklingen. 9 Det er et godt afsæt. Helt overordnet er der behov for en trafikpolitik, der går på to ben: fortsatte investeringer i infrastrukturen og en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet i transportnettet. Denne dobbelte tilgang afspejles netop i HUR s Trafikplan Hvis Hovedstadsregionen fortsat skal kunne matche konkurrence fra andre storbyer i Europa er der behov for at investeringstaksten øges for både vej- og baneinfrastruktur i regionen. HUR arbejder derfor for at få skabt forståelse for, at der snarest igangsættes en række yderligere projekter, der kan udbedre manglerne ved de indsatser, der er fastlagt, nemlig: En videre udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra Greve til Køge En vej fra Ringmotorvejene via Lyngbyvej til Københavns Nordhavn Frederikssundmotorvejens 2. etape Ringbane mellem Lyngby og Glostrup. Metrocityring (4. etape). En påbegyndelse af en ydre vejforbindelse som Ring 5 Disse projekter er vigtige for at sikre, at vej- og banenettet har den nødvendige volumen til at kapere fremtidens trafikudvikling. Men investeringer i nye veje og baner gør det ikke alene. Vi må nemlig erkende, 6 Se bl.a..j.m. Heijman* and C.M. van der Heide: Regional economic growth and accessibility: The case of the Netherlands. Wageningen Economic Papers. Issue 10 (2000) 7 Report by Standing Advisory Committee on Trunk Road Assessment (SACTRA) (1999) Transport and the economy: full report (SACTRA), side. 2 og Transportation Research Board (2003) Freight Capacity for the 21st Century, p Washington, D.C. 9 Vejdirektoratet (2000) Trafikvækstens anatomi. Kvalitativ analyse af determinanter for persontrafikvækst.
4 4/6 at vi i længden ikke kan bygge os ud af trængsel. Det er der mange grunde til. Manglende plads og miljøforhold er nogle af dem. En tredje væsentlig årsag er, at trafikken vokser mere end budgetterne. Inden for energisektoren har man i mange år arbejdet med en to-strenget strategi: at sikre leverancen af den mængde el og varme, forbrugerne har brug, og samtidig motivere folk til at spare på energien. Hvorfor? En del af forklaringen er naturligvis forsyningssikkerhed og stigende miljøkrav. Men en anden og lige så vigtig årsag er, at det ganske simpelt vil være alt for dyrt at indrette sig efter at have en kraftværkskapacitet, som vil være i stand til at imødegå enhver aktuel og forventet efterspørgsel. Ud fra en omkostningsbetragtning er det derfor smart at tænke i, hvordan man fremmer en optimal ressourceudnyttelse i energisektoren. Tilsvarende er der indenfor transportsektoren behov for en målrettet strategi for en fornuftig udbygning af infrastrukturen, der kombineres med en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet i transportnettet. Anticipate-and-manage OECD anbefalede for et par år siden, at man i de vestlige landes trafikplanlægning forlader det velkendte predict-and-provide paradigme - hvor infrastrukturen til stadighed udbygges ud fra den forventede trafikstigning - til fordel for en strategi kaldet anticipate-and-manage, hvor der er større fokus på at forebygge trafikvækst eller minimere de negative effekter heraf.. 10 Også i EU er der stor opmærksomhed på, hvordan vi skaber afbalancerede svar på den stigende efterspørgsel efter mobilitet. 11 I det hele taget vil det være nyttigt at lade sig inspirere og lære af, hvad andre har gjort for at holde trængslen i ave. Dermed kan vi måske komme nogle af de problemer i forkøbet, som man har oplevet andre steder. Mangeårige erfaringer fra bl.a. USA, Holland, Storbritannien og Sverige viser gode effekter af det, der kaldes mobility management strategier og virkemidler orienteret mod at påvirke transportadfærden. Indsatser på dette felt kræver som regel ikke store investeringer og der går heller ikke år før nytten af aktiviteterne er tjent hjem. Det betyder, at tiltagene ofte har en god omkostningseffektivitet. Det blev også understreget på en HUR konference i juni af den amerikanske konsulent, Eric Schreffler, som har rådgivet bl.a. OECD, Europa-Kommisionen samt de amerikanske og hollandske transportministerier om effektevalueringer af trafikpolitiske projekter og virkemidler. For at fremme bedre udnyttelse af den infrastruktur og de transportmidler, som allerede er på plads i Hovedstadsregionen, er der behov for, at en lang række parter offentlige myndigheder, private virksomheder, borgergrupper m.fl. - sammen lægger sig i selen for at motivere borgere og virksomheder til at tage stilling til egen transportadfærd. Ambitionen skal bl.a. være allerede på kort sigt at kappe toppen af trængslen og dermed undgå at store dele af transportnettet ofte ligger og balancerer lige på kanten af kapacitetsgrænsen. Tilsvarende skal en sådan indsats være med til at modvirke tendensen til, at de nye veje, som vi vælger at bygge, indenfor en - ofte kortere - årrække igen når kapacitetsgrænsen. Styrkelse af kollektiv trafik skaber win-win situation En bred vifte af aktiviteter skal understøttes af et fortsat arbejdet med at opgøre trængslen og hvordan den udvikler sig. Der er stadig behov for en bedre forståelse af trængslen på tværs af transportformer og vejtyper, som efterfølgende gerne skulle føre til større viden om fordele og omkostninger ved forskellige måde at tilgå trængslen. Men vi har allerede et godt grundlag for at gå videre. Et af de interessante resultater fra Projekt Trængsel er, at det nu er dokumenteret, at trængselsproblemerne på vejene i København er på niveau med motorvejene og at bilister og buspassager i København faktisk oplever større forsinkelser end bilisterne på motorvejene. Det billede må vi have blik for, når vi forholder os til, hvordan vi håndterer trængslen. Det handler om at gavne flest mulige med de ressourcer, der er til rådighed. Men det handler også om at 10 OECD (2002) Road Travel Demand. Meeting the Challenge. 11 Se bl.a. seneste udtryk for det i Europa-kommisionen (September 2004) Reclaiming City Streets For People - Chaos or Quality of Life?
5 5/6 stimulere til, at færre bruger bilen, når de skal på arbejde i København. Det vil nemlig også mindre presset på motorvejene ind mod byen. Det er en win-win situation at flytte trafik fra bilen over i den kollektive trafik. Det vil betyde, at de nødvendige bilture og dem er der mange af bliver hurtigere, fordi det bliver nemmere at komme frem. Mere plads på vejnettet vil samtidig reducere forsinkelserne i den kollektive bustrafik, der dermed vil få et bedre serviceniveau end i dag. Kort sagt har vi altså mulighed for at skabe en god cirkel til gavn for både borgerne og erhvervstransporten. Forandringer skal skabes Forandringerne kommer imidlertid ikke af sig selv. Hvis jeg ønsker, at min nabo ændrer transportadfærd, så jeg selv kan blive i bilen, så skal vi gøre det mere attraktivt at anvende den kollektive trafik. Her og nu skal det ske ved at opprioritere busserne i gadebilledet. En undersøgelse viser, at en bilist i byen optager ca. 10 gange så stort et gadeareal som en buspassager. Vi skal samtidig investere i at øge hastighederne for busser og tog. Det vil være et stærkt bidrag til at sikre, at den kollektive trafik også fremover er i stand til at bære en betydelig del af trafikken. Hvis ikke den kollektive trafik omvendt ikke er tilstrækkelig konkurrencedygtig til både at fastholde og tiltrække nye passagerer, vil presset på vejnettet forstærkes yderligere. I den forbindelse kan man ikke se bort fra, at mange gerne vil kunne køre bil i dagligdagen. Det fremgår bl.a. af nye tal, som viser, at på 10 år er antallet af biler i Københavns kommune vokset med en tredjedel, mens stigningen i Frederiksborg Amt er på 35 % mod et gennemsnit for hele landet på 18 %. Mange familier er endda begyndt at investere i bil nummer to. 12 At imødegå de tendenser kræver, at vi tænker nyt. Her kan det være nyttigt at se på erfaringer fra Schweiz og Tyskland, som viser, at der er gode perspektiver i at markedsføre integrerede mobilitetsprodukter, som kombinerer brug af kollektiv trafik med nem adgang til en bil i de situationer, hvor den er fantastisk rar at have f.eks. storindkøbet hos IKEA eller besøg hos familien ude på landet søndag eftermiddag. Vi ved fra bl.a. danske og svenske delebil-ordninger, at muligheden for at anvende en bil efter behov og alene betale et mindre abonnement plus de variable udgifter kan være det, der får unge familier til at udskyde købet af bil og andre til at sælge deres bil eller droppe købet af bil nummer to. Lykkes det på den måde at styrke den kollektive trafik i den daglige pendling, vil det også have en positiv indvirkning på myldretiderne på vejene. At gøre det attraktivt at bruge alternativer til kørsel i egen bil er en forudsætning for eventuelt i næste omgang at overveje økonomiske eller andre restriktioner for biltrafikken. I London er der allerede gode resultater fra systemet med trængselsafgifter, som blev indført for nogle siden. Fremkommeligheden er øget betydeligt for både busser og biler samtidig med, at der er blevet tilvejebragt store midler til investeringer i opgradering af den kollektive trafik. Udviklingen her og tilsvarende planer i Stockholm bliver interessant at følge. Traditionelt har offentlige myndigheder alene stået for infrastruktur og god trafikafvikling. Fremover bør vi også bestræbe os på at etablere en god dialog mellem det offentlige og erhvervslivet om, hvordan vi håndterer den stigende trængsel en klar fælles interesse. HUR har de sidste par år haft et meget positivt og nyttigt samarbejde med en række private og offentlige virksomheder i Hovedstadsregionen om håndtering af medarbejdernes daglige pendlingstransport. Erfaringerne er gode. Det er lykkedes både at få mere tilfredse medarbejdere og at reducere bilkørslen i myldretiden til og fra de pågældende virksomheder. Midlerne har været individuelt tilpasset information om kollektiv trafik, rådgivning om samkørsel og kombination af forskellige transportformer samt konkrete services så som mulighed for at låne en cykel fra en nærliggende station eller et stoppested og videre til arbejdspladsen, de såkaldte pendlercykler. Også mere brug af hjemmearbejde og fleksible arbejdstider er metoder, som kan bringes i anvendelse. De forskellige initiativer beskrives i en transportplan for virksomheden, som fungerer som samlet strategipapir for hele indsatsen. 12 Se bl.a. Jyllands-Posten 30. oktober 2004.
6 6/6 Afslutning Sammenfattende er der behov for en bred og koordineret indsats for at tackle trængslen, som må består i bl.a. følgende: Mere viden om trængslens omfang og udvikling på tværs af transportformer og vejtyper. Mere viden om fordele og omkostninger ved forskellige typer af tiltag til at nedbringe trængslen. Fornuftig udbygning af vejnettet. Prioritering af busserne i bybilledet. Investeringer i fremkommelighed for busser og tog. Markedsføring af integrerede mobilitetsløsninger, der gør det attraktivt at kombinere brug at kollektiv trafik med lejlighedsvis anvendelse af bil. Dialog med mellem offentlige instanser og erhvervslivet om målrettede tiltag på virksomheder. Følge erfaringerne med trængselsafgifter i London og Stockholm. Tegningen af det nye Danmarkskort giver nye impulser til, hvordan vi kan gribe håndteringen af de trafikale problemstillinger an. Det er oplagt at bruge den nye dagsorden som afsæt for planer om, hvordan vi organiserer en løbende koordinering og et samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet og mellem offentlige myndigheder på forskellige niveauer om en trafikpolitik, der går på to ben.
(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)
Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring
Læs mereTrafikpolitikken må gå på to ben
Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereTRAFIKKEN OG STRUKTUREN
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN
Læs mereHvem styrer busdriften?
HL_Hvem styrer busdriften_4 20/10/05 10:26 Side 12 Offentligt/privat Kollektiv trafik er ikke nogen privat sag Det kommunale landkort vil ændre sig i de kommende år. Og dermed er den offentlige service
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mereTrængsel er spild af tid
Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereDTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.
Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer
2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereAkut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej
Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov
Læs mereNOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk
NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereHvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL
Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereOdense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir
Odense Byråd Åben Referat Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Niclas Turan Kandemir I stedet for Niclas Turan Kandemir mødte Abdisalan Yussuf Hassan A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalget/Byråd
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereFORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU
Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 313 Offentligt STRATEGISKE VALG FOR UDVIKLING AF VEJNETTET I JYLLAND Vejdirektør Per Jacobsen FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU Vigtigt at understrege: at vi er på
Læs mereAf Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)
Mobility Management: Den fleksible transportadfærd fremmes Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) HUR Pendlerkontor startede i september måned 2002 et samarbejde med virksomheder
Læs mere7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17
7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
Læs mereEn pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00
En pendlerstrategi for Fyn Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 INVITATION: FynBus skal i henhold til Fælles fynske strategi for interessevaretagelse
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereMidlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen
By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereTrafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti
Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mereBustrafikplan København 2007
Bustrafikplan København 2007 Henrik Sylvan, 28. august 2006 Trafikkøb 2007 Københavns Kommunes bestillerfunktion (Trafikenheden 1. jan. 06) Oplægget udgør plangrundlag 2007 HUR-KK TetraPlan som rådgiver
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereMobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning
Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Centerchef Per Gellert Lyngby 21. april 2015 1 Movia Trafikselskab for Sjælland og øerne Ejet af kommuner og regioner Ansvar for: Planlægning
Læs mereTrafikken & Strukturen. TØF Temakonference. Copenhagen Marriot Hotel, 8. marts 2004
Trafikken & Strukturen. TØF Temakonference. Copenhagen Marriot Hotel, 8. marts 2004 Kollektiv trafik i hovedstadsregionen - Ét regionalt trafikselskab? V/ Administrerende direktør i Hovedstadens Udviklingsråd,
Læs mere24T Transport 5 4 3 2 1 Z Z Z 24T Transport 7 Trafikdage på AAU 2012 24T Transport - forsøg med varedistribution til byerne udenfor myldretid - Baggrund Trafik i vækst stigende pres på infrastrukturen,
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereEARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015
EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015 [DET TALTE ORD GÆLDER] Kære frivillige og konsulenter. Tak for invitationen til arrangementet i dag og muligheden for at give Jer nogle ord med på vejen
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mere2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:
2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereVær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.
Livshjulet? Livshjulet er et stykke selvudviklingsværktøj som har eksisteret i mange, mange år. Livshjulet er et meget simpelt stykke værktøj, som kan give dig en god ide om, hvordan dit liv fungerer lige
Læs mereDen alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics
Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment
Læs mereFemern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereForsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.
HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter
Trafik- og Miljøplan 2003 Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Debat indtil 31. december 2002 1 Indledning Baggrund For at sikre en bæredygtig udvikling må vi lære at tænke og handle anderledes.
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs merePROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ
PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereTrafikplanlægning - Intro
Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereInfrastruktur, forslag til forandringer:
Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereYou can have both - International strategi for Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen Bilag 1 You can have both - International strategi for Københavns Kommune 1) Fortællingen om København Det internationale arbejde skal understøtte kommunens fælles fortælling om byen
Læs mereRegionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler
February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereSpørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område
Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Baggrund Sydtrafik udarbejdede i 2009 sin første trafikplan (8-siders resumé vedlagt som bilag). Trafikplanen bygger i væsentlig grad
Læs mereNotat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn
Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks
Læs mere02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereBEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK. Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30
BEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30 SKAL VI IKKE TAGE TIL SVERIGE? Svenskerne er kendt for at de er gode til at organisere og samarbejde, og
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mere